ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den 4. februar 2013 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne Anne Louise Bormann, Michael Kistrup

Dennis H. K. Jakobsen (kst.) med domsmænd).

1. afd. nr. S-2976-12: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (cpr.nr. Født 1986) (advokat Lene Renstrup Sejersen, besk.) Frederiksberg Rets dom af
2. september 2012 (1-1234/2012) er anket af tiltalte med påstand som for byretten om frifindelse i det ikke erkendte omfang. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte

vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4

Vidne 5, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 6. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at det er rigtigt, at han har sagt, at han har accelereret, da han kørte højre om bilen ved fodgængerfeltet, men han ved ikke, om det forholder sig sådan. Det så for ham ud som om, at der ikke var nogen i fodgængerfeltet. Bilen ved fodgængerfeltet holdt 3-4 m før fodgængerfeltet

helt til venstre i sin bane. / -2- Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han ikke længere er kæreste med Vidne 1,

at han nu bor hos sin far. Han har ikke kørt bil siden ulykken. Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at hun

tiltalte kørte i højre side af vognbanen bag den bil, der standsede før fodgængerfeltet, men helt til venstre i vognbanen. Foruden moderen

datteren var der yderligere personer i fodgængerfeltet. Der var flere end to. Moderen

datteren var bag de øvrige. De andre nåede over

var på cykelstien, da påkørslen skete. De var ikke tæt på at blive ramt, men de var ikke langt fra bilen. Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at hun var ved at tage sit første skridt ud på vejen på metrostationssiden, da påkørslen skete. Hun så ikke andre fodgænge-re end moderen

datteren. Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at hun holdt ved siden af nogle spærreflader til venstre for hende, da hun holdt 2-3 m før fodgængerfeltet. Hun holdt i venstre side af kørebanen, fordi hun vidste, at vejen snævrer ind længere fremme. Vidne 4 har supplerende forklaret blandt andet, at moderen

datteren, der blev påkørt, var nået til midterrabatten, da han

hustruen stoppede ved fodgængerfeltet. De holdt op til fodgængerfeltet, måske 1-2 m derfra. Vidne 5 har vedstået sin forklaring for byretten. Vidne 6 har forklaret blandt andet, at hun sad bag føreren i den bil, der holdt foran fodgængerovergangen. Hun kunne se de to, der blev påkørt. Vidnet har på et rids udpeget sin position på tidspunktet for påkørslen. De to personer – mor

datter – havde passeret den bil, som vidnet sad i, da påkørslen skete. Den bil, som vidnet sad i, sænkede farten før forgængerfeltet stille

roligt. Den stoppede i vestre side af vognbanen ved en helle

lige foran fodgængerfeltet. Hun mener ikke, at den holdt så langt som 2 m fra fodgængerfeltet. Der var ikke andre fodgængere i feltet end moderen

datteren. Den i byretten af Forurettede 2 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens §

1. / -3- Det rådgivende ingeniørfirma Virksomhed har til brug for Frederiksberg Kommune udarbejdet et notat af
2. september 2011 om uheldsbekæmpelse. I ingeniørfirmaets analyse indgår bl.a. det i denne sag omhandlende kryds. Det hedder i ingeniørfirmaets notat bl.a.: ”… 2.6 Hypotese Ulykkerne med krydsende fodgængere kan skyldes, at de eksisterende midter-heller ligger langt fra hinanden (≈120 m), at der ikke er god over sigt på grund af parkeringsbanen, eller at bilerne kører for hurtigt. Desuden ligger fodgæn-gerfeltet vest for Julius Thomsens Plads tæt på fodgængerfelt med torontoan-læg øst for Julius Thomsens Plads i Københavns Kommune, hvilket kan flytte fokus til anlægget i Københavns Kommune. …” Landsrettens resultat

begrundelse Tiltalte findes af de af byretten anførte grunde skyldig i overtrædelse af færdselsloven som sket. Efter de afgivne forklaringer finder landsretten det ikke bevist, at der ud over Forurettede 1

Forurettede 2, der blev påkørt af tiltalte, befandt sig fodgængere i en sådan nærhed af tiltaltes bil, at tiltalte har forvoldt nærliggende fare disses liv eller førlighed. Tiltalte skal allerede derfor frifindes for tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 252. 4 dommere finder, at tiltalte ved sin kørsel ind i et fodgængerfelt, som tiltalte ikke havde fuldt overblik over i forbindelse med en overhaling højre om en bil, der holdt foran fodgængerfeltet, har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Derimod finder dis-se dommere ikke, at tiltaltes kørsel kan tages som udtryk for, at han – der ikke havde set fodgængerne

muligt fejlagtigt vurderede, at den holdende bil ventede på at svinge til venstre – bevidst satte sig ud over hensynet til andres sikkerhed på en sådan måde, at der er grundlag for at anse kørslen for særlig hensynsløs. Forholdet kan derfor ikke henføres til straffelovens § 241, 2. pkt.

§ 249, 2 pkt., men alene til straffelovens § 241, 1.

pkt.

§ 249, 2.

pkt. 2 dommere finder, at forholdet af de af byretten grunde skal henføres til straffelovens § 241, 2. pkt.

§ 249, 2.

pkt. / -4- Straffen for uagtsomt manddrab ved kørsel under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden er som udgangspunkt bøde. I denne situation foreligger ikke en enkeltstående kørselsfejl, men flere alvorlige færdselslovsovertrædelser, der har medført en fodgængers død

en andens alvorlige tilskadekomst, uden at ulykken på nogen måde kan tilskrives andres end tiltaltes forhold. 3 dommere finder på denne baggrund, at straffen passende skal fastsættes til fængsel i 3 måneder. 3 dommere finder, at straffen bør fastsættes til fængsel i 4 måneder. Tiltalte skal derfor straffes med fængsel i 3 måneder, jf. retsplejelovens § 218, stk. 1,

1. pkt. Tiltalte frakendes retten til at føre motorkøretøj, hvortil der kræves kørekort betinget med en prøvetid på 3 år fra endelig dom, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, jf. stk.
2. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres, således at tiltalte straffes med fængsel i 3 måneder. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke i en periode på 3 år fra endelig dom fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. / /