ECLI:DK:NYK:2022:BS0000000598 Sag om, hvorvidt der skulle fastsættes samvær eller øvrig kontakt mellem biologiske forældre og tvangsbortadopteret barn

(2020), skal have samvær med dem i et af Familieretten nærmere fastsat omfang. Adoptivforældrene har over for Familieretshuset fremsat påstand om, at der ikke skal være samvær mellem de biologiske forældre og Barn. 2 Advokat Karen Gøtzsche har på vegne af Barn fremsat påstand om, at der ikke skal være samvær mellem de biologiske forældre og Barn. De biologiske forældre og Barn har fri proces under sagen. Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Barnet, der blev født Dato

(2020)og navngivet Barn, blev den

1. april 2020 anbragt udenfor hjemmet uden samtykke. Dette skete efter et ophold med de biologiske forældre på Institution. Der er blevet udarbejdet en forældrekompetenceundersøgelse i forbindelse med anbringelsen. Ankestyrelsen traf den
2. juli 2020 afgørelse om at frigive Barn til adoption, og afgørelsen herom blev stadfæstet af Retten i Nykøbing Falster den
3. novem-ber
4. De biologiske forældre havde samvær med Barn i begyndelsen af anbringelsen hver
5. uge i 1,5 time, sidste gang den
6. august
7. Barn er den
8. august 2020 blevet placeret hos adoptanterne. Adoptanterne har ikke været mødt under sagen, men har til Familieretshuset indleveret deres skriftlige bemærkninger. Adoptanterne har efter adoptionen indhentet en vurdering fra psykolog Person, der den
9. august 2021 har udtalt følgende om spørgsmålet om samvær med de biologiske forældre: ”Familien har modtaget adoptionsrådgivning hos undertegnede i PAS-regi (Post Adoption Service, et rådgivningstilbud under Ankestyrelsen). Herunder er der gennemført samtaler med forældrene alene og sammen med barnet, herved observation af barnet. (barnet) blev hjemtaget d.
10. august
11. På det tidspunkt var (barnet) 5 måneder gammel og havde allerede oplevet to voldsomme skift i sit liv. (barnet) var kontakt-bar, alderssvarende i sin kommunikation og mulig at regulere både op og ned i spænding. Han fremstod i momenter stresset, urolig og søgte stærke stimuli for at være ”tilpas” , fx høje lyde, højt tempo, foretrak at vende udad i bæreselen m.m. Mange adopterede børn har en ubalance i deres affektreguleringssystem, fordi deres 3 sympatiske nervesystem er på overarbejde og det parasympatiske nervesystem ikke er i stand til at tage over. Dette skyldes den svære og stressfyldte, nogle gange livstruende, start på livet. De kan således have svært ved at mærke sig selv og andre eller svært ved at finde reel ro og hvile. Dette kombineret med adskillelse og svigt fra det biologiske ophav, flere unaturlige skift af omsorgspersoner og steder, stress og ubehag, giver en sårbarhed i barnets spændingsregulering og en tilknytnings-mæssig udfordring i den spirende personlighed. Det er derfor væsentligt på dette område at yde en tidlig beskyttende indsats. Den vigtigste del af den beskyttende indsats omhandler tilknytningen til mor og far. (barnet) skal hjælpes ind i en følelsesmæssig normaludvikling, trods de ganske unormale omstændigheder ved livets start. Denne proces tager oftest flere år. På nuværende tidspunkt er (barnet) fortsat i gang med at tilknytte sig sine forældre. Han har derfor brug for en tryg, velkendt og velreguleret dagligdag for at kunne udvikle sig mest muligt alderssvarende. (barnet) er begyndt at udvise relevant tilknytningsbaseret gråd ved aflevering i vuggestue, hvilket er gode tegn for et barn med tidligt adskillelsestraume. Han kan fortsat blive urolig og hektisk ved oplevel-sen af indre pres, fx sult, og til tider opleves som ”svær at nå” , hvis spændingen bli-ver for høj. (barnet) formår altså i den øvre del af sin udviklingskurve at benytte relationen til affektregulering fx ved afleveringssituationen eller når han skal puttes om aftenen, men da det netop er denne evne der ofte lider skade ved tidligt svigt, er det en åre-lang og sårbar proces at genopbygge denne. Den tilknytningsbaserede affektreguleringsevne er derfor stadig fragmenteret og desintegrerer i det øjeblik presset bliver for stort, fx ved sult eller træthed og (barnet) mister således momentært evnen til at benytte relationen til regulering og kan være ”svær at nå” , urolig, utilpas. Dette er helt forventeligt og der beskrives og observeres løbende udvikling. Jeg vil anse det for at være en voldsom følelsesmæssig belastning og generel stressfaktor, hvis (barnet) og hans familie på nuværende tidspunkt skal have samvær med (barnets) biologiske forældre. En sådan præmis varetager ikke (barnets) nuvæ-rende tarv. Tilknytningsprocessen, som har været forstyrret tidligt i livet, er lang-somt på vej i den rigtige retning og denne udvikling kræver fortsat ro og nærvær. Også i de kommende år. Jeg vil derfor fraråde samvær mellem (barnet) og hans biologiske forældre, da det må forventes at dette vil forstyrre (barnets) udvikling og muligvis reaktivere hans tidlige overlevelsesstrategier, både biokemisk, følelsesmæssigt og adfærdsmæssigt. Omfanget og intensiteten af de personlighedsmæssige omkostninger, hvis ikke en tidlig beskyttende indsats varetages, må siges at være ganske omfattende for den gruppe af børn med komplicerede tilknytningshistorier og tidlige svigt, som (bar-net) desværre tilhører. 4 Forklaringer Der er afgivet forklaring af Mor og Far. Mor har forklaret, at hun fødte Barn Dato

(2020). De var de første par dage på sygehuset og blev derefter sendt til Institution. Det var rigtig rart. Det var lidt ligesom at være hjemme. Personalet var der, men de passede sig selv. De var der 1-1,5 uge. Personalet syntes, at det gik godt. Der var god øjenkontakt mellem dem og Barn, men der var nogle ting, der skulle arbejdes på. Den

1. april 2020 blev det bestemt, at Barn skulle anbringes. De havde derefter samvær i 1,5 time hver
2. uge og hver 14 dage ringede de til plejemor. Samværene gik rigtig godt. Det var kun dem og plejemoren. De syntes alle, at det gik godt. De mødte stabilt op og overholdt ringetiderne. De havde et godt samarbejde med plejemoren. Barn blev i august 2020 placeret hos adoptanterne. Siden har de intet fået at vide om ham. De fik ingen støtte under anbringelsen af Barn. Hun vil gerne se sin søn. Hvis hun ikke kan det, ønsker hun i det mindste 1 gang om året at få et billede af ham. Ethvert form for samvær ville være dejligt, uanset om det er i kvartal, halvårligt eller årligt. Bare så hun kan se ham. Det vil være det bedste for Barn, at der er samvær. Alle børn har godt af at vide, hvor de kommer fra. Hvis der er samvær nu, vil det være lettere for adoptivforældrene at fortælle ham, hvem de er, når der er samvær. De kan godt undlade at fortælle Barn, at de er hans biologiske forældre. Det skal adoptivforældrene selv fortælle. De er helt åbne over for samvær uanset, hvordan det skal foregå. Hvis de kunne mødes på en legeplads, ville de gerne det. Hun kan ikke se, at det på nogen måde vil være skadeligt for Barn med samvær med dem. De samarbejder meget gerne med adoptanterne. De har ikke haft indflydelse på, hvor meget samvær de fik inden adoptionen. Det mest optimale er, at de er en bonusfamilie, mens adoptionsfamilien er hans nære familie. Far har forklaret, at Barn er hans første barn. Adoptionen af Barn har psykisk påvirket ham. Han er ikke blevet sendt i aktivering, og lægen siger, at han har en depression og skal udredes for PTSD. Samværene inden adoptionen var gode og stabile. De havde begge kemi og øjenkontakt til Barn. Han fik ikke støtte under anbringelsen eller bagefter. Han vil gå med til hvad som helst for at se Barn. 5 Parternes synspunkter Advokat Anders Brøndtved har på vegne af de biologiske forældre i proces-skrift af
3. juli 2021 anført: ” at de biologiske forældre viste forældreevne i forbindelse med ophold på Institution, at de biologiske forældre havde gode rolige samvær, at de biologiske forældre havde et godt samarbejde med plejefamilien, at de biologiske forældre var stabile i samvær og i telefonkontakten med barnet samt plejefamilien, at barnets advokat selv for Ankestyrelsen tilkendegav, at barnet skulle have mulighed for samvær, at den ideelle situation for barnet var at have adoptanterne samt en bonusfamilie, at biologiske forældre er indstillet på et samarbejde med adoptanterne og accepterer et samvær nærmere fastsat af Familieretten.” Advokat Karen Gøtzsche har på vegne af Barn i processkrift af
4. juni 2021 anført: ” at drengen tidligere kaldet Barn er et lille barn, der har haft så begrænset kontakt med sin biologiske mor og far, at der ikke herved er skabt nogen for ham betydningsfuld og positiv relation. at det væsentligste for drengen tidligere kaldet Barn er at have en stabil og sammenhængende dagligdag, hvor det prioriteres hø-jest, at der etableres og fastholdes en stærk, kærlig, stabil og uforstyrret tilknytning til adoptanterne og disses nære relationer. at det derfor er bedst for drengen, at der ikke fastsættes samvær mellem ham og sagsøgerne.” Rettens begrundelse og resultat Det følger af forældreansvarslovens § 20 a, at der kan fastsættes samvær eller anden form for kontakt mellem barnets oprindelige slægtninge og det adopte-rede barn, navnlig hvis barnet forud for adoptionen havde samvær eller anden form for kontakt med den, som anmoder om fastsættelse af samvær m.v. 6 Efter forældreansvarslovens § 4,
5. pkt., skal en afgørelse om samvær eller anden form for kontakt træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse skal efter forældreansvarslovens § 1 komme i første række. Ved vurderingen af barnets bedste, skal der anlægges en helhedsvurdering af barnets samlede situation både på kort og lang sigt. Det er barnets ret til samvær, der er centralt – ikke de oprindelige slægtninges ret. Der bør lægges vægt på, at barnet står i en særlig situation efter en adoption, hvor der skal ska-bes tilknytning mellem barnet og adoptivfamilien, og hvor barnets behov for en stabil og sammenhængende dagligdag skal kunne opfyldes. Barn blev placeret i en plejefamilie, da han var ca. 2 uger gammel, og han blev placeret hos adoptanterne, da han var ca. 5 måneder gammel. Han har således allerede tidligt i sit liv oplevet 2 store skift. Det må derfor anses for afgørende for hans trivsel, at hans tilknytning til adoptanterne sikres bedst muligt. Efter oplysningerne i psykologudtalelsen er tilknytningsprocessen igangvæ-rende og kan tage flere år, og det er væsentligt på dette område at yde en tidlig beskyttende indsats. Det er psykologens vurdering, at det vil være en voldsom følelsesmæssig belastning, hvis Barn og hans familie på nuværende tidspunkt skal have samvær med hans biologiske forældre, ligesom det kan forstyrre hans udvikling og muligvis reaktivere hans tidlige overlevelsesstrategier. Forud for adoptionen var der en kort række samvær mellem de biologiske forældre og Barn, senest den
6. august
7. Disse samvær kan dog ikke antages at have skabt en sådan betydningsfuld og positiv relation mellem Barn og hans biologiske forældre, at samvær kan anses for at være det bedste for Barn på nuværende tidspunkt. Efter en samlet vurdering af de anførte forhold og sagens oplysninger i øvrigt, finder retten ikke grundlag for, at der på nuværende tidspunkt skal fastsættes samvær mellem Barn og hans biologiske forældre, hvorfor Barn og adoptanternes påstand herom tages til følge. THI KENDES FOR RET: Der skal ikke være samvær mellem de biologiske forældre, Mor og Far, og barnet tidligere kaldet Barn. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 02-09-2021 kl. 10:00 Modtagere: Advokat (L) Karen Gøtzsche, Sagsøger Biologisk forælder 1, Sagsøgte Adoptivforælder 1, Sagsøger Biologisk forælder 2, Familieretshuset Familieretshuset, Advokat (H) Anders Christian Brøndtved, Sagsøgte Adoptivforælder 2