← Danmark

ECLI:DK:KBH:2022:SS0000001139 Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 299, stk. 2, - returkommission og overtrædelse af straffelovens § 299, stk.

Københavns Byret DOM afsagt den

  1. juni 2022 i sag SS 1-17028/2021 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1964), Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1959) og Tiltalte 3 CPR nr. (Født 1973) Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget den
  2. juli
  3. Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er tiltalt for Tiltalte 2 Tiltalte 1 1a overtrædelse af straffelovens § 299, stk. 2, - returkommission ved den
  4. august 2019 i forening med Vidne 1 - hvis sag er af-gjort - i Københavnsområdet som henholdsvis direktør for Virksomhed A/S 1 (Tiltalte 2) og Virksomhed ApS 1 (Tiltalte 1) på pligtstri-dig måde at have indgået aftale om betaling af i alt 6 mio. kr. fra Virksomhed A/S 1 til Virksomhed ApS 1 som betaling for, at Virksomhed ApS 1's dat-terselskab Virksomhed ApS 2, der bistod Virksomhed A/S 2 (bygherre) med rådgivning om og indstilling/valg af entreprenører til Byggeprojekt 1 i Københavns Nordhavn, skulle sikre, at Virksomhed A/S 2 indgik projektaftale med Virksomhed A/S 1 om byggeentrepriser på byggeprojektet, hvorefter Virksomhed A/S 1 den
  5. august 2019 overførte 2 mio. kr. til Virksomhed ApS 1 som forskudsvis delbetaling for ydelsen, lige-som Virksomhed A/S 1 efter indstilling fra Virksomhed ApS 2 faktisk blev valgt som entreprenør på 3 byggefelter under projektet, men hvor videre forehavende mislykkedes, idet Virksomhed A/S 2 fik mistanke om eksistensen Std 75327 / side 2 af aftalen mellem Virksomhed A/S 1 og Virksomhed ApS 1 og anmeldte forholdet til politiet. 1b Tiltalte 3 overtrædelse af straffelovens § 299, stk. 2, jf. § 23, stk. 1, medvirken til returkommission, Ved omkring den
  6. august 2019 i sin egenskab af advokat at have bistået Virksomhed A/S 1 og Virksomhed ApS 1 med det i forhold 1 a passerede, idet han udarbejdede den i forhold 1 a omtalte aftale af
  7. august 2019, uag-tet at han vidste eller måtte indse, at aftalen, hvorefter Virksomhed A/S 1 skulle betale Virksomhed ApS 1 et projekttilvejebringelsesfee på i alt 6 mio. kr. til sikring af, at Virksomhed A/S 1 opnåede projektaftaler med Virksomhed A/S 2 indebar en overtrædelse af straffelovens § 299 stk.
  8. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Der nedlægges endvidere påstand om, at Tiltalte 3 frakendes retten til at udø-ve advokatvirksomhed indtil videre eller i et af retten fastsat tidsrum, jf. retsplejelovens § 138, jf. straffelovens §
  9. De tiltalte har nægtet sig skyldige og har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom. Tiltalte advokat Tiltalte 3 har endvidere nedlagt påstand om frifindelse over for påstanden om frakendelse af retten til at øve advokatvirksomhed. Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10 og Vidne
  10. Tiltalte 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Tiltalte 1 forklarede, at han i 1988 blev uddannet som bygnings-ingeniør, og at han efterfølgende i en årrække arbejdede i stålbranchen, hvo-refter han kom til entreprenørbranchen. Han arbejdede her i mange år i for-skellige roller bl.a. som produktionsleder og havde ledelsesmæssige roller, herunder senest hos Virksomhed 1, hvor han stoppede i september
  11. I 2014 stiftede han Virksomhed ApS
  12. Foreholdt udskrift af selskabsrapport for Virksomhed ApS 2 (ekstrakten side 196 f.) forklarede han, at det kan passe, at selskabet blev stiftet den
  13. januar
  14. Selskabet blev stiftet af Virksomhed ApS 3, som var Vidne 1's selskab, og Virksomhed ApS 4, / side 3 som var hans eget selskab. Tiltalte og Vidne 1 havde hver én anpart i selskabet. Det hele kom i stand efter, at han havde forladt sit arbejde hos Virksomhed 1, hvor Vidne 1 og tiltalte havde været kollegaer. I oktober 2013, ca. en måned efter at tiltalte var stoppet i Virksomhed 1, ringede Vidne 1 til ham for at tilbyde ham en opgave. Vidne 1 var på det tidspunkt selvstændig konsulent. Tiltalte afslog opgaven, for-di han ikke ønskede at arbejde som selvstændig konsulent. Det blev Vidne 1 selvfølgelig lidt skuffet over. Tiltalte gik med nogle tanker og kontaktede Vidne 1 i december 2013, hvor han talte med ham om en forretningsidé. De mødte herefter bare op den
  15. januar 2014 og gik i gang med ny virksomhed. Visionen var at komme med entreprenørviden hos bygherren og bidrage med særlig viden og rådgivning om byggeprocesser mv. Til at starte med havde de ingen opgaver, men tiltalte havde meget erfaring, faglig viden og et stort netværk, så opgaverne kom hurtigt ind. I slutningen af 2014 var de allerede oppe på 11 medarbejdere i virksomheden. Det var tiltaltes hovedopgave at sørge for at få nye kunder ind og være ”på landevejen” . Det var hovedsageligt Vidne 1, der tog sig af det administrative, herunder selskabets økonomiske forhold og personalemæssige forhold. Tiltalte havde som sådan ikke indsigt i selskabets økonomi. De var blevet enige om, at han var bedre til at finde projekter end det økonomiske. Han kunne f.eks. aldrig huske koden til sit Ne-mID og måtte derfor jævnligt ringe til banken. Byggeprojekt 1 var en lille ø ud for Nordhavn. Der skulle bygges omkring 55.000 kvm, og der var kun adgang til øen via én bro. Det var der-for en stor udfordring, hvilket bl.a. medførte, at et af Tysklands største entre-prenørfirmaer, Züblin, havde trukket sig fra opgaven. Virksomhed ApS 2 rådgav byg-herren Virksomhed A/S 2 og havde udarbejdet en plan B med en analyse af projektet. Virksomhed A/S 2 endte med at gå videre med deres plan B. Der var efterfølgende nogle møder med Vidne 12, der var direktør for Virksomhed A/S 2, og Virksomhed ApS 2 lavede herefter planer, hvordan det kunne angribes. Der eksisterede på det tidspunkt allerede en arbejdsgruppe for projektet, der blev kaldt Team, som de indtrådte i. Team var en bygherrefunktion med et hold pro-jektledere. Team havde adresse i et kontor, som Virksomhed A/S 2 havde stillet til rådighed. Virksomhed ApS 2 havde ansat en person, der hed Person 1, der skulle blive en del af projektet og udelukkende skulle beskæftige sig hermed, men Person 1 sprang fra i sidste øjeblik og nåede aldrig at tiltræde. De stod herefter i den situation, at de ikke havde nogen, der kunne overtage opgaven. Da tiltalte nok var den mest erfarende, som Virksomhed ApS 2 havde på det tidspunkt, endte tiltalte med at blive medleder af Team sammen med Person
  16. Det skete efter intense drøftelser med Vidne 1, fordi det også ville gå udover Virksomhed ApS 2's evne til at skaffe nye kunder. Der var 12-14 personer i Team, hvoraf Virksomhed ApS 2 stillede med ca. halvdelen og de resterende var eksterne folk. Herudover hav-de Team ca. 50-65 rådgivere tilknyttet. Det var herefter planen, at de skulle finde entreprenører til projektet, der indledningsvis skulle arbejde sam-men med dem for at komme med de endelige planer for projektet. Det indle-dende arbejdede ville entreprenørerne dog skulle lave, før de havde under-skrevet nogen entreprenøraftale, hvorfor entreprenørerne skulle arbejde gra-tis de første måneder, indtil de måtte blive valgt. Tiltalte havde den primære / side 4 kontakt til Vidne
  17. Team havde en bruttoliste med ca. 42 nav-ne på forskellige entreprenører, der potentielt kunne udføre opgaver. Til en-delig udvælgelse af entreprenørerne havde de lavet en 13-punktsliste, hvor der skulle ”scores” , dvs. gives point til de enkelte entreprenører på baggrund af f.eks., hvordan deres økonomiske forhold var, herunder om der var styr på kapital mv. Det var primært Vidne 3, der var økonomichef i Virksomhed ApS 2, som stod for den del. Herudover hvordan man forestillede sig, at entreprenø-rerne samarbejdede osv. Det var de enkelte spor i Team, der stod for scoringen. Han scorede således ikke entreprenørerne alene. Det var et stort analysearbejde. Foreholdt notat om entreprenørvalg (ekstrakten side 121) forklarede tiltalte, at Team internt var delt op i tre spor. Der var således et fagligt, et økonomisk og et samarbejdsmæssigt spor. De var forskellige personer, der stod for de enkelte spor. Vidne 8 havde f.eks. det primære ansvar for det samarbejdsmæssige spor, og det er hende, der har skrevet det meste i indstillingen. Tiltalte var med til et møde med Virksomhed A/S 1 i oktober 2019, hvor dennes direktør Tiltalte 2 også deltog. Der var flere, der deltog i det pågældende møde. Han huskede dengang ikke, at han havde kendskab til Tiltalte 2 før Byggeprojekt 1, og han huskede ham således ale-ne fra besøget den pågældende dag. De var der i Teamregi, og der var flere, der deltog i mødet. De havde brug for en entreprenør, der havde forstand på boligbyggeri, hvilket Virksomhed A/S 1 havde på grund af tidligere byggepro-jekter. Det var på et tidspunkt, hvor de undersøgte adskillelige forskellige ting til projektet. Foreholdt afhøringsrapport af
  18. august 2020, side 2,
  19. afsnit (ekstrakten side 1107) forklarede tiltalte, at det kan passe, at han har forklaret således til politiet. Til mødet deltog udover ham også Person 3 og Vidne
  20. Det var så vidt han huskede første gang, at han mødte Tiltalte
  21. Der har også været et møde ved Hvidovre Hospital med Tiltalte 2, Person 4 og Person 5, hvor han også deltog. Det var på et tidspunkt, da de var i un-dersøgelsesfasen af projektet. Foreholdt korrespondance fundet på tiltaltes MacBook (ekstrakten side 2039 f.) forklarede tiltalte, at det var en korrespondance mellem ham og Tiltalte
  22. Han husker ikke korrespondancen fra oktober
  23. Han husker godt, at han sagde tak for tre flasker vin til nytår. Vedrørende formuleringen ”realisering af sagen” og ”ser frem til de næste 3 gode år” forklarede tiltalte, at det alene var et ønske om et værdiskabende samarbejde. Han husker ikke, om der har været yderligere korrespondance. Han har et meget stort netværk. Foreholdt redegørelse dateret
  24. februar 2020, side 4,
  25. afsnit,
  26. sidste lin-jer (ekstrakten side 1536), forklarede tiltalte, at det er ham selv, der har skre-vet redegørelsen. Det var primært til ham selv, så han kunne huske tilbage på forløbet. Han huskede det således, at han kun kendte Tiltalte 2 fra mødet den
  27. oktober
  28. / side 5 Foreholdt korrespondance via iMessage i perioden
  29. juni 2019 til
  30. okto-ber 2019 (ekstrakten side 2160 ff.) forklarede han, at han ikke husker den pågældende korrespondance, og at han blev overrasket, da han så den hos sin forsvarer i forbindelse med den foreliggende sag. Han vil ikke bestride, at der har været en samtale mellem ham og Tiltalte
  31. Han husker ikke, at han skulle have mødt Tiltalte 2 i august
  32. Det skete på et tidspunkt, hvor de lavede en masse analyser, herunder fordi der var så mange lastbiler, der skulle krydse den eneste bro til Byggeprojekt
  33. Korrespondancen drejede sig derfor sikkert om den effektive måde, som Virksomhed A/S 1 bygger boliger på. Logistik-delen var meget afgørende for projektet. Vedrørende formuleringen ”er på konto-ret” i beskeden den
  34. september 2019 forklarede han, at han forstår det som at være tilgængelig, eller at havde tid til at snakke. Det er ikke ensbety-dende med, at man mødtes fysisk. Han ved ikke, hvorfor han i beskeden den
  35. september 2019 aftalte at mødes på Adresse 1 i By
  36. Det er Virksomhed A/S 1's adresse. Han ved ikke, hvorfor han fik adressen. Den første gang han var på Virksomhed A/S 1's adresse var med Team den
  37. oktober
  38. Vedrørende korrespondancen den
  39. og
  40. oktober 2019 forklarede tiltalte, at dagsordenen for mødet den
  41. oktober 2019 var, at Vidne 8 skulle vurdere Tiltalte 2 som person og virksomheden Virksomhed A/S
  42. Person 3 skulle vurdere, om Virksomhed A/S 1 kunne bygge boliger af den høje standard, som de ville bygge. Det var vigtigt for processen, at de fandt entreprenører, der var villige til at lægge kræfter i projektet, selv om de skulle arbejde gratis i et stykke tid. Ad formuleringen ”jeg er ved at udarbej-de vores indstillingsnotat til Virksomhed A/S 2” forklarede han, at man ikke skal lægge no-get i, at han skriver ”jeg” . Det kan lige så godt betyde ”vi” i denne sammen-hæng. Tiltalte var ikke bekendt med, at der den
  43. august 2019 blev overført af to mio. kr. Første gang han blev bekendt hermed var i februar 2020, efter at Virksomhed A/S 2 havde gjort ham bekendt med beskyldningerne. Han kiggede ikke på bankkontoen, og han vidste ikke, at de var modtaget eller, hvor de kom fra. Foreholdt gældsbrevet mellem Virksomhed ApS 1 og Virksomhed A/S 1 (ekstrakten side 1555 f.) forklarede han, at tiltalte først så gældsbrevet, da sagen kom frem i februar
  44. Han tog det herefter med hjem. Han har ikke tidligere set gældsbrevet og kendte ikke hertil. Han hørte hverken herom fra Vidne 1 eller Tiltalte
  45. Vedrørende underskriften på gældsbrevet over hans navn forklarede tiltalte, at underskriften ser mistænkelig ud, da den er utydelig og meget lille. Det er ikke ham, der har underskrevet gældsbrevet. Der var en tilbudsunderskrift vedrørende tiltalte til rådighed i firmaet for det tilfælde, at der var et tilbud på over en mio. kr., der skulle underskrives, og han lige var på farten. Det var en indscannet underskrift. Foreholdt samarbejdsaftale mel-lem Virksomhed A/S 1 og Virksomhed ApS 1 (ekstrakten side 1557) forklarede tiltalte, at har set samarbejdsaftalen før nærværende retssag, men først da han blev præsenteret for den til et møde den
  46. oktober 2019 med advokat Tiltalte
  47. Han havde ikke kendskab til aftalen i august 2019, og han var ikke inde over indgåelsen af aftalen. Da han efterfølgende fik kendskab til aftalen, / side 6 tog han et eksemplar med hjem. Det synes han ikke er underligt, da det vedrørte noget centralt vedrørende virksomheden. Foreholdt korrespondance fundet på tiltaltes MacBook (ekstrakten side 1992) forklarede tiltalte vedrørende beskeden af
  48. august 2019, at han ikke kan huske, hvad Vidne 1 ville tale med ham om. Den pågældende dag var der et byggemøde på Hvidovre Hospital, og efterfølgende var han til en 50 års fødselsdag i virksomheden. Vedrørende beskeden den
  49. august 2019 forklare-de tiltalte, at betegnelsen ”dulle” er et begreb, som Vidne 1 benyttede om tilbudsunderskriften. På det tidspunkt vidste han ikke, hvad underskriften skulle bruges til. Han har vist bare skrevet okay eller lignende. Foreholdt korrespondance sikret fra Vidne 1 (ekstrakten side 1938 f) forklarede tiltalte, at han ikke har slettet beskeder for at fjerne noget. Han var på et tids-punkt inde for at slette en besked, som han havde skrevet til Vidne 1, så det stod tættere sammen og dermed kunne bruges som dokumentation. Han husker ikke, at han har slettet korrespondance med Tiltalte
  50. Vedrørende beskeden af
  51. august 2019 forklarede han, at han ikke ved, hvad det henviser til, men Vidne 1 havde på et tidspunkt sagt noget med, at han ville lægge nogle penge ind i firmaet. Det var alene Vidne 1, der havde noget i klemme, og han havde egentlig ikke noget med det at gøre. Tiltalte var på det tidspunkt lige kom-met fra ferie. Foreholdt gældsbrev mellem Virksomhed ApS 2 og Vidne 1 (ekstrakten side 2042 f.) forklarede han, at det kan passe, at det er de penge, de talte om. Tiltalte havde været på ferie de første to uger i august, og det er nok rigtigt, at han var tilbage igen den
  52. august
  53. Det er hans under-skrift på gældsbrevet, og det kan passe, at det blev underskrevet dagen efter. Han husker ikke, om de andre underskrifter var påført, da han underskrev. Foreholdt gældsbrev mellem Vidne 1 og Virksomhed A/S 1 (ekstrakten side 1488 f.) forklarede han, at han ikke havde set det pågælden-de lånedokument. Han kendte ikke noget til, at Vidne 1 skulle have to mio. fra Tiltalte
  54. Forhistorien var, at han i juni 2019 havde en dialog med Vidne 1 om en større lønkørsel i august 2019, herunder udbetalinger af bonusser til de ansatte. Vidne 1 og Vidne 3 havde regnet sig frem til, at virksomheden af den grund var presset på økonomien. I en virksomhed som Virksomhed ApS 2 med 60 ansatte skulle der hver måned skaffes 5-6 mio. kr. i omsætning til lønninger. Den
  55. juli 2019 fik han at vide, at Vidne 1 havde lagt 500.000 kr. af sine private midler ind i firmaet, og at de håbede, at tiltalte ville gøre det samme. Tiltalte havde ikke selv pengene, og han måtte derfor bede sin svigerfar om et lån på 500.000 kr. Tiltalte tjekkede ikke, om Vidne 1 rent faktisk havde overført pen-gene. Han havde intet kendskab til Vidne 1's privatøkonomi på det tidspunkt. Der skete dog en del med Vidne 1 i løbet af 2019, herunder fordi Vidne 1 skulle skilles. De to mio. kr. blev indsat for at gøre sig mindre afhængig af deres kassekredit. Han mødtes ikke med Vidne 1 eller andre i oktober 2019 angående de to mio. kr. Det er korrekt, at tiltaltes bopæl ligger på Adresse
  56. Foreholdt korrespondance fundet på tiltaltes MacBook (ekstrakten side / side 7 1992) forklarede han, at han mødtes med Vidne 1 den
  57. oktober
  58. Tiltalte var dagen før på motorvejen på vej hjem fra arbejde blevet ringet op af Virksomhed A/S 2, som havde fået en henvendelse fra Vidne
  59. Det var Vidne 12, der ringede fra Virksomhed A/S
  60. Han oplyste, at Vidne 2, der var bestyrelsesmedlem hos entreprenøren Virksomhed A/S 3, havde fået opfattelse af, at Vidne 1 ville gøre det lettere for Virksomhed A/S 3 at få del i projektet, hvis de ydede retur-kommission. Da han fik beskeden, var det som om, at hans verden brød sam-men. Han ved ikke rigtig, hvordan han kom hjem. Straks da han kom hjem, gik han uden for og talte med sin kone. Han ringede derpå til Vidne 1, og fortal-te ham, at han ikke skulle vise sig i Virksomhed ApS 2 igen. Samtalen var meget u-struktureret med lange perioder, hvor Vidne 1 ikke sagde noget. Det var en svær situation, fordi Vidne 1 ejede halvdelen af selskabet. Han blev efterfølgende rin-get op af Vidne 12, som spurgte, om han ville komme til et møde den
  61. oktober 2019 kl. 8.00, hvor Vidne 2 også ville være til stede. På vej til mødet kontaktede tiltalte advokat Tiltalte 3 og spurgte, om han ville deltage. Det hele var meget kaotisk, fordi Tiltalte 3 var ved at aflevere børn. Det var tilfældigt, at han kontaktede Tiltalte
  62. Tiltalte 3 havde således bistået med en tvist vedrørende Hvidovre Hospital, efter at Vidne 1 og Vidne 3 havde kontaktet ham. Tiltalte har også deltaget i et møde med Tiltalte
  63. Tiltalte tænkte, at Tiltalte 3 var bedre eget til at deltage i mødet, fordi han havde en anden baggrund end de byggetekniske advokater, som selskabet ellers engagerede. På mødet fortalte Vidne 2, hvad Vidne 1 havde sagt til ham. Vidne 2 afspillede bl.a. 10-11 mi-nutter af en optaget samtale med Vidne 1, hvor denne havde sagt til Vidne 2, at han skulle trække sine ord tilbage. Tiltalte havde herefter brug for at tale med Vidne
  64. Der blev herefter holdt et møde om hele situation, hvor Vidne 3 også var til stede. Foreholdt besked den
  65. oktober 2019 (ekstrakten side 2003) forklarede tiltalte, at han skrev sin adresse til Vidne
  66. Tiltalte ville på mødet få en af-klaring på, hvordan de kunne komme videre med Virksomhed ApS 2 og udskille Vidne 1 fra selskabet. Han ville desuden vide, hvordan de kunne komme videre med Virksomhed A/S
  67. Tiltalte ønskede således fortsat at varetage sin rolle i Team. Der blev holdt et møde vist nok om søndagen ved Adresse 3, som handlede om, hvordan Virksomhed ApS 2 kunne administreres samtidig med, at tiltalte havde en rolle i Team. Det var et møde med advokat Tiltalte 3 og Vidne
  68. Tiltalte 2 deltog ikke. Foreholdt besked den
  69. oktober 2019 kl. 06.13.51 (samme side) forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvilke spøgelser, Vidne 3 mente. Foreholdt mailkorrespondance den
  70. oktober 2019 (ekstrakten side 1118) forklarede tiltalte, at han ikke husker korrespondancen. Tiltalte havde talt med Vidne 3 om, hvordan dokumenterne var blevet underskrevet, og han bad efterfølgende Vidne 3 om at skrive det til ham. Advokat Tiltalte 3 syntes sikkert, at det var en ”fin mail” , fordi det fremgik, at aftalen aldrig var under-skrevet. Foreholdt sms-korrespondance den
  71. oktober 2020 (ekstrakten side 2002) / side 8 forklarede tiltalte, at han ikke husker, at han kontaktede Vidne 3 før mødet den pågældende dag. Han var dog enig med Vidne
  72. Han ved ikke, hvorfor Vidne 1 eventuelt skulle kontakte Tiltalte 3, da han på det tidspunkt ikke havde noget med Virksomhed ApS 2 at gøre. Foreholdt korrespondance af
  73. oktober 2019 (ekstrakten side 2039) forklarede tiltalte, at han aftalte at mødes med Tiltalte 2 på det pågældende tidspunkt. Det var efter, at han havde haft et møde med advokat Tiltalte
  74. Tiltalte ville prøve at finde ud af, hvad der var sket med den aftale. De havde en kort snak i telefonen fredag aften, hvor Tiltalte 2 var på vej med familien til Fyn, hvor Tiltalte 2 sagde, at han ikke kendte til aftalen. Da Tiltalte 2 var ved at ankomme, aftalte de at mødes dagen efter. Foreholdt korrespondance den
  75. oktober 2019 (ekstrakten side 1958) forklarede han, at han mødtes med Vidne 1 om morgenen den
  76. oktober
  77. Der var aldrig blevet lavet lånedokumenter for de 500.000 kr., og det var derfor vigtigt for dem begge, at der kom styr på dokumenterne, og at de blev underskrevet. Der var ikke andre med til mødet. Det var en tilfældighed, at Virksomhed A/S 1 endte med at blive indstillet til pro-jekterne på Byggeprojekt
  78. På byggefelt 1.19 og 1.21, der var to boligfelter, var det oprindeligt Casa A/S og Virksomhed A/S 1, der var blevet indstillet. Der var herudover en række andre felter, herunder felt 1.20, hvor der skulle bygges et hotel, som Person 6 og Person 7 stod for. Der var desuden et felt 1.18, som de gemte lidt som en ”gulerod” , så de kunne fordele det til en ent-reprenør, der klarede det godt. Vedrørende felt 1.19 og 1.21 besøgte de først Virksomhed A/S
  79. Herefter besøgte de Virksomhed 2, som dog var mere interes-seret i at udvikle området. De besøgte endvidere Virksomhed 3, som de fik et ne-gativt indtryk af, og som efterfølgende trak sig. De var altid tre fra Team, når de besøgte entreprenører. Foreholdt mailkorrespondance af
  80. og
  81. oktober 2019 (ekstrakten side 1597) forklarede tiltalte, at han sendte en skitse ud for hvad, der skulle udfyl-des. Det er ikke ham, der har indsat det, der fremgår med rødt i mailen af
  82. oktober
  83. Det er han sikker på, fordi han bl.a. ikke kender til et navn på et sted, der fremgår. Vidne 8 var hyret ind til Team. Hendes baggrund var, at hun var uddannet psykolog, og hun skulle prøve at finde ud af, om entreprenørerne var gode til at samarbejde. Samarbejdet var meget vigtigt på grund af det meget korte forløb på 3-5 måneder, hvor de skulle kortlægge og designe Byggeprojekt
  84. Der skulle laves kontrakter på entreprenø-rarbejderne i februar
  85. Adspurgt til Vidne 11 forklarede tiltalte, at han var tiltaltes og hans kones private bankrådgiver, der var tilknyttet Jyske Bank afdelingen i By
  86. Det var en forholdsvis lille afdeling. Banken havde også interesser i Virksomhed ApS 2 og i drøftelser Virksomhed ApS 2 deltog banken normalt altid med deres di-rektør Person 8 og deres erhvervsrådgiver Person
  87. Der var et møde i oktober / side 9 2019 mellem banken og Vidne 1 og Vidne 3 fra Virksomhed ApS
  88. Han kan ikke huske, hvem der havde indkaldt til mødet. Han kom fortravlet ind til mødet og var ca. 50 minutter for sent. Drøftelserne var på det tidspunkt sluttet, og de talte kom lidt løst. Han deltog derfor kun i 8-10 minutter af mødet. Det var Vidne 11, der deltog i mødet for Person
  89. I maj 2020 ringede Vidne 11 til tiltalte for at for-tælle, at Vidne 11 havde fået arbejde i en anden filial. I forbindelse med samta-len sagde han til tiltalte, at der var noget, som Vidne 11 havde tænkt på siden mødet i oktober. Vidne 11 fortalte, at han i bilen havde sagt til Person 9, at tiltal-te havde set desorienteret om, og at det virkede, som om tiltalte ikke vidste, hvad mødet handlede om. Person 9 sagde derpå til Vidne 11, at det forstod han ikke, da han gennem længere tid havde været i dialog med Vidne 1 og Vidne 3 om selvskyldnerkautioner. Efter mødet i oktober 2019 havde der ligget en stak papirer til tiltaltes underskrift. Da han gennemgik papirerne, var det markeret, hvor han skulle underskrive, og han kunne se, at Vidne 1 allerede havde underskrevet. Han opdagede pludselig i forbindelse med sin gennemgang, at det drejede sig om selvskyldnerkautioner. Der opstod på den baggrund et skænderi mellem tiltalte og Vidne 1, og de snakkede ikke sammen i flere dage. Vidne 1 havde efterfølgende booket en tid i tiltaltes kalender og talte på en adresse i Sydhavnen med ham om kautionen. Vidne 1 ville have ham til at underskrive kautionen, men det nægtede tiltalte. Det skete de første uger i oktober
  90. Der var også en anden episode, hvor han ikke havde været fuldt involveret. Således havde tiltalte og Vidne 1 møder en gang om året, hvor de lagde strategier for to år ad gangen. Tiltalte fandt dog ud af, at Vidne 1 hen over sommeren 2019 havde bedt Vidne 9 om at arbejde på strategipapirer for Virksomhed ApS
  91. Hun måtte ikke sige det til nogen. Forevist strategipapir for Virksomhed ApS 2 (ekstrakten på side 1261 ff.) forklarede han, at han ikke havde deltaget i udarbejdelsen heraf. Han var chokeret over, at Vidne 1 var gået bag hans ryg. Der skete noget med Vidne 1 i
  92. I sommeren skulle Vidne 1 skilles, og han vir-kede herefter som en teenager i en voksen mands krop. Vidne 1 ændrede tøjstil og der var f.eks. dating-sider åbne på hans arbejds-PC. I marts 2019 havde Vidne 1 arbejdsrelateret haft en samtale med en psykolog, som reagerede på et mønster på Vidne
  93. En dag ville Vidne 1 tale med tiltalte i enrum, hvor han betroe-de ham med noget privat fra sin ungdom. For så vidt angår anvendelsen af tilbudsunderskriften den
  94. august 2019 har han kigget i sin kørebog for bilen, hvad han lavede den pågældende dag. Han er forpligtet til at føre bog, fordi bilen er flexleaset. Han kan ud fra køre-bogen se, at han den pågældende dag var på motorkontoret i Taastrup for at få omregistreret sin afdødes fars bil til sin datter. Herefter havde han nogle telefonsnakke og købte en sandwich undervejs. Han deltog derpå i et netværksmøde kl. 14.
  95. Foreholdt kørebogen (ekstrakten side 688) forklarede han, at adressen på Adresse 4 var der, hvor Teams lokaler var. Han kørte fra Sydhavnen til motorkontoret i Taastrup, hvor det sagtens havde kunnet / side 10 lade sig gøre at køre forbi Virksomhed ApS 2's kontor for at underskrive et dokument. Det ville højst have været en omvej på fem minutter. Det var tiltalte selv, der la-vede notaterne i kørebogen. Der er ingen særlig grund til, at kørebogen for den
  96. til
  97. oktober 2019 ikke er fremlagt. Han kørte sjældent i sin kones bil, især ikke i oktober, hvor det ikke er så sjovt at køre i en cabriolet. Ugen efter at Vidne 1 fratrådte, meldte Vidne 3 sig syg med stres. Tiltalte stod plud-selig uden nogen HR- eller økonomifunktion. Heldigvis overtog Vidne 10, som han havde mødt i forbindelse med et projektmøde om genhus-ning, HRfunktionen. Vidne 10 reddede ham, da Vidne 1 og Vidne 3 havde lavet flere aftaler med medarbejdere uden, at det var noget på skrift. Uden Vidne 10 ville han ikke have fået styr på det. Endvidere skulle fratrædelsesaftalen med Vidne 1 falde på plads. Tiltaltes syntes, at det skulle ske på en ordentlig må-de på trods af, hvad Vidne 1 havde lavet. I forbindelse med forhandlingerne om fratrædelsen kom Vidne 1 dog med flere og flere krav, f.eks. løn i et år og firmabil, ligesom de var uenige om en brancheklausul, som Vidne 1 ultimativt fik presset ned til at være en kundeklausul på syv kunder. I februar 2020 blev han kaldt til et møde hos Virksomhed A/S 2 med Vidne 12 og Vidne
  98. Der var endvidere to advokater. Mødet handlede om Vidne 3's henvendelse til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Til-talte var "dømt på forhånd", og han fik at vide, at Virksomhed A/S 2 ikke kunne fortsætte samarbejdet med Virksomhed ApS
  99. Tiltalte blev herefter nødt til at gå en lang tur på Østerbro, før han tog tilbage til Virksomhed ApS 2's kontor for at orientere medarbejderne. Han tog endvidere kontakt til en advokat og bad [sin] kone om at komme ind på kontoret, hvor hun hjalp ham med at skrive en mail, som advokaten dikte-rede. Han foranledigede endvidere, at den første lønudbetaling til Vidne 1 ifølge fratrædelsesaftalen blev stoppet. Det resulterede i, at Vidne 1 truede ham. Foreholdt sms-korrespondancen i perioden fra
  100. februar 2020 til
  101. febru-ar 2020 (ekstrakten side 1333 ff.) forklarede tiltalte, at han følte, at Vidne 1 tru-ede ham med noget, som tiltalte ikke var helt klar over, hvad var. For ham var det en desperat mand, der kom med trusler. Vedrørende formuleringen ”giv dig fred, så du ikke også skal slås med mig, og få tilbagekald den bor-tvisning” forklarede tiltalte, at Vidne 1 nok mente, at tiltalte ville få en fjende mindre, hvis han valgte at udbetale det. Han modtog samarbejdsaftalerne i februar 2020 fra advokat Tiltalte
  102. Efter at tiltalte var klar over, at hans underskrift var blevet brugt, indgav han en politianmeldelse mod Vidne
  103. Sagen med Virksomhed A/S 2 resulterede i, at Virksomhed A/S 2 lukkede ordrebogen, ligesom hans samarbejde med Bygningsstyrelsen røg, efter at sa-gen kom i nyhederne. Foreholdt mail af
  104. oktober 2019 fra Vidne 8 til Tiltalte 2 (ekstrakten side 2138) forklarede tiltalte, at det var samarbejdsaftale med Team. Der var ikke en entreprisekontrakt på spil på det tidspunkt, da man endnu ikke vidste, hvad der præcist skulle bygges. / side 11 Tiltalte ved ikke, om Virksomhed ApS 2 nåede at få revideret sit årsregnskab for 2019, inden selskabet gik konkurs. Der var en omsætning på ca. 58 millioner og ca. 1,2 millioner på bundlinjen. ..." Tiltalte 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "...Tiltalte 2 forklarede, at han er stifter af og direktør i Virksomhed A/S
  105. Foreholdt selskabsrapport for Virksomhed A/S 1 (ekstrakten side 210 f.) forklarede han, at det kan passe, at selskabet blev op-rettet i marts
  106. Han er uddannet byggetekniker og har arbejdet inden for byggebranchen hele livet, først som ansat, og han stiftede selskabet senere for prøve at lave sit eget totalentreprenørfirma. Det var idéen, at bygherrerne således kun havde én kontraktspartner, som var Virksomhed A/S 1, og at de hy-rede underentreprenørerne ind. For 10-12 år siden solgte han 49 % af selska-bet til fire medarbejdere. Bestyrelsen af selskabet består af Vidne 7, der er bestyrelsesformand, samt Person 10, Person 11 og ham selv. Selskabet havde en fuldtidsbogholder, der tog sig af økonomien. For 6-7 år siden fik de tildelt større kontrakter, herunder på FLSmidth-grunden og Frederiks Brygge, og byggede omkring 2.500 boliger på få år. Dette betød en stor vækst for selskabet. Selskabet har altid haft sorte tal på bundlinjen og har en god økonomi. Inden Byggeprojekt 1 kendte han kun lidt til Virksomhed ApS
  107. Tiltalte kendte således Vidne 6, som han tidligere havde et samarbejde med, da denne var ansat hos Virksomhed A/S
  108. Tiltalte bevarede kontakten, efter at Vidne 6 blev ansat hos Virksomhed ApS
  109. Han husker ikke, hvornår Vidne 6 startede hos Virksomhed ApS
  110. Han kendte også en smule til Virksomhed ApS 2 gennem pressen. Tiltalte kendte ikke Vidne 1 før sidst i juni 2019, hvor Vidne 1 ringe-de, og de lavede en kaffeaftale. Kaffeaftalen var et uformelt møde, som blev holdt den
  111. juli
  112. Det var første gang, at han mødte Vidne
  113. Ikke mange dage senere ringede Vidne 1 igen og ville have et nyt møde. Det undrede ham, at Vidne 1 så hurtigt ville have et nyt møde, men han indvilligede i det. Det var vist på dette møde, der fandt sted i august 2019 – eller også var det allerede på første møde – at Vidne 1 fortalte om deres udfordringer i forbindelse med sagen om Hvidovre Hospital, og at Virksomhed ApS 2 havde likviditetsproblemer. Det und-rede ham, at Vidne 1 fortalte om sådan noget allerede på det første eller andet møde. Vidne 1 fortalte også om, at der skulle været et forligsmøde om Hvid-ov-re Hospital. Vidne 1 luftede muligheden for et lån, men tiltalte forholdt sig ikke så meget hertil, da han håbede, at det hele ordnede sig med et forlig, så Virksomhed A/S 1 ikke behøvede at involvere sig. Der skete herefter ikke noget i nogle dage, og han tænkte derfor, at det havde løst sig. Vidne 1 ringede dog igen – det var i ultimo august 2019 – og sagde, at der ikke kunne indgås for-lig om Hvidovre Hospital. Vidne 1 gav udtryk for, at ”de var på den” , fordi der skulle udbetales bonusordninger til de ansatte den
  114. september 2019, og de / side 12 var nervøse for de ansattes reaktion, hvis de ikke betalte dem. Tiltalte sagde til Vidne 1, at han ikke havde tænkt nærmere om et lån. Tiltalte vidste, at hvis Virksomhed ApS 2 ikke fik et lån, ville de gå konkurs, og tiltalte kunne godt sætte sig i deres sted. Han vidste også, at Virksomhed ApS 2 havde flere sager ude i fremtiden, og at sagen om Hvidovre Hospital kun kortvarigt havde givet dem likvidi-tetsproblemer. Han sagde til Vidne 1, at han skulle have et svar, og at han ville ringe til ham igen. 15 minutter senere ringede han til Vidne 1 og indvilligede i at yde et lån. Der var ingen andre betingelser knyttet til lånet, end at det skulle tilbagebetales. Der skulle ikke betales renter. Der var heller ikke nogen sik-kerhedsstillelse, da der jo var en grund til, at Virksomhed ApS 2 ikke kunne låne i ban-ken. Hvis han skulle have haft en sikkerhedsstillelse, skulle det være gennem banken. Han anså lånet som et højrisikolån. Han har tidligere lånt penge ud til andre virksomheder i byggebranchen, herunder også uden renter og sik-kerhedsstillelse. Foreholdt samarbejdsaftalen (ekstrakten side 1690 ff.) forklarede tiltalte, at han fik sendt en version af samarbejdsaftalen. Han husker ikke, hvornår han modtog den, men det var lang tid før, at pengene blev overført til Virksomhed ApS
  115. Han læste samarbejdsaftalen igennem og så, at der indgik en passus om en ejerandel i Virksomhed ApS
  116. Han var dog ikke interesseret i dette, og han lagde der-for samarbejdsaftalen til side og tænkte ikke mere over den. De talte først ef-terfølgende om betingelserne for et lån. Vedrørende aftalens pkt. 2.1 kan han godt se, at aftalen var knyttet til Byggeprojekt
  117. Foreholdt mailkorrespondance mellem Vidne 3 og Person 12 (ekstrakten side 1790 f.) forklarede tiltalte, at Person 12 er hans sekretær, men at det er ham, der har affattet teksten. Tiltalte brugte ikke selv compu-ter, og derfor sørgede hans sekretær for at printe mails til ham og lægge dem i et dueslag. Når tiltalte havde læst de printede mails, hvilket ofte skete, efter at Person 12 var gået hjem, skrev han til hende, hvad hun skulle svare den efter-følgende dag, hvorefter hun foretog arkivering. Han husker ikke, hvilke be-mærkninger han havde til samarbejdsaftalen. Foreholdt Vidne 3's mail af
  118. august 2019 (ekstrakten side 1789) forklarede han, at han ikke husker, hvad han skulle have haft en samtale med Vidne 1 om. Han havde aftalt med Vidne 1, at han gerne ville hjælpe med et lån, og at Vidne 1 skulle sende en låneafta-le. Det er låneaftalen, som Vidne 3 her sender til ham. Foreholdt gældsbrev (ekstrakten side 1796 f.) forklarede tiltalte, at han skrev den under den
  119. august
  120. Han fik først et udkast hertil, som han sendte videre til bestyrel-sesformanden Person 13, som havde nogle bemærkninger til låneaftalen. Disse bemærkninger blev herefter i første omgang sendt til Vidne
  121. Pengene blev udbetalt den
  122. august
  123. Det undrer ham, at der ikke hos ham er fundet en version af gældsbrevet med underskrift på. Han fik tilsendt en digital version af Vidne 3, lige inden han udbetalte lånet. Foreholdt samarbejdsaftale (ekstrakten side 113 f.) forklarede tiltalte, at han ikke husker, at han skulle have lavet tilføjelser, herunder overstregningerne i pkt. 2.
  124. Han skrev ikke under på aftalen, og der findes derfor ikke er versi- / side 13 on, hvor han har underskrevet. Foreholdt sin mail af
  125. februar 2020 (ekstrakten side 1687) forklarede han, at han ikke husker, om der var en lå-neaftale på seks mio. kr. Der har ikke været yderligere tale om et lån på fire mio. kr. Der er ingen forbindelse mellem Byggeprojekt 1 og låneafta-len på de to mio. kr. Han tænkte ikke over, at der var nogen sammenhæng mellem betalingen af de to mio. kr. og det projekttilvejebringelsesfee, der er beskrevet i samarbejdsaftalen. Der var ikke tale om yderligere lån til hverken Virksomhed ApS 2 eller Vidne
  126. Han har ikke fået de to mio. kr. tilbage. Tiltalte var ikke med i drøftelserne om samarbejdsaftalen og udarbejdelsen heraf. Han fik den bare tilsendt, så han vidste ikke, hvordan det opstod. Han tænkte ikke over, at det kunne være problematisk. Foreholdt gældsbrev mellem Vidne 1 og Virksomhed A/S 1 (ekstrakten side 1488 f.) forklarede tiltalte, at han har set gældsbrevet en enkelt gang før, men han husker ikke, hvornår præcis det var. Det var i forbindelse med, at Vidne 1's kon-takt til Virksomhed A/S 3 kom frem. Det må have været i slutningen af oktober 2019, hvor der var turbulens i forhold Virksomhed ApS
  127. Vidne 1 spurgte ham, om han ville indgå en aftale, hvor det var Vidne 1 personligt, der låner de to mio. kr., så det ikke var Virksomhed ApS
  128. Gældsbrevet blev underskrevet af ham i oktober
  129. Foreholdt, at underskriften er dateret den
  130. august 2019, forklarede han, at han ikke ved, hvorfor underskriften er tilbagedateret. Han underskrev gældsbrevet på en parkeringsplads foran Virksomhed A/S
  131. Vidne 1 var kørt hen til ham, så han kunne underskrive, og Vidne 1 kørte herefter igen. Han bemærkede ikke datoen. I forbindelse med gældsbrevet vedrørende Virksomhed ApS 2 underskrev han i dagslys og skrev selv datoen, og ikke på køleren af en bil i mørke, hvil-ket var tilfældet, da han underskrev i oktober. Der var ikke sikkerhedsstillel-se i forhold til gældsbrevet med Vidne
  132. Han var ikke involveret i udarbejdelsen heraf. Foreholdt gældsbrev mellem Virksomhed ApS 2 og Vidne 1 (ekstraktens side 1492 f.) forklarede, at han aldrig har set det pågældende gældsbrev. Han vidste ikke, hvad hensigten var med, at lånet mellem Virksomhed A/S 1 og Virksomhed ApS 2 skulle ændres til Vidne
  133. Tiltalte ville hellere have pengene til gode af en fysisk person end et selskab, der vaklede. Han kendte ikke meget til Vidne 1's private økono-mi. Vidne 1 har ikke betalt pengene tilbage. Han har ikke krævet pengene af Vidne 1 endnu, da han mener at det er mest korrekt at afvente udfaldet af sagen. Tiltalte stødte på Tiltalte 1 i forsommeren 2019, da der var dialog om Byggeprojekt
  134. De ville have tiltaltes mening om bl.a. noget infrastruk-tur. Det kan være, at Tiltalte 1 var med til det møde. Foreholdt afhøringsrapport af
  135. august 2020, næstsidste afsnit (ekstrakten side 1128), forklarede tiltal-te, at han som nævnt ikke ville udelukke, at Tiltalte 1 var med til et møde i for-sommeren
  136. Der havde været mange med til mødet, og han lagde ikke vægt på, hvem der lige præcis var der. Det synes han ikke er mærkeligt. Til-talte og Tiltalte 1 havde ikke i fællesskab aftalt, at de skulle forklare, at de mødtes første gang i oktober
  137. Han husker ikke, at han talte med Tiltalte 1 om låne-ne. / side 14 Foreholdt korrespondance mellem tiltalte og Tiltalte 1 (ekstrakten side 2039 f.) forklarede tiltalte, at det kan passe, at han mødtes med Tiltalte 1 den
  138. oktober
  139. De havde også et møde den
  140. oktober 2019, hvor tiltalte skulle forelægge byggesagen. Han fik overdraget byggesagen den
  141. okto-ber 2019, og pilen pegede derfor også på, at det er dem, der fik byggesagen. Det er derfor, at det fremgår af korrespondancen, at de havde et samarbejde. Det var dog ikke den egentlige kontrakt, der blev tildelt på det tidspunkt, men der ventede alligevel et kæmpe samarbejde forude. Det var en stor dag for Virksomhed A/S 1, da de fik overdraget sagen, men det vil være forkert at si-ge, at de allerede på det tidspunkt var sikker på at blive totalentreprenør på de to byggefelter. De skulle bl.a. opfylde nogle betingelser om kvalitet og lik-viditet. Virksomhed A/S 1 var klar til at underskrive kontakten, og det var klart deres mål. Foreholdt korrespondance af
  142. juni 2019 (ekstrakten side 2160) forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvad samtalen handlede om. Ved-rørende ordlyden ”skabe noget godt sammen” forklarede han, at han ikke ved, hvad Tiltalte 1 mente. Der havde som nævnt vist nok været et dialogmøde i forsommeren, og han kan som sagt ikke udelukke, at Tiltalte 1 også deltog på dette. Forevist betinget totalentreprisekontrakt (ekstrakten side 67 ff., navn-lig side 87) forklarede tiltalte, at kontrakten blev underskrevet af ham den
  143. februar
  144. Virksomhed A/S 2 havde den
  145. oktober 2019 valgt at indgå samarbejde med ham, og den
  146. december 2019 fandt de ud af, at de ikke kunne holde targetprisen. Han kom derfor med nogle forslag til besparelser, og den
  147. december 2019 besluttede Virksomhed A/S 2 at fortsætte, uanset overholdelse af budget-tet. Besparelserne vedrørte vist mest byggefeltet med hotellet. Den
  148. januar 2020 var der et møde hos Virksomhed A/S 2, hvor han bekræftede, at han kunne overholde de ting, der fremgik af kontrakterne. Han holdt flere møder med Tiltalte 1 og hans folk om projektet. Der var en projektleder for boligbyggeriet og en for hotellet. Det var mest dem, der deltog, herunder med arkitekter og ingeniø-rer. Foreholdt mail af
  149. oktober 2019 (ekstrakten side 2138) forklarede til-talte, at de som nævnt indgik samarbejdsaftalen den
  150. oktober
  151. Der lå et stort arbejde foran dem. Foreholdt mail af
  152. august 2019 (ekstrakten side 1353) forklarede tiltalte, at han gerne ville have mere kendskab til Virksomhed ApS 2, inden han besluttede at yde et lån. Foreholdt mail af
  153. august 2019 forklarede han, at der formentlig henvises til advokatvurderingen vedrørende Hvidovre Hospital. Tiltalte ville gerne danne sig et overblik over situationen, herunder om pengene ville blive tabt, kort efter at han ydede lån. Vidne 1 havde sagt, at Virksomhed ApS 2 forvente-de at kunne opnå et forlig og underbyggede det ved at sende det pågældende dokument til tiltalte. Foreholdt referat bestyrelsesmøde af
  154. august 2019, pkt. 4 (ekstrakten side 1144), forklarede tiltalte, at de drøftede på et besty-relsesmøde, at de havde fået en henvendelse om et lån på to mio. kr. fra Virksomhed ApS
  155. Hvis tiltalte besluttede sig for at yde lånet, så kunne han gøre det nu, hvor de havde drøftet det og var blevet enige herom. Foreholdt mail af
  156. august 2019 (ekstrakten side 1377) forklarede tiltalte, / side 15 at Vidne 5 er Virksomhed A/S 1's revisor, og at denne næsten har været det hele tiden. Tiltalte ville gerne have deres revisor til at se på Virksomhed ApS 2's regnskaber for at få en bedømmelse af, hvor slemt det stod til. Revisoren skulle tage stilling til, om pengene var tabt, hvis de lånte pengene. Revisorens svar var ikke specielt opløftende. Foreholdt Vidne 3's mail af
  157. august 2019 (ekstrakten side 1378) for-klarede tiltalte, at efter han havde givet Vidne 1 tilsagn om lånet, kommunikere-de han kun med Vidne
  158. Vidne 3 sendte i mailen udkast til låneaftale. Fore-holdt Vidne 7's mail af
  159. august 2019 (ekstrakten side 1381) forklare-de han, at han sendte udkastet til låneaftale til Vidne 7, der er økono-miuddannet og har forstand på låneaftaler. Han ønskede, at Vidne 7 skulle se, om alt så korrekt ud. Foreholdt mail af
  160. august 2019 fra (ekstrakten side 1382) forklarede tiltalte, at han gennem sin sekretær sendte Vidne 7's bemærkninger til låneaftalen til Vidne
  161. Foreholdt kor-respondance af
  162. august 2019 (ekstrakten side 1396 f.) forklarede han, at han hermed sendte den underskrevne låneaftale til Vidne
  163. Foreholdt bankoverførsel (ekstrakten side 1685) forklarede han, at Virksomhed A/S 1's bogholder overførte pengene. Det var ikke tiltalte selv, der gjorde det, men han sagde til hende, at hun skulle foretage overførslen. Foreholdt tidslinje (ekstraktens side 1669) forklarede tiltalte, at han lavede tidslinjen for det tilfælde, at sagen endte, som den gjorde. Det lå sammen med alle andre papirer i et chartek, som politiet i givet fald havde nem ad-gang til. ..." Tiltalte 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Tiltalte 3 forklarede, at han blev færdiguddannet jurist i
  164. Han har lige siden arbejdet i advokatbranchen. På det pågældende tidspunkt var han partner i Virksomhed 4's konkurs- og insolvensretsafdeling. Han har beskæf-tiget sig med det emne i ca. 20 år. En weekend i sommeren 2019 blev han kontaktet af en klient, der havde mødt Vidne 1, som havde brug for en advokat vedrørende Virksomhed ApS
  165. Han mailede med ham om søndagen, og de mødte herefter mandag morgen. Foreholdt mail af
  166. juni 2019 kl. 22.54 (ekstrakten side 2058) for-klarede tiltalte, at det kan passe, at det var omkring det tidspunkt, at engage-mentet begyndte. Virksomhed ApS 2 havde været underrådgivere på et projekt vedrørende Hvidovre Hospital og havde et større tilgodehavende på omkring 10 mio. kr. Banken havde bedt dem om en ekstern vurdering om udeståendet, herunder om der var hold i tilgodehavendet, og hvad man i givet fald måtte nedskrive det til. Det var på en måde tiltaltes rolle at have en kurators briller på. / side 16 Advokatopgaven havde ikke noget med Byggeprojekt 1 eller med Virksomhed A/S 1 at gøre. Tiltalte havde ikke noget kendskab til, at der var overført penge. Da tiltalte havde lavet notatet vedrørende Hvidovre Hospital, rettede Vidne 3, som han primært havde kontakt til, henven-delse til ham. Vidne 3 oplyste, at de kunne få seks mio. kr. ind i selskabet i forbin-delse med en "fee-aftale". Foreholdt mail af
  167. august 2019 (ekstraktens si-de 2054) forklarede tiltalte, at han havde ringet til Vidne 3 for at høre lidt mere om opgaven. Så vidt han husker, sagde Vidne 3 ikke så meget andet, end at tiltal-te skulle tale med Vidne 1 om det. Vidne 3 skulle herefter vende tilbage med et doku-ment om, hvad aftalen skulle omhandle. Tiltalte vidste på det tidspunkt, at Virksomhed ApS 2 var rådgivere inden for byggebranchen, men derudover kendte han ikke så meget til selskabet, andet end at han vidste, at de havde likviditets-problemer. Han kendte ikke noget til, hvilke forestående engagementer, Virksomhed ApS 2 var involveret i. Foreholdt Vidne 3's mail af
  168. juli 2019 (ekstraktens side 2195) og likviditetsbeskrivelse, side 2,
  169. og
  170. afsnit (ekstrakten side 2202), forklarede tiltalte, at han husker, at han modtog den pågældende mail. Der var mange bilag vedhæftet. Han læste dengang ikke den vedhæftede likviditetsbeskrivel-se, som han først er blevet opmærksom på i forbindelse med den foreliggende sag. Om eftermiddagen var der et møde med Vidne 1 og Vidne
  171. På mødet var der kun fokus på materialet vedrørende Hvidovre Hospital. Materialet skulle bru-ges i banken. Det var ikke opdraget at undersøge likviditeten i Virksomhed ApS
  172. Da tiltalte havde afsluttet arbejdet i forhold til Hvidovre Hospital, kunne han i princippet godt have faktureret arbejdet. Foreholdt Vidne 3's mail af [19.] august 2019 (ekstrakten side 1786) og beskrivelse af projektet (ekstrakten side 1795) forklarede tiltale, at han mod-tog mailen med beskrivelsen. Det var, hvad han havde bedt om telefonisk. Da han udarbejdede samarbejdsaftalen, kommenterede han, at han ikke var ble-vet klogere på, hvad der skulle udføres, og at beskrivelsen ikke var præcis nok. Foreholdt sin mail af
  173. august 2019 (ekstrakten side 2062) forklarede tiltalte, at det var hans opfattelse, at Virksomhed ApS 2 skulle bruge sit netværk til at åbne døren hos Virksomhed A/S 2 for Virksomhed A/S
  174. Det kan efter hans opfattelse være mange penge værd at få åbnet døren hos en stor samarbejdspartner. Han vid-ste dengang ikke, at Virksomhed ApS 2 havde Virksomhed A/S 2 som kunde, herunder en betroet opgave til at finde entreprenører. Hvis han havde været bekendt hermed, ville han ikke have udfærdiget samarbejdsaftalen. Uden forbindelsen mellem Virksomhed ApS 2 og Virksomhed A/S 2 ville det efter hans opfattelse have været en helt legitim og sæd-vanlig aftale i branchen. Han har således før lavet lignende aftaler, men kan af hensyn til fortrolighed ikke svare på, hvor mange han har lavet. Foreholdt samarbejdsaftale mellem Virksomhed A/S 1 og Virksomhed ApS 2 (ekstraktens side 1690 ff.) forklarede tiltalte, at det var et krav, da man skulle konvertere til ejerandele, at det var Virksomhed ApS 2, der indgik aftalen. Konstruktionen gav mening i den forstand, at Virksomhed ApS 2 manglede penge, og pengene således kunne forudbetales. Det var åbenlyst, at Virksomhed ApS 2 ikke kunne garantere pro/ side 17 jektet, da det beroede på Virksomhed A/S 2, om de ville indgå samarbejdsaftale med Virksomhed A/S
  175. Derfor var der nødt til at være en bestemmelse om, at pengene enten skulle tilbagebetales, eller at Virksomhed A/S 1 fik ejerandele. Tiltalte spurgte ikke Vidne 3 ind til, hvad sandsynligheden var for, at Virksomhed ApS 2 kunne få Virksomhed A/S 1 med ind på projektet, og hvilke tråde de kunne trække i. Han faktatjekkede ikke sine klienter, især ikke når en klient havde introduceret ham til Virksomhed ApS
  176. Tiltalte havde kun kontakt med Vidne
  177. Han havde ikke kontakt med Virksomhed A/S
  178. Grunden til, at han berørte en mislighol-delsesbestemmelse var, at det med den beskrivelse ikke gav mening. Han kendte som nævnt ikke forholdet mellem Virksomhed ApS 2 og Virksomhed A/S
  179. Det var stan-dard at have en hemmeligholdelsesklausul. Havde parterne ikke bedt om det, havde han alligevel foreslået at skrive den ind. Han modtog en mail om, hvorvidt aftalen kunne angå Virksomhed ApS 1, men han svarede nej til det. Han hørte efterfølgende ikke mere om samarbejdsaftalen og vidste ikke, om den blev indgået. Ifølge sin interne tidsregistrering fulgte han den
  180. og
  181. august 2019 op på aftalen, men han hørte aldrig mere. Foreholdt gældsbrev mellem Virksomhed A/S 1 og Vidne 1 (ekstrakten side 1488) forklarede tiltalte, at han ikke har set gældsbrevet, og at det ikke er ham, der har udarbejdet det. Foreholdt gældsbrev mellem Virksomhed ApS 2 og Vidne 1 (ekstraktens side 1492) forklarede tiltalte, at han heller ikke har set det før. Foreholdt gældsbrev mellem Virksomhed ApS 1 og Virksomhed A/S 1 (ekstrakten side 1796) forklarede tiltalte, at han ikke har haft noget med gældsbrevet at gøre. Foreholdt sin mail af
  182. oktober 2019 (ekstrakten side 1118) forklarede til-talte, at Tiltalte 1 ringede til ham den pågældende dag og var meget usammenhængende og græd. Tiltalte 1 sagde, at Vidne 1 havde krævet bestikkelse af Vidne 2, der var bestyrelsesformand for Virksomhed A/S
  183. Tiltalte blev spurgt, om han kunne hjælpe. Tiltalte ringede derpå til Vidne 2, som redegjorde for sin samtale med Vidne 1, herunder at Vidne 1 havde sagt, at hvis de betalte nogle pen-ge, kunne de få opgaven hos Virksomhed A/S
  184. Han kendte Vidne 2 i forvejen og følte, at han kunne ringe til ham for at høre, om der var sket en misforståelse. Han talte endvidere med Vidne 1, som sagde, at han ikke ville skade Virksomhed ApS 2 og derfor havde tænkt sig at fratræde. Tiltalte ringede herefter til Tiltalte
  185. Efter sin samtale med Vidne 2 kom han i tanke om samarbejdsaftalen og tænkte, hvad der foregik. Tiltalte er ikke strafferetsadvokat men tænkte med det samme, at samarbejdsaftalen ville være ulovlig. Han sagde dette i forbindelse med sin samtale med Tiltalte 1, der sagde, at han ikke kendte noget til samarbejdsaftalen. Det var tiltaltes indtryk, at Tiltalte 1 ikke havde kendskab til samarbejdsaftalen. Tiltalte gjorde det meget klart, at det var en ulovlig aftale. Tiltalte 1 spurgte he-refter Vidne 3 til aftalen. Formuleringen ”fin mail” var udtryk for, at de havde un-dersøgt, at aftalen aldrig var blevet til noget. Det var ikke tiltalte, der bad Vidne 3 om at skrive mailen. Formuleringen ”dagen [var] endt bedre end den starte-de” henviste til, at det i begyndelsen så ud til, at Virksomhed ApS 2 ville miste Virksomhed A/S 2 som kunde. Tiltalte 1 havde reageret oprørt, da tiltalte fortalte om samarbejdsaf-talen. Foreholdt korrespondance af
  186. oktober 2019 (ekstraktens side 2072) / side 18 forklarede han, at han ikke svarede på de to første beskeder. Han havde talt med Tiltalte 1 i bilen og havde behov for at få afklaring et andet sted fra. Han vil-le derfor tale med Vidne 2, inden han talte med Vidne
  187. Han husker ikke, om han mødtes med Tiltalte 1 den
  188. oktober
  189. Han talte i hvert fald i telefon med ham flere gange den dag. Foreholdt korrespondance mellem Tiltalte 1 og Vidne 1 den
  190. oktober 2019 (ekstrakten side 1955 f.) forklarede tiltalte, at han ikke kender noget til deres korrespondance. Han kender ikke til noget ”skriv” , der skulle laves til Virksomhed A/S
  191. Foreholdt korrespondance mellem Tiltalte 1 og Vidne 3 den
  192. oktober 2019 (ekstrakten side 2003) forklarede tiltalte, at han havde et møde med Tiltalte 1 og Vidne 3 lørdag den
  193. oktober
  194. De holdt ikke mødet på Virksomhed 4's kontor på Rådhuspladsen, da han ikke havde styr på alarmen. De holdt i stedet møde hos Virksomhed ApS 2 på Adresse
  195. Til mødet var Tiltalte 1, Vidne 3 og ham selv. Tiltalte 1 og Vidne 3 fortalte, at de havde gennemsøgt Vidne 1's computer og kontor, og at de ikke kunne finde noget andet, end det udkast til samarbejdsaftale. Der var ikke et eksemplar, der var underskrevet. Mødet handlede også om, hvordan de ville håndtere situationen med Vidne 1's tilbud til Virksomhed A/S
  196. Det var tiltaltes opgave at sørge for, at Vidne 1 kom ud af Virksomhed ApS
  197. Tiltalte spurgte også til kontakten til Tiltalte 2, og Tiltalte 1 sagde hertil, at han havde spurgt Tiltalte 2, og at denne ikke kendte til samarbejdsaftalen. Tiltalte lavede ikke selv undersøgel-sen med Tiltalte
  198. Da han udarbejdede samarbejdsaftalen, kom Tiltalte 2 ikke med input. Tiltalte deltog i mødet med Virksomhed A/S 2 om mandagen den
  199. oktober
  200. Han var blevet hyret af Virksomhed ApS 2 som advokat. Planen var, at samarbejdet mel-lem Virksomhed A/S 2 og Virksomhed ApS 2 skulle forsætte. I forbindelse med Vidne 1's fratræden, var der en masse telefonsamtaler og mailkorrespondance. Tiltalte var færdig med opgaven i udgangen af året. Foreholdt faktura af
  201. december 2019 (ekstrakten side 1415 ff.) forklarede han, at som det fremgår heraf begyndte arbejdet med Virksomhed ApS 2 den
  202. juni
  203. Samarbejdsaftalen blev lavet den
  204. august
  205. Foreholdt vurdering vedrørende Hvidovre Hospital (ekstrakten side 1373 ff.) forklarede tiltalte, at han havde forstået det sådan, at banken ville have en ekstern vurdering. Banken fulgte ikke op på vurderingen over for ham. Opgaven var færdiggjort, da han havde udarbejdet notatet, hvilket også kan ses på fakturaen. Der var en fast pris på dette. Tiltalte hørte om den foreliggende sag i februar
  206. Virksomhed A/S 2's advokat kon-taktede Virksomhed 4 og fremlagde samarbejdsaftalen, der havde Virksomhed 4's logo på. Tiltalte redegjorde herefter over for Virksomhed 4 for, hvad der var fo-regået, og Virksomhed 4 vurderede, at der ikke var foretaget noget forkert. Sa-gen blev desuden omtalt i pressen, hvorefter advokatmyndighederne kontak-tede tiltalte og Virksomhed
  207. Tiltalte redegjorde på ny for forløbet, og advo-katmyndighederne lukkede herefter sagen. Han måtte fratræde hos / side 19 Virksomhed 4 på grund af medieomtale om sagen. Det havde han fuld forståelse for. Forespurgt til fratrædelsesaftalen med Vidne 1 forklarede tiltalte, at hans rolle var at rådgive Tiltalte 1 og Virksomhed ApS
  208. Vidne 1 havde sin egen advokat. Der var for-handlinger om fratrædelsesaftalen, som trak ud på grund af nogle ”knaster” . Det var vist ham, der skrev første udkast til fratrædelsesaftalen. ..." Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Vidnet forklarede, at han siden sin uddannelse som bygningsingeniør har arbejdet i byggebranchen. Han arbejder i dag som bygherrerådgiver og virksomhedskonsulent. Han blev for tre år siden skilt og bor i dag sammen med sin kæreste og hendes tre børn. Han stiftede Virksomhed ApS 2 i januar 2014 sammen med Tiltalte 1, som han havde arbejdet sammen med i Virksomhed
  209. De ejede hver 50 pct. af Virksomhed ApS
  210. I begyndelsen var der ingen fordeling af arbejdsop-gaverne, men fordelingen blev omsider sådan, at Tiltalte 1 tog sig mest af salg, og at han tog sig mere af administrationen. De havde begge fortsat salgs- og til-budsopgaver, og det var ikke så skarpt opdelt. I alle sager og opgaver, som havde betydning for Virksomhed ApS 2, blev vidnet og Tiltalte 1 involveret. De havde der-til et ugentligt møde på 2 timer, og holdt derudover bl.a. en gang om måne-den et heldagsmøde. På kontoret havde Tiltalte 1 og vidnet pladser over for hi-nanden i samme rum. Tiltalte 1 var dog ofte på farten, herunder på deres kontor i Jylland. Vidnet var der heller ikke hele tiden. I sommeren 2019 var Virksomhed ApS 2 presset på likviditeten. De havde en opgave for forsvaret, hvor der ville gå lang tid, før de fik betaling. Derudover havde de en sag vedrørende Hvidovre Hospital, hvor de var hyret til byggeledelse, og hvor de blev sat af projektet, så udbetalingerne stoppede. Virksomhed ApS 2 havde derfor et meget stort beløb ude at svømme. Både vidnet og Tiltalte 1 kendte situ-ationen og de drøftede sammen, hvordan de kunne skaffe penge, herunder om de skulle låne pengene. Vidne 3 var også med i møder om, at der skulle skaffes likviditet, og de blev enige om at spørge nogle entreprenører, om de kunne låne penge. Vidnets personlige økonomi var på det tidspunkt fornuftig, men han befandt sig i en skilsmisse og skyldte derfor i princippet sin ekskone 25 pct. af Virksomhed ApS
  211. Det gjorde, at Virksomhed ApS 2 blev kontaktet af banken, der indkaldte til et møde, hvor de fik at vide, at de ikke – ligesom tidligere – måtte overskride deres kassekredit. De vidste, at de ville være i overtræk i august og september
  212. De kontaktede derfor advokat Tiltalte 3 for at høre, hvordan man kun-ne få kapital ind i selskabet. Tiltalte 3 havde efter sigende reddet andre firmaer. Foreholdt gældsbreve (ekstraktens side 1552 f.) forklarede vidnet, at både vidnet og Tiltalte 1 skød 500.000 kr. ind i selskabet og undlod at få løn i en eller to måneder. Vidnet lånte pengene af sine forældre. Tiltalte 1 fortalte, at han lånte / side 20 beløbet af sin svigerfar. Det var kortsigtede lån, indtil de havde fundet mere permanente løsninger herfor. Så vidt han husker, var det Vidne 3, der la-vede gældsbrevene. Vidne 3 var en central del af ledelsen og selskabets kultur- og økonomiansvarlige. Virksomhed ApS 2 blev involveret i Byggeprojekt 1, efter at Tiltalte 1 gennem sit salgsarbejde havde en del dialog med Vidne 12 fra Virksomhed A/S
  213. Virksomhed A/S 2 havde tidligere haft en anden entreprenør og ville prøve noget nyt. Virksomhed A/S 2 var en vigtig kunde og de tænkte, at det kunne være deres blåstempling i bran-chen, hvis de samarbejdede med Virksomhed A/S
  214. Tiltalte 1 skulle følge sagen tæt, herunder have kontakten til Virksomhed A/S
  215. Foreholdt indstilling af entreprenør (ekstrakten side 121 ff.) forklarede han, at han ikke har set dokumentet før. Han var ikke med til udarbejdelsen heraf. Han kendte ikke Tiltalte 2 og kendte kun Virksomhed A/S 1 fra skilte. Der var en medarbejder i Virksomhed ApS 2, Vidne 6, som introdu-cerede ham for Tiltalte
  216. Vidne 6 ville gerne have, at han skulle mødes med Tiltalte
  217. Vidne 6 havde tidligere haft et godt samarbejde med Tiltalte 2 og mente, at Virksomhed A/S 1 kunne løfte opgaven på Byggeprojekt
  218. Det er vidnets opfattelse, at Tiltalte 1 mødte Tiltalte 2 i sommeren
  219. Vidnet havde et uformelt kaffemøde med Tiltalte
  220. Under dette møde nævnte han for Tiltalte 2, at de havde nogle likviditetsmæssige problemer, og Tiltalte 2 del-te, at de også havde udfordringer med banken, da de betalte negative renter. Vidnet mødtes med Tiltalte 2 på et senere tidspunkt, hvor han havde nogle folk med. Vidnet deltog for at høre, hvad Virksomhed A/S 1 var for et firma. Tiltalte 2 inviterede herefter vidnet på et nyt kaffemøde. Han havde forinden talt med Tiltalte 1 om, at de ville prøve at låne midler af en entreprenør. De vidste, at Virksomhed A/S 1 havde den form for likviditet. Spiren herfor var sat, da Tiltalte 2 for-talte om de negative renter. Vidnet spurgte derfor, om Tiltalte 2 ville låne dem to mio. kr. Vidnet havde ikke spurgt Tiltalte 2, uden at han havde aftalt det med Tiltalte
  221. Han mener, at Vidne 3 ikke var involveret på det pågældende tidspunkt. Tiltalte 2 svarede prompte, at han var indstillet på lånet. Tiltalte 2 sagde, at hvis Virksomhed A/S 1 fik opgaven på Byggeprojekt 1, behøvede Virksomhed ApS 2 ikke at tilbagebe-tale lånet på de to mio. kr. Vidnet følte sig meget presset på det pågældende tidspunkt både på grund af sin skilsmisse og problemerne med likviditeten. Vidnet kontaktede derpå Tiltalte 1, som var i sit sommerhus i Sverige. Tiltalte 1 sad i et skydehus på grunden. Da han fortalte det, brød Tiltalte 1 spontant i gråd og sagde flere gange: ”Er det virkelig rigtigt?” . Vidnet sagde, at Tiltalte 2 havde til-budt, at de ikke behøvede at betale pengene tilbage, hvis Virksomhed A/S 1 fik projektet på Byggeprojekt
  222. Tiltalte 1 svarede herpå, at ”det kan vi sagtens finde ud af” . De talte om, at det kunne de sagtens styre, og at de var indstillet på, at Tiltalte 2 skulle konkurrenceudsættes på lige vilkår, og at det bare var en bonus for dem, hvis Tiltalte 2 ville ”vinde” . Vidnet var ikke inde over indstillingen af entreprenørerne, og han ved ikke, om det påvirkede indstillingen. Pengene fra Tiltalte 2 skulle ydes som et lån, og de skulle arbejde videre med indstillin-gen. De sagde, at hvis Virksomhed A/S 1 ikke fik opgaven, måtte lånet konver-teres til ejerandele. Så vidt han husker, var det Tiltalte 1, der fandt på den kon- / side 21 struktion. Tiltalte 2 kom ikke med nogen skitse for, hvordan lånet skulle hænge sammen. Foreholdt mail af
  223. august 2019 fra Vidne 3 til advokat Tiltalte 3 (ekstrakten side 1786) forklarede vidnet, at det var på baggrund af en drøf-telse med Vidne 3, at advokat Tiltalte 3 blev inddraget. Det var Vidne 3, der foreslog, at de skulle have noget på skrift, så der ikke var tvivl om, hvad der var aftalt. De have tidligere været i dialog med advokat Tiltalte 3 om, hvor-dan de kunne skaffe penge. Vidnet opfordrede Vidne 3 til at kontakte advokat Tiltalte 3 for at få det dokument, de kunne bruge. Forholdt samarbejdsaftale (ekstrakten side 117 ff.) forklarede vidnet, at det er vidnets Initialer , der fremgår af aftalen. Tiltalte 2 sagde på et tidspunkt, at han havde brug en form for sikkerhed, så de kunne få pengene tilbage, hvis de nu ikke fik opgaven. Den sikkerhed, de kunne stille, var, at Tiltalte 2 kunne få en ejerandel i Virksomhed ApS
  224. Vidnet talte meget med Tiltalte 1 om, hvor stor andelen skulle være. Tiltalte 2 ville dog have halvdelen af Virksomhed ApS 2 eller pengene tilba-gebetalt. Vidnet formoder, at det var Tiltalte 2 selv, der havde lavet de røde mar-keringer i aftalen. Beløbet blev aftalt til seks mio. kr. som følge af, at Tiltalte 2 ville have halvdelen, og Virksomhed ApS 2 på det tidspunkt var værdisat til 12 mio. kr. Der blev ikke lavet noget særskilt vedrørende ejerandelene. Vidnet og Tiltalte 1 har en ejerskabsaftale, der regulerer, hvad der skal ske, når der skal nye person ind. Foreholdt underskrifter dateret den
  225. august 2019 på sidste side af samarbejdsaftalen (ekstrakten side 120) forklarede han, at det er ham selv, der skrev under på samarbejdsaftalen. Tiltalte 1 skrev ikke under selv, men de brugte en indscannet underskrift, da Tiltalte 1 ikke havde haft mulighed for at komme forbi kontoret for at underskrive. Tiltalte 1 sagde, at han bare skulle bruge den indscannede underskrift. De havde en lidt dårlig praksis med at bruge indscannede underskrifter, såkaldte tilbudsunderskrifter, og Tiltalte 1 har brugt vidnets tilbudsunderskrift et utal af gange. Det er sjældent, at vidnet brugte Tiltalte 1's tilbudsunderskrift. Samarbejdsaftalen blev med de pågældende under-skrifter sendt til Tiltalte
  226. Vidne 3 oplyste efterfølgende, at pengene var gå-et ind på kontoen. Vidnet husker ikke, om Tiltalte 2 underskrev aftalen. Vidnet underskrev samarbejdsaftalen på Adresse 3 den
  227. august
  228. Aftalen blev ikke tilbagedateret. De brugte Tiltalte 1's tilbudsunderskrift den
  229. august
  230. Det var vist Vidne 3, der opbevarede dokumentet i mellemtiden. Grunden til, at de brugte Tiltalte 1's tilbudsunderskrift var, at de havde tidspres. Det undre-de vidnet, hvorfor det ikke var vigtigt for Tiltalte 1 at komme forbi for at underskrive dokumentet, da Tiltalte 1 godt vidste, at de havde brug for de to mio. kr. Foreholdt kontooplysninger (ekstraktens side 312) forklarede han, at det kan passe, at de to mio. kr. gik ind på kontoen den
  231. august
  232. Tiltalte 1 var opmærksom på, hvor pengene kom fra, og hvad der foregik. Pengene kom fra Virksomhed A/S
  233. Det var ikke vidnet, der satte de to mio. kr. ind. Foreholdt gældsbrev (ekstrakten side 1796) forklarede han, at han ikke kender til doku- / side 22 mentet. Det er vidnets underskrift, men han husker ikke dokumentet. Foreholdt sin besked af
  234. august 2019 kl. 12.38 (ekstrakten side 1938) forklarede han, at beskeden vedrører brug af Tiltalte 1's tilbudsunderskrift på samar-bejdsaftalen. Foreholdt sin besked af
  235. august 2019 (ekstrakten side 1939) forklarede han, at han underrettede Tiltalte 1 om, at pengene var gået ind på kontoen. Vid-net havde som nævnt selv fået besked fra Vidne
  236. Pengene er ikke ef-terfølgende blevet tilbagebetalt til Tiltalte 2, og der er ikke sket en andelsover-dragelse. Efter overførslen lykkedes det Virksomhed ApS 2 at komme i plus på konto-en og [undgå] problemer med banken. Forespurgt til Vidne 2 forklarede vidnet, at Vidne 2 var en gammel ven. Vidnets daværende kone og Vidne 2's kone havde læst sammen og haft en virksomhed sammen, og de havde bl.a. passet hinandens børn. Vidne 2 havde købt sig ind i Virksomhed A/S 5/Virksomhed A/S
  237. I forbindelse med skilsmissen fik vidnets daværende kone hjælp af Vidne 2 i forhold til skilsmissepapirerne og havde deri lavet nogle formuleringer, som førte til lidt uoverensstemmelser mellem ham og Vidne
  238. Vidnet inviterede derfor efter skilsmissen Vidne 2 på en kop kaffe, hvor de kunne få talt ud. Mødet fandt sted den
  239. oktober
  240. De snakkede om alle mulige private ting. Det kom også ind på noget forret-ningsmæssigt. Han sagde til Vidne 2, at de havde en fælles interesse, da Virksomhed A/S 5 var i spil vedrørende én af byggefelterne på Byggeprojekt
  241. Han fortalte Vidne 2, at Virksomhed A/S 5 ikke lå så godt i forhold til at blive valgt til projektet. Det havde vidnet erfaret af Tiltalte 1, der havde sagt, at Virksomhed A/S 5 var for dyre. Vidne 2 sagde, at sagen havde deres udelte interesse, og at de var interesseret i alle informationer om projektet. Vidnet svarede herpå, at sådan noget kommer til at koste. Vidne 2 sagde, at de ikke kunne gå ind på det, og de talte herefter om noget andet. I døren fik han et ordentligt kram af Vidne 2, og så var det det, troede han. Bemærkningen om, at ”det koster” , var alene ment som en kæk bemærkning til en gammel ven. Det hele var en stor misforståelse. Foreholdt korrespondance af
  242. oktober 2019 (ekstraktens side 1955) forklarede han, at han blev ringet op af Tiltalte 1 dagen efter mødet med Vidne
  243. Tiltalte 1 fortalte ham, at Vidne 2 havde sagt til Virksomhed A/S 2, at vidnet havde tilbudt at give in-formationer mod at få betaling. Tiltalte 1 sagde, at de måtte finde en løsning, og at Vidne 2 havde foreslået, at hvis vidnet trak sig fra Virksomhed ApS 2, så var der ikke noget problem. Vidnet gik fuldstændig i chok, men han var indstillet på at gøre alt for at redde Virksomhed ApS
  244. Han var godt klar over, at de havde den på-gældende aftale med Tiltalte 2, og de var ikke interesseret i, at det kom frem. Han talte på det tidspunkt ikke med Tiltalte 1 om samarbejdsaftalen, men de vid-ste godt, at den var der. De talte om, at det gjaldt om at fastholde Byggeprojekt 1, og han var indstillet på at trække sig fra Virksomhed ApS 2, hvis det i så fald kunne fortsætte med Tiltalte
  245. Vidnet ringede til Vidne 2 den
  246. oktober
  247. Han troede på pågældende tidspunkt, at de var venner og han mente, at Vidne 2 havde tolket deres samtale forkert. Vidnet tryglede Vidne 2 / side 23 om at gå tilbage til Virksomhed A/S 2 og Vidne 12 og sige, at det hele var en misforståelse. Foreholdt SMS-korrespondance den
  248. oktober 2019 (ekstraktens side 1842) forklarede han vedrørende Adresse 2, at det var Tiltalte 1's priva-tadresse. Det var på mange måder et mærkeligt møde. Vidne 3 var også til stede. Da vidnet trådte ind hos Tiltalte 1, blev han bedt om at slukke mobiltele-fonen og lægge den i køkkenet. Han satte sig på en taburet, og Tiltalte 1 fortalte herefter om, hvordan hans eftermiddag havde været, herunder at advokat Tiltalte 3 havde vist ham samarbejdsaftalen og sagt, at den var voldsomt proble-matisk. Tiltalte 1 havde derpå kontaktet Tiltalte 2, og Tiltalte 1 fortalte, at han havde ta-get sin kones bil til Virksomhed A/S 1's adresse i By
  249. Tiltalte 1 tog ikke sin egen bil, da den havde installeret sporing. Tiltalte 1 fortalte videre, at Tiltalte 2 og ham havde fjernet samarbejdsaftalen i en mappe, og at de slettede alle mails om samarbejdet med Tiltalte
  250. Tiltalte 1 havde lavet gule sedler, hvor der fremgik dato og klokkeslæt på mails, som vidnet og Vidne 3 skulle slette. Vidnet fik fire gule sedler. Aftalen var, at de skulle stå sammen om tingene. De skulle slette det hele. Advokat Tiltalte 3 havde oplyst Tiltalte 1 om, at der var en strafferamme på op til fire år. Vidnet og Tiltalte 1 havde været klar over, at samarbejdsaftalen ikke skulle komme frem, men de var ikke klar over strafferammen. Det var nyt for dem alle, og det gik op for dem, at de havde gjort noget dumt. Indtil da havde de brugt meget tid på at overbevise hinanden om, at det ikke var så slemt. De aftalte videre på mødet, at vidnet skulle købe en printer, da de ikke skulle printe på firmaets printer, og at de skulle udfærdige nogle lånedokumenter, der gjorde, at pengeoverførslen af den
  251. august 2019 skulle laves om til at være et lån fra vidnet til Virksomhed ApS 2 og fra Tiltalte 2 til vidnet. Det var ikke en konstruktion, som vidnet fandt på, men det var noget, Tiltalte 1 havde fundet på sammen med Vidne
  252. De var klar over, at de gamle dokumenter ikke var lovlige, og at det ikke ville se pænt ud, at Tiltalte 2 havde lånt Virksomhed ApS 2 penge. Fore-holdt kvittering af
  253. oktober 2019 for printer og foto af printer (ekstraktens side 1501 og 1504) forklarede han, at det var den printer, som han den efterfølgende dag købte. Han havde fået at vide, at han skulle destru-ere printeren, men han gjorde det ikke. De fire gule sedler findes ikke mere. Foreholdt gældsbrev (ekstraktens side 1488) forklarede han, at gældsbrevet skulle dække over indbetalingen den
  254. august 2019 fra Virksomhed A/S
  255. Do-kumentet blev udfærdiget den
  256. oktober 2019 og dateret bagud. Det blev udfærdiget på vidnets computer. Det var Tiltalte 1 og vidnet, der udfærdigede dem, og Tiltalte 2 underskrev den dagen efter om aftenen på en parkeringsplads foran Virksomhed A/S
  257. Vidnet og Tiltalte 2 talte om, at det var en møgsag, og at de nok skulle få det hele til at lykkedes. Det var røgslør. Det vidste Tiltalte 1, Vidne 3 og Tiltalte
  258. Tiltalte 2 vidste godt, at dokumentet var tilbagedateret. Han læste afta-len kort igennem og underskrev på køleren af sin bil. Foreholdt gældsbrev (ekstrakten side 1492) forklarede han, at dokumentet blev lavet samtidig med det andet gældsbrev. Det er originale underskrifter på gældsbrevet og han overværede, hvordan Tiltalte 1 underskrev. De lavede to lånedokumenter vedrø-rende både Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 1, da pengene var indbetalt til hol/ side 24 dingselskabet. De var derfor i tvivl om, hvorvidt det skulle være det ene eller andet selskab. I forbindelse med skilsmissen indgik han en bodelingsaftale med sin daværende kone. Aftalen indebar, at hun gennem en periode på 5 år fik et beløb og herefter en restbetaling, så det svarede til de 25 pct. af selskabet. De havde ikke midler til at foretage bodelingen på en anden måde. Han husker ikke, om hustrubidrag var en del af aftalen eller skulle betales udover. Forevist aftale om overdragelse af ejeranparter (ekstraktens side 1529 ff.) forklarede vidnet, at han blev købt ud af selskabet. I forbindelse med forhandlingerne herom havde han sin egen advokat, og Virksomhed ApS 2 brugte advo-kat Tiltalte
  259. I begyndelsen var de meget enige om, hvordan fratrædelsen skulle foregå. I december gik tingene i hårdknude. De aftaler, de havde lavet, hvor de begge to kunne se hinanden i øjnene, blev mere og mere udvandet. Den største forhindring var vidnets mulighed for at drive forretning fremad-rettet og bruge sine eksisterende kunder. Foreholdt aftalens pkt. 4.1 forklare-de han, at det var væsentligt for vidnet ikke at hæfte for gælden på to mio. kr. til Tiltalte
  260. Han ville ikke tage risikoen for, at Tiltalte 2 med gældsbrevet kunne komme efter ham og bede om pengene. Fratrædelsesaftalen blev ikke over-holdt. Virksomhed ApS 2 blev smidt af Byggeprojekt 1 20 dage efter at fratrædelsesaftalen blev underskrevet. Vidnet har i samråd med sin advokat beslut-tet ikke at rejse et krav mod Virksomhed ApS 2, da det ikke gav mening. Det er korrekt, at han skrev til Tiltalte 1 vedrørende fratrædelsesaftalens overhol-delse, og at han forsøgte at ringe. Han husker ikke, hvad han skrev til Tiltalte
  261. Vidnet var godt klar over, at sagen vedrørende Virksomhed A/S 1 var begyndt at rulle, og han havde hørt, at Tiltalte 1 over for medarbejderne havde lagt hele skyl-den over på vidnet. Foreholdt sms-korrespondance i perioden 12.-
  262. februar 2020 (ekstrakten side 1334 f.) forklarede han, at han ikke ved, hvorfor han skrev det til Tiltalte
  263. Han var interesseret i at komme i dialog med Tiltalte
  264. Der lå ikke andet i beskederne, end at han gerne ville i dialog. Formuleringen ”du skal holdes fri eller ej” handlede om, at han var indstillet på at tage hele skraldet og finde en løsning for at se, hvordan Virksomhed ApS 2 kunne overleve. Det, at Tiltalte 1 havde fralagt sig hele ansvaret og givet ham skylden for det hele, gav ham ikke motivation til at tage mere af skraldet, end han gjorde. Han var rystet over den måde, Tiltalte 1 agerede på. Vidnet mener ikke, at hans forklaring i dag havde været en anden, hvis han havde fået pengene. Vidnet var bare en desperat mand og ville i kontakt med Tiltalte 1, for at komme videre. Han havde mistet alle sine penge og sin virksomhed. Vidne 6 kendte kun til, at de havde lånt penge af Tiltalte
  265. Vidnet har været til afhøring om sagen i alt fem gange. Det er korrekt, at der oprindeligt var to sigtelser. Sigtelse nr. 2, der vedrørte forholdet med Vidne 2, kunne vidnet ikke vedkende. Han havde forklaret sig til politiet og redegjort for, hvad der var sket. Hun kunne kun erkende forhold
  266. Der skete ikke yderligere ved forhold
  267. Ved den første reelle afhøring blev han gjort / side 25 bekendt med, at sagen vedrørende forhold 1 kunne køre som en tilståelses-sag. Det var enten samme dag eller dagen efter, at han blev anholdt. Han ville gerne tilstå og sagde efter samråd med sin advokat, at han ville lægge korte-ne på bordet. Han fik ikke at vide, at forhold 2 var opgivet. Foreholdt afhøringsrapport af
  268. august 2020, side 3, de første tre afsnit (ekstrakten side 1041), forklarede han, at han ikke vil bestride, at han har forklaret således til politiet. Han kunne ikke huske gældsbrevet. Han formo-der, at Vidne 3 lavede udkastet hertil, men han kan ikke sige det med sikkerhed. Som han husker det, blev samarbejdsaftalen sendt den
  269. august 2019 og ik-ke den
  270. august
  271. Han ved ikke, hvilken dialog Vidne 3 havde med advokat Tiltalte 3 om samarbejdsaftalen på daværende tidspunkt. Han formoder, at Vidne 3 har talt med Tiltalte 2 om, hvad der skulle stå i samarbejdsaftalen. Vidne 3 var en central person. ..." Vidne 12 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Vidnet forklarede, at han var ansat i Virksomhed A/S 2, hvor han var ansvarlig for danske ejendomsinvesteringer og byggeprojekter, herunder Byggeprojekt
  272. Samarbejdet med Virksomhed ApS 2 kom i stand via omveje. Virksomhed A/S 2 havde såle-des været investor i forbindelse med Byggeprojekt 2 og havde deri-gennem et godt indtryk at Person 2, der stod for det projekt. De ville gerne have Person 2 til at køre Byggeprojekt
  273. Vidne 11 havde en samar-bejdspartner, der hed Person 14, der var ansat i Virksomhed ApS
  274. De løb ind i problemer med den totalentreprenør, Züblin, som de oprindeligt have udvalgt. De endte med at engagere Virksomhed ApS 2, fordi de havde en anden måde at levere bygherrerådgivning på, og de brugte Virksomhed ApS 2 som ”sand-hedsvidne” i forhold til de ting, Züblin rådgav dem om. En dag stod de uden totalentreprenør, og Virksomhed ApS 2 hjalp dem herefter med at levere en plan B for byggeriet, hvor bl.a. bygherreorganisationen skulle opgraderes, og projektet skulle uddeles til forskellige entreprenører på de fem byggefelter frem for én totalentreprenør, som de oprindeligt havde forudset. De så dengang umiddel-bart flere fordele end ulemper ved denne tilgang. Det var en større proces, da der skulle udvælges entreprenører. Det var Tiltalte 1, der var frontmanden herfor. Der var herudover en række rådgivere. Man lavede en ret detaljeret gennem-gang for, hvilke entreprenører, der kunne bruges på projektet. Team var en forkortelse for: Virksomhed A/S 2 Projektledelse Byggeprojekt
  275. Team agerede på vegne af byg-herren og kom med anbefalinger til bygherren. Det var Virksomhed A/S 2, der besluttede, hvem der sad i Team. Det var udpeget en række personer. Person 2 var projektdirektør, men Person 2 oplevede, at han kom mere og mere på dybt vand, hvorfor Tiltalte 1 kom mere og mere ind og sidde ved siden af Person 2, næ-sten som en slags COO. Person 2 refererede mere opad, og Tiltalte 1 arbejdede me-re ned i organisationen. I august 2019 skulle der laves en indstilling til valg af entreprenører med en præsentation, herunder med skriftligt materiale. Han / side 26 ved ikke, hvem der var pennefører for det, men han vil tro, at det var Virksomhed ApS 2, der lavede det meste arbejde. Virksomhed ApS 2 tog mere over på den del. Foreholdt oversigt over navne i indstillingen (ekstrakten side 1632) forklare-de vidnet, at det kan passe, at kernegruppen i Team var nogenlunde således sammensat. Person 3, Person 6 og Person 15 var alle fra Virksomhed ApS 2 sammen med Tiltalte
  276. Han modtog indstillingen forud for ud-vælgelse af entreprenører til byggefelterne. De dobbelttjekkede ikke indstil-lingerne af entreprenører. Det ville have været usædvanligt at have et sådant ekstra lag af rådgivere til at tjekke bygherrens rådgiver. Det er korrekt, at Virksomhed A/S 1 blev indstillet til byggefelterne 1.19, 1.20 og 1.21, dvs. ca. halvdelen af byggefelterne. I oktober 2019 – efter indstillingen af entreprenører – fik Virksomhed A/S 2 en henven-delse fra Vidne 2, der var bestyrelsesmedlem i Virksomhed A/S
  277. Vidne 2 oplyste, at der foregik urent trav, idet Vidne 1 skulle have tilbudt Virksomhed A/S 3 at blive valgt som entreprenør på Byggeprojekt 1, hvis Virksomhed ApS 2 modtog penge af Virksomhed A/S
  278. Det skete på et tidspunkt, hvor de var afhæn-gige af, at processen fortsatte. De gav Tiltalte 1 en chance for at komme ind og forklare sig. Tiltalte 1 mødte sammen med advokat Tiltalte
  279. Efter mødet gav de Tiltalte 1 ”benefit of the doubt” og lod Virksomhed ApS 2 forblive på projektet. Foreholdt sms-korrespondance (ekstrakten side 1955) forklarede han, at aftalen efter mødet var, at Vidne 1 skulle købes ud af Virksomhed ApS 2, da de ikke kunne leve med, at Vidne 1 fortsat havde noget med Virksomhed ApS 2 at gøre. Der skulle således ske en ændring i organisationen. Vidne 2 havde givet udtryk for, at Vidne 1 efter hans opfattelse havde ageret alene. Desuden var Tiltalte 1 meget påvirket af det, og de vurderede, at det virkede ægte. De besluttede sig herefter at arbejde videre med Virksomhed ApS
  280. Forevist betinget totalentreprisekontrakt (ekstrakten side 39 ff.) forklarede vidnet, at kontrakten med Virksomhed A/S 1 var klar til underskrift hos Virksomhed A/S 2, men den var endnu ikke underskrevet. Vidnet chef Virksomhed A/S 2's ejendomsdirektør, Vidne 13, blev kontaktet af politiet med oplysning om, at en whistle-blower i Virksomhed ApS 2 havde fortalt om en samarbejdsaftale mellem Virksomhed ApS 2 og Virksomhed A/S 1, hvorefter de mod betaling ville blive entreprenør på Byggeprojekt
  281. Så vidt han husker, var samarbejdsaftalen under-skrevet af henholdsvis Tiltalte 1, Vidne 1 og Tiltalte
  282. Forespurgt til, om vidnet var sikker på, at den var underskrevet af Tiltalte 2, forklarede vidnet, at han ikke var sikker og henviste til den version af samarbejdsaftalen, der var vedlagt anmeldelsen til politiet. Efter oplysningen fra whistle-blowe-ren kunne de ikke længere leve med Virksomhed ApS 2's involvering i Byggeprojekt
  283. De indkaldte Tiltalte 1 til et møde og afsluttede samarbejdet. Totalent-reprisekontrakten med Virksomhed A/S 1 blev heller ikke underskrevet. Herefter overtog Sweco projektet, som i dag er under opførsel. Der lå ikke en skriftlig aftale med Virksomhed ApS 2 om bygherrerådgivning. Det var meningen, at samarbejdet skulle formaliseres på et tidspunkt, men der kom / side 27 hele tiden vigtigere ting. De havde på forhånd aftalt en pris for konsulentbistanden og havde en konsulentkontrakt liggende. ..." Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Vidnet forklarede, at han er uddannet revisor og tidligere har været partner i store revisionsvirksomheder. Siden 2009 er han professionelt bestyrelsesmedlem, herunder i Virksomhed A/S 3 og Virksomhed A/S 5, hvor han ejer en andel. I 2019 var han bestyrelsesformand i Virksomhed A/S
  284. De havde et muligt engage-ment på Byggeprojekt 1, hvor de dog først skulle ”vinde” en entreprenøropgave. Vidnet kendte tidligere alene Tiltalte 1 af omtale. Han kendte Virksomhed ApS 2 og Vidne 1, da vidnets kone og Vidne 1's daværende kone var studie-kammerater. På et tidspunkt havde han et tæt venskab med Vidne 1, men de se-nere år blev det lidt mere sporadisk. Vidnet fik en henvendelse fra Vidne 1 i slut-ningen af oktober 2019, da Vidne 1 gerne ville mødes med ham snarest. Vidne 1 vil-le drøfte noget, der havde deres fælles interesse, og Vidne 1 sagde, at vidnet skulle holde mødet med ham i en snæver kreds. Mødet fandt vist nok sted den
  285. oktober 2019 hos Virksomhed ApS
  286. Vidne 1 viste først vidnet rundt, og de tog herefter en kop kaffe i et mødelokale. De talte indledningsvis om løst og fast, herunder om Vidne 1's skilsmisse, og de talte herefter om forretning. Vidne 1 sagde, at det handlede om Byggeprojekt 1, som havde relation til både Virksomhed A/S 3 og Virksomhed A/S 5, der indgår i et konsortiesamarbejde. Vidnet oplyste, at de var meget interesseret i projektet, og at de var kapable til at udføre opga-ven. Det næste Vidne 1 sagde, var noget i retning af: ”Hvis Virksomhed ApS 2 får et fee, så får Virksomhed A/S 3 opgaven på Byggeprojekt 1” . Det blev han paf over, og han be-tragtede det potentielt som noget kriminelt. Vidnet sagde, at de ikke kunne medvirke til det, og de kun ville vinde på kommercielle vilkår. De talte heref-ter om lidt almindeligheder, hvorefter han forlod mødet. Vidnet har aldrig før oplevet noget lignende og var dybt rystet. Han diskute-rede herefter tilbuddet med Virksomhed A/S 3's medejer Person 16 og ledelsesmedlemmerne Person 17 og Person 18, som be-kræftede ham i, at det ikke var normalt. De drøftede, hvad de skulle gøre. Kommercielt var de interesseret i at vinde og ville ikke ødelægge deres chan-cer herfor, men på den anden side syntes de, at tilbuddet var etisk og moralsk forkasteligt. Principielt behøvede de ikke at gøre mere, men de havde det dårligt med det, herunder at Virksomhed A/S 2 fortsatte samarbejdet med en korrupt rådgi-ver. Vidnet drøftede det også med en personlig ven, som er partner i et stort advokatfirma. Efter at de havde sovet på det, talte de sammen i kredsen og aftalte, at de ville rettelse henvendelse til Virksomhed A/S 2 for at fortælle dem om det. Vidnet ringede om eftermiddagen til Vidne 13 fra Virksomhed A/S 2, men fik i første omgang ikke fat i ham. Da Vidne 13 ringede tilbage senere ved kl. 16-17-ti-den, forelagde vidnet ham situationen. Vidne 13 sagde derpå, at han straks vil-le følge op og ville sætte Vidne 12 ind i sagen. Efterfølgende ringede Vidne 12 og bad vidnet om at komme til et møde fredag morgen / side 28 kl. 08.00 med deltagelse af Vidne 12 og Tiltalte 1, hvor vidnet skulle forelæg-ge sin oplevelse. Vidnet blev senere samme dag ringet op af Vidne
  287. Vidnet tog i starten ikke telefonen, men de talte senere sammen. Han husker ikke, hvem der ringede. Vidnet havde downloaded en app til at optage samtalen, hvilket han aldrig før har gjort, men han var nervøs for, at han blev bragt ind i en sag, og at det mediemæssigt kom dem til skade. Vidne 1 var under samtalen me-get oprørt og sagde, at der var sket en misforståelse, men vidnet fastholdt hændelsesforløbet over for Vidne
  288. Vidne 1 sagde flere gange, at ”du ødelægger mig” . På et tidspunkt sagde Vidne 1, at han ikke ville sige, at vidnet løj, men Vidne 1 bad ham alligevel om at trække sit udsagt tilbage. Vidnet har udleveret lydfilen til politiet. Under mødet med Vidne 1 havde vidnet fået det indtryk, at Vidne 1 handlede alene, og at han ikke havde inddraget andre. Foreholdt politi-ets gengivelse af telefonsamtalen med Vidne 1 (ekstrakten side 1212) ad 28.00 min. forklarede vidnet, at det lyder som en korrekt gengivelse, og at det un-derstøttede vidnets indtryk af, at Vidne 1 handlede alene. Foreholdt sin mail til Vidne 12 (ekstrakten side 1215 ff.) for-klarede vidnet, at der ikke er andre versioner af mailen. Vidne 1 spurgte, om de ville vinde opgaven mod et fee. Det var ikke noget med, at oplysninger kom-mer til at koste eller lignende. ..." Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Vidnet forklarede, at han er uddannet revisor og bl.a. har en HD i regnskab. Han blev ansat i Virksomhed ApS 2 i september
  289. Han var ansat i ca. 3 år og hav-de indtil sin fratrædelse samme stilling som selskabets kultur- og økonomiansvarlige. I sommeren 2019 var der stor efterspørgsel efter Virksomhed ApS 2's ydelser, men de havde svært ved at få tingene til at hænge sammen økonomisk, navnlig selskabets likviditet. Virksomhed ApS 2 havde været involveret i en op-gave på Hvidovre Hospital, som blev stoppet. For at skaffe øget likviditet havde de dialog med banken over flere gange for at udvide kreditrammen. Da banken ikke vil være med til en udvidelse, lavede de forskellige analyser. De havde også dialog med enkelte ansatte om udskydelse af bonus. Der blev også arbejdet på, om der kunne komme en ny investor. Foreholdt gældsbreve (ekstrakten side 1552 og 1553) forklarede vidnet, at både Vidne 1 og Tiltalte 1 skød 500.000 kr. ind i selskabet og tilbageholdt løn. Så vidt han hus-ker, lånte både Vidne 1 og Tiltalte 1 pengene hos familie. Advokat Tiltalte 3 blev hyret ind i sommeren
  290. Virksomhed ApS 2 prøvede at undgå en betalingsstandsning, og Vidne 1 havde en dialog med nogle i hans net-værk, der havde anbefalet advokat Tiltalte 3, som efter sigende skulle være god til at forhindre konkurser. Vidnet var derfor sammen med Vidne 1 til et møde hos advokat Tiltalte 3, hvor de forklarede Tiltalte 3, hvilken virksomhed Virksomhed ApS 2 var, og hvilken situation de stod i. Vidnet sendte advokat Tiltalte 3 nog-le dokumenter, som denne satte sig ind i. Det fremgik bl.a. af dokumenterne, / side 29 hvilke indtægter de forventede at have, og hvilke udfordringer de stod med. Foreholdt mails af
  291. juni 2022 (ekstrakten side 2182) forklarede han, at det er dokumenter, som han sendte advokat Tiltalte
  292. Der fremgik heraf det overordnede likviditetsbudget med de forventede indtægter, de havde, og den seneste udskrift fra deres økonomisystem. De havde opgjort et krav ved-rørende Hvidovre Hospital, som vidnet mener, at de sendte med. Foreholdt Virksomhed ApS 2's likviditet 2019/2020 (ekstrakten side 2186) forklarede han, at det var et forsøg på at forklare konteksten for budgetterne. Det er vidnet, der har udarbejdet notatet. Foreholdt bilaget side 2 angående Virksomhed A/S 2Byggeprojekt 1 (ekstrakten side 2187) forklarede han, at 61 mio. kr. var omsætningshonora-ret fra Virksomhed A/S
  293. Han husker det således, at de på mødet med advokat Tiltalte 3 drøftede, at de var på opgaven, og hvad tidsperspektivet herfor var. Advokat Tiltalte 3's rolle i den henseende var, at de gerne ville undgå en betalings-standsning, og at det derfor var en god idé at tage fat i en advokat. Der var mange aspekter, de skulle have styr på, herunder at styre virksomheden på forsvarlig måde og tage hensyn til ansatte og leverandører. Det var også med henblik på, at hvis de skulle have en investor, ville de stå godt med en advo-kat til at styre den proces. Foreholdt vurdering vedrørende Hvidovre Hospital (ekstrakten side 1373) forklarede vidnet, at det var fornuftige nyheder, de fik fra advokat Tiltalte 3 om deres tilgodehavende vedrørende Hvidovre Hospital. Det var tanken, at de skulle bruge dokumentet i forbindelse med en forhandling om likviditet. De overvejede herunder et bankskifte, hvor det ville være relevant, om der var en forventning om, at pengene kom ind. Foreholdt mail af
  294. august 2019 (ekstraktens side 2054) forklarede han, at den långiver/investor, der var fundet, var Tiltalte 2 fra Virksomhed A/S
  295. Vidnet havde mailet med Tiltalte 2 og deltaget i et møde med ham. Han husker ikke, om mødet var inden den pågældende mail, men det vil han me-ne. Han vidste ikke, hvordan Tiltalte 2 og Virksomhed A/S 1 var kommet ind i bille-det, da det var Vidne 1, der havde fundet frem til ham. Foreholdt mail af
  296. august 2019 (ekstrakten side 1786) og dertil vedhæfte-de beskrivelse af ”projektet” (ekstrakten side 1795) forklarede han, at det er ham, der har skrevet mailen, og at han lavede beskrivelsen af ”projektet” sammen med Vidne 1 i et mødelokale. Virksomhed ApS 5, var et selskab, der var under Virksomhed ApS
  297. Virksomhed ApS 5 havde tidligere indeholdt Virksomhed ApS 2's udviklingsaktivite-ter, men efter at de sammen med en samarbejdspartner havde stiftet et nyt selskab med nye udviklingsaktiviteter, var selskabet Virksomhed ApS 5 frit. Formuleringen "Der er tale om et fee til tilvejebringelse af et projekt" betød så vidt han havde forstået, at hvis de sørgede for, at Virksomhed A/S 1 ville få et projekt, så udløste det en betaling på seks mio. kr. Foreholdt mailkorrespon-dance (ekstrakten side 2062) og samarbejdsaftale (ekstrakten side 2172) for-klarede han, at han havde talt med Vidne 1 om at ændre samarbejdsaftalen, så det var Virksomhed ApS 1 og ikke Virksomhed ApS 2, der var lavet aftale med / side 30 Virksomhed A/S
  298. Det handlede så vidt han huskede om strukturen i forhold til hol-dingselskabet og datterselskaberne. Det gav bedst mening for dem, at det lå der. Så vidt han husker, sendte advokat Tiltalte 3 ikke noget udkast af samarbejdsaftalen med Virksomhed ApS
  299. Vidnet ændrede selv navnet, så der stod Virksomhed ApS 1 som i samarbejdsaftalen (ekstrakten side 117). Han ændrede ikke andet end navnet. Foreholdt mailkorrespondance (ekstrakten side 1790) forklarede vidnet, at han ikke husker, hvilke bemærkninger Tiltalte 2 havde til dokumentet. Foreholdt samarbejdsaftalen, sidste side (ekstrakten side 120), forklarede han, at han ikke modtog en version af samarbejdsaftalen, hvor Tiltalte 2 havde skrevet un-der, og han så ikke Tiltalte 2 skrive under. Han var ikke til stede, da Vidne 1 og Tiltalte 1 underskrev. Som han husker det refereret fra Vidne 1, ville Tiltalte 2 ikke under-skrive samarbejdsaftalen, men Tiltalte 2 ville fortsat låne dem to mio. kr. Der blev lavet et lånedokument herfor. Foreholdt gældsbrev (ekstrakten side 1796) forklarede han, at det er vidnet, der lavede et udkast til gældsbrevet. Han har ikke set nogen underskrive dokumentet. Han modtog det digitalt i en pdf-fil. Der blev ikke gjort mere ved samarbejdsaftalen. De prøvede ikke at indgå en anden samarbejdsaftale. Han mødtes med Tiltalte 2 i forbindelse med et møde i august 2019 og ellers foregik deres kommunikation pr. mail. De har muligvis talt sammen i telefonen én eller to gange. Virksomhed ApS 2 skulle betale moms omkring den
  300. september 2019, og der var desuden lønudbetalinger. De havde derfor brug for, at pengene kom ind. Tiltalte 2 havde nogle bemærkninger vedrørende gældsbrevet, herunder i forhold til renter. De havde skre-vet ind, at der skulle betales renter efter nationalbankens rente, men Tiltalte 2 ønskede det præciseret, at der ikke skulle betales negative renter. Vidnet hus-ker ikke for nuværende, om Tiltalte 2 havde andre bemærkninger til gældsbrevet. Foreholdt afhøringsrapport af
  301. august 2020, side 7,
  302. afsnit (ekstrakten side 1240), forklarede vidnet, at han ikke husker, om han har forklaret såle-des. Foreholdt eksigibilitetsklausulen i gældsbrevet (ekstraktens side 1796) forklarede han, at det godt kan passe, at det angik denne. Han kontaktede Virksomhed ApS 2's revisor for at høre, hvordan lånet skulle konteres. Det handlede om, hvorvidt det skulle være Virksomhed ApS 2 eller Virksomhed ApS 1 og hvornår man skulle indregne det skattemæssigt og selskabsretligt. Vidnet talte ikke med Vidne 2 og mødte ham ikke. Han har kun hørt ham omtalt. Han hørte om, at Vidne 1 skulle have forsøgt at lave en aftale med Vidne 2 om, at hvis den virksomhed, Vidne 2 havde, kom i spil og fik Byggeprojekt 1, så skulle der betales et lignende fee til Virksomhed ApS
  303. Vidne 1 ringede til vidnet den
  304. eller
  305. oktober 2019 og fortalte ham, at han havde forsøgt at lave en sådan aftale med Vidne
  306. Det var dog gået galt, fordi Vidne 2 var gået videre til Virksomhed A/S
  307. Vidne 1 mente derfor, at han var nødt til at trække sig fra Virksomhed ApS
  308. Vidne 1 kom ikke til personaledagen i Virksomhed ApS 2 fredag den
  309. oktober
  310. Foreholdt mailkorrespondance den
  311. oktober 2019 mellem Vidne 1 og Tiltalte 1 (ekstrakten side 1956) forklarede vidnet, at det er korrekt, at det var menin- / side 31 gen, at vidnet skulle indtræde som direktør i Virksomhed ApS 2, efter at Vidne 1 fratråd-te. Vidnet var selv med i beslutningen herom, og han var ikke afvisende hero-verfor, da det gennem en længere periode havde været hans ønske at få en sådan stilling. Han syntes dengang, at Virksomhed ApS 2 var en fantastisk virksomhed og var meget beæret. Foreholdt vidnets sms den
  312. oktober 2019 kl. 18.58 til Tiltalte 1 (ekstrakten side 2001) forklarede vidnet, at han refererede til en sam-talte, han havde haft med Vidne 1 forinden om sagen med Vidne
  313. Fore-holdt samme korrespondance, sms den
  314. oktober 2019 kl. 05.31 og 05.32 (ekstrakten side 2002), forklarede vidnet, at Tiltalte 1 skulle tale med Virksomhed A/S 2 om fredagen. En af dem fik den tanke, at det var en god idé at tage en advokat med til mødet, da det skabte troværdighed. Foreholdt samme korrespondan-ce, sms den
  315. oktober 2019 kl. 15.06 (ekstrakten side 2003), forklarede vidnet, at Adresse 2 er Tiltalte 1's privatadresse. Han deltog i det pågældende møde sammen med Tiltalte 1 og Vidne 1, hvor hele situationen med Vidne 2 blev drøftet. De talte herunder om en række lavpraktiske ting, f.eks. hvem gør hvad, hvordan de gør med netbankaftalen og tiltræden af ny direktør. Samarbejdsaftalen og pengeoverførslen fra Tiltalte 2 var også et emne på mødet. De talte om, at det var uhensigtsmæssigt, at pengene var kommet fra Virksomhed A/S 1, fordi det var blevet oplyst, at det var ulovligt. Det var ikke kun et spørgsmål om Virksomhed ApS 2's overlevelse, men også et spørgsmål om, at komme ud af det på en ordentlig måde. Mens vidnet stod for personaledagen om fre-dagen, var han således blevet ringet op af Tiltalte
  316. Tiltalte 1 oplyste, at han havde talt med advokat Tiltalte 3 om samarbejdsaftalen, og at denne havde sagt, at de risikerede op til fire års fængsel. Der blev taget initiativer til at få det hele til at se anderledes ud. De blev således enige om, at det skulle laves om til et lån til Vidne 1 fra Tiltalte 2, og at Vidne 1 indbetalte pengene til Virksomhed ApS
  317. Det blev også enige om, at der skulle laves nye lånedokumenter. Tiltalte 2 var ik-ke med til det pågældende møde, og vidnet kontaktede ikke Tiltalte
  318. Han ved ikke, om de andre kontaktede Tiltalte
  319. Foreholdt gældsbrev (ekstrakten side 1488) forklarede vidnet, at det var det dokument, de havde talt om hjemme hos Tiltalte
  320. Vidnet havde skabelonen lig-gende fra et tidligere gældsbrev, han havde lavet et udkast til. Vidnet sendte skabelonen til Tiltalte 1, og vidnet havde herefter ikke noget med dokumentet at gøre og så ikke nogen underskrive det. Han husker ikke, at han har set netop det dokument tidligere. Foreholdt gældsbrev (ekstrakten side 1492) forklare-de vidnet, at formålet med konstruktionen var at få det hele ført væk sammen med Vidne 1, da denne jo alligevel udtrådte af Virksomhed ApS
  321. Gældsbrevene blev ik-ke lavet i august
  322. Foreholdt vidnets mail af
  323. oktober 2019 (ekstrakten side 1119) forklarede han, at han var til et møde den
  324. oktober 2019 på Adresse 3 sammen med Tiltalte 1 og advokat Tiltalte
  325. På mødet drøftede de forberedelserne for mødet om mandagen hos Virksomhed A/S 2, herunder hvad de skulle sige, og hvad hand-leplanen var. De drøftede bl.a., at vidnet skulle indtræde som CEO/direktør for Virksomhed ApS
  326. Han blev dog aldrig direktør for Virksomhed ApS 2, men han valgte i stedet at indgive anmeldelse af Virksomhed ApS 2 til Konkurrence- og Forbrugersty/ side 32 relsen. Om fredagen den
  327. oktober 2019 var han af Tiltalte 1 blevet bedt om at slette alle mails og anden korrespondance, som havde med Tiltalte 2 at gøre, hvilket vidnet gjorde. Vidnet gemte dog enkelte dokumenter på en USB, herunder det gældsbrev, der lå til grund for overførslen, og nogle mails, som han hav-de sendt til advokat Tiltalte
  328. Han gemte det, fordi han var usikker på, hvad der skulle ske, og han tænkte, at det var rart at have dem, hvis det skulle bru-ges. Han husker ikke, om Tiltalte 1 sagde andet end, at mails skulle slettes. I løbet af mødet om fredagen talte de om, at det var en god idé, at en af dem kon-taktede Tiltalte 2, så der også blev slettet ting fra Tiltalte 2's computer. Han hørte ik-ke, om nogen var hos Tiltalte
  329. Foreholdt interviewrapport af vidnets forklaring afgivet til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, sidste afsnit (ekstrakten side 21), forklarede han, at det er korrekt, at han har forklaret således. Han husker, at Tiltalte 1 og ham talte sammen lørdag efter mødet med advokat Tiltalte 3, hvor Tiltalte 1 fortalte, at han ville tage ud for at slette hos Tiltalte
  330. Han husker oplysningen om Volvoen, og at de talte om, at den havde en gps-tracker. Det er alene noget de talte om. Han ved ikke, om Tiltalte 1 gjorde det. Vidnet havde et tæt forhold til Vidne 1 og lavede mange ting med ham, herunder personalhåndbog, afskedigelser, ansættelser og lignende. Det var meget naturligt, at når det handlede om Virksomhed ApS 2's økonomi, så var vidnet indblandet. Tiltalte 1 sad meget med Byggeprojekt
  331. Den
  332. eller
  333. oktober 2019 var første gang, at han hørte Tiltalte 1 nævne samarbejdsaftalen. Vidnet havde det indtryk, at samarbejdsaftalen døde hen, men at der fortsat forelå en tillidsbaseret mundtlig aftale herom. Det indtryk dannede vidnet sig på baggrund af samtaler med Vidne
  334. ..." Vidne 5 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring: "... Vidnet forklarede, at han siden 2005 eller 2006 har været revisor for Virksomhed A/S
  335. Selskabet har haft en stor omsætning og indtjening de seneste mange år. Der har ikke været likviditetsmæssige problemer. Foreholdt sin mail af
  336. august 2019 (ekstraktens side 1377) forklarede vidnet, at Tiltalte 2 havde fået en henvendelse vedrørende finansiering fra Virksomhed ApS
  337. Han blev derfor bedt om at gennemgå Virksomhed ApS 2's regnskaber. Långivning var ikke en hverdagsting i byggebranchen, men det skete fra tid til anden. Virksomhed A/S 1 havde tidligere lånt penge til andre, herunder nogenlunde samtidig med lånet til Virksomhed ApS
  338. Typisk kræves ved lån til selskaber sikkerhedsstillel-se i form af personlig kaution, og det var usædvanligt at låne til selskaber uden nogen sikkerhed. Situationen kunne dog være en anden ved lån til fysis-ke personer. Økonomien i Virksomhed ApS 2 var ikke opløftende. Vidnet er bekendt / side 33 med, at der blev overført to mio. kr., men lånet var ydet til en fysisk person, Vidne 1, hvorfor det var noget andet. Foreholdt gældsbrev (ekstrakten side 1488) forklarede han, at det var pågældende gældsbrev, han mente. Han stødte på gældsbrevet i forbindelse med revisionen, formentlig i sommeren
  339. Der var som nævnt ingen sikkerhed, fordi det var til en fy-sisk person. Foreholdt gældsbrev (ekstraktens side 1796) forklarede han, at han ikke mindes at have set det pågældende dokument før. Virksomhed A/S 1 konterede selv, og han udførte som revisor kontrol af, at dokumentationen var fyldestgørende. Han er ikke bekendt med, at de to mio. kr. gik ind på Virksomhed ApS 1's konto. ..." Vidne 6 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Vidnet forklarede, at han i november 2018 blev ansat i Virksomhed ApS 5, hvor de bl.a. udviklede et større hotelkoncept. Forinden havde han været an-sat i Virksomhed A/S 4, som var leverandør til entreprenører. Det var herigen-nem, at han i en del år havde kendt Tiltalte
  340. De have et godt samar-bejde om et en række større projekter. Vidnet blev i Virksomhed ApS 5 spurgt ind til, om han kendte en dygtig entreprenør, og han anbefalede i den forbindelse Virksomhed A/S
  341. Processen kørte herefter videre uden ham. Han har ikke hørt no-get om en låneaftale. Foreholdt mail af
  342. februar 2019 (ekstrakten side 2142 f.) forklarede vidnet, at han husker, at der var et møde. Han havde på det tidspunkt lige lært Person 2, der også arbejdede med Byggeprojekt 1, at kende, og de talte om forskellige byggeprojekter og forskellige entreprenø-rer. Der var et byggeprojekt ved Toftegårds Plads, hvor Vidne 11 bad ham om at indkalde til et uofficielt møde. Vidne 11 bad om, at han ikke stod for indkal-delsen. ..." Vidne 7 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Vidnet forklarede, at vidnet og Tiltalte 2 har været kollegaer for ca. 40 år siden. Da Virksomhed A/S 1 begyndte, indtrådte han i bestyrelsen og blev senere formand herfor. Foreholdt referat af bestyrelsesmøde
  343. august 2019, pkt. 4 (ekstrakten side 1144), forklarede han, at Person 11 og Person 10 var de øvrige bestyrelsesmedlemmer sammen med ham og Tiltalte
  344. Han husker det pågældende bestyrelsesmøde. De drøftede herpå, om de skulle lå-ne to mio. kr. til en samarbejdspartner, der var i likviditetsproblemer. For Virksomhed A/S 1 var det ikke noget problem rent likviditetsmæssigt at låne et sådant beløb. Foreholdt mail
  345. august 2019 (ekstrakten side 1381) forkla-rede han, at han kommenterede på et udkast til et lånepapir. Vidnet havde ar-bejdet med tal hele livet, så Tiltalte 2 ville gerne have, at han tjekkede det igen-nem. Han kommenterede vist nok på det hele, herunder det, der er skrevet med stor og lille skriftstørrelse. Adspurgt til eksigibilitetsklausulen forklarede / side 34 han, at han tjekkede på nettet, hvordan gældsbreve skulle se ud. Han husker ikke, om det er ham, der tilføjede det. Formålet med klausulen var hurtigere at kunne få sine penge inddrevet. Han havde ikke andre drøftelser med Tiltalte 2 om lånet. Lånet blev senere udbetalt. ..." Vidne 8 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Vidnet forklarede, at hun i august 2019 blev engageret som ekstern konsu-lent for Byggeprojekt
  346. Projektet befandt sig på det tidspunkt i et turbulent forløb, da den tidligere totalentreprenør havde forladt byggeriet. Vidnet blev ansat for at sikre et godt samarbejde mellem de mange forskelli-ge parter, der var involveret i projektet. Da hun begyndte, var der allerede et Team, som hun skulle indgå i. Det bestod af Person 2 og to konsu-lenter. En stor gruppe fra Virksomhed ApS 2 kom også ind i teamet, og der blev ansat yderligere to konsulenter. Der var herudover adskillige rådgivere tilknyttet. Det var 50-60 personer i alt inkl. rådgivere. Virksomhed ApS 2's folk i Team udgjorde ca. 1020 personer. Teams opgave var at agere bygherre. Der skulle herunder udvælges relevante entreprenører og laves indstillinger heraf til de forskellige byggefelter. Indstillingerne skulle foreligge inden nytår
  347. Forevist diagram (ekstrakten side 28 ff.) forklarede hun, at dokumentet blev udarbejdet i forbindelse med udvælgelse af entreprenørerne for at fastlægge en procedure for indstillingerne. Hun er ret sikker på, at proceduren blev fastlagt af Tiltalte 1 og projektcheferne for de enkelte byggefelter samt af Person 2 og vidnet. Hun husker ikke, om hun selv udarbejdede diagrammet. Forevist ekstrakten side 38 forklarede hun, at det var de forskellige vurde-ringskriterier, der var opstillet. Vurderingskriterierne skulle bruges i forbin-delse med scoringen af entreprenører. Virksomheden skulle komme med for-skellige oplysninger, herunder referencer, og Team skulle lave interviews af de involverede personer. Entreprenørerne skulle endvidere præsentere deres tilbud, hvorefter Team scorede entreprenørerne. Kriterierne havde for-skellig vægtning. Det var en meget lang proces, som kørte over flere uger. Scoringen var fagopdelt. Hun havde således f.eks. ikke kendskab til bygge-tekniske forhold, men hun vidste noget om de forskellige mennesker, der var involveret. Hun kom således med sin vurdering af det relevante punkt, og derfor var scoringen en samlet holdindsats. Hvilken vægtning de enkelte punkter havde, var som nævnt fastsat i forvejen. Som hun husker det, var de enige om scoringen. Hun vil mene, at det ved uenighed principielt ville have været Person 2 eller Tiltalte 1's stemme, der havde været udslagsgivende. Ved selve scoringen sad hun, Tiltalte 1 og den pågældende projektchef med, men projektcheferne havde indbyrdes et samarbejde. Projektcheferne var fordelt på de forskellige byggefelter, og der var desuden en projektchef for infra-struktur. Projektcheferne var alle tilknyttet Virksomhed ApS
  348. Foreholdt korrespondance af
  349. og
  350. oktober 2019 (ekstrakten side 1597 / side 35 f.) forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun skrev det, der står med rød skrift. Det vil hun også bedømme på baggrund af indholdet af beskrivel-serne. Foreholdt notat med indstilling (ekstrakten side 121 f.) forklarede hun, at indstillingen af Virksomhed A/S 1 var sket således, at der havde været forskellige entreprenørfirmaer fra start. Så vidt hun husker, faldt entreprenøren Virksomhed 3 fra, ligesom Virksomhed 5 blev valgt fra, fordi de ikke kunne oplyse navne på dem, der skulle stå for byggeriet. Endvidere valgte de Virksomhed 2 fra, fordi de ikke virkede så interesseret i de mindre entrepriser. Virksomhed 2 var således også indstillet til et mere prestigefyldt byggefelt. Det var deres opfattelse, at Virksomhed A/S 1 havde kapacitet og kompetence til at udføre op-gaven. Det var på baggrund af deres faglige vurdering, at Virksomhed A/S 1 blev indstillet. Det var baseret på de kriterier, der var opstillet. Foreholdt vidnets mail af
  351. oktober 2019 (ekstrakten side 2138 f.) forklare-de vidnet, at det var det næste skridt, at der blev indgået en samarbejdsaftale med Virksomhed A/S
  352. Der var en periode, inden den endelige kontrakt blev til-delt, hvor de sidste brikker faldt på plads. Så vidt hun husker, var der nogle andre entreprenører, der havde forespurgt Team, om de måtte byde ind på byggefelterne, men deres ønske herom blev afslået. ..." Vidne 9 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Vidnet forklarde, at hun var ansat som kommunikationsansvarlig i Virksomhed ApS 2 i 3-4 år. Hun var ansat i
  353. Hun stod for forskelligt pressearbejde, herun-der for faglige artikler og debatindlæg. Hun stod desuden for selskabets soci-ale medier og agerede kommunikationsrådgiver for både Tiltalte 1 og Vidne 1, herunder i forbindelse med konferencer. Hun arbejdede omtrent li-ge meget for Vidne 1 og Tiltalte
  354. Tiltalte 1 var i 2019 meget involveret i Byggeprojekt 1, og han var derfor ofte ikke på kontoret. Vidne 1 var for det meste på kontoret. Hun husker, at hun hjalp med udfærdigelse af en forretningsplan. Forevist forretningsplan 2020 (ekstrakten side 1273 ff.) forklarede hun, at hun ikke husker, hvornår hun udfærdigede planen, men det kan passe, at det var i
  355. Det er vidnet, der lavede planen med input fra Vidne 1 og Vidne
  356. Det var Vidne 1 og Vidne 3, der bad hende om at lave planen, men hun husker ikke, hvornår de bad hende om det. De oplyste, at hun ikke måtte fortælle andre om arbejdet med planen, og at hun skulle holde den hemmelig. Det var kollegaerne, der ikke skulle vide, at hun lavede planen. Hun ved ikke, om Tiltalte 1 vidste, at hun lavede den. Hun fik generelt kun lidt retning i forbindelse med udarbejdelsen, og hun var lidt frustreret herover, fordi hun bl.a. ikke fik at vi-de, hvilken målgruppe den havde. Hun holdt møder om planen med Vidne 1 og Vidne
  357. Vidne 1, Vidne 3 og Vidne 6 fik planen, da hun var færdig hermed. / side 36 Foreholdt afhøringsrapport af
  358. august 2020, side 2,
  359. afsnit (ekstrakten side 1248), forklarede vidnet, at det kan passe, at hun forklarede således til politiet. Det er også sådan, hun husker det i dag. Hun fandt tidspunktet på baggrund af sine mails. Foreholdt samme afhøringsrapport, side 1, sidste af-snit (ekstrakten side 1247), forklarede hun, at hun ikke husker at have forkla-ret således, men at det nok var sådan, at det var. Hun printede et eksemplar af forretningsplanen til Tiltalte
  360. Hun husker ikke, hvornår han fik den. Foreholdt samme afhøringsrapport, side 2,
  361. afsnit (ekstrakten side 1248), forklarede hun, at det kan passe, at hun har forklaret således, men hun husker det ikke i dag. Det er lang tid siden. Det er korrekt, at politiet undersøgte hendes computer. Foreholdt kalende-raftale den
  362. oktober 2019 ”Potentielt CEO-Fraud, Møde med Virksomhed A/S 1 om byggefelt 1.19/1.21” (ekstrakten side 1253) forklarede hun, at poli-tiet gennem hendes computer fik adgang til Tiltalte 1's kalender. Hun ved ikke, hvad det pågældende møde handlede om. Hun oprettede ikke kalenderafta-len. Foreholdt kalenderaftale den
  363. oktober 2019 ”Tiltalte 3 – snak om Virksomhed ApS 2” (ekstrakten side 1256) forklarede hun, at hun ikke kender til den på-gældende kalenderaftale. ..." Vidne 10 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Vidnet forklarede, han blev ansat i Virksomhed ApS 2 i sommeren 2015 og var der, indtil selskabet gik konkurs. I 2019 var han ansat som advisor, dvs. rådgiver. De havde en flad kultur, men han var som udgangspunkt ikke med til ledel-sesmøder. Vidne 1, Vidne 3 og Tiltalte 1 holdt møder, som han ikke deltog i. Vidnet deltog i en sparringspartnergruppe med nye og gamle ansatte for at øge netværket. Da situationen i 2020 blev mere anspændt, lavede de en gruppe, der skulle aflaste Tiltalte 1, så denne kunne fortsætte med sin kundekreds. Vidnet overgik til en mere ledelsesmæssig stilling, hvor han tog sig af HR-funktionen. Denne overtog han efter Vidne 1 og Vidne 3, som begge havde forladt Virksomhed ApS 2 inden
  364. Han troede indledningsvis, at lønafregningen var stort set ens for alle ansatte, men det viste sig langt fra at være tilfældet. Der var desuden trukket penge fra deres merværdi-konto til efteruddannelse mv. Det var lidt af en ro-debutik, som han overtog, og han begyndte at rydde op i det. Der var lavet særskilte aftaler med forskellige medarbejdere, som de bl.a. kunne dokumentere via mails. Han vil tro, at Tiltalte 1 heller ikke var bekendt med dette, da han blev overrasket, hver gang han viste Tiltalte 1 noget. Firmaet havde ændret sig fra, at de ikke var så mange, hvor alle havde et godt forhold til hinanden. I takt med at de voksede, blev opgaverne mellem Vidne 1 og Tiltalte 1 mere opdelt. Vidne 1 tog sig således mere af det administrative, mens Tiltalte 1 skaffede nye kunder. Da Virksomhed ApS 2 blev større, kom Vidne 3 mere ind i / side 37 selskabets ledelse. Der var lange perioder, hvor Tiltalte 1 ikke var til stede i firmaet. Han husker, at han i 2019 spurgte Vidne 1, hvor Tiltalte 1 var, hvortil Vidne 1 svarede, at Tiltalte 1 skulle have lov til at have sin succes på Byggeprojekt 1, og at Tiltalte 1 ikke skulle forstyrres. Dette svar kom meget bag på vidnet. Vidne 1 havde også ændret sig. Vidne 1 kontaktede ham på et tidspunkt og fortalte bl.a. om nogle problemer fra sin barndom, og at han skulle til psykiater. Det var som om, at Vidne 1 ændrede personlighed, herunder sin tøjstil, sit skæg og fik en stor bil. Han virkede mere overfladisk og var sværere at komme i kontakt med. ..." Vidne 11 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Vidnet forklarede, at han var bankrådgiver og havde været Tiltalte 1's privatrådgi-ver i ca. 10 år, herunder i
  365. Vidnet skiftede i 2020 til en anden afdeling og afgav i den forbindelse alle sine tidligere kunder. Vidnet deltog som ud-gangspunkt ikke i møder med Virksomhed ApS 2, som var kunde i banken, men i for-bindelse med et enkelt møde, blev han bedt om at komme med på grund af sit kendskab til Tiltalte
  366. Den sædvanlige rådgiver var således forhindret, og da de som regel altid var to ansatte fra banken til møderne, blev han bedt om at komme med. Mødet var den
  367. juni 2019 hos Virksomhed ApS 2 og handlede om, at Virksomhed ApS 2's kreditfaciliteter var ved at udløbe. Det var et lidt svært møde, for-di banken skulle meddele, at et overtræk på kassekreditten på grund af Virksomhed ApS 2's regnskaber ikke kunne forlænges, og at pengene skulle betales til en vis dato. Foruden ham deltog deres erhvervsrådgiver Person
  368. Fra Virksomhed ApS 2 var det Vidne 1 og Vidne
  369. Da de var ca. 90 % færdige med mødet, kom Tiltalte 1 ind til mødet, som om han ”faldet fra himlen” . På det tidspunkt var der kun lidt høflig smalltalk. Tiltalte 1's adfærd undrede ham meget, fordi han kun kendte Tiltalte 1 som et menneske, der var velforberedt til tænderne og punktlig. Han talte efterfølgende med Person 19 om det i bilen, og de syntes begge, at det var underligt, hvordan Tiltalte 1 ankom. De havde i begyndelsen hå-bet, at begge ejere var med til mødet. Han husker ikke, om de spurgte Vidne 1 eller Vidne 3, hvor Tiltalte 1 var. På et senere tidspunkt talte vidnet med Tiltalte 1 om episoden, og han sagde til Tiltalte 1, at det slet ikke havde lignet ham. Tiltalte 1 svarede herpå, at han ikke havde været bekendt med mødet eller, at de skulle komme. Vidnet husker ikke, at der blev talt om en selvskyldnerkaution på mødet. Han vil tro, at den allerede var stillet, da det var sædvanligt. ..." Oplysningerne i sagen Der er under sagen afspillet uddrag af en optaget telefonsamtale mellem Vidne 1 og Vidne
  370. Der er bl.a. dokumenteret samarbejdsaftale mellem Virksomhed A/S 1 og Virksomhed ApS 1, der er udfærdiget på brevpapir af Virksomhed 4, advokat Tiltalte
  371. Der er underskrifter, som er dateret den
  372. august 2019, / side 38 ved navnene Vidne 1 og Tiltalte
  373. Der er ikke underskrift ved navnet Tiltalte
  374. Det fremgår af samarbejdsaftalen bl.a.: "
  375. Baggrund 1.1 Parterne ønsker at indgå denne aftale, hvori Virksomhed A/S 1 betaler Virksomhed ApS 2 et projekttilvejebringelsesfee til sikring af, at Virksomhed A/S 1 op-når en projektaftale, jf. nærmere nedenfor. Parterne har samtidigt aftalt, at såfremt dette ikke lykkedes, skal det forudsatte fee tilba-gebetales eller konverteres til ejerandel i Virksomhed ApS
  376. Ydelse - projekttilvejebringelse 2.1 Virksomhed ApS 2 skal sikre/drage omsorg for, at Virksomhed A/S 2 (eller et selskab ejet, kontrolleret, tilknyttet mv. af Virksomhed A/S 2 koncernen) [ønsker at] indgå[r] en samarbejdsaftale med Virksomhed A/S 2 med henblik på udførelsen af Byggeprojekt
  377. 2.2 Parterne kender begge Byggeprojekt 1, hvorfor Virksomhed A/S 1 ikke finder, at der er yderligere behov for præcisering af projek-tets art, karakter og omfang. 2.3 Det er en betingelse, at samarbejdsaftalen mellem Virksomhed A/S 1 og Virksomhed A/S 2 er indgået senest den
  378. juni
  379. Projekttilvejebringelsesfee 3.1 Parterne har aftalt, at Virksomhed A/S 1 skal betale et fee stort DKK 6 mio. til Virksomhed ApS 2 for ovennvænte ydelse. 3.2 Virksomhed ApS 2's fee skal betales på følgende måde: DKK 2 mio ved un-derskrift af denne aftale, resten ved indgåelse af samarbejdsaftale mellem Virksomhed A/S 1 og Virksomhed A/S 2." Personlige oplysninger For så vidt angår Tiltalte 1 er der af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse, hvoraf bl.a. fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betin-get dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er sund og rask. Han har to voksne børn og blev for kort tid siden farfar for første gang. Siden september 2021 har tiltalte arbejdet som seniorbyggerådgiver i et firma, som han driver sammen med tre andre personer, hvor de yder rådgivning til pri-vatpersoner, foreninger og mindre entreprenører. Han har på grund af sagen formentlig et mindre netværk end før, men det er fortsat ham, der skaffer 70-80 % af opgaverne til firmaet. Den foreliggende sag og Virksomhed ApS 2's efterfølgende / side 39 konkurs påvirkede ham meget, og han havde i ca. et år efter ingen lønindt-ægt. Han er udtrådt af alle bestyrelsesposter. Tiltalte er ikke tidligere straffet. For så vidt angår Tiltalte 2 er der af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse, hvoraf bl.a. fremgår, at tiltalte er fundet eg-net til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han fortsat driver Virksomhed A/S
  380. Sagen og omtalen heraf påvirkede i starten selskabet, men de bygger i dag for ca. det samme som før, og mange af deres tidligere bygherrer kommer fortsat med opgaver. Tiltalte er ikke tidligere straffet. For så vidt angår Tiltalte 3 er der foretaget en personundersøgelse, hvoraf bl.a. fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1 a Anklagemyndigheden har rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 299, stk. 2, som ifølge anklageskriftet skulle være begået den
  381. august 2019 ved indgåelse af en aftale om, at Virksomhed A/S 1 skulle betale i alt 6 mio. kr. til Virksomhed ApS 1, og at Virksomhed ApS 2 som modydelse herfor skulle sikre, at Virksomhed A/S 2 og Virksomhed A/S 1 indgik en projektaftale om byggeentrepriser på Byggeprojekt
  382. Der foreligger ikke en version af samarbejdsaftalen mellem Virksomhed A/S 1 og Virksomhed ApS 1, som er underskrevet af Tiltalte
  383. Under hen-syn hertil og efter den øvrige bevisførelse, herunder forklaringen af vidnet Vidne 3, finder retten, at det ikke er bevist, at en skriftlig samarbejdsaftale blev indgået. Det påhviler herefter anklagemyndigheden at føre bevis for, at der på anden måde er indgået en aftale med et indhold svarende til det i anklageskriftet anførte, og at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var involveret heri. Anklagemyndigheden har til støtte for de tiltaltes skyld bl.a. henvist til forklaringen fra Vidne 1, der i forbindelse med en tilståelsessag vedrø-rende det foreliggende forhold erkendte sig skyldig i overtrædelse af straffe-lovens § 299, stk.
  384. / side 40 Retten finder, at Vidne 1's forklaring om forholdet vedrørende Virksomhed A/S 3 under hensyn til Vidne 2's forklaring sammenholdt med de af-spillede dele af deres telefonsamtale er utroværdig. Der fremgår endvidere af Vidne 1's smsbesked af
  385. februar 2020 til Tiltalte 1 bl.a. følgende: ”Ved at bortvise mig, har jeg kun motivation for at få dig gjort en central part i dette, så jeg efterfølgen

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.