← Danmark

ECLI:DK:OLR:2022:SS0000000899 Byrettens kendelse om, hvorvidt det har været lovligt, at politiet har nægtet at udlevere sagsakterne til en forsvarer,

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ KENDELSE Afsagt den

  1. april 2013 af Østre Landsrets
  2. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Katja Høegh og Karen Hald.)
  3. afd. nr. S-739-13: Anklagemyndigheden mod Mistænkte (cpr.nr. Født 1997) (advokat Steen Fosvig, besk.) Advokat Steen Fosvig har på vegne af Mistænkte kæret Glostrup Rets kendelse af
  4. februar 2013 (15-12149/2012), hvorefter en afhøring af Mistænkte foretaget af politiet ikke var ulovlig. Byretten oplyste ved fremsendelsen af kæremålet til landsretten den
  5. marts 2013, at kære var sket ved kæreskrift af
  6. marts 2013, som var modtaget i retten samme dag pr. telefax (rettelig pr. e-mail ifølge det senere oplyste). En kopi af kæreskriftet var vedlagt ved byrettens fremsendelse. Ved kendelse af
  7. marts 2013 afviste landsretten kæremålet med den begrundelse, at kære var sket ved kæreskrift af
  8. marts 2013, som var modtaget i byretten samme dag pr. telefax, og da der ikke var indgivet originalt underskrevet kæreskrift, var kæremålet ikke indgivet rettidigt. / -2Efter at have modtaget landsrettens kendelse fremsendte byretten den
  9. marts 2013 det originale kæreskrift til landsretten og oplyste, at dette var indgivet til byretten den
  10. marts 2013, men at det ved en beklagelig fejl ikke var blevet videresendt til landsretten. Landsretten har herefter anmodet om anklagemyndighedens og forsvarerens bemærkninger til det passerede. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at kæremålet afvises, subsidiært at den påkærede kendelse stadfæstes. Til støtte for afvisningspåstanden har anklagemyndigheden anført, at kærefristen udløb den
  11. marts 2013, hvor forsvareren sendte kæreskrift til byretten som e-mail. Det originale kæreskrift blev herefter modtaget i byretten den
  12. marts 2013, hvorfor det ikke er indsendt i umiddelbar tilknytning til den elektroniske fremsendelse. Forsvareren har nedlagt påstand om, at kæremålet skal fremmes til realitetsbehandling og har til støtte herfor anført, at kæreskrift den
  13. marts 2013 er sendt med almindelig A-post og pr. e-mail til byretten. Det beror således på Post Danmarks forhold, at det originale kæreskrift først er modtaget i byretten den
  14. marts 2013, ligesom det ikke beror på kæren-des forhold, at det ikke er modtaget i landsretten. Om sagens realitet har forsvareren i kæreskriftet nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling i byretten, idet forsvareren ikke fik mulighed for at indgive indlæg til byretten, og idet der burde være gennemført et retsmøde. Subsidiært har forsvareren ned-lagt påstand om, at afhøringen var ulovlig, fordi forsvareren og forældrene før afhøringen havde meddelt politiet, at Mistænkte ikke kunne tåle afhøring, fordi po-litiet under telefonsamtale med forsvareren den
  15. oktober 2012 bevidst undlod at oplyse, at der agtedes gennemført en afhøring, fordi politiet ikke forudgående havde orienteret for-svareren om, at der agtedes gennemført en afhøring, jf. retsplejelovens § 745 c, og fordi politiet undlod at tilkalde forsvareren eller en offentlig forsvarer i medfør af retsplejelovens § 733, stk.
  16. Anklagemyndigheden har heroverfor anført, at forsvareren ikke havde anmodet om at få spørgsmålet mundtligt procederet, ligesom han ikke havde kontaktet retten for at sikre sig mulighed for at komme med yderligere indlæg. Det er endvidere ukorrekt, at politiet skulle have skjult for forsvareren, at der agtedes gennemført en afhøring. / -3- Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten har forstået forsvarerens seneste indlæg som en anmodning om, at landsretten omgør sin afgørelse af
  17. marts
  18. Det beror på en fejl, at det originale kæreskrift ikke blev fremsendt til landsretten efter modtagelsen. Denne fejl bevirkede, at landsretten traf afgørelsen af
  19. marts 2013 på et åbenbart urigtigt grundlag. Efter det nu oplyste blev det originale kæreskrift således sendt med almindelig A-post til byretten den
  20. marts 2013 – der var kærefristens sidste dag – samtidig med, at det blev fremsendt pr. e-mail. Indgivelsen af kæreskrift pr. e-mail inden kærefristens udløb må derfor anses for fulgt op af en sådan ekspedition af det originale kæreskrift, at forsvareren måtte forvente, at det var byretten i hænde den første hverdag efter kærefristens udløb, jf. Højesterets kendelse gengivet i UfR 2012 side
  21. Såfremt landsretten havde været bekendt med disse forhold, var kæremålet ikke blevet afvist som sket. Ud fra reale grunde og efter princippet i retsplejelovens § 222 findes det i en sag som den foreliggende ubetænkeligt, at landsretten ophæver kendelsen af
  22. marts 2013 og realitetsbehandler kæremålet. Efter det oplyste finder landsretten ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i byretten. Af anmeldelsesrapport af
  23. oktober 2012 fremgår blandt andet, at Mistænkte, da hun blev anholdt samme morgen kl. 8.00, blev gjort bekendt med, at hun ikke havde pligt til at udtale sig til politiet, og at hun ikke havde noget imod at udtale sig. Det fremgår endvidere, at forsvareren blev ringet op af Mistænkte og hendes mor mellem kl. 8.00 og kl. 8.05, mens politiet var på bopælen. Forsvareren havde i den forbindelse en telefonsamtale med en af de to betjente, der foretog anholdelsen. Det frem-går af rapporten, at betjenten under samtalen med forsvareren oplyste, at en medarbejder fra kommunen ville blive underrettet og ville være med til afhøringen, når de kom til poli-tistationen. Afhøringen begyndte ifølge afhøringsrapporten kl. 9.30 og blev afsluttet kl. 9.
  24. / -4Landsretten tiltræder på denne baggrund, at retsplejelovens § 745 c ikke blev tilsidesat i forbindelse med afhøringen af Mistænkte den
  25. oktober
  26. Afhørin-gen af hende var heller ikke af øvrige grunde ulovlig. Byrettens kendelse stadfæstes herefter i det omfang, den er påkæret. Thibestemmes: Landsrettens kendelse af
  27. marts 2013 ophæves. Byrettens kendelse stadfæstes. / /

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.