ECLI:DK:NYK:2022:BS0000002376 Sag om, hvorvidt en bedemand hæftede for betaling af kirkegårdsydelser

Retten i Nykøbing F. DOM Afsagt den

1. juli 2012 i sag nr. BS 1-943/2011: Sagsøger Adresse 4900 Nakskov mod Nakskov kirkegårde v/ Skt. Nicolai Sogns Menighedsråd Løjtoftevej 291 4900 Nakskov og v/ Stormarks Sogns Menighedsråd Louisevænget 46 4900 Nakskov Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den
2. juni 2011, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren som bedemand hæfter for betaling af kirkegårdsydelser. Sagsøger har nedlagt påstand om, at de sagsøgte, Nakskov Kirkegårde v/Skt. Nicolai Sogns Me-nighedsråd og Stormark Sogns Menighedsråd, tilpligtes at anerkende, at sag-søgeren ikke hæfter for betalingen af følgende af sagsøgtes fakturaer: Faktura nr. 20360 af 25/6-2008 stor Faktura nr. 20578 af 14/10-2008 stor Faktura nr. 21681 af 30/4-2009 stor Faktura nr. 22018 af 6/10-2009 stor Faktura nr. 23601 af 29/1-2010 stor Faktura nr. 23864 af 14/6-2010 stor Faktura nr. 24309 af 30/12-2009 stor I alt kr. 1.500,00 kr. 5.440,00 kr. 6.290,00 kr. 3.370,00 kr. 4.850,00 kr. 4.460,00 kr. 2.850,00 kr. 28.760,00 Over for de sagsøgtes påstand om selvstændig dom har sagsøgeren nedlagt påstand om frifindelse. De sagsøgte har nedlagt påstand om, at sagsøgeren til de sagsøgte betaler kr. 4.870,00 med rente 7 % over Nationalbankens udlånsrente af kr. 1.500,00 fra
3. juli 2008 og af kr. 3.370,00 fra
4. november
5. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejeSTD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D38 Side 2/11 lovens § 218 a, stk.
6. Påstandsbeløbet på 4.870 kr. i de sagsøgtes betalingspåstand udgør fakturanr. 20360 af
7. juni 2008 på 1.500 kr. og fakturanr. 22018 af
8. oktober 2009 på 3.370 kr. i sagsøgerens anerkendelsespåstand, idet de øvrige af de sagsøgtes fakturaer nævnt i anerkendelsespåstanden er betalt efter sagens an-læg. Forklaringer Der er under sagen afgivet partsforklaring af Sagsøger og vidneforklaring af Vidne 1, Vidne 2 og Vidne
9. Sagsøger har forklaret bl.a., at han har været selvstændig bedemand siden 1997 efter en forudgående ansættelse i en bedemandsforretning i 2 år. Han har omkring 180-220 begravelser eller bisættelser om året, og ca. 75% af dem relaterer sig til Nakskov. I forhold til kirkegårdsydelser var det under hans ansættelse således, at man betalte til kirkegården, når man fik pengene fra boet, men han havde i øvrigt ikke noget med betalingen at gøre som ansat i bedemandsforretningen. Efter at han selv blev selvstændig, modtog han i starten regningen fra kirkegårdskontoret. Spørgsmålet om ubetalte regninger kom op ca. år 2000, hvor han meddelte den daværende kirkegårdsleder, Vidne 2, at han - som han også havde meddelt kirkegården fra starten, da han blev selvstændig - ikke ville betale regningen, før pengene kom fra boet eller de pårørende. Det blev drøftet mundtligt, dels med personalet fra kontoret, der "gerne ville se pen-gene", men også med Vidne
10. Sagsøger sagde, at han i givet fald vil-le sørge for, at familien lavede en rekvisition, sådan at regningen skulle sen-des direkte til anmelderen eller boet, men Vidne 2 accepterede den gam-le ordning med, at der kun blev betalt i takt med, at boet betalte til bedeman-den. Det blev bl.a. drøftet, om kirkegårdskontoret ønskede at deltage i de omkostninger, der måtte være i forbindelse med inddrivelse af udeståender, men det ønskede man ikke. Spørgsmålet blev derfor henlagt, og man kørte videre med den gældende praksis. Formentlig ca. et par år senere kom spørgsmålet op igen, og man havde samme drøftelse, men den sluttede uden, at der skete en ændring af praksis. Der skete således fortsat betaling, når man fik pengene fra boet og de pårørende, og det accepterede kirkegårdskontoret. Kirkegårdskontoret fik ny kirkegårdsleder i 2008 eller 2009, og problemstillingen dukkede op igen i 2010, jf. korrespondancen i sagen. Dødsanmeldelsen er en fortrykt formular, som man kan få i Kirkeministeri-et. Der er tale om en formular med 4 gennemslagseksemplarer, og der er tale om en standardformular, som alle bedemænd anvender. Det er bedemanden, STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D38 Side 3/11 der udfylder dødsanmeldelsen i forbindelse med samtalen med familien/de pårørende og efter, at man har aftalt ønske om tidspunkt for højtidelighed og præst med den kirkegård, hvor begravelsen eller bisættelsen skal foregå. At det er Person, der står som anmelder til sin fars bisættelse, skyl-des formentlig, at han er myndig og arving, da afdøde var fraskilt. Oplysninger om begravelseshandlingen på blankettens side 1 udfyldes af bedemanden efter spørgsmål fra kontaktpersonen - om der skal ske begravelse eller bisættelse. Side 1 går til begravelsesmyndigheden, som er bopælssog-net, og skal være underskrevet af anmelderen. De andre eksemplarer går dels til skifteretten, dels til den præst, der skal forrette højtideligheden, og dels til det kirkegårdskontor eller krematorie, der skal stå for begravelse eller bisæt-telse. Bedemanden skriver ikke selv under på anmeldelsen nogen steder. Dødsanmeldelsen med godkendelse fra begravelsesmyndigheden afleveres til krematoriet, inden kremering kan ske. Der er lidt forskellig praksis om, hvorvidt det er begravelsesmyndigheden, der sender den godkendte dødsanmeldelse direkte til krematoriet, eller om den går via bedemanden. Om de forskellige ydelser, der fremgår af de fremlagte fakturaer, forklarede han, at et urneliniegravsted er en af flere forskellige typer urnegravsteder. Praktisk foregår det på den måde, at det afdækkes med de pårørende, hvil-ken type gravsted, der ønskes, hvorefter han meddeler kirkekontoret/kirke-gården, at der kommer en familie, der ønsker at se på et urnegravsted, hvor-efter kirkegården typisk aftaler mødetidspunkt med de pårørende, således at valget kan træffes. Han oplyser ikke selv priser på de forskellige ydelser, da han ikke kender dem. Han har intet med selve urnenedsættelsen at gøre, men kan have drøftet selve tidspunktet med kirkegårdskontoret. Suppleringstid tilkøbes, når man allerede i familien ejer et gravsted, men ønsker at forlænge det yderligere til de maksimale 10 år, som er den normale fredningstid for et urnegravsted. Han ved ikke noget nærmere om ejerfor-hold og længstetider m.v. og er derfor ikke involveret i denne proces. Er man ikke medlem af folkekirken, kan man leje sig ind i kapellet, og det er det, denne udgift vedrører. Samme ydelse fås gratis på sygehuset. Orgel og kor bestilles efter samtale med familien, men det sker jævnligt, at det er bedemanden, der synger for. Ydelsen kistegravsted svarer til urnegravstedet. Han har intet med selve vedligeholdelsen af gravstedet at gøre, dog er prisen på vedligeholdelse inde-holdt i prisen på en fællesgrav - ellers aftales vedligeholdelsen nærmere med kirkegårdskontoret af de pårørende. Han får ingen avance i forhold til viderefakturering af kirkegårdsydelserne. Der er tale om et udlæg, som han skal have refusion for. Gravstedsbrevet sendes ikke til ham. Han går ud fra, at det sendes til kontaktpersonen. I for-hold til en kommunal begravelse skal der ske en forudgående henvendelse STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D38 Side 4/11 til kommunen, der så bestiller og bestemmer, og der vælges den billigste løsning. Det er således ikke efterfølgende muligt at få kommunen til at beta-le for insolvente boer. Der bliver ikke spurgt direkte til solvens, hverken hos bo eller de pårørende, men han foretager en vurdering på baggrund af omstændighederne og forespørger bl.a., om han skal søge det største eller det laveste tilskud til begravelsen. Drøftelserne med kirkegårdskontoret består i, at man spørger, om der er en ledig tid på det pågældende tidspunkt, og om præsten kan - eller eventuelt en anden præst må - forrette højtideligheden. Han a fgiver oplysninger om, hvorvidt der allerede er et familieejet gravsted, eller om der skal aftales mø-de, og nogle gange aftales dette møde også. Han oplyser endvidere om den afdøde er medlem af folkekirken eller ej. Det fremgår klart af drøftelserne, at det drejer sig om en afdød, og han bruger vendingen, at han sidder med en "familie" i stedet for med en "kunde", Han siger ikke nødvendigvis, hvad de pårørende hedder, men oplyser typisk afdødes navn. Under alle omstændig-heder fremgår navnet på afdøde, såvel som navnet på anmelderen/kontakt-personen, af dødsanmeldelsen, der fremsendes til kirkegårdskontoret inden højtideligheden gennemføres. Kirkegårdskontoret har meddelt, at de ikke vil acceptere en af familien underskrevet rekvisition på kirkegårdsydelser, og det er således hans opfattel-se, at kirkegården ikke ønsker at indgå aftaler med familiemedlemmerne di-rekte, når han er bedemand. Det er rigtig, at der i opgørelsen i betalingspåkravet fremlagt i sagen også er indregnet udlæg for selve kirkegårdsydelserne i det rejste krav. Normalt kan der kun foretages én højtidelighed ad gangen, og derfor ringes der til kirkegårdskontoret for at undgå "dobbeltbooking". Vidne 1 har forklaret bl.a., at han har været kirkegårdsleder i de seneste 4½ år og har det primære ansvar for og står for driften af kirkegården. Han er ansat af de to menighedsråd, der samlet har et udvalg, kirkegårdsudvalget. Alle på kontoret er involveret i forbindelse med behandling/levering af kirkegårdsydelser. Bestilling af kirkegårdsydelser sker af flere forskellige, og der kan være tale om forskellige opgaver: Beplantning, pyntning, kremering m.v. Bestillinger af kremeringer sker som altovervejende hovedregel af bedemanden, der rin-ger og bestiller en kremering til et specifikt tidspunkt. De sender regningen til bedemanden. De ser ikke de pårørende, og de får typisk kun dødsanmel-delsen samtidig med kisten. Når regningen sendes til bedemanden, skyldes det, at det er ham, der har henvendt sig med bestillingen. De har ikke nogen praksis med henstand, men han er klar over, at der er nogen, der har "taget sig henstand" ved ikke at betale. Han har forespurgt i menighedsrådet og ud-valget. Der er heller ikke praksis for eftergivelse af regninger. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D38 Side 5/11 Foreholdt de enkelte dødsanmeldelser/fakturaer har han forklaret vedrørende ekstraktens side 30, at bedemanden har ringet til ham og meddelt, at der vil komme en kiste til kremering ca. en time efter, at højtideligheden er afholdt, og han får på det tidspunkt afdødes navn og også afdødes dødstidspunkt. Han har ikke kontakt med de pårørende, og som nævnt sendes regningen til bedemanden, da det er ham, der ringer og bestiller. Der bliver ikke rettet nogen opmærksomhed mod, hvem der er anmelder eller kontaktperson på dødsanmeldelsen i disse tilfælde. Vedrørende ekstraktens side 35 forklarede han, at det typisk er bedemanden, der bestiller handlingen i kirken og har meddelt, at familien ønsker at købe et urneliniegravsted, hvorefter han typisk er ude med den pågældende kontaktperson og drøfte placering m.v. Han går ud fra, at ønsket om urneliniegravsted er kommet som resultat af en drøftelse mellem bedemanden og de pårørende, at det er de pårørendes valg, og at bedemanden så ringer ind og siger, at der kommer en familie, der skal bruge en konkret type gravsted. De pågældende kommer så og bliver vist rundt på kirkegården med henblik på valg af placering af gravstedet. Der drøftes ikke betaling, idet der er så man-ge følelser involveret, at ingen har lyst til at tale direkte om økonomi, men der bliver udleveret en række papirer, og han ved, at bedemændene har kirkegårdens prisliste, så han går ud fra, at priserne bliver drøftet i forbindelse med bedemandens møde med de pårørende. Vedrørende ekstraktens side 36 forklarede han, at der er sket indringning fra en bedemand af bestilling af tid i kapel og præst. I situationer med et fællesgravsted ser han aldrig de pårørende. Vedrørende ekstraktens side 46, der omfatter bl.a. supplerende fredningstid, forklarede han, at der er sket bestilling fra bedemanden, der ringer ind og siger, at der formentlig er et gravsted, som man ønsker forlænget, hvorefter kirkegårdskontoret på baggrund af deres registreringer udregner prisen for forlængelse frem til fuld fredningstid og herefter sender fakturaen til bedemanden. Såfremt afdøde ikke er medlem af folkekirken, er prisen på kremeringen højere, ligesom der opkræves betaling for leje af kapel og i det konkrete tilfæl-de i sagen (ekstraktens side 47), er der også bestilt orgel og kor, igen på bag-grund af oplysninger fra bedemanden om, hvad der ønskes. Som han er orienteret, har kirkegården sendt fakturaen til bedemændene de sidste 20 år, ligesom det er hans opfattelse, at det er bedemændene, der skal betale. Der er ikke en aftale eller har været en aftale om, at man kunne vente med betalingen til kirkegården til boet eller de pårørende har betalt til bedemanden. De er det eneste krematorie på Lolland, men man kan også anvende andre krematorier - der er f.eks. et i Nykøbing. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D38 Side 6/11 I forhold til vedtægtens § 17 er det rigtig, at alle spørgsmål vedrørende gravsted skal rettes til kirkegårdskontoret. Gravstedsbrevet sendes til de pårørende, hvis navne typisk fremgår af dødsanmeldelsen som anmelder eller kontaktperson. Sagens bilag 48 er en rundskrivelse til samtlige bedemænd. Han er opmærksom på, at han ikke må tilbageholde en urne som pression i forhold til beta-ling af en faktura. Han er heller har aldrig været i tvivl om, at baggrunden for, at bedemanden ringer er, at der skal foretages handlinger vedrørende en afdød. Vidne 2 har forklaret bl.a., at han har været leder af kirkegårdskontoret fra 1981 til
11. I starten var der på kirkegårdskontoret to mænd og en kontordame, men de blev senere lagt sammen med kirkekontoret, således at kassereren og degnen kom til. Han stod for driften i kirkegården. Krematorieregningerne er blevet sendt til bedemanden, og vedrørende kistegravsteder blev der også sendt en samlet regning til bedemanden. Det var meget forskelligt, hvornår regningen blev betalt. Dette skete typisk, når boet var afsluttet, og der ikke var flere mellemværender, og betalingen kunne der-for godt trække ud. Hvis der ikke var penge i boet, forsøgte man at få det dækket ved begravelseshjælpen fra det offentlige. Han ved ikke, om det i al-le tilfælde har kunnet dække det hele, men det var primært kassereren, der tog sig af den opgave. Han blev kun orienteret i særlige tilfælde, hvor han så lod en bemærkning eller en rykker falde til bedemanden og typisk fik en for-klaring fra bedemanden om, at pengene ikke var betalt af den ene eller den anden grund, typisk på grund af boets stade, men at man nok skulle få pen-gene. Han kan ikke huske, at han har haft særlige drøftelser med Sagsøger vedrørende problemstillingen med ubetalte regninger. Sagsøger har tilkende-givet, at kirkegården fik pengene, når bedemanden selv fik pengene. Han har nok ikke accepteret den ordning 100%, men har omvendt en holdning om, at man skal vise tillid til hinanden. Det er efter hans opfattelse ikke meningen, at bedemændene skal have en udgift, fordi bedemanden ikke selv får penge-ne. Endvidere er det en balanceakt i forhold til at skræmme kunderne væk, idet der er konkurrerende krematorier, og der har været et eksempel på, at krematoriet i Nykøbing er valgt i stedet for. Man har formentlig accepteret, at man kun fik pengene, når bedemændene fik pengene fra boet. På kontoret var de involveret i hinandens områder, men han stod mest for den praktiske tilrettelæggelse af arbejdet på kirkegården. Han var "inde over"i de værste "rykkersituationer". Han tror ikke, at nogen bedemand på noget tidspunkt har haft deres egne penge oppe af lommerne, men han kan heller ikke mindes, at man har haft en praksis med at eftergive regninger. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D38 Side 7/11 Han kan heller ikke huske, om man hos bedemændene har foretaget inddrivelsesskridt i forhold til udestående regninger, hvor bedemanden har begrundet den manglende betaling med boets eller de pårørendes insolvens el-ler manglende betaling. Vidne 3 har forklaret bl.a., at han har været selvstændig bedemand i 9½ år, oprindelig i By 1, men siden 2005 også i By 2 og 2010 i By 3 og By
12. Han har ca. 450 begravelser og bisættelser hvert år for-delt med ca. 200 i henholdsvis By 1 og By 3/ By 4hver og 50 i By
13. Ved kirkegårdsydelser, f.eks. krematorieydelser, køb af gravsted m.v. sendes regningen til anmelder eller gravstedsejer. Det var en praksis, der var i By
14. Det eneste sted, hvor han nu modtager regninger udstedt til ham vedrø-rende kirkegårdsydelser, er fra Nakskov. Oprindelig var det også sådan i By 2, men på et tidspunkt faldt hans revisor over den høje andel af udlæg, hvorefter han forsøgte at få ændret praksis, således at regningen blev sendt til anmelderen/gravstedsejeren, hvilket alle, bortset fra Nakskov Kir-kegård gik med til, dog efter enkelte bemærkninger. Han gør det således, at han på en rekvisition udfylder ønskerne fra de pårørende og beder kirkegårdskontoret om at fremsende regningen til dem. Det gør han også til Nakskov, men de accepterer ikke sådan en løsning. I Naks-kov har han valgt først at betale, når han har fået penge fra boet, og han har ikke været ude for, at boet ikke på et eller andet tidspunkt har betalt for kirkegårdsydelserne, således at han ikke har nogen udeståender i forhold til Nakskov. Der har dog vist nok været en enkelt forligsmæssig løsning, hvor han efter aftale med Vidne 1 slog halv skade om en ubetalt regning ved-rørende urnenedsættelse i fællesgrav på Nakskov Kirkegård. Det var for-mentlig i 2009, men han kan ikke huske nærmere. Parternes synspunkter Sagsøgerens advokat har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen: "at kirkegårdsydelserne er bestilt af sagsøger efter aftale med de afdødes pårørende; at de pågældene dødsboer respektive afdødes pårørende er insolvente el-ler illikvide; at bedemanden har handlet som befuldmægtiget for de pårørende/afdø-des bo; at det fremgår af aftalelovens § 10, at det er fuldmagtsgiveren og ikke den befuldmægtigede, der hæfter overfor tredjemand; STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D38 Side 8/11 at det fremgår af § 2 stk. 2 i Kirkeministeriets cirkulære nr. 22 af
15. april 2007, at regning skal sendes til indehaveren af gravstedsretten (boet); at det af Kirkeministeriets skrivelse af
16. oktober 2010 side 2 in fine fremgår, at en bedemand er at betragte som befuldmægtiget for indehaveren af gravstedsretten; at det fremgår af side 2 i skrivelse af
17. marts 2012 fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke, at en bedemand skal betragtes som en befuldmægtiget." Over for de sagsøgtes påstand om selvstændig dom, har sagsøgeren anført følgende anbringender: "at kr. 10.740,00 ud af det samlede fakturabeløb udgør betaling for køb af gravsted; at Nakskov Kirkegård i henhold til § 16 i lovbekendtgørelse nr. 77 af 2/ 22009 er forpligtet til at stille gravsted til rådighed uden vederlag; at der ikke foreligger et forhold svarende til forholdet mellem en hovedentreprenør og en underentreprenør, allerede fordi bedemanden ikke oppebærer nogen avance på Kirkegårdens ydelser; at det er de pårørende selv, der skal møde op på Kirkegårdskontoret for at aftale nærmere med hensyn til kirkegårdsydelser jfr. § 17 i bilag 27; at der ikke er dokumenteret nogen sædvane eller praksis for at bede-mænd skulle have påtaget sig en generel hæftelse; at det alene er sagsøgte, der sælger kirkegårdsydelser, og som i Nakskov har monopol på dette; at bedemanden ikke har nogen indflydelse på omfanget af kirkegårdsydelserne eller på prisen eller øvrige vilkår for samme; at der ikke er hjemmel til at beregne højere rente end almindelig procesrente i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser." De sagsøgtes advokat har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen: "Til støtte for de nedlagte påstande gør de sagsøgte gældende, STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D38 Side 9/11 at sagsøger som selvstændig erhvervsdrivende i eget navn har bestilt kirkegårdsydelserne, at der ved sagsøgers bestillinger derfor alene er etableret et retsforhold mellem sagsøger og sagsøgte, at dette retsforhold medfører, at sagsøgtes fakturaer med rette er udstedt til sagsøger, at forholdet mellem sagsøger og sagsøgte derfor kan sidestilles med et kommissionsforhold, hvorfor Kmsl § 56 finder analog anvendelse, at sagsøger derfor hæfter for betalingen af sagsøgtes fakturaer. Overfor sagsøgers anbringender om fuldmagtsforhold gør de sagsøgte gældende: principalt, at de sagsøgte alene har truffet aftale med sagsøger, der således overfor sagsøgte har optrådt som den direkte medkontrahent, at de sagsøgte tidligere har udført kirkegårdsydelser for sagsøger og er blevet betalt herfor af sagsøger, at sagsøger ikke på noget tidspunkt har tilkendegivet at handle for de insolvente boer eller i de afdødes nærmestes navn, hvorfor de sag-søgte har haft føje til at gå ud fra, at sagsøger selv hæfter for bestil-ling af kirkegårdsydelserne, at sagsøger hverken har tilkendegivet, at han handler som fuldmægtig eller har gjort dette tilstrækkeligt klart for sagsøgte, at sagsøger derfor i medfør af almindelige kontraktsretlige synspunkter selv er medkontrahent og dermed forpligtet til at betale, jf. (f.eks. U 1973.870 Ø). subsidiært, at selvom sagsøger som bedemand for de insolvente boer og de afdødes nærmeste har indtaget en stillingsfuldmagt, hæfter sagsøger desuag-tet for betalingen af kirkegårdsydelserne, idet sagsøgte siden 1991 løbende har fremsendt fakturaer for kirkegårdsydelser til de bede-mænd, der har bestilt ydelserne, herunder sagsøger, at disse bedemænd, herunder sagsøger, har accepteret at hæfte, fordi de har betalt for de af sagsøgte leverede ydelser, STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D38 Side 10/11 at der således er tilvejebragt et særligt retsgrundlag i form af langvarig praksis eller kytume, der medfører, at sagsøger hæfter for betalingen af sagsøgtes fakturaer, mere subsidiært, at sagsøgte i øvrigt ikke har haft kontakt med sagsøgers kunder og der-for heller ikke har haft kendskab til deres betalingsevne, at sagsøger derfor er den nærmeste til at undersøge kundernes betalingsevne og dermed bærer risikoen for manglende betalingsevne, at sagsøger i øvrigt har tabsbegrænsningspligt. Omkostninger ved rime-lig og sædvanlig begravelse og bisættelse er fortrinsberettigede krav, jf. DSL §
18. Sagsøger har ikke dokumenteret, at der ikke er dæk-ning herfor i boerne. Såfremt der slet ikke er midler i boet, kan an-meldelse af dødsfald og anmodning om begravelse og bisættelse overlades til Kommunen, der herefter hæfter for betalingen." Rettens begrundelse og afgørelse På baggrund af de afgivne forklaringer om fremgangsmåden m.v. i forbind-lese med bestilling af kirkegårdsydelser, finder retten, at bedemanden hand-ler som fuldmægtig for boet/afdødes pårørende. Efter Vidne 1's forklaring har han aldrig været i tvivl om, at baggrunden for bedemændenes henvendelser til kirkegården er og var, at der skulle fore-tages handlinger vedrørende en afdød. Det må herefter have stået ham - og dermed kirkegården - klart, at bedemanden handlede i en andens navn som fuldmægtig, hvorfor kirkegården i overensstemmelse med de almindelige regler om fuldmagt vinder ret over fuldmagtsgiver - boet/afdødes pårørende - men ikke over fuldmægtigen, jf. aftalelovens § 10, stk.
19. Uanset om bedemændene - som anført af de sagsøgte - siden 1991 måtte ha-ve betalt de til dem udstedte fakturaer for leverede kirkegårdsydelser, kan dette ikke tages som udtryk for et særligt retsgrundlag i form en langvarig kutyme eller praksis, der skulle medføre, at bedemændene hæfter for beta-lingen, allerede fordi det ikke af de sagsøgte er godtgjort, at de skete betalin-ger er udtryk for en accept af hæftelse. Indholdet af en sådan kutyme eller praksis modsiges da også af forklaringerne afgivet af sagsøgeren og Vidne
20. Da heller ikke det i øvrigt af de sagsøgte anførte kan føre til et andet resultat, gives der sagsøgeren medhold i de af ham nedlagte påstande. Under henvisning til sagens udfald, art og økonomiske værdi og med udSTD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D38 Side 11/11 gangspunkt i landsretspræsidenternes takster skal de sagsøgte i sagsomkostninger til sagsøgeren betale 14.500 kr., hvoraf 14.000 vedrører udgift til advokat og 500 kr. vedrører udgift til retsafgift. Thi kendes for ret: Nakskov Kirkegårde v/Skt. Nicolai Sogns Menighedsråd og Stormark Sogns Menighedsråd, skal anerkende, at Sagsøger ikke hæfter for betalingen af følgende af deres fakturaer: Faktura nr. 20360 af 25/6-2008 stor Faktura nr. 20578 af 14/10-2008 stor Faktura nr. 21681 af 30/4-2009 stor Faktura nr. 22018 af 6/10-2009 stor Faktura nr. 23601 af 29/1-2010 stor Faktura nr. 23864 af 14/6-2010 stor Faktura nr. 24309 af 30/12-2009 stor I alt kr. 1.500,00 kr. 5.440,00 kr. 6.290,00 kr. 3.370,00 kr. 4.850,00 kr. 4.460,00 kr. 2.850,00 kr. 28.760,00 Sagsøger frifindes for den af Naks-kov Kirkegårde v/Skt. Nicolai Sogns Menighedsråd og Stormark Sogns Me-nighedsråd selvstændigt nedlagte påstand. I sagsomkostninger skal Nakskov Kirkegårde v/Skt. Nicolai Sogns Menighedsråd og Stormark Sogns Menighedsråd inden 14 dage til Sagsøger betale 14.500 kr. Dommer STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D38