ECLI:DK:SHR:2022:BS0000002218 Om sagsøgers tre keramiske produkter er

SØ- OG HANDELSRETTEN DOM afsagt den

juni 2019 Sag BS-1498/2016-SHR Sagsøger (advokat Johan Løje) mod Sagsøgte A/S (advokat Thorbjørn Swanstrøm) og Salling Group A/S (advokat Claus Barrett Christiansen) Denne afgørelse er truffet af retsassessor Mette Skov Larsen og de sagkyndige medlemmer Kai W. Bested og Thomas E. Alken. / 2 Sagens baggrund og parternes påstande Sagen angår, hvorvidt en hængepotte, en vase og en lågkrukke fra Sagsøger nyder beskyttelse efter ophavsretsloven og/eller markedsføringsloven, og i bekræftende fald hvorvidt Sagsøgte A/S og Salling Group A/S ved salg af en hængepotte, en vase og en lågkrukke har krænket Sagsøgers rettigheder. Sagsøger har nedlagt følgende påstande:
Sagsøgte A/S og Salling Group A/S forbydes at sælge og markedsføre, herunder importere og eksportere, herunder udlevere til sine kunder eller kunders købere de i bilag 1, 2 og 3 gengivne produkter i alle størrelser og farvevarianter.
Det lager af de af påstand 1 omfattede produkter, som måtte forefindes i Sagsøgte A/S og Salling Group A/S’ besiddelse beslaglægges og destrueres for Sagsøgte A/S og Salling Group A/S’ regning.
Sagsøgte A/S og Salling Group A/S betaler in solidum, subsidiært alternativt, til Sagsøger 3.000.000 kr. med procesrente af 2.000.000 kr. fra sagens anlæg og af 1.000.000 kr. fra
marts 2019 til betaling sker. Sagsøgte A/S (herefter Sagsøgte A/S) og Salling Group A/S (herefter Salling Group) har påstået frifindelse. Sagen er anlagt den
august
Oplysningerne i sagen Sagens parter Sagsøger er en dansk virksomhed stiftet af keramiker Sagsøger og Person 1 i 2005, der producerer håndlavet keramisk design un-der ”brandet” Sagsøger. Sagsøgers produkter sælges i udvalgte butik-ker, herunder Illums Bolighus og Bahne. Selskabet driver endvidere en interiør-butik på Adresse, Frederiksberg, hvor egne og andres produkter sæl-ges. / 3 Sagsøgte A/S er et dansk selskab, der driver virksomhed med detailhandel af diverse livsstilsprodukter. Salling Group er et dansk selskab, der driver 1.500 dagligvarebutikker i fem lande, herunder blandt andet butikskæden Netto. Sagsøgers produkter Sagsøgers hængepotte, vase og lågkrukke er vist nedenfor. Hængepot-ten, vasen og lågkrukken sælges i forskellige størrelser og farver og markedsfø-res under de individuelle serienavne Navn 1, Navn 2 og Navn
Hængepotte, Navn 1-serien Vase, Navn 2-serien Lågkrukke, Navn 3-serien Nedenfor ses yderligere udvalgte produkter fra de tre serier. Navn 1-serien Navn 2-serien / 4 Navn 3-serien Tidspunktet for frembringelsen og offentliggørelsen af Sagsøgers produkter Sagsøger har som dokumentation for frembringelsestidspunktet for hængepotten fremlagt kopi af en side af Sagsøgers pas, hvori den vietnamesi-ske immigration har stemplet Sagsøger som indrejst den
februar 2014 og udrejst den
februar 2014, samt indrejst den
november 2014 og udrejst den
november
Sagsøger har endvidere fremlagt e-mailkorrespondance mellem Sagsøger og Person 2, der efter det oplyste er Sagsøgers vietname-siske samarbejdspartner. Af e-mail af
april 2014 til Person 2 fremgår følgende: ”Did you finish some samples of the flowerpots with holes to hang up?” Ved e-mail af samme dag svarede Person 2 følgende: “Yes, I sent it to Koge. Pls aks Person 3 to check this” Ved e-mail af
april 2014 svarede Sagsøger følgende: ”Okay, thnak you. Did you send in shipment together with big brown pots from bat trang? And do you remember how it was packed? Person 3 Said to me that he did not see any…” Ved e-mail af
april 2014 svarede Person 2 blandt andet følgende: / 5 ”re the flower pots with hole, we sent in 29/
with noted: Sagsøger sample out side the boxes” Af en e-mail af
maj 2014 fra Person 2 til Sagsøger fremgår følgende: ”Dear Sagsøger I send you the list what I sent in 21.
Until now we lack […] BL004 with hole: BG05, BN02, BY02, BW02, BL005 I will try to complete all and include next week with air shipment” Sagsøger har endvidere fremlagt e-mail af
juni 2014 vedhæftet et ordredokument. Af e-mailen fremgår følgende: ”Dear Person 1 Pls check the plan to shipping and let me know if you would like to change?” Af ordredokumentet fremgår blandt andet følgende: ” B1004 BL005 = BL003 = BL002 flower pot with hole- medium Flower pot with hole- large small flower pot with hole mini flower pot with hole” Sagsøger har endelig fremlagt udateret erklæring fra Sagsøgers vietnamesiske producent Person 2, hvoraf følgende fremgår: ”SAMPEL AND ORDER SCHEDULE OF HANGING FLOWER POT - 24/02-28/02-2014: Sagsøger came and started to make the new sample. 29/03/2014: KAC sent the first sample 21/05/2014: KAC sent the second sample for photoshoot in new color 05/06/2014: Sagsøger sent the first order” Sagsøger har som dokumentation for tidspunktet for offentliggørelsen af hængepotten og lågkrukken fremlagt nedenstående billeder af Sagsøgers udstilling på messen North Modern fra henholdsvis Sagsøgers Face-bookprofil og Instagramprofil af
januar
/ 6 Sagsøger har som dokumentation for tidspunktet for offentliggørelsen af vasen fremlagt nedenstående billede fra Sagsøgers Instagramprofil af
maj
Sagsøgers markedsføring og omtale af Sagsøgers design Der er fremlagt nedenstående udaterede billeder efter det oplyste fra Sagsøgers Instagramprofil, hvor Sagsøger markedsfører sine produkter på følgende måde: / 7 Der er endvidere fremlagt en række artikler m.v., hvori et eller flere af produkterne er omtalt eller vist. Sagsøger har blandt andet fremlagt artikel af
april 2015 fra www.Boligmagasinet.dk, hvor hængepotten er anbefalet som et designfund. Af artiklen fremgår blandt andet ”Når man siger Sagsøger kan man ikke undgå at tænke på de underskønne keramiske kreationer i porcelæn […]” . Sagsøger har endvidere fremlagt udateret artikel ”Nye puder til yng-lingsstolen” , hvori Sagsøgers hængepotte og vase er medtaget i boligin-dretningen i artiklens billede, artikel af
januar 2016 fra Børsen, hvori Sagsøgers hængepotte i blå er medtaget under ”denne uges nyheder” , uddrag af Boligmagasinet udkommet i januar 2016, hvori Sagsøgers lågkrukke er medtaget blandt andre lågkrukker som månedens ”musthave” samt udateret uddrag af Femina, hvori Sagsøgers hængepotte i hvid er medtaget under produkter ”Hvid, natur” . Sagsøger har endvidere fremlagt udateret interview med influenceren Person 4 bragt i Boligmagasinet, hvori Sagsøgers lågkrukke ses på billeder af Person 4's boligindretning, uddrag af BoBedre udkommet i 2015, hvori Sagsøgers hængepotte er medtaget under temaet ”Rust og Rav” , uddrag af Ugebladet Søndag udkommet i 2015, hvori Sagsøgers hængepotte er illustreret under temaet ”Klar til picnic” , og uddrag af magasinet Smilets By udkommet i foråret 2015, hvori Sagsøgers hængepotte er fremhævet. Sagsøger har endelig fremlagt udateret artikel ”Rause rom over byde-lens tak” om Sagsøger, der efter det oplyste er bragt i et norsk magasin, der / 8 tillige udkommer i Danmark. Af artiklen fremgår blandt andet, at Sagsøgers produkter sælges i gode indretningsbutikker over hele Europa. De omtvistede produkter fra Sagsøgte A/S og Dansk Supermarked Den omtvistede hængepotte, vase og lågkrukke er vist nedenfor. Det er oplyst, at produkterne er solgt i farverne ”Creme” og ”Light Grey” . (Bilag 1) (Bilag 2) (Bilag 3) Produkterne er blevet solgt af Sagsøgte A/S til henholdsvis Netto Marknad AB og Sal-ling Group. Produkterne er af Salling Group solgt i butikskæden Netto, efter det oplyste fra den
marts 2016 til den
maj
Produkterne blev markedsført i Nettos tilbudsavis som en spotvare på følgende måde: / 9 Produkterne blev endvidere markedsført på Nettos Instagramprofil således: Billedet af hængepotten er fra nettose, mens billedet af lågkrukken og vasen er fra nettodk. Af fakturanr. 178965 og fakturanr. 178991 udstedt af Sagsøgte A/S den
marts 2016 til Salling Group fremgår, at Sagsøgte A/S solgte i alt 3.996 hængepotter, 9.990 vaser / 10 og 2.997 lågkrukker til en enhedspris af 16,50 kr. Af fakturanr. 179049 og fakturanr. 179059 udstedt af Sagsøgte A/S den
marts 2016 til Netto Marknad AB frem-går, at Sagsøgte A/S solgte i alt 1.400 hængepotter, 3.500 vaser og 1.050 lågkrukker til en enhedspris af 16,50 kr. Salling Group har heroverfor oplyst, at Salling Group har indkøbt 3.876 hængepotter, heraf er 3.721 hængepotter solgt og 155 hængepotter på lager, hvilket har medført en omsætning på 115.671,88 kr. ekskl. moms. Salling Group har indkøbt 9.690 vaser, heraf er 8.184 solgt og 1.506 på lager, hvilket har medført en omsætning på 169.432 kr. ekskl. moms. Endvidere har Salling Group indkøbt 2.907 lågkrukker, heraf er 2.493 solgt og 414 på lager, hvilket har medført en omsætning på 73.875,21 kr. ekskl. moms. Salling Group har angivet sin samlede omsætning for salget af de omtvistede produkter på det danske marked til 358.979,20 kr. ekskl. moms. Salling Group har endvidere fremlagt erklæring af
februar 2019 fra statsautoriseret revisor Person 5, hvoraf fremgår nedenstående opgørelse af Salling Groups nettoomsætning og ”delivered net commercial gross margin” . Vedrørende de omtvistede produkter er endvidere fremlagt en erklæring af
januar 2016 til Sagsøgte A/S fra Thorbjørn Swanstrøm, hvor denne sammenligner de tre produkter med en hængepotte, en vase og en lågkrukke indkøbt i Bahne. Det er ubestridt, at sidstnævnte er de af sagen omhandlede produkter fra Sagsøger. I erklæringen konkluderer Thorbjørn Swanstrøm, at der ikke forelig-ger en krænkelse af Sagsøgers produkter. Desuden er fremlagt en anonym e-mail af
december 2016 til Sagsøger, hvoraf følgende fremgår: “Sagsøgte A/S chet and scam every Try and ask supplier from china Sagsøgte A/S sent out your product and told to copycat you NOT OK look attachded” / 11 E-mailen var efter det oplyste vedhæftet nedenstående billede af en whatsappkorrespondance. [ Foto med personfølsomme oplysninger udeladt ] Forløbet mellem parterne forud for denne sag Ved e-mail af
marts 2016 rettede Person 1 fra Sagsøger første gang henvendelse til Netto angående den påståede krænkelse. Ved e-mail af
marts 2016 besvarede Vidne 1 fra Sagsøgte A/S henven-delsen og afviste, at de omtvistede produkter udgjorde en krænkelse af Sagsøgers eller andres rettigheder. Det fremgår af e-mailen, at Nettos indkøbs-chef Vidne 2 havde videresendte Person 1's e-mail af
marts 2016 til Sagsøgte A/S. Ved e-mail af
marts 2016 fra advokat Johan Løje til Vidne 1 fast-holdt advokat Johan Løje på vegne af Sagsøger den påståede krænkelse og henviste til, at Sagsøgers hængepotte var beskyttet efter ophavsretslo-ven og markedsføringsloven, og at Sagsøgers vase og lågkrukke var be-skyttet efter markedsføringsloven. Ved brev af
marts 2016 afviste Thorbjørn Swanstrøm på vegne af Sagsøgte A/S på ny krænkelsen. Den
april 2016 indgav Sagsøger anmodning om bevissikring og fore-løbigt forbud mod Sagsøgte A/S og Salling Group ved Københavns Byret. Bevissikringen blev gennemført den
maj
/ 12 Den
maj 2016 afgav Person 6 fra Salling Group en erklæring om, at man pr.
maj 2016 var ophørt med salg af de tre omtvistede produkter og ik-ke havde yderligere produkter på lager. Den
august 2016 afgav Vidne 1 fra Sagsøgte A/S en lignende erklæring. På den baggrund trak Sagsøger efter det oplyste begæringen om foreløbigt forbud mod Sagsøgte A/S og Salling Group tilbage. Sagsøgers omsætning før og efter Nettos salg af de omtvistede produkter Sagsøger har som dokumentation for sit tab fremlagt nedenstående dia-grammer over Sagsøgers omsætning af egne keramiske produkter udar-bejdet af Person 1 under henvisning til, at Sagsøgers årsregnskaber ikke giver et retvisende billede af omsætningen, idet regnskaber-ne tillige omfatter omsætningen for Sagsøgers butik på Adresse, Frederiksberg, hvor varer fra andre producenter også forhandles. [ Foto med personfølsomme oplysninger udeladt ] Sagsøgers omsætning på alle keramikprodukter inddelt i 12-måneders intervaller fra den
april til den
marts [ Foto med personfølsomme oplysninger udeladt ] Sagsøgers omsætning med trendlinje før Netto Sagsøgers omsætning med trendlinje efter Netto / 13 Sagsøgers salg af hængepotter Sagsøgers salg af vaser Sagsøgers salg af lågkrukker Sagsøgers salg af hængepotter pr. mdr. Sagsøgers salg af hængepotter pr. mdr. med trendlinje / 14 Sagsøgers omsætning fordelt på produkter Statsautoriseret revisor Vidne 3 har på anmodning fra Sagsøger af-givet erklæring af
marts 2019 om opgørelse af Sagsøgers dæknings-grad på hængepotten, vasen og lågkrukken. Af bilag 1 til erklæringen fremgår, at hængepotten havde en kostpris på 58,94 kr., en salgspris på 133,42 kr. og en dækningsgrad på 56 pct., at vasen havde en kostpris på 44,02 kr., en salgspris på 131,60 kr. og en dækningsgrad på 67 pct., og at lågkrukken havde en kost-pris på 45,30 kr., en salgspris på 75,20 kr. og en dækningsgrad på 40 pct. Vidne 3 har endvidere afgivet erklæring af
februar 2019 om opgørelse af Sagsøgers driftstab. Erklæringen er vedlagt følgende bilag, som vedrø-rer omsætningen på samtlige keramikprodukter fra Sagsøger: [ Foto med personfølsomme oplysninger udeladt ] Vidne 3 har desuden afgivet en erklæring af
marts 2019 om opgørelse af Sagsøgers omsætning fra salg af hængepotten. Af bilag 1 til erklæringen fremgår, at omsætningen i perioden fra
april 2015 til
marts 2016 var 1.044.303 kr., at omsætningen i perioden fra
april 2016 til
marts 2017 var / 15 526.195 kr., at omsætningen i perioden fra
april 2017 til
marts 2018 var 384.017 kr., samt at omsætningen i perioden fra
april 2018 til
februar 2019 var 181.443 kr. Vidne 3 har endelig afgivet en erklæring af
marts 2019 om opgørelse af ændring i antallet af ansatte i Sagsøger. Af bilag 1 til erklæringen frem-går, at Sagsøger havde ti medarbejdere i marts 2016 og fire medarbejde-re i februar
Af et tilbud af
februar 2019 fra kommunikationsbureauet Friday over foreslåede markedsføringsaktiviteter ”som led i strategien for at generhverve tillid og awareness til Sagsøger” fremgår, at prisen herfor ville være 1.250.000 kr. over en toårig periode. Af Sagsøgers årsrapport for regnskabsåret 2015 fremgår blandt andet, at selskabets bruttofortjeneste var 5.454.154 kr. i 2014 og 4.040.045 kr. i 2015, at personaleomkostninger var 4.751.097 kr. i 2014 og 3.801.100 kr. i 2015, at årets resultat var 302.772 kr. i 2014 og -103.714 kr. i 2015, samt at selskabets egenkapital var 2.228.462 kr. i 2014 og 2.124.747 kr. i
Af Sagsøgers årsrapport for regnskabsåret 2017 fremgår blandt andet, at selskabets bruttofortjeneste var 1.678.069 kr. i 2016 og 2.553.108 kr. i 2017, at personaleomkostningerne var 2.152.192 kr. i 2016 og 2.205.219 kr. i 2017, at årets resultat var -665.986 kr. i 2016 og 77.077 kr. i 2017, samt at selskabets egenkapital var 1.458.762 kr. i 2016 og 1.535.839 kr. i
Eksempler på andre hængepotter, vaser og lågkrukker på markedet Der er under sagen fremlagt billeder af forskellige hængepotter, cylindriske va-ser og lågkrukker. Nedenfor er et udvalg af produkterne vist. Billeder af hængepotter fra Person 7 – Arts Facebookopslag af henholdsvis
december 2014 og
august 2013 / 16 Billeder af hængepotter fra Virksomhed 1's Instagramopslag af
januar 2015 og
april 2015 Billede af hængepotter fra Virksomhed 2's Instagramopslag af
april 2015 Billeder af forskellige hængepotter, herunder den omtvistede hængepotte og Sagsøgers hængepotte / 17 Billeder af hængepotter fra Hübsch Interiors Instagramprofil af
marts 2015 [ Foto med personfølsomme oplysninger udeladt ] Udateret udskrift af hjemmesiden www.issuu.com Fotos efter det oplyste af Person 8's vase fra www.bobedre.dk Billeder af kataloget Blomsterbibeln efter det oplyste fra Virksomhed 3 fra 2007 Billeder fra 2016 af lågkrukker fra henholdsvis House Doctor, Bloomingville og Hay / 18 Billede fra Hübsch Interiors Instagramprofil af
marts 2015, hvoraf en lågkrukke blandt andet er afbilledet. Under hovedforhandlingen har såvel Sagsøgers tre produkter som de omtvistede produkter fra Sagsøgte A/S og Salling Group været forevist i retten. End-videre har nogle af de øvrige produkter på markedet været forevist, herunder en hængepotte fra Person
Syn og skøn Der har været gennemført syn og skøn ved Skønsmand 1 i relation til beskyttelsesog krænkelsesspørgsmålene. Af skønserklæringen af
juni 2018 fremgår blandt andet: ”Spørgsmål 1 Skønsmanden bedes gennemgå og beskrive de af Sagsøger frembragte designs hængepotte (Navn 1), lågkrukke (Navn 3) og vase (Navn 2) hver for sig. Svar på spørgsmål 1 –se venligst bilag 1 med fotos og nummererede referencer. [bilag 1] / 19 [ Foto med personfølsomme oplysninger udeladt ] Spørgsmål 2 Efter iagttagelse af Sagsøgers design bedes skønspersonen beskrive de-signets væsentligste karakteristika Svar på spørgsmål 2 Navn 1 (Hængepotte): 1.c. og 1.d Karakteristika
materiale
Glasurer (kun udvendig ved lysegrå glasurer) – hvidlig og lysegrå
Lædersnore
Montering af lædersnore (knuder)
Drejeriller
cylindrisk form Navn 3 (lågkrukke: 1.e Karakteristika
materiale
glasur
Konvenks (udadbuende) top på låget
Indvendig fals i låget’s bund
cylindrisk form Navn 2 (vase) 1.a. og 1.b. Karakteristika
materiale
Glasurer (kun udvendig ved lysegrå glasurer) – hvidlig og lysegrå
drejeriller
cylindrisk form Spørgsmål 3 Fandtes der på tidspunktet for fremkomsten af Sagsøgers design andre produkter på markedet med samme fremtoning? I bekræftende fald bedes af-bildninger af disse vedhæftes besvarelsen. Svar på spørgsmål 3 Navn 1 (hængepotte): 1.c. og 1.d / 20 Nej med udgangspunkt i, at man sammenholder de 6 beskrevne karakteristika Navn 3 (lågkrukke: 1.e Nej med udgangspunkt i, at man sammenholder de 5 beskrevne karakteristika Navn 2 (vase) 1.a. og 1.b. Ja – serien af keramiker Person 8 vist på side 10 i bilag O1 har samme fremtoning som Sagsøgers cylindriske vase og har sammenfal-dende karakteristika. Spørgsmål 4 Fremstår Sagsøgers design som et resultat af kreative valg foretaget af Sagsøger? [Svar på spørgsmål 4] Navn 1 (hængepotte): 1.c. og 1.d Ja med udgangspunkt i, at man sammenholder de 6 beskrevne karakteristika Navn 3 (lågkrukke: 1.e Ja med udgangspunkt i, at man sammenholder de 5 beskrevne karakteristika Navn 2 (vase) 1.a. og 1.b. Ja med udgangspunkt i, at man sammenholder de 4 beskrevne karakteristika Spørgsmål 5 Adskiller Sagsøgers design sig fra de eventuelle designs, som fandtes på markedet ved fremkomsten af Sagsøgers design? Svar på spørgsmål 5 Navn 1 (hængepotte): 1.c. og 1.d Ja med udgangspunkt i, at man sammenholder de 6 beskrevne karakteristika Navn 3 (lågkrukke: 1.e Ja med udgangspunkt i, at man sammenholder de 5 beskrevne karakteristika Navn 2 (vase) 1.a. og 1.b. Nej Spørgsmål 6 Hvilke ligheder og forskelle kan konstateres mellem den overordnede fremto-ning af Sagsøgers design og Sagsøgte A/S' tilsvarende produkt? Svar på spørgsmål 6 Hængepotter ligheder og forskelle 1.c og 1.d vs.
c og 2.d Ligheder:
materiale
Glasurer
Lædersnore
Montering af lædersnore (knuder)
Drejeriller
cylindrisk form / 21
overordnede proportioneringer fremstår ens (forhold mellem højde og diameter) Forskelle:
På hængepotterne 1.c. og 1.d er der 3 huller og 3 lædersnore med knu-der til ophæng af hængepotten. 2.c og
d har 2 huller til ophæng.
Der er små nuanceforskelle i glasurenes farver.
På den lysegrå version 2.d er der glasur både udvendig og indvendig.
Små forskelle i størrelser. Navn 3 (lågkrukke) ligheder og forskelle: 1.e og 2.e Ligheder:
materiale
glasur
Konvenks (udadbuende) top på låget
Indvendig fals i låget’s bund
cylindrisk form
overordnede proportioneringer fremstår ens
Porcelænet fremstår glat uden drejeriller Forskelle:
Der er små nuanceforskelle i glasurenes farver.
Små forskelle i størrelser. Navn 2 (vase) 1.a og 1.b og 2.a. Ligheder:
Materiale
Glasur
Cylindrisk form
Drejeriller Forskelle:
Der er små nuanceforskelle i glasurernes farver
Små forskelle i størrelser Spørgsmål 7 Medfører de eventuelt konstaterede forskelle mellem Sagsøgers design og Sagsøgte A/S' tilsvarende produkt, som måtte fremgå af besvarelsen af spørgs-mål 6 til, at Sagsøgte A/S' produkt kan anses for resultater af en selvstændig ud-viklingsindsats? Svar på spørgsmål 7 Hængepotter Med udgangspunkt i, at der er 6 sammenfaldende karakteristika med Sagsøgers design kan Sagsøgte A/S' hængepotter ikke anses som resultatet af en selv-stændig udviklingsindsats, Lågkrukke Med udgangspunkt i, at der er 7 sammenfaldende karakteristika med Sagsøgers design kan Sagsøgte A/S' lågkrukke ikke anses som resultatet af en selvstæn-dig udviklingsinsats, / 22 Vase Med udganspunkt i de 4 sammenfaldende karakteristika med Sagsøgers de-sign kan Sagsøgte A/S' vase ikke anses som resultatet af en selvstændig udvik-lingsindsats. Spørgsmål 8 Hvem er den relevante kundekreds for Sagsøgers designs og for Sagsøgte A/S' produkter? Svar på spørgsmål 8 Hængepotter, lågkrukke og vase For Sagsøgers designs og for Sagsøgte A/S' produkter vil den relevante kun-dekreds være en yngre kvindelig kundekreds, der bevidst søger efter livstil de-signs via blogs, livstilmagasiner etc. . Kundekredsen vil også kunne karakterise-res ved ikke at vælge alt for dyre designs, der kan skiftes ud, når ’moden’ skif-ter. Spørgsmål 9 Genfindes det overordnede designindtryk af Sagsøgers design i Sagsøgte A/S' tilsvarende produkt? Svar på spørgsmål 9 Hængepotter, lågkrukke og vase Ja det overordnede designudtryk genfindes i Sagsøgte A/S' tilsvarende produkter Spørgsmål 10 Er der en nærliggende risiko for, at forbrugeren forveksler Sagsøgers de-sign med Sagsøgte A/S' tilsvarende produkt, herunder når de to produkter ikke ses samtidig? Svar på spørgsmål 10 Hængepotter, lågkrukke og vase Ja - det er meget sansynligt, at forbrugeren vil kunne forveksle Sagsøgers design med Sagsøgte A/S' tilsvarende produkter, når disse ikke ses samti-digt Spørgsmål 11 Er der en nærliggende risiko for, at forbrugeren som følge af de to designs fremtoning vil anse Sagsøgte A/S' produkt og Sagsøgers design som hid-rørende fra samme producent? Svar på spørgsmål 11 Hængepotter, lågkrukke og vase Ja – der er en nærliggende risiko for, at forbrugeren vil kunne anse Sagsøgers design og Sagsøgte A/S' tilsvarende produkter som hidrørende fra samme producent. Spørgsmål 12 Er det sandsynligt, at Sagsøgte A/S har frembragt sit produkt uden forudgående kendskab til Sagsøgers tilsvarende design? [Svar på spørgsmål 12] / 23 Hængepotter, lågkrukke og vase Nej – det er ikke sandsynligt, at Sagsøgte A/S har frembragt sit produkt uden for-udgående kendskab til Sagsøgers tilsvarende design. Spørgsmål 13 Efter besigtigelse af Sagsøgers produkter samlet og den af Netto anvend-te markedsføring (bilag 20 og 32) bedes skønspersonen oplyse, a. om der er risiko for, at forbrugeren som følge af den skete markedsføring anser Sagsøgte A/S' produkter og Sagsøgers designs som hidrørende fra samme producent? b. om det er sandsynligt, at Sagsøgte A/S' samlede produktserie er frembragt uden kendskab til Sagsøgers Svar på spørgsmål 13 a. Ja - der er risiko for, at forbrugeren som følge af den skete markedsføring vil kunne anse Sagsøgte A/S' produkter og Sagsøgers designs som hidrørende for samme producent. I Sagsøgte A/S' markedsføring indgår de 3 produkter i en sammenhæng, der samler dem til et univers. b. Nej – det er ikke sandsynligt, at Sagsøgte A/S' samlede produktserie er frem-bragt uden kendskab til Sagsøgers designs – det er 3 produkttyper, der knyttes sammen i et univers. Spørgsmål 14 Skønspersonen bedes oplyse, om det er sandsynligt at Nettos markedsføring af Sagsøgte A/S' produktserie som sket i bilag 20 og 32 har ført til, at kunder, som ellers ikke ville komme i Netto har besøgt butikken med henblik på køb af Sagsøgte A/S' produktserie? Svar på spørgsmål 14 Ja – det er muligt at Netto’s markedsføring af Sagsøgte A/S' produkter har kun-net tiltrække kunder, der ellers ikke ville komme i butikken – igen med referen-ce til markedsføringen af de 3 produkt typer i et samlet univers. Spørgsmål 15 Når skønspersonen betragter Sagsøgers 3 produkter overfor Sagsøgte A/S' 3 produkter, er skønspersonen så af den opfattelse, at der består en overordnet lighed mellem Sagsøgers produkter og Sagsøgte A/S' produkter? Svar på spørgsmål 15 Ja Spørgsmål 16 Er det sandsynligt, at en forbruger vil være af den opfattelse, at der består en overordnet lighed mellem Sagsøgers 3 produkter og Sagsøgte A/S' 3 pro-dukter? Svar på spørgsmål 16 Ja. Spørgsmål 17 Såfremt skønspersonen besvarer spørgsmål 16 bekræftende, er det så sandsyn-ligt, at denne overordnede lighed vil kunne forstærke en evt. risiko for forveks-ling blandt forbrugerne? / 24 Svar på spørgsmål 17 Ja. […] Spørgsmål IA: Skønsmanden bedes overordnet beskrive og sammenholde de i bilag O1 viste hængepotter, krukker og vaser med Sagsøgers produkter (Navn 1, Navn 3 og Navn 2), jfr. sagsøgers spørgsmål
Herunder bedes skønsman-den fremdrage designelementer som han anser for ligeartede mellem produk-terne i bilag O1 og Sagsøgers produkter. Svar på spørgsmål IA: Beskrivelse: Hængepotter i bilag O1 s. 1-8 viser 2 serier af keramiker Person
Den ene (s. 1-4) er fremstillet af hvid porcelæn glaseret med henholdvis klar/transparent blank glasur og lysegrå blank glasur. Formen er cylindrisk og der anes drejeriller. Der er 4 forskellige størrelser i den cylindriske serie. Alle hængepotter har 3større huller i top til montering af lædersnore til ophæng. De sorte lædersnore er fæstnet med 3 små knuder. Både Sagsøgers hænge-potter Og Person 7's hængepotter hvidlig og lysegrå glasurer. Begge er fremstillet af porcelæn, de er cylindriske i grundformen og har 3 huller til mon-tering af ophæng. De 2 serier adskiller sig i ophængets materiale og størrelsen på hullerne til ophæng. Den anden serie fra keramiker Person 7 s. 4-6 er ligeledes fremstillet af hvid porcelæn og glaseret med blanke glasurer i lysegrå og hvid. Disse hængepotter har en halvkugleformet bund og en kant, der løber lodret. Der er 3 medium str. huller i toppen af den lodrette kant, hvor i der er monteret ophæng fremstillet af et gråt reblignende materiale. Både Sagsøgers cylindriske hængepotter Og Person 7's halvkugleformede hængepotter har hvidlig og lysegrå glasu-rer, er fremstilet af porcelæn og har 3 huller til ophæng. De adskiller sig især i de grundlæggende formgivninger – cylinder og halvkugle og materiale til op-hæng. På s. 6-7 er der en urtepotteskjuler og en hængepotte af keramiker Virksomhed
Disse 2 produkter er fremstillet af hvid porcelæn glaseret med en klar glasur. Begge produkter har 2 vinger monteret på de lodrette sider. Hængepotten har 2 små huller i den øverste del af den lodrette side, hvori der er monteret brune lædersnore med små knuder til ophæng. Sagsøgers hængepotte og Virksomhed 1's hængepotte har materialer til fælles – hvid porcelæn og lædersnore til ophæng. De adskiller sig i det Virksomhed 1's designs har påsatte vinger som udgør et markant dekorativt element. Virksomhed 1's hængepotter har 2 huller til ophæng, hvor Sagsøgershængepotte har 3 huller til ophæng. S. 7-8 viser halvkugleformede hængepotter af keramiker Virksomhed
De er fremstil-let af porcelæn og fremstår glatte glaseret med sort og klar glasur. I den øverste kant af halvkugleskallen er der 3 huller til ophæng (materiale uklart – billedekvalitet er ringe). En kugle el. stor knude for enden af rebet el. lædersnoren fik-serer snorene til hængepotten. / 25 Sagsøgers hængepotte og Virksomhed 2's hængepotter har trepunktsophænget til fælles og den hvide porcelæn. De adskiller sig især i de grundlæggende formgivninger – cylinder og halvkug-le og materiale til ophæng. S. 7 viser en urtepotteskjuler og en vase fra Virksomhed
Begge genstande er fremstillet af porcelæn og glaseret med en klar glasuer og en rosa glasur. De er cylindriske med tydelige drejeriller – håndværkskarakteristika fra drejeproces-sen. Glasur ens udvendig og indvendig. Virksomhed 3 og Sagsøgers cylindriske vaser og urtepotteskjuler har materiale, drejeriller og den cylindriske form til fælles. De adskiller sig fra hin-anden idet Virksomhed 3's designs er monokrome – dvs. har samme farve/gla-sur indvendig og udvendig. S 10 viser en cylindrisk vase fra Creton Maison. Den hvide halvblanke glasur fremstår med brunlige nister og indikerer, at det muligvis er stentøj. Vasen fremstår med tydelige drejeriller. Glasur ens udvendig og indvendig. Creton Maison og Sagsøgercylinderiske vaser har den cylinderiske form og drejeriller til fælles. DE adskiller sig fra hinanden i det Creton Maison’s vase fremstår stentøjsagtig med den hvide brunnistrede glasur, der er på både udvendig og invendig side. Når Sagsøgers designs anvender farvet glasur er det kun på den udvendige dig. S. 10 viser en serie på 4 cylindriske vaser af keramiker Person
De er fresmtillet af porelæn og er glaseret med henholdsvis transparent, gullig, lysegrå og sort glasur på den udvendige lodrette flade. Sagsøgers cylin-driske vaser og Person 8's cylindriske vaser har flere sammenfal-dende karakteristika: cylindrisk form, materiale, udvendige glasurer, når der anvendes farve. De 2 serier adskiller sig i favevalg. S. 11og 16 og 17 viser en serie hængepotter fra Hubsch Interior. De er cylindri-ske og fremstillet af porcelæn. Der er 3 større huller i den øverste del af cylinde-ren til fastgørelse af 3 rustikke reb, der samles i et punkt med en stor knude og ender i et reb til topmontering. Den udvendige del af cylinderen er glaseret med 2 horisontale striber i 2 forskellige størrelser i varierende farver og varirende rækkefølge. Glasurerne er hvisde, lysegrå og rosa. Sagsøgers hængepotter og Hubsch Interior’s hængepotter har materiale, lysegrå glasur, hvid klar glasur og 3 punkts ophæng til fælles. De adskiller sig fra hinanden idet Hubsch Interior’s ophæng er fremstillet af reb og samles i én stor knude og et reb til topmontering. Den stribede udvendige horisontale de-koration på Hubsch Interior’s hængepotter adskiller sig fra Sagsøgers monokrome dekoration. S. 12 og 14 viser en serie cylindriske porcelænsvaser fra Hubsch. Der er 3 for-skellige størrelser i serien. De er fremstillet af hvid porcelæn. Der er 3 farver i serien – hvid, roså og grå (medium). De har den hvide farve og den cylindriske form tilfælles med Sagsøgers cy-lindriske porcelænsvase med klar glasur. / 26 S. 13-15 viser bl.a. lågkrukker fra Hubsch Interior. De grundlæggende former er facetteret (hexagon), cylindrisk og konisk.. Materialet er hvid porce-læn og hvid porcelæn med grå glasur. Lågene er plane. Sagsøgers låg-krukker er cylindriske i deres grundlæggende form og har et konvekst låg Ligeartede designelementer: Der er flg. ligeartede designelementer mellem Person 7's cylindriske hænge-potter og Sagsøgers hængepotter:
Materiale
Hvid og lysegrå glasur
3 –huller til ophæng. Der er flg. ligeartede designelementer mellem Virksomhed 1's cylindriske hænge-potter og Sagsøgers hængepotter:
Materiale
Lædersnore til ophæng Der er flg. ligeartede designelementer mellem Virksomhed 3 cylindriske vase og Sagsøgers cylindriske vase:
Materiale
Drejeriller Der er flg. Ligeartede designelementer mellem Person 8 og Sagsøgers cylindriske vaser:
materiale
Udvendig glasur på de farvede vaser Der er flg. Ligeartede designelementer mellem Hubsch Interiro’s og Sagsøgers cylindriske vaser:
Form Materiale Spørgsmål IB: På baggrund af produkterne vist i bilag M1, er det så skønsmandens opfattelse, at Sagsøgers produkter indeholder designelementer, som genfindes i produk-terne vist i bilag O1? Svar på spørgsmål IB: Ja – Sagsøgers produkter indeholder designelementer, der genfindes fordelt på nogle af produkterne i bilag O1 Spørgsmål IC: Iagttagende produkterne i bilag M1 og Sagsøgers produkter, er det herefter skønsmandens opfattelse, at Sagsøgers produkter udviser designelementer, som kan siges ikke at være set i nogen af produkterne i bilag O1? Svar på spørgsmål IC: Iagtagende de nævnte produkter i bilag O1 udviser Sagsøgers flg. designele-menter, der kan siges ikke at være set i nogen af produkterne i bilag O1:
små huller til montering af lædersnore
3 punktsmontering med lædersnore
Konveks (udadbuende låg) på lågkrukken. / 27 Spørgsmål ID: Er det skønsmandens opfattelse, at Sagsøgers produkter indeholder elemen-ter, som må siges ikke udelukkende at være funktionelt betingede? Skønsman-den bedes i givet fald beskrive og fremdrage disse elementer for Sagsøgers tre produkter. [Svar på spørgsmål ID]
Konveks (udadbuende låg) på lågkrukken.
3 lædersnore
farver glasur – hvidt og lysegråt univers
Drejeriller Spørgsmål IE: Er det skønsmandens opfattelse, at Sagsøgers produkter indeholder design- eller formgivningselementer som er et udtryk for unik kunstnerisk/kreativt formgivning af produktet, således at det fremstår som mere end blot æstetisk behageligt at se på? Skønsmanden bedes i givet fald beskrive disse elementer og baggrunden for hans vurdering. [Svar på spørgsmål IE] Som enkeltstående produkter – dvs. hængepotte, vase og lågkrukke fremstår de 3 produkter ikke som unikke kunstneriske kreative frembringelser. Men sam-men fremstår de som et unikt univers. Spørgsmål IF: Indeholder Sagsøgers produkter efter skønsmandens opfattelse elementer i formgivningen, som ikke udtryksmæssigt genfindes – direkte eller indirekte – i nogen af produkterne i bilag O1? Skønsmanden bedes i givet fald fremdrage hvilke, og anføre hvilke elementer. [Svar på spørgsmål IF]
Konveks (udadbuende låg) på lågkrukken. Spørgsmål IG: Er det skønsmandens opfattelse, at formgivningen af Sagsøgers produkter som sådan fremstår særpræget? Ved vurderingen of besvarelsen bedes skønsmanden tage produkterne i bilag O1 med i betragtning. [Svar på spørgsmål IG] De enkelte desigelementer i formgivningen fremstår ikke særpræget men sam-menkoblingen af div. karakteristika skaber et særpræget design univers. Spørgsmål IH: Er farveanvendelsen i Sagsøgers produkter særpræget? Ved vurderingen og besvarelsen bedes skønsmanden tage produkterne i bilag O1 med i betragtning, samt være opmærksom på, om der efter skønsmandens opfattelse – på fremstillingstidspunktet – er eller var en fremherskende farve-trend for sådanne produkter. Svar på spørgsmål IH: / 28 Nej – Sagsøgers farver fremstår ikke særpræget men mere som et udtryk for en fremherskende farvetrend. Spørgsmål IJ: Er det skønsmandens opfattelse, at de tre produkter – individuelt eller samlet – og disses udseende er udtryk for en trend, forstået på den måde, at der er en opadgående tendens i efterspørgslen af sådanne produkter samt antallet af virksomheder, som fremstiller og udbyder sådanne produkter? Svar på spørgsmål IJ: Ja – der er klart en opadgående tendens for denne type produkter – samlet og individuelt. Især samlet. (univers).” Der har endvidere været gennemført syn og skøn ved Skønsmand 2 i relation til spørgsmålet om afsætningsøkonomi m.v. Af skønserklæringen af
juni 2018 fremgår blandt andet: ”Spørgsmål 1: Skønsmanden bedes oplyse om ”planlagte køb” og ”impulskøb” er fastlagte be-greber indenfor afsætningsøkonomi eller forbrugeradfærd? I givet fald bedes skønsmanden overordnet redegøre for begrebernes indhold. Svar på spørgsmål 1: Der findes teorier relateret til planlagt og impulsiv købsadfærd (opførsel). Den oprindelige teori om planlagt adfærd (Theory of Reasoned Action af Ajzen og Fishbein) anvendes stadig i revideret format til at beskrive, hvorledes hold-ninger og intentioner påvirker konsumenternes købsadfærd. De fire formelle variabler, der typisk definerer købsintentionen er: muligheden for at udføre ad-færden (finansielt, praktisk, etc.); holdninger i forhold til adfærden (styrken af denne); samt sociale/subjektive normer; og følelsen af adfærdsmæssig kontrol. Dette inkluderer en rationel beslutningsproces, der populært sagt, følger pro-cessen: hvad har jeg brug for, hvor kan jeg få det og hvor er det billigste butiks-besøg og køb. Denne beslutningsproces indeholder rationelle beslutninger om varer til normal pris, tilbudspris og spotvarer. Forbrugerundersøgelser viser samtidig, at 2/3 af forbrugere nedfælder en købsliste før deres indkøb, men samtidig også at 50%-70% af forbrugere køber mere/andet end det de intendere-de pga. tilbud/spot/eksponering i/udenfor butikken. Nogle af sidstnævnte ind-køb kan dog forklares rationelt idet kunder ’stocker up’ på tilbudsvarer, som de alligevel skal bruge senere (fx køkkenruller, sæbe etc.). Impulskøb (i..e, ikke planlagte køb) er defineret som en ikke planlagt købsad-færd, der stimuleres af eksponeringer i købssituationen af tilbud, spotpriser, nye varer etc.. Derudover har impulskøb typisk en kort tidsmæssig udstræk-ning mellem observation og handling. Impulskøb udgør 50%-70% af kunders forbrugskøb og andelen øges når kundens tid i butikken øges. Dvs, at hvis man kan få forbrugeren til at blive længere i butikken, fx ved placering af en typisk forbrugsvare som mælk bagerst i butikken, så sker der en forøgelse på nærved 30% af ikke planlagte indkøb (impulskøb). Derudover skabes impulskøb ligele-des ved direkte in-store promoveringer samt marketing tiltag som konsumen- / 29 ten oplever på vej til butikken (e.g., bilradio, smartphone). Impulskøb sker lige-ledes når værdien af en vare væsentligt overstiger kundens prisopfattelse af denne (og samtidig er en del af kundens consideration set). Spørgsmål 2: I stævningen har sagsøger under pkt. 2 oplyst, at produkterne sælges gennem egen butik, egen webbutik og udvalgte forhandlere. Det oplyses endvidere, at sagsøgte bevidst undgår isenkræmmere som salgskanal. Priserne for hængepotten var kr. 250-350 (afhængig af størrelse), for lågkrukken kr. 350 og for vasen kr. 250, se bilag 4-
Sagsøgte 1’s produkter solgtes i Netto. Prisen var ens, kr. 39, for hvert af produkterne, bilag 1-
Ud fra ovenstående bedes skønsmanden oplyse og vurdere, hvilken slags for-brugerkøb, der typisk kan antages at ske i Netto for non-food varer generelt, for de på bilag 1-3 afbildede varer specifikt, og hvilken slags forbrugerkøb der kan antages at ske gennem de af sagsøger beskrevne slagskanaler? Svar på spørgsmål 2: Non-food forbrugerkøb i Netto består af planlagte køb og impulskøb (se forde-ling mellem disse under spørgsmål 1). Forbrugerkøb af food/non-food estime-res til 70/30, respektivt. Nonfood items er alt fra forbrugsvarer (køkkenruller, sæbe, kopper, pander til havegødning, urtepotter, planter, snavsetøjskurve etc.). Netto sælger varer både off- and online. Generelt så ligger Danmark i top, når det handler om at købe og sælge online. Danskere i alle aldersgrupper e-hand-ler, og netbutikken er blevet en salgskanal ved siden af den fysiske butik. I su-permarkeder og discountbutikker er køb i butik dog stadig dominerende (ca. 90%) men for nedadgående. De fleste af Nettos (inkl. de i sagen omhandlende) produkter sælges således primært i butikken. Det gælder ligeledes for de i sa-gen omtalte produkter. Forbrugeundersøgelse viser, at 20% af discountbutik-kers og 35% af supermarkeders omsætning stammer fra tilbudsvarer. Andel af spotvarer (uden for normal sortiment) og kortvarige tilbud udgør i discountbu-tikker hhv. 35% og 60%, mens supermarkeder er det hhv. 12% og 85%. Spørgsmål 3: Skønsmanden bedes oplyse, om han anser sagsøgtes produkter, bilag 4-6, og sagsøgte 1’s produkter, bilag 1-3, for at være varer, som typisk hos en alminde-lig, veloplyst normalforbruger udgør impulskøb eller planlagt køb, eller udgør en anden kategori af køb/forbrugeradfærd? Svar på spørgsmål 3: [Jeg går ud fra, at der ovenfor skal stå ” ….om han anser sagsøgers produkter, bilag 4-6, .. ”] Der eksisterer ikke pre-definerede produktkategorier, der udgør impulsvarer. Impulsvarer opstår som resultat af en fordelagtigt prissætning, placering og/el-ler effektiv promovering (online, tilbudsaviser, tilbud, wom, slagtilbud, spotva-rer etc.). Antallet af impulskøb aftager typisk med øgning af pris samt tidsmæs-sig investering. Dvs. desto dyrere et produkt er desto færre forbrugere har råd til at købe det uanset hvor fordelagtigt det er præsenteret og/eller prissat. Det betyder dog ikke, at dyre varer ikke bliver købt via impulskøb. / 30 Mht. omtalte produkter (i.e., potter, vaser, skåle) hos Netto så er det sandsyn-ligt, at disse er købt både som impulskøb og som planlagte køb på baggrund af tilbudsavis, og på tværs af alders/indkomstgrupper givet den lave prisfastsæt-telse. Ved særlige tilbud (e.g, spotvarer) stiger impulskøb i butikken mens fast-holdelse af planlagte køb af samme tilbudsprodukter fastholdes i højre grad. Det vil sige, at 70-80% af dem der beslutter sig for at købe Nettos omtalte pro-dukter baseret på tilbudsavisen slagtilbud og bevæger sig ned i Netto vil købe disse produkter. Ligeledes vil en del af dem, der kommer i Netto, men som ikke har set omtalte tilbudsvarer blive stimuleret til at købe produkterne som im-pulskøb. Man kan derfor lave en gennemsnitsbetragtning der resulterer i, at 50% af købene af omtalte varekøb antages at være bare et impulskøb og 50% er planlagte køb. Spørgsmål 4: Ihukommende produkternes prissætning, slagskanaler m.v. bedes skønsman-den oplyse, om han anser sagsøgte 1’s produkter (bilag 1-3) for kunne at være markedsfortrængende for sagsøgers produkter (bilag 4-6)? I givet fald bedes skønsmanden oplyse, hvilken grad af markedsfortrængning der efter hans opfattelse kan være tale om? Svar på spørgsmål 4: Sagsøgtes produkter ligner til forveksling sagsøgers produkter. Det må derfor antages, at sagsøgtes krukker m.m. (bilag 1-3) var markedsfortrængende for sagsøgers produkter (bilag 46). Det kan dog ikke antages, at det antal produkter, som Netto solgte, svarer til det markedsfortrængte antal produkter hos Sagsøger, i det en del kunder givetvis købte produkterne netop fordi de var prissat så lavt uanset om de kendte til Sagsøgers produkter. Her vil det være mere retvisende at benytte nedgangen i det aktuelle salg hos Sagsøger-kontrolleret for salgstrends hos Sagsøger og generel mar-kedsudvikling ifht til omtalte produkter (inkl. konkurrerende produkter og til-bud m.m). […] Spørgsmål IA Kan skønspersonen oplyse, om Netto’s markedsføring og salg af de i bilag 1-3 gengivne produkter i deres non-food afdeling gennem markedsføring i hus-standsomdelte tilbudsaviser, på internettet og i butikkerne kan have skadet det renommé, som Sagsøgers virksomhed havde, blandt andet henset til, at Sagsøgers produkter alene markedsføres i specialbutikker for design, herunder om det er nærliggende at der er lidt en skade på Sagsøgers renommé? Svar på spørgsmål IA Nettos tilbudsavis uddeltes til størstedelen af husstande i det fleste større byer hvor Netto har butikker. Generelt så uddeltes der i 2012 tilbudsaviser til 75% af danske husstande, de fleste af disse i nærheden af super-/discountmarkeder. Det antages, at Nettos dækningsgrad ifht til tilbudsaviser ligeledes er meget høj. Dvs. det er meget sandsynligt, at en del af de forbrugere der modtog Nettos til-budsavis kendte til Sagsøgers produkter, og at en del af disse forbrugere repræsen-terede potentielle købere af Sagsøgers omtalte produkter. Når sidstnævnte forbrugere ser omtalte produkter (der er forvekslebare med Sagsøgers) blive markedsført / 31 til ca. 15% af Sagsøgers pris, så vil en del af disse forbrugere givetvis antage, at Sagsøgers priser er urimelige høje og/eller kvaliteten ikke på højde med Sagsøgers prissæt-ning. Værdien af Sagsøger omtalte produkter samt brand bliver derfor udvandet, da Sagsøgers produkter ikke længere udtrykker høj kvalitet og værdi. Dvs. potenti-elle forbrugere associerer ikke længere produkterne med en unik kunstnerisk produktion og smag/stil. Er sandsynligt effekt er derfor, at disse mere sofistike-rede og købekraftige kunder ikke længere køber Sagsøgers (eller Nettos) omtalte produkter. Forbrugere betaler ekstra for brands netop fordi brands repræsenterer unikke associationer, så som symbolsk mening, etisk holdning, corporate so-cial ansvarlighed samt god smag og kvalitetsorientering hos forbrugeren. Et så kraftigt udsalg kunne givetvis også skabe den opfattelse at Sagsøgers brand er un-der afvikling og i færd med en ”harvest and exit strategy.” forringer målgrup-pens interesse. Det vil sige, at et fremtidigt salg til sidstnævnte kundegruppe dermed er tabt. Hvor stor denne gruppe er, er vanskelig at skønne. Der er givetvis en mindre gruppe forbrugere, der ikke havde råd til Sagsøgers pro-dukter men stadig sætter pris på disses design og look, og som reagerer positivt på Nettos promovering i tilbudsavis eller nede i butikken, og derfor køber disse enten som et planlagt køb eller som et impulskøb. At Sagsøgers produkter alene markedsføres i specialbutikker begrænser selvfølge-lig eksponeringen af Sagsøgers produkter. Ikke desto mindre har Sagsøger været på markedet et stykke tid, og er derfor blevet kendt gennem både direkte kanaler (specialbutikker) og indirekte kanaler (word of mouth, artikler, presseomtale m.m.). Det må antages, at den store dækningsgrad af Nettos tilbudsavis derfor betyder, at der er et signifikant overlap med de husstande der får tilbudsavisen og Sagsøgers kundeliste. Da ca. 60% af husstandene læser tilbudsaviser, er der såle-des rimeligt at antage, at en tilsvarende procentdel af Sagsøgers klientelle har læst eller i hvert fald hørt om omtalte produkter i Nettos tilbudsavis (da WOM lige-ledes har stor effekt) og, at sidstnævnte gruppe nu tænker ringere om omtalte produkter samt om Sagsøgers brand mere generelt. Spørgsmål IB Hvis spørgsmål IA besvares bekræftende bedes skønspersonen oplyse, om den skade kan have ført til en nedgang i salget af Sagsøgers designs som gengivet i fremlagte bilag 4-6 i et omfang, som gengivet i bilag 47 Svar på spørgsmål IB Bilag 47 viser et klart fald i salget af hængepotter, vaser og krukker. Faldet i låg-krukke er drastisk. Det ville være ønskeligt 1) at få et mere detaljeret overblik (måned til måned over de to andre produktgrupper) og 2) en længere bagud rækkende tidshorisont. Sidstnævnte vil give et bedre overblik over produkter-nes generelle salgsudvikling. Det er fx muligt, at salget var endnu højere i 2013 med aftagende tendens frem til 2017 således, at faldet i omsætning der observe-res i 2017 til dels er et resultat af en intensiveret konkurrence på markedet. Det er dog stadig nærliggende men ikke entydigt ud fra Bilag 47 at konkludere, at Nettos slagtilbud kontribuerede til den markante ændring i salget af Sagsøgers om-talte produkter. Den generelle økonomiske situation i Danmark var meget gun-stig hvilket generelt betyder at dyrere varer sælger godt, hvilket taler i mod den observerede negative trend i salget. Spørgsmål IC / 32 Hvis spørgsmål IA besvares bekræftende bedes skønspersonen oplyse, om den skade, som Nettos handling har påført også kan have medført skade og omsæt-ningsnedgang på Sagsøgers designs generelt på det danske marked? Svar på spørgsmål IC Når generisk produkter forveksles med et dyrere brand, og sælges til favørpris i en discountmarked butik/supermarked, så vil værdien af hele mærket (brandet) påvirkes negativt. Brands bruger signifikante beløb på at beskytte sig mod billi-ge efterligninger, da sådanne skader både salget af det ’kopierede’ produkt samt brandets image og renomé mere generelt. Spørgsmål ID Ligeledes hvis spørgsmål IA besvares bekræftende, bedes skønsmanden oplyse, om det er nærliggende at antage, at kunder har besøgt Netto alene for at købe de af Netto i bilag 20 markedsførte designprodukter? Svar på spørgsmål ID Som diskuteret ovenfor er det sandsynligt, at en del af de kunder, der så Nettos tilbudsavis kendte til Sagsøgers produkter, men var for prisfølsomme til at købe disse og i stedet valgte Nettos produkter som et planlagt køb, og derfor gik i Netto kun på grund af omtalte tilbud. Som tidligere nævnt har tilbudsaviser indflydelse på salget i butikkerne (20%-30%) og specielt ved fordelagtige slagtil-bud. Netto var den første danske discountkæde i Danmark, der indførte spotva-rer (kortvarige spotpriser på varer uden for det normale sortiment) for at træk-ke kunder i butikken. Denne tendens er yderligere illustreret under spørgsmål 1G (nedenfor), Spørgsmål IE Ligeledes hvis spørgsmål ÍA besvares bekræftende, bedes skønsmanden oplyse, om det er nærliggende at antage, at kunder, som har besøgt Netto alene har købt de af Netto i bilag 20 markedsførte designprodukter? Svar på spørgsmål IE Hvorvidt kunder, der besøger Netto, alene købte Nettos omtalte spottilbud (krukker, vaser, potter) er mindre klart da spørgsmålet ikke oplyser om hvorfor de pågældende forbrugere endte op i Netto til at begynde med. Men hvis man fortolker spørgsmålet til at betyde, at det drejer sig om kunder som alligevel er i Netto af anden grund end for at browse spotvarer, og derefter kun køber de omtalte spotvarer pga. impulskøb, så er svaret bekræftende. Fra beregningen ovenfor køber en stor del (ca. 50%-70%) af Nettos kunder ikke planlagte varer (ud over de planlagte varer). Det antages, at de fleste kunder har planlagt købet af et eller flere produkter og det er derfor besøge Netto. Det er derfor sandsyn-ligt at de ligeledes køber de planlagte varer (da disse ofte drejer sig om for-brugsvarer) og ikke kun de omtalte spotvarer (krukker, vaser, skåle). På den an-den side så er Netto kendt for at sælge spotvarer. Min vurdering er, at det i gi-vet fald vil dreje sig om en minoritet (max 5%) af forbrugere, der kommer i Net-to medformålet at handle forbrugsvarer og ender med kun at købe et givet sor-timent spotvarer, såsom omtalte krukker, skåle, potter. Spørgsmål IF: Kan skønsmanden oplyse, om der findes en praksis i Danmark for at supermar-kedskæder markedsfører billige design-lignende produkter med henblik på ge-nerelt at trække kunder til at købe butikkens generelle sortiment? / 33 Svar på spørgsmål IF: Der har været en stigende praksis for, at supermarkeds- og discountkæder mar-kedsfører design-lignende produkter for at tiltrække kunder til butikkens gene-relle sortiment. Det kan være mærkevarer, der ikke i forvejen sælges i Danmark, men det kan også være ’look alike’ af kendte brands. Det er hovedsaligt varer der ikke er i det gængse sortimentet. F.eks. solgte Bilka spisebordsstolen Nice for 799 kr som havde en stærk lighed med Eames DSR-stol fra Paustian der tog kr 2.280 for den. Der er dog en begyndende tendens til at søge mod mere auten-tiske produkter (dvs. færre look alike). Faktisk har Nettos nye direktør, Person 9 i marts 2018 udtalt ”at i fremtidens Netto vil der være færre spotvarer og en større vægtning af det faste sortiment. Netto vil gøre det tydeligere for kunderne, at kædens særkende er at gøre gode varer tilgængelige for flere forbrugere, og desuden ønsker kæden en øget satsning på private label. Endelig skal Netto i højere grad være udtryk for, at de har dansk oprindelse.” Det vil sige tendensen er mod færre look-alike og mere mod spotpriser på mær-kevarer. Dette følger af successen fra flere tyske kæder, der gennem de sidste ti år har solgt dyre mærkevarer til spotpriser med et nyt mærke hver uge. Men dette er selvfølgelig en meget ny ting hos Netto. Spørgsmål IG: Såfremt Spørgsmål IF besvares bekræftende, bedes Skønspersonen oplyse, om den angivne praksis betegnes spotvarer’ og i givet fald kort beskrive, hvad be-grebet dækker over, og med hvilket formål, supermarkeder indkøber og mar-kedsfører spotvarer. Svar på spørgsmål IG Spotvarer er nedsatte food og non-food items, men kan også være designerva-rer (se Ergo linket)
Hvorvidt spotvarer findes normalt i butikken varierer på tværs af super/discountkæderne men er normalt ikke en del af det faste sorti-ment. Spotvare benyttes til at tiltrække kunden til butikken. Nedenfor er ek-sempler på brugen af spotvare i to discountkæder. Ifølge Person 10, Nettos allerførste direktør, (i et interview med Dansk Han-delsblad i juni 2018), så har ”Spotvarerne har altid været en del af Netto-konceptet. Hvorfor indførte du spotvarerne? Vi lancerede spotvarerne dengang, fordi folk handlede meget traditionelt og næsten kun i weekenden. Vi havde ingen kunder først på ugen. Så måtte vi finde nogle varer, der kunne trække kunderne ind først på ugen. Det var så spotvarerne. Tilbuddene skulle være så go-de, at folk skulle stå og kradse på ruden. Det lykkedes, siger han.” Netto var den første discountkæde til at indføre spotvarer. ”Da Netto i forvejen havde faste lave priser, fandt Person 11 – inspireret af Person 12's ”jeg har et godt tilbud…” på at købe ekstra billige partier ind af nogle varer, som butikkerne kun skulle sælge i en kort periode. T-shirts i håbløse farver var blandt de første tilbud. De var dog for håbløse, så han ansatte en helt ung Person 13 – i dag selvstændig konsulent og bestyrelsesformand for Madkulturen til –at finde de helt rigtige varer. Hendes første fund var et parti på 10.000 altankasser, som solgte godt. Næste gang var det dåsekastanjer, der som regel kun blev solgt i specialbutikker. De blev solgt i Netto / 34 for 5 kr. Derefter gik det slag i slag med varer som Nettos kvindelige kunder ikke kunne leve uden – og Netto blev som den første discountkæde kendt for sine spotvarer. Siden er alle landets andre discountbutikker fulgt efter.” ”Grundfilosofien dengang var, at ved siden af mærkevarerne fik vi udviklet varer, der var mindst lige så gode i kvalitet som mærkevaren med en mærkevarelignende emballage, dvs. egne navne. Det skulle være et mærkevarelignende produkt ”Person 10 Ved introduktion af Netto i England blev følgende udsagn givet om spotvarer ” Vi laver et nyt sortiment hver uge. Dermed ændrer det sig over tid - og det er med til at gøre det mere interessant, sagde direktør i Netto International, Person
Med et spotsortiment på omkring 180 varer når den nye britiske Netto op på ca. 2500 vare-numre. Det vil sige, at her udgør spotsortimentet ca 7%. Det er nok meget realistisk at antage at det ligger på omkring 7-10% af sortimentet i Danmark. Nedenfor er inkluderet et meget beskrivende screen shot fra Aldi vedr. spotva-rer/priser (22.06.18 ): Spotvarer & tilbud Tre gange om ugen introducerer vi nye og spændende spotvarer i vores ALDI butikker. De aktuelle spotvarer kan være alt inden for mad & drikke, hushold-ning, mode, bolig, sport, kontor, håndværk eller teknik. Som kunde hos ALDI kan du være sikker på, at vores spotvarer er af god kvalitet til de bedste priser. Få fingrene i de gode varer først Du kan læse mere om vores spotvarer her på hjemmesiden eller i vores aktuelle ALDI avis. Tilmeld dig desuden vores online nyhedsbrev ved at klikke på fanen "Nyhedsbrev" øverst på hjemmesiden, hvorefter du to gange om ugen vil modtage en e-mail med ALDIs aktuelle spotvarer. Læg vejen forbi din ALDI butik Vores spotvarer er oftest sæsonprægede og findes kun i butikkerne så længe lager haves. Da priserne er presset helt i bund og spotvarerne er populære, er der altid en grund til at gå i ALDI. Spørgsmål IH Hvis spørgsmål IF besvares bekræftende, kan skønspersonen så oplyse, om der findes nogen beregninger, og i givet fald hvilke, for, hvor stor en del af super- / 35 markedskædernes omsætning, der kan forbindes med en sådan markedsfø-ringsstrategi? Svar på spørgsmål IH Nettos regnskaber har ikke været tilgængelige. Baseret på mere generelle obser-vationer så udgør tilbudsvarer, og herunder spotvarer, en vigtig del af omsæt-ningen. Tilbudsvarer mere generelt udgør typisk 20-40% af omsætningen men bidrager med et lavere dækningsbidrag. Det er sandsynligt at antage spotvarer udgør en rimelig høj andel af Nettos omsætning givet, at det antages at 7-15% af sortimentet er spotvarer (se 1 G). Der er typisk et meget lille provenu på spotva-rer, omsætningsandelen antages til at ligge omkring de 5-10%. Spørgsmål IJ I tilfælde af, at spørgsmål IF besvares bekræftende bedes skønspersonen oplyse, om det er dennes vurdering, at de af NETTO markedsførte omtvistede produk-ter er at betegne som spotvarer, når henses til prissætning, markedsføring og karakter (dog ikke design) i øvrigt. Svar på spørgsmål IJ De omtvistlige produkter ligger inden for betegnelsen spotvarer da betegnelsen spotvarer benyttes af supermarkeder og discountkæder til rigtig mange typer produkter, der ikke er en del af det normale sortiment, og som kun er der kortvarigt (i dette tilfælde kun en uge), og typisk ikke kommer igen. Hvis man ser pris- og kategorimæssigt på hvad der sælges som spotvarer, så er der speci-elt gennem de sidste par år sket en udvaskning af begrebet spotvarer. Der er nu hele websites dedikerede til spotvarer med alt fra mad, vin til rejser og kryd-stogter m.m.” Ensidigt indhentet erklæring Sagsøger har forud for sagens anlæggelse ensidigt indhentet en erklæ-ring fra designer Vidne
Af den udaterede erklæring fremgår blandt an-det: ”Når en designer skal udvikle et nyt design starter processen med en overordnet ide, et ønske om at skabe et produkt som opfylder et bestemt behov hos brugeren. Inspirationen kan komme fra en videreudvikling af egne tidligere designs, man kan kaste et tilbageblik på tidligere tiders bud på løsninger, eller det kan være en ny ide baseret på den inspiration og viden man har som desig-ner. Elementer i designprocessen Herefter starter en designproces. Med udgangspunkt i ønsket om at skabe f. eks. en ny potte, arbejder man med enkeltelementer så som form, materiale, overfladestruktur, dekoration og farvere Produktionsmetode, funktionalitet, pris og målgruppe er ligeledes væsentlige faktorer. I denne udviklingsfase træffes en lang række tilvalg og ikke mindst fravalg. / 36 Det endelige design er et produkt af alle disse valg, som hvis processen lyk-kes fremstår som et helstøbt unikt produkt. At alle enkeltelementer udviskes og forsvinder i designet, er dét som karakteriser godt design. Indledningsvis er jeg bedt om at gennemgå og beskrive henholdsvis Sagsøgers hængepotte og Sagsøgte A/S' hængepotte, og efterfølgende besvare en ræk-ke spørgsmål. Sagsøger Sagsøgers hængepotte er en hel enkel cylinderform i porcelæn. Der er små drejeriller op ad formen som indikerer at cylinderen er drejet i hånden. Gla-suren er en klar blank glasur som fremhæver det hvide procelæn. Ophænget er lædersnore som er trukket gennem små huller j toppen af cylinderen og fæstnet med en knude. Sagsøgers hængepotte ligger sig op ad den klassiske skandinaviske de-signtradition med et minimalistisk design, fravær af unødvendige dekorati-ve elementer og materialernes ærlighed. Drejerillerne i potten indikerer hvordan potten er fremstillet og og med det enkeite ophæng og de synlige knuder forstår beskueren umiddelbart hvordan potten hænger. Sagsøger Sagsøgte A/S Sagsøgte A/S Sagsøgte A/S' hængepotte fremstår ligeledes som en enkel cylinderform i porcelæn. Hængepotten har også små drejeriller op ad formen og er glaseret med en klar blank glasur. Ophænget er ligeledes læderlignende snore, som er ført gennem små huller i toppen af formen og fæstnet med en knude. Fandtes der på tidspunktet for lanceringen of Sagsøgers hængepotte i ja-nuar 2015 en hængepotte pö det danske marked, med eksakt eller tilnærmel-sesvis somme fremtoning, som det, Sagsøgers hængepotte anvender? Det er ikke mig bekendt, at der fandtes hængepotter på det danske marked i januar 2015, med eksakt eller tilnærmelsesvis samme fremtoning, som det, Sagsøgers hængepotte anvender. Kan Sagsøgers hængepotte ud fro dets fremtoning anses for at være kera-mikerens egen intellektuelle frembringelse? / 37 Sagsøgers hængepotte kan klart anses som keramikerens egen intellektuelle frembringelse. Sagsøger har gennem hele sin karriere beskæftiget sig med hånddrejede produkter i porcelæn. Fremstår Sagsøgers hængepotte som et særpræget produkt sammenholdt med andre hængepotter på det danske marked? Jeg har ikke kendskab til andre hængepotter med samme udtryk som Sagsøgers hængepotter på det danske marked. Den sagkyndige bedes kort beskrive eventuelle ligheder og forskelle mellem Sagsøgers hængepotte og Sagsøgte A/S' hængepotte. Der er en række ligheder mellem Sagsøgers hængepotte og Sagsøgte A/S. Beg-ge benytter sig af samme materiale - porcelænsler - med en klar glasur, så overfladen fremstår hvid og blank. Formen er den samme, nemlig en enke! cylinderform og begge produkter har små riller op ad formen. De ser også ud tit at have tilnærmelsesvis samme størrelse. Begge benytter sig også af samme metode til at hænge potten op, lædersnore trukket gennem et lille hul i toppen af cylinderen og fæstnet med en synlig knude. Den eneste umiddelbare forskel mellem de to produkter er, at Sagsøgers potte hænger i tre snore, mens Sagsøgte A/S' hænger i to snore. Anvender Sagsøgte A/S' hængepotte karakteristiske eller beslægtede elementer fra Sagsøgers hængepotte? Ja, både valget af porcelænsler, det blanke glasurudtryk, de små drejeriller, ophængets karakter med lædersnore og synlige knuder er alle elementer som er karakteristiske og beslægtede elementer fra Sagsøgers hængepotte. Fremstår Sagsøgte A/S' hængepotte i forhold til Sagsøgers hængepotte som et nyt eller selvstændigt design? Nej, man kan ikke sige at der i Sagsøgte A/S' hængepotte findes elementer af et nyt eller selvstændigt design. Er der risiko for, at forbrugerne kan forveksle Sagsøgte A/S' hængepotte med Sagsøgers hængepotte— herunder, hvis de enkelte produkter ikke ses samti-digt? Sagsøgte A/S' hængepotte ligger designmæssigt så tæt op ad Sagsøgers design at der endda stor sandsynlighed for at forbrugerne vil forveksle Sagsøgte A/S' hængepotte med Sagsøgers hængepotte— særligt, hvis de enkelte pro-dukter ikke ses samtidigt. Er det sandsynligt, at Sagsøgte A/S' hængepotte er frembragt uden forudgående kendskab til Sagsøgers hængepotte? Det forekommer mig usandsynligt, at Sagsøgte A/S i designprocessen af egne hængepotter skulle have truffet præcis de samme designvalg og dermed / 38 komme frem til et produkt, som ligger så tæt op ad Sagsøgers hængepot-ter, uden forudgående kendskab til disse hængepotter.” Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Person 1, Vidne 1, Skønsmand 1, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 2 samt Skønsmand
Sagsøger har forklaret blandt andet, at hun er uddannet keramiker og desig-ner fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding. Hun har været selvstændig kerami-ker, siden hun blev uddannet i
Hun vil beskrive sin kreative proces som en konstant proces, hvor hun hele ti-den optager indtryk fra omverdenen og omsætter disse til keramik. Hun desig-ner kun i keramik og har primært arbejdet med porcelæn. Hendes inspiration kommer indefra gennem hendes påvirkning af alt, hun omgiver sig med. Hun undgår bevidst at søge inspiration fra internettet, messer og lignende, da andre designers design kan være enormt forstyrrende. Det tager tid at lave et nyt de-sign. Fra idé til produkt, der kan lanceres på markedet, går der minimum tre måneder og oftest længere. Hun har et værksted i København, hvor hun udvik-ler designs, og et værksted i Vietnam, hvor produkterne laves. Hun rejser til Vietnam flere gange om året. Forinden hun rejser, sender hun sine idéer til værkstedet i Vietnam, der laver en prøve. Under hendes ophold justeres prøven til det endelige produkt. Hun kan ikke opgøre, hvor meget tid hun bruger på at designe nye produkter, da hun konstant får nye idéer. Hængepotten blev færdigudviklet under hendes besøg i Vietnam i februar
Hun var i Vietnam for at lave sine urtepotter uden huller og snore til ophæng og fik under opholdet idéen til også at lave nogle urtepotter, der kunne hænges op. Hun valgte at bruge lædersnore til ophæng, da det passede bedst til hendes naturlige, afdæmpede udtryk. Ordredokumentet vedhæftet Person 2's e-mail af
ju-ni 2014 viser Sagsøgers bestillinger af vareprøver af hængepotten og øv-rige eksisterende produkter. Der er ikke angivet et antal af hængepotterne, da det var vareprøver. Hængepotten blev præsenteret på messen North Modern i Bellacentret i januar
Hængepotten var Sagsøgers bedst sælgende produkt. Den ramte et behov. / 39 Hun laver keramik, hvor man kan se håndens aftryk, fordi hun, indtil hun etablerede samarbejdet med værkstedet i Vietnam, lavede alle produkterne i hån-den selv. Alle hendes produkter er hånddrejede, og de skal have et præg af at være håndlavede. Når keramik drejes, vil der opstå drejeriller indvendigt og udvendigt, medmindre produktet drejes med en svamp, eller drejerillerne efter-følgende skrabes af. Hun har valgt at bevare drejerillerne for at give produktet det håndlavede udtryk. Det er en kompliceret proces at lave hånddrejede pro-dukter. Der er ikke mange personer, der kan dreje i hånden længere. Hun måtte oplære de ansatte på værkstedet i Vietnam. Hun havde ikke set noget, der lignede hængepotten, da hun skabte den. Hun havde ikke undersøgt markedet, da hun som fortalt forsøger at undgå at orien-tere sig i, hvad der ellers findes på markedet - der findes alt. Hængepotten tager udgangspunkt i hendes urtepotte uden huller og snore til ophæng, og selve pot-ten er foruden nogle mindre justeringer i hullernes størrelse ikke ændret. Urte-potten uden huller og snore til ophæng blev også udviklet i
Hun synes ikke, at der er ligheder mellem hendes hængepotte og Person 7's potte ud over, at begge potter kan hænge. Person 7's potte er lavet i fajance, som er et andet materiale, og glaseret med en klar glasur indvendigt og udven-digt. Begge produkter tager udgangspunkt i en cylindrisk form, men udform-ningen er forskellige. Hun har ikke set Person 7's potte før denne sag. Hæn-gepotten fra Virksomhed 1 tager også udgangspunkt i en cylindrisk form, men potten har to snore, vinger og en afrundet bund. Hun har heller ikke set den før. Hun har hørt om Virksomhed 2, men hun ved ikke, hvad Virksomhed 2 laver. Forevist billeder af hængepotter fra Hübsch synes hun, at Hübschs hængepotter ligner en hængepotte, som blev solgt i FlyingTiger. Hun skabte vasen til åbningen af butikken på Frederiksberg i 2013, hvor hun lavede en forårsudstilling under navnet Navn
Hun ville skabe en vase til udstillingen, så hun kunne fylde hele butikken med blomster. Vasen var det første af hendes produkter, hvor drejerillerne var et bevidst designvalg, selvom nogle af hendes tidligere produkter også havde drejeriller. Hun havde på sit studie lært, at drejeriller skulle glattes ud. Der findes mange cylindriske vaser på markedet, men hun havde ikke set andre vaser med drejeriller på den måde. Det karakte-ristiske ved vasen er blandt andet vasens drejeriller, cylindrisk form og ikke mindst, at vasen passer ind i hendes univers. / 40 Hun kender ikke Person 8 eller hendes produkter. Hun har set va-serne i sagens dokumenter, men ikke i virkeligheden. Lågkrukken blev lanceret samtidig med hængepotten på messen North Mo-dern. Hun mener, at hun lavede de første prototyper af lågkrukken i november
En af hendes medarbejdere opfordrede hende til at lave en lågkrukke, da pågældende medarbejder syntes, at der manglede en lågkrukke i sortimentet. Hun er normalt imod at få den slags bestillinger, da det ikke interesserer hende, hvad, andre synes, kunne være en god idé. Hun kunne dog godt se, at det var en god idé. Designet af lågkrukken tager ligesom mange af hendes andre de-signs udgangspunkt i en cylinder. Den første lågkrukke hun lavede, havde et lidt mindre hvælvet låg, men formen på låget kunne ikke bære sig selv under brænding og faldt ned. Derfor valgte hun at hvælve låget endnu mere. Låg-krukken er ikke drejet og har derfor ikke drejeriller. Det er ikke alle hendes pro-dukter, der har drejeriller. Hængepotten, vasen og lågkrukken udgør ikke en serie, men alle produkterne er del af hendes samlede univers. Der er altid en forlængelse i hendes arbejde. Hun har brugt 20 år på at bygge virksomheden op. Hun retter sig ikke efter trends og tendenser. På baggrund af det fremlagte materiale kan hun godt se, at der har været en tendens med låg-krukker, men det var ikke noget hun tænkte over, da hun udviklede sin låg-krukke i
Indtil hun åbnede butikken på Frederiksberg, arbejdede hun me-get med udgangspunkt i hvid. Det var meget inspirerende for hende at skabe et helt univers i butikken med møbler, puder og tæpper, som hun ikke selv havde lavet, og det gav hende lyst til at arbejde med farver på en ny måde. Tidligere var der ganske få farver i hendes univers. Hun kender til selskaberne Bloomingville og House Doctor, som hun oplever som værende virksomheder, som går tæt på andres designs. Det samme gælder Søstrene Grene og FlyingTiger. Sagsøger bruger Instagram til markedsføring og har 11.000 følgere, hvil-ket er meget. Sagsøger lancerer omtrent 20 varenumre om året, men an-tallet er svingende. Alle produkter er designet af hende. Sagsøger sælger stadig hendes ældre designs. Kun ganske få ting er taget ud af sortimentet. / 41 Sagsøger sælger ikke til kædebutikker. Selskabet har tidligere solgt til In-spiration, men hun har fravalgt det. Det er hendes opfattelse, at Sagsøgers kunder kan se, at hendes udtryk er kopieret i tilbudsavisen fra Netto. Billederne er enkelt stylet med en sløret bag-grund i et lyst rum, og lågkrukken er placeret på et lille skærebræt. Da hun så billedet, troede hun, at det var et billede fra Sagsøger. Hun har haft et samarbejde med værkstedet i Vietnam siden
I 2010 blev hun medejer af værkstedet. På værkstedet produceres også andre produkter. Hun ved ikke, om værkstedet har været nødsaget til at afskedige folk på grund af Sagsøgers faldende salg. Det har indtil videre ikke været nødvendigt for Sagsøger at hjælpe værkstedet økonomisk. Det er væsentlig for hende, hvordan Sagsøgers produkter produceres. Personer, der interesserer sig for kunsthåndværk, vil kunne se, at hendes pro-dukter er håndlavede. De fleste af hendes kunder interesserer sig for kunst-håndværk. Hun har udtalt til Danmarks Radio, at ”jeg kan ikke hævde at have patent på det, jeg kan hævde, at jeg har markedsført det i Danmark” og ”jeg har udviklet de her produkter gennem nogle arbejdsprocesser, som jeg kan dokumentere” . Hendes udtalelser skal forstås på den måde, at hun var først på det danske mar-ked. Hun deltager også på messer, men hun går ikke rundt og kigger efter, hvad hun skal lave næste gang. Siden april 2016 har Sagsøger oplevet et fald i omsætningen blandt an-det på grund af et dalende salg af hængepotter. Person 1 står for forretningen og kan forklare nærmere herom. Hun kan ikke huske, om hun har haft andre produkter med samme succes som hængepotten. I og med stort set alle hendes designs fortsat findes i sortimentet, vil hun mene, at produkter-ne kan sælges i hvert fald i 20 år. På nuværende tidspunkt har Sagsøger ikke et særligt stort salg i udlandet, da Sagsøger ikke har sælgere, der kan besøge kunder i udlandet. Det seneste år har Sagsøger heller ikke haft danske sælgere ansat. Tidligere var der ansat to sælgere og en deltidsmed-arbejder. Der har været en generel tilbagegang i Sagsøgers salg, da kun-derne – både forhandlere og slutbrugere – har mistet tilliden til brandet Sagsøger. Hun kan ikke vide hvorfor, men de har formentlig mistet troen på, at / 42 Sagsøger kan servicere dem, fordi de troede, at Sagsøger servicerede Netto. Hun lavede et opslag på Facebook, hvor hun sagde, at hun følte sig kopieret af Netto. Opslaget havde ca. 1.000.000 visninger. Personerne, der har set opslaget, ved, at det ikke var Sagsøgers produkter, der blev solgt i Netto. Sagen har fået en blandet modtagelse – nogle var sure på hende, nogle var sure på Netto. Hun oplevede ikke, at de fleste fattede sympati for hende. Det er ikke an-tallet af de omtvistede produkter, der er blevet solgt, der har skadet Sagsøger. Det skadende har været, at folk har troet, at Sagsøgerprodukter blev solgt i Netto. Person 1 har forklaret blandt andet, at han blev uddannet cand.oecon. i 1997, og at han har specialiseret sig i marketing. Han blev udpeget til den tidligere regerings vækstråd for kreative erhverv og Statens Kunstfond, og han sidder i bestyrelsen for Creative Business Cup. Han lærte Sagsøger at kende i 2002 og begyndte efterfølgende at hjælpe hende i hendes værksted. Sagsøger blev etableret i 2005 og er synonymt med Sagsøger. Sagsøgers primære salgskanaler er eksklusive designbutikker i Danmark og udlandet. Illums Bolighus er Sagsøgers største kunde. Sagsøger har tillige en butik på Adresse, der sælger tøj, møbler og forskelligt porce-læn. Sagsøger havde gennem flere år et samarbejde med designeren og keramikeren Person
Sagsøger hjalp Person 14 med at starte en produktion i Vietnam, og på et tidspunkt fik Person 14 behov for, at Sagsøger også stod for produktionen og distributionen af Person 14's pro-dukter. Sagsøger stoppede hermed i
Diagrammerne, som han har udarbejdet til brug for sagen, omfatter salg af alle Sagsøgers produkter. Tallene er renset for produkter fra Person 14 og andre designere, der sælges i Sagsøgers butik. I Sagsøgers bogfø-ring registreres produkter for henholdsvis Sagsøger og Person 14 sær-skilt. Sagsøger har et godt samarbejde med Bahne, som han anser for at være i den eksklusive del af mainstreammarkedet. Sagsøger markedsføres ikke gennem reklamer. Sagsøger anvender i stedet sociale medier i sin mar-kedsføring, ligesom Sagsøgers forhandlere markedsfører produkterne. / 43 Markedsføring på sociale medier er meget effektivt i en tid, hvor alle er på soci-ale medier. Nogle gange betaler Sagsøger for at blive vist i forhandleres kataloger. De fremlagte billeder af Sagsøgers markedsføring er fra Insta-gram, der er Sagsøgers vigtigste markedsføringskanal. På Instagram har Sagsøger direkte kontakt med sine kunder. Sagsøgers kundeseg-ment er kvinder i alderen 20-65 år, der i høj grad anvender sociale medier. Han ved ikke, hvor mange følgere Sagsøger har. Han har lavet et overslag over Sagsøgers markedsføringsomkostning i den 20-årigeperiode, hvor Sagsøger har designet keramik. Overslaget på 30.000.000 kr. omfatter alle om-kostninger, der ikke er relateret til produktion, husleje mv., da disse omkostnin-ger kan anses for at være med til at etablere ”brandet” . Han vil helst ikke hæn-ges op på tallet. Hængepotten og lågkrukken blev vel modtaget på messen North Modern, og Sagsøger modtog mange bestillinger efterfølgende. Hængepotten var Sagsøgers bedst sælgende produkt i
Sagsøger har ikke tidli-gere haft et så godt sælgende produkt. Sagsøgte A/S har tidligere kopieret Sagsøger, men dengang var Sagsøger en lille virksomhed og havde ikke mulighed for at køre en sag som denne. Han husker ikke de nærmere detaljer om forliget. Denne sag startede, da Sagsøger blev kontaktet af Person 15 fra Bahne i påsken
Efter Sagsøgte A/S havde afvist, at der forelå en krænkelse af Sagsøgers produkter, lavede de videoen, der blev vist på Facebook, som en redningsaktion for at vise Sagsøgers kunder, at Sagsøger ikke solgt keramik til Netto. Han ved ikke, hvilket indtryk Sagsøgers vi-deoopslag på Facebook efterlod folk med. Sagsøger nævnte ikke eksplicit i vi-deoen, at Netto ikke solgte Sagsøgers produkter, men det var et af for-målene med videoen. Salget af samtlige Sagsøger produkter er dalet kraftigt på grund af manglende købelyst hos både forhandlere og slutbrugere. Han anser navnlig Nettos markedsføring som grænseoverskridende, idet alle med kendskab til Sagsøger ville tro, at det var hendes produkter. Han finder det påfaldende, at Salling Group siger, at de omtvistede produkter er trukket tilbage, når mar-kedsføringsopslagene fortsat findes på Nettos Instagramprofil, og at Salling Group efter de mange kommentarer til opslagene på Nettos Instagramprofil ik- / 44 ke gjorde det klart, at produkterne ikke var fra Sagsøger. Kombinationen af produkterne og opstillingen i billederne, eksempelvis lågkrukken der står på et stykke træ, ligner Sagsøgers markedsføring. Når Sagsøgers og de omtvistede produkter ses ved siden af hinanden, kan man godt se, at de er forskellige, men det kan man ikke se på billederne. Salling Group har med sin markedsføring tilstræbt at skabe en lighed mellem produkterne, der overgår den reelle ligheden. Den anonyme e-mail af
december 2016 må være sendt af en person, som kender både Sagsøgte A/S og Sagsøgte A/S' kinesiske producent. I
kvartal 2016 lå Sagsøger i indeks 106, hvilket var en svag stigning i forhold til
I
kvartal 2016 lå Sagsøger i indeks 43 og er ikke kom-met op igen. Sagsøger har ikke anden udvej end at udvikle nye produk-ter, men der har ikke været samme mulighed for at slå igennem på markedet som tidligere. Det er ikke muligt at producere en ”bestseller” hvert år, så best-sellerne skal være med til at finansiere virksomheden i det lange løb, så det på-virker virksomheden, når bestselleren bliver kopieret. Sagsøger har ikke indledt sager mod andre producenter, da Sagsøger afventer udfaldet af denne sag. De fremlagte revisorerklæringer er udarbejdet af Sagsøgers revisor på baggrund af data fra Sagsøger. Han udarbejdede bilaget om opgørelse af Sagsøgers dækningsgrad, som revisoren efterprøvede. Bilaget om opgø-relse af Sagsøgers driftstab blev udarbejdet af revisoren på baggrund af data, som han leverede. Det var revisoren, der besluttede, at vareforbruget skul-le fratrækkes. Vareforbruget er konservativt skønnet, da også vareforbrug på tøj mv. er fratrukket. Revisoren efterspurgt data og udarbejdede selv erklæringen. Han var ikke involveret i opgørelsen udover, at han leverede tallene. Han har udarbejdet diagrammerne over omsætningen af henholdsvis hænge-potte, vase og lågkrukke baseret på data fra Sagsøgers økonomisystem. For så vidt angår det månedlige salg af hængepotter, er det sædvanligt, at om-sætningen svinger fra måned til måned, da omsætningen afhænger af, hvornår produkterne bliver leveret fra fabrikken i Vietnam, om der bliver lanceret en ny farve mv. Ordrer vil først fremgå af diagrammet, når Sagsøger har leve-ret ordren. Sagsøger havde et stabilt salg af hængepotten, indtil Netto solgte de omtvistede produkter, herefter ses en kraftigt faldende kurve. Om- / 45 kring 25 pct. af Sagsøgers omsætning var salg af hængepotten. Diagram-met over Sagsøgers omsætning fordelt på de enkelte produkter har han også udarbejdet. Han kan ikke huske, hvilken periode diagrammet angår, men han antager, at det er perioden før Nettos salg. Diagrammet over Sagsøgers omsætning inddelt i 12-måneders interval-ler fra den
april til den
marts viser et fald ved pinden -3, hvilket må være perioden 2013-
Faldet skyldtes, at Illums Bolighus overgik til konsigna-tionssalg, hvorfor Sagsøger tilbagekøbte de varer, som Illums Bolighus havde på lager. Ved tilbagekøbet realiserede Sagsøger et omsætnings-tab, men fik en tilsvarende forøgelse af varelageret. Varerne forblev fysisk i Il-lums Bolighus. Samme år ændrede kunden Virksomhed 4 også samarbejdsafta-len, så Sagsøger også måtte tilbagekøbe varer derfra. Sagsøger tilbagekøbte for omtrent 120.000 kr. fra Virksomhed 4 og for et langt større be-løb fra Illums Bolighus. Sagsøger var inde i en stabil periode, så ændrin-gen skyldtes alene denne ændring i samarbejdet. Der er ikke andet i Sagsøgers historik eller udefrakommende omstændigheder som finanskrise, der kan forklare det kraftige fald i 2016 ud over Nettos salg af de omtvistede produkter. Uoverensstemmelser mellem tallene i revisorerklæringerne og diagrammerne kan skyldes, at tallene er trukket på en anden rapportform. Der er dog alene ta-le om mindre uoverensstemmelser. Han har også udarbejdet et diagram over Person 14's salgstal, der viser, at Person 14's salgstal var opadgående. Det er relevant at sammenligne med Person
Han betragter situationen som en løbende afvikling af Sagsøger. Det har haft den voldsomme konsekvens, at Sagsøger har været nødsaget til at fyre sine ansatte. Sagsøger har fyret 18 medarbejdere på værkstedet i Vietnam, og Sagsøger er reelt ikke længere medejer af værkstedet. Hvis værkstedet lukker, er de tvunget til at lukke Sagsøger. Sagsøger sælger til færre butikker nu. Der er forhandlere, der har sagt, at de ikke kan sæl-ge Sagsøger, når Sagsøger ikke kan forsvare sit brand. Det skete så sent som i sidste uge. Forhandlerne kan ikke vide, at en tilsvarende sag ikke vil opstå igen. Kunderne tror, at Sagsøger har svigtet sine kunder, når et eksklusivt design kan købes billigt i Netto – på den måde har Nettos prissæt-ning også betydning for Sagsøgers tab. Derfor kan han heller ikke bare / 46 vise forhandlerne erklæringen fra Sagsøgte A/S og Salling Group, når forhandlerne ikke kan sælge produktet til slutbrugeren på grund af Nettos salg af de omtvi-stede produkter. Sagsøger har indhentet et tilbud på en markedsføringskampagne til genopbygning af brandet fra kommunikationsbureauet Friday, men der er in-gen garantier for, at det lykkes. Det er realistisk, at Sagsøger har haft et tab på 4.000.000 kr. som følge af denne sag. Tabet afspejler faldet i omsætningen og er baseret på konservative tal. Sagsøger får ikke udarbejdet specifikke forbrugerundersøgelser. Sagsøgers kunder køber en bestemt livsstil og et produkt, der kan markere det-te. Den livsstilsmarkør, Sagsøger var, blev skadet af, at de omtvistede produkter kunne købes i Netto. Sagsøger har ikke investeret i en bran-dundersøgelse. Han kan selvfølgelig ikke sikre sig mod, at Sagsøgers designs stopper med at være eftertragtet, men Sagsøgers designs har været på marke-det siden 1997 med vekslende trends og er blot blevet stærkere. Sagsøger har ikke haft økonomi til at iværksætte en genoprettende markedsføring. Faldet i personaleomkostninger fra 2014 til 2015 i Sagsøgers årsregnskab skyldtes, at Sagsøger reducerede personalet, da Sagsøger ophørte med at producere for Person
Han kan ikke huske antallet af Sagsøger forhandlere, men han formoder, at det er under 100 forhandlere i Danmark. Han kan ikke udtale sig om, hvor store partier, de enkelte kunder køber, da det varierer meget fra kunde til kun-de. Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han er uddannet cand.merc. Han har besat en række direktørstillinger og bestyrelsesposter inden for film, underholdning og medier og har tillige været medlem af regeringens vækst-team for kreative erhverv. Siden 2007 har han været tilknyttet selskabet Sagsøgte A/S først som bestyrelsesmed-lem og siden november 2013 som direktør. Salg af modetøj og modetilbehør ud-gør to tredjedele af selskabets omsætning, mens salg af spotvarer til varehuse udgør en tredjedel heraf. Virksomheden lever af immaterielle rettigheder og har blandt andet licens til at sælge Disney-produkter. / 47 Sagsøgte A/S har tidligere kun været involveret i en retssag om immaterielle rettighe-der, som selskabet vandt. Sagsøgte A/S har også været involveret i andre sager, hvor Sagsøgte A/S har indgået forlig af kommercielle hensyn og uden at erkende en kræn-kelse. Han kender ikke antallet af forlig, men det er et relativ lille antal. Den tid-ligere sag mellem Sagsøgte A/S og Sagsøger var før hans tid i selskabet. Han har læst op på sagen og ved, at parterne indgik forlig i henhold til hvilket, Sagsøgte A/S betalte 20.000 kr. uden at erkende en krænkelse. Forliget var en forret-ningsmæssig disposition, da det ville være dyrt og tidskrævende at føre en rets-sag. Da han startede i Sagsøgte A/S, udarbejdede han en personalepolitik, der pålægger medarbejdere at fortælle, hvis de oplever, at Sagsøgte A/S muligvis krænker andres immaterielle rettigheder. Sagsøgte A/S sælger årligt ca. 4.000 unikke varer. Ved salg af spotvarer samarbejder selskabet med en lang række kinesiske producenter, der udarbejder vareprøver til Sagsøgte A/S, ligesom Sagsøgte A/S deltager i kinesiske messer, hvor selskabet også får vareprøver. Hvert år modtager Sagsøgte A/S tusindvis af nye vareprøver. Sagsøgte A/S' salg er baseret på trends, og Sagsøgte A/S gør meget for at følge med moden. Sagsøgte A/S har flere designere og produktchefer ansat, der orienterer sig i markedet, lige-som de holder møder med trendforskere og rejser rundt i verden til messer. Un-der et seminar den
februar 2014 hos Sagsøgte A/S orienterede en trendforsker om, at hængepotten var en kommende trend. Lågkrukker og navnlig hængpotter blev en trend. Halvandet år efter seminaret med trendforskeren begyndte der at komme hængepotter fra de kinesiske producenter. I løbet af sommeren 2015 modtog Sagsøgte A/S ca. 20 forskellige vareprøver på hængepotter. Når Sagsøgte A/S sælger varer til en kunde som Salling Group, sker det på et kunde-møde i Sagsøgte A/S' showroom, der som regel tager en hel dag. Varerne i showroo-met er specifikt fremfundet til den pågældende kunde. Ved afslutningen af kundemødet skulle kunden gerne have afgivet en ordre for ”et pænt millionbeløb” . De omtvistede produkter blev købt på et heldags møde den
september
Salling Group afgav den pågældende dag en ordre på 47 forskellige produkter til en værdi af 2.400.000 kr. På mødet blev Salling Group præsenteret for hundredvis af forskellige produkter hovedsageligt fra kinesiske producenter, herunder en lang række af de hængepotter, der er blevet fremvist for retten. / 48 Produkterne, der blev fremvist, var vareprøver, som Sagsøgte A/S havde modtaget fra Kantonmessen i april samme år. Sagsøgte A/S får ikke lavet kopiprodukter i Kina. I 2016 var der rigtig mange hængepotter på markedet. Hængepotter var en trend, der døde ud i takt med, at der kom flere og flere produkter på markedet. Sagsøger ramte hængepottetrenden godt og tidligt. Sagsøgte A/S forsøgte at sælge hængepotter efter 2016, men Sagsøgte A/S kunne ikke længere sælge dem. Sagsøgte A/S oplevede en masse negativ omtale på grund af sagen. Hans person gjor-de selskabet interessant for pressen. Sagen var ikke fremmende for samarbejdet med Salling Group. Sagsøgte A/S har leveret produkter til Salling Group siden
Han kender ikke til navnene i korrespondancen vedhæftet den anonyme e-mail sendt til Sagsøger. Han er overbevist om, at korrespondancen er iscene-sat af en tidligere medarbejder, der blev fyret på grund af, at pågældende var ved at starte en konkurrerende virksomhed. Sagsøgte A/S har en ansat ved navn Person 16, der arbejder i indkøbsafdelingen. Person 16 tog kontakt til Thorbjørn Swanstrøm angående de omtvistede produkter, da en medarbejder på baggrund af fotoprøver fra den kinesiske producent gjorde opmærksom på, at hun havde set noget lignende fra Sagsøger. Det var et udtryk for rettidig omhu. Han var ikke involveret i processen. Han mener, at Sagsøgte A/S havde en dækningsgrad på ca. 30 pct. på salget til Salling Group. Sagsøgte A/S indkøbte formentligt produkterne for 9-10 kr. Sagsøgte A/S er ikke la-gerførende, og Sagsøgte A/S har ikke flere af de omtvistede produkter på lager. Sal-ling Group fortalte ham, at Salling Group havde destrueret de omtvistede pro-dukter. Når Sagsøgte A/S sælger varer til Sverige, sendes varerne fra Sagsøgte A/S' lager i Danmark. Salling Group har for udvalgte varegrupper fællesindkøb til Netto i både Danmark og Sverige. Skønsmand 1 har vedstået sin erklæring. Skønsmand 1 har endvidere forklaret blandt andet, at hun anser Sagsøgers produkter som et samlet univers, hvilket understreges af alle de produkter, Sagsøger har medbragt i retten. Ved udarbejdelsen af sin erklæring under-søgte hun keramikmarkedet og de produkter og billeder, som hun modtog fra parterne. / 49 Som angivet i besvarelsen af spørgsmål 3 er det hendes opfattelse, at Sagsøger formentlig var først på markedet med sin hængepotte, vase og lågkruk-ke, når hun sammenholder produkterne som et samlet univers. Vasen fra Person 8 ligner vasen fra Sagsøger. Begge designs har et helt enkelt geometrisk, cylindrisk formsprog med spor fra hænderne i form af dreje-riller og naturligt porcelæn med klare farver. Hun har ikke set Person 8's vase i virkeligheden. Hun var ikke bekendt med Person 8 eller hendes design før, hun modtog billeder fra parterne. Ved nærmere efter-syn fremstår Person 8's vase mere glat og uden drejeriller, ligesom Person 8's vase har et andet farveunivers. Da hun besvarede spørgsmål 3 henholdt hun sig til dateringerne i parternes materiale. Hun brugte i høj grad de fremsendte bilag ved besvarelsen af spørgsmålene, men hun har også været ud at kigge. Der er et hav af navne på keramikere, som hun ikke kender, da det er et stort marked. I besvarelsen af spørgsmål 4 har hun lagt vægt på, at der er et uendeligt antal former, farver og glasurer, som en designer kan vælge. Valget af et simpelt de-sign kan være udtryk for kreative valg og kræver kendskab til håndværket. Det kan være svært at gøre noget enkelt og skære ind til benet. Når hun i besvarelsen af spørgsmål 5 anfører, at Sagsøgers vase ikke ad-skiller sig fra øvrige designs på markedet, skyldes dette, at vasen er en simpel cylinder, hvor udformningen er helt geometrisk. En cylindrisk vase er en cylin-der, der kan være glat eller have drejeriller – det er farven, der gør vasen sær-præget. Hendes vurdering af, hvorvidt vasen fra Sagsøger har særpræg, vil således falde anderledes ud, hvis hun inddrager Sagsøgers farveunivers. Hun har ikke undersøgt, om Person 8's vase kan købes på det dan-ske marked. Som hun har beskrevet i sin besvarelse af spørgsmål 12, anser hun det ikke for sandsynligt, at Sagsøgte A/S har frembragt de omtvistede produkter uden forudgåen-de kendskab til Sagsøgers designs. Grunden hertil er, at de omtvistede produkter er sammenfaldende med eller meget tæt på Sagsøgers tre pro-dukter. Forskellen mellem produkternes overordnede indtryk er meget lille. Den mest karakteristiske forskel mellem produkterne er, at den omtvistede hængepotte har to huller til ophæng, mens Sagsøgers hængepotte har tre / 50 huller til ophæng. Det vil man først tænke over, når man skal hænge den op, da en hængepotte med tre snore hænger bedre. Efter hendes opfattelse er der en rigtig stor sandsynlighed for, at forbrugeren på baggrund af markedsføringsmaterialet fra henholdsvis Netto og Sagsøger vil forveksle produkterne. Hun ville ikke kunne se forskel på produkterne i markedsføringen, hvis ikke det var angivet i parternes bilag. Præsentationen af produkterne i markedsføringen og det indtryk, dette efterlader forbrugeren med, er endvidere meget lig hinanden. Det er sådan moden ser ud i dag. Ved besvarelsen af spørgsmål IA har hun på baggrund af billederne af Person 7's hængepotter antaget, at hængepotten har en hvid glasur indvendigt og en lysegrå glasur udvendigt. Hun kan ikke sige, om det alene skyldes lyset på billedet, og at hængepotten i virkeligheden er hvid ligesom hængepotten fra Person 7, som Sagsøger har medbragt i retten. Det ligner tillige på billederne af Person 7's hængepotte, at hængepotten er hængt op med læ-dersnore, men hun ved ikke, om dette er tilfældet. Ved vurderingen af keramik skelner man mellem ler og porcelæn. Hun vil mene, at den medbragte hænge-potte fra Person 7 er lavet i chamotte, medmindre det er glaseringen, der gør, at hængepotten ikke ligner porcelæn i lige så høj grad, som de øvrige hæn-gepotter. Chamotte er knust ler, som gør leret mere rustikt. Person 7's hæn-gepotte kan også være formet i hvidt ler med chamotte i. Person 7's hænge-potte er væsentlig forskellig fra Sagsøgers hængepotte, da den ikke har drejeriller. Hængepotten fra Person 7 ser i stedet ud som om, at den er byg-get op i hånden frem for at være drejet. Dette er formentligt tilstræbt. Hun forstår begrebet ”unik kunstnerisk formgivning” omtalt i spørgsmål IE som skabelsen af noget, der ikke er lavet før. Når det er sagt, så står al ting på skuldrene af hinanden, da der er faste teknikker og ideer om smuk formgiv-ning. Designere kommer derfor ofte til at bevæge sig i de samme universer. En unik kunstnerisk formgivning opstår, når man ved anvendelse af sin viden om teknik, form og materiale skaber ”den magiske ting” , som man ikke kan sætte fingeren på, men som gør, at man bare vil have designet. Det kan eksempelvis være farveuniverset. Det er Sagsøgers kunstneriske valg, om Sagsøger vil skabe et fælles univers for sine produkterne, eller om hun vil holde dem adskilt. Hun kan derfor ikke sige, om det vil ændre på hendes svar, at Sagsøgers produkter ikke markedsføres i samme serie. Det samme gør sig gældende for hendes vurdering af Nettos markedsføring og forvekslingsrisikoen mellem / 51 Sagsøgers produkter og de omtvistede produkter. De omtvistede produkter taler ind i en større fortælling i Sagsøgers univers. Hendes svar på spørgsmål IG er baseret på, at produkterne skåret helt ind til benet er en cylindrisk form. Hun har i besvarelsen af spørgsmål 2 beskrevet de enkelte karakteristiske designelementer. De enkelte elementer er ikke i sig selv særprægede, men sammenkoblingen af de enkelte designelementer i produkter-ne giver produkterne særpræg i sig selv og som univers. Sagsøger kunne ha-ve foretaget så mange andre valg, men valgte netop disse karakteristika. Et farveunivers kan bidrage til et produkts særpræg. Der er fremherskende trends i tiden også inden for farver. I sin besvarelse af spørgsmål IJ omtaler hun keramikprodukter generelt og håndens arbejde. Disse produkter er super moderne. Keramik har været en voksen-de tendens de sidste 15 år, og lige nu er håndværk og håndens aftryk på sit hø-jeste, herunder drejeriller. Sagsøgers typiske kunder er yngre kvinder i alderen 25-45 år og nystifte-de hjem, der ikke køber de dyreste produkter på markedet, så disse kan udskif-tes med tiden. Yngre kvinder orienterer sig i moden på blogs og instagram. Denne målgruppe kunne absolut finde på at handle i Netto. Hun baserer dette på sin generelle viden om, hvem der køber hvilke produkter og hvor. Baggrund for, at hun i besvarelsen af spørgsmål 7 anfører, at de omtvistede produkter ikke kan anses for resultatet af en selvstændig udviklingsindsats, skyl-des, at de omtvistede produkter ligner Sagsøgers produkter så meget, de har blot en anden størrelse. Valget af størrelse anser hun for et funktionelt valg begrundet i eksempelvis blomstertypen, som vasen skal passe til, eller økono-miske hensyn fremfor et kreativt valg. Der kan dog ligge nogle kunstneriske overvejelser bag. Når hun anvender begrebet forbruger, henviser hun til alle forbrugere. Brandet Sagsøger er større end Person
Det er mere sandsynligt, at man i Danmark vil associere de omtvistede produkter med Sagsøgers produkter fremfor andre producenters produkter. Sagsøger har en stor portefølje, der er bredt markedsført og kendt i Danmark. / 52 Som designbegreb er et univers et koncept, hvori der indgår flere sammensatte elementer i relation til hinanden. Sagsøgers produkter har et fremher-skende douce farveunivers. Hvis hun ser et keramisk produkt i douce farver, vil hun forbinde det med Sagsøger brandet, da hun kender Sagsøgers produkter. Ved besvarelsen af spørgsmål 14 har hun taget udgangspunkt i sin almindelige erfaring. Hun formoder, at de fleste mennesker har handlet i Netto på et tids-punkt. Trepunktsmonteringen af hængepotten er en funktionalitet. Det giver en stabili-tet ved ophæng. Et konvekst låg gør, at låget ikke buer nedad efter brænding. Derudover ville en plan flade se ud som om, den buer lidt ned af. Der er der-med en funktionalitet forbundet med valget af et konvekst låg, men der er også noget æstetisk ved det. De ting, der synliggøres, og som taler ind i de herskende trends, har en større chance for at blive en trend. Det er ikke sådan lige til at udpege det specifikke produkt som eksempelvis en hængepotte, der bliver en trend. Der er cyklus i keramik, men der vil altid være nogle, der går forrest. Hængepotterne fra Coop og Flying Tiger fremvist for retten er tykkere, uden drejeriller og lavet i et billigere materiale. De taler ikke ind i Sagsøgers uni-vers. Hun formoder, at der er nogle, der har købt de omtvistede hængepotter alene, fordi de gerne ville have en hængepotte. Der er mange eksempler på, at der sælges lignende produkter til en lavere pris med stor afsætning, navnlig til kunder, hvor brandet ikke har betydning. Hun formoder baseret på sin erfaring og kendskab til produkterne, at de omtvistede produkter i høj grad vil sælge godt i Netto. Når hun anvender begrebet brandeffekt, mener hun, at et produkt bliver til me-re end en hængepotte, det bliver en Sagsøger hængepotte. Et brand punkte-res af billige kopier, da kunder kan miste interessen for brandet. Brandet Sagsøger er velkendt og velrenommeret. Efter hendes opfattelse er brandets styrke ikke nedadgående. / 53 Hun er ikke bekendt med, hvem der skabte interessen for hængepotter. Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han er statsautoriseret revisor med eget revisionsfirma. Han har været Sagsøgers revisor siden
Han gennemgik bilaget om opgørelse af Sagsøgers dækningsgrad og fo-retog stikprøvekontroller af, hvorvidt beløbene stemte overens med den under-liggende dokumentation i form af leverandør- og salgsfakturaer, og om omkost-ningsposter stemte med oplysninger fra Sagsøgers årsregnskab. Bilaget blev udarbejdet af Sagsøger. Det er en standarderklæring for aftalte ar-bejdshandlinger. Forbeholdene i erklæringen er standard i forhold til denne ty-pe erklæring. Han foretog det antal stikprøver, som han fandt nødvendigt for at bekræfte oplysningerne. Ud fra stikprøverne havde han ikke anledning til at si-ge andet end, at oplysningerne om dækningsgrad var retvisende. Han har ikke tidligere set erklæringen udarbejdet af statsautoriseret revisor Person 5 for Salling Group. Erklæringen lader til at være en lignende erklæ-ring, hvor oplysninger fra selskabets ledelse efterprøves uden, at der er tale om en egentlig revision. For så vidt angår bilaget om opgørelse af Sagsøgers driftstab, foreslog han beregningsmodellen, og Sagsøger leverede oplysningerne. På tilsva-rende vis efterprøvede han tallene gennem stikprøver sammenholdt med Sagsøgers bogføringsmateriale. Han har tidligere anvendt denne beregnings-model. Beregningerne viser, hvordan en nedgang i omsætningen giver afledte virkninger ned til driftstabet. På den måde opgøres tabet i forhold til den om-sætning, Sagsøger ville have haft, hvis indtjeningsniveauet før april 2016 var opretholdt. Beregningen er foretaget ved at tage omsætningsnedgangen i perioden fratrukket de sparede udgifter til vareforbrug og medarbejdere for det danske marked. Det hermed opgjorte tab er efterfølgende fremskrevet for de næste to år ud fra en prognose baseret på de seneste to år. For at afdække usik-kerheder ved beregningen har han nedskrevet tabet med 10 pct. Tallene i bilaget stemmer ikke overens med Sagsøgers årsregnskab, da årsregnskabet følger kalenderåret, og da årsregnskabet tillige omfatter tal fra Sagsøgers butik. Angivelsen af Sagsøger-varer omfatter engrosvarer solgt på det danske marked. Sagsøgers bogføring for perioden var revi- / 54 deret i forbindelse med Sagsøgers årsregnskaber, hvor der ikke blev ta-get forbehold. Han havde derfor grundlæggende tillid til bogføringen og anså stikprøver for tilstrækkeligt. Sagsøgers årsregnskab for 2018 er ikke fær-dig revideret. Dækningsgraden angivet i bilaget er gennemsnittet af dæknings-graden angivet i årsregnskaberne i perioden 2014-2017, da der var holdepunk-ter for at anvende dette tal i beregningen, og da tallet vedrørte en tilpas lang pe-riode, så enkelte udsving blev undgået. Havde han anvendt et gennemsnit af dækningsgraden angivet i bilaget om opgørelse af Sagsøgers dæknings-grad, ville det have medført et mindre vareforbrug og dermed et højere tab. Er-klæringen, der til dels er baseret på realiserede tal, giver et godt fingerpeg for de næste to år. Det er en pålidelig opgørelse. Han har ikke kendskab til interne forhold, der kan have påvirket omsætningen i denne grad. Han kan ikke udtale sig om baggrunden for nedgangen, da han ik-ke har kendskab til markedet. Erklæringen om opgørelse af Sagsøgers omsætning på hængepotten blev baseret på oplysninger fra Sagsøger. Han foretog stikprøver og sammen-holdt med bogføring og omsætning i de givne perioder. Sagsøgers bog-føring og lagersystem er inddelt med varenumre for de forskellige produkter, og han anvendte numrene for lagersystemet og efterprøvede, om tallene stemte overens med bogføringen. Erklæringen om opgørelse af ændringer i antallet af ansatte i Sagsøger blev udarbejdet på baggrund af lønkørsler i den pågældende periode. Man kun-ne også have gennemgået årsregnskaberne, som er reviderede. Hvis man vil sammenligne antallet af fuldtidsansatte, vil man kunne se i årsregnskaberne, hvor der anvendes ATP-tal som udtryk for fuldtidsansatte. Som han husker det, var antallet af fuldtidsansatte i 2015 opgjort til 11, så det ville ligger tæt op ad tallene i erklæringen. Da han udarbejdede erklæringerne, forholdt han sig kritisk til sammentællinger og posteringer. Erklæringerne er ikke assistanceerklæringer. Assistanceerklæ-ringer anvendes til opstilling af årsregnskaber. Dette er aftalte arbejdshandlin-ger, hvor dokumentation og tal efterprøves. Han har ikke medvirket til Person 1's udarbejdelse af de fremlagte diagrammer. Han har ikke kendskab til tilbagekøb fra Illums Bolig- / 55 hus og Virksomhed
Ved overgang til konsignationssalg med tilbagekøb vil virksomheden typisk have en mindre omsætning i en periode med et tilsvaren-de større varelager, men der vil alene være tale om en forskydning af omsæt-ningen. Alle virksomheder inden for detailhandel er konjunkturfølsomme. Sagsøger havde en opadgående konjunktur, men der er konstateret en nedadgående udvikling i det danske marked fra
Nedgangen i bruttofortjeneste fra 2014 til 2015 i årsregnskabet kan være udtryk for en nedadgående omsætning eller for, at selskabet har investeret meget det pågældende år. Vidne 4 har vedstået sin erklæring. Vidne 4 har endvidere forklaret blandt andet, at han er keramiker og ud-dannet på designskolen i Kolding i
Han sidder i bestyrelsen for VISDA, som er en del af Copydan, der varetager visuelle rettigheder i Danmark. Han har udarbejdet sin erklæring ud fra fotografier af produkterne. Sagsøgers hængepotte har et minimalistisk og enkelt udtryk. Sagsøger har dermed haft få elementer at arbejde med, og de udvalgte elementer bliver dermed meget karakteristisk for produktets udtryk og design. Eksempelvis bli-ver valget af lædersnore bundet i en knude en synlig del af produktets design, da der ikke er ikke fremtrædende farver eller dekorationer. Hængepotten har drejeriller, der opstår naturligt i drejeprocessen. Drejerillerne kan fjernes efter-følgende, men Sagsøger har valgt at bibeholde drejerillerne for at understrege den håndlavede produktion. En cylinderform er klassisk til urtepotter. Der er mange måder, man kan hænge en urtepotte op på, det kan eksempelvis være i en enkelt eller flere snore, i net eller andet. Der er masser af valg, man som de-signer kan træffe ved skabelsen af en hængepotte, eksempelvis valget af farve, dekoration, glasur eller en afrundet bund. Det er oppe i tiden, at man gerne vil have, at et produkt fremstår håndlavet. Det er derfor naturligt at lade drejrillerne stå. Masseproducerede, maskinfremstille-de produkter fremstilles normalt i gipsforme. Det er muligt at indlægge drejeril-ler i gipsformen, men produktet vil normalt være glat på indersiden. Han for-moder, at den omtvistede hængepotte også er drejet. / 56 Han er ikke bekendt med keramikeren Person 7, og han har ikke set hendes hængepotter. Person 7's hængepotte som fremvist i retten er fremstillet efter en anden metode end Sagsøgers hængepotte. Han formoder, at Person 7's hængepotte er modelleret, men den kan være drejet. Han vurderer, at Person 7's hængepotte også er lavet i porcelæn, men den kan være lavet i hvidt ler. Henset til produktionsmetoden og fraværet af drejeriller er Person 7's hængepotte forskellige fra hængepotten fra Sagsøger. Endvidere fremstår Person 7's hængepotte mindre som et salgsprodukt, man ville finde i en butik, og i højere grad som et produkt solgt fra en keramikers værksted. Begge designs ligger inden for det skandinaviske udtryk. Der er dog en tydelig forskel på hængepotterne, og der er ikke tvivl om, at hængepotterne stammer fra to forskellige designere. Den omtvistede hængepotte er meget lig Sagsøgers hængepotte. Begge hængepotter benytter sig af de samme få designelementer – drejeriller, læder-snore med knuder og et relativt tæt farve- og glasurvalg. Henset hertil fremstår den omtvistede hængepotte som en tilstræbt efterligning af Sagsøgers hængepotte. Produktet er dog ikke håndværksmæssigt på højde med Sagsøgers hængepotte. Sagsøger er kendt i keramikbranchen for godt design. Sagsøgers kun-degruppe er den brede danske befolkning, som ønsker gode designprodukter. Sagsøgers henvender sig mest til kvinder. Man kan ikke sætte en specifik alder på kundegruppen. En intellektuel frembringelse er, når en designer får en ide til et bestemt pro-dukt og dets udtryk, herunder om det skal indgå i designerens øvrige produk-ter. Typisk vil designeren også se på de øvrige produkter på markedet. Idéen om at hænge blomster op i en potte er ikke ny. Designeren må give hængepot-ten et nyt unikt udtryk ved de designvalg, der træffes med hensyn til farve, op-hæng, udformning mv., så hængepotten samlet set adskiller sig fra andre pro-dukter på markedet. Han er enig i Skønsmand 1's besvarelse af spørgsmål IE, såfremt hun dermed mener, at hængepotten som idé ikke er unik. Hvis det samlede univers er unikt, så vil det enkelte produkt efter hans opfattelse også være unikt. / 57 Han har ikke fulgt udviklingen i hængepotter, og han kan ikke sige, om lige hængepotter er en trend, men naturmaterialer og håndlavede produkter er en stor trend. Der er trends inden for keramik. Der kører i dag rigtig mange paral-lelle trends, så de enkelte trends er ikke lige så tydelige som tidligere. På nuvæ-rende tidspunkt er 70’er keramik en stor trend. Brandet Sagsøger er ikke ved at miste anseelse i fagkredse. Hængepotten fra Sagsøger er efter hans opfattelse udtryk for et nyt og selvstændigt skabende design, da hængepotten var den første på markedet med dette udtryk – Sagsøgers eget udtryk, der indgår i Sagsøgers eget univers. Ligesom ved skabelsen af eksempelvis en kop arbejder Sagsøger inden for variationer af et kendt område, og det nye og unikke opstår ved at tilføje andre elementer, eksempelvis ved at vælge naturfarvede lædersnore. Tidligere blev hængepotter hængt op i kæder. Sagsøger har formentlig startet en trend med hængepotter hængt op i lædersnore. Det minimalistiske udtryk, som kendetegner Sagsøger-produkterne, er nok på retur i dag. Den helt store trend nu er som forklaret 70’er lignende produk-ter. Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han er chef for fødevarer online i Salling Group. I foråret 2016 var han chef for Salling Groups afdeling, der hånd-terer nonfoodindkøb for blandt andet Netto Danmark og Netto Sverige. Netto Sverige er et datterselskab til Salling Group. Netto har i gennemsnit ca. 4.500 spotvarer om året. En spotvare er en vare, der indkøbes i begrænset antal til en bestemt uge. Når spotvaren er udsolgt, kom-mer den ikke på hylderne igen, i modsætning til de øvrige varer. Netto har ty-pisk mellem 60-80 spotvarer om ugen. Ved højtider kan antallet komme op på 120-140 spotvarer. Netto er markedsledende inden for discountsupermarkeder med en markedsandel på over 20 pct. Netto har kunder fra alle kundesegmen-ter, om end ikke alle er lige bredt repræsenteret. Han var ikke involveret i indkøbet af de omtvistede produkter. Han var på daværende tidspunkt ansvarlig for nonfoodindkøbsafdelingen, hvorfor han efter Salling Groups faste praksis giver møde i retten. Han har ikke haft en snak med / 58 den pågældende indkøber op til i dag, men da sagen opstod, drøftede han selvfølgelig sagen med pågældende. Salling Group indkøber varer på forskellige måder, herunder fra showrooms som forklaret af Vidne
Det afhænger af leverandøren. Salling Group har ingen designere ansat. Salling Group ville aldrig gå til en leverandør med et konkret produkt og anmode leverandøren om at fremskaffe noget, der ligner. Salling Group indkøber nonfood på to måder. Enten kommer Salling Groups indkøbere med nogle overordnede temaer til leverandøren, hvorefter leverandøren kommer med konkrete forslag til produkter, eller også har indkø-berne set nogle produkter på messer, som de beder leverandøren tage hjem. Han har ikke spurgt den pågældende indkøber, hvordan hun har udvalgt produkterne. Han kender til processen og leverandøren. Sagsøgte A/S præsenterer ind-køberne for nogle produkter, som indkøberne kan vælge ud fra. Sagsøgte A/S bliver ikke brugt til at tilvejebringe produkter på Salling Groups initiativ. Den pågældende indkøber, havde kendskab til Sagsøger på tidspunktet for indkøbet af de omtvistede produkter. Han ved ikke, om hun havde kendskab til de enkelte produkter, men hun havde i hvert fald kendskab til brandet. Han er ikke bekendt med, at Salling Group forud for indkøbet af de omtvistede pro-dukter skulle have drøftet med Sagsøgte A/S, om produkterne gik for tæt på Sagsøgers produkter. Lageret af de omtvistede produkter blev destrueret. Salling Group spærrede desuden stregkoden på de omtvistede produkter, så kasseautomaterne ikke kunne registrere dem, og skrev ud til butikkernes salgschefer for at sikre, at va-rerne blev destrueret. I går aftes fjernede Netto Instagramopslaget med de omt-vistede produkter. Det var en fejl, at det ikke var blevet fjernet tidligere. Der var tale om et billede tilbage fra 2016, og Netto lægger typisk tre til seks billeder op på Instagram om ugen, så det har ligget langt tilbage i Nettos Instagram histo-rik. De omtvistede produkter blev markedsført i Nettos tilbudsavis og for to af produkternes vedkommende også på sociale medier. Alle spotvarer markedsføres i tilbudsavisen, men ikke alle spotvarer markedsføres på Instagram. Der markedsføres typisk mellem tre til seks spotvarer på Instagram om ugen. Billederne fra Instagram er typisk taget fra tilbudsavisen. / 59 Prisfastsætning af spotvarer sker på baggrund af mange parametre, herunder hvad konkurrenter opkræver, hvad kunder er villige til at betale og selskabets avance. Hvis man ser på markedsføringen i den pågældende uge, er det tydeligt, at Net-to ikke har gjort noget særligt for at opbygget et tema eller skabe en sammen-hæng mellem produkter. Markedsføringen er to billeder af produkterne ved si-den af billeder af henholdsvis stearinlys og mosaikborder. Det viser, at den på-gældende indkøber har købt de omtvistede produkter som enkeltstående varer og ikke et bredt tema. Når Netto udvælger varer til Instagram, sker det med henblik på at ramme et bredt uddrag af ugens spotvarer. I den pågældende uge markedsførte Salling Group også malerpensler og malebøger til voksne på Ins-tagram. Salling Group tog henvendelsen fra Sagsøger meget seriøst. Han oriente-rede den administrerende direktør i Salling Group og var i tæt dialog med Vidne
Salling Groups første konklusion var, at der ikke var noget at komme efter, da produkterne er generiske. De omtvistede produkter ligner Sagsøgers produkter, ligesom de ligner rigtig mange andre produkter på markedet. Henvendelsen fik ikke Salling Group til at overveje at tilbagekalde produkterne. Vidne 1 oplyste, at Sagsøgte A/S havde fået udarbejdet en vurdering af de omtvistede produkter forud for salget til Salling Group. Det havde Salling Group ikke kendskab til. Han ved ikke, om den pågældende ind-køber var bekendt med den. Havde der været en indikation af, at der var et pro-blem, havde hun haft pligt til at orientere ham. Salling Group trak produkterne tilbage, da sagen ”ikke ville dø” , og produkterne ikke var vigtige for Salling Group. De omtvistede produktet blev solgt fra den
marts 2016, og indtil de blev trukket tilbage den
maj
Salling Groups målsætning er, at 50 pct. af spotvarerne i Netto skal være solgt i den første uge, for at der er plads på hylderne til de nye spotvarer ugen efter. Salling Group følger op på førstedagssalget allerede i weekenden og igen efter en og tre uger. I den forbindelse vurderer Salling Group, om prisen skal sættes ned. De omtvistede produkter havde kun solgt 23 pct. efter første dag og 32 pct. efter en uge. De solgte ikke tilfredsstillende. Salling Group indkøbte 16.000 stk. / 60 af de omtvistede produkter. Når Salling Group virkelig satser på et produkt, køber Salling Group 200.000 stk. Salling Groups revisorerklæring indeholder korrekte tal. ”Delivered Net Commercial Gross Margin” omfatter ikke udgifter til logistik, markedsføring mv., så det er ikke på baggrund af dette tal muligt at vurdere Salling Groups indtjening på de omtvistede produkter. Salget af de omtvistede produkter har været en underskudsforretning for Salling Group, der også har ramt selskabet negativt. Salling Group har som følge af sagen haft drøftelser med alle leverandører og holdt møder med Salling Groups indkøbere og juridiske afdeling for at undgå en lignende sag. Han har kun kendskab til en anden retssag om immaterielle rettigheder, som selskabet har været involveret i. Der har været forligsdrøftelser mellem parterne, men parterne har ikke kunnet nå til enighed. Salling Group kan komme med idéer til markedsføringen af spotvarer, men Salling Group har begrænsede midler til markedsføringen, så Salling Group har ik-ke mulighed for at lave såkaldte livsstilsmiljøer i hele tilbudsavisen. Billederne tages af en fotograf. Ved legetøj kan Salling Group eksempelvis efterspørge, at børn leger med legetøjet på billedet. Salling Group ville ikke være så specifik, at man ville bede om, at en lågkrukke skulle stå på et træbræt. Det er svært at se, hvordan en hængepotte skal præsenteres uden at hænge den op, hvordan en vase skal præsenteres uden blomster i, eller hvordan en lågkrukke skal præsen-teres uden at stå på noget. Salling Group har ikke forsøgt at skabe en forbindel-se til Sagsøgers brand eller produkter. Bilaget om opgørelse af Salling Groups indkøb af de enkelte produkter er udformet af en medarbejder i indkøbsafdelingen. Han godkendte det. Han kan ik-ke udelukke, at der på tidspunktet for udarbejdelsen af bilaget var varer på la-ger, men der er ikke længere varer på lager. Bilaget er ikke dateret, men han formoder, at bilaget er udarbejdet, før Person 6 fra Salling Group afgav sin erklæring i forbudssagen mellem parterne. Nettos tilbudsavis er landsdækkende. Det kan godt være, at tilbudsavisen ud-deles til 1.500.000 husstande. Der er ingen nonfoodleverandører, der betaler for / 61 at få vist et produkt i Nettos tilbudsavis. Salling Group har ikke foretaget beregninger af, hvor meget mersalg af øvrige varer spotvarekonceptet medfører. Det er en grundtro i Salling Group, at spotvarekonceptet virker. Skønsmand 2 har vedstået sin erklæring. Skønsmand 2 har endvidere forklaret blandt andet, at han har en ph.d. i marketing. Han er professor på Copenhagen Business School, og han har blandt andet arbejdet med branding og konsumenters virkelighedsopfattelse og på-virkning af ydre omstændigheder. Han har ikke specialviden om netop daglig-varer eller keramikmarkedet. En spotvare er en vare, der udbydes i korte periode med henblik på at tiltrække kunder til butikken på et tidspunkt, hvor kunderne ellers ikke ville handle. Det er ikke undtagelsen, at ”lookalikes” sælges som spotvarer. Hvis en butik træk-ker på et produkt, som allerede er solgt i markedet som brand, får butikken en fordel heraf ved at lukrere på den opfattelse af brandet, der er i markedet. Det er en subjetiv vurdering, om en butik gør dette bevidst. Der findes en del ”look-alikes” på markedet, og derfor er det nærliggende at konkludere, at dette gene-relt set er bevidst efterstræbt. Da forbrugere køber både planlagte og ikke planlagte varer, skaber spotvarer meromsætning af øvrige varer for butikken. I sin besvarelse af spørgsmål 2 har han henvist til statistik på området baseret på en undersøgelse af, hvordan det påvirkede butikkers omsætning, hvis butikkerne undlod at føre tilbud generelt eller udsende tilbudsaviser. Undersøgelsen viste, at dette medførte et fald i bu-tikkens omsætning med 20-30 pct. Udtalelsen fra Nettos direktør, Person 9, som han henviser til i besvarelsen af spørgsmål IF, kan skyldes den offentlige omtale af ”lookalikes” og tendensen med øget fokus på originale og danske produkter. Hvis man vil undersøge Net-tos mersalg som følge af spotvaresalg, skal man foretage en undersøgelse af fle-re butikker, hvor nogle Nettobutikker fører spotvarer og andre ikke gør. Ad-færdsdata er mere valide end kundeundersøgelser, da forbrugere har en ten-dens til at fejlfortolke egne handlemønstre. Spotvarekonceptet har været en suc-ces for Netto, der i nogle undersøgelser opfattes som førende inden for spotva-rer. Forbrugere har en vis interesse i at købe spotvaren straks, da spotvaren må-ske ikke findes i butikken i næste uge. Tyske butikskæder har haft en del succes / 62 med at sælge dyrere mærkevarer som spotvarer, end tilfældet er i Danmark. Han formoder, at Netto kender til værdien af spotvarekonceptet. I relation til besvarelsen af spørgsmål IH kan han oplyse, at nogle spotvarer gi-ver en vis avance, men spotvarer sælges for at tiltrække folk til butikken. Det er givet, at butikkerne kan tjene på selve spotvaren, navnlig når man som Netto er kendt for at sælge spotvarer. Han antager, at der ikke har været en stor avance på de omtvistede produkter. Han ved ikke, hvor mange tilbudsaviser Netto udsender, men det er realistisk, at Netto udsender 1.500.000 aviser ugentligt. Tallet er faldet siden 2012, som han har anført i besvarelsen af spørgsmål IA. Han ved ikke, om producenter be-taler for at få deres varer bragt i Nettos tilbudsaviser. Et brand er en merværdi, der skabes gennem forskellige associationer. Det kan eksempelvis være en følelsesmæssig værdi, idet kunden oplever at leve bran-dets fortælling ved at købe produktet, en kvalitetsværdi eller en signalværdi som kunden oplever ved at bære brandet. Brandet skabes ved at positionere sig gennem information om brandet. I dag sker dette online og navnlig gennem ”word of mouth” fra eksempelvis influencere. Han kan ikke udtale sig om, hvor værdifuld instagram vil være som markedsføring for et brand som Sagsøger, da det afhænger af forbrugersegmentet, hvor navnlig yngre personer er på soci-ale medier. Supermarkeder kan promovere sig på alle kanaler, herunder online, og bør gøre dette. Hvorvidt markedsføringen på Instagram fra Sagsøger og Netto efter sin karakter kan henvende sig til samme målgruppe, er en sub-jektiv vurdering. Den bedste måde at sammenligne brandværdi på vil være at sammenligne et generisk produkt med et brandprodukt. Forbrugere køber en tilfredsstillelse af et behov og et signal om en vis personlighed. Som anført i besvarelsen af spørgsmål IA kan Nettos salg af de omtvistede produkter i høj grad påvirke værdien af hele Sagsøger brandet og dermed også have en negativ betydning for salget af Sagsøgers produkter generelt. Ved sådanne produkter har navnlig signalværdien af produktet betydning. Hvis folk tror, at Sagsøgers produkter bliver solgt i Netto, så kan man antage, at folk vil tro, at Sagsøger er under afvikling, da der ellers ikke ville være en grund til at sælge produkterne som spotvarer. / 63 Han kender ikke Sagsøgers facebookvideo. En video som beskrevet ville dog kunne skabe opmærksomhed om, at Netto ikke sælger Sagsøgers pro-dukter, og skabe sympati for hendes brand. På den måde kan nogle af konsekvenserne for brandet muligvis afværges. Det forhold, at videoen er set 1.000.000 gange, mens de omtvistede produkter fortsat var til salg, kan have haft en indflydelse på Nettos salg. Han kan ikke på baggrund af de fremlagte diagrammer udtale sig om, hvorvidt der er sket et drastisk fald i Sagsøgers salg, eller om salget allerede var nedadgående før, de omtvistede produkter blev solgt i Netto. Handlen var ge-nerelt meget gunstig i Danmark på daværende tidspunkt, da velstanden var høj. 300-400 kr. ville ikke være en herregård for de fleste forbrugere på davæ-rende tidspunkt. Hvis et kopiprodukt er så identisk med et originale produkt, kan det foranledige, at nogle forbrugere vil anse prisen på originalproduktet for at være for højt sat. For at reetablere et brand skal man kommunikere til markedet, hvad bran

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

ECLI:DK:SHR:2022:BS0000002218 Om sagsøgers tre keramiske produkter er beskyttet efter ophavsretsloven og markedsføringsloven, og om de sagsøgte i give