Obsah (4)

§ 49§ 32§ 26§ 22

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den 7. december 2021 af Østre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Janni Christoffersen, Dorthe Wiisbye og Sune Dalgaard-Nielsen (kst.) med

§ 49, stk.

1, jf. § 22, nr. 8, og til udvisningen skal knyttes et indrejseforbud, jf.

§ 32

. Det følger samtidig af

§ 26, -4stk.

2, jf. § 22, nr. 8, at tiltalte skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Tiltalte er tyrkisk statsborger. Efter Udlændingestyrelsens udtalelse af

1. april 2021 og af
2. maj 2021 og de i øvrigt foreliggende oplysninger om hans forhold lægger landsretten til grund, at hans familiemæssige forhold er således, at han er omfattet af artikel 7 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af
3. september 1980 om udvikling af associeringen mellem EØF og Tyrkiet (associeringsafgørelsen). Spørgsmålet er herefter, om udvisning vil være i strid med associeringsafgørelsens artikel 14, stk.
4. Det er endvidere spørgsmålet, om udvisning vil være i strid med Den Europæi-ske Menneskerettighedskonventions artikel
5. Det følger af associeringsafgørelsens artikel 14, stk. 1, at en tyrkisk statsborger, der er omfattet af afgørelsen, alene kan udvises af opholdsstaten, når dette er begrundet i hensyn til den offentlige orden, den offentlige sikker-hed og den offentlige sundhed. Højesterets dom af
6. august 2021 i sag 36/2021, trykt i U.2021.4721, indeholder bemærkninger om den vurdering, der skal foretages vedrørende betingelserne i associeringsafgørelsens artikel 14, stk. 1, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk.
7. Om disse spørgsmål hedder det i Højesterets dom: ”EU-Domstolen fastslog i præmis 78 og 79 i dom af
8. december 2011 i sag C-371/08 (Ziebell), som drejede sig om udvisning af en tyrkisk statsborger, der var født og opvokset i Tyskland, at artikel 12 i Rådets direktiv 2003/109/EF af
9. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlæn-ding kan bruges som EUretlig referenceramme ved anvendelsen af artikel 14, stk. 1, i associeringsafgørelsen. Efter dette direktivs artikel 12 kan medlemssta-terne kun træffe afgørelse om at udvise en fastboende udlænding, hvis ved-kommende udgør en reel og tilstrækkeligt alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed. Endvidere må udvisningen ikke være be-grundet i økonomiske forhold, og før en afgørelse om udvisning træffes, skal der tages hensyn til varigheden af opholdet i medlemsstaten, den pågældendes alder, konsekvenserne for den pågældende og dennes familiemedlemmer samt tilknytningen til opholdslandet eller manglende tilknytning til oprindelseslan-det. Det fremgår af Ziebell-dommens præmis 82, at foranstaltninger begrundet i den offentlige orden eller sikkerhed kun kan træffes, hvis det efter de kompe-tente myndigheders konkrete vurdering i det enkelte tilfælde visersig, at den pågældendes personlige adfærd aktuelt udgør en reel og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Ved denne vurdering skal myndighederne desuden påse, at såvel proportionalitetsprincippet som den -5berørte persons grundlæggende rettigheder overholdes, navnlig retten til re-spekt for privatliv og familieliv. Udvisning begrundet i den offentlige orden og sikkerhed kan ikke træffes au-tomatisk efter en straffedom eller med generalpræventive formål, der skal af-holde andre udlændinge fra at begå lovovertrædelser, jf. Ziebell-dommens præmis
10. Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Ifølge artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk sam-fund bl.a. for at forebygge uro eller forbrydelse. Afgørelsen af, om et indgreb er nødvendigt, beror navnlig på en proportionalitetsvurdering. I bedømmelsen indgår bl.a. de samfundsmæssige behov for ud-visning under hensyn til karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har været i op-holdslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerskabslandet. Der skal foreligge meget tungtvejen-de grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født i landet eller indrejst som barn og har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom i landet. Der henvises bl.a. til Menneskerettigheds-domstolens dom af
11. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig, særligt præmis
12. Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at længden af et indrejseforbud har betydning ved vurderingen af, om udvisning vil udgøre et upro-portionalt indgreb i retten til respekt for privatlivet og familielivet, jf. bl.a. Maslov-dommen, præmis 98, samt dom af
13. april 2004 i sagen Radovanovic mod Østrig, præmis 37, og dom af 23.september 2010 i sagen Bousarra mod Frankrig, præmis 51.” I Højesterets dom af
14. oktober 2021 i sag 122/2020,
15. afd., er om sidstnævnte spørgsmål om praksis fra Menneskerettighedsdomstolen angående betydningen af længden af indrejseforbud endvidere henvist til dom af
16. september 2021 i sagen Abdi mod Danmark. Den konkrete vurdering Tiltalte er idømt fængsel i 2 år og 6 måneder. Straffen er som nævnt fastsat på baggrund af, at han har overtrådt straffelovens § 192 a ved under særligt skærpende omstændigheder ved Værebro Centeret at have været i besiddelse af en pistol med tilhørende magasin isat 8 patroner, som han transporterede til og opbevarede på en adresse i By. Det fremgår af våbenrapport i sagen, at pistolen er en halvautomatisk pistol, som er virksom og kan oplades og affyres på normal vis. Tiltalte har ikke for byretten og landsretten afgivet for-klaring om sin adfærd i forbindelse med våbnet. Det fremgår af byrettens dom, at tiltalte -6ikke har haft korrektioner til en politirapport, hvoraf fremgår, at han under afhøring hos politiet skal have forklaret, at han fik udleveret våbnet den
17. januar 2021 af en person ved Værebro Centeret, og at han var med, da en af hans kammerater samme aften prøveskød pistolen ved affyring af et skud. Udvisning af tiltalte har som nævnt hjemmel i

§ 22, nr.

1. Udvisning er begrundet i hensynet til den offentlige orden og tilsigter at forebygge uro og forbrydelse. Trusselsbetingelsen i associeringsafgørelsen Henset til karakteren af og omstændighederne ved den begåede kriminalitet finder landsretten, at tiltaltes adfærd, uanset at han – bortset fra nogle bødeforhold – ikke tidligere er straffet, aktuelt må anses for at udgøre en reel og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 14, stk. 1, i associeringsafgørelsen som fortolket af EU-Domstolen i Ziebell-dommen. Trusselsbetingelsen må således anses for opfyldt. Proportionalitet Som nævnt i byrettens præmisser er tiltalte født og opvokset i Danmark. Han var 18 år, da kriminaliteten blev begået, og er nu 19 år. Han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 18 år og 7½ måned. Han har gennemført sin skolegang til og med
2. klasse. Han taler dansk, men har på grund af ordblindhed vanskeligheder ved skriftligt dansk. Han har tidligere gået til fodbold og boksning. Han har fra juni 2020 og frem til anholdelsen i sagen haft arbejde med madlavning i Kulturhus og i sin brors pizzeria i By. Hans mor bor i Stockholm, mens hans far og andre familiemedlemmer bor i Danmark. Han har en kæreste, som han ikke bor sammen med. Han har ingen børn. Hans mormor og morfar bor i Tyrkiet, men han har ikke kontakt til dem. Han er i Tyrkiet på sommerferie sammen med sin farmor og farfar 3 uger hvert år. Det må herudover antages, at han gennem sin familie har kendskab til skik og kultur i Tyrkiet. Han taler kurdisk. Landsretten lægger endvidere til grund, at tiltalte og hans forældre ikke er økonomisk eller på anden måde af-hængige af hinanden. På denne baggrund lægger landsretten til grund, at tiltaltes bånd til Danmark er meget stærkere end hans tilknytning til Tyrkiet. Han har dog ud over statsborgerskabet en vis tilknytning til Tyrkiet og vil ikke være uden forudsætninger for at begå sig i Tyrkiet, hvis han udvises. -7- Efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet finder landsretten efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte, er så tungtvejende, at de har stør-re vægt end de hensyn, som taler imod udvisning på baggrund af hans stærke tilknytning til Danmark og svage tilknytning til Tyrkiet – i alt fald, hvis udvisning sker med indrejseforbud, der begrænses til 6 år, jf.

§ 32, stk.

5, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 7. Det bemærkes, at hans familie og kæreste vil have mulighed for at opretholde kontakten med ham, herunder ved besøg i Tyrkiet og ved at kommunikere via telefon og internet. Efter det anførte finder landsretten, at udvisning af tiltalte med indrejseforbud i 6 år ikke udgør et uproportionalt indgreb i strid med associeringsafgørelsens artikel 14, stk. 1, eller artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Landsretten finder således ikke grundlag for at fastslå, at udvisning af tiltalte med et indrejseforbud i 6 år vil være i strid med disse regler, jf.

§ 26, stk.

2. Konklusion I det omfang, byrettens dom er anket, stadfæster landsretten derfor dommen med de ændringer, at fængselsstraffen er tillægsstraf, og at tiltalte udvises med indrejseforbud i 6 år. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med de ændringer, at fængselsstraf-fen er tillægsstraf, og at tiltalte udvises med indrejseforbud i 6 år. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.