2, finder anvendelse, hvor forældremyndighedsindehaveren ønsker at få barnet udleveret til netværksanbringelse. Plejemor og Mor har i tilknytning hertil anført, at forældremyndighedsindehaveren ville have et retskrav på at få barnet udleveret til sig, idet der er tale om en frivillig anbringelse, og da det følger af forholdets natur, at hun kan anmode om fogedrettens bistand, trods det forhold, at hun efter udleveringen vil bringe barnet i pleje. Plejemor Efter
1, kan besiddelseskrav som nævnt i lovens § 528 gennemtvinges af fogedretten ved en umiddelbar fogedforretning uden sædvanligt tvangsfuld- / -3byrdelsesgrundlag, såfremt den berettigede i fogedretten kan godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod forpligtede. Ifølge
2, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, når fogedrettens bistand er påkrævet til håndhævelse af forældremyndighed eller barnets bopæl. Af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslag nr. 157 af 13. april 2012, fremgår, at ”eller barnets bopæl” blev tilføjet, fordi det ikke i forbindelse med vedtagelsen af forældreansvarsloven havde været hensigten, at der ikke skulle være den samme retsstilling for håndhævelse af forældremyndighed og barnets bopæl. Ifølge bemærkningerne vil det efter forslaget blive muligt for en bopælsforælder med fogedens hjælp at få udleveret barnet, hvis samværsforælderen tilbageholder det. Der er således hverken efter ordlyden af
2, eller forarbejderne hertil holdepunkter for, at andre end forældremyndighedsindehaveren eller, hvor der er delt forældremyndighed, bopælsforælderen, kan begære og få fogedrettens bistand til en udlevering af barnet. Landsretten tiltræder derfor, at sagen afvises for så vidt angår Plejemor. Mor Landsretten lægger ligesom fogedretten til grund, at påstanden for fogedretten som det mindre i det mere indeholder en påstand om, at Barn skal udleveres til Mor alene. I et tilfælde som det foreliggende skal fuldbyrdelse ske, medmindre barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare, jf.
6. Vurderingen af, om en fuldbyrdelse vil udsætte barnets sjælelige eller legemlige sundhed for alvorlig fare, bør ikke, hvis barnet har den fornødne alder og modenhed, ske, uden at barnet under en samtale har haft mulighed for at give udtryk for sine egne synspunkter, jf.
2. Barn er næsten 14 år, og der er ingen oplysninger om, at han ikke er alderssva-rende, eller at en samtale om sagen vil være til skade for ham. Da der endvidere ikke fore-ligger omstændigheder, hvorefter en samtale må anses for unødvendig, burde fogedretten / -4derfor ikke have truffet afgørelse i sagen uden at have afholdt en samtale med Barn. Da Barn er anbragt uden for hjemmet, burde fogedretten endvidere ikke have truf-fet afgørelse uden forinden at have tilkaldt en repræsentant fra kommunen til at varetage Barns interesser, jf.
1. Landsretten bemærker i tilknytning til det anførte, at det forhold, at barnet som følge af forældremyndighedsindehaverens helbredsmæssige forhold er anbragt uden for hjemmet, ikke i sig selv kan føre til, at fuldbyrdelse af forældremyndigheden nægtes i medfør af
6. Ved vurderingen af, om en fuldbyrdelse vil være til alvorlig fare for barnets sjælelige og legemlige sundhed, må fogedretten således i sin afgørelse blandt andet inddrage forældremyndighedsindehaverens stillingtagen til anbringelsen, barnets eventuelle synspunkter, og de synspunkter, som den tilkaldte repræsentant for kommunen fremfører til varetagelse af barnets interesser. På denne baggrund ophæver landsretten fogedrettens kendelse for så vidt angår Mor og hjemviser sagen til fogedretten til fornyet behandling. Thibestemmes: Fogedrettens kendelse ophæves for så vidt angår Mor, og sagen hjemvises til fo-gedretten til fornyet behandling. Fogedrettens kendelse stadfæstes i øvrigt. Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part. Kæreafgiften skal tilbagebetales. Retten hævet. /
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.