UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den
- august 2011 af Østre Landsrets
- afdeling (landsdommerne Birgitte Lundblad (kst.), Michael Kistrup og M. Stassen)
- afd. a.s. nr. S-1619-11: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (cpr.nr. Født 1981) (advokat Ole Kjær, besk.) Roskilde Rets dom af
- april 2011 (11A-5951/2010) er anket af Tiltalte med på-stand om formildelse, således at førerretsfrakendelsen alene skal ske betinget. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Tiltalte har i landsretten om sine personlige forhold bl.a. forklaret, at hans vognmandsfirma på gerningstidspunktet var ved at gå ned. Han lukkede firmaet i september 2010 med en gæld på 200.000 kr. Han var pga. depression sygemeldt i 3 måneder derefter. Han får ikke længere medicin. Han har ingen uddannelse. Han har arbejde som ”liftpilot” , som indebæ rer, at han kører en lastbil med lift. Han tjener omkring 30.-35.000 kr. brutto pr. måned. Han er glad for sit arbejde. Han kører hovedsageligt i Københavnsområdet. Han har ind-gået afdragsordninger med sine kreditorer, som han med sine nuværende indtjeningsfor-hold kan overholde. Han blev separeret fra sin hustru i april 2010 pga. de økonomiske pro-blemer, og han flyttede ind hos en kammerat. Han og hustruen er flyttet sammen igen i februar i år. Hans hustru er folkeskolelærer og er på barselsorlov efter tvillingefødsel i juni -2i år. Tiltalte og hans hustru har endnu et barn foruden tvillingerne. Familien lever af hans indtægt. Hans hustru har ikke arbejde, når hendes barsel er overstået. De bor i en lejelejlighed. Han kan ikke bestride et arbejde i virksomheden uden kørekort. Hans eneste anden erhvervserfaring er som vinduespudser. Landsrettens begrundelse og resultat Under henvisning til tiltaltes troværdige forklaring om de væsentlige ændringer, der siden kørslen er sket i tiltaltes personlige forhold, finder landsretten helt undtagelsesvis, at det er upåkrævet at frakende tiltalte førerretten ubetinget. Tiltalte frakendes førerretten betinget på vilkår af, at han ikke i prøvetiden, der tillige omfatter den udenretlige vedtagelse af
- august 2008, jf. færdselslovens § 125, stk. 6, fører motorkøretøj under sådanne omstændigheder, at førerretten skal frakendes. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres, således at han frakendes retten til at føre motorkøretøj betinget med en prøvetid på 3 år fra endelige dom. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.