ECLI:DK:OLR:2022:BS0000002110 Dom

(21)af

1. december 2013 ”Vindspærrer i facader – materialevalg og afdækning i byggeperioden” omtalte bl.a. vindspærrer udført i magnesiumbaseret plademateriale. Der blev omtalt fugtopsugning i form af kapilarsugning, uden at det blev nævnt, at pladerne skulle have dårlige egenskaber og indebære risici på grund af fugtsugning fra luften. I løbet af 2013 og 2014 udgjorde MgO-pladerne antageligvis hele markedet for vindspærreplader. Det fremgår af sagen, at Virksomhed A/S 2-koncernen (og Sagsøger A/S som en del heraf) i perioden 2010-2014 anvendte MgO-plader i en del renoveringsprojekter, og at hovedparten af disse var PowerBoard-plader, der blev indkøbt fra Person 1, herunder gennem hans danske og udenlandske selskaber. Endvidere fremgår af sagen, at Sagsøger A/S senest i efteråret 2014 blev gjort opmærksom på fugtproblemer i forbindelse med en konkret byggesag (Kjærslund i Aarhus), og at der blev iværksat nærmere tekniske undersøgelser af den anvendte vindspærreplade fra PowerBoard. Der er om denne byggesag fremlagt bl.a. den fugtundersøgelse af
2. januar 2015, som Teknologisk Institut udførte vedrørende den nævnte vindspærreplade. Den
3. november 2014 udsendte NPI Nordisk Pladeimport sålydende skrivelse til ”lagerførende af MgO Windbreaker og MgO Facade” : ”Midlertidig stop for salg og montage af MgO plader til udendørs brug. Der er desværre i enkelte tilfælde konstateret uens kvaliteter i produktet, således at pladerne kondenserer når de anvendes udendørs. Derfor har NPI besluttet, at indtil vi har klarhed over hvilke produktioner det omhandler at stoppe for salget, samt bede lagerførende om at gøre det samme. De slutbrugere, som er i gang med montage bedes ligeledes informeres om ovenstående og stoppe med yderligere montage. De kunder, som evt. måtte ønske at returnere de ikke solgte varer, bedes kontakte NPI for koordinering af dette. Vi beklager, og kommer tilbage til den enkelte kunde, straks der er nyt. Hvis der i mellemtiden er spørgsmål til ovenstående bedes man kontakte NPI.” I mail af
4. november 2014 med emnet ”NPI Nordisk Pladeimport A/S – reklamation – produktet Megapan (MgO)” skrev Sagsøger A/S' advokat, advokat Torben Steffensen, bl.a. således til bl.a. Person 2 (NPI Nordisk Pladeimport): / 5 ”Som advokat for Sagsøger A/S og Virksomhed A/S 2 retter jeg henvendelse til jer og dermed tillige NPI Nordisk Pladeimport A/S (NPI) og reklamerer hermed som følger: Sagsøger A/S har den 25.ds. fra Virksomhed A/S 1 fået oplyst, at NPI om produktet Megapan (MgO) Windbreaker 8 mm (DB 1530034) (herefter benævnt produktet MgO) har meddelt midlertidig stop for salg og montage af produktet MgO til udendørs brug, da der i ”enkelte tilfælde” er konstateret ”uens kvaliteter i produktet, således at pladerne kondenserer når de anvendes udendørs” , og samtidig med at ”stoppe med yderligere montage” . Sagsøger A/S og Virksomhed A/S 2 har endvidere forstået, at der dels dannes fugt på såvel yderside som inderside af produktet MgO og dels løber væske herfra udvendigt såvel som indvendigt og misfarver facade, sokkel mv. samt opfugter bagvedliggende konstruktioner. Dette synes at være forårsaget af en mangel ved produktet MgO. Disse forhold kan medføre skade tillige på tilgrænsende dele. Sagsøger A/S og Virksomhed A/S 2 ser sig som følge heraf nødsaget til straks at stoppe med yderligere montage af produktet MgO på aktuelle byggesager,… Sagsøger A/S og Virksomhed A/S 2, der er i gang med at afdække omfanget af hidtil montage med produktet MgO, vil kræve erstatning mm. For disse mangler og skader, såfremt disse medfører udgifter og/eller tab for Sagsøger A/S og Virksomhed A/S
5. Montagestandsningen vil medføre yderligere udgifter og tab, som Sagsøger A/S og Virksomhed A/S 2 vil kræve, at I også erstatter. Sagsøger A/S og Virksomhed A/S 2, der har fulgt montagevejledningen, har nu igangsat nærmere undersøgelse af produktet MgO. Det er derfor påkrævet, at I straks på e-mail tilsender mig de attester, godkendelser, datablade mm., der måtte forefindes for produktet MgO, herunder særligt om fugtbestandighed også på indersiden af produktet MgO. Endvidere imødeses straks jeres anvisninger for iværksættelse af yderligere afklaringer af ovennævnte og foranstaltninger til at hindre eller begrænse mulige skader og konsekvenser. / 6 Endeligt må Sagsøger A/S og Virksomhed A/S 2 have oplyst identitet og kontaktdata for producenten af produktet MgO og materialesammensætning og dermed ingredienser, der indgår i produktet MgO. Hvis ikke jeg straks i løbet af i dag har modtaget oplysninger som anført ovenfor, vil Sagsøger A/S og Virksomhed A/S 2 iværksætte de nødvendige skridt til at sikre deres rettigheder, herunder haste syn og skøn.” Det fremgår af sagen, at NPI Nordisk Pladeimport svarede samme dag samt den
6. december 2014, hvor også Vidne 1 og Vidne 2 (begge Virksomhed A/S 1) blev tilskrevet. Den
7. januar 2015 afgav Overfladeteknik v/Person 3 rapport vedrørende ”Undersøgelse af ”Powerboard” byggeplader (fugtoptagelse m.v.)” til Sagsøger A/S. I mail af
8. januar 2015 skrev advokat Torben Steffensen bl.a. således til bl.a. Person 2 (NPI): ”I fortsættelse af NPI’s tilbagemelding af
9. november 2014 på Sagsøger A/S' og Virksomhed A/S 2's reklamation af s.d. skal jeg hermed vende tilbage. Som anført i Sagsøger A/S' og Virksomhed A/S 2's reklamation af
10. november 2014 har Sagsøger A/S og Virksomhed A/S 2 igangsat nærmere undersøgelse af bl.a. MgO. Sagsøger A/S har den
11. ds. modtaget vedhæftede undersøgelse udført af Overfladeteknik v/Person
12. Undersøgelsen er baseret på seks forskellige plader. Person 3 har ikke kendt produktnavn, oprindelse, alder mm. På de enkelte plader, bortset om der var tale om ”ny” eller ”gammel” plade. Det kan oplyses, at prøverne er foretaget på følgende…[bl.a. ”Produktet Megapan (MgO)” ]. … Konklusionen af undersøgelserne […] er: … Det må derfor på baggrund heraf konstateres, at MgO ikke er egnet som vindplade. Derfor ser Sagsøger A/S og Virksomhed A/S 2 sig nødsaget til straks at ophøre med at anvende MgO indtil videre. / 7 Som anført i Sagsøger A/S' og Virksomhed A/S 2's reklamation af
13. november 2014 er det fortsat påkrævet, at NPI straks på e-mail tilsender mig de attester, godkendelser, datablade mm., der måtte forefindes for produktet MgO, herunder særligt om fugtbestandighed også på indersiden, bortset fra følgende som Sagsøger A/S har modtaget med NPI’s email af 2 fm.: NPI oplysninger om bl.a. NPI’s angivelse af årsag til salgsstoppet, handlingsplan for test og ingredienser og vedhæftet datablad for MgO og MgO Windbreaker Montagevejledning. … De konstaterede forhold synes således alene at være forårsaget af mangler ved MgO. Sagsøger A/S og Virksomhed A/S 2 fastholder at kræve erstatning mm. For disse mangler, skader og følgeskader og dermed de udgifter og/eller tab, som de medfører for Sagsøger A/S og Virksomhed A/S 2 og tredjemand, der måtte rette krav mod Sagsøger A/S og Virksomhed A/S
14. … Hvis jeg ikke senest fredag den 16.ds. kl.- 09:00 har modtaget tilbagemelding, herunder med oplysninger og materiale som anført ovenfor, vil Sagsøger A/S og Virksomhed A/S 2 lægge til grund, at MgO ikke er egnet som vindplade, og vil den 16.ds. kl. 09:30 iværksætte de nødvendige skridt til at sikre deres rettigheder, herunder foranstaltninger til at begrænse skader og følgeskader.” I skrivelse af
15. februar 2015 til ”lagerførende af MgO Windbreaker og MgO Facade” anførte NPI Nordisk Pladeimport følgende: ”Vedr. MgO Windbreaker samt MgO Facade. I forlængelse af vores brev af 19/11-2014, hvor vi informerede om midlertidig stop for salg og montage af MgO plader til udendørs brug, har vi besluttet helt at stoppe for salget af MgO plader. Årsagen til ovenstående beslutning er, at vi ikke har fundet en simpel og funktionel løsning for kontrol af de enkelte partier. Dette medfører en usikkerhed om produktets ensartethed. De kunder, som måtte have plader liggende på lager, bedes kontakte os for returnering af disse. Hvis der måtte være spørgsmål til ovenstående, bedes man kontakte NPI.” I skrivelse af
16. februar 2015 udsendte Sagsøger A/S følgende orientering: ”Orientering om mulige problemer med PowerBoard vindplader. / 8 Gennem den seneste tid har der på både færdigudførte og igangværende renoveringsopgaver, kunnet registreres en række uforståelige fugtproblemer i lette facader. Disse har været konkrete reklamationer med påstand om utætte facader, inddækninger og fuger m.v., utætheder som ikke har kunnet påvises på stedet som værende årsagen til fugtproblemerne. Nu viser det sig, at disse fugtproblemer skyldes opfugtning af vindplader i den lette facade, når disse er MgO vindplader – eller såkaldte magnesiumoxid-plader. Undersøgelser og test viser, at de opfugtede vindplader ud over magnesiumoxid indeholder en betydelig mængde frit magnesiumklorid, og at det er dette salt, magnesiumklorid, der er vandsugende. Vindpladerne opfugtes af luften, idet vindplader med frit magnesiumklorid allerede ved en forholdsvis lav luftfugtighed, så at sige suger fugt ud af luften, og således kommer til at virke som en form for affugter. Når vindpladerne er ved at være vandmættede, dannes der vanddråber på både forsiden og bagsiden af pladerne, og tilstødende konstruktioner opfugtes med dette saltholdige vand. Denne uheldige egenskab kommer som en stor overraskende ny viden og erkendelse, og ingen har tidligere været opmærksom på fænomenet. Disse MgO vindplader produceres i Kina og importeres i alt væsentlighed i DK af to hovedimportører PowerBoard og NPI Nordisk Pladeimport. MgO vindpladerne har siden 2010 stort set overtaget hele det danske marked, og Sagsøger A/S har, i lighed med mange andre entreprenører, brugt og bruger disse vindplader på mange byggesager. NPI Nordisk Pladeimport har ultimo 2014 trukket deres produkt ud af markedet med henvisning til at der: ”i enkelte tilfælde” er konstateret ”uens kvaliteter i produktet, således at pladerne kondenserer når de anvendes udendørs” . Der er således opstået en stor usikkerhed og risiko ved brugen af disse MgO vindplader. Gennem de sidste par uger har vi delt denne viden med mange af vores samarbejdspartnere, og de deler vores bekymring om fortsat brug af MgO vindplader, indtil yderligere og mere præcise oplysninger om vindpladernes uheldige vandsugningsevne foreligger. For yderligere oplysninger kan der rettes henvendelse til enten Vidne 3 eller [Person 4].” Med mails samme dag –
17. februar 2015 – og dagen efter fulgte Vidne 1 op over for Person 2 og dennes mail af
18. december
19. Den
20. februar 2015 svarede Person 2 således med hensyn til allerede monterede plader: ”Hej Vidne 1 / 9 Det er bestemt ikke alle plader, som er omfattet af vores udfordringer. Vi har lavet besigt flere steder, hvor alt er ok. Hvis I måtte ønske det, at vi sammen laver kontrol på steder, hvor der er leveret og monteret plader, stiller vi gerne op til dette. Vi kan tage et udpluk og derefter lave status derfra. …” I løbet af foråret 2015 blev MgO-pladernes uhensigtsmæssige fugtegenskaber kendt i byggebranchen. Med overskriften ”Vindtætte plader suger vand” bragte BygTek.dk den
21. marts 2015 en artikel om fugtproblemer i forbindelse med de omhandlede MgO-plader. Den
22. marts 2015 udsendte Byggeskadefonden en mail til almene og kommunale bygherrer for igangværende, støttede boligbyggerier og renoveringer med advarsel om ”Fugtsugende vindspærreplader” og handlingsanvisninger i den forbindelse. Det fremgår af mailen, der linkede til BygTek.dk-artiklen af
23. marts 2015, at Byggeskadefonden nu igangsatte en større undersøgelse. Også Dansk Byggeri udsendte den
24. marts 2015 en mail med advarsel til sine medlemmer (Træsektionen), idet BygTek.dk-artiklen af
25. marts 2015 også her blev viderebragt. BygTek.dk-artiklen gav Brancheforeningen Danske Byggecentre anledning til den
26. marts 2015 at lægge artiklen ”MgO-plader til facadebeklædning giver fugtproblemer” på sin hjemmeside. Byggeskadefonden udsendte den
27. marts 2015 særlige vejledninger til bygningsejere med støttede byggerier, hvor der var anvendt magnesiumholdige vindspærreplader. Bygningsejerne blev heri anbefalet at foretage reklamation, idet Byggeskadefonden linkede til et udkast til reklamationsbrev. Den
28. maj 2015 udsendte BYG-ERFA et advarselsblad

(21)vedrørende ”Fugtsugende vindspærreplader” . Af fremlagte artikler fremgår, at der også i august 2015 var omtale af problemer med MgO-pladerne. Resultatet af den af undersøgelse, som Byggeskadefonden igangsatte ved mailen af 6. marts 2015, forelå med Virksomhed ApS' undersøgelsesrapport af 16. september 2015, som konkluderede, at MgO-plader er uegnede til anvendelse som vindspærre under danske klimaforhold. / 10 Nærmere om Lilletoften-byggesagen (foråret 2009 og frem) Sagsøger A/S havde fra 2009 en byggeentreprise på Lilletoften i Skovlunde. Det fremgår af sagen, at entreprisen vedrørte bl.a. renovering af facader på 10 boligblokke med ca. 300 lejligheder. Facaderenoveringen omfattede bl.a. levering og montering af en let facadeopbygning med vindspærreplader. I projektet var det oprindeligt foreskrevet, at der skulle anvendes en fibercement-plade (Conchip) som vindspærre. Af sagen fremgår endvidere, at entreprisen efter prækvalifikation blev udbudt i hovedentreprise ved udbudsbrev af 22. juli 2009, og at Sagsøger A/S efter tilbud af 9. september 2009 fik tildelt entreprisen. I en mail af 11. november 2009 med ”Megapan” som emne modtog indkøbschef hos Sagsøger A/S, Vidne 4, tilbud med prisindikation på 4.500 Megapan Baseplader fra STARK i Roskilde. I mailen hedder det: ”Hej Vidne 4 Hermed prisindikation på Megapan. Når du har en specifikation, tykkelse og farve spørger vi fabrikken på et specifikt tilbud og leveringstid.” Det vedhæftede tilbud henviste til ”vedlagte datablad” , som efter det oplyste var det på dansk affattede datablad ”Megapan®” med Timberyard Limited (Person 5) som udsteder. I dette udaterede datablad angives bl.a.: ”Megapan® har følgende egenskaber: … - vandfast/fugtafvisende … let at forarbejde Ovennævnte egenskaber kombineret med Megapans lave vægt og solide konstruktion, gør Megapan særdeles velegnet til såvel indendørs som udendørs anvendelse … SAMMENSÆTNING OG MATERIALER Megapan® er en ny type plademateriale, hvor hovedbestanddelen er en kombination af magnesiumoxid og magnesiumklorid… … ANVENDELSE OG MONTERING / 11 Megapan® anvendes hovedsagelig til beklædning af vægge og lofter, og byder på utallige anvendelsesmuligheder indenfor design af byggeri som dekorationseller beklædningspaneler … [Et skema viser at pladen i tykkelser på 5 mm og mere kan anvendes på ydermure] TEKNISKE EGENSKABER [En oversigt viser data for bl.a. densitet, bøjningsstyrke, elasticitetsmodul, trykfasthed, dimensionsstabilitet, vandabsorption (18 %), varmeledningsevne, vanddampgennemtrængelighed, varmegennemtrængelighedsmodstand, brandklasse og støjdæmpning.] [På begge sider af databladet er der en række ikoner, herunder ét med teksten ”Fugtighedsbestandig”.]” Vidne 4 videresendte samme dag – 11. november 2009 – STARK’s mail til Person 6 med kopi til Person 7, der var projektansvarlig for Sagsøger A/S på Lilletoftenbyggesagen, og skrev: ”Hej drenge. Jeg sender hermed priser på vindplade, som i så prøver af. Er det noget, kan vi arbejde videre med den.” Af den nu afdøde Person 7's forklaring under en senere sag for Voldgiftsretten vedrørende Lilletoften-byggesagen (TBB 2017.779) fremgår bl.a., at Sagsøger A/S selv undersøgte markedet for eventuelle lettere alternativer til den meget tunge Conchip-plade, at Sagsøger A/S i den forbindelse blev opmærksom på Megapan-pladerne, som de ikke kendte i forvejen, og at Sagsøger A/S over for bygherre og den projekterende totalrådgiver foreslog anvendelse af Megapanplader, fordi disse var lettere. Sagsøger A/S og bygherren indgik den 14. januar 2010 entreprisekontrakt med en entreprisesum på ca. 111 mio. kr. Det fremgår af sagen, at Sagsøger A/S på et projektgennemgangsmøde den 27. januar 2010 spurgte, om Conchip-pladen på grund af ”vægt og tunge løft” kunne ændres til Megapan-plader. På grundlag af bl.a. det ovennævnte Megapan®datablad samt materiale fra Megapans hjemmeside, som Sagsøger A/S herefter fremsendte til bygherrens rådgiver, godkendte rådgiveren den 17. marts 2010 anvendelse af Megaplan-plader som en projektændring. / 12 Af sagen fremgår endvidere, at Sagsøger A/S herefter selv importerede Megapanpladerne direkte fra den belgiske leverandør, VC Wood, og af de fremlagte fakturaer fra VC Wood til Sagsøger A/S fremgår, at Sagsøger A/S den 25. marts 2010 fik leveret Megapan-plader på byggepladsen i Skovlunde. I overensstemmelse hermed har Person 7 forklaret for Voldgiftsretten, at de ”første plader blev indkøbt fra Belgien, fordi [Sagsøger A/S] havde behov for en stor mængde hurtigt.” Der er i sagen oplysninger om, at Sagsøger A/S havde problemer med at håndtere den logistik, der var forbundet med selv at stå for importen af pladerne. Der er også oplysninger om, at International-Agencies ved Person 5, der havde Megapan-agenturet i Danmark, ønskede sig en egentlig importør i Danmark. Følgelig kom det - mens Lilletoften-byggesagen stod på - i stand, at NPI Nordisk Pladeimport blev importør af Megapan-pladerne, jf. aftale af 9. juli 2010 indgået med Timberyard Limited, VC Wood og International-Agencies, hvorved NPI Nordisk Pladeimport fik eneret til at importere og sælge Megapan-produkter i bl.a. Danmark. Herefter var det fra juli 2010 Virksomhed A/S 3, der leverede Megapan-pladerne til Sagsøger A/S, idet Virksomhed A/S 3 indkøbte pladerne hos NPI Nordisk Pladeimport. Efter det oplyste påbegyndte NPI Nordisk Pladeimport i oktober 2010 udarbejdelsen af sin egen version af det foran omtalte Megapan-datablad. I denne version – ”Megapan® fra NPI – fremtidens byggeplade” – hedder det bl.a.: ”Megapan® fra NPI er en miljøvenlig byggeplade med en række unikke egenskaber, der gør den velegnet til både indendørs og udendørs anvendelse – også til bygninger med høje krav til sundhed og sikkerhed. Produktegenskaber • Multifunktionel plade • Ubrændbar (Euroclass A1) • Vandfast og fugtafvisende … • Diffusionsåben … Materialesammensætning Megapan® fra NPI er en byggeplade hvis hovedbestanddele er en kombination af magnesiumoxid og magnesiumklorid. Megapan® fra NPI er helt glat på den ene side og har en ru struktur på den anden. Kanterne er som standard retvinklede. / 13 Pladerne kan forarbejdes med almindeligt værktøj. Anvendelse og montering Megapan®’s primære anvendelsesområde er beklædning af vægge og lofter. Pladerne kan monteres med skruer eller pistolsøm/klammer. For at opnå helt tætte fuger, skal fugerne fyldes ud med lim eller filler. Til sidst spartles overfladen efter behov, hvorefter pladerne kan males, tapetseres eller pudses direkte på overfladen. Megapan® fra NPI er et banebrydende byggemateriale, der byder på helt nye muligheder inden for design af byggeri. Megapan® anvendes som dekorations-eller beklædningsplader både indvendigt og udvendigt, fx i boliger, kontorbygninger, skoler, butikker, branddøre, hoteller og lufthavne eller som brandspærre. Takket sine robuste og varige egenskaber er Megapan® fra NPI velegnet til ekstreme og aggressive miljøer med store udsving i temperatur og luftfugtighed, fx produktionslokaler, køle/frysehuse og vådrum. Tekniske data [To oversigter viser data for bl.a. tykkelse, formater og vægt.] Fakta [En oversigt viser data for bl.a. diffusionsåbenhed, brandklasse, CE og vægt.] [12 ikoner fremgår, herunder ét med teksten ”Fugtighedsbestandig” .] Tekniske egenskaber [En oversigt viser data for bl.a. densitet, bøjningsstyrke, elasticitetsmodul, vandabsorbation, diffusionsåbenhed og brand.] Anvendelse [En oversigt viser hvilke pladetykkelser, der kan anvendes til henholdsvis lofter, skillevægge, ydermure, overflade og branddøre.]” Byggeriet blev afleveret til bygherren den 15. december 2011. Ved kendelse afsagt den 21. juni 2017 af Voldgiftsretten, Byggeri og Anlæg, (TBB 2017.779) blev Sagsøger A/S frifundet for bygherrens erstatningskrav vedrørende udgifter til afhjælpning af mangler ved de opsatte vindspærreplader. Voldgiftsretten fandt, at Megapan-pladerne efter deres kemiske sammensætning er uegnede til at blive anvendt i dansk klima som udendørs vindspærreplader i lette facader med ventilerede konstruktioner. / 14 Voldgiftsretten lagde til grund, at Megapan-plader såvel som MgO-plader af andre fabrikater var nye på det danske marked i 2010, og Voldgiftsretten fandt, at hverken betragtninger om udviklingsrisiko eller byggetidens viden kunne begrunde, at bygherren skulle bære risikoen, således at pladerne af disse grunde ansås for mangelfri. Voldgiftsretten lagde til grund bl.a.,at det var parternes fælles forståelse, at bygherrerådgiver skulle undersøge og vurdere Megapan-pladernes egnethed, at Sagsøger A/S loyalt videregav alle de oplysninger om Megapan, som selskabet var i besiddelse af, at Sagsøger A/S forslag om at anvende Megapan-plader som et alternativt materiale blev præsenteret som en ønskelig mulighed, ikke et krav, og at valget af at anvende Megapan-plader i stedet for Conchip-plader blev truffet af bygherrerådgiver som en projektændring efter den procedure, der var aftalt med bygherren for projektændringer. Voldgiftsretten sidestillede under disse omstændigheder situationen med, at Megapan-plader var foreskrevet af bygherren, hvorfor Sagsøger A/S – da der heller ikke på andre grundlag fandtes at være ansvar - ikke havde pådraget sig et entrepriseretligt mangelsansvar. Brøndby Strand Parkerne-byggesagen (foråret 2010 og frem) Byggeentrepriserne vedrørende Brøndby Strand Parkerne angik bl.a. renovering af facader på et større antal rækkehuse i forskellige boligselskaber. Facaderenoveringerne omfattede bl.a. levering og montering af en let facadeopbygning med vindspærreplader. I projektet var det oprindeligt foreskrevet, at der skulle anvendes en ”8 mm fibercementplade som Ivarsson ivarit Winco Ultima” som vindspærre. Entrepriserne blev efter prækvalifikation i januar 2010 udbudt i hovedentreprise ved fælles udbudsbrev af 24. marts 2010, og Sagsøger A/S fik efter tilbud af 1. juni 2010 tildelt entrepriserne. Sagsøger A/S indgik hovedentreprisekontrakt med Postfunktionærernes Andels Boligforening, afd. 8, den 15. oktober 2010, og med henholdsvis Brøndby Boligselskab, afd. 605; Brøndby Boligselskab, afd. 606, og Brøndby Boligselskab, afd. 608, den 29. november 2010. Af mødereferat af 29. november 2010 fra et byggemøde den 24. november 2010 vedrørende Dyringparken (Brøndby Boligselskab, afd. 608) fremgår af pkt. 08.09.04: ”Materiale til godkendelse: [Person 8, Sagsøger A/S] udleverede prøve på vindspærre, fab. Megapan. [Arkitekt] ser på det og godkender/afviser. [Arkitekt] har fremsendt delvis godkendelse. Hvis det udleverede materiale lever op til det i udbudsmaterialet beskrevne karv, kan dette produkt godkendes.” / 15 Det fremgår af pkt. 31 i beslutningsliste pr. 9. december 2010 vedrørende de fire hovedentrepriseaftaler, som da var indgået, at arkitekten nu havde godkendt Megapan-pladen, ”såfremt den opfylder udbudte krav.” Sagsøger A/S indgik hovedentreprisekontrakt med Tranemosegård afdeling 13, Silergården v/Bo-Vest den 24. januar 2011 og med Brøndby almennyttige Boligselskab, Afdeling Rheumpark, den 2. februar 2011. Der er fremlagt fakturamateriale vedrørende NPI Nordisk Pladeimports salg af ”8 mm Megapan Base” til Virksomhed A/S 1, Herlev, i perioden fra den 24. februar 2011 til den 12. december 2011. Levering er anført til Sagsøger A/S på Adresse, Glostrup, ”Mrk. 10080-Brøndby” . Fakturaerne angiver endvidere ”Salgs- og leveringsbetingelser i henhold til TRÆKON 2002” . Der er endvidere fremlagt fakturamateriale vedrørende Virksomhed A/S 1's salg af ”8 mm Megapan” til Sagsøger A/S i perioden fra den 28. februar til den 25. august 2011. På fakturaerne var Sagsøger A/S' ordrenummer anført som ”10080 Brøndby” . Med emnet ”Megapan Sagsøger A/S Brøndby Strandparkerne” skrev Vidne 1 (Virksomhed A/S 1 Herlev) den 5. juli 2011 sålydende mail til Person 2 med kopi til bl.a. Person 8: ”Hej Person 2 Nu har vi besigtigede pladerne på Adresse…Glostrup Vores kommentar er: Kan det være de samme plader som tidliger leveret til sagen ?????? de ligner ikke hinanden det er ikke kun farven også vægten er markant anderledes. Hvis ja må vi bede om dokumentation for det er den samme plade som tideliger leveret (de hvide plader) blot at der er farve forskel. Hvis dette kan dokumenteres skriftlig acceptere vi pladerne. Jeg høre lige fra dig.” Person 2 svarede samme dag med sålydende mail: ”Hej Vidne 1 / 16 Vi bekræfter hermed, at pladerne leveret til nævnte byggeri, vores faktura 38287 er Megapan Base, i lighed med tidligere leverancer. Producenten har flere produktionslinjer og vi har valgt fremover at kører med en plade som den netop leverede. Selve opbygningen af pladen er ens med tidligere leverancer. Produktet er Magnesium oxid, med et lag glasfiber på hver side. Pladerne er efterfølgende kalibreret, så der opnås en bedre tykkelsestolerance samt tungere pga. produktionen er sket med et højere tryk. Dette giver en bedre udtræksstyrke. Vedhæftet datablad som aftalt. Venligst kom tilbage hvis der er spørgsmål til ovennævnte. Ellers bedes du bekræfte, at fremsendte er godkendt. Vi snakkes/mailes.” Vidne 1 svarede, at hun afventede svar fra ”Person 8 eller Vidne 5” , og senere samme dag – 5. juli 2011 – skrev Person 8 således til Vidne 1 med kopi til Person 2: ”Hej Vidne 1 Undertegnet bekræfter hermed modtagelse af beskrivelse på de modtaget plader på Adresse samt modtagelse af datablad. Pladerne anvendes som aftalt på baggrund af de foreliggende oplysninger.” Der er fremlagt afleveringsprotokoller, hvoraf fremgår, at der ultimo januar 2012 skete aflevering af byggerierne til Brøndby Boligselskab og til Postfunktionærenes Andels Boligforening. Den 28. november 2014 skrev advokat Torben Steffensen den foran i uddrag citerede mail til bl.a. Person 2 med emnet ”NPI Nordisk Pladeimport A/S – reklamation – produktet Megapan (MgO)” . Den 25. februar 2015 udsendte Sagsøger A/S den foran citerede orientering om mulige problemer med ”PowerBoard vindplader” . I enslydende advokatbreve af 25. marts 2015 til Sagsøger A/S og Virksomhed A/S 2 reklamerede Brøndby Boligselskab, afd. 605, afd. 606 og afd. 608, under henvisning til Sagsøger A/S' orienteringsbrev af 25. februar 2015 over mangler ved vindpladerne. I brevene blev Sagsøger A/S bl.a. opfordret til at reklamere over for bl.a. eventuelle leverandører. / 17 Ved brev af 16. april 2015 til Sagsøger A/S reklamerede Bo-Vest på vegne af Tranemosegård afdeling 13, Silergården, over mangler ved de anvendte vindspærreplader. I mail af 23. april 2015 skrev advokat Torben Steffensen bl.a. således til repræsentanter for Virksomhed A/S 1 og NPI Nordisk Pladeimport: ”Hermed skal jeg som advokat for Sagsøger A/S og i fortsættelse af tidligere reklamationer og emails, herunder bl.a. den 28. november 2014, 14., 15., og 21. januar 2015 og 4.fm., fastholde krav mod og ansvar over for både Virksomhed A/S 1 og NPI – Nordisk Pladeimport v/ Person 9 og Person 2 og Nordisk Pladeimport A/S (samlet benævnt NPI) i forhold til de til Sagsøger A/S leverede pladeprodukter NPI MgO Board (MgO Windbreaker), herunder i fakturaer også benævnt 8mm Megapan. I forlængelse heraf videresendes og videreføres hermed tillige de krav, der er rejst af bygherre Lejerbo i de vedhæftede tre emailbreve af 25. marts 2015 i forhold til Brøndby Strand. … …” Ved brev af 6. maj 2015 til Sagsøger A/S reklamerede Brøndby almennyttige Boligselskab, Afdeling Rheumpark, over mangler ved de anvendte vindspærreplader. Med brev af 26. juni 2015 til Sagsøger A/S fremsendte Postfunktionærernes Andels Boligforening, afd. 8, reklamation over vindspærreplader. Ved advokat Torben Steffensens mail af 11. september 2015 til NPI Nordisk Pladeimports advokat tog Sagsøger A/S forbehold for at rette et direkte friholdelseskrav mod NPI Nordisk Pladeimport, hvis Sagsøger A/S måtte blive pålagt ansvar over for en eller flere af bygherrerne. Sagsøger A/S opfordrede desuden NPI Nordisk Pladeimport til at afgive suspensionserklæring vedrørende sådant friholdelseskrav. Den 16. september 2015 forelå som foran nævnt Virksomhed ApS' undersøgelsesrapport, som konkluderede, at MgO-plader er uegnede til anvendelse som vindspærre under danske klimaforhold. I perioden fra den 10. oktober til den 2. december 2016 indgik Sagsøger A/S individuelle forligsaftaler med de 6 bygherrer. I alle forligsaftalerne blev det konstateret bl.a., at renoveringen af boligernes facade var sket ved brug af MgOplader monteret som vindspærreplade, og at disse nu var konstateret / 18 uegnede hertil. Sagsøger A/S påtog sig mod nærmere aftalt ”forligssum” (yderligere betaling fra bygherren) at udskifte samtlige MgO-plader monteret på de omhandlede boliger og i øvrigt at udbedre andre konstaterede mangler. Forligsaftalerne indeholdt hver især et i alt væsentligt enslydende afsnit 6 om ”REKLAMATION” . I forligsaftalen af 10. oktober 2016 med Brøndby almennyttige Boligselskab, Afdeling Rheumpark, hedder det i dette aftaleafsnit bl.a.: ”… Nærværende forlig indebærer, at Brøndby almennyttige Boligselskab, Afdeling Rheumparks reklamation vedrørende brug af MgO-plader og vedrørende [anden mangel] hermed er fuld og endeligt afklaret og afgjort, dog med forbehold at nærværende forlig ikke afskærer Afdeling Rheumpark fra at tilbagesøge forligssummen helt eller delvist, såfremt det senere, herunder bl.a. på baggrund af udfaldet af de verserende prøvesager om MgO-problemstillingen, viser sig muligt at fastslå, at ansvaret for de konstaterede forhold ved brug af MgO-plader helt eller delvist påhviler Sagsøger A/S. …” Med mails til Virksomhed A/S 1 og til NPI Nordisk Pladeimport i maj 2017 gentog advokat Torben Steffensen på vegne af Sagsøger A/S bl.a. tidligere fremsatte opfordringer om at afgive suspensionserklæring. Ved mail af 5. juni 2017, suppleret med mail af 20. juli 2017, til Retten i Glostrup anmodede advokat Torben Steffensen på vegne af Sagsøger A/S om isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn vedrørende ejendommen Tybjergparken 3-31 (entreprisen for Brøndby almennyttige Boligselskab, Afdeling Rheumpark). De skønsindstævnte var Datoselskabet samt Virksomhed A/S 1, og sagens genstand blev angivet som ”vindspærreplader, der er anvendt […] på bebyggelserne” . Det fremgår af sagen, at der den 16. august 2017 blev gennemført skønsforretning vedrørende Kisumparken 4-62 (del af entreprisen for Tranemosegård afdeling 13, Silergården) med Skønsmand som skønsmand, og der foreligger skønserklæring af 2. februar 2018. Af sagen fremgår endvidere, at der mellem Sagsøger A/S og bygherrerne i april 2019 blev indgået forlig, hvorved Sagsøger A/S forpligtede sig til at tilbagebetale nærmere angivne beløb til bygherrerne. Bygherrerne opnåede med disse forlig ”en dækningsgrad på 75% af afholdt udgifter” . / 19 Der er for landsretten gennemført supplerende syn og skøn, og Skønsmand har afgivet supplerende skønserklæring I af 25. februar 2020 (vedrørende Kisumparken 4-62). Elkærparken-byggesagen (foråret 2012 og frem) Det fremgår af sagen, at byggeentreprisen vedrørende Elkærparken angik renovering af klimaskærm, herunder facader, på en rækkehusbebyggelse i 2 plan bestående af 25 boligblokke samt ældreboliger og ungdomsboliger, i alt 235 boliger. Facaderenoveringerne omfattede bl.a. levering og montering af en let facadeopbygning med vindspærreplader. I projektet var der oprindeligt foreskrevet anvendelse af vindgips som vindspærre, idet det dog af projektet fremgik, at entreprenøren var berettiget til at vælge ”eller dermed ligestillet materiale” . På baggrund af udarbejdet hovedprojekt blev der foretaget udbud af entreprisearbejderne i hovedentreprise ved udbudsbrev af 7. maj 2012. Sagsøger A/S' tilbud af 25. juni 2012 blev det vindende, og der blev den 5. november 2012 indgået hovedentreprisekontrakt mellem bygherren – Greve Boligselskab – og Sagsøger A/S. Entreprisesummen var på ca. 58,5 mio. kr. Det fremgår af sagen, at NPI Nordisk Pladeimport omkring 2012 var begyndt at markedsføre Megapan-pladen som vindspærreplade - ”Megapan Windbreaker®” og der er fremlagt montagevejledning hertil af februar 2012. Der er endvidere fremlagt datablad af 29. januar 2013 for ”Megapan® Windbreaker” og montagevejledning hertil af 31. januar 2013 samt fornyet datablad og montagevejledning, begge af 30. juli 2013. Der er fremlagt fakturamateriale vedrørende NPI Nordisk Pladeimports salg og levering af ”8 mm Megapan Windbreaker” til Sagsøgte A/S i perioden fra den 16. januar 2013 til den 1. august 2013. Fakturaerne angiver ”Salgs- og leveringsbetingelser i henhold til TRÆKON 2002” . Der er endvidere fremlagt fakturamateriale vedrørende Sagsøgte A/S' salg og levering af ”Megapan Windbreaker” til Sagsøger A/S i perioden fra den 29. januar 2013 til den 28. oktober 2013. På fakturaerne er Sagsøger A/S' ordrenummer anført som ”10080 Brøndby” . Det fremgår af sagen, at NPI Nordisk Pladeimport i slutningen af 2013 fik ny leverandør af MgO-plader og herefter markedsførte disse som ”MgO Windbreaker” . Der er fremlagt datablad og montagevejledning, begge af 14. januar 2014. / 20 Der er fremlagt fakturamateriale vedrørende NPI Nordisk Pladeimports salg og levering af ”8 mm MgO Windbreaker” til Sagsøgte A/S i perioden fra den 10. december 2013 til den 12. februar 2014. Fakturaerne angiver ”Salgs-og leveringsbetingelser i henhold til TRÆKON 2002” . Der er endvidere fremlagt fakturamateriale vedrørende Sagsøgte A/S' salg og levering af ”MgO Windbreaker” til Sagsøger A/S i perioden fra den 4. december 2013 til den 7. april 2014. På fakturaerne er Sagsøger A/S' ordrenummer anført som ”10080 Brøndby” . Den 28. november 2014 skrev advokat Torben Steffensen den foran i uddrag citerede mail til bl.a. Person 2 med emnet ”NPI Nordisk Pladeimport A/S – reklamation – produktet Megapan (MgO)” . I brev af 15. april 2015 reklamerede Greve Boligselskab til Sagsøger A/S over ”konstaterede mangler, svigt og skader i bebyggelsen…” Det hedder i brevet bl.a.: ”Vi har som bygherre konstateret, at der i dette byggeri er indbygget vindspærreplader, som indeholder magnesiumforbindelser. Byggeskadefonden har meddelt, at der på flere byggerier og renoveringer er observeret problemer med opfugtning af vindspærrer fremstillet af plader, der indeholder magnesiumklorid og magnesiumoxid. Pladerne er ofte betegnet som MgO-plader og er markedsført under forskellige navne. Pladerne er så fugtsugende, at de kan opsuge fugt fra den udeluft, som pladerne ventileres med, når den relative luftfugtighed er høj som f.eks. om vinteren i Danmark. Pladerne kan således blive opfugtede, selv om regnskærmen udenpå er tæt. Der er risiko for, at fugten kan trænge ind i andre bygningskonstruktioner, når pladerne er mættede med fugt og begynder at udskille saltholdige vanddråber. Fugten kan her medføre råd og skimmelsvamp i organiske materialer og korrosion i skruer, beslag m.v. af metal. Der er således tale om materialefejl eller materialer med indbygget mangel. Byggeskadefonden er ved at igangsætte en større undersøgelse …. Indtil det er afklaret, har … anmodet os om at reklamere over mangler. I det konkrete byggeri er der konstateret følgende problemer: Våde plader, dryppende plader og opfugtning af træbaseret underlag, desuden er der konstateret nedbrydning af galvaniseringen på stålsokkel under indgangsdør, som muligvis skyldes afdrypning fra pladerne. / 21 Manglerne består således både i indbygget materialefejl og i følgeskader på andre bygningsdele. Nedbrydning af pladerne medfører, at pladerne mister deres brandbeskyttende egenskaber, og at de mister deres afstivende virkning på facadepartier m.v. Som erstatningsansvarlig for de mangler, svigt og skader, som pladerne er be hæftet med, vil vi her opfordre til, at De foretager udbedring af fejl, mangler, svigt og skader og gennem konstruktive indgreb fjerner årsagerne til de konstaterede forhold. …” Den 16. september 2015 forelå som foran nævnt Virksomhed ApS' undersøgelsesrapport, som konkluderede, at MgO-plader er uegnede til anvendelse som vindspærre under danske klimaforhold. Ved advokat Torben Steffensens mail af 18. september 2015 reklamerede Sagsøger A/S over for Sagsøgte A/S. Det hedder i mailen bl.a.: ”Hermed retter jeg som advokat for Sagsøger A/S henvendelse til Sagsøgte A/S i følgende anledning. Sagsøgte A/S har i 2013 leveret vindspærreplader af fabrikatet Megapan Windbreaker og MgO Windbreaker til Sagsøger A/S på byggesagen Elkærparken. Der er efter det oplyste tale om mere end 2.400 m². Sagsøger A/S har modtaget reklamation den 15. april 2015 fra bygherren, Greve Boligselskab, om mangler og svigt ved pladerne. Sagsøger A/S har afvist kravet og ansvaret. Bygherren er nu vendt tilbage og har fastholdt sin reklamation. Der er efter det oplyste tale om MgO-plader. Derfor må Sagsøger A/S hermed videreføre denne reklamation over for Sagsøgte A/S. Såfremt Sagsøger A/S måtte blive ansvarlig for mangler eller svigt ved pladerne over for bygherren, skal Sagsøgte A/S friholde Sagsøger A/S for ethvert beløb og ethvert krav, som det måtte medføre, herunder udbedringsudgifter – tillige for eventuelle følgeskader – renter og sagsomkostninger. Sagsøgte A/S opfordres til at reklamere over for producent, leverandør og andre, som Sagsøgte A/S måtte have haft samhandel med eller kendskab til af betydning for disse leverancer. …” / 22 I mail af samme dag – 18. september 2015 – fra advokat Torben Steffensen til NPI Nordisk Pladeimports advokat tog Sagsøger A/S forbehold for at rette et direkte friholdelseskrav mod NPI Nordisk Pladeimport, hvis Sagsøger A/S måtte blive pålagt ansvar over for Greve Boligselskab. Ved advokat Torben Steffensens mail af 29. august 2016 foretog Sagsøger A/S over for NPI Nordisk Pladeimport bl.a. procesunderretning vedrørende en indledt voldgiftssag om Elkærparken-byggesagen, idet Sagsøger A/S tillige tog forbehold for at udtage stævning mod NPI Nordisk Pladeimport. I mail af 8. september 2016 fra advokat Jan Presfeldt til advokat Torben Steffensen afviste NPI Nordisk Pladeimport – nu Datoselskabet – procesunderretningen med henvisning til, at Datoselskabet ikke havde tiltrådt en voldgiftsklausul ”og med den virkning, at de pågældende procesunderretninger ikke har retsvirkning over for min klient, herunder at syn og skøn gennemført under voldgiftssagen eller via Voldgiftsnævnet ikke kan anvendes som bevis over for [Datoselskabet] i en efterfølgende retssag.” Ved mail af 27. september 2016 til Retten i Roskilde anmodede advokat Torben Steffensen på vegne af Sagsøger A/S om isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn vedrørende ejendommen(

1. e)Elkærparken. De skønsindstævnte var Datoselskabet og Sagsøgte A/S, og med henvisning til den verserende voldgiftssag blev sagens genstand anført som ”MgO-plader som vindspærreplader” . Sagsøger A/S anførte videre, at de skønsindstævnte havde afvist at afgive suspensionserklæring Der blev herefter gennemført syn og skøn, og der foreligger skønserklæring af 27. november 2017 fra Skønsmand. Ved kendelse afsagt den 14. september 2018 af Voldgiftsretten, Byggeri og Anlæg (TBB 2018.907) blev Sagsøger A/S pålagt hæftelse for manglerne ved MgO-pladerne, idet hverken betragtninger om udviklingsrisiko eller byggetidens viden kunne begrunde, at Greve Boligselskab som bygherre skulle bære risikoen med den virkning, at pladerne af disse grunde ansås for mangelfri. Voldgiftsretten fandt desuden, at Sagsøger A/S havde udnyttet sin mulighed for frit materialevalg til at ændre materiale fra vindgips til MgO-plader, men at dette ikke - uanset at bygherrerådgiveren ved ikke at have haft indvendinger mod det foretagne valg havde godkendt det på Greve Boligselskabs vegne - var sket under omstændigheder, der kunne sidestilles med, at der var sket en projektændring. Valget af pladerne kunne derfor ikke anses for truffet af Greve Boligselskab. Sagsøger A/S blev følgelig pålagt at betale udbedringsomkostninger mv. med knap 3,5 mio. kr. til Greve Boligselskab. / 23 Der er for landsretten gennemført et supplerende syn og skøn, og Skønsmand har afgivet supplerende skønserklæring I af 25. februar 2020. Sundhedshuset-byggesagen (2012/2013 og frem) Sagsøger A/S havde endvidere en byggeentreprise vedrørende Sundhedshus Rådmandsgade på Nørrebro i København, og det fremgår af sagen, at 3F, Fagligt Fælles Forbund var bygherre. Af arbejdsbeskrivelsen for tømrerarbejdet dateret den 1. november 2012 fremgår det af pkt. 4.2 under ”Bygningsdelsbeskrivelser” , at entreprisen omfattede en ”let facadekonstruktion” . I pkt. 4.9 om ”Materialer og produkter” var som vindspærreplade foreskrevet ”Cementspånplade, Amroc (HBC)” . Der er fremlagt en faktura af 8. marts 2013 fra NPI Nordisk Pladeimport til Indkøbsforening med Virksomhed A/S 1, Herlev, som varemodtager af 700 ”8 mm Megapan Windbreaker” . Under emnet ”Opsummering gennemgang af facader den 11.03.2013” skrev Sagsøger A/S-medarbejdere Person 10 bl.a. således i mail af 22. marts 2013 til bygherrerådgiveren: ”… Her er opsummering fra mødet den 11.03.2013 Der blev besluttet følgende: … - vindplade blev godkendt (plade som står udenfor byggelederskur) … Facade opbygges som følgende: … Vindplade – Datablad vedhæftet …” I svarmail af 25. marts 2013 kommenterede bygherrerådgiveren ud for ”vindplade blev godkendt (plade som står udenfor byggelederskur)” : ”Hvis pladen overholder gældende krav kan i udskifte den.” , til hvilket Person 10 i mail af 2. april 2013 svarede ”OK” . / 24 Der er fremlagt fakturaer vedrørende Virksomhed A/S 1's salg af ”Megapan Windbreaker 8 mm” til Sagsøger A/S den 18. marts, den 5. april og den 22. april 2013. Der er fremlagt afleveringsprotokol af 31. juli 2013 samt afleveringsprotokol for udearealer mv. dateret den 13. september 2013. Den 28. november 2014 skrev advokat Torben Steffensen den foran delvis citerede mail til bl.a. Person 2 med emnet ”NPI Nordisk Pladeimport A/S – reklamation – produktet Megapan (MgO)” . Under en efterfølgende voldgiftssag mellem Sagsøger A/S og 3F, Fagligt Fælles Forbund, hvorunder også rådgiveren var inddraget som part, afgav 3F den 26. juli 2017 processkrift, hvori det hedder bl.a.: ”Ad nyt krav mod Sagsøger A/S og [rådgiver] som følge af anvendelse af MgO vindspærreplade: 3F fremsendte ved e-mail af 30. marts 2017 et notat til [rådgiver] som var udarbejdet af 3Fs lejer i ejendommen (Københavns Kommune) i henhold til hvilket der var konstateret fugt i vindspærrepladen. … Årsagen er angiveligt, at der er anvendt en anden type vindspærreplade end beskrevet i projektmaterialet. De anvendte MgO-vindspærreplader er ifølge voldgiftskendelse af 21. juni 2017 […] uegnede til at blive anvendt i danske klima som udendørs vindspærreplader. … Ud fra det foreliggende er det 3Fs opfattelse, at Sagsøger A/S og [rådgiver] må være solidarisk ansvarlige for 3Fs tab som følge af det ændrede materialevalg, og Sagsøger A/S og [rådgiver] opfordres i første omgang til at forholde sig hertil. 3F er i færd med at vurdere, hvordan forholdet kan udbedres, og der vil senere blive nedlagt betalingspåstande.” Ved advokat Torben Steffensens mails af 2. november 2017 reklamerede Sagsøger A/S over for både Virksomhed A/S 1 og NPI Nordisk Pladeimport. NPI Nordisk Pladeimport ønskede ikke at afgive suspensionserklæring, og advokat Torben Steffensen anmodede derpå i mail af 13. december 2017 til / 25 Københavns Byret om isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn vedrørende Sundhedshuset. Af en mail af 7. december 2018 med emnet ”Sundhedshuset […] tillæg til forligsaftale” fra advokat Torben Steffensen til 3F’s Advokat fremgår bl.a.: ”Tillæg til forlig: Forligsaftalen af 5. oktober 2018 lyder bl.a. således: ” … Forliget omfatter dog ikke 3Fs modkrav i relation til MgO-pladerne (foreløbigt opgjort til 1.100.000 kr. med tillæg af moms) og i relation til de utætheder som foreløbig er belyst i skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 6-9 (foreløbigt opgjort til 150.000 kr. med tillæg af moms), og voldgiftssagen fortsætter således for så vidt angår disse krav. Der er enighed om, at 3F afregner de 3.000.000 kr. med tillæg af moms og med tillæg af renter fra 5. februar 2014 nu, mod at 3F skal være berettiget til, at få renter af sine modkrav fra 5. februar 2014, hvis voldgiftsretten finder, at 3F har berettigede modkrav. … …” Af udvekslede mails den 14. december 2018 mellem samme advokater fremgår, at parterne på dette tidspunkt aftalte sålydende tillægsforlig: ”I forlængelse af forligsaftale af 5. oktober 2018 mellem Sagsøger A/S og 3F er parterne nu yderligere blevet enige om, at Sagsøger A/S – i forbindelse med den forestående supplerende undersøgelse af forholdene omkring MgO-pladerne og efter nærmere aftale mellem Sagsøger A/S og 3F – foretager udskiftning af MgOpladerne inklusive nødvendige følgearbejder, m.v. Arbejdet udføres billigst muligt i regning, dog maksimalt for 1,1 mio. kr. med tillæg af moms, som betales effektivt af 3F, når arbejdet er færdiggjort. Hver af parterne kan fastholde den verserende voldgiftssag herom, idet ansvaret ikke er afgjort ved dette tillæg. Sagsøger A/S skal ikke være berettiget til at gøre gældende, at arbejdet er udført i medfør af afhjælpningsret. 3F og Sagsøger A/S er videre enige om at sætte syn- og skønsforretningen vedrørende utæthederne i bero, sådan at Sagsøger A/S – i forbindelse med udskiftning af MgO-pladerne – kan undersøge problematikken nærmere. 3F forbeholder sig at iværksætte de yderligere undersøgelser af utæthederne ved skønsmændene efter udgangen af februar / 26 2019. Hver af parterne kan fastholde den verserende voldgiftssag også herom, idet ansvaret ikke er afgjort ved dette tillæg.” Der blev gennemført syn og skøn, og der foreligger Skønsmands skønserklæring af 10. maj 2019. I mail af 24. september 2019 skrev direktør i Sagsøger A/S, Vidne 3 således til Advokat med kopi til bl.a. advokat Torben Steffensen: ”Til Advokat Vedr Sundhedshuset 3F Mimersgade – udskiftning af vindspærreplade. Efter aftale med Torben Steffensen fremsendes følgende dokumentation samt renteopgørelse vedr udskiftning af vindspærreplade på nybygning på 3F – Sundhedshuset Mimersgade: Vi har afsluttet udskiftningen af Vindspærreplader samt tætnet utætheder i p-dæk. Omkostningen til udskiftningen af vindspærrepladen beløb sig til kr. 652.140,22 iht vedhæftede dokumentation. Iht indgået forligsaftale skal vi tilbagebetale renter af det beløb som udskiftningen har kostet Sagsøger A/S. Bogholderiet har udarbejdet nedenstående beregning, hvoraf fremgår at Sagsøger A/S skal tilbagebetale kr. 248.341,34 Vi anmoder om oplysning på konto nr. hvorefter beløbet vil blive overført. De videre forligsmæssige aftaler vil Torben vende tilbage om. …” Forskelligt materiale var vedhæftet mailen. Sagsøger A/S har under sagen oplyst, at Sagsøger A/S' friholdelseskrav vedrørende Sundhedshuset-byggesagen er baseret på, at Sagsøger A/S på baggrund af Voldgiftsrettens kendelse af 14. september 2018 (vedrørende Elkærparken-byggesagen) som led i en forligsmæssig løsning har anerkendt at have et entrepriseretligt mangelsansvar over for 3F, og at Sagsøger A/S har afholdt udgifter i overensstemmelse med forliget. Det er i den forbindelse oplyst, at de skriftlige oplysninger om forliget, der indgår i sagen, er Torben Steffensens mails af 7. og 14. december 2018 til Advokat samt Vidne 3's mail af 24. september 2019 til Advokat. / 27 Hvilke aftalebetingelser var gældende mellem kontraktparterne? Det er under sagen omtvistet, hvilke salgs- og leveringsbetingelser der var gældende for Datoselskabets leverancer af plader til Sagsøgte A/S og til Virksomhed A/S 1, herunder om de af Dansk Træforening vedtagne salgs- og leveringsbetingelser for leverancer af træbaserede produkter - TRÆKON 2002 var gældende i samhandelsforholdene. Det er ligeledes omtvistet, hvilke salgs- og leveringsbetingelser der var gældende for Sagsøgte A/S' og Virksomhed A/S 1's leverancer af plader til Sagsøger A/S, herunder om Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for leverancer af trælast og byggematerialer – TUN-2002 siden DB12 – var gældende i samhandelsforholdene. Der er om disse spørgsmål – ud over de i forbindelse med byggesagerne ovenfor nævnte fakturaer - fremlagt et omfattende materiale bestående af bl.a. handels- og samhandelsaftaler, forskellige brev- og mailkorrespondancer, tilbud, ordrebekræftelser, bonusaftaler samt avis- og fagbladartikler. Forklaringer Vidne 3, Person 2, Vidne 6, Vidne 4, Vidne 7, Vidne 8, Person 11, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 12, Vidne 5 og Skønsmand har afgivet forklaring. Vidne 3 har forklaret bl.a., at han er uddannet tømrer og bygningskonstruktør. Han har været ansat hos Sagsøger A/S siden 1992 og har i perioden bestridt forskellige stillinger. I 2008 blev han direktør med ansvar for juridiske forhold, og siden 2016 har han være direktør i Sagsøger A/S Service. I forbindelse med indkøb af byggematerialer indhenter Sagsøger A/S' tilbudsafdeling for det meste priser hos flere trælasthandler. Byggeledelserne på de forskellige projekter har ofte nogle favoritleverandører, og disse bliver nogle gange foretrukket. Den typiske fremgangsmåde er, at tilbudsafdelingen sender en projektbeskrivelse ud til nogle trælasthandler, som herefter kommer med forslag til produkter/materialer, f.eks. til vindspærre og priser. I forbindelse med et byggeprojekt - Brøndby Nord - fik Sagsøger A/S i 2010 datablad på PowerBoards vindspærreplade. Den var på alle parametre bedre end de plader, som Sagsøger A/S hidtil havde brugt. Før 2015 var han ikke klar over, at der var tale om en såkaldt MgO-plade identisk med plader fra Megapan. / 28 Facaderenoveringsprojektet på Lilletoften i 2010 har han fået kendskab til efterfølgende i forbindelse med sagen for Voldgiftsretten (TBB 2017.779). I det projekt fik Sagsøger A/S et tilbud fra STARK, men det var Virksomhed A/S 3, der fik leverancen af vindspærreplader. Vidne 3 havde ikke kontakt med hverken Person 5 eller NPI på dette tidspunkt. Ideen med at anvende Megapan-plader kom fra STARK. Hos Sagsøger A/S var det Person 7, der havde kontakten. For at undgå tunge løft og kritik fra Arbejdstilsynet var Sagsøger A/S meget interesseret i den nye pladetype. Sagsøger A/S modtog datablade på den nye plade og foretog ikke selv nærmere undersøgelser. Han var på daværende tidspunkt ikke klar over, at kvalitetssikringsbekendtgørelsen gjaldt for offentligt støttet byggeri. Det var tilfældigt, at det blev Virksomhed A/S 3, der blev lagerholdende på den byggesag. Han husker ikke, om Sagsøger A/S har sagsøgt VC Wood vedrørende leverancerne til Lilletoften-byggesagen. Der er ikke indtalt noget krav over for VC Wood i forbindelse med nærværende retssag. Vidne 3 var ikke involveret i materialeindkøb til hverken Elkærparkenbyggesagen eller Brøndby Strand Parkerne-byggesagen. Han ved ikke, om Sagsøger A/S i forbindelse med disse byggesager indhentede fornyede produktinformationer. Han er heller ikke klar over, om der blev indkøbt materialer i henhold til TUN 2002. Omkring november 2014 blev han involveret i Kjærslund-byggesagen, idet han blev gjort opmærksom på, at der var problemer med vindspærrepladerne. Han havde også hørt om nogle problemer den foregående vinter. Sagsøger A/S reklamerede på dette tidspunkt – oktober/november 2014 – over for NPI, og Teknologisk Institut blev samtidig sat til at undersøge de vindspærreplader fra PowerBoard, som var anvendt på Kjærslund, jf. Person 12's mail af 31. oktober 2014. Sagsøger A/S satte herefter også Person 13 i gang. Teknologisk Institut konkluderede senere, at pladernes z-værdi var fin, men der var ikke svar på, hvorfor pladerne fugtede. Der var på daværende tidspunkt ikke konstateret problemer andre steder end på Kjærslund. Det er nok en efterrationalisering, når Person 13 i mailen af 14. januar 2021 til advokat Jen Presfeldt har anført, at der i 2014 blev undersøgt andre byggesager ud over Kjærslund. Medio december 2014 stoppede Sagsøger A/S med at anvende den omhandlede pladetype. I begyndelsen af 2015 meldte Person 3 fra Overfladeteknik tilbage, at ”pladerne græder” , men det var fortsat uvist, om der var tale om et generelt problem. Han kan bekræfte, at Torben Steffensens mail af 14. januar 2015 til / 29 bl.a. Person 2 blev skrevet på baggrund af Person 3's undersøgelsesrapport af 7. januar 2015. Han ved ikke, hvorfor det i mailen anføres, at Sagsøger A/S straks vil ophøre med at anvende MgO-plader ”indtil videre” , når det samtidig konstateres, at MgO ikke er egnet som vindplade. Der var megen usikkerhed i den følgende tid, og hos Sagsøger A/S gik nervøsiteten navnlig på, at man måske skulle udskifte et meget stort antal plader rundt omkring på forskellige byggerier. Fra 2010-2014 havde Sagsøger A/S årligt haft omkring 50 større byggesager. Først med Person 13's undersøgelsesrapport i september 2015 stod det klart for ham og Sagsøger A/S, at der var et generelt problem med MgO-pladerne. I februar 2015 havde Sagsøger A/S forsat kun foretaget reklamation vedrørende Kjærslund-byggesagen, men det stod klart, at samme pladetype var anvendt i Brøndby Strand Parkerne-byggesagen, hvorfor Sagsøger A/S skrev ”renoveringsopgaver” i flertal i skrivelsen af 25. februar 2015 om ”Orientering om mulige problemer med PowerBoard vindplader.” Skrivelsen var ment som en generel advarsel. De fleste bygherrer reklamerede over for Sagsøger A/S i marts 2015, på hvilket tidspunkt Sagsøger A/S allerede havde besluttet ikke at anvende MgO-plader længere. Bygherre-reklamationerne kom på baggrund af forskellige artikler samt oplysninger fra Byggeskadefonden. I forlængelse af reklamationerne gik Sagsøger A/S i gang med at undersøge, hvilke typer plader, der var anvendt på de forskellige byggerier. De gennemgik i den forbindelse et stort antal fakturaer for at identificere, hvor der kunne være anvendt problematiske plader. De var også ude at besøge forskellige byggerier. Arbejdet stod på fra marts til september 2015. Det var en vanskelig periode. De havde 16 byggesager, hvor der var pladeproblemer. Han er ikke klar over, om det fakturamateriale, som Sagsøger A/S benyttede til at identificere, hvor der kunne være anvendt problematiske plader, er blevet gemt. Generelt bliver sådant materiale smidt ud efter nogle år. Datablade for byggeprodukter og materialer er ikke noget, som han har beskæftiget sig særligt med. Hos Sagsøger A/S er der en vis faglig viden om disse forhold, men grundlæggende stoler de på oplysningerne i datablade mv. fra producent/leverandør. Fra september 2015 var han meget involveret i at finde løsninger på problemet med pladerne, idet Sagsøger A/S gerne ville undgå at skulle foretage en omfattende udskiftning af plader. Det viste sig imidlertid, at der ikke var andet at gøre. / 30 Brøndby Strand Parkerne-byggesagen var i realiteten én byggesag, selv om der formelt var flere bygherrer. Sagsøger A/S afgav ét samlet tilbud. Efter Voldgiftsrettens kendelse af 14. september 2018 vedrørende Elkærparkenbyggesagen måtte Sagsøger A/S erkende også at have ansvaret i Brøndby Strand Parkerne-byggesagen, og efter en forhandling betalte Sagsøger A/S 75% af den tidligere forligte entreprisesum tilbage til bygherrerne, jf. Person 14's mail af 12. april 2019. Vedrørende Sundhedshuset-byggesagen, som han var overordnet ansvarlig for, viste der sig at være anvendt MgO-plader i forbindelse med en mindre udbygning. De godt 652.000 kr., som udskiftningen af pladerne kostede, jf. hans mail af 24. september 2019 til Advokat, var kostprisen for Sagsøger A/S. Der var nok ikke frit materialevalg for Sagsøger A/S på den byggesag, jf. arbejdsbeskrivelsen for tømrerarbejdet, men anvendelsen af MgO-pladerne blev godkendt af bygherrerådgiver. Han har da hørt om TUN 2002 og DB 12, men han har aldrig forholdt sig nærmere til disse salgs- og leveringsbetingelser. Det har han slet ikke haft brug for. Ingen trælasthandler eller andre flagede disse betingelser over for ham. Det kan da godt være, at Person 15 fra Dansk Byggeri på et tidspunkt nævnte en uenighed mellem Dansk Byggeri og TUN, jf. Berlingske-artikel af 27. april 2004. Sagsøger A/S reagerede ikke på, at der i ordrebekræftelser var henvisning til TUN. Ingen rejste det som et problem for ham, og ingen tog det nok særlig alvorligt. Samarbejdsaftalen med Sagsøgte A/S og kontooprettelsen i 1999 siger ham ikke noget. Som juridisk chef ville han være blevet præsenteret for disse forhold, hvis der var juridiske spørgsmål i dem. Sagsøger A/S holdt de forskellige pladeleverancer adskilt, idet byggeledelserne selv foretog indkøb til den pågældende byggeplads, ligesom der blev faktureret direkte til den konkrete byggesag. Sagsøger A/S løser entreprenøropgaver på baggrund af beskrivelserne i hovedentreprenøraftalerne og udarbejder derfor ikke selvstændige projektbeskrivelser. Han er enig i, at kvalitetssikringsmateriale i den optimale situation indeholder oplysninger om bl.a. anvendte produkter med henvisning til data- eller produktblade. Det er forskelligt, hvor længe Sagsøger A/S gemmer kvalitetssikringsmateriale vedrørende byggesager. Noget gemmes i 10-15 år, og andet udleveres til bygherre og gemmes derfor ikke af Sagsøger A/S. Han ved ikke, hvordan det forholder sig med kvalitetssikringsmateriale i de i denne sag omhandlede byggeprojekter. / 31 Person 2 har forklaret bl.a., at han siden etableringen i 2002 har været medejer af og direktør i Selskabet af 30. august 2002 A/S (tidligere NPI Nordisk Pladeimport A/S). Han ejer 1/3 af NPI Finans A/S, som ejer Selskabet af 30. august 2002 A/S. NPI begyndte i 2010 at sælge MgO-plader på baggrund af en henvendelse fra Virksomhed A/S 3. Forhandleraftalen af 9. juli 2010 med VC Wood blev indgået på baggrund af netop den henvendelse og vedrørte Lilletoften-byggesagen. Hos NPI var det Vidne 12, der havde kontakten. NPI skulle i første omgang blot stå for det logistiske med at få pladerne fra Belgien til Danmark, men med mulighed for senere at blive lagerførende i Danmark. NPI fik at vide, at pladerne skulle bruges af Sagsøger A/S, og at det vedrørte Lilletoften-byggesagen. NPI’s leverandør var VC Wood, idet kontakten var med Person 5, der havde agenturet i Europa. NPI modtog en del testresultater for pladetypen, primært vedrørende brandtest. NPI fik også at vide, at Sagsøger A/S allerede havde købt plader direkte hos VC Wood. NPI gennemgik det modtagne materiale, ligesom NPI konstaterede, at Sagsøger A/S benyttede pladetypen som vindspærreplade. Herefter fik NPI selv foretaget nærmere undersøgelser af pladetypen, idet produktet var ukendt for NPI. Der blev foretaget fugttest og brandtest af Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. Undersøgelserne forløb over det meste af et år. Undersøgelserne viste ikke nogen problemer med hensyn til fugt. Ingen andre byggevirksomheder eller grossister solgte på daværende tidspunkt Megapan-plader. Trækon 2002 var de salgs- og leveringsbetingelser, der var aftalt mellem NPI og Virksomhed A/S 3. NPI modtog datablad på Megapan Base. NPI foretog ikke på dette tidspunkt nærmere undersøgelser vedrørende brug af pladen som vindspærre. NPI vidste, at Sagsøger A/S anvendte pladen som vindspærre på Lilletoften-byggesagen. NPI blev ikke af Sagsøger A/S bedt om at fremkomme med nærmere produktinformation vedrørende pladetypen, og der var i det hele taget ingen drøftelser mellem dem om produktets brugsformål mv. Han genkender Megapan-databladet fra Timberyard Limited vedlagt STARK’s tilbud af 11. november 2009. Det var det første produktblad, NPI så. Det var udarbejdet af VC Wood. NPI brugte dette datablad en tid, hvorefter NPI udfærdigede sin egen version, jf. databladet ”Megapan® fra NPI – fremtidens byggeplade” . Der var ganske små forskelle i forhold til VC Woods datablad, og de faktuelle oplysninger i de to datablade var 1:1 de samme. NPI ”oversatte” / 32 blot databladet til en dansk sammenhæng og formulerede den nye tekst. ”Multifunktionel plade” betød, at pladen kunne anvendes til forskellige formål. NPI havde ingen erfaring med pladen som vindspærre. Han er ganske enig i, at der på databladet ikke står, at pladen ikke kan bruges som vindspærre. Den såkaldte z-værdi (diffusionsåbenhed) har stor betydning for, om pladen kan benyttes som vindspærre. En z-værdi under 3 er perfekt i forhold til vindspærre. Han mener ikke, at det af NPI udarbejdede datablad særligt signalerer, at pladen kunne benyttes som vindspærreplade. Det første foto på databladet var ikke et særligt signal om, at pladen kunne benyttes udvendigt på en ejendom. Oplysningen om, at pladen kunne anvendes ”både indendørs og udendørs” , var blot en videregivelse af information, som NPI havde fået fra VC Wood om produktet. Også informationen om ”Fugtbestandig” , jf. ikonet, stammede fra VC Wood, ligesom NPI tillige havde fået foretaget fryse- og tørretest af pladen. Hos NPI var det Person 16, der sad med det tekniske. Selv så han ingen dokumenter på det, men han var klar over, at hovedingredienserne i pladen var magnesiumoxid og magnesiumklorid, jf. databladet. Han var ikke klar over, hvilket bindemiddel, der var i pladen. Han havde ikke indsigt i det kemiske og søgte heller ikke nærmere indsigt på dette punkt. Han husker ikke, om de foretog test vedrørende fugtbestandighed. Det kan godt passe, at NPI’s version af databladet blev oprettet den 25. oktober 2010, da som et udkast. Databladet blev registreret i NPI’s system omkring februar/marts 2011, hvilket nok var tidspunktet, hvor det var færdigt. Megapan fra NPI blev hverken markedsført eller faktureret som vindspærreplade. Han havde ikke nærmere kendskab til reglerne i kvalitetssikringsbekendtgørelsen og den tilhørende vejledning. I 2010 var han ikke klar over, om et markedsført byggeprodukt skulle være gennemprøvet. Han kendte heller ikke i detaljer markedsføringsreglerne for byggematerialer. Der var ikke noget CE-system på MgO-plader og derfor ikke nogen selvstændig norm på området. NPI udarbejdede ”Megapan Windbreaker®” -montagevejledningen i 2012. Der forelå ikke nogen fra VC Wood. På dette tidspunkt blev Megapan-pladen markedsført som vindspærreplade. Megapan Windbreaker-pladen var det samme produkt som ”Megapan fra NPI” , blot med nyt navn. NPI havde dog fået mere viden om produktet på dette tidspunkt. Han ved ikke, om magnesium tidligere var blevet brugt som byggemateriale i Danmark, jf. ”historiske referencer” i databladet af 29. januar 2013. NPI udførte i 2012 en fugttest på en mockup. Der blev ikke udarbejdet sorptionskurve på pladen. Med hans mail af 21. oktober 2011 til Vidne 1 fra Virksomhed A/S 1 tilbød NPI Megapan Windbreaker-pladen som vindspærre, idet pladen var på vej. Efter de indvundne erfaringer gik det an med lidt større tolerance, når pladen skulle / 33 anvendes som vindspærre, og den større tolerance betød, at pladen var billigere. Hans mail af 12. januar 2013 til Vidne 1 angik brandkrav. Pladen havde fået den højeste godkendelse – A-1. Ultimo 2013 ophørte NPI’s samarbejde med Megapan. Herefter blev Bestwood leverandør af plader til NPI. Producenten var den samme, og kun navnet var nyt. NPI markedsførte nu pladen som ”MgO Windbreaker” , jf. databladet af 14. januar 2014. Det kan således ikke passe – som det blev lagt til grund i den anden voldgiftssag – at NPI allerede i sommeren 2013 markedsførte MgO Windbreakerpladen. Der var en dialog om farver med Vidne 1, men ingen direkte kontakt med Sagsøger A/S. De forskellige datablade/produktblade var tilgængelige på NPI’s hjemmeside; dog er han i tvivl om, hvorvidt også Timberyard Limited-databladet lå på hjemmesiden. Databladene blev distribueret både fysisk og elektronisk. Markedsføring skete i forbindelse med kundebesøg og med vareprøver og flyers. NPI har indimellem uddannet byggemarked-medarbejdere i NPI’s egne produkter. Byggemarkederne tester vist ikke selv byggeprodukter, men hvis de har spørgsmål, kan de ringe til NPI eller konsultere NPI’s hjemmeside. NPI kan oplyse om produkterne, men kan naturligvis ikke rådgive om byggeri. NPI har stedse benyttet branchens salgs- og leveringsbetingelser, dengang TRÆKON 2002, over for sine kunder. Det gør alle trægrossister over for alle kunder. NPI anfører det på alt skriftligt materiale: samhandelsaftaler, ordrebekræftelser og fakturaer. Det er muligt, at det ikke blev indføjet i samhandelsaftalen med Indkøbsforening (Virksomhed A/S 1). Der har altid været faste samhandelsforhold med både Virksomhed A/S 1 og Sagsøgte A/S. De to byggemarkedskæder køber for ca. 100 mio. kr. om året hos NPI. TRÆKON 2002 både var og er de salgs- og leveringsbetingelser, der er gældende i samhandelsrelationen med begge kæder. Både Virksomhed A/S 1 og Sagsøgte A/S har på baggrund af forhandlinger anerkendt, at TRÆKON 2002 er gældende ved køb hos NPI. TRÆKON 2002 var aftalt som en del af samhandelsgrundlaget, selv om det ikke fremgår af samhandelsaftalerne med Indkøbsforening for perioderne 2011-2012 henholdsvis 2013-2014. Når det ikke fremgår af disse samhandelsaftaler, er det fordi, de angår priser og leveringstider mv. Også i samhandelsforholdet med Sagsøgte A/S var TRÆKON 2002 gældende, herunder vedrørende Elkærparken-byggesagen. Hvis der var modstrid mellem TRÆKON 2002 og en samhandelsaftale, skulle TRÆKON 2002 have forrang, cfr. pkt. 1.4 under ”Generelle betingelser” i den samhandelsaftale med Sagsøgte A/S, der var gældende for 2010. At TRÆKON 2002 skulle have forrang, var klart aftalt mellem parterne, jf. mailkorrespondancen mellem ham og Person 17 fra Sagsøgte A/S i slutningen af november 2009, hvilket også har været tilfældet i parternes senere samhandelsaftaler, idet der ikke blev aftalt fravigelser i forhold til det tidligere aftalte. Han genfremsendte ikke de efterfølgende år sin mail af / 34 27. november 2009 til Person 17, idet spørgsmålet jo var afklaret. I de efterfølgende samhandelsaftaler blev teksten fra de tidligere blot kopieret, og den oprindelige – forkerte – tekst blev ikke rettet. Når bestemmelserne om forrang blev ændret i samhandelsaftalen for 2014, var det fordi, dette aftalegrundlag blev lavet fra bunden. TRÆKON 2002’s forrang fremgår også af den nugældende samhandelsaftale med Sagsøgte A/S. Det er rigtigt, at han i sin mail af 27. november 2009 til Person 17 nævnte samhandelsaftalens pkt. 4.1.3 om leverandørens indeståelse for, at den bestilte vare overholder samtlige love, standarder og normer, som gælder i Danmark og EU. Dette gælder som en selvfølge og er ikke fraveget i TRÆKON 2002. NPI indestod i samhandelsaftalerne også for, at leverede varer var mangelfri, men det var kombineret med en ansvarsbegrænsning i forhold til fakturaværdien. I forbindelse med, at NPI stoppede salget af MgO-plader, skrev han mailen af 13. marts 2015 til indkøbschef hos Virksomhed A/S 1, Vidne 2. Da Virksomhed A/S 1 havde været en stor aftager af MgO-plader, ville Person 2 gerne have et møde. Vidne 2 fandt ikke anledning til at reklamere eller gøre krav gældende på dette tidspunkt. NPI modtog i det hele taget ikke reklamationer fra Virksomhed A/S 1 på daværende tidspunkt, selv om det var almindeligt kendt i branchen, at der var problemer med pladerne. Omkring oktober 2014 havde NPI fået 2-3 reklamationssager vedrørende kondensering på vindspærreplader. Der var tale om parcelhusbyggerier. NPI suspenderede herefter med skrivelsen af 19. november 2014 salget af MgO-plader i forhold til alle kunder, herunder Virksomhed A/S 1 og Sagsøgte A/S, som modtog direkte besked. NPI modtog ikke nogen reklamationer i den forbindelse. De ”tilfælde” , som han nævnte i mailen af 2. december 2014 til Vidne 1, var vist reklamationssagerne fra oktober. NPI fik, cfr. det nævnte ”step 1” i mailen, ikke foretaget egentlige test af pladerne på et akkrediteret institut. NPI involverede heller ikke Person 13 eller andre eksperter. Men NPI fik gennemført nogle salttest på Syddansk Universitet. NPI genoptog ikke senere salget af MgO-plader, jf. NPI’s skrivelse af 20. februar 2015, fordi NPI ikke kunne blive betrygget i, at det kun var i et enkelt parti plader, der var problemer. Heller ikke på dette tidspunkt – februar 2015 – modtog NPI reklamation fra Virksomhed A/S 1 eller fra Sagsøgte A/S. Virksomhed A/S 1 reklamerede heller ikke i relation til de omhandlede byggesager: Brøndby Strand Parkerne-byggesagen eller Sundhedshuset-byggesagen. Først under skønssagen reklamerede Sagsøgte A/S vedrørende Elkærparken-byggesagen. Der var ingen nærmere drøftelser i forbindelse med Sagsøger A/S' reklamation i november 2014. / 35 I løbet af marts 2015 blev det almindeligt kendt i byggebranchen, at MgO-pladen var uegnet som vindspærreplade. Selskabet af 30. august 2002 A/S ophørte med aktiviteter i 2016, idet der blev oprettet et nyt driftsselskab, hvortil alle aktiviteter, bortset fra MgO-pladeaktiviteten, blev overført. Selskabet af 30. august 2002 A/S har i dag en egenkapital på under 2 mio. kr. Når NPI omkring 2010 tilføjede et nyt produkt til sit sortiment, stolede NPI på de tekniske data fra producenterne, men NPI foretog også selvstændige undersøgelser af produktet, f.eks. i forhold til eventuelt gældende normer. NPI så også på produktets egenskaber og på producenten og fabrikationsstedet. I forbindelse med aftalen i 2010 med VC Wood fik NPI oplyst, at pladernes oprindelsessted var Kina. De fik vist ikke på dette tidspunkt oplyst produktionsstedet, selv om de spurgte til det. Den oplysning fik NPI i 2013, og de besøgte produktionsstedet ultimo 2013/primo 2014. Vidne 6 har forklaret bl.a., at han siden 2012 har været direktør i Sagsøgte A/S, som er en 147 år gammel virksomhed. Det er en af Sjællands største tømmerhandlere, hvor erhvervskunder og detailkunder fordeler sig med 80 pct. henholdsvis 20 pct. Sagsøgte A/S vejleder sine erhvervskunder, men rådgiver ikke. Kunder kan få at vide, hvilke alternative produkter/materialer der findes, f.eks. vindspærreprodukter, idet Sagsøgte A/S altid minder kunderne om at få bygherregodkendelse af påtænkte produkter/materialer. Sagsøgte A/S henter produktinformation på nettet, dvs. på leverandørernes hjemmesider. Det var også tilfældet i 2013 og 2014. Der ligger ikke produktdatablade på Sagsøgte A/S' hjemmeside, og Sagsøgte A/S foretager ikke nærmere undersøgelser af de enkelte produkter/byggematerialer. Sådan er det generelt i branchen. Man stoler på sine leverandører og på leverandørens oplysninger. Typisk afgiver Sagsøgte A/S tilbud på baggrund af en materialeliste fra kunden. Sagsøgte A/S solgte Megapan-plader fra juli 2012. Der blev solgt i alt 1.099 plader, herunder 835 plader til Sagsøger A/S. I forbindelse med salg udleverede Sagsøgte A/S muligvis datablad til kunden pr. mail. Vedrørende leverancerne til Elkærparken-byggesagen var TRÆKON 2002 aftalt mellem Sagsøgte A/S og NPI. / 36 For Sagsøgte A/S' salg til erhvervskunder var TUN 2002 og siden DB 12 gældende. Ganske få kunder har en supplerende bonusaftale. Ved kontooprettelse skriver kunden under på at have læst, forstået og tiltrådt Sagsøgte A/S' salgs- og leveringsbetingelser, og efterfølgende – i al fald siden 2000 – er der på både ordrebekræftelser og følgesedler blevet henvist til disse betingelser. Henvisningen er fortrykt på Sagsøgte A/S' brevpapir. I mails var der henvisning til TUN 2012 i signaturen. Da TUN 2002 blev afløst af DB 12, udsendte Sagsøgte A/S pr. post brev herom til samtlige kunder. Sagsøgte A/S modtager meget sjældent reklamationer. Ingen erhvervskunde har nogen sinde bestridt over for Sagsøgte A/S, at TUN 2002/DB 12 gælder i samhandelsforholdet. At disse betingelser er gældende, er almindelig kendt blandt alle professionelle aktører i branchen. Ifølge Sagsøgte A/S' optegnelser har der været et fast kundeforhold med Sagsøger A/S siden 21. januar 1999. Han er ikke klar over, hvordan Sagsøger A/S' konto hos Sagsøgte A/S nærmere blev oprettet, men Sagsøger A/S fik at vide, at TUN 2002/DB 12 var gældende. I årene 2012, 2013 og 2014 var der mellem på den ene side Sagsøgte A/S og på den anden side Sagsøger A/S, Virksomhed A/S 2 og Scandi Byg A/S indgået tilsvarende handelsbetingelser/bonusaftaler, som dem - underskrevet af Vidne 11 for Sagsøgte A/S i december 2014 – der var aftalt for 2015, herunder med angivelse af ”DB 2012” som gældende salgs- og leveringsbetingelser. Det fremgår af Sagsøgte A/S' systemer, at der vedrørende de nævnte år blev udbetalt bonusser til de tre firmaer. Frem til 2015 fremsatte Sagsøger A/S ikke ønsker om ændringer i samhandelsvilkårene. I 2015 ønskede Virksomhed A/S 2 imidlertid forskellige fravigelser fra det det tidligere aftalte, hvorfor parterne indgik en ny 3-årig samhandelsaftale. Denne aftale opsagde Sagsøgte A/S i 2017, jf. Vidne 11's mail af 15. maj 2017 til Person 18 (Virksomhed A/S 2). Virksomhed A/S 2 ønskede yderligere fravigelser/stramninger i forhold til risiko og ansvar, hvilke aftalevilkår Sagsøgte A/S ikke turde gå ind på. Sagsøgte A/S printer ikke kopi til sig selv af udstedte fakturaer, men hvis der opstår behov for det, kan fakturaen genudskrives fra Sagsøgte A/S' system. F.eks. er den Sagsøgte A/S-faktura nr. 1176534 af 30. oktober 2013 til Sagsøger A/S, der indgår i nærværende sags materiale, således genudskrevet fra Sagsøgte A/S' system. Sagsøgte A/S-tilbuddet af 30. januar 2013 til Sagsøger A/S (vedrørende Elkærparken) er derimod kopi af det originale tilbud, idet tilbud og ordrebekræftelser ikke kan genudskrives i Sagsøgte A/S' system efter det tidspunkt, hvor faktura er udstedt. Sagsøgte A/S-ordrebekræftelsen af 20. juni 2013 til Sagsøger A/S er således også / 37 kopi af originalen. Sagsøgte A/S gemmer fotokopier af ordrebekræftelser, men ikke af fakturaer, i fysiske mapper. Han husker udmærket, at NPI i november 2014 besluttede midlertidigt at stoppe salg og montage af MgO-plader til udendørs brug, jf. skrivelsen af 19. november 2014 og måske også en opringning fra NPI. Sagsøgte A/S stoppede også sit salg af pladerne og gik straks i gang med at undersøge, hvor der var blevet leveret MgO-plader til. Sagsøgte A/S har ikke reklameret over for NPI vedrørende MgO-pladerne. Første gang, Sagsøger A/S henvendte sig Sagsøgte A/S vedrørende problemer på Elkærparken-byggesagen, var i september 2015. Sagsøgte A/S videregav sagen til forsikringsselskabet, som imidlertid afviste sagen. Herefter henvendte Sagsøger A/S på ny i september 2016. I 2012 var han ikke bekendt med reglerne i kvalitetssikringsbekendtgørelsen og den tilhørende vejledning. Han var heller ikke klar over, at markedsførte byggematerialer skal være gennemprøvede. Han kendte markedsføringsreglerne for byggematerialer. Der gælder ikke særlige krav til dokumentationen for materialernes egenskaber. Da TUN 2002 blev afløst af DB 12, informerede Sagsøgte A/S alle kontohavere herom med en masseudsendt skrivelse. Den er ikke gemt. Sagsøgte A/S solgte MgO-plader i ét år – fra juli 2012 til juli 2013. De solgte også andre vindspærrepladetyper i perioden. MgO-pladerne udgjorde kun en brøkdel af det samlede salg af vindspærreplader. Vidne 4 har forklaret bl.a., at han var ansat hos Sagsøger A/S fra 1989-2017 som indkøbschef med ansvar for bl.a. rammeaftaler med alle leverandører samt support til bygge- og projektledere. Han hørte første gang om MgO-plader i forbindelse med Lilletoften-byggesagen i 2010. Sagsøger A/S blev kontaktet af Person 5, som på det tidspunkt importerede pladerne. Han mener ikke, at det var Person 7 hos Sagsøger A/S, der fik ideen til at anvende pladerne. Person 5, der vist var agent for VC Wood, rettede henvendelse til Sagsøger A/S vedrørende Lilletoften, før projektet var i gang. Det STARK-tilbud af 11. november 2009, som han videresendte til Person 6 og Person 7, var indhentet til brug for Lilletoften-byggesagen. Person 7, som var byggeleder på sagen, havde rettet henvendelse til STARK. Han er ikke klar over, om Megapan blev solgt i andre byggemarkeder på daværende tidspunkt. Han ved ikke, hvor han havde ordet / 38 ”vindplade” , jf. mailen af 11. november 2009, fra, men han havde det nok fra Megaplan-produktbladet, som Person 5 havde udleveret. Vidne 4 var ikke klar over, at pladen ikke var typegodkendt. Han ved ikke, om andre på daværende tidspunkt benyttede pladen som vindspærre. Produktet var væsentligt billigere og meget lettere at arbejde med end andre produkter på markedet. Han ved ikke, om Sagsøger A/S foretog selvstændige undersøgelser af pladetypen i forbindelse med introduktionen af den, men det var en del af processen, at bygherre skulle godkende anvendelse af nye produkter/materialer. STARK og Virksomhed A/S 3 og muligvis en eller flere andre gav tilbud vedrørende materialer til Lilletoften-byggesagen. I foråret 2010 købte Sagsøger A/S pladerne direkte hos VC Wood. Det var for at spare mellemleddet, altså tømmerhandleren. Denne ordning blev imidlertid lavet om, da Sagsøger A/S ikke kunne håndtere logistikken med pladerne. Sagsøger A/S foretog ikke nogen nærmere undersøgelser af pladetypen, idet de forlod sig på produktmaterialet fra Person 5. Sagsøger A/S brugte pladetypen også på senere byggeprojekter. De havde fra begyndelsen ikke kendskab til samarbejdet med NPI, endsige kontakt med NPI. Han tror ikke, at der blev indhentet fornyet produktmateriale i forbindelse med nye byggeprojekter. I givet fald skulle byggeledelsen have gjort det. Allerede fra købet af de første plader hos Virksomhed A/S 3 blev der handlet på grundlag af betingelserne i TUN 2002, siden DB 12. Sådan var det helt generelt i branchen. Pludselig var MgO-pladen meget anvendt i hele branchen og blev sat op i titusindvis. Han ved ikke, hvor mange plader Sagsøger A/S selv anvendte i perioden, men de var nok en af de største aftagere af MgO-plader i Danmark. Sagsøger A/S importerede en overgang også PowerBoards plader direkte fra udlandet. De vidste godt, at dette produkt var lig Megapan, blot endnu billigere. Han er ikke klar over, om der var udarbejdet procesbeskrivelser for de tre byggesager – Elkærparken, Brøndby Strand Parkerne og Sundhedshuset – men det burde der være. Kvalitetssikringsmateriale bør indeholde oplysninger fra produktbladet om vindspærrepladerne. Han havde på alle tre byggesager en slags back office-funktion, idet byggeledelserne kunne trække på ham, f.eks. i forbindelse med indkøb af byggematerialer. Han deltog ikke i møder med materialeleverandører. Han ved ikke, hvad der blev drøftet på sagerne med hensyn til vindspærre. Han var ikke involveret i materialevalg til Elkærparkenbyggesagen. / 39 TUN 2002 var gældende for Virksomhed A/S 1's leverancer til Sagsøger A/S vedrørende Brøndby Strand Parkerne-byggesagen. TUN 2002 var generelt gældende for Virksomhed A/S 1's leverancer samt i det hele taget i branchen. Det måtte Vidne 3 vide, da han jo havde med både byggeri og jura at gøre. At TUN 2002 var gældende, fulgte af en rammeaftale mellem på den ene side Virksomhed A/S 2 og Sagsøger A/S og på den anden side Virksomhed A/S 1 og Sagsøgte A/S, som han er i besiddelse af. At TUN 2002 var gældende, fremgik også af tilbud og ordrebekræftelser fra Sagsøgte A/S, og betingelserne blev nogle gange vedhæftet disse dokumenter. Sagsøger A/S havde de samme vilkår ved køb af materialer og produkter som resten af branchen; altså gjaldt TUN 2002/DB 12 uden fravigelser. Indholdet var ikke til diskussion. Det blev det først senere i forbindelse med nogle ændringer. Han kan ikke huske, om han vedrørende tidligere år har set handelsbetingelser/bonusaftaler som den mellem på den ene side Sagsøgte A/S og på den anden side Sagsøger A/S, Virksomhed A/S 2 og Scandi Byg A/S underskrevet af direktør Vidne 11 for Sagsøgte A/S i december 2014. Sagsøger A/S var blevet oprettet som kontokunde hos Sagsøgte A/S før 2010. På alle byggesager indhentede Sagsøger A/S priser fra forskellige leverandører. Også fra nogen, som Sagsøger A/S måske slet ikke havde en samarbejdsaftale med. Det kom an på, hvor i landet byggesagen lå. Vidne 7 har forklaret bl.a., at han tidligere var ansat hos Sagsøger A/S. Han var projektleder på Elkærparken-byggesagen, jf. herved den forklaring, han afgav for Voldgiftsretten (TBB 2018.907). De udfærdigede en oversigt over varer/materialer og indhentede herefter priser fra Sagsøger A/S' aftalepartnere. Indkøbsafdelingen i Sagsøger A/S traf beslutningen om, hvem der skulle levere materialerne til byggeprojektet, idet ”den billigste mand får opgaven” . Det var vist Virksomhed A/S 1, Sagsøgte A/S og yderligere én, der blev spurgt på priser, herunder på ”vindgips” . Det endte med MgO-plader, idet Sagsøger A/S – selv om gips sådan set var egnet - spurgte rådgiver, om de ikke skulle finde en anden type vindspærreplade. Som forklaret for Voldgiftsretten, anså han i sommeren 2013 MgO-pladen som værende godkendt som vindspærreplade. Han husker ikke, at de købte MgO-pladen, før den var godkendt. Sammen med en anden medarbejder stod han for bestilling og indkøb af byggematerialer. Person 19 fra Sagsøger A/S deltog i et materialevalgsmøde med Sagsøgte A/S. Han er ikke klar over, hvilke handelsbetingelser der nærmere var gældende for Sagsøger A/S' køb af varer i byggemarkeder, men DB 12 var og er salg- og leveringsbetingelser, man bruger i branchen. / 40 Med hensyn til kvalitetssikringsmateriale vil man typisk gemme produktblade/datablade og følgesedler mv. i ca. 5 år. Et byggeri kan ikke afleveres, hvis man ikke har udarbejdet et kvalitetssikringsmateriale. Han kan ikke forestille sig, at Sagsøger A/S ville udlevere kvalitetssikringsmaterialet til bygherre uden at gemme en kopi til sig selv. Der blev på Elkærparken-byggesagen lavet en mockup, hvor man kunne se alle lag i byggeriet. Første gang, han hørte om problemer med MgO-pladerne, var i februar 2015. Han var da ikke længere ansat hos Sagsøger A/S. Der er vist ikke den store forskel på databladene for henholdsvis MgO Windbreaker og Megapan Windbreaker. Han fik databladene fra Sagsøgte A/S. Vidne 8 har forklaret bl.a., at han var ansat som produktchef hos Sagsøgte A/S i perioden 1. oktober 2010 til 31. december 2013 og havde ansvar for indkøb af tunge byggematerialer, herunder trælast, plader, tag og facadeplader. Trækon 2002 var de salgs- og leveringsbetingelser, der var gældende for NPI’s leverancer til Sagsøgte A/S' medlemmer, jf. samhandelsaftalernes formulering: ”Leveringsbetingelse: I henhold til Nordisk Pladeimport’s leveringsbetingelser” . I tilfælde af modstrid mellem TRÆKON 2002 og samhandelsaftaler havde TRÆKON 2002 forrang. Dette var også tilfældet vedrørende leverancer til Elkærparken-byggeriet. Han var bekendt med, at TRÆKON 2002 indeholdt en ansvarsbegrænsning, og den var efter hans opfattelse gældende i perioden. Samhandelsaftalen for 2010 mellem NPI og Sagsøgte A/S angav på forsiden, hvilke fravigelser fra aftalens generelle betingelser, der gjaldt. Således er bemærkningen på forsiden om, at ”salgs- og leveringsbetingelser beskrevet i TRÆKON 2002 er gældende for denne aftale” , en fravigelse af pkt. 1.4 i samhandelsaftalens generelle betingelser. Det var også tilfældet for parternes samhandelsaftale for 2011-2012. I samhandelsaftalen for 2014 blev det på forsiden under ”Afvigelser” udtrykkeligt præciseret vedrørende forrang, at NPI’s salg skete på grundlag af TRÆKON 2002. Han var ikke involveret i udarbejdelsen af samhandelsaftalen for 2010, idet han på daværende tidspunkt endnu ikke var ansat i Sagsøgte A/S. Han har ikke tidligere set mailkorrespondancen fra november 2009 mellem Person 2 og Person 17. TRÆKON 2002 var et supplement til de mellem parterne aftalte handelsbetingelser. / 41 Han kan bekræfte, at udgangspunktet efter samhandelsaftalerne var, at leveringsbetingelserne som udgangspunkt var ”Nordisk Pladeimport’s leveringsbetingelser” . Person 11 har forklaret bl.a., at han er direktør i og eneejer af Virksomhed A/S 3. Han ejer tillige 1/3 af NPI Finans A/S. Han hørte første gang om MgO-pladen som produkt omkring 2010. To af hans medarbejdere nævnte produktet, og Vidne 4 sagde, at der var tale om et fantastisk produkt, som var nemt at arbejde med, hvorfor der også var penge at spare. Sagsøger A/S havde selv fundet produktet og importeret det fra et firma i Tyskland, som hed noget med ”Wood” . Sagsøger A/S forsynede Virksomhed A/S 3 med oplysninger om produktet, herunder fakturapapirer. Virksomhed A/S 3 var ikke på noget tidspunkt selv i kontakt med forhandleren i Tyskland eller med Megapan. På daværende tidspunkt var der vist ikke andre i branchen, som solgte eller anvendte denne pladetype. Sagsøger A/S havde problemer med at få pladerne hjem, da de selv stod for importen, hvilket var baggrunden for, at Sagsøger A/S spurgte, om Virksomhed A/S 3 kunne stå for logistikken. Virksomhed A/S 3 anbefalede NPI over for Vidne 4. Virksomhed A/S 3 videregav til NPI alle de oplysninger, de havde om dette helt ukendte produkt. NPI fik alt produktmateriale, herunder købsbilag og produktblade. Han ved ikke, om der var direkte kontakt mellem Sagsøger A/S og NPI. Der var ikke nogen aftale om, at Virksomhed A/S 3 skulle foretage nærmere undersøgelser af produktet. Virksomhed A/S 3's eneste rolle var den logistiske med at få pladerne hjem til Danmark. Virksomhed A/S 3 påtog sig ingen risiko med hensyn til produktets egenskaber eller brugsformål. Virksomhed A/S 3's salg af pladerne skete i henhold til TUN 2002/DB 12, som det er tilfældet i hele branchen. TUN 2002/DB 12 var generelt anvendt i samhandelen mellem Virksomhed A/S 3 og Sagsøger A/S i perioden. Virksomhed A/S 3's køb af materialer hos NPI skete i henhold til TRÆKON 2002. Herfra blev der ikke dispenseret. Han hørte om fugtproblemer med MgO-pladen i marts 2015. Virksomhed A/S 3 indstillede straks salget af disse plader. Reglerne i kvalitetssikringsbekendtgørelsen og den tilhørende vejledning siger ham ikke noget. Han er ikke klar over, at markedsførte byggematerialer skal være gennemprøvede. Han er ikke bekendt med markedsføringsreglerne for / 42 byggematerialer. Han kender ikke til regler om dokumentationen for oplyste egenskaber ved et materiale/produkt. Hans medarbejdere kender disse regler. Vidne 9 har forklaret bl.a., at han siden 2000 har været administrerende direktør i Danske Byggecentre, som er en 123 år gammel brancheforening for landets byggecentre og byggemarkeder. Der findes på Danske Byggecentres hjemmeside en retvisende oversigt over foreningens medlemmer. Den første forløber for TUN 2002 var TUN 1986, og i dag hedder de almindelige salgs- og leveringsbetingelser DB 20. Da TUN 1986 blev udarbejdet, var formålet at lave nogle fælles betingelser for branchen, altså for medlemmerne af Danske Byggecentre (dengang Trælasthandlerunionen (TUN)). TUN 1986 blev udarbejdet af en gruppe medlemmer, og der medvirkede også en advokat. Entreprenørsiden var ikke inde over, men fik betingelserne tilsendt til orientering. Danske Byggecentre informerer sine medlemmer, når der sker ændringer i betingelserne. TUN 2002 blev anvendt i den daglige handel af alle medlemmer. I 2004 havde Dansk Byggeris egne jurister udset sig nogle elementer i TUN 2002, som de fandt urimelige, og der blev gjort indsigelse over for TUN, jf. Berlingske-artikel af 27. april 2004 om ”Strid mellem Dansk Byggeri og TUN”. Bortset fra noget uro på markedet kom der dog ikke noget ud af det, idet TUN 2002 i uændret form fortsat blev anvendt i samhandlen. Han vil betegne anvendelsen af TUN 2002 som en branchekutyme. For at opnå sammenhæng med lovgivningen, som var blevet ændret, blev TUN 2002 i 2012 ændret og kom til at hedde DB 12. Trælasthandlerunionen havde ændret navn til Danske Byggecentre. DB 12 er fortsat blevet anvendt i branchen som en branchekutyme. Danske Byggecentres medlemmer er vist ikke i noget nævneværdigt omfang blevet mødt kundeutilfredshed med TUN 2002/DB 12. Danske Byggecentre har ikke jurister ansat og rådgiver alene på grundlag af erfaring. På Danske Byggecentres hjemmeside ligger der informationsmateriale om DB 12 (nu DB 20), der skal tjene som vejledning og gode råd. En advokat har hjulpet Danske Byggecentre med at formulere dette informationsmateriale. Han er bekendt med TRÆKON 2002, nu TRÆKON 2017. Den ligger på Danske Byggecentres hjemmeside. Danske Byggecentres medlemmer accepterer disse salgs- og leveringsbetingelser, når de handler hos grossister. TRÆKON var og er vist lige så udbredt som DB, og det er vist kun få, der udfordrer disse betingelser. Vidne 10 har forklaret bl.a., at han siden juni 2006 har været salgschef hos Sagsøgte A/S. Han beskæftiger sig med erhvervssalg. / 43 Han har daglig kontakt til kunderne, som de ikke rådgiver, men alene vejleder. Sagsøgte A/S modtager sædvanligvis materialelister på en byggesag, som de herefter giver priser på grundlag af. Det sker, at Sagsøgte A/S vejleder om alternative materialer eller produkter, f.eks. alternativer til vindgips. Han har nævnt for kunder, at NPI fører alternative plader. Information om produkterne, f.eks. datablade og monteringsvejledninger, henter Sagsøgte A/S på leverandørernes hjemmeside. Nogle producenter har udstilling af deres produkter hos Sagsøgte A/S. Datablade mv. ligger på Sagsøgte A/S' hjemmeside. Sådan var det også i 2013/2014. Sagsøgte A/S yder ikke rådgivning i forhold til konkrete byggerier. En materialeliste kan f.eks. angive ”vindplade til x m2” . Typisk er et ønsket materiale også anført. Hvis materialelisten kun indeholder en helt generisk betegnelse, tilbyder Sagsøgte A/S det, som deres hovedleverandør har på lager. Sagsøgte A/S' salg sker i henhold til DB 20, tidligere TUN 2002. Dette er helt generelt i branchen. Der henvises til TUN 2002 på Sagsøgte A/S' tilbud og ordrebekræftelser, idet disse salgs- og leveringsbetingelser automatisk bliver trykt på bagsiden af disse dokumenter. Også i mails bliver der henvist til betingelserne. I 2013/2014 var der et link til DB 12 i hans mailsignatur. Også vedrørende leverancerne til Elkærparken-byggesagen var DB 12 gældende. Det var Vidne 4, der for Sagsøger A/S spurgte til priser på den byggesag, og Sagsøgte A/S afgav herefter priser på baggrund af en fuldstændig specificeret materialeliste. Megapan var ikke nævnt heri; der blev bedt om pris på ”vindgips” . Det blev imidlertid lavet om, fordi byggelederen, Vidne 7, ikke havde en god fornemmelse med vindgips. Vidne 7 spurgte til alternativer, og Sagsøgte A/S leverede på den baggrund bl.a. Megapan-plader til den mockup, som Sagsøger A/S byggede. Han er ikke klar over, om Sagsøger A/S havde et forudgående kendskab til pladetypen. Han udleverede nok datablad på Megapan-pladen til Vidne 7. Pladerne blev bestilt og leveret løbende. Det var Vidne 7 og to af hans medarbejdere, der foretog bestillingerne. Hver leverance blev faktureret for sig. Fakturaerne blev fremsendt pr. mail. Disse mails findes ikke længere. Sagsøgte A/S gemmer ikke fysiske kopier af fakturaer, men kan genudskrive dem fra systemet. Tilbud og ordrebekræftelser bliver ikke gemt. Sagsøger A/S har også købt materialer til efterfølgende projekter, herunder vist også MgO-plader. De plader, som Sagsøgte A/S leverede til Elkærparken-byggeriet, blev købt hos NPI. Det skete vist i henhold til TRÆKON 2002. / 44 Han har ikke nærmere kendskab til kvalitetssikringsbekendtgørelsen og den tilhørende vejledning. Han er enig i, at byggematerialer skal være gennemprøvede, før de markedsføres. Gennemprøvet betyder vel i denne forbindelse, at nogle eksperter har taget tjek på produktet/materialet. Han kender ikke bekendtgørelse om markedsføring mv. af byggematerialer. Han er ikke i forbindelse med salg af vindspærreplader gået ned i oplysningerne i databladet. En gang imellem læser han databladet på et produkt. Vidne 11 har forklaret bl.a., at han blev ansat hos Sagsøgte A/S i 2009 og har været direktør siden 2013/2014. Han blev udlært hos Sagsøgte A/S og var også ansat i perioden fra 1993 til 2000. Sagsøgte A/S er mellemhandler og foretager ikke selvstændige undersøgelser af byggematerialers egnethed. De yder ikke rådgivning men vejleder erhvervskunder om, hvad der findes på markedet. Vejledningen går dog primært på, hvad Sagsøgte A/S har i sit produktsortiment. Vejledningen sker bl.a. på baggrund af indholdet af datablade for de enkelte produkter. Sagsøgte A/S' salg af varer sker i henhold til DB 20, tidligere TUN 2002/DB 12. Sådan er det helt generelt og uden undtagelser i branchen. Kunderne kender disse salgs- og leveringsbetingelser allerede fra det tidspunkt, hvor de opretter konto hos Sagsøgte A/S. Kunderne udfylder i den forbindelse en formular, hvor salgsog leveringsbetingelserne fremgår. Når der sker ændringer i disse salgs- og leveringsbetingelser, udsender Sagsøgte A/S fysiske orienteringsbreve til samtlige sine kunder. Sådan har det i al fald været siden 2009. Også tilbud, ordrebekræftelser og følgesedler henviser til salgs- og leveringsbetingelserne i DB/TUN, ligesom de fremgår på bagsiden af alt Sagsøgte A/S' skriftlige materiale. I al fald siden 2009 har systemet været sat sådan op. Det Sagsøgte A/Stilbud af 30. januar 2013 til Sagsøger A/S vedrørende Elkærparken, som er fremlagt under sagen, er helt repræsentativt for et Sagsøgte A/S-dokument fra den pågældende periode. Det samme gælder ordrebekræftelsen af 20. juni 2013 til Sagsøger A/S. Hvis sådanne dokumenter blev fremsendt til kunden som vedhæftet fil på mail, var dokumenterne magen til. På daværende tidspunkt blev der også linket til TUN 2002/DB 12 i deres mailsignatur. Sagsøger A/S blev kontokunde hos Sagsøgte A/S i 1999. Han har ikke noget konkret kendskab til kontooprettelsen, men han ved, at der i den forbindelse blev underskrevet på en formular. Da TUN 2002 blev til DB 12, modtog Sagsøger A/S en informationsskrivelse fra Sagsøgte A/S. Der er ikke gemt en kopi af denne skrivelse. / 45 I årene 2012, 2013 og 2014 var der mellem på den ene side Sagsøgte A/S og på den anden side Sagsøger A/S, Virksomhed A/S 2 og Scandi Byg A/S indgået tilsvarende handelsbetingelser/bonusaftaler, som dem - underskrevet af ham selv for Sagsøgte A/S i december 2014 – der var aftalt for i 2015, herunder med angivelse af ”DB 2012” som gældende salgs- og leveringsbetingelser. Han var selv med til at udarbejde disse bonusaftaler. Aftalerne for 2012, 2013 og 2014 er ikke gemt. Hos Sagsøger A/S var Vidne 4 en medarbejder, der undersøgte mange ting og bestemte meget. Han har haft flere samtaler med Vidne 4 om TUN-betingelserne, hvilke Vidne 4 udmærket kendte. Han hørte om Elkærparken-projektet i 2012, og Sagsøgte A/S endte med at få sagen. Han var ikke selv inde over materialevalg og lignende, men han ved, at Vidne 4 var glad for Megapan-pladen. Vidne 4 sagde i den forbindelse, at det var pinligt, at Vidne 4 – ved at gøre opmærksom på Megapan-pladen – var nødt til at gøre trælasthandlernes job. Sagsøger A/S har også efterfølgende købt materialer hos Sagsøgte A/S, herunder Megapan-plader. Sagsøgte A/S har ikke modtaget nogen reklamationer i forbindelse hermed. Når Sagsøgte A/S køber materialer hos NPI, sker det i henhold til TRÆKONbetingelserne. Det var også tilfældet vedrørende vindspærrepladerne til Elkærparken-byggeriet. I 2013/2014 blev Sagsøgte A/S' fakturaer fremsendt elektronisk til Sagsøger A/S i et system, der hedder truelink. Han er ikke klar over, om de afsendte mails er gemt. Kvalitetssikringsbekendtgørelsen og den tilhørende vejledning siger ham ikke noget. Han har heller ikke kendskab til bekendtgørelse om markedsføring mv. af byggematerialer. Vidne 1 har forklaret bl.a., at hun siden 1995 har været ansat hos Virksomhed A/S 1. Hun er salgskonsulent med hensyn til erhvervskunder. Hun husker ikke, hvornår hun hørte om Megapan fra VC Wood. Virksomhed A/S 1 begyndte at sælge disse plader til Sagsøger A/S i forbindelse med en konkret byggesag – Brøndby Strand Parkerne-byggesagen. Det var vist Sagsøger A/S, som rettede henvendelse til Virksomhed A/S 1 og ikke omvendt. Sagsøger A/S var og er en stor kunde, som omsætter for 30-40 mio. kr. om året. Hun / 46 har haft kontakten til Sagsøger A/S. Hun stod for salget af Megapan-plader til Brøndby Strand Parkerne-byggesagen og Sundhedshuset-byggesagen. I begge sager udleverede hun produktblade til Sagsøger A/S, inden Sagsøger A/S ordrede pladerne. Hun havde disse datablade fra NPI. Virksomhed A/S 1 har ikke rådgivet om pladekøbet, idet Virksomhed A/S 1 ikke rådgiver professionelle aktører om materialevalg. Pladerne blev solgt til Sagsøger A/S på de til enhver tid gældende salgs- og leveringsbetingelser, som var TUN 2002/DB 12. Disse betingelser er generelt gældende for Virksomhed A/S 1's salg, også til andre erhvervskunder. Hun er ikke klar over, hvordan disse salgs- og leveringsbetingelser nærmere var indarbejdet i aftaleforholdet, men de fremgik af aftaler og andet skriftligt materiale som f.eks. tilbud og ordrebekræftelser. De fremgik vist på bagsiden papiret. Hun ved ikke, hvilke vilkår der fremgik af Virksomhed A/S 1's hjemmeside. Sagsøger A/S accepterede salgs- og leveringsbetingelser i TUN 2002/DB 12, jf. et dokument fra 2010, som hun har kendskab til. Hun er ikke bekendt med, at Sagsøger A/S – eller andre kunder for den sags skyld - har haft indsigelser mod TUN 2002/DB 12. Hun har ikke haft kontakten til NPI og ved ikke, hvilke salgs- og leveringsbetingelser der gælder i den relation. I forbindelse med Brøndby Strand Parkerne-byggesagen påtog Virksomhed A/S 1 sig ingen risiko i forhold til den nærmere anvendelse af de omhandlede plader. Sagsøger A/S valgte Megapan-pladen, selv om en anden pladetype var foreskrevet i projektet. Virksomhed A/S 1 hørte om problemer med pladetypen i 2014/2015. Hun ved ikke, om Virksomhed A/S 1 har reklameret over for NPI. Efter Brøndby Strand Parkerne-byggesagen fortsatte Sagsøger A/S med at købe Megapan-plader hos Virksomhed A/S 1. Hun er sikker på, at Sagsøger A/S vidste, at PowerBoard-pladen, som Sagsøger A/S også købte og benyttede, var magen til Megapan-pladen. Virksomhed A/S 1 foreslår kun en alternativ vindspærreplade over for en kunde, hvis Virksomhed A/S 1 bliver bedt om det. Hun husker ikke, om der i forbindelse med Brøndby Strand Parkerne-byggesagen var en sådan dialog. Hun erindrer ikke i forbindelse med denne byggesag at have besigtiget plader på et lager i Glostrup. Vidne 2 har forklaret bl.a., at han var ansat som indkøbschef hos Virksomhed A/S 1 fra 2008 til 2017. / 47 Han hørte om Megapan-pladen fra VC Wood i 2011, da Vidne 1 og en anden kollega begyndte at sælge pladen til Sagsøger A/S. Han husker ikke, hvem der tog initiativet hertil. Han er ikke nærmere bekendt med, hvilke salgs- og leveringsbetingelser der var gældende i forbindelse med Virksomhed A/S 1's salg til Sagsøger A/S, men generelt blev TUN 2002 og siden DB 12 anvendt. Virksomhed A/S 1's egne køb af materialer hos NPI til Brøndby Strandbyggesagen og Sundhedshuset-byggesagen skete i henhold til TRÆKON 2002, som ligeledes var generelt gældende. Han har ikke oplevet, at Virksomhed A/S 1's indkøb skete på andre vilkår end TRÆKON 2002. Virksomhed A/S 1 var vist en relativt stor kunde hos NPI. I efteråret 2014 dukkede nogle sager op vedrørende opfugtning af MgO-plader, og Virksomhed A/S 1 indstillede straks salget af disse plader. Han husker ikke, hvad han i mailen af 13. marts 2015 til Person 2 mente med bemærkningen, at ”det bliver jo en kamp mellem forsikringsselskaberne” , men TRÆKON 2002 gav ikke Virksomhed A/S 1 mulighed for at forfølge et ansvar hos NPI. Han reklamerede ikke over for NPI. Han ved ikke, hvad der nærmere skete i sagen, idet den overgik til en af hans kolleger. Han ved således ikke, om der overhovedet er reklameret over for NPI. Vidne 12 har forklaret bl.a., at han fra februar 2010 til juni 2011 var ansat i Nordisk Pladeimport A/S (NPI). Han havde titel af business development manager med ansvar for produktudvikling og markedsudvikling, herunder markedsundersøgelser. Han husker Megapan-pladen. Han modtog en pamflet om den fra Virksomhed A/S 3, som kontaktede NPI vedrørende levering af plader til ”del 2” på et byggeprojekt. Det hele skulle gå meget stærkt, idet byggeriet allerede var i gang. Det kan godt passe, at det var Lilletoften-byggesagen. Han husker ikke, hvad Virksomhed A/S 3 nærmere oplyste i den forbindelse. NPI kontaktede herefter Megapan. Han husker ikke, om der var direkte kontakt mellem NPI og Sagsøger A/S, eller om han fik at vide, hvem der havde leveret vindspærreplader på den første del af Lilletoften-byggesagen. Der forelå alene et meget simpelt produktblad på Megapan-pladen. NPI foretog på dette tidspunkt ikke nogen nærmere undersøgelser af produktet. NPI var i kontakt med både VC Wood og Person 5, mest sidstnævnte. Senere i forløbet var NPI på besøg hos VC Wood. Vidne 12 deltog i dialogen med VC Wood og Person 5. De talte bl.a. om pladens egnethed som vindspærreplade. NPI fik at vide, at pladen var egnet til dette brug. Han husker ikke, om han på daværende tidspunkt havde hørt om andre i branchen, som benyttede pladetypen, men han havde hørt om magnesium-plader. / 48 Han kan godt huske databladet ”Megapan® fra NPI” , hvis grafiske opsætning han var inde over. Databladet var meget lig det, som NPI havde fra Megapan – ”Megapan®” – som vist var det produktblad, NPI først blev forsynet med. Vidne 5 har forklaret bl.a., at han har været ansat hos Sagsøger A/S i knap 30 år, først som tømrer og siden som byggeleder. Han bestrider nu en mesterfunktion med ansvaret for at fordele medarbejdere til de forskellige byggesager/byggepladser. Han var byggeleder på Brøndby Strand Parkerne-byggesagen. Det var hans oplevelse, at der var én bygherre, idet der kun var én bygherrerådgiver og én arkitekt tilknyttet. Der var én byggeledelse. Han stod for Sagsøger A/S' indkøb af materialer til byggeriet. De blev købt hos Virksomhed A/S 1, hvor Vidne 1 var kontakten. Det var tømrerhandleren – Virksomhed A/S 1 – der kom med produktforslag til vindspærren, og Vidne 1 udleverede produktblad på den omhandlede plade til Sagsøger A/S. Han genkender databladet ”Megapan® fra NPI” som det, byggeledelsen havde liggende. Han modtog vist ikke produktmateriale fra andre end Virksomhed A/S 1, men han kan godt have rettet henvendelse til leverandøren i forbindelse med Brøndby Strand Parkernebyggesagen. Han er ikke bekendt med indholdet af TUN 2002/DB 12. Det er et anliggende for Sagsøger A/S' indkøbsafdeling og for projektlederne på de enkelte sager. Han har ikke været involveret i byggesagerne vedrørende Lilletoften, Elkærparken og Sundhedshuset. Efter Brøndby Strand Parkerne-byggesagen overgik han hos Sagsøger A/S til den nævnte mesterfunktion. Han husker ikke, hvornår han hørte om MgO-plader som vindspærre. Han kan ikke huske, om han havde hørt om, at Sagsøger A/S havde anvendt Megaplanplader i forbindelse med Lilletoften-byggeriet, men han vidste godt, at denne plade kunne bruges som vindspærre. Det blev han klar over omkring tidspunktet for Brøndby Strand Parkerne-byggesagen. Han ved ikke, hvem der til at begynde med fik ideen til at bruge Megapan-pladen som vindspærre. Der var vist ikke sammenhæng mellem pladeleverancerne til Lilletoften-byggesagen og Brøndby Strand Parkerne-byggesagen. Han ved ikke, om Sagsøger A/S' indkøbsfunktion koordinerede dette. Han og en projektleder stod selv for indkøbene til Brøndby Strand Parkerne-byggesagen, og der blev leveret til byggepladsen. Han mindes ikke at have set databladet ”Megapan®” . Sædvanligvis læste han ikke produktblade. Det var der ingen, der gjorde. De talte således ikke om / 49 indholdet af databladet, heller ikke om pladetypen var produkt- eller typegodkendt. Det var slet ikke hans område. I slutningen af 2010 havde han hørt om andre, der benyttede Megapan. Han husker ikke hvem. Han var ikke klar over, at det var et uprøvet produkt. Det var ikke noget, der var oppe. Han har ingen erindring om byggemødet den 24. november 2010 vedrørende Dyringparken, jf. byggemødereferat af 29. november 2010. Han kan således ikke huske, at Person 8 fra Sagsøger A/S ”udleverede prøve på vindspærre, fab. Megapan” eller at bygherrerådgiver/arkitekten ”ser på det og godkender/afviser…” , jf. referatets punkt 08.09.04 om ”Materiale til godkendelse” . Han husker ikke, om der blev udleveret et produktblad til bygherrerådgiver. Han ved ikke, om det ville være sædvanligt at gøre. Han er ikke klar over, om Brøndby Strand Parkerne-byggeriet var offentligt støttet. Han kender ikke indholdet af kvalitetssikringsbekendtgørelsen og den tilhørende vejledning. Han er ikke bekendt med en pligt til i forbindelse med offentligt støttet byggeri at underrette bygherre, hvis der anvendes andet end gennemprøvede materialer. Han husker ikke, hvad der nærmere blev drøftet med bygherre i forbindelse med Brøndby Strand Parkerne-byggeriet. Han er ikke klar over, om Virksomhed A/S 2 efter Lilletoften-byggesagen benyttede MgO-plader i øget omfang. Før et byggeprojekt går i gang, laver Sagsøger A/S en procesbeskrivelse kaldet ”procesopstart” . I Brøndby Strand Parkerne-sagen blev der lavet en mockup. Typisk bliver der også lavet en skriftlig rapport til internt brug. Han husker ikke, om der blev lavet en sådan rapport i forbindelse med Brøndby Strand Parkernebyggesagen. Produktnavne ville ikke nødvendigvis fremgå af en sådan rapport, men monteringsmåder ville. Kvalitetssikringsmateriale blev sædvanligvis udarbejdet og udleveret til bygherre. Han er ikke klar over, om dette også var tilfældet vedrørende Brøndby Strand Parkerne-byggesagen. I givet fald ville en ændring af valg af vindspærrepladetype ikke fremgå af et sådant materiale. Han husker ikke, hvornår han hørte om problemer med MgO-plader. På daværende tidspunkt havde Sagsøger A/S vist ikke jurister ansat, men man kunne trække på Vidne 3, hvis der var behov for juridisk bistand. Skønsmand har forklaret bl.a., at han har været skønsmand i ca. 40 sager. / 50 Han kan bekræfte, at MgO-plader er uegnede til at blive anvendt i dansk klima som udendørs vindspærreplader i lette facader med ventilerede konstruktioner. Vedrørende Brøndby Strand Parkerne-byggeriet har han alene besigtiget Kisumparken nr. 4-62, jf. skønserklæringen af 2. februar 2018 og den supplerende skønserklæring I af 25. februar 2020. Det, han besigtigede, var et lavere byggeri, idet den øvrige bebyggelse mere havde karakter af blokbyggeri. Han udbad sig projektmateriale, men modtog ikke detailtegninger, jf. svar på spørgsmål IB, selv om havde brug for disse. Projektmaterialet var vigtigt for hans besvarelser, idet han ellers ikke kunne se, om arbejdet var udført korrekt. Han konstaterede, at der var valgt den samme tekniske løsning på alle boligtyperne. Der burde imidlertid have været taget højde for boligtypernes forskellighed – nogen har zinkkassetter, andre har sinusplader og atter andre har glas. Det var en fejl, der kunne resultere i vandindtrængning, men det havde ikke noget med selve MgO-pladerne at gøre. Der var bygget således, at vand i form af slagregn kunne komme direkte ind på vindspærrepladen, hvad den hverken er beregnet til eller kan tåle, jf. herved besvarelsen af spørgsmål IB. Klimaskærmen skal naturligvis skærme for regn mv. Det var en konstruktionsfejl, at monteringen af MgO-pladerne var sket uden tætte fuger, jf. ligeledes besvarelsen af spørgsmål IB. I besvarelsen af spørgsmål IG,
2. b)har han lavet en forkert sammenlægning af tallene: Det rigtige er, at udskiftning af MgO-plader alt iberegnet andrager 1.650.000 kr. + moms, og opretning af projekterings- og udførelsesfejl andrager 150.000 kr. + moms. Det er af dette samlede beløb på 1,8 mio. kr., som de 15% skal tages af, jf. besvarelse af spørgsmål IG, c). Med hensyn til ventilation er facadekonstruktionerne ikke i strid med god projekteringsskik, jf. besvarelsen af spørgsmål IB, a). Der er ikke givet korrekte oplysninger i databladet vedrørende produktegenskaber, hvilket er væsentlige oplysninger, jf. besvarelsen af spørgsmål IE. Det skønnede antal udskiftede i plader, jf. besvarelse af spørgsmål SS 2, er han nået frem til ved at sammenholde mål på tegninger med pladestørrelser. Vedrørende Sundhedshuset-byggeriet er han nået frem til det skønnede antal anvendte plader ved at sammenholde areal med pladestørrelser, jf. besvarelsen af spørgsmål IA i skønserklæring af 10. maj 2019. Han kunne ikke med sikkerhed konstatere, at pladerne var af mærket Megapan, idet de ikke var stemplet med navn, og da Megapan-pladen til forveksling ligner både PowerBoards plade og et tredje fabrikat, som han ikke husker navnet på. Han er ikke i stand til at se forskel på disse tre produkter. Det er rigtigt, at de tidligste plader fra PowerBoard ikke var stemplet med navn. Det blev de vist fra 2012/2013. Mastershield er en mørk plade. Megapan er en lys plade. Han kan bekræfte sin besvarelse af spørgsmål IG, idet produktet i sommeren 2013 havde været anvendt i flere år, ligesom der blev arbejdet på et BYG-ERFA- / 51 erfaringsblad. Den forlængede levetid er ikke udtryk for en teknisk forbedring, jf. besvarelsen af spørgsmål IH, e). Fra udgivelsen af BYG-ERFA-erfaringsbladet den 27. december 2013 var anvendelsen af MgO-plader en teknisk forsvarlig løsning, idet de nødvendige erfaringer nu var gjort, jf. besvarelsen af spørgsmål IH skønserklæring af 27. november 2017 vedrørende Elkærparken-byggeriet. BYG-ERFA-erfaringsblade laves af ingeniører og arkitekter med særlige faglige kompetencer. Arbejdet hermed kan tage fra måneder til år. BYG-ERFA-erfaringsbladet af 27. december 2013 byggede vel på ca. ½ års undersøgelser og arbejde og blev i øvrigt udarbejdet af en ingeniør fra Virksomhed ApS. Det var en udførelsesfejl, at pladerne skærmede for krybekælderudluftningen, hvilket ville kunne medføre nogle større fugtproblemer, jf. besvarelsen af spørgsmål IK, d). De 925.000 kr. vedrører udgiften til udskiftning af befæstelsesmidler således, at disse kommer i overensstemmelse med produktbladet. Hvis der er anvendt skruer, som ikke er beregnet til udendørs brug, er der risiko for korrosion, hvilket har betydning for byggeriets levetid. Når man er blevet opmærksom på, at der er anvendt forkerte skruer i et byggeri, kan bygherre nok forlange disse udskiftet. Anbringender Sagsøger A/S har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 6. april 2021, hvori det hedder bl.a.: ”5. Bygherrens krav mod entreprenøren … 5.3 Entreprenørens mangelansvar Retstillingen i forholdet mellem bygherre og entreprenør baseret på de foreliggende MgO-kendelser er således, jf. eks. T:BB 2017.779 (materialesamlingen side 33) og T:BB 2018.907 (materialesamlingen side 57), følgende: Som udgangspunkt har en entreprenør mangelansvar, hvis han vælger at anvende et materiale, der viser sig at være uegnet, selv om han ikke kunne vide det. Det gælder, selv om bygherren ikke har haft indsigelse mod entreprenørens valg eller ligefrem har godkendt det. Det er således entreprenøren, der i forhold til bygherren som udgangspunkt bærer ansvar og risiko for anvendelsen af byggemateriale, der viser sig at være uegnet til formålet, også selvom entreprenøren ikke kunne vide det. Entreprenør kan alene gå fri for ansvaret, hvis entreprenøren kan godtgøre, at der foreligger ansvarsfritagelse for entreprenøren eller risikooverførelse til bygherren. Ansvarsfritagelse eller risikooverførelse kan foreligge, hvis entreprenøren kan / 52 godtgøre, at bygherren eller dennes tekniske rådgiver har foreskrevet anvendelse af materialet i projektet, eller at entreprenørens anvendelse af materialet var i overensstemmelse med byggetidens viden, således at den objektive udviklingsrisiko ligger hos bygherren. Dette kan illustreres med henvisning til eks. de to første MgO-sager, T:BB 2017.779 (materialesamlingen side 33) og T:BB 2018.907 (materialesamlingen side 57) herom: Men hvis entreprenøren - uanset at han har frit materialevalg – vælger at anvende et materiale, der er foreskrevet i projektet, har han ikke mangelansvar, selv om materialet viser sig at være uegnet. I samme sag fandt retten, at bygherren havde foreskrevet anvendelsen at Megapanplader, idet bygherrens tekniske totalrådgiver bl.a. havde valgt denne og udarbejdet et ændringsnotat (materialesamlingen side 33): … valget af at anvende Megapan-plader i stedet for Conchip-plader blev truffet af TR som en projektændring efter den procedure, der var aftalt med bygherren for projektændringer. Under disse omstændigheder må situationen sidestilles med, at materialet var foreskrevet af bygherren, og anvendelse af et foreskrevet materiale kan som nævnt ikke konstituere en ansvarspådragende mangel, selvom entreprenøren havde mulighed for at vælge et andet materiale. I modsætning hertil fandt retten i T:BB 2018.907, at bygherren ikke havde foreskrevet anvendelsen at MgO-plader ved, at dennes tekniske totalrådgiver havde godkendt anvendelsen (materialesamlingen side 57): Voldgiftsretten finder, at dette forløb ikke kan sidestilles med, at der skete en projektændring således, at anvendelse af MgO-plader var foreskrevet af bygherren. Efter voldgiftsrettens opfattelse udnyttede HE sin mulighed for frit materialevalg til at ændre materialet fra vindgips til MgO-plader, og dette blev godkendt af TR på bygherrens vegne, idet TR ikke havde indvendinger mod det foretagne valg. Herefter er der ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at HE har et mangelsansvar for valget af de uegnede MgO-plader, uanset at HE ikke kendte eller burde kende problemet, og voldgiftsretten finder derfor, at HE har pådraget sig et ansvar over for BH for omkostningerne til udbedring som påstået af BH. Endvidere kan henvises til T:BB 2018.907 om byggetidens viden, hvor retten i sin begrundelse anfører bl.a. (materialesamlingen side 56): For så vidt angår anvendelsen var MgO-plader således blevet et gængs og anerkendt produkt. For at byggetidens viden og udviklingsrisiko kan virke ansvarsfritagende for en entreprenørs mangelsansvar med den virkning, at bygherren bærer den objektive / 53 risiko for mangler, finder voldgiftsretten imidlertid, at det tillige må være et krav, at der efter anvendelsen af det pågældende produkt er indhøstet sådanne erfaringer med produktets egenskaber og egnethed, og at det kan anses for sådan gennemprøvet, at der kan siges at foreligge en viden, hvorefter produktet anses for forsvarligt og fornuftigt til formålet. Videre fandt retten, at det afgørende tidspunkt for, hvornår der forelå et sådan erfaringsgrundlag for, om byggetidens viden medførte risikoovergang til bygherren, er tidspunktet for entreprenørens beslutning om at vælge at anvende et materiale. Det afgørende tidspunkt er ikke afleveringspunktet. Dette fremgår af følgende fra T:BB 2018.907 (materialesamlingen side 56): Med hensyn til det præcise tidspunkt for, hvornår der skal foreligge en sådan ansvarsfritagende eller risikooverførende viden hos entreprenøren, finder voldgiftsretten, at det relevante vurderingstidspunkt er det tidspunkt, hvor entreprenøren træffer beslutning om anvendelse af produktet. Når entreprenøren gør gældende, at han skal være fri for ansvar for de mangler, som objektivt er konstateret på afleveringstidspunktet på grund af entreprenørens subjektive forhold i