ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ KENDELSE Afsagt den 25. april 2013 af Østre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Kaspar Linkis, Ole Dybdahl og Susanne Skotte Wied (kst.)). 16. afd. kære nr. S-795

§§ 10c – 10 i.

På forespørgsel fra den danske anklagemyndighed har statsadvokaturen i Kiel den

1. februar 2013 oplyst bl.a., at dokumenter i sagen, som er indhentet hos Virksomhed A/S og Virksomhed ApS 1 gennem de danske skattemyndigheder, ikke må anvendes efter tysk ret og derfor ikke vil indgå i sagen mod Sigtede. Den tyske anklagemyndighed mener at have de fornødne beviser igennem anden efterforskning. Statsadvokaturen i Kiel har afgivet følgende erklæring modtaget den
2. april 2013 over for den danske anklager i sagen: ”Deres redegørelse i e -mailen af 9.4.2013 er korrekt. / -6- Jeg tillader mig alligevel at komme med følgende sammenfatning af den tyske retspraksis for at gøre det lettere for Dem, den danske domstol og de andre involverede i sagen at bedømme sagen efter tysk ret. I. I strafferetlig henseende kan gerningsmanden, der hverken pr. den
3. i den følgende måned eller pr. den 31.
4. i det følgende år har afgivet momsindberet-ninger, på grund af i alt 13 forhold (12 månedlige indberetninger og 1 årsindbe-retning) forfølges og dømmes. Efter tysk ret er der i den forbindelse tale om 13 selvstændige forhold, som kun økonomisk er forbundet med hinanden. Derfor forfølges af pragmatiske årsager i tysk ret retspraksis normalt kun den ikke-afgivne årsindberetning strafferetlig, hvis gerningsmanden pr. den 31.
5. i det følgende år stadig er den ansvarlige i virksomheden (sådan som det forholder sig i forhold 1 og 2 i europæiske arrestordre). Er gerningsmanden pr. den 31.
6. i det følgende år ikke længere virksomhedens lovmæssige repræsentant, så finder der af pragmatiske årsager kun en straffe-retlig forfølgning sted på grund af de ikke-afgivne månedlige indberetninger (sådan forholder det sig i forholdene 3-14 i den europæiske arrestordre). Efter tysk ret kan også den ikke-afgivne årsindberetning ganske vist stadig udgøre et yderligere strafbart forhold (hvis den nye lovmæssige repræsentant ikke har kendskab til de ikke-afgivne månedlige indberetninger). Af procesøkonomiske årsager bliver der dog i praksis ikke gjort brug af det. Sammenfattende gengiver redegørelsen i arrestordren af 9.11.2012, som blev udstedt af Retten i Kiel, sagens og den retlige stilling korrekt. Den europæiske arrestordre fra statsadvokaturen i Kiel, som blot skal implementere den af Ret-ten i Kiel udstedte arrestordre, indeholder i denne forstand en overførsel, som kan misforstås, idet der med hensyn til forholdene 3-14 dér henvises til den 31.
7. i det følgende år og ikke - som det er korrekt – til den pågældende
8. i den følgende måned. II. Redegørelsen har på ingen måde nogen betydning for straffens størrelse. Både den ikke-afgivne månedlige indberetning og den ikke-afgivne årsindberetning er i tysk ret strafbar i henhold til § 370 i den tyske lov om afgifter (bøde eller frihedsstraf på op til 5 år for hvert enkelt forhold). For den konkrete samlede straf er størrelsen af den afgiftsmæssige skade i et kalenderår retningsgivende, således af en differentiering af ikke-afgivne månedlige indberetninger og år-sindberetninger er et akademisk spørgsmål, som er uden betydning for straffens størrelse.” Sigtedes moder, Person 2, har den
9. april 2013 afgivet en erklæring om familiens forhold efter varetægtsfængslingen. / -7- Sigtede har den
10. april 2013 kæret Retten i Kiels fængslingskendelse af
11. november
12. Forklaringer Der er for landsretten afgivet forklaring af Sigtede og vidneforklaring af Vidne. Sigtede har forklaret blandt andet, at han er ingeniør og er født og bor i Danmark med hustru og to døtre på 2 og 6 år. Han har haft dansk statsborgerskab siden
13. Han mødte sin kone, som er fra Dubai, i
14. Han har siden 1997 drevet den virk-somhed, som faderen etablerede i Danmark. Virksomhedens primære forretningsområde er køb og salg af mobiltelefoner og anden elektronik en gros. Virksomheden handler direkte med producenterne og foretager også parallelimport af elektronikvarer. Virksomheden har 4.000 – 5.000 kunder over hele verden. Varerne bringes ikke til virksomheden i Køben-havn med henblik på videresalg, men transporteres af selskabets fragtfirma til 35 godkend-te terminaler i 10 lande, hvor kunderne kan besigtige varerne inden køb. Den foreliggende sag vedrører varer transporteret via en terminal i Frankfurt. Fra denne terminal har han solgt varer til Tyskland og andre lande siden
15. Han har handlet med det polske selskab Top Stone SP i over et år. Til Top Stone SP har han solgt direkte fra Danmark og også i trekantshandler, hvor varerne ikke er kommet til Danmark. Uanset om der sker direkte salg eller salg gennem en trekantshandel, skal der foretages indberetning til Skat i Danmark, men ved trekantshandlerne skal der ikke opkræves moms i Danmark. På trekantshandlerne er avancen 1-2 %, måske op til 3 %. Det tyske speditionsfirma inspicerer modtagne varer på vegne af hans selskaber med henblik på at sikre, at varerne er ægte, og fjerner eventuelle labels for at beskytte kundeforholdet og overdrager herefter varen til kunden. Han har haft en tæt dialog med Skat om nye udenlandske forretningspartnere for at sikre sig mod svindel. Den momsmæssige relation er beskrevet i et brev af
16. november 2002 fra Advokatfirma. Selskabernes revisor er Revisionsfirma. Virksomhed A/S har efter / -8- pålæg fra Skat siden den
17. juni 2006 indsendt en række oplysninger vedrørende alle salg til andre EU-lande. Sagens forhold er blevet indberettet i overensstemmelse hermed. Skat har fået de oplysninger, som de bad om i 2008 og 2009, og det gav ikke anledning til bemærkninger fra Skat. Den
18. oktober 2010 blev selskabet opkrævet godt 800.000 € af Finanzamt Flensburg, hvorfor selskabet gennem en dansk advokat kontaktede de tyske skattemyndigheder, som suspenderede kravet. Han hørte ikke noget til sagen, før han blev anholdt den
19. januar
20. Han er meget tæt knyttet til sine børn, især til den ældste datter. Han tager stor del i deres pasning m.v. Børnene besøger ham i fængslet 1½ time to gange om ugen. Familien kan ikke følge med til Tyskland, hvis han udleveres hertil med henblik på varetægtsfængsling. Han taler ikke tysk og har ikke familie eller venner der. Vidne har forklaret blandt andet, at hun kom til Danmark i 2004, hvor hun blev gift med Sigtede. De bor i en andelslejlighed på Vej. Sigtede er meget tæt knyttet til børnene, især den ældste datter. Varetægtsfængslingen har påvirket pigerne, især den ældste, meget negativt. Hun og døtrene har ikke mulighed for at flytte til Tyskland, hvis Sigtede udleveres med henblik på varetægtsfængsling. Virksomheden har lidt store tab og har afskediget personale i den tid, hvor Sigtede har været varetægtsfængslet. Procedure Sigtede har til støtte for påstanden om ophævelse, subsidiært hjemvisning, i påstandsdokument af
21. april 2013 navnlig gjort gældende, at de lovovertrædelser, der danner grundlag for udleveringsanmodningen, ikke er tilstrækkeligt beskrevet i den europæiske arrestordre, jf. udleveringslovens § 18 a, hvorfor det ikke er muligt at fastslå, om kravet om dobbelt strafbarhed er opfyldt, jf.

§ 10a, stk.

2, at der reelt er tale om en anmodning om udlevering med henblik på efterforskning, hvilket ikke stemmer overens med formålet med den europæiske arrestordre, jf. § 10 a, stk. 2, at oplysningerne, der dan-ner grundlag for den europæiske arrestordre, er indhentet i strid med forbuddet mod selvinkriminering, hvorfor udleveringsanmodningen allerede af denne grund ikke bør accepteres, ligesom en udlevering vil udgøre en åbenbar krænkelse af retten til retfærdig retter/ -9- gang, jf. EMRK art. 6, henset til, at det må antages, at den tyske straffesag vil blive gennemført på baggrund af beviser indhentet i strid med selvinkrimineringsforbuddet, og at en udlevering vil være uproportional og unødigt indgribende for hans familieliv, jf.

§ 10i og EMRK art.

1. Synspunkterne er uddybet i processkrift af
2. april 2013 fra advokat Tyge Trier. Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om stadfæstelse af byrettens kendelse navnlig gjort gældende, at arrestordren indeholder de nødvendige oplysninger, jf. udleveringslovens § 18 a, og at

§ 10

a også er opfyldt ved arrestordren og de tilhørende dokumenter sammenholdt med den præcisering, der er sket ved erklæringen fra statsadvokaturen i Kiel modtaget den 10. april 2013. Det er ikke en betingelse for udlevering, at der er rejst tiltale i sagen, idet det efter

§ 1, stk.

1, alene er et krav, at der er rejst sigtel-se, og Retten i Kiel har i fængslingskendelsen konstateret, at ”efterforskningen allerede har resulteret i en grad af kendsgerninger og bevismateriale, så det kan forventes, at efterforskningen vil være afsluttet i nær fremtid” . Sagen rejser ikke spørgsmål om selvinkrim inering eller retten til en retfærdig rettergang, ligesom udlevering henset til sagens alvor ikke rejser spørgsmål om proportionalitet. Landsrettens begrundelse og resultat For at kunne danne grundlag for udlevering skal en arrestordre efter udleveringslovens § 18 a, stk. 1, bl.a. indeholde oplysning om tid og sted for den strafbare handling, dennes beskaffenhed og de anvendelige straffebestemmelser. Det fremgår af den europæiske arrestordre, at fængslingskendelsen afsagt af retten i Kiel den

1. november 2012 danner grundlag for arrestordren. Fængslingskendelsen, der er ved-lagt arrestordren, indeholder en nærmere beskrivelse af den rejste sigtelse og de tyske lovbestemmelser, der angives at være overtrådt. Den uoverensstemmelse, der er i beskrivelsen af sigtelsen i forhold 3 – 14 i henholdsvis den europæiske arrestordre og fængslingskendelsen, er efter landsrettens opfattelse en mindre og teknisk afvigelse, og statsadvokaturen i Kiel har den
2. april 2013 oplyst, at det er beskrivelsen af sigtelsen i fængslingskendelsen, der er den korrekte. Landsretten bemærker i den forbindelse, at en udstedende stat ikke kan anses for at være afskåret fra at meddele supplerende eller præciserende oplysninger til en / - 10 - europæisk arrestordre, jf. herved Rådets håndbog om udstedelse af en europæisk arrestordre, punkt 1.2 (17195/1/10 rev 1 COPEN 275 EJN 72 EUROJURIST 139). Landsretten tiltræder herefter, at arrestordren indeholder en sådan tilstrækkelig beskrivelse af de strafbare handlinger, som Sigtede sigtes for i Tyskland, at kravene i udleveringslovens § 18 a, stk. 1, er opfyldt, og at det er muligt at tage stilling til, hvorvidt forholdene er strafbare i Danmark. Det tiltrædes på grundlag af beskrivelsen i arrestordren sammenholdt med dansk ret tillige, at kravet om dobbelt strafbarhed efter udleveringslo-vens § 10 a, stk. 2, er opfyldt. Efter udleveringslovens § 1, stk. 1, kan der ske udlevering, hvis en person i udlandet er sigtet, tiltalt eller dømt for en strafbar handling. Den omstændighed, at der ikke er rejst tiltale i sagen, kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til, at udlevering næg-tes, jf. det nedenfor anførte om den forventede varighed af efterforskningen. Det følger af praksis vedrørende EMRK art. 6, at en medlemsstat ikke må udlevere en person til strafforfølgning, hvis der er vægtige grunde til at antage, at den pågældende risike-rer at blive udsat for en ”flagrant denial of justice” , det vil sig e en proces, der er åbenbart i strid med art. 6 og de principper, der følger af bestemmelsen. Bevisbyrden for, at der fore-ligger en sådan risiko, påhviler den person, der begæres udleveret. Landsretten finder det efter bevisførelsen, herunder oplysningerne og erklæringerne fra de tyske myndigheder, ikke godtgjort, at der er risiko for, at Sigtede ved udle-vering til og sagens senere afgørelse i Tyskland risikerer at blive udsat for en åbenbar krænkelse af EMRK art.
3. Der foreligger endvidere ikke oplysninger, der giver grundlag for at nægte udlevering i medfør af udleveringslovens § 10 i og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som værende uproportional eller unødigt indgribende for Sigtedes familieliv. Det fremgår således af Retten i Kiels fængslingskendelse, at en varetægtsfængs-ling forventes at være tidsmæssigt begrænset, da efterforskningen forventes afsluttet i nær fremtid. / - 11 - Herefter, og da det i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, stadfæstes byrettens kendelse. Thibestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. Sigtede skal betale sagens omkostninger for landsretten. / /