← Danmark

ECLI:DK:BOR:2022:BS0000000656 Kendelse

RETTEN PÅ BORNHOLM KENDELSE afsagt den 3. december 2021 Sag BS-36286/2021-BOR Far (advokat Pernille Munch) mod Mor Denne afgørelse er truffet af Dommer 1. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen v

§ 456r, stk.

  1. Familieretten har indkaldt Barn til børnesamtale den
  2. oktober 2021 og derefter den
  3. november 2021, idet familieretten har anmodet Mor om at bringe Barn til de berammede børnesamtaler. Mor har oplyst, at Barn ikke ønsker at deltage i en samtale i familieretten, og at hun derfor ikke anser sig forpligtet til at bringe Barn til en sådan samtale. Barn har herefter ikke været mødt til de berammede samtaler i familieretten. Forklaringer Far har forklaret blandt andet, at han den
  4. september 2021 mødte op i Familieretshuset, men at Barn ikke mødte til samvær som planlagt. Han havde ikke fået besked om, at Barn havde meldt afbud. Familieretshuset forsøgte at få kontakt til Mor nogle gange. Han ventede omkring en times tid, før han kørte hjem. Den
  5. september blev han ringet op af Familieretshuset, der fortalte, at Mor og Barn var ankommet til Familieretshuset allerede kl. 9.30, som var den oprindelig planlagte mødetid, og ikke kl. 12, som han havde fået at vide, var det tidspunkt, at de skulle mødes. Sagsbehandleren havde forsøgt at få Barn i tale uden held. De aftalte derfor, at han ikke skulle komme til det aftalte samvær kl. 12 samme dag. Den
  6. september mødte han igen op som aftalt, men Barn kom ikke. Han er siden sidste retsmøde i sagen, der blev afholdt den
  7. september 2021, blevet ringet op af politiet, da Mor har anmeldt ham for psykisk vold. Han er blevet afhørt af politiet. Han har ikke haft kontakt med Mor i mange år, så han er uforstående over for, hvad han konkret har gjort. Han har en fornemmelse af, at Mor forsøger at samle skyts til nærværende sag i forhold til at forhindre, at han får samvær med Barn. Der skulle forventeligt komme en afgørelse fra politiet i næste uge. Grunden til, at han ikke har søgt om samvær før, er, at Mor reagerer meget kraftigt hver gang, han rører på sig. Han har forsøgt at give Mor og Barn plads, som hun har bedt om, men det har ikke medført en forbedring af situationen eller mulighed for samvær med Barn. Han har ikke ville risikere at starte en konflikt både af hensyn til Barn og sig selv. Han har ikke et alkoholmisbrug. Han har / 4 kontaktet Familieretshuset et par gange siden dommen fra landsretten kom vedrørende fastsættelse af den overvågede samvær, men sagsbehandlingstiden i Familieretshuset har været forsinket af blandt andet Corona-situationen. Mor har forklaret blandt andet, at Barn den
  8. september 2021 fik et psykisk sammenbrud i forbindelse med, at han skulle til samvær med Far. Hun ringede derfor afbud til Familieretshuset. Hun aftalte i den forbindelse med Person 1 fra Familieretshuset, at hun den
  9. september 2021 skulle komme kl. 9.30, og at Far kom kl.
  10. Den
  11. september fik hun modvilligt Barn ud i bilen, hvor Barns mormor også var med. Barn græd i bilen og lukkede af ved at stirre ud i luften. Da de ankom til Familieretshuset, nægtede Barn at stige ud af bilen. Hun hentede derfor en sagsbehandler fra Familieretshuset, der heller ikke kunne få Barn til at stige ud eller i øvrigt tale med sagsbehandleren. Den
  12. september 2021 ringede hun afbud på forhånd. Hun oplevede ikke, at hun havde en fjendtlig adfærd ved episoden ved Familieretshuset den
  13. september 2021, da hun blot forsøgte at holde sig ude af situationen. Hun har haft Barn til lægen den
  14. oktober, hvor han er blevet henvist til psykologhjælp. Barn er begyndt at tisse i sengen om natten, hvilket han ikke har gjort tidligere. Det startede i forbindelse med sagen den
  15. eller
  16. september. Da Barn var lille, blev hun rådgivet af en sundhedsplejerske til at fortælle Barn tingene, som de var og hvorfor, hun ikke længere er sammen med Far. Barn kommer i skole de fleste dage, dog havde han en uges fravær op til det første planlagte samvær. Hun er bange for, at Far i forbindelse med samvær med Barn vil fortælle de samme løgne om hende, som hun har meldt Far til politiet for at have fremsat. Parternes synspunkter Far har til støtte for sin påstand under sagen gjort gældende, at den manglende gennemførelse af de fastsatte overvågede samvær med Barn henholdsvis den
  17. september,
  18. september og
  19. september 2021 ikke skyldes forhold, der kan lægges ham til last, men fordi Mor er udeblevet med Barn uden lovligt forfald. På den baggrund skal tvangsbøderne som fastsat i kendelse af
  20. september 2021 forfalde. Det er en forpligtelse for bopælsforælderen aktivt at medvirke til, at barnet har kontakt til den anden forælder, og at det er Barns tarv at have kontakt til både sin mor og sin far. Der er ingen forhold hos Far, der medfører, at der ikke skal være samvær. Anmeldelsen foretaget af Mor til politiet vedrørende psykisk vold er uden realitet og alene en måde at forsøge at forhindre hans samvær med Barn. Synspunktet om, at Barn er i fare for overgreb, er uden hold i virkeligheden, idet der ingen dokumentation er for, at Far skulle påføre Barn den form for skade, ligesom der er tale om overvågede samvær, hvor overvågeren vil være stede under hele samværet. Mors store modstand mod samværet mellem Barn og Far er dokumenteret / 5 ved episoden ved Familieretshuset den
  21. september 2021, der gengivet i et notat fra sagsbehandler Person
  22. Af den årsag bør det overvågede samvær finde sted på Barns skole frem for på Familieretshuset, således at Barn kan mødes med sin far uden påvirkning af Mor. Da tvangsbøderne ikke har haft den ønskede effekt på, at de planlagte samvær gennemføres, bør bødestørrelsen forhøjes yderligere. Mor har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der ikke skal fastsættes erstatningssamvær for de anførte datoer, ligesom tvangsbøderne ikke er forfaldne, idet årsagen til den manglende gennemførelse af de overvågede samvær er, at Barn ikke ønsker samvær med Far. Det vil ikke være til Barns bedste at gennemtvinge et samvær, og det vil påvirke Barn negativt. Barn har aldrig haft samvær med Far før, og der skal efter praksis ikke fastsættes samvær, hvis der er gået mere end 5 år siden seneste kontakt. Rettens begrundelse og resultat Østre Landsret har ved dom af
  23. oktober 2020 ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Far ikke reelt er interesseret i at varetage omsorgen for Barn, og har lagt vægt på Mors udtalte modvilje mod samvær, og Fars forklaring om, at denne modvilje er baggrunden for, at han ikke har søgt kontakt med Barn. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at Barn under en børnesamtale har givet udtryk for, at han var nysgerrig efter at møde sin far og få et indtryk af, hvem han er, og at den børnesagkyndige har anbefalet, at der i en prøveperiode etableres samvær for Barn med Far med henblik på at vurdere, om Barn fremover vil kunne profitere af et sådant samvær. Landsretten har på denne baggrund i overensstemmelse med børnesagkyndiges anbefaling for at belyse Barns perspektiv i en periode på fire måneder en gang om ugen to timer skal etableres overvåget samvær for Barn med Far. Familieretten finder, at der i forbindelse med tvangsfuldbyrdelsessagen ikke er fremkommet nye oplysninger, der giver grundlag for at antage, at det ikke vil være til Barns bedste at fuldbyrde det ved Østre Landsrets dom af
  24. oktober 2020 fastsatte overvågede samvær. Det af Mor anførte om Barns uvilje over for samværet med Far og det i den fremlagte lægeerklæring af
  25. oktober 2021 anførte findes ikke at kunne føre til et andet resultat. Det bemærkes herved, at Barn under børnesamtalen den
  26. juni 2020 har givet udtryk for, at han var nysgerrig efter at møde sin far og få et indtryk af, hvem, han er, og at Barns perspektiv vil blive belyst under de overvågede samvær, hvorved overvågeren har mulighed for at afbryde eller afkorte et samvær, hvis det vurderes, at det ikke er til Barns bedste, at samværet gennemføres i sin fulde længde, samt at Barn ikke har været mødt ved de af / 6 familieretten berammede samtaler med henblik på at give Barn mulighed for at give udtryk for sine egne synspunkter. På denne baggrund finder retten, at tvangsfuldbyrdelse af de ved samværsdokumentet af
  27. september 2021 fastsatte samvær fortsat kan ske under hensyn Barns bedste, jf.

§ 456p, stk.

1,

  1. pkt. De ved familierettens kendelse af
  2. september 2021 fastsatte tvangsbøder ved manglende udlevering til samvær den
  3. september 2021, den
  4. september 2021 og den
  5. september 2021 på 3.000 kr. pr. samvær er herefter forfaldne til betaling. På nuværende tidspunkt finder familieretten ikke grundlag for at bestemme, at der skal ske en forhøjelse af de fastsatte tvangsbøder eller at fremtidige samvær skal afholdes på Barns skole. Hvis Barn ikke udleveres til fremtidige samvær som fastsat i Familieretshusets samværsdokument af
  6. september 2021, skal Mor betale tvangsbøder på 3.000 kr. for hvert samvær, jf.

§ 456r, stk.

3, jf. § 456 q, stk. 2, jf. stk.

  1. Den af Far nedlagte påstand om fastsættelse af erstatningssamvær for manglende gennemførelse af overvåget samvær henholdsvis den
  2. september 2021, den
  3. september 2021 og den
  4. september 2021 tages til følge, jf.

§ 456q, stk.

  1. Erstatningssamværet fastsættes i umiddelbar forlængelse af de øvrige overvågede samvær fastsat i samværsdokumentet. DERFOR BESTEMMES: Følgende tvangsbøder, der er pålagt Mor, er forfaldne til betaling: Den
  2. september 2021 3.000 kr. Den
  3. september 2021 3.000 kr. Den
  4. september 2021 3.000 kr. Barn skal udleveres til overvåget samvær med Far i henhold til Familieretshusets samværsdokument af
  5. september
  6. Hvis Barn ikke udleveres til fremtidige samvær som fastsat i Familieretshusets samværsdokument af
  7. september 2021, skal Mor betale tvangsbøder på 3.000 kr. for hvert samvær. / 7 Der fastsættes erstatningssamvær for manglende udlevering til samvær den
  8. september 2021, den
  9. september 2021 og den
  10. september
  11. Erstatningssamværet fastsættes i umiddelbar forlængelse af de øvrige overvågede samvær i samværsdokumentet af
  12. september
  13. / / /

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.