← Danmark

ECLI:DK:OLR:2022:BS0000001898 Advokatnævnets kendelse af 4. juli 2019 stadfæstes vedrørende adfærdsklagens punkt 1, hvorefter sagsøgerne hver skal bet

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den

  1. juni 2021 Sag BS-57859/2019-OLR (
  2. afdeling) Sagsøger 1 Sagsøger 2 Sagsøger 3 Sagsøger 4 (advokat Ole Spiermann for alle) mod Advokatnævnet (advokat Martin Simonsen) Biintervenient: Skatteministeriet (advokat Boris K. Frederiksen og advokat Steffen Sværke) og Sag BS-10276/2020-OLR (
  3. afdeling) Sagsøger (Advokatfirma) Sagsøger 3 Sagsøger 1 Sagsøger 2 Sagsøger 4 (advokat Ole Spiermann for alle) / 2 mod Skatteministeriet (advokat Boris K. Frederiksen og advokat Steffen Sværke) Landsdommerne Peter Thønnings, Steen Mejer og Henrik Hjort Elmquist har deltaget i sagernes afgørelse. / 3 Indholdsfortegnelse Indledning ..................................................................................................................4 Påstande .....................................................................................................................4 Sagsfremstilling .........................................................................................................5 Advokatnævnets kendelse.......................................................................................5 Forløbet op til advokatundersøgelsen..................................................................56 Advokatundersøgelsen..........................................................................................83 Det efterfølgende forløb......................................................................................113 Rådgivning af Advokatfirma 1 for Bank 1 i 2014.................................131 Efterfølgende rådgivning af Advokatfirma 1 for Bank 1......................164 Forklaringer............................................................................................................177 Retsgrundlaget........................................................................................................231 Anbringender..........................................................................................................234 Landsrettens begrundelse og resultat.....................................................................310 Skatteministeriets afvisningspåstand.................................................................310 Om sagerne for landsretten...............................................................................310 Klagen over tilsidesættelse af ”god advokatskik” ............................................311 Salærklagen.......................................................................................................317 Sagsomkostninger..............................................................................................318 / 4 Indledning Sagen BS-57859/2019 er anlagt ved Københavns Byret den
  4. august
  5. Ved kendelse af
  6. december 2019 er sagen henvist til behandling ved landsretten ef-ter retsplejelovens § 226, stk.
  7. Sagen BS-10276/2020 er anlagt ved Københavns Byret den
  8. august
  9. Ved kendelse af
  10. marts 2020 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk.
  11. Sagerne angår prøvelse af Advokatnævnets kendelse af
  12. juli 2019 og herunder nærmere, om de sagsøgende advokater har tilsidesat god advokatskik ved at have påtaget sig hvervet med at udarbejde en advokatundersøgelse for Skatte-ministeriet, og om der kan kræves salær for dette arbejde. Påstande I sagen BS-57859/2019 har sagsøgerne nedlagt følgende påstande: Advokat Sagsøger 2 nedlægger påstand om, at Advokatnævnets kendelse af
  13. juli 2019 ophæves for så vidt angår adfærdsklagen mod ham. Advokat Sagsøger 1 nedlægger påstand om, at Advokatnævnets kendelse af
  14. juli 2019 ophæves for så vidt angår adfærdsklagen mod hende. Advokat Sagsøger 3 nedlægger påstand om, at Advokatnæv-nets kendelse af
  15. juli 2019 ophæves for så vidt angår adfærdsklagen mod ham. Advokat Sagsøger 4 nedlægger påstand om, at Advokatnævnets ken-delse af
  16. juli 2019 ophæves for så vidt angår adfærdsklagen mod ham. Sagsøgte, Advokatnævnet, har nedlagt følgende påstand: Stadfæstelse af adfærdsafgørelsen i Advokatnævnets kendelse af
  17. juli 2019, hvorefter advokat Sagsøger 1, advokat Sagsøger 2, advokat Sagsøger 3 og advokat Sagsøger 4 hver skal betale en bøde på 10.000 kr. til statskassen. I sagen BS-10276/2020 har sagsøgerne nedlagt følgende påstande: Sagsøger (Advokatfirma), Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 nedlægger principalt to påstande:

(1)Skatteministeriet tilpligtes at betale 4.375.879,65 kr. til Sagsøger (Advokatfirma) med tillæg af procesrente fra sagens anlæg; og
(2)Skatteministe-riet tilpligtes at betale 571.436,34 kr. til Sagsøger (Advokatfirma). / 5 Subsidiært nedlægger Sagsøger (Advokatfirma), Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at betale til Sagsøger (Advokatfirma) et af retten fastsat beløb, der er mindre end de i påstand 1 og 2 anførte beløb. I forhold til Skatteministeriets afvisningspåstand nedlægger Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 påstand om, at sagen fremmes. Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt følgende påstande: Over for Sagsøger (Advokatfirma): Frifindelse. Over for Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 : Principalt: Afvisning. Subsidiært: Frifindelse. Sagsfremstilling Advokatnævnets kendelse Advokatnævnet pålagde ved kendelse af
  1. juli 2019 advokaterne Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 hver en bøde på 10.000 kr., hvorimod Sagsøger (Advokatfirma) blev frifun-det. Nævnet besluttede endvidere, at salæret på 3.500.000 kr. ekskl. moms bortfaldt. Af kendelsen fremgår bl.a.: ”Sagens parter: I disse sager har advokat Boris K. Frederiksen på vegne af Skattemini-steriet klaget over Sagsøger (Advokatfirma), advokat Sagsøger 2, advokat Sagsøger 1, advokat Sagsøger 3 og advokat Sagsøger 4, København Ø. Klagen var oprindeligt indgivet over Sagsøger (Advokatfirma), men klagen blev efterfølgende udvidet til også at omfatte de fire navngivne advokater tilknyttet Sagsøger (Advokatfirma). Sagsøger (Advokatfirma) og de indklagede advokater er un-der klagesagen repræsenteret af Advokat
  2. Klagens tema: Advokat Boris K. Frederiksen har på vegne af Skatteministeriet klaget over, at Sagsøger (Advokatfirma) og de navngivne advoka-ter, der alle er partnere i Sagsøger (Advokatfirma), har tilsi-desat god advokatskik ved at have påtaget sig hvervet med at udarbej-de en uvildig advokatundersøgelse for Skatteministeriet, efter at Sagsøger (Advokatfirma) havde rådgivet en af aktørerne i udbyttesagen. … / 6 Advokat Boris K. Frederiksen har endvidere på Skatteministeriets veg-ne klaget over Sagsøger (Advokatfirma)s salær på 3.500.000 kr. ekskl. moms. Parternes indlæg: Advokatnævnet har i forbindelse med klagesagen modtaget følgende indlæg fra parterne: … Sagsfremstilling: Her følger en overordnet fremstilling af sagens forløb: Rådgivning af Advokatfirma 1 for Bank 1 (2014-2017) Advokat Vidne 1 fra Sagsøger (Advokatfirma) afgav den
  3. august 2014 en legal opinion til den tyske Bank 1 via den ty-ske afdeling af Advokatfirma
  4. Anmodningen fra Advokatfirma 1 var kommet til advokat Vidne 1 via hans kollega advokat Vidne 2, og sagen havde været medtaget på et internt møde i Sagsøger (Advokatfirma)s skatteafdeling i februar 2014 med føl-gende oplysninger: ”Advokatfirma 1; Danish tax opinion - Bank 1” . Advokat Vidne 1's legal opinion til Advokatfirma 1/Bank 1 vedrørte Bank 1's retsstilling i forbindelse med bankens levering af depotbankydelser til en række amerikanske pensionskasser, der påtænkte at foretage inve-steringer i danske aktier. Af udtalelsen, der blev afgivet på baggrund af bl.a. en række nærmere opregnede forudsætninger, fremgik bl.a. følgende: ”
  5. Opinion Based solely on our understanding of the facts outlined in Section 3 and the assumptions outlined in Section 4 above, which we have conducted no separate examination or verifications, and subject to the qualifications set out in Section 1, we find that:
  7. Bank 1 will not be subject to Danish tax liability as a result of the contemplated transaction. 5.
  8. Bank 1 should not be subject to Danish civil law liability to compensate the Danish stale for any loss suffered as a result its role in the contemplated transaction.! [...]
  10. Bank 1 should not be subject to Danish criminal liability as a result of its role in the contemplated transaction.” / 7 Spørgsmålet om, hvorvidt de amerikanske pensionskasser kunne opnå en forudsat gunstig skattemæssig position, var på forhånd behandlet i en tax opinion afgivet af Advokat 2, der var tilknyttet et andet dansk advokatfirma, og advokat Vidne 1 blev bedt om at lægge denne tax opinion til grund for sin rådgivning, der således ude-lukkende drejede sig om bankens potentielle ansvar. Den nævnte opinion opremsede i pkt. 5.
  11. tre væsentlige forhold, der ef-ter advokat Vidne 1's opfattelse ”prevents us from reaching a more de-finitive opinion on the position of Bank 1” og i pkt. 6 indeholdtes en flere sider lang redegørelse for dansk ret i relation til bankens civilretlige og strafferetlige ansvar, herunder en beskrivelse af selskabstømmerkom-plekset. Den nævnte tax opinion, som advokat Vidne 1 skulle lægge til grund for sin legal opinion, vedrørte sondringen mellem ”legal ownership” og ”beneficial ownership” . Denne opinion er af Sagsøger (Advokatfirma) fremlagt i ano-nymiseret form som bilag J til svarskriftet af
  12. februar
  13. Det frem-gik ikke, hvem denne opinion var afgivet til, og Sagsøger (Advokatfirma) har oplyst, at anonymiseringen ikke er foretaget af Sagsøger (Advokatfirma). Dokumentet er ikke indgået i skriftvekslingen, jf. bemærkningerne herom under afsnittet ”Parternes indlæg” . I juli 2015 henvendte Advokatfirma 1 sig til advokat Vidne 1, idet man øn-skede en opdatering af hans legal opinion fra august 2014 vedrørende Bank
  14. Advokatfirma 1 meddelte efter det oplyste, at Bank 1 for de amerikanske pensionskasser havde gennemført en række transaktioner på basis af det transaktionsmønster, som udgjorde grundlaget for advokat Vidne 1's legal opinion fra
  15. Henvendelsen blev i advokat Vidne 1's ferie besvaret af Advokat 3 fra Sagsøger (Advokatfirma). Siden august 2014 var der i ligningslovens § 3 indsat en generel misbrugsbestemmelse, som var relevant bl.a. i forhold til muligheden for at påberåbe sig bestemmelser i en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst. Advokat 3 redegjorde i sin opdaterede legal opinion af
  16. juli 2015 for den nye bestemmelse, der fandt anven-delse på transaktioner gennemført fra den
  17. maj 2015, og han vurdere-de bl.a., at den nye misbrugsregel ikke havde betydning for Bank 1's retli-ge position, men at den kunne påvirke de amerikanske pensionskassers mulighed for at opnå de fordele i henhold til dobbeltbeskatningsove-renskomsten, som var beskrevet i den afgivne legal opinion. Advokat 3 modtog den
  18. marts 2017 en ny henvendelse fra Advokatfirma 1, som henviste til de to tidligere legal opinions fra 2014 og
  19. Advokat 1 har oplyst, at de tidligere sager vedrørende Advokatfirma 1 på dette tidspunkt var afsluttet og arkiveret. Advokat 3 havde efter det oplyste herefter et telefonmøde med Advokatfirma
  20. Ifølge Advokat 1 kendte ingen i Sagsøger (Advokatfirma)s ledelse eller blandt de indklagede advokater til telefonmødet. I enslydende breve og e-mails af
  21. april 2017 til Advokatfirma 1 meddelte Advokat 3, at dansk ret ikke indeholder et begreb om ”secon- / 8 dary tax liability” , ligesom han i øvrigt bekræftede, at synspunkterne i den fremsendte legal opinion af
  22. august 2014 var uændrede. Brevet og e-mailen af
  23. april 2017 blev ikke oprettet på det sagsnummer, som var anvendt i 2014 og 2015, hvilket efter det oplyste skyldtes, at der i 2017 ikke blev oprettet en sag vedrørende Advokatfirma
  24. Advokat 3's korrespondance blev arkiveret på hans ”administrative sag” . Advokat 1 har oplyst, at de indklagede advokater ikke før eller under arbejdet med advokatundersøgelsen var bekendt med bi-standen til Advokatfirma 1 som advokat for Bank
  25. Kammeradvokaten har med klagen fremlagt en rapport udarbejdet af KPMG på foranledning af den tyske fmansmyndighed (Audit of the Bu-siness Operation pursuant to § 44 para
(1)of the German Banking Act). Ifølge rapporten var transaktionerne i Bank 1 cirkulære, og det kunne ik-ke bekræftes, om der overhovedet skete levering af aktier i henhold til transaktionerne. Der er mellem parterne enighed om, at Sagsøger (Advokatfirma) først i forbindelse med klagesagen har fået kendskab til denne rapport. Kammeradvokaten har i forbindelse med klagen oplyst, at SKAT som led i udbyttesagen foretog en nærmere undersøgelse af Bank 1, der bl.a. viste, at SKAT fra
  1. maj 2014 til
  2. juli 2015 modtog anmodning om tilbagebetaling af udbytteskat for ca. 1.135.000.000 kr. fra 27 forskellige amerikanske pensionsselskaber, der havde brugt Bank 1 som depotbank og havde vedlagt dokumentation hidrørende fra Bank
  3. Skattestyrelsen anlagde den
  4. maj 2018 en erstatningssag i England mod Bank 1 på grund af Bank 1's medvirken i udbyttesagen. Kammeradvo-katen har i klagen anført følgende om retssagen: ” […] Det er Skattestyrelsens principale opfattelse, at alle transaktioner i Bank 1 var rene bogføringsmæssige posteringer, der var cirkulære og udlignede hinanden, og at transaktionerne ikke involverede nogen faktiske erhvervelser af aktier eller noget udbetalt udbytte fra de danske børsnoterede selskaber. På den baggrund har Skattestyrelsen sagsøgt Bank 1 for uagtsomt at have givet forkerte eller misvisende oplysninger. [...].” Advokat 1 har i forbindelse med klagesagen fremlagt tidsre-gistrering og oplysning om IT-log på sagen vedrørende bistanden til Advokatfirma 1 i 2014 og
  5. Det fremgår heraf, at der er registeret i alt 56,5 timer, hvoraf advokat Vidne 2 har registreret 4,25 timer, advokat Vidne 1 har registreret 33,75 timer, og Advokat 3 har registreret 10 timer. Herudover har en yngre ansat advokat registreret 7,25 timer, og en advokatfuldmægtig har registreret 1,25 timer, sidst-nævnte uden at have tilgået nogen af de to legal opinions. Endelig har en anden advokatfuldmægtig og to advokatsekretærer tilgået de to le-gal opinions uden at registrere tid i den forbindelse. Forløbet op til Advokatundersøgelsen SKAT anmeldte den
  6. august 2015 en mistanke om økonomisk krimi-nalitet for 6,2 milliarder kr. i forbindelse med refusion af udbytteskatter / 9 til Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminali-tet (herefter SØIK), og umiddelbart herefter blev der iværksat en under-søgelse, der skulle udføres af SKAT i samarbejde med Skatteministeri-ets interne revision. Baggrunden for anmeldelsen til SØIK var, at det havde vist sig, at SKAT siden 2012 i vidt omfang havde udbetalt refu-sion af indeholdt udbytteskat på baggrund af ansøgninger, der basere-de sig på svigagtige forhold, såedes at de personer, der søgte om udbe-taling af indeholdt udbytteskat, reelt ikke havde ejet de pågældende ak-tier og/eller modtaget det pågældende nettoudbytte. I november 2015 foretog SKAT en yderligere anmeldelse til SØIK, såle-des at der nu var tale om mistanke om svindel for 9,1 milliarder kr. I en artikel i Berlingske den
  7. april 2016 blev det omtalt, at Advokatrå-det havde besluttet ikke at foretage yderligere i en sag, hvor Advokat 2 fra Advokatfirma 2 havde været un-der mistanke for at være involveret i udbetaling af uberettiget udbyt-teskat til Udenlandsk virksomhed 1, der var ejet af den engelske forretnings-mand Person
  8. Advokat 2 havde frem til 2010 væ-ret partner i Sagsøger (Advokatfirma), og rådgivningen var foretaget efter dette tids-punkt, mens Advokat 2 var partner i Advokatfirma
  9. Advokat 1 har oplyst, at der i forlængelse af det fokus, der havde været på Advokat 2's rådgivning af Person 1 og hans selskaber, hos Sagsøger (Advokatfirma) blev foretaget en gennemgribende undersøgelse af Advokat 2's internationale skatteråd-givning til institutionelle investorer, herunder undersøgelser af om Sagsøger (Advokatfirma)s systemer indeholdt spor af skatterådgivning mv. direkte til Person 1 eller hans selskaber, hvilket ikke var tilfældet. Herud-over havde man også på baggrund af pressens generelle bevågenhed på området en drøftelse af de rådgivningsmæssige forhold i relation til le-gal opinions om udbytteskat, herunder i forbindelse med aktieudlån. Man gennemgik i den forbindelse en række konkrete eksempler på le-gal opinions som Advokat 3 havde afgivet til større institu-tionelle investorer, og det var vurderingen, at rådgivningen var såvel skatteretligt som advokatetisk uproblematisk. Rådgivningen af Advokatfirma 1 og Bank 1 indgik ikke i den nævnte undersøgelse. Den
  10. august 2016 anmeldte SKAT mistanke om yderligere økono-misk kriminalitet til SØIK, således at der nu var tale om mistanke om svindel for samlet 12,4 milliarder kr. Kammeradvokaten har i forbindelse med klagen anført, at denne an-meldelse til SØIK bl.a. omfattede det forhold, at der var udbetalt 1.135.000.000 kr. på baggrund af dokumentation udstedt af Bank
  11. Af en artikel på DR.dk den
  12. september 2016 fremgik, at en række ame-rikanske pensionskasser var involveret i sagen om refusion af udbyt-teskat. Af artiklen fremgik således bl.a. følgende: ” Et stort antal amerikanske pensionskasser frygter at komme i bagmandspolitiets søgelys i forbindelse med den omfattende sag om svindel med re- / 10 fusion af dansk udbytteskat, der har kostet statskassen 12,3 milliarder kroner. [..] Pensionskasser involveret igennem Person 1-virksomhed Ifølge DR Nyheders oplysninger har de amerikanske pensionskasser, været kunder hos det nu lukkede britiske finansselskab Udenlandsk virksomhed 1 i London. Et selskab, der var ejet og kontrolleret af den hovedmistænkte i sagen, den britiske finansmand Person 1, der opholder sig i Dubai. Som tidligere afdækket af DR Nyheder, mistænker bagmandspolitiet Person 1 for at have orkestreret den omfattende svindel, der startede i 2012 og stod på, frem til den blev opdaget sidste sommer.” Advokatundersøgelsen Et flertal i Folketinget besluttede den
  13. december 2016 at igangsætte en uvildig advokatundersøgelse af forholdene vedrørende SKAT’s ud-betaling af refusion af udbytteskat i perioden 2010-
  14. Af kommisso-rium af samme dato fremgik bl.a. følgende: ”
  15. SKAT har i perioden fra den
  16. august 2015 til den
  17. august 2016 indgivet anmeldelse til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØIK) om formodet svindel med tilbagesøgning af indeholdt udbytteskat for i alt ca. 12,3 mia.kr. Der er i anledning heraf foretaget fire større undersøgelser. 1) Undersøgelse af ’SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat’ (afrapporteret af Skatteministeriets Interne Revision (SIR) den
  18. september 2015) 2) Beretning nr. 11/2015 om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat (afrapporteret af Rigsrevisionen i februar 2016 - afgivet af Statsrevisorerne til Folketinget den
  19. februar 2016) 3) Faktuel redegørelse om administration af udbytterefusion i perioden 2010-2015 (afrapporteret af SKATs Borger- og retssikkerhedschef i februar 2016) 4) Indberetning/forholdsfortegnelse vedr. tre hjemsendte chefers roller i forbindelse med SKATs administration og refusion af udbytteskat i perioden 2010-2015 (afrapporteret af Kammeradvokaten den
  20. august 2016). Der er rejst kritik af SKATs forvaltning og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat. Kammeradvokaten har i sidstnævnte indberetning/forholdsfortegnelse af
  21. august 2016 konkluderet, at der ikke er grundlag for at gennemføre tjenestlige forhør af tre tidligere hjemsendte chefer. SKAT har på den baggrund oplyst Skatteministeren om, at der ikke gennemføres tjenestlige for-hør af de pågældende.
  22. Det er herefter besluttet at igangsætte en uvildig advokatundersøgelse af forholdene vedrørende SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat. Det / 11 gælder både en beskrivelse af det administrative ansvar i SKAT og Skatteministeriet og en beskrivelse af ministres rolle i sagen. Advokatundersøgelsen skal beskrive den formodede svindel med refusion af udbytteskat, herunder forløbet henover sommeren 2015, i det omfang det kan ske uden at kompromittere den strafferetlige efterforskning m.v. Vurdering af, hvad der vil kunne kompromittere efterforskningen vil skul-le foretages i tæt samarbejde med SØIK. Advokatundersøgelsen skal omfatte en faktuel beskrivelse af tilrettelæggel-sen og udførelsen af opgaven med udbetaling og kontrol af refusion af udbytteskat i perioden 2010 - 2015 og en undersøgelse og redegørelse for de forhold, der var afgørende herfor. Det gælder bl.a. lovgrundlaget, de organisatoriske forhold, herunder spørgsmålet om ledelsesmæssig forankring og ansvar, den systemmæssige understøttelse og de økonomiske rammer, samt samspillet mellem disse forhold. Advokatundersøgelsen skal omfatte en undersøgelse af og redegørelse for, om og hvordan den ovennævnte tilrettelæggelse af opgaven med udbeta-ling og kontrol af refusion af udbytteskat og de nævnte forhold, har haft betydning for muligheden for at gennemføre svindel med refusion af ud-bytteskat. Advokatundersøgelsen kan i det omfang, det i tilknytning hertil vurderes relevant, komme med forslag til ændringer i tilrettelæggelsen mv. af opga-ven med udbetaling og kontrol af refusion af udbytteskat.”
  23. Advokatundersøgelsen skal bygge pa en gennemgang af alt relevant materiale i Skatteministeriet og SKAT vedrørende de forhold og den periode, der er genstand for undersøgelsen, herunder de ovennævnte fire større undersøgelser og det i den forbindelse tilvejebragte materiale. Der kan ikke som led i undersøgelsen foretages afhøringer eller indhentes udtalelser fra implicerede embedsmænd eller andre.
  24. Advokatundersøgelsen skal på baggrund af den nævnte gennemgang af sagsmaterialet foretage en vurdering af om der i SKAT og Skatteministeri-et er begået fejl og forsømmelser i tilknytning til sagen, og om der i så fald er grundlag for at indlede sager om disciplinært eller ansættelsesretligt ansvar mod de pågældende embedsmænd. I givet fald skal der udarbejdes udkast til tjenestlig indberetning vedrørende den eller de pågældende per-son(er). [..] Som led i den ovennævnte undersøgelse af embedsmændenes forhold kan advokatundersøgelsen undersøge og redegøre for de faktiske omstændigheder vedrørende de siddende ministres eventuelle roller i sagen i den perio-de, der er genstand for undersøgelsen. Advokatundersøgelsen skal ikke ud-tale sig om, hvorvidt en minister har begået en eventuel fejl eller forsøm-melse. Det skyldes, at det tilkommer Folketinget at tage stilling til sådanne spørgsmål.” / 12 Skatteministeriet udsendte en udbudsbekendtgørelse med konkurren-cebetingelser. I konkurrencebetingelsernes pkt. 1.
  25. fremgik følgende om habilitetskravet: ” Advokaten ma ikke have eller have haft klientmæssig og/eller andre relationer til de personer, selskaber mv., som kan vare involveret i den formodede svindel med tilbagesøgning af indeholdt udbytteskat, og som er begrundelsen for igangsættelsen af advokatundersøgelsen. Advokaten vil ved underskrift på aftalen bekræfte, at Advokaten ikke er inhabil i forhold til udførelse af advokatundersøgelsen.” Af pkt. 19 i et aftaleudkast, der var vedlagt udbudsbekendtgørelsen, fremgik følgende: ” Advokaten må ikke have eller have haft klientmæssige og/eller andre relationer til de personer, selskaber mv., som er omtalt i kommissoriet og/eller beslutningsforslag af
  26. december 2016 om nedsættelse af advokatundersøgelse, som gør, at Advokaten er inhabil i forhold til udførelse af advokatundersøgelsen. Advokaten bekræfter ved underskrivelsen af aftalen, at Advokaten ikke er inhabil i forhold til udførelse af advokatundersøgelsen.” Sagsøger (Advokatfirma) havde nedsat et undersøgelsesteam, der skulle udføre ad-vokatundersøgelsen, hvis man vandt opgaven. Teamet var ledet af ad-vokat Sagsøger 3 og bestod i øvrigt af advokat Sagsøger 1, advokat Sagsøger 2 og advokat Sagsøger
  27. Forud for afgivelse af tilbud blev der foretaget et interessekonflikttjek, som advokat Sagsøger 3 forestod på samtlige de invol-verede advokaters vegne. Advokat 1 har oplyst, at der ikke blev foretaget en traditio-nel konfliktsøgning i Sagsøger (Advokatfirma)s system, idet der ved en advokatun-dersøgelse ikke er en modpart, men at der i stedet blev foretaget ”en særlig, individuelt tilpasset søgning baseret på sagens særlige karak-ter” . På baggrund af aftaleudkastets bestemmelse om habilitet under-søgte Sagsøger (Advokatfirma) således, om Sagsøger (Advokatfirma) havde udført sådanne opga-ver for SKAT, Skatteministeriet eller chefer i de to forvaltningsenheder, der ville skulle undersøges, og hvis navne kunne identificeres, at de på-gældende partnere og advokater i Sagsøger (Advokatfirma) var afskåret fra at påtage opgaven. Dette var relevant, fordi det var centralt i undersøgelsen, at det skulle vurderes, om der i SKAT eller Skatteministeriet var begået fejl, og om der i givet fald var grundlag for at indlede sager om discipli-nært eller ansættelsesretlige ansvar. Undersøgelserne afdækkede ifølge Advokat 1, at Sagsøger (Advokatfirma) ikke havde udført sådanne opga-ver. Herudover skulle der ifølge pkt. 19 i aftaleudkastet foretages en under-søgelse af, om Sagsøger (Advokatfirma) havde haft klientmæssige eller andre relatio-ner til personer, selskaber m.v., der var omtalt i kommissoriet eller i den / 13 politiske aftale. Der var ikke i hverken kommissoriet eller den politiske aftale nævnt navne på mistænkte. I Q&A-forløbet under udbudsprocessen blev Skatteministeriet af en an-den potentiel byder bedt om en liste på de personer og selskaber, der var omfattet af pkt. 19 i aftaleudkastet, men ministeriet afviste at udle-vere en sådan liste og tilkendegav, at de advokatetiske regler var gæl-dende, og at tilbudsgiver selv var nærmest til at vurdere, om tilbudsgi-ver havde haft klientmæssige eller andre relationer til personer, selska-ber m.v., som kunne rejse tvivl om habilitet. Advokat 1 har oplyst, at Sagsøger 3 på bag-grund af den offentlige omtale af, at Person 1 og Udenlandsk virksomhed 1 var mistænkt i svindelsagen, foretog en nærmere undersøgelse i medierne for at finde frem til andre selskaber, som Person 1 var involveret i. Advokat Sagsøger 3 foretog herefter en søgning vedrø-rende disse selskaber i Sagsøger (Advokatfirma)s klient/sagsregister, hvilket ikke gav resultat. Sagsøger (Advokatfirma) havde ikke kendskab til, at der offentligt havde været nævnt andre navne på mistænkte, og der blev derfor ikke søgt på yderligere navne. Undersøgelsen vedrørende Person 1 og hans sel-skaber blev gennemført, fordi det efter Advokat 1's oplysnin-ger ”stod klart for Sagsøger 3, at en byder ikke kunne påtage sig opgaven som undersøgelsesadvokat, hvis advokaten - eller dennes partnere - havde bistået klienter, som advokaten eller dennes partnere vidste var involveret i den formodede svindel med refusion af udbytteskat” . Dette gjaldt, uanset om klientrelationen udgjorde en egentlig interessekonflikt eller ej. Ifølge Advokat 1 baserede advokat Sagsøger 3 desuden konfliktvurderingen på de drøftelser, som der tidligere på året havde været med Sagsøger (Advokatfirma)s skatteafdeling. I forbindelse med disse drøftelser havde der - udover søgning på Person 1 og hans sel-skaber - været foretaget en bredere undersøgelse af rådgivning i forbin-delse med legal opinions om udbytteskat. I Q&A-forløbet under udbudsprocessen blev Skatteministeriet også op-fordret til at oplyse, om advokatundersøgelsen skulle afdække, om den formodede svindel var strafbar (spørgsmål 24). Skatteministeriet henvi-ste i den forbindelse til kommissoriets pkt.
  28. og 3, og skrev desuden bl.a. følgende: ” Kommissoriets pkt. 2 forudsætter således, at advokatundersøgelsen ikke indebærer efterforskning af om den formodede svindel kan strafforfølges. Efterforskningen heraf varetages af SØIK. Advokatundersøgelsen skal i øvrigt alene undersøge den formodede svindel, i det omfang der er grund-lag for at indlede sager om disciplinært eller ansættelsesretligt ansvar mod de involverede embedsmænd i Skatteministeriet og SKAT. Undersøgelsen omfatter således ikke en vurdering af om der er grundlag for, at der indle-des strafferetlig forfølgning af de pågældende.” Ved brev af
  29. januar 2017 til Skatteministeriet fremsendte Sagsøger (Advokatfirma) tilbud på opgaven med at udføre advokatundersøgelsen. Det fremgik, at opgaven skulle bemandes med fire parterne og to advokater, og at / 14 der var afsat 1.215 timer, hvoraf 740 timer var allokeret til advokat Sagsøger 3's arbejde med opgaven. Af tilbudsmaterialet fremgik bl.a. følgende af afsnittet om ”Faglighed” : ” Samlet har teamet stor erfaring med udbyttebeskatning og har assisteret en række udenlandske pensionsinstitutter og banker ved vurderingen af udbytteskattemæssige konsekvenser af forskellige transaktioner. Teamet råder ligeledes over indgående erfaring med gennemførelse af advokatundersøgelser med et ansættelsesretligt fokus samt over betydelig erfaring fra sager om habilitet, aktindsigt, organisering og ansvar samt om forvaltningsretlig sagsbehandling.” Tilbuddet var desuden vedlagt CV for advokat Sagsøger 3, advokat Sagsøger 2, advokat Sagsøger 4 og advokat Sagsøger 1 samt andre advokater fra Sagsøger (Advokatfirma), der skulle bistå med undersøgelsen. Af advokat Sagsøger 2's CV fremgik bl.a. føl-gende: ” Relevant erfaring • […] • Han har stor erfaring med udbyttebeskatning og har fx assisteret en række udenlandske pensionsinstitutter og banker i relation til vurderingen af de udbytteskattemæssige konsekvenser af forskellige transaktioner. • Han har således et indgående og detaljeret kendskab til de transaktioner, som ofte ligger bag anmodninger om tilbagesøgning af udbytteskat og kan derfor på højt kvalificeret plan vurdere, om de værn, som er opsat for at undgå uretmæsssi-ge tilbagesøgninger af udbytteskat har varet udfyldt. • […]. ” Af e-mail af
  30. februar 2017 fra Skatteministeriet til Justitsministeriet fremgik, at Skatteministeriet var af den opfattelse, at Sagsøger (Advokatfirma) havde afgivet det bedste tilbud, idet man bl.a. lagde vægt på advokat Sagsøger 3's betydelige erfaring med advokatundersøgelser og som formand for Skattefradragssagskommissionen. Hertil kom bl.a., at teamet, der skulle bistå advokat Sagsøger 3 bestod af ”kompetente teammedlemmer med stærke kompetencer indenfor såvel ansættelsesret som skatteret” . En afdelingschef i Justitsministeriets Lovafdeling tilsluttede sig ved e-mail af
  31. februar 2017 vurderingen af, at Sagsøger (Advokatfirma)s tilbud var det bedste. Af e-mailen til Skatteministeriet fremgik desuden følgende: ” Det bemærkes endvidere, at Justitsministeriet er opmærksomt på, at nog-le af advokaterne i det team, som ifølge tilbuddet vil bistå Sagsøger 3, har beskæftiget sig med rådgivning vedrørende udbytteskat, bl.a. i form af koordinering og håndtering af tilbagesøgning af udbytteskat for en række amerikanske kapitalfonde og assistance til en række udenland-ske pensionsinstitutter og banker i relation til vurderingen af udbytteskattemassige konsekvenser af forskellige transaktioner. Justitsministeriet har drøftet dette med anklagemyndigheden, som har vurderet, at dette forhold / 15 ikke taler imod at udpege den pågældende advokat. Anklagemyndigheden har i denne forbindelse bemærket, at det forudsattes, at det i forbindelse med den indledende sikkerhedsbriefing om fortrolighedshensyn mv. under-streges, at det forudsattes, at adgangen til særligt følsomme oplysninger og sagsakter begrænses til undersøgelseslederen og enkelte andre medar-bejdere.” Skatteministeriet orienterede den
  32. februar 2017 Skatteudvalget om, at Sagsøger (Advokatfirma) skulle varetage advokatundersøgelsen. En artikel på Finans.dk omtalte den
  33. marts 2017, at valget af Sagsøger (Advokatfirma) som undersøger bl.a. indebar, at der ville være advokater involveret i undersøgelsen, som selv havde beskæftiget sig med rådgivning vedrørende tilbagesøgning af udbytteskat. Aftalen om, at Sagsøger (Advokatfirma) skulle varetage opgaven med at udføre ad-vokatundersøgelsen, blev indgået den
  34. marts
  35. Af aftalen pkt. 18 fremgik bl.a. følgende om fortolkning af aftalen: ” Bestemmelser i konkurrencematerialet, i Advokatens tilbud, i korrespondance forud for indgåelse af Aftalen eller lignende, der ikke er gentaget i denne Aftale, kan ikke efterfølgende påberåbes som fortolkningsgrundlag.” Aftalens habilitetserklæring i pkt. 19 svarede til pkt. 19 i Skatteministe-riets aftaleudkast. Der tilgik ikke, efter at Sagsøger (Advokatfirma) havde vundet udbuddet, de invol-verede advokater yderligere oplysninger om personer eller selskaber, der efter bestemmelsen i aftalens pkt. 19 burde indgå i et interessekon-flikttjek. Til brug for Sagsøger (Advokatfirma)s arbejde med advokatundersøgelsen etablerede Skatteministeriet et Sharepoint-site, hvor Skatteministeriet og SKAT lagde det materiale, der var indgået i de fire tidligere undersøgelser. I et særligt afsnit blev der desuden lagt materiale vedrørende forløbet i sommeren
  36. Sidstnævnte materiale var klassificeret som ”Yderst Hemmeligt” , og advokat Sagsøger 3 og advokat Sagsøger 1 fik efter at være blevet sikkerhedsgodkendt som de eneste af advokaterne i undersøgelsesgruppen adgang til dette materiale. Om dette klassificerede materiale er det i forbindelse med klagesagen bl.a. oplyst, at der var tale om materiale, der indgik i SØIK’s strafferetlige efterforskning på området. Der blev således givet adgang til en Excel-fil, der indeholdt data om de anmodninger om refusion af udbytteskat, der var omfattet af anmeldelserne til SØIK, og der blev givet adgang til de to første politianmeldelser med bilag samt en henvendelse fra en whistleblower og fra en udenlandsk myndighed. Bank 1 navn fremgik efter det oplyste ikke af den nævnte Excel-fil, idet navnene på depot-banker ikke fremgik. Undersøgerne rekvirerede desuden materiale vedrørende myndigheds-strukturen på Skatteministeriets område samt ansættelseskontrakter mv. vedrørende de relevante chefer og medarbejdere. I juni 2017 blev / 16 det i pressen omtalt, at en medarbejder i SKAT, der havde beskæftiget sig med refusion af udbytteskat havde haft en skattesag, der havde sammenhæng med hans arbejdsfunktion, hvorfor akterne i den pågæl-dende skattesag også blev indhentet. Af en artikel i Politiken den
  37. juli 2017 fremgik, at Bank 1 nu ansås for at være involveret i sagen om Person 1's svindel med udbytteskat. Af artiklen fremgik således bl.a. følgende: ” Det fremgår af oplysningerne, at Person 1 og de to medsigtede amerikanere er mistænkt for at have opbygget gigantiske kulisser for at gennemføre det årelange milliarddræn af den danske statskasse. Svindelnummeret omfattede, ifølge bagmandspolitiets oplysninger til kollegerne i Tyskland, blandt andet 212 amerikanske pensionsfonde, som tilsyneladende ikke eksisterede. […] 27 af de formodede fiktive amerikanske pensionsfonde havde konto og – ifølge bagmandspolitiet – fiktive aktieposter i den tyske Bank
  38. Disse 27 fonde har alene hentet sa mange penge ud af den danske statskas-se i refusion af udbytteskat, at de – hvis det skulle vare rigtigt – skulle eje aktier i danske selskaber for 185 milliarder kroner.” Sammenhængen mellem Person 1 og Bank 1 blev endvidere omtalt i Politiken den
  39. juli
  40. Kammeradvokaten har i klageskrivelsen citeret fra en artikel af
  41. november 2017 fra DR.dk, hvor Bank 1 rolle i udbyttesagen blev uddy-bet. Artiklen er ikke fremlagt for Advokatnævnet. Sagsøger (Advokatfirma) afleverede advokatundersøgelsen i december
  42. Af den færdige advokatundersøgelse fremgik i kapitel 13, afsnit 2.
  43. bl.a. følgende om Sagsøger (Advokatfirma)s adgang til materiale: ” 2.2 Vores adgang til materiale 2.2.1 SKAT har i forbindelse med tidligere undersøgelser givet udtryk for det standpunkt, at man standsede refusionen af udbytteskat, straks man havde fornødent grundlag herfor. Vi har fundet, at vi ikke med rimelighed kan vurdere berettigelsen af dette standpunkt, uden at vi har haft mulig-hed for at få i hvert fald et vist indblik i det materiale, der indgår i statsad-vokatens efterforskning. Advokat Sagsøger 1 og advokat Sagsøger 3 har derfor med samtykke fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet haft adgang til dele af materialet fra den tidlige fase af efterforskningen, og de bemærkninger, som indehol-des i afsnit 3 nedenfor og i kapitel 16, afsnit 3.2.13 og 3.2.14, nedenfor, hi-drører alene fra dem. / 17 Det materiale om forløbet hen over sommeren 2015 og om SKATs anmeldelser til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, som vi har haft adgang til, hidrører i det hele fra SKAT. Det omfatter redegørelser for de undersøgelser, som SKAT foretog efter at have modta-get de første oplysninger om den formodede svindel, oplysninger om grundlaget for beslutningen den
  44. august 2015 om midlertidigt at indstille al refusion af udbytteskat samt Excel-filer indeholdende data om de anmodninger om refusion af udbytteskat, som er omfattet af de indgiv-ne anmeldelser. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet har oplyst, at det efterforskningsmateriale, som vi ikke har haft adgang til, ikke rummer oplysninger, der kan have betydning for vo-res vurdering af, om enkeltpersoner har begået fejl eller forsømmelser. Sagsøger 1 og Sagsøger 3 har i overensstemmelse med kommissoriet sammen med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet vurderet, hvad der kunne kompromittere efterforskningen. Vi deler statsadvokatens opfattelse af at gengivelsen af forløbet hen over sommeren 2015 nødvendigvis må være af meget overordnet karakter.” Af Skatteministeriets pressemeddelelse af
  45. december 2017 fremgik bl.a. følgende om undersøgelsens konklusion: ” Advokatundersøgelsen bekræfter det billede, som tidligere undersøgelser af bl.a. Rigsrevisionen også har påvist. Blandt andet konkluderer redegø-relsen, at SKATs kontrol med udbytteskat var utilstrækkelig. At der var usikkerhed omkring ansvarsområderne på udbytteområdet i SKAT. At it-systemerne ikke fungerede tilfredsstillende. Og at Skatteministeriets tilsyn med SKAT i perioden med formodet svindel ikke var godt nok. Sagsøger (Advokatfirma) har vurderet en lang række embedsmand i Skatteministeriet og SKATs mulige ansvar, men finder ikke grundlag for at der indledes sag om disciplinært ansvar eller ansættelsesretligt ansvar mod de pågældende. SKATs konstituerede direktør Person 2 har på baggrund af redegørelsens anbefaling besluttet at gennemføre tjenestlige samtaler med en direktør og underdirektør i SKAT med henblik på afklaring af forløbet fra modtagelsen af de første oplysninger om mulig svindel frem til udbytterefusionen blev bero stillet. De tjenestlige samtaler vil blive gen-nemført med bistand fra undersøgelsesleder Sagsøger 3 og advokat Sagsøger 1 fra Sagsøger (Advokatfirma). Herefter vil der blive taget stil-ling til det videre forløb.” Advokat 1 har i forbindelse med klagesagen oplyst, at der hos Sagsøger (Advokatfirma) i alt blev registreret 1.275,25 timer på sagen med advokatundersøgelsen. Heraf havde advokat Sagsøger 3 brugt 425,5 timer, advokat Sagsøger 1 138,75 timer, advokat Sagsøger 2 17,17 timer, advokat Sagsøger 4 41,25 timer. Her-udover bistod Advokat 3 og en yngre ansat advokat med udarbejdelsen af undersøgelsens kapitel 4, hvor lovgrundlavet for beskat-ning af aktieudbytter og refusion af udbytteskat blev beskrevet. Afsnit- / 18 tet er en deskriptiv redegørelse for lovgrundlaget og blev lavet uden kendskab til det faktum, som undersøgelsen skulle forholde sig til, herunder dokumenterne på det oprettede Sharepoint-site. Advokat 3 registrerede 15,6 timer i forbindelse med sit arbejde, og den yngre ansatte advokat registrerede 17,5 timer. Den yngre ansatte advokat havde ligeledes bistået Advokat 3 i forbindelse med udfærdigelse af hans legal opinion til Bank 1 i
  46. Herudover har fem andre advokater registreret tid på sagen vedrøren-de advokatundersøgelsen. … Det efterfølgende forløb Skattestyrelsen orienterede ved brev af
  47. oktober 2018 Skatteministeri-et om, at man var blevet opmærksom på, at Sagsøger (Advokatfirma) i 2014 og 2015 havde rådgivet Bank 1, som nu var sagsøgt af Skattestyrelsen i ”udbyttesagskomplekset” . … Sagsøger (Advokatfirma) blev i brev af
  48. oktober 2018 fra skatteministeren bedt om at redegøre for, hvordan Sagsøger (Advokatfirma) mente at have levet op til habili-tetskravene, som blev stillet i forbindelse med udbuddet af advokatundersøgelsen. Sagsøger (Advokatfirma) skrev i brev af
  49. november 2018 bl.a. følgende til skattemi-nisteren: ” I forbindelse med de overvejelser, som vi i slutningen af december 2016 og januar 2017 gjorde os om, hvorvidt vi skulle afgive bud pa undersøgel-sen, var vi selvsagt meget opmærksomme pa eventuelle interessekonflikter/forhold, der kunne medføre, at Sagsøger (Advokatfirma) matte anses som inhabil til at foretage den udbudte undersøgelse. Vi foretog derfor gennemgribende konflikttjek i forhold til de personer og selskaber, hvis navne pa det tids-punkt var ude i offentligheden. Disse undersøgelser viste ikke tegn på inhabilitet/interessekonflikt. Udbudsmaterialet, herunder folketingsbeslutningen og det fastsatte kommissorium for undersøgelsen, indeholdt ikke navne, så det var ikke muligt at foretage yderligere specifikke undersøgel-ser. De typer af forhold, som undersøgelsen skulle vedrøre, var som anført i udbuddet beskrevet som ’den formodede svindel med tilbagesøgning af indeholdt udbytteskat’. Denne beskrivelse var ikke – og kunne på daværen-de tidspunkt ikke være – særlig præcis med hensyn til de typer af transak-tioner, som det drejede sig om. Anvendelsen af ordet ’svindel’ indehar dog, at det matte dreje sig om formodet strafbare forhold. Vi spurgte derfor blandet andet partnerne i vores skatteafdeling, om de havde kendskab til, at Sagsøger (Advokatfirma) skulle have rådgivet om forhold, som måtte kunne karakteriseres som strafbare eller formodet strafbare, hvilket de afviste. På det grundlag afgav Sagsøger (Advokatfirma) som nævnt i vores tilbud en erklæring om at være habil/fri for interessekonflikter. Vi har i det materiale, der fulgte med vores tilbud, i de relevante personers cv’er oplyst om deres arbejde med rådgivning af udenlandske banker og / 19 pensionsinstitutter om tilbagesøgning af dansk udbytteskat. Kort tid efter at Sagsøger (Advokatfirma) var blevet tildelt opgaven med at foretage advokatundersø-gelsen, blev partner Sagsøger 3 kontaktet af en journalist, der spurgte ind til den rådgivning, som Sagsøger (Advokatfirma) matte have ydet pa området. Sagsøger 3 underrettede umiddelbart efter denne samtale kontaktpersonen i Skatteministeriet og oplyste om samtalens ind-hold. Hans henvendelse skyldtes ikke en overvejelse om, hvorvidt erklærin-gen under disse omstændigheder fortsat kunne anses for at vare afgivet med rette, men alene et ønske om, at Skatteministeriet skulle vare bekendt med samtalen, for det tilfælde, at den ville afstedkomme presseomtale. Vi kan nu forstå, at Folketingets Skatteudvalg blev orienteret om samtalen. De to udtalelser, som du henviser til, blev afgivet til den tyske afdeling af det globale Advokatfirma 1 som advokat for Bank 1, en tysk reguleret finansiel virksomhed, i februar 2014 og august
  50. 2014-udtalelsen blev afgivet af en partner, som havde forladt Sagsøger (Advokatfirma) forud for udbuddet af advokatundersøgelsen. 2015-udtalelsen behandler navnlig spørgsmålet, om der siden 2014-udtalelsen var sket en udvikling, som rokkede ved dens forudsætninger. [...]. Ved det tjek, der i januar 2017 blev foretaget i Sagsøger (Advokatfirma)s skatteafdeling, blev der ikke konstateret kend-skab til rådgivningen, og relationen til Bank 1 blev derfor ik-ke nævnt i forbindelse med vores habilitetsundersøgelser, hverken forud for at vi afgav tilbuddet på advokatundersøgelsen eller på noget senere tidspunkt. Det var først ved modtagelsen af dit brev, at Sagsøger (Advokatfirma)s ledelse blev opmærksom pa eksistensen af de to udtalelser. Vi har selvfølgelig læst dem nøje. Det er vores opfattelse, at udtalelserne angiver den skatteretlige stilling korrekt. Udtalelserne vedrører regler om skat ved aktieudlån og således ik-ke det, som i andre sammenhænge kar varet omtalt som ’svindel’ med udbytteskat. Men man har øjensynlig ved udarbejdelsen af de to udtalelser ikke været tilstrækkelig opmærksom på risikoen for misbrug, hvorfor de to udtalelser ikke lever op til Sagsøger (Advokatfirma)s standard for rådgivning. Hverken i dag eller på de tidspunkter hvor det blev afgivet. De burde derfor klart ik-ke have varet afgivet. Det er kommet meget bag pa os, at det er sket, og det beklager vi stærkt. Blot for en ordens skyld kan jeg oplyse, at kapitel 4 i vores redegørelse – Lovgrundlaget for beskatning af aktieudbytte og refusion af udbytteskat – er skrevet på grundlag af et oplag fra en medarbejder, som havde deltaget i behandlingen af 2015-udtalelsen til Bank 1, men at denne ikke har arbejdet med selve undersøgelsen og SKATs materiale. Ingen af de Sagsøger (Advokatfirma)medarbejdere, der deltog i selve advokatundersøgelsen, har ar-bejdet med nogen af de to udtalelser. Til brug for advokatundersøgelsen stillede Skatteministeriet/SKAT et site til rådighed, hvorpå var uploadet det materiale, som indgik i undersøgel-sen, og som SKAT gjorde tilgængeligt for de personer, der deltog i under-søgelsen. En særskilt del af sitet var omgivet af særlige sikkerhedsforan-staltninger, idet det rummede materiale om forløbet hen over sommeren 2015, hvor SKAT ved henvendelser udefra blev gjort opmærksom på den / 20 mulige svindel, herunder SKATs anmeldelse til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Partnerne Sagsøger 1 og Sagsøger 3, der som de to eneste fik adgang til denne del af undersøgelsesmaterialet, blev som betingelse herfor underlagt en særlig tavshedspligt – en tavshedspligt, der fortsat består. I øvrigt blev adgangen til sitet for samtlige, der havde medvirket i undersøgelsen, lukket, da un-dersøgelsen og de opfølgende tjenestlige samtaler med to embedsmand var gennemført. Navnene pa de personer og selskaber, som figurerer i det ma-teriale, som SKAT har sendt til statsadvokaten, er derfor ikke tilgængelige for os. Det er vores klare opfattelse, at den undersøgelse, som vi i 2017 har udført for Skatteministeriet, har varet ordentlig, grundig og rigtig og ikke har va-ret påvirket af, at der tidligere i 2014/15 har varet ydet rådgivning til Advokatfirma 1 – allerede fordi de personer, der deltog i undersøgelsen, ikke havde kendskab dertil. … Kort fortalt er vores advokatundersøgelse for SKAT altså fortsat rigtig og påvirkes ikke af de nye oplysninger. Vi er ikke inhabile, og vores erklæring til Skatteministeriet blev derfor afgivet med rette. Vi tager klar afstand fra skattesvindel og vi tager også klar afstand fra den rådgivning om aktielån, som blev ydet i 2014/15, hvor der ikke har været tilstrækkelig opmærksomhed på risikoen for, at rådgivningen ville kunne misbruges. Vi ved ikke, om vores udtalelser efterfølgende er blevet misbrugt og af hvem, men det en klar fejl, at vi overhovedet har afgivet dem. Det skulle ikke være sket.” Advokat 1 har i forbindelse med klagesagen præciseret, at beslutningen om at udtræde af sagerne for de canadiske pensionskasser blev truffet ud fra en forretningsmæssig vurdering af, at Sagsøger (Advokatfirma) ik-ke ønskede at agere advokat i tvister om krav om tilbagekaldelse af re-fusion af allerede udbetalt udbytteskat. I ”Opdateret kommentar om Sagsøger (Advokatfirma)s rådgivning i forlængelse af redegørelse til Skatteministeren” den
  51. november 2018 på Sagsøger (Advokatfirma)s hjemmeside fremgik bl.a. følgende: ” Sagsøger (Advokatfirma) har ikke udarbejdet en ”udbytteskattemodel” for en tysk bank, og vi har heller ikke blåstemplet den Vi vil gerne slå fast, at vi aldrig har rådgivet om eller bidraget til svindel med refusion af udbytteskat. Vi tager skarpt afstand fra enhver form for svindel, bedrag og skatteunddragelse. Og vi er fuldt ud opmærksomme pa, at vi som advokatvirksomhed har et særligt etisk ansvar i forhold til at vurdere, om vores rådgivning kan blive brugt i kriminelt øjemed. Det var der heller intet, der tydede på i 2014 og 2015, da vi afgav vores legal opini-ons til det tyske advokatfirma, og vi ved fortsat ikke, om det er sket. Vores medarbejder skulle i udtalelserne vurdere risici for en tysk bank ved virket som depotbank i forbindelse med aktielån samt køb og salg af danske aktier til sine kunder knyttet til en konkret model om aktielån mv. Vi fik forelagt modellen - og har således ikke udviklet den. Den var udarbejdet af / 21 et andet advokatfirma, som også havde afgivet vurdering om den skattemæssige stilling for dem, der handlede og lånte aktier under modellen. Det betyder også, at vi ikke har foretaget en vurdering af modellen. Vi har dermed heller ikke blåstemplet den. En blåstempling ville have varet, at vi var blevet bedt om at udarbejde en såkaldt 'second opinion' af modellen og af dens skattemæssige konsekvenser. Det blev vi ikke bedt om, og det har vi ikke gjort. Pa trods af at vi ikke har lavet skattemodellen, så var det vores opfattelse, at den model for refusion af udbyttebeskatning i forbindelse med aktielån mv., som vi blev præsenteret for af den tyske advokatvirksomhed, var lov-lig, hvis den i øvrigt blev anvendt som forudsat og beskrevet. Den tyske advokatvirksomhed har lavet modellen og beskrivelsen baseret pa en underliggende dansk skatteopinion fra et andet dansk advokatfirma. Os bekendt har denne i anden sammenhæng varet forelagt advokatmyndighe-derne, uden at det har givet dem anledning til bemærkninger. Konklusio-nen på vores vurdering af bankens risici forbundet med at agere depotbank ved aktielån, køb og salg for sine kunder i forhold til udbyttebetalende dan-ske aktier var derfor også, at disse risici var begrænsede. Samtidig er det også vigtigt at understrege, at refusion af udbytteskat samt lån af og handel med udbytte giv ende aktier og dobbeltbeskatnings-aftaler pa tværs af landegrænser er en kompleks, men integreret del af det finansielle system og skattesystemet. Dobbeltbeskatningsoverenskomster er traktater med andre lande, der bl.a. skal tiltrække internationale inve-storer til Danmark og også muliggøre, at danske investorer kan investere internationalt. Derved kan de opnå en fordelagtig skattestilling i relation til de udbytter, der udloddes pa aktierne. Vi har intet kendskab til, hvordan banken efterfølgende valgte at tilrettelægge sine depotydelser i forhold til sine kunder. Det er imidlertid klart, at banken ikke kunne bruge Sagsøger (Advokatfirma)s opinion og konklusion, hvis den i stedet tilbød sine kunder andre ydelser eller fraveg modellen og forudsæt-ningerne. Af samme grund har vi svært ved at se, at Sagsøger (Advokatfirma)s rådgiv-ning skulle kunne vare blevet misbrugt. Vi har forstået, at der nu er indikationer af, at banken eller dens kunder muligvis er involveret i svindel mod den danske stat inden for netop udbytteskatterefusionsområdet. Det er vi lige så oprørte over som alle andre. Og hvis det er tilfaldet, så er det naturligvis meget beklageligt, at Sagsøger (Advokatfirma) overhovedet – gennem den tyske advokatvirksomhed – har ydet rå-dgivning til banken om dansk ret i 2014 og bekræftet denne i
  52. Efter vores meget detaljerede gennemgang af forløbet i forbindelse med vores udarbejdelse af de pågældende opinions kan vi nu imidlertid konstate-re, at vi inden vi afgav vores opinion netop sikrede os, at den fremlagte model ikke skulle kunne føre til refusion af udbytteskat flere gange for ud-bytte fra samme aktie. Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at det i offentligheden fremstår som om, at den model, som vi har baseret vores opinion om noget helt andet pa, nu mistankes for at vare modellen for svindel. Det er efter vores klare opfattel-se en misforståelse. Den svindel, der matte have foregået, må efter vores / 22 vurdering nødvendigvis vare sket på andre mader end netop at følge den model, vi har baseret vores udtalelse pa. Fx ved at gennemføre aktietransaktionerne pa en anden måde, som kunne give mulighed for at søge refusion af udbytteskat flere gange for udbytte på samme aktie, eller lige-frem i form af dokumentfalsk, bedrageri mv. Vores opinions til en tysk advokatvirksomhed med en tysk bank som klient gjorde os ikke inhabile i forhold til advokatundersøgel-sen for Skatteministeriet Det er vores klare opfattelse, at vi var habile og dermed ikke har varet i en dobbeltrolle, da vi bød på og gennemførte opgaven med at udarbejde ”Redegørelse om SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat” til Skatteministeriet. Dette vil vi redegøre nærmere for over for Advokatrådet og Advokatnævnet. I december 2016 udbød Skatteministeriet en advokatundersøgelse om udbytteskattesagen. Undersøgelsen skulle ikke vurdere det, som Skatteministeriet betegnede ”den formodede svindel” . Den skulle navnlig beskrive årsagerne til, at SKAT først i sommeren 2015 blev opmærksom pa den formodede svindel, som tilsyneladende havde stået pa i flere år. Undersøgel-sen skulle tillige vurdere, om Skatteministeriet havde tilsidesat sin pligt til at fore tilsyn med SKAT, og tage stilling til, om der i SKAT og Skattemi-nisteriet var begået fejl og forsømmelser i tilknytning til sagen. Yderligere skulle den vurdere, om der på den baggrund var grundlag for at indlede sager om disciplinært eller ansættelsesretligt ansvar mod embedsmand. SKAT stillede som betingelse, at den vindende tilbudsgiver ikke måtte ”have eller have haft klientmæssige og/eller andre relationer til de perso-ner, selskaber mv. som er omtalt i kommissoriet og/eller beslutningsforslag af
  53. december 2016 om nedsættelse af advokatundersøgelse, som gør, at Advokaten er inhabil i forhold til udførelse af advokatundersøgelsen” . Der var en anden byder, som bad SKAT om en liste over de personer og selskaber mv., som SKAT matte have i søgelyset i relation til svindel med udbytterefusion, hvilket vi også var interesseret i for at kunne gennemføre et så præcist og grundigt konfliktcheck som muligt i vores klientdatabase med mere end 10.000 klienter. Det ønske afslog SKAT at imodekomme. Pa daværende tidspunkt var den eneste person mv., der var offentligt kendt som en mulig svindler af udbytterefusion, Person 1 og hans sel-skab Udenlandsk virksomhed
  54. Sagsøger (Advokatfirma) havde hverken bistået nogen af disse eller noget selskab, som Person 1 i øvrigt var sat i forbindelse med i pressen. Allerede fordi Sagsøger (Advokatfirma) ikke bistår nogen med at svindle hverken statskassen eller andre, var det på denne baggrund korrekt at erklære os habile og påtage os opgaven. Udbytteskattesagen havde tidligere varet undersøgt af blandt andre Rigsrevisionen. Af den offentligt tilgængelige redegørelse om denne undersø-gelse fremgik, at det var Skatteministeriets opfattelse, at aktielån ikke var omfattet af sagen om den formodede svindel. Det ville derfor have varet ir-relevant at foretage en søgning rettet mod sager om aktielån. / 23 Kendskab til internationale skatteforhold var ikke nævnt i udbudsmateria-let som en kvalifikation, som en tilbudsgiver skulle besidde. Henset til, at undersøgelsen skulle angå netop skatteområdet, fandt vi det dog naturligt i den relevante advokats cv at indsatte oplysning om dennes erfaring med området, herunder med rådgivning om udbytte. Kort tid efter, at vi var blevet tildelt opgaven med advokatundersøgelsen, spurgte en dagbladsjournalist ind til den rådgivning, som Sagsøger (Advokatfirma) måtte have ydet på området, og vi bekræftede, at vi beskæftigede os med rå-dgivning om udbytter. Vi refererede straks denne samtale over for Skatte-ministeriet - ikke fordi den såede tvivl om vores habilitetserklæring, men af hensyn til ministeriets eventuelle presseberedskab. Vi kan nu forstå, at Skatteministeriet orienterede Folketingets partier om vores henvendelse. Skatteministeren har nu gjort os opmærksom på, at kunder i den tyske bank, som vi rådgav gennem den tyske advokatvirksomhed i 2014 og 2015, muligvis er involveret i svindel med refusion af udbytteskat. Som allerede nævnt har vi ikke på nogen måde ydet rådgivning til banken om aktielån og -handler eller tilknyttede muligheder for refusion af udbyt-teskat. Vi har rådgivet banken om dens ansvarsmæssige stilling under dansk ret for depotbankydelser til dens kunder som anført ovenfor, hvis bankens kunder og skattemyndighederne matte se forskelligt på den skatte-mæssige behandling af de transaktioner, som vi fik forelagt. Hvis banken og dens kunder havde fulgt den model, som vi var blevet bedt om at lægge til grund for vores vurdering, ville den netop ikke have kunnet bidrage til svindel. Den model, vi blev bedt om at lægge til grund for vores opinion, ligger inden for det område, som Skatteministeriet over for Rigsrevisionen havde oplyst netop ikke vedrører svindel med udbytteskat. Vi er selvsagt meget kede af at konstatere, at vi eventuelt, omend indirekte, måtte have rådgivet en virksomhed, der nu kædes sammen med udbytteskattesvindel i Danmark. Det var imidlertid på ingen måde muligt for os – eller for den sags skyld andre tilbudsgivere på opgaven for SKAT – at kunne konstatere en sådan sammenhæng, for Skatteministeriet selv – flere år senere – giver os denne information. Vi mener derfor, at vi har gjort alt, hvad der var muligt for at sikre os imod habilitetsproblemer, da vi påtog os opgaven. Samtidig vil vi gerne understrege, at vi fortsat står på mål for det faglige indhold af den redegørelse, vi leverede til Skatteministeriet. Personalemæssige konsekvenser Medarbejdere i Sagsøger (Advokatfirma) valgte desværre – i sommeren 2018 – at påta-ge sig at være advokat for nogle canadiske pensionskasser i relation til en allerede verserende tvist med Skattestyrelsen vedrørende udbytterefusion. Der er tale om repræsentation i en reel tvist, og det er naturligvis helt le-gitimt. Alle har krav på en advokat. Under hensyn til sagens karakter, og at arbejdet for Skatteministeriet med skatteundersøgelsen var afsluttet længe før, var det også i orden efter de advokatetiske regler. På trods heraf indebar påtagelsen af sagerne en tilsidesættelse af vores egne retnings-linjer, idet vi blandt andet i lyset af udbytteskandalen ikke har ønsket at / 24 agere advokat i sådanne tvister. Det er efter vores opfattelse udtryk for dårlig dømmekraft og en menneskelig fejl fra de pågældendes side. Derfor har vi også opsagt klientforholdet, og visse medarbejdere er fratrådt. Vi vedstår vores værdigrundlag om, at der aldrig må kunne sattes spørgsmålstegn ved Sagsøger (Advokatfirma)s troværdighed eller ordentlighed. Endelig er vi i gang med at drøfte, hvilke yderligere tiltag vi kan gøre for at imødegå så-danne situationer i fremtiden.” Kammeradvokaten indgav på vegne af Skatteministeriet nærværende klage den
  55. december
  56. Af en artikel i Børsen den
  57. januar 2019 fremgik bl.a. følgende: ” Undersøgte Skat i 2017 Rådgivningen af Bank 1 gennem bankens tyske advokater er dermed gentaget kun tre-fire uger efter, at Sagsøger (Advokatfirma) også fik til opgave at lave Skatteministeriets advokatundersøgelse om svindelen med udbyt-teskat, som blev færdig i 201
  58. Men Advokat 4 forklarer, at advokatfirmaet dengang ikke havde nogen anelse om, at Bank 1 skulle være involveret i nogen form for svindel. Derfor mener han heller ikke, Sagsøger (Advokatfirma) har handlet i strid med reglerne for inhabilitet. Samtidig understreger han, at den omtalte skattemodel ikke opfordrer til noget ulovligt, ligesom han heller ikke mener, modellen kan vare blevet direkte brugt i svindelsen med udbytteskat. ’Vi har bistået med noget, som efter vores vurdering var klart lovligt, og vi har ingen formodning om, at det skulle bruges til svindel. At det så måske var Skatteministeriets formodning, er først noget, vi far at vide, da skatteministeren skriver til os i oktober 2018, ’ siger Advokat
  59. Skatteminister (V) undrer sig over, at oplysningen om rådgivningen ikke er kommet frem noget før. ’Det sætter et alvorligt spørgsmålstegn ved Sagsøger (Advokatfirma)s troværdighed i de forklaringer, de har afgivet tidligere,’ siger han og henviser til, at det ma være op til Advokatnævnet, om habilitetsreglerne er overtrådt. ’For mig virker det mærkeligt, at man med den ene del af forretningen vil arbejde for staten med at undersøge, om reglerne for udbytteskat er blevet overholdt, mens en anden del af forretningen rådgiver om udbytteskattefinter, som godt nok er lovlige, men altså er finter. For mig harmonerer de to ting ikke med hinanden,’ tilføjer Skatteminister.” Skatteminister gav i artiklen desuden udtryk for, at der ikke umiddelbart var kritik at sætte på Sagsøger (Advokatfirma)s advokatunder-søgelse. Af en artikel i Børsen den
  60. januar 2019 fremgik bl.a. følgende: / 25 ” Skatteministeren ærger sig over forløbet. ’Hele den her diskussion er skadelig for både Sagsøger (Advokatfirma) og skatteforvalt-ningen. Derfor havde jeg gerne været den foruden,’ siger Skatteminister, som dog fortsat mener, at man har fået leveret en god undersø-gelse fra Sagsøger (Advokatfirma) om udbytteskandalen. Samtidig understreger han, at man ikke kendte til det konkrete problem med Bank 1 i
  61. ’Det, der er problemet i den her sag, er oplysninger, der kommer frem, og som ikke var fremme, dengang Sagsøger (Advokatfirma) vandt udbuddet. Der kan man selvfølgelig diskutere, hvilken adgang de selv havde til oplysningerne, og om de burde have vist det tidligere. Det skal Advokatnævnet nu tage stil-ling til,’ tilføjer Skatteminister.” Salær I forbindelse med aftalen af
  62. marts 2017 blev der aftalt en samlet pris på 3.500.000 kr. ekskl. moms for Sagsøger (Advokatfirma)s arbejde med advokatundersøgelsen. Sagsøger (Advokatfirma) opkrævede således ved faktura af
  63. august 2017 til Skatte-ministeriet et salær på 700.000 kr. ekskl. moms for arbejdet med advokatundersøgelsen. Af fakturateksten fremgik, at der var tale om en a conto faktura efter afholdelse af et midtvejsmøde den
  64. august
  65. Ved faktura af
  66. december 2017 til Skatteministeriet opkrævede Sagsøger (Advokatfirma) yderligere 2.800.000 kr. ekskl. moms for arbejdet med advokatundersøgelsen. Parternes påstande og anbringender: Klager: Adfærdsklagen Klagepunkt 1 Advokat Boris K. Frederiksen har på vegne af Skatteministeriet påstået, at Sagsøger (Advokatfirma), advokat Sagsøger 2, advo-kat Sagsøger 1, advokat Sagsøger 3 og advokat Sagsøger 4 har tilsidesat god advokatskik ved at have påtaget sig hvervet som uvildige undersøgelsesadvokater trods inhabilitet. Klagepunkt 2 … Advokat Boris K. Frederiksen har indledningsvis for så vidt angår alle indklagede og begge klagepunkter gjort følgende gældende: ”…
  67. SAGENS TEMA OG RAMME Adfærdsklagerne og salærklagen udspringer af samme forhold. Omdrejningspunktet for alle klager er nemlig, om Sagsøger (Advokatfirma) har tilsidesat de advokatetiske regler om interessekonflikt ved repræsentationsforhold inden for udbyttesagskomplekset. / 26 Først ved at foretage en uvildig advokatundersøgelse for Skatteministeriet, efter Sagsøger (Advokatfirma) havde rådgivet en aktør i udbyttesagen. Dernæst ved at repræsentere canadiske pensionsplaner over for skattemyndighederne i sager om uberettiget refusion af indeholdt udbytteskat for den tidsperio-de, som Sagsøger (Advokatfirma) havde undersøgt. Udbyttesagen dækker over et sagskompleks, hvor den danske stat formodes at være blevet svindlet for 12, 7 milliarder kroner. Svindlen foregik i perio-den 2010 til
  68. Svindlen er foregået ved at benytte udenlandske pensionsplaner og selskaber – i særdeleshed små amerikanske pensionsplaner uden nogen videre egenkapital – der på papiret ikke skal betale udbyt-teskat. De har altså krav på at få indeholdt udbytteskat refunderet fra sta-ten – hvis de har ejet aktier og haft ret til udbyttet. Pensionsplanerne mv. har til sammen hævdet at have ejet akter, der har givet ret til refusion på 12, 7 milliarder kroner. Afdækningen af sagskom-plekset har vist, at pensionsplanerne mv. ikke har ejet aktier. Og de har derfor ikke haft ret til refusion. SKAT er derimod blevet forledt til at udbe-tale refusion til pensionsplaner mv., der ikke havde krav herpå. Alle udbetalinger er sket på baggrund af ansøgninger. Ansøgningerne blev fulgt af angivelig dokumentation for ejerskab. Den dokumentation be-stod blandt andet i en dividend credit advice, hvoraf det fremgik, at pensionsplanen ejede en given aktiepost, og at der var blevet indeholdt udbytteskat. De oplysninger var centrale for udbetaling af refusion. Dividend credit advice blev udstedt af de custodians (formueforvaltere), som angive-ligt skulle opbevare aktierne på vegne af pensionsplanerne mv. Dokumen-tet er af stor betydning, idet det udloddende selskab ikke registrerer den endelige modtager af udbyttet, som dermed kan være berettiget til refu-sion. Bank 1, som Sagsøger (Advokatfirma) har rådgivet, er en af de custodians, der er indblandet – og sagsøgt af Skattestyrelsen – i udbyttesa-gen. Bank 1 har udstedt dividend credit advices, som er blevet anvendt til at opnå refusion af cirka 1, 1 mia. kr. Bank 1 er dermed en helt central part i udbyttesagen. Udbyttesagskomplekset dækker over hele retsopgøret som følge af den yderst omfattende svindel. Det vil blandt andet sige • de administrative afgørelser om tilbagekaldelse af tidligere afgørelser om refusion af indeholdt udbytteskat, som Skattestyrelsen har truffet, • den strafferetlige efterforskning, som SØIK forestår, • de civilretlige erstatningskrav, som Skattestyrelsen har rejst, og • de ansættelsesretlige følger, som Sagsøger (Advokatfirma) og Kammeradvokaten har vurderet.” Advokat Boris K. Frederiksen har desuden gjort følgende gældende for så vidt angår spørgsmålet om ansvarssubjekt: ” […]. / 27
  69. ANSVARSSUBJEKTET 5.1 Advokatpartnerselskabet er ansvarlig Sagsøger (Advokatfirma) gør gældende, at Sagsøger (Advokatfirma) ikke er ansvarlig for tilsidesættelsen af god advokatskik, der følger af retsplejelovens §
  70. Sagsøger (Advokatfirma)s standpunkt er i strid med ordlyden af retsplej-elovens§ 127 a, som fastslår, at ’§§ 125-127 gælder også for advokatselska-ber.’ Advokatselskaber er efter ordlyden omfattet af § 126 om god advokatskik. Loven indeholder i den forbindelse ingen begrænsninger. Lovmotiverne bekræfter, at § 126 også gælder advokatselskaber: ’Forslaget medfører, at reglerne om de særlige advokatpligter§§ 125 og 126 [...] også gælder for advokatselskabet som sådan’ (vores udeladelse), jf. Lovforslag nr. 150 om ændring af retsplejeloven fremsat d.
  71. januar 1990, særlige bemærkninger til nr.
  72. I lovmotiverne til retsplejelovens § 147 b, der hjemler retten til at indbrin-ge en disciplinærklage for Advokatnævnet, følger direkte, at: ’Forslaget indebærer, at klager over selskabet som sådant vil kunne indbringes for Advokatnævnet efter disse regler. Der vil navnlig i tilfælde, hvor reglerne om anvendelse af firmanavn og reglerne om annoncering overtrædes, samt hvor klientkontoreglerne ikke overholdes, kunne tænkes at være behov for at kunne klage over selskabet som sådant. Der vil endvi-dere efter forslaget ikke være noget til hinder for, at såvel selskabet som den advokat, der direkte har givet anledning til klage, indbringes for Advokatnævnet.’ (vores understregning), jf. Lovforslag nr. 150 om ændring af retsplejeloven, fremsat d.
  73. januar 1990, særlige bemærkninger til nr. 12-17 Både lovens ordlyd og forarbejder fastslår således tydeligt, at der er mulighed for at indklage såvel advokatselskabet som den advokat, der har givet anledning til klagen. Nævnskendelser uden principiel stillingtagen (bilag AD og AE) og litteraturens bemærkninger ændrer ikke derpå. Der er ingen støtte for Sagsøger (Advokatfirma)s synspunkt om, at firmaet alene skal identificeres med managing partner og bestyrelse. Alle medarbejderes viden og handlinger må tilregnes Sagsøger (Advokatfirma) som fir-ma. Det gælder blandt andet den advokat, som Sagsøger (Advokatfirma) ikke vil oplyse navnet på, der har arbejdet i henhold til partnerinstruks. Det gælder også de medarbejdere og indehavere i skattegruppen, der har haft kendskab til, at Sagsøger (Advokatfirma) rådgav i Bank 1-sagen. Og det gælder Sagsøger 3 konflikttjek. 5.2 Advokatundersøgelsen / 28 Sagsøger (Advokatfirma) er ansvarlig, dels pga. dets ansvar ef-ter retsplejelovens § 127a jf. § 126, dels fordi det var selskabet, der indgik aftalen med Skatteministeriet om gennemførsel af en uvildig advokatundersøgelse (bilag 15). Firmaet har valgt, hvilke konkrete medarbejdere der skulle udføre arbejdet på undersøgelsen. Det kan ikke passe, at Skatteministeriet skal undersøge og gætte sig frem til, hvem der har sagsbehandlet på sagen, når klienten – i dette tilfælde Skatteministeriet – har kontraheret med firmaet. Interessekonflikten kan i øvrigt tilregnes firmaet, idet der var positiv viden om interessekonflikten inden for firmaet, og idet det manglende konflikt-tjek kan tilregnes firmaet. De individuelle advokater er ansvarlige for tilsidesættelsen af god advokatskik. Sagsøger 3 forestod konflikttjek ved påtagelse af hvervet som uvildig undersøgelsesadvokat. Konflikttjekket blev ikke udført til-strækkeligt grundigt (afsnit 3.2.2, ovenfor). Sagsøger (Advokatfirma) gjorde intet for at sikre sig imod, at Sagsøger (Advokatfirma) ikke havde rådgivet nogen af de mange ukendte parter, som Sagsøger (Advokatfirma) vidste var involveret i udbyttesa-gen, men hvis identitet Sagsøger (Advokatfirma) ikke kendte på tidspunktet for Sagsøger 3's konflikttjek. Hvis konflikttjekket var blevet udført tilstrækkeligt grundigt, var interessekonflikten blevet opdaget. Sagsøger 3 har dermed tilsidesat god advokatskik. Sagsøger
  74. Sagsøger 1 og Sagsøger 4 gør gældende, at de dele-gerede ansvaret for konflikttjek til Sagsøger
  75. Når Sagsøger 3 ikke har foretaget et tilstrækkeligt konflikttjek, har alle de indklagede advokater tilsidesat god advokatskik. For hver enkelt sagsbehandlende advokat er ansvarlig for konflikttjekket. Ansvaret kan ik-ke med frigørende virkning delegeres til en enkelt. Sagsøger 2 havde som skattekyndig en særlig mulighed for at finde ud af, om hans skatteafdeling – som tilfældet var – havde ydet rådgivning, som gjorde Sagsøger (Advokatfirma) inhabil. Det kan ikke afvises, at han har fået kendskab til rådgivningen af Bank 1 gennem proceduren for gennemgangen af nye sager i Sagsøger (Advokatfirma)s skatteafdeling. …” Ad klagepunkt 1 For så vidt angår klagepunkt 1 har advokat Boris K. Frederiksen på vegne af Skatteministeriet gjort følgende sammenfattende anbringender gældende: ”[…].
  76. DEN UVILDIGE ADVOKATUNDERSØGELSE 3.1 Inhabilitet Sagsøger (Advokatfirma) har rådgivet Bank 1, der er sagsøgt i udbyttesagskomplekset. Bank 1 er sagsøgt, fordi Bank 1 har udstedt de dokumenter, der er blevet an- / 29 vendt til at opnå refusion af mere end 1 mia. kr. Sagsøger (Advokatfirma)s rådgivning til Bank 1 angik, om banken risikerede at ifalde ansvar strafferetligt (dvs. bø-de eller fængsel) eller erstatningsretligt over for den danske stat for at ud-stede dokumentation i form af dividend credit advices, der skulle anvendes til at ansøge om refusion af indeholdt udbytteskat under nogle nærmere forudsætninger. Det er rådgivning, som er blevet anvendt (eventuelt mis-brugt) til at producere dokumentation, som har ført til uberettiget refusion af indeholdt udbytteskat. Og rådgivningen er ydet til en klient, der er en central spiller i udbyttesagskomplekset. Det er rådgivning om kernen i udbyttesagen, og muligt strafansvar er ikke et sædvanligt emne for en legal opinion. Sagsøger (Advokatfirma) blev antaget af Skatteministeriet til at foretage en uvildig ad-vokatundersøgelse, der skulle redegøre for forløbet og vurdere myndighe-dernes ansvar. Det er åbenbart, at en sådan vurdering ikke kunne foreta-ges uden en gennemgang af og forståelse for, hvordan svindlen var foregå-et (jf. også Sagsøger (Advokatfirma)s egen rapport, bilag 31, sidetal 467). Der er en klar forbindelse mellem sagerne, der jo er inden for samme sagskompleks. Sammenhængen fremgår også ved, at Bank 1 spurgte Sagsøger (Advokatfirma) igen i 2015 og
  77. Rådgivningen til Bank 1 og til Skatteministeri-et blev således i et vist omfang ydet sideløbende. Der var (og er) risiko for, at Sagsøger (Advokatfirma) kan blive mødt med krav i kølvandet på rådgivningen til Bank 1 i udbyttesagskomplekset, der har med-ført et milliardtab for statskassen, jf. UfR 2000.365/2 H. Sagsøger (Advokatfirma)s ege-ninteresse i sagen fører også til inhabilitet. 3.2 Tilregnelse 3.2.1 Positiv viden En række medarbejdere hos Sagsøger (Advokatfirma) havde kendskab til rådgivningen til Bank 1: • • • • Advokat Vidne 2, indehaver, havde taget sagen ind. Flere ansatte, i hvert fald Advokat 3 og en ansat advokat, arbejdede på rådgivningen til Bank 1 og var stadig i firmaet i
  78. Sagsøger (Advokatfirma) vil ikke oplyse navne på de even-tuelle øvrige involverede ansatte. Advokat 3 rådgav Bank 1 i 2017, efter Sagsøger (Advokatfirma) havde påtaget sig hvervet som uvildig undersøgelsesadvokat. En række ansatte har efterfølgende tilgået rådgivningen. Sagsøger (Advokatfirma) vil ikke oplyse deres navne. Der har altså været bred viden i Sagsøger (Advokatfirma) om, at firmaet havde rådgivet Bank 1 og om rådgivningens nærmere indhold – og dermed karakter og far-lighed. Disse medarbejdere har haft viden om både rådgivningen til Bank 1 og om advokatundersøgelsen. De har dermed haft de oplysninger, der skal til for at indse interessekonflikten. Det gælder særligt Advokat 3 og / 30 den unavngivne advokat, der både arbejdede på Bank 1-rådgivningen og den uvildige advokatundersøgelse. Sammenhængen mellem Bank 1-rådgivningen og advokatundersøgelsen var tydelig. Bank 1-opdraget var i sig selv påfaldende. En anerkendt, dansk skatteadvokat – Advokat 2 – havde bekræftet, at pensionsplanen vil-le eje aktieposten i det givne set-up. Alligevel spurgte Bank 1 Sagsøger (Advokatfirma), om banken kunne risikere at ifalde erstatnings- eller strafansvar ved at at-testere ejerskabet. Dertil kom, at det var modelrådgivning. Rådgivningens emne og karakter tilsagde dermed betydelig skepsis for, hvad rådgivningen ville kunne anvendes til. Rådgivningen til Bank 1 blev ydet i løbet af første halvår af 2014 (bilag 1). Den blev derefter bekræftet i juli 2015 (bilag 3). I august 2015 – en måned senere – var udbyttesagen på forsiden af alle landets aviser, da SKAT anmeldte mistanke om økonomisk kriminalitet til SØIK (bilag 5). Den tidsmæssige sammenhæng med Sagsøger (Advokatfirma)s rådgivning til Bank 1 om straf- og erstatningsansvar i transaktioner, der havde til formål at opnå refusion af udbytteskat, gør, at Sagsøger (Advokatfirma) burde have opdaget interessekonflikten. Rådgivningen til Bank 1 byggede på en vurdering fra Advokat
  79. Sagsøger (Advokatfirma) vidste, at Advokat 2 offentligt var blevet sat i forbindelse med Person 1 (Sagsøger (Advokatfirma)s svarskrift, side 25,
  80. af-snit, og bilag 8), der er mistænkt som bagmand for svindlen i Danmark. Henset til den af Sagsøger (Advokatfirma) kendte forbindelse mellem Advokat 2 og Person 1 og til emnet for Sagsøger (Advokatfirma)s rådgivning til Bank 1, burde de, der havde kendskab til Bank 1-rådgivningen, nå frem til, at Sagsøger (Advokatfirma) var inhabile til at foretage den uvildige advokatundersøgelse. Hvis Advokatnævnet finder, at disse mange medarbejdere ikke allerede fra start har vidst, at Bank 1 var part i udbyttesagen, må de i hvert fald have vidst det fra den
  81. juli 2017, hvor udbyttesvindel, milliardtyveri, fiktive pensionsfonde, Bank 1 og Person 1 blev omtalt samlet på forsiden af Politiken (bilag 18). 3.2.2 Konflikttjekket Sagsøger (Advokatfirma)s konflikttjek var helt utilstrækkeligt. Ved advokatundersøgelsen var det klart fra starten, at der var mange aktø-rer, og at mange af aktørerne ikke var offentligt kendte. Sagsøger (Advokatfirma) vid-ste, at de ikke havde kendskab til alle aktører. Alligevel gjorde Sagsøger (Advokatfirma) ikke noget for at afdække mulige interessekonflikter i forhold til disse kend-te ukendte aktører. Sagsøger (Advokatfirma)s forsvar er at give klienten skylden, hvil-ket der ikke er støtte for i de advokatetiske regler. Det er advokatens ansvar at sikre sig imod inhabilitet. Sagsøger (Advokatfirma) burde have gennemgået alle sine sager om refusion af inde-holdt udbytteskat for perioden 2010 til 2015, som var perioden, som Sagsøger (Advokatfirma) skulle undersøge for Skatteministeriet. Det er et meget afgrænset / 31 sagsområde og en afgrænset periode. Sagsøger (Advokatfirma) ville ved en sådan gen-nemgang have fået kendskab til emnet for og karakteren af rådgivningen samt navnet på klienten, Bank
  82. Sagsøger (Advokatfirma) har gjort gældende, at det går ud over rammerne for et rimeligt konflikttjek, men har ikke oplyst, hvor mange sager det ville have drejet sig om. Ved vurderingen af, hvad der er et rimeligt konflikttjek, skal udbyttesagens helt særlige karakter tages i be-tragtning. Sagsøger (Advokatfirma) burde have dannet sig et overblik over aktørerne. Det kunne også være sket ved at anmode Skatteministeriet eller SKAT om en liste over kendte aktører. Henset til at Sagsøger (Advokatfirma) fik adgang til alt – herunder de anmeldelser og det tip, der fortsat hemmeligholdes – ville Sagsøger (Advokatfirma) selvfølgelig have fået en sådan liste, hvis man havde spurgt. Alternativt kunne konflikttjekket være foretaget ved selv at undersøge sagen. Sagsøger (Advokatfirma) kendte til politianmeldelserne og kunne have tjekket disse. De ville selvfølgelig være blevet udleveret på anmodning. Sagsøger (Advokatfirma)s kommercielle tjek af egen rådgivning i 2016 udgør ikke et til-strækkeligt eller relevant konflikttjek. Hvis Sagsøger (Advokatfirma) havde foretaget tilstrækkeligt konflikttjek, var interesse-konflikten blevet opdaget. Da Sagsøger (Advokatfirma) intet foretog sig, bærer Sagsøger (Advokatfirma) bevisbyrden for, at man ikke ville have opdaget interessekonflikten. Sagsøger (Advokatfirma) har dermed tilsidesat god advokatskik ved at påtage sig hver-vet som undersøgelsesadvokat.” Ad klagepunkt 2 … Salærklagen Advokat Boris K. Frederiksen har påstået, at Sagsøger (Advokatfirma)s salær på 3.500.000 kr. ekskl. moms skal bortfalde eller nedsættes. Advokat Boris K. Frederiksen har i den forbindelse gjort følgende sammenfattende anbringender gældende: ” Sagsøger (Advokatfirma)s inhabilitet (afsnit 1, ovenfor) medfører, at Sagsøger (Advokatfirma) ikke har leveret en uvildig advokatundersøgelse med den efterspurgte validitet. Skatteministeriet har dermed ikke fået det, der blev betalt for. Undersøgel-sens umiddelbare faglige kvalitet er i den sammenhæng irrelevant, når der kan stilles spørgsmålstegn ved objektiviteten grundet inhabilitet. Uvildigheden er en helt central og uomgængelig del af den undersøgelse, som Sagsøger (Advokatfirma) foretog. Den uvildige advokat må ikke kunne mistænkes for at varetage andre interesser end at beskrive sandheden, sådan som han ser den. Det er ikke nok, at klienten har tillid til ham. For klienten er det afgørende, at klientens omverden har tillid til, at advokaten ikke varetager egne interesser, men alene den objektive sandhed, som han ser. En blot i det mindste berettiget tvivl om uvildigheden gør, at Skatteministeriets omverden – Folketinget, offentligheden, pressen m.v. – ikke vil lægge un-dersøgelsens konklusion til grund. Og så tjener undersøgelsen ikke sit for- / 32 mål, nemlig at sagen afsluttes med de anbefalinger, der gives i en sådan undersøgelse. Det er normalsituationen for en uvildig advokatundersøgelse. Når man har med en sag at gøre, som selv set i forhold til de særlige sager, hvor der laves uvildige advokatundersøgelse, er ganske ekstraordinær, så vokser behovet for uvildighed eksponentielt. Sådan en sag er udbyttesagen. Den mindste berettigede tvivl om uvildighed hos Sagsøger (Advokatfirma) gør, at Sagsøger (Advokatfirma)s undersøgelse er værdiløs for klienten, Skatteministeriet. Sagsøger (Advokatfirma) har rådgivet en af udbyttesagens store aktører, Bank 1, og har ydet en rådgivning, der ikke alene går direkte ind i hjertet på udbyttesa-gen, men også har en karakter, der er stærkt usædvanlig. Sagsøger (Advokatfirma) skulle jo vurdere strafansvar for Bank
  83. Det er ikke muligt for Skatteministeren at forklare ’Manden på gaden’, at Sagsøger (Advokatfirma) skulle være habil og uvildig i udbyttesagen, eller at det falder under ’pytgrænsen’, når Sagsøger (Advokatfirma) har ydet rådgivning til en central part i udbyttesagen om, hvorvidt noget er strafbart. For det er alvorlige forhold. Den opmærksomhed, som nærværende sag har vakt – politisk og i pressen – illustrerer til fulde, at man ikke kunne lade sig nøje med en undersøgelse udarbejdet af en inhabil advokat. Det hænger sammen med sagens helt særlige karakter som en af danmarkshistoriens største sager om økonomisk kriminalitet, enormt tab for statskassen og den voldsomme kritik af Skatteforvaltningen, som sagen har givet anledning til. Efter ministeriets opfattelse er det klart, at hvis man før nedsættelse af undersøgelseskommissionen havde vidst, at Sagsøger (Advokatfirma) havde rådgivet en aktor i udbyttesagen, ville Skatteministeriet have været tvunget til at an-mode en anden advokat om en uvildig undersøgelse. Der mangler uvildighed/upartiskhed. Det er en meget alvorlig og objektiv mangel ved ydelsen, og derfor skal Skatteministeriet have pengene tilba-ge.” Indklagede: Adfærdsklagen Klagepunkt 1 For så vidt angår klagepunkt 1 har Advokat 1 på vegne af så-vel Sagsøger (Advokatfirma) som advokat Sagsøger 2, advokat Sagsøger 1, advokat Sagsøger 3 og advokat Sagsøger 4 på-stået frifindelse. Til støtte for påstanden om frifindelse har Advokat 1 på veg-ne af Sagsøger (Advokatfirma) gjort følgende sammenfattende anbringender gælden-de: ”
  84. Anbringender på vegne af Sagsøger (Advokatfirma) / 33 Ansvarssubjektet for den retlige standard for god advokatskik i retsplejelovens §126 og de advokatetiske regler er som udgangspunkt den sagsbehandlende advokat. Dog er et advokatselskab i medfør af retsplejelovens § 127 a også omfattet af standarden for god advokatskik, og kan derfor – i teorien – ifalde ansvar for selskabets tilsidesættelse af god advokatskik. Da pålæggelse af en sanktion for tilsidesættelse af god advokatskik forudsætter tilregnelse, kan et advokatselskab kun ifalde ansvar for tilsidesættel-se af god advokatskik, hvis advokatselskabet – ved selskabets ledelse – har tilsidesat god advokatskik, f.eks. ved at vedtage en politik eller pålægge selskabets medarbejdere at følge retningslinjer, hvis indhold er i strid med god advokatskik. Det er ikke tilfældet i denne sag, og Skatteministeriet har ikke påvist, at Sagsøger (Advokatfirma) som advokatselskab har foretaget selvstændige handlinger (eller undladelser), der udgør en tilsidesættelse af god advo-katskik. Et advokatselskab hæfter ikke for selskabets advokaters eventuelle tilsidesættelse af god advokatskik. Skatteministeriet har ikke kunnet fremlægge praksis, der støtter et sådant hæftelsesansvar. Der er intet retligt grundlag for at parallelisere til en advokats ’hæftelse’ for en advokatfuldmægtigs overtrædelse af god advokatskik. Advokatens ansvar for fuldmægtigens overholdelse af de advokatetiske regler er et cul-pabaseret ansvar baseret på en udtrykkelig tilsynspligt. Et advokatselskab har ikke en tilsvarende tilsynsforpligtelse over for partnere i advokatselska-bet. Der er heller ikke grundlag for at parallelisere til et advokatselskabs hæftelse for det erstatningsansvar, som en af selskabets advokater måtte have pådraget sig. Erstatningsretten skal værne klienten mod økonomisk tab forårsaget af en advokat. Der kan ikke drages følgeslutninger fra advokatselskabets hæftelse for et sådant kontraktansvar til de strafsanktionerede reg-ler om god advokatskik, der har et andet formål. Det følger af smittereglen, at advokater i et advokatfirma identificeres således, at man ved vurderingen af, om der foreligger en interessekonflikt, an-ser alle advokater i et advokatfirma for at have den viden, som blot en ad-vokat i firmaet har. Der gælder ikke en tilsvarende identifikation i relation til tilsidesættelse af god advokatskik, og et advokatselskab kan derfor ikke anses for at have handlet i strid med god advokatskik, fordi en advokat an-sat i selskabet måtte have gjort sig skyld heri. Denne beskrivelse af retstillingen har støtte i den af Sagsøger (Advokatfirma) og de indklagede advokater fremlagte advokatnævnspraksis om afvisning af hæf-telsesansvar for advokatselskaber, jf. bilag AD og AE). Der henvises tillige til citaterne fra relevant litteratur i svarskriftet afsnit
  85. Det er ubestridt, at Sagsøger (Advokatfirma)s ledelse ikke kendte til firmaets repræsen-tation af Advokatfirma 1 og Bank 1, da man påtog sig advokatundersøgelsen. Det er allerede af denne grund udelukket at pålægge Sagsøger (Advokatfirma) ansvar for tilsidesættelse af god advokatskik. / 34 Sagsøger (Advokatfirma) har af hensyn til firmaets medarbejdere valgt ikke at oplyse navnene på den yngre advokat, de to advokatfuldmægtige og de to sekretæ-rer, som bistod Vidne 2, Vidne 1 og Advokat 3 med sagen for Bank 1, da ansatte medarbejdere, der arbejder under partnernes instruktion og tilsyn, efter Sagsøger (Advokatfirma)s opfattelse ikke bør inddrages i en klagesag rejst over for de ansvarlige partnere. Medarbejdernes timetal er oplyst, men det ses ikke hvilken relevans navnene har for sagens afgørelse. Det be-strides, at den manglende oplysning af navnene skulle føre til, at Sagsøger (Advokatfirma) som advokatselskab – og ikke de indklagede partnere – må anses for ansvarlig, såfremt der måtte foreligge en interessekonflikt. Sagsøger (Advokatfirma) skal derfor frifindes, uanset hvordan Advokatnævnet måtte vurdere de indklagede advokaters handlinger. Der henvises til svarskriftet afsnit 7, duplikken afsnit 4 og Processkrift A afsnit 5.1.” Advokat 1 har til støtte for påstanden om frifindelse på veg-ne af advokat Sagsøger 2, advokat Sagsøger 1, advokat Sagsøger 3 og advokat Sagsøger 4 gjort følgende sammenfattende anbringender gældende: ”
  86. Anbringender på vegne af Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 1.1 Den relevante habilitetsnorm er retsplejelovens § 126 og de advokatetiske regler Habilitetsbestemmelsen i § 19 i kontrakten med Skatteministeriet om udførelse af advokatundersøgelsen kan alene fortolkes som en henvisning til, at Sagsøger (Advokatfirma) skal overholde retsplejelovens § 126 og de advokatetiske regler, jf. svarskriftet afsnit 8.
  87. Bestemmelsen i konkurrencebetingelsernes pkt. 1.3, hvorefter undersøgelsesadvokaten ikke måtte have haft klientmæssige relationer til personer og selskaber, ’som kan være involveret i den formodede svindel’, er derimod i henhold til udbudsretten et egnethedskriterium, som det påhvilede Skatteministeriet som ordregiver at påse, at den vindende tilbudsgiver opfyldte. 1.2 De indklagede advokater befandt sig ikke i en interessekonflikt ved påtagelsen af advokatundersøgelsen, da der ikke foreligger den i AER pkt. 12.2, nr. 11, forudsatte forbindelse mellem sagerne Den af Sagsøger (Advokatfirma) ydede rådgivning til Advokatfirma 1 og Bank 1 i 2014 og 2015 vedrørte en depotbanks retlige stilling i forbindelse med bankens le-vering af depotbankydelser til nogle amerikanske pensionskasser, der på-tænkte at foretage korttidsinvesteringer i danske aktier med henblik på at udnytte en gunstig skattemæssig position til at opnå refusion af betalt dansk udbytteskat. / 35 Advokatundersøgelsen i 2017 skulle vurdere SKATs og Skatteministeriets administration af udbetaling og kontrol med refusion af udbytteskat med henblik på at foretage en vurdering af, om der i SKAT og Skatteministeriet var begået fejl eller forsømmelser, som kunne give grundlag for at indlede sager om disciplinært eller ansættelsesretligt ansvar for de relevante embedsmænd. De indklagede advokater skulle således ikke i advokatundersøgelsen foretage en vurdering af, om de materielle betingelser for at opnå refusion af udbytteskat var overholdt i konkrete sager, eller vurdere statens mulighed for at kræve tilbagebetaling af refunderet udbytteskat eller for at gennemføre erstatningskrav eller straffesager. Sådanne spørgsmål er alle relevante for Skatteministeriet at overveje, men de indklagede advokater skulle ikke i advokatundersøgelsen beskæftige sig hermed, hvortil kommer, at advokatundersøgelsen ikke måtte kompromittere den strafferetlige efterforskning. Det forhold, at Skattestyrelsen efter afslutningen af advokatundersøgelsen har stævnet Bank 1 i en erstatningssag i England vedrørende refusion af udbytteskat, kan ikke anføres til støtte for, at der er en forbindelse mellem Sagsøger (Advokatfirma)s rådgivning af Bank 1 og advokatundersøgelsen. Skattestyrel-sens erstatningssag har intet at gøre med advokatundersøgelsen – og Sagsøger (Advokatfirma) har intet har at gøre med erstatningssagen. En advokat fra Sagsøger (Advokatfirma) ville ikke kunne repræsentere Skattestyrelsen i den anlagte erstatningssag, men det følger ikke heraf, at de indklagede advokater ikke var habile til at bistå Skatteministeriet med advokatundersøgelsen. Der er tale om helt forskellige opgaver. Advokatundersøgelsen var 100 % rettet mod de offentlige myndigheders kontrol med refusion af udbytteskat. Undersøgelsesadvokaterne beskæfti-gede sig ikke med, hvilken svindel med refusion af udbytteskat, der måtte være blevet gennemført, fordi en afdækning heraf var uden betydning for den ansvarsvurdering af embedsmændene, som var advokatundersøgelsens formål. Den aflagte redegørelse på mere end 600 sider indeholder ingen beskrivelse af den udøvede svindel. Og med god grund, for de indklagede modtog ikke fra skattemyndighederne noget materiale, der ville gøre det muligt at give en sådan beskrivelse. Skatteministeriet har hverken på midtvejsmødet i au-gust 2017 eller efter modtagelse af redegørelsen gjort Indsigelse mod, at redegørelsen ikke indeholdt en beskrivelse af den udøvede svindel. Uanset om det måtte antages, at Bank 1 er blevet misbrugt hertil af sine kunder, har det ingen sammenhæng til advokatundersøgelsen. For advokatundersøgel-sen var Bank 1 dispositioner uden betydning. Der er således ingen sammenhæng mellem Sagsøger (Advokatfirma)s rådgivning af Bank 1 og de indklagede advokaters udførelse af advokatundersøgelsen. Der er simpelthen intet overlap mellem genstanden for rådgivningen i de to sa-ger. Der forelå derfor ingen interessekonflikt. Der henvises til svarskriftets afsnit 8.3.1 og duplikkens afsnit 2.3 1.3 De indklagede advokater befandt sig ikke i en interessekonflikt ved påtagelsen af advokatundersøgelsen, da der ikke i sagen for / 36 Advokatfirma 1/Bank 1 er modtaget fortrolige oplysninger, der kan være af betydning i advokatundersøgelsen. Det gøres indledningsvist gældende, at Skatteministeriet ikke kan påberå-be sig, at der foreligger en interessekonflikt i medfør af de advokatetiske regler pkt. 12.2, nr. 11, da Skatteministeriets interesse ikke er værnet i medfør af den pågældende bestemmelse. Bestemmelsen beskytter en klient mod, at klientens advokat i en efterfølgende sag for en anden klient benyt-ter fortrolige oplysninger, som advokaten har modtaget fra den oprindelige klient i den første sag. Det er derfor Bank 1 og ikke Skatteministeriets in-teresse, der er værnet i medfør af pkt. 12,2, nr.
  88. Det er endvidere en forudsætning for at konstatere interessekonflikt i med-før af de advokatetiske reglers pkt. 12.2, nr. 11, at det kan godtgøres eller i hvert fald sandsynliggøres, at advokaten i den første sag har modtaget for-trolige oplysninger, som kan være af betydning i den efterfølgende sag. De indklagede advokater bestrider, at der i forbindelse med rådgivningen af Bank 1 er modtaget sådanne fortrolige oplysninger. Skatteministeriet har end ikke forsøgt at godtgøre, hvilken type oplysninger der skulle være tale om, og hvordan de skulle kunne påvirke de indklagede advokaters udførelse af advokatundersøgelsen. Selvom appearance-synspunkter kan tillægges vægt i en interessekonfliktvurdering, må det som minimum kræves, at det sandsynliggøres, at der foreligger fortrolige oplysninger modtaget som led i rådgivningen af Bank 1, der kan være af betydning i advokatundersøgelsen. Skatteministeriet har bevisbyrden for dette, og bevisbyrden er ikke løftet. Selve det forhold, at Sagsøger (Advokatfirma) før advokatundersøgelsen har rådgivet klienter om betingelserne for refusion af dansk udbytteskat i konkrete transaktioner, kan ikke påberåbes til støtte for, at der foreligger en interessekonflikt. Det var oplyst i Sagsøger (Advokatfirma)s bud på advokatundersøgelsen, og Skatteministeriet meddelte Sagsøger (Advokatfirma), at ministeriet ikke anså denne rå-dgivning for at udgøre et problem. De indklagede advokaters udførelse af advokatundersøgelsen skulle ikke som hævdet af Skatteministeriet ’foregå i forbindelse med den strafferetlige efterforskning'. Advokatundersøgelsen forløb helt uafhængigt af SØIK's efterforskning. SØIK involverede ikke undersøgelsesadvokaterne i nogen detaljer i efterforskningen, og advokatundersøgelsen måtte ikke kompromittere de strafferetlige undersøgelser. De indklagede advokater havde in-gen mulighed for at påvirke efterforskningen. Der henvises til svarskriftets afsnit 8.3.
  89. 1.4 Selv, hvis det måtte antages, at Sagsøger (Advokatfirma)s rådgivning af Bank 1 udgjorde en interessekonflikt, har de indklagede advokater ikke tilsidesat god advokatskik Hvis en advokat påtager sig en sag under omstændigheder, hvor en forudgående sag må anses at udgøre en interessekonflikt, må den pågældende advokat anses for at have tilsidesat god advokatskik, forudsat at advokaten kendte eller burde kende til de forhold, der udgjorde interessekonflikten. I / 37 modsætning til den objektive vurdering af, om der foreligger en interessekonflikt, forudsætter tilsidesættelse af god advokatskik altså tilregnelse hos den pågældende advokat. De fire indklagede advokater, der forestod advokatundersøgelsen, kendte ikke til Sagsøger (Advokatfirma)s forudgående rådgivning af Bank 1 i 2014 og
  90. Skatteministeriets anbringende om, at alle medarbejdere i Sagsøger (Advokatfirma)s skatteafdeling havde kendskab til rådgivningen af Bank 1, afvises som grundløst. Ministeriet har henvist til, at der på et ugentligt morgenmøde i skatteafdelingen blev cirkuleret et print med angivelse af nye sager. De indklagede har påvist, at de informationer om Bank 1-sagen, der fremgik af denne liste, var så sparsomme, at man end ikke herudaf kunne se, at sagen handlede om refusion af udbytteskat. Ikke alle nye sager drøftes på disse morgenmadsmøder, hvor der i øvrigt ikke er mødepligt. Det kan derfor ikke antages, at andre medarbejdere i skatteafdelingen end sagsbehandlerne havde kendskab til indholdet af rådgivningen til Advokatfirma
  91. Sagsøger 2 var bortrejst på datoen for det morgenmadsmøde, hvor oversigten med angivelse af den nye sag for Advokatfirma 1/Bank 1 må antages at være blev omdelt. Der henvises til Processkrift A afsnit 3.
  92. De indklagede advokater gør gældende, at de heller ikke burde have kendt til rådgivningen af Bank 1, da de forud for advokatundersøgelsen havde foretaget et fuldt tilstrækkeligt konflikttjek. 1.5 De indklagede advokater foretog forud for afgivelse af bud på advokatundersøgelsen et tilstrækkeligt konflikttjek En advokat skal ved modtagelsen af en sag ’i rimeligt omfang' sikre sig mod, at der kan opstå tvivl om advokatens overholdelse af reglerne om interessekonflikt, jf. de advokatetiske reglers pkt. 12.
  93. Pligten til at gennemføre denne kontrol påhviler den advokat, der skal udføre den pågældende sag, altså i dette tilfælde de fire indklagede advokater, der skulle forestå advokatundersøgelsen. På vegne af de indklagede advokater forestod Sagsøger 3 forud for afgivelsen af tilbud på advokatundersøgelsen et konflikttjek. Den gennemførte habilitetsundersøgelse er beskrevet i svarskriftets afsnit 5.6.
  94. Det gøres gældende, at denne habilitetsundersøgelse var forsvarlig og til-strækkelig, da de indklagede advokater dermed i rimeligt omfang sikrede sig, at de ikke befandt sig i en interessekonflikt. Undersøgelsen opfyldte kravet i de advokatetiske regler pkt. 12.
  95. Sagsøger 2, Sagsøger 1 og Sagsøger 4 gør endvidere gældende, at disse indklagede opfyldte kravet allerede ved at overlade gennemførelsen af habilitetsundersøgelsen til Sagsøger 3, der var sags-ansvarlig på sagen vedrørende advokatundersøgelsen og leder af Sagsøger (Advokatfirma)s interne compliance-afdeling. Målet med konflikttjekket var at sikre, at Sagsøger (Advokatfirma) ikke havde bistået klienter, som man kunne befrygte på strafbar måde havde søgt at opnå en uberettiget refusion af udbytteskat. / 38 Skatteministeriet havde ikke i forbindelse med udbuddet givet oplysninger om, hvem der var mistænkt for svindel med refusion af udbytteskat. De indklagede advokater var derfor henvist til at foretage konfliktundersøgel-sen på grundlag af offentlig omtale af ’udbyttesagen’. I den offentlige om-tale af udbyttesagen var alene Person 1 (og en række selskaber kontrol-leret af ham) nævnt som mistænkte. De indklagede advokater undersøgte derfor, om der i Sagsøger (Advokatfirma)s klient-og sagsregister var nogen spor af bistand til Person 1 eller de selska-ber, som i medieomtalen var tilknyttet Person
  96. Endvidere havde Sagsøger (Advokatfirma) ca. et halvt år før udbuddet af advokatun-dersøgelsen foretaget en bredere undersøgelse af firmaets rådgivning i rela-tion til legal opinions om udbytteskat, herunder i forbindelse med aktieud-lån. Konklusionen havde været, at den ydede rådgivning såvel skatteret-ligt som advokatetisk var uproblematisk. Denne undersøgelse indgik der-med som en del af konflikttjekket. Skatteministeriet havde ikke i forbindelse med udbuddet af advokatundersøgelsen givet oplysninger om, hvori den formodede svindel med udbyt-teskat bestod. På grundlag af tidligere offentliggjorte udtalelser fra Skatteministeriet og andre offentlige myndigheder måtte de indklagede advokater lægge til grund, at den udøvede svindet involverede ’bedrageri’, ’dokumentfalsk’ og ’fiktive aktiehandler’. ¨ Samtidig havde skattemyndighederne flere gange tilkendegivet, at de problemer, der kunne være i forbindelse med muligt uberettiget refusion af udbytteskat i forbindelse med aktielånskonstruktioner, ikke havde noget at gøre med den formodede svindel med udbytte. De indklagede advokater måtte basere deres forståelse af ’den formodede svindel’ på skattemyndighedernes offentlige karakterisering heraf, herun-der at aktielånstransaktioner ikke var en del af den formodede svindel. Det udførte konflikttjek må derfor anses for at opfylde kravene i de advokateti-ske reglers pkt. 12.
  97. Det bestrides, at de indklagede advokater – som hævdet af Skatteministeri-et – var forpligtet til at lade konflikttjekket omfatte en gennemgang af samtlige Sagsøger (Advokatfirma)s sager om refusion af udbytteskat i perioden
  98. Skatteministeriet har selv medgivet, at et så omfattende konflikttjek ikke er ’sædvanligt’, og de indklagede advokater gør gældende, at en så omfattende sagsgennemgang går langt videre end forpligtelsen i henhold til de advokatetiske reglers pkt. 12.1 til at kontrollere for mulige konflikter ’i rimeligt omfang'. Som nævnt havde skattemyndighederne forud for advokatundersøgelsen tilkendegivet, at der kunne være problemer med uberettiget refusion af udbytteskat i forbindelse med aktielånskonstruktioner, men at dette ikke hav-de noget at gøre med den formodede svindel med refusion af udbytteskat. De påtænkte aktietransaktioner, som blev beskrevet i Bank 1-sagen, var net-op baseret på en aktielånsstruktur, jf. den skattemodel, som var beskrevet af et andet danske advokatfirma, og som Bank 1 bad Sagsøger (Advokatfirma) lægge til grund. Selv hvis de indklagede advokater havde valgt at gennemgå / 39 Sagsøger (Advokatfirma)s tidligere sager med rådgivning om udbytteskat, ville rådgivningen af Bank 1 ikke have været omfattet af en sådan gennemgang, da det må anta-ges, at sager med rådgivning om transaktioner baseret på aktielånskon-struktioner ikke ville være blevet gennemgået. Og selv hvis et sådant udvidet konflikttjek havde omfattet Bank 1-sagen, var der intet i Bank 1-sagens dokumenter, der kunne have givet anledning til at tro, at Bank 1 eller Bank 1 kunder skulle være involveret i svindel med udbytteskat. Der henvises til svarskriftet afsnit 8.5.1-8.5.4 og duplikkens afsnit 2.5 . 1.6 Ingen Sagsøger (Advokatfirma) advokater havde grund til at nære mistanke om, at Bank 1 kunder kunne være involveret i svindel med refusion af udbytteskat I modsætning til hvad Skatteministeriet har gjort gældende, havde de Sagsøger (Advokatfirma) advokater, der i 2014 og 2015 rådgav Bank 1, ingen grund til at nære mistanke om, at Bank 1 kunder skulle være involveret i svindel med udbytteskat. Sagsøger (Advokatfirma) modtog sagen fra en tysk afdeling af Advokatfirma 1, et stort vel-renommeret internationalt advokatfirma, og Sagsøger (Advokatfirma) skulle rådgive advokatfirmaet og en tysk bank. Genstanden for rådgivningen var bankens risikoeksponering i forbindelse med kunders korttidsinvesteringer i danske aktier med henblik på at ud-nytte en gunstig skattemæssige disposition i henhold til den dansk-ameri-kanske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Der forelå en tax opinion fra et dansk advokatfirma. Sagsøger (Advokatfirma)s opinions til Bank 1 fra 2014 og 2015 udgør korrekt juridisk rå-dgivning. Forudsat at aktietransaktionerne blev gennemført som beskrevet i Sagsøger (Advokatfirma)s legal opinion, var de påtænkte dispositioner udtryk for lov-lig skatteplanlægning fra Bank 1's kunders side. Skatteministeren har of-fentligt udtalt, at der var tale om en lovlig ’udbytteskattefinte'. Vidne 1 forudsatte i sin opinion, at pensionskassen købte aktierne inden selskabet havde truffet beslutning om udlodning af udbytte, således at der ikke kunne foreligge en cum/ex-handel, ligesom Vidne 1 forudsatte, at ingen andre parter end pensionskassen ville kræve refusion af udbytteskat på de pågældende aktier, jf. svarskriftet afsnit 5.3.5-5.3.
  99. I Tyskland hav-de der i en årrække eksisteret såkaldte cum/ex aktiehandler, hvor aktier blev handlet hen over udbyttedatoen på en sådan måde, at der skulle inde-holdes udbytteskat flere gange, og flere parter derfor også blev anset for berettiget til at søge refusion af udbytteskat (nemlig ved at aktierne blev solgt, efter at beslutningen om udlodning var truffet på generalforsamlin-gen, men inden udbyttet var udbetalt). En sådan dobbelt refusion af ud-bytteskat har aldrig været mulig i henhold til dansk skatteret, og det var derfor vigtigt for Vidne 1 at gøre Advokatfirma 1 opmærksom på, at sådanne cum/ex handler ikke var gangbare i Danmark. / 40 Før august 2015 var det ikke offentligt kendt, at der var foregået svindel med refusion af dansk udbytteskat. De advokater, der rådgav Advokatfirma 1 og Bank 1, havde derfor ingen grund til særligt at overveje risikoen herfor, da de to opinions fra 2014 og 2015 blev afgivet. Der var endvidere intet i de oplysninger, der blev forelagt Sagsøger (Advokatfirma), der indikerede, at hensigten med transaktionerne kunne være at opnå refu-sion af udbytteskat på uretmæssigt grundlag eller i øvrigt svindle med re-fusion af udbytteskat, jf. svarskriftet afsnit 5.3.
  100. Der var intet overraskende i, at en bank ønskede en vurdering af bankens risikoeksponering, hvis de danske skattemyndigheder (og eventuelt efterfølgende domstolene) under en efterfølgende sag måtte nå frem til, at Bank 1's kunder ikke kunne anses som retmæssige ejere af de handlede aktier således, at den refunderede udbytteskat skulle tilbagebetales. Afgørelsen af om en part skal anses for retmæssig ejer (’beneficial owner') i relation til nogle aktier, der indgår i en korttidsinvestering med henblik på opnåelse af refusion af udbytteskat, er en juridisk vurdering, der ikke nødvendigvis er enkel. Der kan derfor være risiko for, at skattemyndighederne kan have en anden opfattelse af, hvem der er retmæssig ejer – uden at dette har noget med svindel at gøre. Der henvises til svarskriftet afsnit 5.1 og den der omtalte sag om den canadiske pensionskasse HOOPP. Det var derfor nærliggende, at Bank 1 som tysk bank ønskede rådgivning om forholdene i Danmark, dels i form af en tax opinion, dels i form af en opinion fra Sagsøger (Advokatfirma) om sin retsstilling, hvis bankens kunder – trods den indhentede tax opinion fra et andet dansk advokatfirma – af de danske skattemyndigheder måtte blive anset for ikke at være retmæssige ejere og dermed ikke berettigede til refusion af udbytteskat. Det er ikke korrekt – som hævdet af Skatteministeriet – at vurderingen af Bank 1's mulige ansvar kun kunne blive relevant, hvis det forudsattes, at Bank 1 havde afgivet urigtig erklæring om ejerskab til de af pensionskassen erhvervede aktier. Det var i Sagsøger (Advokatfirma)s legal opinion forudsat, at Bank 1 ville afgive erklæring om legal ownership men ikke om beneficial owners-hip. En vurdering af Bank 1's mulige ansvar kunne derfor blive relevant, hvis de danske skattemyndigheder uanset den danske tax opinion fandt, at pensionskassen alligevel ikke var beneficial owner/retmæssig ejer. De faktisk gennemførte dispositioner i Bank 1, således som beskrevet i KPMG-rapporten (bilag 4), afveg fundamentalt fra det af Vidne 1 forudsat-te. I modstrid med transaktionsplanen beskrevet i Vidne 1's opinion blev der tilsyneladende gennemført transaktioner, hvor pensionskassens og aktiesælgerens modparter på de i alt fire aktielånsaftaler og forwardkontrak-ter ikke som forudsat var uafhængige parter, men derimod en og samme part. Dette modpartssammenfald har (stadig ifølge KPMG-rap-porten) muliggjort cirkulære transaktioner uden tilstedeværelse af aktier og reelle betalingsstrømme. Der henvises til svarskriftet afsnit 5.3.
  101. Et processkrift i Skattestyrelsens erstatningssag anlagt i England (Claim Form, bilag AT) viser, at grundlaget for Skattestyrelsens erstatningskrav mod Bank 1 er, at banken har afgivet erklæring om, at de amerikanske pen- / 41 sionskasser måtte anses som ’beneficial owners’/retmæssige ejere af de erhvervede aktier. Afgivelsen af en sådan erklæring om beneflcial ownership var i strid med en udtrykkelig forudsætning i Vidne 1's opinion. Det er endvidere gennem fremlæggelse af korrespondance med Advokatfirma 1 godtgjort, at det tyske advokatfirma bekræftede rigtigheden af Vidne 1's forudsætning. Der henvises til Processkrift A side
  102. Intet af dette var forudsat af Vidne 1 i hans opinion (eller af Advokat 3 i hans opinion fra 2015) og kunne heller ikke have været forudset. I det omfang Bank 1 har afgivet erklæringer i strid med det udtrykkeligt for-udsatte og/eller af sine kunder er blevet misbrugt til svindel med refusion af udbytteskat, er det således ikke Sagsøger (Advokatfirma)s rådgivning, der har mulig-gjort dette. Endelig er det væsentligt, at Bank 1 ikke af Skattestyrelsen i den engelske retssag er anklaget for svindel (hvor de er non-fraud defendant). Ansvarsgrundlaget for Skattestyrelsens krav mod Bank 1 er ifølge bilag AT de erklæringer om beneficial ownership, som Vidne 1 havde forudsat i sin opini-on, at banken ikke ville afgive. Der henvises til svarskriftet afsnit 8.2.
  103. Skatteministeriet forlanger altså, at Sagsøger (Advokatfirma) advokaterne ved rådgiv-ningen af Bank 1 skulle have forudset, at Bank 1 ganske vist ikke selv ville gø-re sig skyld i svindel, men at Bank 1 af sine kunder ville blive misbrugt til svindel med refusion af udbytteskat, og at Bank 1 derudover ville handle an-svarspådragende ved at gøre noget, som det i en Sagsøger (Advokatfirma) opinion var udtrykkeligt forudsat, at Bank 1 ikke ville gøre. Et sådant krav er uantageligt. De pågældende Sagsøger (Advokatfirma) advokater hav-de intet grundlag for at indse dette. Det gøres derfor gældende, at de Sagsøger (Advokatfirma) advokater, der havde rådgi-vet Advokatfirma 1 og Bank 1, ikke i 2017 havde nogen anledning til at overveje, om denne rådgivning skulle kunne udgøre en interessekonflikt i forhold til Sagsøger (Advokatfirma)s bud på advokatundersøgelsen. Der forelå for de pågældende advokater ingen indikation af, at de beskrevne aktielånsbaserede transak-tioner i Bank 1 skulle have noget at gøre med svindel. Skatteministeriet havde gentagne gange offentligt tilkendegivet, at sagerne omkring risiko for uretmæssig refusion i forbindelse med aktielån intet havde at gøre med den formodede svindel, og de Sagsøger (Advokatfirma) advokater, der havde rådgivet Bank 1, havde derfor ingen anledning til at overveje, om Bank 1 kunder kunne være involveret i svindel med udbytteskat. Endelig havde ingen advokater hos Sagsøger (Advokatfirma) ved udbuddet af advoka-tundersøgelsen i 2017 noget grundlag for at antage, at Person 1 skulle have noget at gøre med de aktielånsbaserede transaktioner, der indgik i Bank 1-sagen. Der henvises til duplikken afsnit 2.
  104. 1.7 Skatteministeriet kunne have forhindret den påståede interesse-konflikt Advokatfirmaer gennemfører som udgangspunkt konflikttjek på grundlag af oplysning om navne på personer og selskaber, der holdes op imod regi- / 42 streringer i advokatfirmaets klient- og sagssystem. Uden adgang til oplysning om navne på de parter, i forhold til hvem, der skal kontrolleres for inhabilitet, vanskeliggøres konflikttjekket i meget betydelig grad. Skatteministeriets beslutning om at afvise en anmodning om at udlevere en liste med navnene på de parter i forhold til hvem, de bydende skulle kontrollere deres habilitet, må tillægges væsentlig betydning ved vurderin-gen af, om de indklagede advokater kan anses at have foretaget et tilstræk-keligt konflikttjek forud for advokatundersøgelsen. Skatteministeriet ikke blot afviste at udlevere navne på de parter, som SKAT mistænkte for svindel med udbytteskat, til de bydende; Skattemini-steriet undlod også at tilbyde at udlevere en sådan liste til den vindende tilbudsgiver. Skatteministeriet har ikke forklaret, hvorfor dette ikke blev tilbudt. Skatteministeriet tilkendegav ved besvarelse af et andet spørgsmål i udbudsfasen, at visse dokumenter kun ville blive udleveret til den vindende tilbudsgi-ver. Endvidere fremgik det af tilbudsmaterialet, at en rapport kun ville bli-ve udleveret til den vindende tilbudsgiver. Det var altså en mulighed, som Skatteministeriet var fuldt opmærksom på, og som kan anses som en nor-mal fremgangsmåde. På den baggrund må det afvises, når Skatteministeriet kritiserer Sagsøger (Advokatfirma) og de indklagede advokater for ikke selv at have bedt om at få en så-dan liste over mistænkte, efter at Sagsøger (Advokatfirma) havde vundet udbuddet. Sagsøger (Advokatfirma) måtte nødvendigvis lægge til grund, at Skatteministeriet ikke på noget tidspunkt ønskede at udlevere en sådan liste. Ellers ville ministe-riet have oplyst om muligheden ved besvarelse af spørgsmålet i udbudsfa-sen. Det må have stået Skatteministeriet klart, at den manglende udlevering af en liste over mistænkte i realiteten umuliggjorde, at det vindende advokat-firma kunne foretage et sådant konflikttjek, som ministeriet nu gør gæl-dende, at de indklagede advokater var forpligtet til at foretage. Konflikttjek foretages på grundlag af navne på klienter og parter. Der forelå en meget betydelig informationsasymmetri, idet SKAT i januar 2017 kendte navnene på de politianmeldte personer og selskaber, herunder Bank
  105. De bydende vidste intet om, hvem der var i søgelyset hos SKAT – ud over Person
  106. Det bestrides naturligvis ikke, at det som udgangspunkt er advokaten, der er ansvarlig for at gennemføre et behørigt konflikttjek. Men på grund af de helt særlige omstændigheder i denne sag, hvor Skatteministeriet var klar over, at de indklagede ikke havde et fuldt oplyst grundlag, hvorpå firmaet kunne foretage habilitetstjek, må Skatteministeriets beslutning om at und-lade at give den vindende tilbudsgiver en liste med de mistænkte føre til, at det udførte konflikttjek allerede af denne grund må anses for at opfylde kravet i de advokatetiske reglers pkt. 12.
  107. De indklagede advokater havde ikke mulighed for at gøre mere, og det er Skatteministeriets egne disposi-tioner, der har forhindret dette. / 43 Det gøres således gældende, at Skatteministeriet kunne have forhindret den påståede interessekonflikt. Havde Skatteministeriet udleveret en liste over alle mistænkte, ville de indklagede advokater kunne have konstateret, at Bank 1, som Sagsøger (Advokatfirma) havde rådgivet via Advokatfirma 1, var opført på li-sten. Skatteministeriet har oplyst, at Bank 1's navn fremgik af SKATs
  108. po-litianmeldelse til SØIK fra august 2016, så Bank 1's navn ville have været på en sådan liste. Derimod fremgik Bank 1 navn ikke af det materiale, der blev stillet til rådighed for Sagsøger (Advokatfirma) i SharePoint-datarummet til brug for advokatun-dersøgelsen, da den
  109. politianmeldelse ifølge Skatteministeriets oplysnin-ger ikke var uploadet til datarummet. De indklagede advokater kunne såle-des ikke selv have fundet ud af, at Bank 1 var blandt de mistænkte. Det vid-ste kun SKAT. Der henvises til svarskriftet afsnit 8.5.6 og duplikkens afsnit 2.
  110. 1.8 Skatteministeriet kendte til Sagsøger (Advokatfirma) forudgående rådgivning om refusion af udbytteskat og undlod at stille uddybende spørgsmål – uanset anledning hertil Det gøres gældende, at oplysningerne i Sagsøger (Advokatfirma)s tilbud på advokatun-dersøgelsen om de deltagende advokaters erfaring med rådgivning om be-tingelserne for opnåelse af refusion af udbytteskat burde have foranlediget Skatteministeriet til at stille uddybende spørgsmål. Det fremgik direkte af oplysningerne i Sagsøger (Advokatfirma)s tilbud, at Sagsøger (Advokatfirma) havde ydet rådgivning i forbindelse med tilbagesøgning af endog meget store udbytteskattebeløb. Skatteministeriet måtte lægge til grund, at Sagsøger (Advokatfirma) havde rådgivet et antal klienter om refusion af udbytteskat. Mini-steriet var samtidig klar over, at Sagsøger (Advokatfirma) ikke kendte identiteten på de personer og selskaber, som SKAT mistænkte for svindel med udbytteskat. Selvom Sagsøger (Advokatfirma) på grund af tavshedspligten ikke ville kunne oplyse identiteten på firmaets klienter, kunne ministeriet på no-name basis have fået oplysninger om f.eks. om transaktionstyper, typer af klienter, hjemsted etc. Skatteministeriet har gjort gældende, at Sagsøger (Advokatfirma) ikke i sit tilbud havde givet oplysninger om tidligere rådgivning på en sådan måde, at det gav ministeriet anledning til at stille uddybende spørgsmål. Dette postulat må afvises som klart urigtigt: Skatteministeren har i januar 2019 oplyst til en avis (bilag Ø), at han i 2017 fandt det problematisk at udpege Sagsøger (Advokatfirma) som undersøgelsesad-vokat, når firmaet havde rådgivet andre om udbytteskat. Ministeren udtal-te endvidere, at han inden tildeling af kontrakten undersøgte, om det var muligt at vælge et andet firma end Sagsøger (Advokatfirma), men at det på grund af udbudsregleme ikke var muligt. Sagsøger (Advokatfirma) blev ikke gjort bekendt med ministerens bekymring omkring firmaets habilitet. Men på baggrund af ministerens opfattelse af Sagsøger (Advokatfirma)s tidligere rådgivning er det uforståeligt, at Skatteministeriet ikke stillede uddybende spørgsmål til Sagsøger (Advokatfirma) for at få afklaret, om der var / 44 en reel risiko for inhabilitet. Skatteministeriet har både i replikken Processkrift 1 undladt at kommentere den af skatteministeren tilkendegivne bekymring, den af skatteministeren igangsatte udbudsretlige undersøgelse eller hvorfor ministerens bekymring ikke førte til, at Sagsøger (Advokatfirma) blev bedt om at redegøre for karakteren af firmaets forudgående rådgivning om refu-sion af udbytteskat. Samtidig følger det af udbudsregleme, at Skatteministeriet som ordregiver skulle påse, at den vindende byder opfyldte de egnethedskriterier, som Skatteministeriet havde opstillet i konkurrencebetingelserne. Et centralt egnethedskriterium var, at undersøgelsesadvokaten ikke måtte have eller have haft klientmæssige relationer til de selskaber mv., som kunne være in-volveret i den formodede svindel med udbytteskat. Der er tale om en forpligtelse. Skatteministeriet skal som ordregiver sikre sig, at Sagsøger (Advokatfirma) kunne antages ikke at have haft sådanne relationer. Skatteministeriet har ikke bestridt rigtigheden af gengivelsen af de udbud-sretlige regler i de indklagedes processkrifter (men blot søgt at affærdige argumentationen som ’juristeri’). Henset til, at ministeriet vidste, at Sagsøger (Advokatfirma) ikke havde nogen forteg-nelse over de mistænkte i svindelsagen, som kunne danne grundlag for en effektiv konfliktsøgning, og at skatteministeren var så bekymret for Sagsøger (Advokatfirma)s habilitet, at han angiveligt undersøgte, om han kunne undgå at udpege Sagsøger (Advokatfirma) som undersøgelsesadvokat, er det ubegribeligt, at Skatteministeriet ikke som led i sin egnethedsvurdering af Sagsøger (Advokatfirma) fandt anledning til at udforske, om Sagsøger (Advokatfirma) måtte have rådgivet klien-ter, som gjorde, at firmaet måtte anses for inhabilt. Det gøres gældende, at Skatteministeriets undladelse af at stille spørgsmål til Sagsøger (Advokatfirma) om tidligere rådgivning inden for udbytteområdet – trods det at ministeriet havde dobbelt anledning hertil – må tillægges væsentlig betydning. Forholdet bør føre til, at de indklagede advokater anses for ’i ri-meligt omfang’ at have sikret sig mod, at der forelå en interessekonflikt (det vil sige bedst muligt på grundlag af de oplysninger, som var tilgæn-gelige for de indklagede advokater), da det kan tilskrives Skatteministeriet, at grundlaget for konflikttjekket ikke var bedre. Der henvises til svarskriftet afsnit 5.6.7 og duplikkens afsnit 2.
  111. 1.9 Gennemførelse af et konflikttjek på basis af oplysninger modta-get som led i advokatundersøgelsen ville ikke have ført til konsta-tering af en interessekonflikt Skatteministeriet har gjort gældende, at de indklagede burde have benyttet materialet uploadet til SharePoint-datarummet som grundlag for et konflikttjek gennemført efter påbegyndelse af advokatundersøgelsen. Navnene på de mistænkte fremgik af en Excel-fil og to politianmeldelser fra SKAT til SØIK, der var klassificeret som Yderst Hemmeligt. De ind-klagede advokater ville ikke have været berettiget til at eksportere dette Y-HEMmateriale til Sagsøger (Advokatfirma)s klient- og sagssystem. / 45 Men det er ikke nødvendigt for Advokatnævnet at tage stilling hertil. Det afgørende er, at selvom Sagsøger (Advokatfirma) havde sammenholdt navnene på samtlige mistænkte i det klassificerede materiale med Sagsøger (Advokatfirma)s klientre-gister, ville det ikke have vist nogen risiko for konflikt, fordi Bank 1 navn ikke fremgik af det materiale, der var tilgængeligt i SharePoint. På grund-lag af Skatteministeriets oplysninger kan det lægges til grund, at Bank 1's navn alene fremgik af SKATs
  112. politianmeldelse, som ikke var tilgængelig i SharePoint. Den af Skatteministeriet (under klagesagen) krævede udvidede konfliktundersøgelse ville således ikke have givet de indklagede advokater mulighed for at overveje, om den tidligere repræsentation af Bank 1 kunne udgøre en interessekonflikt i forhold til advokatundersøgelsen. Manglende gennemførelse af et særligt, udvidet konflikttjek, som notorisk ikke ville have givet de indklagede kendskab til, at skattemyndighederne muligvis betragtede Bank 1 som mistænkt i udbyttesagen, kan ikke udgøre en tilsidesættelse af god advokatskik. Manglende gennemførelse af en utjenlig handling kan ikke anses om en forsømmelse. Der henvises til svar-skriftet afsnit 8.6 (side 71-72) og duplikkens afsnit 2.
  113. 1.10 Der er ingen pligt til løbende at foretage efterfølgende konflikt-tjek Det bestrides, at en advokat er forpligtet til løbende at foretage efterfølgen-de konflikttjek på den måde, som Skatteministeriet har gjort gældende. Der er således ingen pligt til løbende at overvåge presseomtale af samtlige advoka

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.