SØ- OG HANDELSRETTEN DOM afsagt den 6. juni 2019 Sag BS-1522/2016-SHR British American Tobacco Western Europe Commercial Trading Limited (advokat Thomas Ryhl) mod HDI-Gerling Verzekeringen N.V. (advok

§ 29, stk.

1. 2.1.3 Subsidiært har sagsøgte gjort gældende, at sagsøgers krav er forældet i medfør af forældelseslovens § 20, stk. 2, nr.
2. Hertil bemærker sagsøger følgende: 2.1.4 Forældelsesloven § 3, stk. 1, jf.

§ 29, stk.

1 2.1.4.1 Ifølge kendelsen i denne sag af den 10. november 2017 […] kan sagsøger rette direkte krav mod sagsøgte, jf.

§ 95, stk.

1. Her-ved er sagsøger indtrådt i Udenlandsk virksomhed 1's retsstilling mod sagsøgte, jf. f.eks. U2013.2785H. Dette er også anført i sagsøgtes duplik side 8 […]. Sagsøgers ret mod sagsøgte er derfor afledt af Udenlandsk virksomhed 1's ret mod sagsøgte i henhold til forsikringsaftalen, bilag 2 […]. 2.1.5 Afgørende for forældelse af sagsøgers krav er, om der var indtrådt foræl-delse på tidspunktet for denne sags anlæg den
2. oktober 2016 for Udenlandsk virksomhed 1's krav overfor sagsøgte på forsikringsdækning for Udenlandsk virksomhed 1's erstat-ningsansvar over for sagsøger. Om dette var tilfældet, skal derfor afgøres i henhold til hollandsk ret, herunder forsikringsbetingelserne i bilag
3. / 17 2.1.6 Sagsøgte har bevisbyrden for at bevise, at sagsøgers krav, afledt af Udenlandsk virksomhed 1's krav mod sagsøgte, skulle være forældet. Sagsøgte har ikke løftet bevisbyrden for, at der skulle være indtrådt forældelse mellem Udenlandsk virksomhed 1 og sagsøgte, da stævningen i denne sag blev indgivet. Således er det ikke be-vist, at sagsøgers krav mod sagsøgte i henhold til

§ 95, stk.

2, skulle være forældet. 2.1.7 Skulle retten finde, at de danske forældelsesregler, herunder forsikringsaf-taleloven § 29, skulle finde anvendelse, trods forsikringspolicens valg af hollandsk ret som den lov, der regulerer forsikringsforholdet mellem Udenlandsk virksomhed 1 og sagsøgte […], bestrides det, at der skulle være indtrådt forældel-se efter disse danske regler. Der henvises til

§ 29, stk.

5, idet det gøres gældende, at forældelsesfristen overfor sagsøgte er af-brudt i medfør af

§ 29, stk. 5, og/eller artikel 942, stk. 2, i kapitel 17 i den 7ende hollandske civile lovbog (Art. 7:942

§ 95, skal sagsøgte betale erstatningen direkte til sagsøger.

2.2.3 Mængden af godset 2.2.3.1 Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøger ikke har bevist, at der ved læsningen blev lastet 1.386 kartoner. Det bemærkes, at der blev lastet 1.386 Master Cases (kasser), jf. ovenfor. 2.2.3.2 Det bestrides, at sagsøger skulle have bevisbyrden for, at 1.386 kasser cigaretter blev lastet i den pågældende trailer, jf. CMR-loven § 11, stk. 2, og bl.a. U1979.191V. Der henvises til opgørelsen ovenfor i pkt. 1.4.

1. Det bemærkes, i øvrigt, at godset blev overtaget ubeskadiget og i fuldt an-tal, jf. CMR-fragtbrevet, jf. bilag 1 […]), og CMR-fragtbrevet vedlagt sur-vey-rapporten, jf. bilag 12 […], hvoraf det af rubrik 6 fremgår: ” I have accepted the goods undamaged and in full quantity” 2.2.4 Udenlandsk virksomhed 1's eventuelle ansvarsfrihed efter CMR-loven § 24, stk. 2 2.2.4.1 Sagsøgte har gjort gældende, at Udenlandsk virksomhed 1 er ansvarsfri i medfør af CMRloven § 24, stk.
2. 2.2.4.2 Det bestrides, at sagsøgte skulle have løftet bevisbyrden for, at Udenlandsk virksomhed 1 skulle være ansvarsfri efter CMR-loven § 24, stk. 2, bl.a. fordi det aktuelle tyveri ikke udgør en ansvarsfrihedsgrund, ligesom reglerne om køre- og hviletid heller ikke udgør en ansvarsfrihedsgrund. Det bestrides, at Udenlandsk virksomhed 1 ikke kunne have undgået tyveriet. 2.2.4.3 Det bestrides som ganske udokumenteret, at en reaktion fra CSM på alarmen ville have forhindret tyveriet. 2.2.5 Udenlandsk virksomhed 1's eventuelle ret til ansvarsbegrænsning efter CMR-loven § 29, stk. 2 2.2.5.1 Sagsøgte har gjort gældende, at Udenlandsk virksomhed 1's ansvar er begrænset efter CMRloven § 29, stk.
3. Dette bestrides: Udenlandsk virksomhed 1 handlede groft uagtsomt ved at foretage en parkering med tyveritækkeligt gods i modstrid med en klar instruks fra sagsøger. 2.2.5.2 Sagsøgte bestrider endvidere, at sagsøger kan støtte ret på rammeaftalen i bilag 6 […], retningslinjerne i denne Appendix 7, jf. bilag 7 […], samt retningslinjerne for brugen af pinkoder, idet Udenlandsk virksomhed 1 angiveligt ikke var bundet af disse aftaler og retningslinjer. 2.2.5.3 Sagsøger gør herover gældende, at sagsøger overfor sin udførende transportør, Udenlandsk virksomhed 1, naturligvis kan støtte ret på de instrukser om transpor-ternes udførsel, der er givet med bl.a. bilag 6, bilag 7 og bilag 8 […], samt retningslinjerne for brug af pinkoder i bl.a. bilag 18 […](”instrukserne, reg-lerne og retningslinjerne for udførslen af transporten”). / 19 2.2.5.4 Til støtte herfor gøres det principalt gældende, at instrukserne, reglerne og retningslinjerne for udførslen af transporten udgjorde en del af udbudsma-terialet, som Udenlandsk virksomhed 1 har accepteret, og derfor er bundet af, både overfor DHL som udbyder og sagsøger som opdragsgiver. 2.2.5.5 Subsidiært gøres det gældende, at DHL Supply Chain Transport alene formidlede en kontrakt mellem sagsøger og Udenlandsk virksomhed 1, hvorfor sagsøger kan støtte ret på instrukserne, reglerne og retningslinjerne for udførslen af transporten overfor sin leverandør, Udenlandsk virksomhed 1, og dermed sagsøgte. 2.2.5.6 Skulle retten afvise sagsøgers anbringender til støtte for, at sagsøger kan støtte ret på instrukserne, reglerne og retningslinjerne for udførslen af transporten overfor Udenlandsk virksomhed 1, og derfor sagsøgte, gøres det fortsat gæl-dende, at Udenlandsk virksomhed 1 handlede groft uagtsomt ved at gøre ophold på parkeringspladsen, hvorfra godset blev stjålet. I den forbindelse gøres det gæl-dende, at den viden, som Udenlandsk virksomhed 1 havde eller burde have haft i medfør af instrukserne, reglerne og retningslinjerne for udførslen af transporten, under alle omstændigheder skal tillægges betydning ved bedømmelsen af, om Udenlandsk virksomhed 1 har handlet groft uagtsomt. Selv med et overfladisk kend-skab til værditransporter, herunder transport af banderolerede cigaretter, må det stå klart, at der kræves forsigtighed og stor omhu ved valg af over-natningssted; at parkere i to døgn i træk på en ubevogtet rasteplads med en tyveritækkelig last til en værdi af mange millioner kroner strider mod sund fornuft. 2.2.6 Tabsopgørelse 2.2.7 […] 2.2.8 Det gøres gældende, at værdien af cigaretterne og stempelmærkerne på stedet (Pecs, Ungarn) og tidspunktet (september 2011) for overtagelse af ci-garetterne og stempelmærkerne til befordring tilsammen var kr. 5.060.348,
4. 2.3 Sagsøgers subsidiære påstand 2.3.1 Skulle retten komme frem til, at Udenlandsk virksomhed 1 er ansvarlige for bortkomsten efter CMR-loven § 24, stk. 1, men at Udenlandsk virksomhed 1 i forbindelse med tyveriet ikke handlede groft uagtsomt efter CMR-lovens § 37, gøres det til støtte for den subsidiære påstand gældende, at Udenlandsk virksomhed 1, såfremt virksomheden ik-ke var gået konkurs, ville være ansvarlig for at erstatte sagsøgers tab i medfør af CMR-loven § 29, stk. 1 og stk.
5. Erstatningsbeløbet efter CMR-lovens § 29, stk. 2, udgør modværdien i danske kroner af SDR 38.775,81 på betalingsdatoen, idet vægten på det bortkomne gods udgjorde 4.654,96 kg, jf. CMRfragtbrevet (bilag 1, […]) og pakkelisten (bilag 3, […]). Dette beløb ville Udenlandsk virksomhed 1, fratrukket den aftalte selvrisiko, kunne få er-stattet fra sagsøgte i medfør af forsikringsaftalen mellem Udenlandsk virksomhed 1 og sagsøgte. Eftersom sagsøger nu er indtrådt i Udenlandsk virksomhed 1's retsstilling mod sagsøgte, jf.

§ 95, gøres det gældende, at sagsøgte skal betale erstatningen direkte til sagsøger.

/ 20 …” For HDI-Gerling er der i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af

1. marts 2019, hvoraf fremgår bl.a.: ”… ANBRINGENDER
2. Sagen Denne sag drejer sig om, hvorvidt HDI-Gerling som forsikringsgiver for Udenlandsk virksomhed 1 (”Udenlandsk virksomhed 1”) er ansvarlig for BATs tab ved delvis bortkomst af en cigaretforsendelse under transport fra Ungarn til Danmark i september
3. […]
4. Sagen skal afgøres i henhold til dansk ret Det er dansk ret, der finder anvendelse i denne sag. Sø- og Handelsretten har i kendelse af
5. november 2017 fastslået, at sagen har sin tætteste forbindelse til Danmark. Realitetsbehandlingen er foregået i henhold til dansk ret. BAT har således ikke godtgjort at det er hollandsk ret, som skal finde anvendelse på hele (eller dele) af sagen. BAT kan ikke støtte ret på forsikringsaftalen for så vidt angår lovvalgs- og værnetingsklausulen, idet Sø- og Handelsretten netop har fundet, at denne bestemmelse ikke kan påberåbes overfor BAT. Såfremt man måtte finde, at hele eller dele af sagen skal afgøres i henhold til hol-landsk ret, vil det medføre, at HDI-Gerling også af denne grund skal frifindelses, idet der netop ikke er hjemmel til direkte krav. BAT har ganske enkelte ikke noget krav mod HDI-Gerling i henhold til hollandsk ret.
6. BATs krav er forældet BATs krav mod HDI-Gerling er forældet, hvorfor HDI-Gerling allerede af denne grund skal frifindes. […] 4.1 Manglende afbrydelse af forældelse Udenlandsk virksomhed 1 gik konkurs den
7. september
8. På dette tidspunkt opstod BATs eventuelle krav mod HDI-Gerling, jf. forsikrings-aftalelovens § 95, stk.
9. Forældelsesfristen overfor HDI-Gerling skal således regnes fra konkursen, den
10. september
11. / 21 BAT indgav først sin stævning mod HDI-Gerling den
12. oktober 2016, altså mere end tre år efter Udenlandsk virksomhed 1's konkurs, hvorfor kravet er forældet, jf. forældelseslo-vens § 3, stk. 1, jf.

s § 29, stk. 1. *** Ved konkurs opstår et krav – for skadelidtes vedkommende - direkte mod forsik-ringsselskabet i medfør af

s § 95, stk. 2. Før dette tidspunkt havde skadelidte således ikke mulighed for at rette et krav direkte mod forsik-ringsselskabet. Fra konkurstidspunktet må skadelidte således afbryde forældelsen over for forsikringsselskabet i henhold til forældelseslovens og

s regler her-om. Skadelidte kan ikke fra konkurstidspunktet og frem påberåbe sig en eventuel sus-pension af forældelsen, som måtte eksistere forud for konkursen. Der henvises til UfR.2017.1787 H, som behandles nedenfor under afsnit 3.1.

1. *** BAT-selskaberne havde således fra konkursdagen den
2. september 2012 mulig-hed for at inddrage forsikringsselskabet i sagen. BAT valgte imidlertid først at ind-drage HDI-Gerling ved stævningen den
3. oktober 2016, og således for sent, jf. forældelseslovens § 3, stk.1, jf.

s § 29, stk.

1. BAT-selskabernes sagsanlæg mod Exel Europe Limited (”Exel”) og Udenlandsk virksomhed 1 i England den
2. september 2011 kan ikke anses for en fristafbrydelse overfor HDI-Gerling i henhold til forældelseslovens § 16, stk. 1, idet den engelske sag netop ale-ne angår følgende sagsøgte: Name and address of Defendant receiving this claim form

s § 29, stk. 4, medfører ikke, at kravet fortsat består. Tværtimod. Det fremgår af

s § 29, stk. 4, at en skadelidt, som indtræder i en forsikringstagers ret imod forsikringsselskabet, jf.

s § 95, opnår et ”ekstra år” til at rette krav mod forsikringsselskabet, inden kravet foræl-des, såfremt skadelidte indtræder inden forældelsesfristens udløb. / 22 Så selv hvis man indrømmede BAT et yderligere år fra BATs indtræden i Udenlandsk virksomhed 1's ret, vil det fortsat betyde, at kravet er forældet. 4.1.2

s § 29, stk. 5

s § 29, stk. 5, finder ikke anvendelse på denne situation. Følgende fremgår af

s § 29, stk. 5: ” Er en skade inden forældelsesfristens udløb anmeldt til selskabet, indtræder forældelse af krav, som skaden giver anledning til, tidligst 1 år efter selskabets meddelelse om, at det helt eller delvis afviser kravet. Hvis selskabet anerkender, at der foreligger en dækningsberettiget skade, men anmoder om yderligere oplysninger med henblik på opgørelse af kravets størrelse, indtræder forældelse 3 år efter selskabets meddelelse herom” .

s § 29, stk. 5, finder kun anvendelse på forholdet mellem forsikringsselskabet og skadelidte samt direkte krav, hvor dette er hjemlet, mod forsikringsselskabet. Der henvises til præmisserne i Højesterets dom af

1. januar 2017 (optrykt i UfR 2018.1506 H): Det er i forarbejderne til § 29, stk. 1, anført, at udtrykket ”krav i anledning af forsikringsaftalen” omfatter alle krav, der vedrører eller udspringer af aftalen. De krav, der sigtes til, må efter sammenhængen være krav, der angår forholdet mellem forsikringstager og forsikringsselskabet. Det fremgår herudover af forarbejderne, at § 29, stk. 1 og 5, er udvidet til tillige at omfatte den situation, hvor forsikringsselskabet i kraft af lovgivningen - f.eks. færdselslovens § 108, stk. 1 - hæfter umiddelbart over for skadelidte , jf. herved også Højesterets dom af
2. september 2015 (UfR 2016.133/2). Forarbejderne må forstås således, at udvidelsen ikke går længere end til denne situation og således alene omfatter de tilfælde, hvor forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte eller den, der er indtrådt i skadelidtes retsstilling over for selskabet. Denne forståelse støttes også af sammenhængen med den tidligere gældende bestemmelse i § 29, stk.
3. [min understregning] Højesteret finder på denne baggrund, at

s § 29, stk. 5, ikke kan udstrækkes til også at omfatte en situation som den foreliggende, hvor ansvarsforsikringsselskabet ikke i kraft af lovgivningen hæfter umiddelbart over for skadelidte BAT fik først et krav mod HDI-Gerling på tidspunktet for Udenlandsk virksomhed 1's konkurs og havde således ikke forinden noget direkte krav mod forsikringsselskabet.

s § 95, stk. 2, blev først relevant og kom i spil på det tids-punkt, hvor Udenlandsk virksomhed 1 gik konkurs. Bestemmelsen finder således ikke anvendelse på denne situation og kan ikke påberåbes af BAT. BAT har fremlagt en mail fra den tidligere direktør i Udenlandsk virksomhed 1 til en medarbejder hos BAT, hvor den tidligere direktør anfører, at Udenlandsk virksomhed 1 har været i kontakt med forsikringsselskabet. Det bestrides, at e-mailen dokumenterer, at forældelsesfristen er afbrudt. / 23 Selv hvis man måtte lægge til grund, at Udenlandsk virksomhed 1 har anmeldt kravet til HDIGer-ling afbryder dette ikke forældelsen for BATs vedkommende, idet BAT selv, da de indtrådte i Udenlandsk virksomhed 1's krav, skulle have reageret i sagen. Det gjorde de ikke. Der henvises til UfR.2017.1787 H, hvor en kommunes regreskrav mod skadevol-ders forsikringsselskab i anledning af udbetalte sygedagpenge var forældet. I den sag havde en kommune udbetalt sygedagpenge til en skadelidt, som var fal-det på en isglat vej. Kommunen fik således efter udbetalingen et regreskrav mod skadevolders forsikringsselskab. Det var først på dette tidspunkt, hvor kommunen indtrådte, at kommunen fik et krav mod S. Følgende fremgår af Højesterets præmisser: ” Højesteret finder, at det efter kommunens indtræden i S’ krav var op til kommunen selv at forfølge kravet mod forsikringsselskabet og herunder eventuelt afbryde eller opnå suspension af forældelsesfristen. De forhandlinger, der fra efteråret 2012 blev ført mellem S og forsikringsselskabet om bl.a. størrelsen af den erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der tilkom hende, angik ikke kommunen. På den baggrund er udlø-bet af forældelsesfristen for kommunens regreskrav ikke udskudt efter forældelseslo-vens § 21, stk. 5.” Højesteret har således fastslået, at den part, som indtræder i et krav, selv må reage-re, hvis vedkommende part ønsker at gøre et krav gældende, og det er irrelevant, hvad de oprindelige parter forinden måtte have gjort eller ikke gjort. Selv for det tilfælde, at retten mod forventning måtte finde, at BAT kan påberåbe sig

s § 29, stk. 5, vil det under alle omstændigheder medføre, at BAT pr. konkursdatoen skulle have rettet sit krav mod forsikringen. Det har BAT ikke gjort. Der henvises til U.2017.1787 H. *** Det bestrides og er udokumenteret, at forældelsen ville være afbrudt i Holland. Forældelsesfristen er tre år i Holland. Det forholder sig endvidere sådan, at det slet ikke er muligt for tredjeparter at rette et direkte krav efter hollandsk ret. Såfremt sagen derfor måtte skulle afgøres efter hollandsk ret ville dette medføre, at HDI-Gerling skal frifindes. 4.2 Sagsanlæg i England ville aldrig føre til realitetsbehandling Selv hvis retten som udgangspunkt måtte komme frem til, at fristen er afbrudt, jf. forældelseslovens § 16, stk. 1, er kravet fortsat forældet, da det var åbenbart, at et sagsanlæg i England ikke kunne føre til realitetsbehandling af sagen i England – mod forsikringsselskabet, jf. forældelseslovens § 20, stk. 2, nr.

1. Selv for det tilfælde, at retten måtte finde, at der var tale om egentlige realitetsfor-handlinger i England, med-fører det alene, at sagsanlægget alene afbrød fristen indtil den
2. marts 2012, hvor High Court (
3. instans) afviste at behandle det mate-rielle krav. Da kravet mod Udenlandsk virksomhed 1 på alle måder er forældet, har BAT allerede af denne grund ikke noget krav mod HDI-Gerling, og HDI-Gerling skal således frifindes. / 24
4. Udenlandsk virksomhed 1 er ansvarsfri Udenlandsk virksomhed 1 er som udførende fragtfører ansvarsfri. 5.1 Det er ikke bevist, at der skete et tyveri BAT har ikke løftet sin bevisbyrde for, at 756 kartoner er bortkommet ved tyveri. Continental Security Management valgte ikke at reagere på aktiveringen af bevægelsessensorerne, hvilket må betyde, at de ikke anså det som et tyveri. Continental Security Management har i øvrigt afvist at oplyse HDI-Gerling om sagen. BAT er gentagne gange blevet anmodet om at fremlægge politirapporten, forkla-ringer fra politiet mv., som nemt ville kunne godtgøre, hvad der var sket i septem-ber 2011 og omfanget af et eventuelt tyveri. Det fremgår af BATs eget interne notat om situationen, at BAT ville fremsende po-litirapporten til de ungarske myndigheder, hvorfor det ikke burde have været no-get problem ligeledes at fremlægge politirapporten i denne sag. Anmeldelsesblanketten kan naturligvis ikke i sig selv anses som dokumentation for, at der rent faktisk skete et tyveri, hvor og i hvilket omfang. Det forhold at politiet har destrueret deres sag i 2016 er ikke undskyldeligt for BAT, idet man netop anlagde retssag i England allerede i 2011, og således allerede på dette tidspunkt burde have sikret sig bevis for sit påståede krav. Det er ligeledes ikke tilstrækkeligt, at man først i september 2018, og efter gentagende op-fordrin-ger fra sagsøger til at fremlægge politirapporten, anmoder politiet om aktindsigt i sagen. Faktum er også, at der aldrig er nogen, som er blevet dømt for tyveri af de omtalte cigaretter. 5.2 Såfremt der skete et tyveri, kan dette ikke bebrejdes Udenlandsk virksomhed 1 Såfremt retten måtte finde det bevist, at 756 kartoner cigaretter bortkom ved tyveri, fastholdes det, at godset bortkom ved forhold, som Udenlandsk virksomhed 1 ikke kunne undgå, og hvis følger Udenlandsk virksomhed 1 ikke kunne afværge. Derfor er Udenlandsk virksomhed 1 som udførende fragtfører ansvarsfri i medfør af CMR-lovens § 24, stk.
5. 5.2.1 Det kontraktuelle grundlag Der er ikke forhold eller aftaler i sagen, som understøtter, at Udenlandsk virksomhed 1 er ansvarlig. Der er ikke indgået nogen kontrakt mellem nogen af BAT-selskaberne og Udenlandsk virksomhed
6. Det følger da også klart af de engelske afgørelser, at der ikke var noget kontraktgrundlag mellem BAT og Udenlandsk virksomhed
7. BAT indgik sine rammeaftaler med Exel. Udenlandsk virksomhed 1 indgik sine aftaler med DHL. BAT er slet ikke part i denne aftale. BAT kan således ikke støtte ret på ”Carrier Rate Agreement” samt den tilhørende sikkerhedsmanual, idet der er tale om en aftale, som er indgået mellem Udenlandsk virksomhed 1 og DHL. / 25 5.2.2 Sikkerhedssystemet Den af Udenlandsk virksomhed 1 benyttede trailer var en ”security trailer ” udstyret med et såkaldt ”trans safety lock system ”. Traileren blev under transporten satellitovervåget af Continental Security Manage-ment GmbH (“Continental Security Management”) i München. Grundet køre- og hviletidsreglerne kunne de tre chauffører fra Udenlandsk virksomhed 1 ikke nå leveringsstedet inden weekenden den 17.-
8. september
9. Chaufførerne var så-ledes lovgivningsmæssigt forpligtet til at gøre ophold over weekenden, førend de kunne komme frem til leveringsstedet. Chaufførerne fra Udenlandsk virksomhed 1 besluttede der-for at gøre ophold på Scandinavian Transport Center ved E47 nær Køge. Udenlandsk virksomhed 1-chaufførerne anså det ikke for problematisk, idet der er tale om et
10. klasses transportcenter, og de var betrygget af, at deres last var monitoreret af Con-tinental Security Management. Det fremgår da også af BATs egne sikkerhedsforskrifter, at chaufførerne så vidt muligt skal parkere på et sikkert område ved en BAT-fabrik ”if possible” . Det bety-der således også, at det er accepteret, at chaufførerne parkerer på et andet sikkert område, hvis det ikke er muligt at komme frem til en BAT-fabrik. Under opholdet, nærmere bestemt den
11. september 2011 klokken 02.56, aktivere-des angiveligt en ”motion alarm” i traileren. Selvom Continental Security Manage-ment modtog denne alarm, reagerede de af uvisse årsager ikke herpå. Dette er belyst i BATs egen statusrapport af
12. september 2011: ” CSM received a motion alarm from inside the container and because there was no door open alarm or accompanying light alarm they concluded that it was a false alarm. This was a bad decision and they have been instructed for the future to treat all alarms as the real thing and reach accordingly by as a very minimum calling the driver.” At Continental Security Management forsømte at reagere på alarmen, kan ikke be-brejdes Udenlandsk virksomhed 1 eller den enkelte chauffør. Continental Security Management levede således langt fra op til sine forpligtelser. Det sikkerhedsfirma, som BAT havde engageret, og som skulle passe på godset, valgte helt bevidst at ignorere alarmen. Sikkerhedsvirksomheden forsøgte ikke en-gang at ringe til chaufføren. Tyveriet skyldes således ikke forhold hos Udenlandsk virksomhed 1, hvorfor Udenlandsk virksomhed 1 er ansvars-fri efter CMR-lovens § 24, stk.
14. Et eventuelt ansvar kan begrænses Såfremt Sø- og Handelsretten måtte finde, at Udenlandsk virksomhed 1 var ansvarlig for godsets delvise bortkomst, så er dette ansvar begrænset i medfør af CMR-lovens § 29, stk.
15. / 26 6.1 Udenlandsk virksomhed 1 har ikke handlet groft uagtsomt Udenlandsk virksomhed 1 har ikke handlet groft uagtsomt, jf. CMR-lovens § 37, hvorfor ansvaret således kan begrænses. BAT lægger hovedsageligt vægt på, at Udenlandsk virksomhed 1 skulle have kørt videre til Søborg, idet der var vagter, hegn og overvågningskameraer. Chaufførerne parkerede som bekendt på Scandinavian Transport Center i Køge, som er et af Danmarks største transportcentre, hvor der netop er overvågning, mange mennesker og aktivitet. Det er et ganske sædvanligt sted at gøre ophold for chauffører, også med tyveritækkelige varer. Der er således ikke noget at bebrejde Udenlandsk virksomhed 1 i forhold til opholdet på Scandinavian Transport Center. Derimod er der en del at kritisere Continental Security Management for. Traileren var satellitovervåget og der var installeret alarmer. Da disse aktiveres, vælger Con-tinental Security Management ikke at gøre noget. Det er uagtet, at de er blevet en-gageret for at sikre og opretholde sikkerheden. BAT forsøger så på alle mulige må-der at kritisere Udenlandsk virksomhed 1 for ikke at overholde diverse forskrifter, men det ændrer ikke på, at det er Continental Security Management, som forsætligt vælger ikke at reagere, da en alarm udløses. Det er således noget formalistisk at argumentere for, at Udenlandsk virksomhed 1 har handlet groft uagtsomt ved at parkere på et af nordens største transportcentre, når den reelle grund til, at tyveriet nogen sinde kunne ske, påhviler en anden part, en part, som BAT selv har ønsket skulle sørge for sikkerheden. Herudover er samtlige BATs argumenter i relation til Udenlandsk virksomhed 1's påståede grove uagtsomhed ganske udokumenterede: - Det er udokumenteret, at Udenlandsk virksomhed 1 havde fået sikkerhedsinstrukser om parkeringsforhold i Danmark. Mailen som BAT har fremlagt som doku-mentation herfor13, er alene en e-mail fra en DHL-medarbejder og har kun informerende karakter. Ligesom mailen med vedhæftningen ”WRD-1407” bare blev sendt Bcc til en række kontaktpersoner fra forskellige selskaber. En medarbejder hos Udenlandsk virksomhed 1, som var Bcc på mailen, kan således ikke på den baggrund antages at være pålagt en direkte sikkerhedsinstruks i for-hold til parkeringsforhold. - Det er udokumenteret, at der er årsagsforbindelse mellem de påståede overtrædelser af sikkerhedsinstrukser og den indtrufne skade. Det er udokumenteret, hvilken betydning chaufførens ansættelsesvarighed har, samt ansættelsesvarighedens betydning for chaufførens kendskab til sikkerhedsforskrifterne. Det er udokumenteret, at Udenlandsk virksomhed 1's medarbejdere kunne være meddelag-tige i bortkomsten af cigaretterne. Det er udokumenteret, at Udenlandsk virksomhed 1 skulle have handlet i strid med gæl-dende sikkerhedsforskrifter i forbindelse med pin-kodeadgang til de be-nyttede trailere. - - Samtlige disse forhold er således udokumenterede og bestrides i øvrigt også. Det kan således lægges til grund, at Udenlandsk virksomhed 1 ikke har handlet groft uagtsomt. An-svaret kan således begrænses, jf. CMR-lovens § 29, stk.
16. / 27 6.2 Ansvarsbegrænsningen Da Udenlandsk virksomhed 1 ikke har handlet groft uagtsomt, skal der – såfremt retten finder, at Udenlandsk virksomhed 1 er ansvarlig - ske en begrænsning af et eventuelt erstatningskrav, jf. CMR-lovens § 29, stk.
17. Det bestrides, at begrænsningssummen er SDR 38.775,
18. Der er ikke nogen dokumentation for antallet, herunder vægten på modtagelses-stedet, andet end en rapport, som er udarbejdet af BATs egne folk. Det havde været nærliggende at have fået foretaget en uvildig undersøgelse på skadesstedet, eller så snart det stod klart, at godset var bortkommet. BAT vælger i stedet kun at sætte sine egne medarbejdere i gang. Hertil bemærkes, at der netop ikke er fremlagt en politirapport i sagen, som ellers også kunne have belyst, hvor meget der var bortkommet. Ved beregningen af den samlede ansvarsbegrænsning skal udgifter til stempel-mærker medtages i summen af det beløb, som kan ansvarsbegrænses, idet stempel-mærkerne var en del af godsets værdi, jf. CMR-lo-vens § 29, stk.
19. Det væsentlige er i den forbindelse, at stempelmærkerne allerede var påsat cigaret-pakkerne ved afsendelse fra Ungarn, hvorfor det var en del af godset og dets vær-di. Det er således ikke omfattet af CMR-lo-vens § 29, stk. 3, som netop kun vedrø-rer særskilte afgifter, som pålægges af myndighederne. Såfremt retten således finder det godtgjort, at begrænsningssummen er SDR 38.775,80, er det væsentligt, at stempelmærkerne er inkluderet i godsets værdi.
20. Tabet Såfremt retten finder, at tabet skal opgøres i henhold til CMR-lovens § 29, stk. 1, har Udenlandsk virksomhed 1 følgende bemærkninger til tabsopgørelsen: Tabet bestrides fuldt ud og er udokumenteret. 7.1 Stempelmærker og tobaksafgift Størstedelen af kravet vedrører betaling af danske stempelmærker, som er angivet til 3.732.068 kr. BAT har aldrig fremlagt dokumentation for betaling af stempelmærkerne. Dette er til trods for, at HDI-Gerling gentagne gange har gjort opmærksom på, at der ikke er dokumentation for betaling af tobaksafgifter. BAT har fremlagt nogle bestillinger og indkøbsordrer på stempelmærker, men dis-se dokumenterer netop ikke, at der rent faktisk er betalt dansk tobaksafgift. Derud-over stemmer summen angivet på disse ordrer ikke overens med det antal stem-pelmærker, som BAT kræver erstatning for. Der er alene fremlagt ordrer for hen-holdsvis 50.608.920 kr. og 48.641.820 kr. / 28 BAT har fremlagt nogle bankkontoudtog. Disse dokumenterer imidlertid ikke, at myndighederne har mod-taget betaling for afgifter, eller hvilke afgifter der er tale om. Det er ganske uklart, hvad beløbene vedrører og til hvem der betales. Afgifter på cigaretter afhænger af, hvilket cigaretmærke der er tale om. Da det ikke er dokumenteret, hvor mange cigaretter af hvert mærke som er bortkommet, med-fører dette også, at det ikke er dokumenteret, hvor stor den samlede tobaksafgift er i forhold til de bortkomne cigaretter. 7.2 Værdien af cigaretterne Den resterende del af tabet på 292.365,70 kr. vedrører bruttoværdien af de stjålne cigaretter. BAT har til dokumentation for dette tab alene fremlagt packing list og proformafaktura samt en uspecificeret liste. Derudover fremgår der ikke nogen do-kumentation for om-konverteringen fra EUR til DKK. BAT har ikke fremlagt bevis for markedsværdien af cigaretterne på stedet og tids-punktet for overdragelsen til befordring. Udenlandsk virksomhed 1 bestrider, at grossistprisen kan lægges til grund som markedsværdien. BAT har fremlagt en uspecificeret oversigt, som ikke kan tjene som dokumentation. Det er uklart, hvem der har udarbejdet oversigten og hvor tallene stammer fra. BAT har heller ikke dokumenteret fordelingen af tabet på de to cigarettyper, LA Menthol og LA Red. Priserne for de respektive mærker er ikke ens. BAT har oplyst fordelingen mellem de to mærker, men denne fordeling er der ikke dokumentation for, andet end BATs egen interne rapport. Ved udmålingen af erstatningen skal der ske fradrag af selvrisikoen under forsik-ringspolicen. Det skyldes det forhold, at BATs eventuelle krav mod HDI-Gerling er afledt af Udenlandsk virksomhed 1's ret overfor HDI-Gerling. BAT kan således ikke opnå bedre ret overfor HDIGerling end Udenlandsk virksomhed 1 havde. Der skal således fratrækkes EUR 500,00 fra en eventuel erstatning. 7.3 Renter Renter af et eventuelt erstatningsbeløb påløber efter bestemmelserne i CMR-lovens § 35, stk.
21. …” Rettens begrundelse og resultat Sø- og Handelsretten bemærker indledningsvist, at retten ved kendelse af
22. november 2017 fandt, at sagen havde sin nærmeste tilknytning til Danmark, og at dansk ret skulle finde anvendelse ved afgørelsen af, om der kunne anlægges sag mod HDI-Gerling i Danmark. Retten fandt herefter, at der var værneting for sagen i Danmark, idet der ikke kunne lægges vægt på den værnetingsaftale, der var indgået mellem HDI-Gerling og Udenlandsk virksomhed
23. Retten finder på baggrund af ovennævnte kendelse, at den resterende del af sa-gen ligeledes må afgøres efter dansk ret, herunder afgørelsen om forældelse. / 29 Efter forældelseslovens § 3 er forældelsesfristen 3 år. Det fremgår af lovens § 3, stk. 2, at hvis fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. Det fremgår af forældelseslovens § 16, stk. 1 og 2, at forældelsen afbrydes, når fordringshaveren foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik på bl.a. at erhverve dom ved indlevering af stævning eller betalingspåkrav til retten. Det fremgår af

s § 29, stk. 1, at krav i anledning af forsikringsaftalen forældes efter reglerne i forældelsesloven, jf. dog

s § 29, stk. 2-

1. Retten finder det på baggrund af sagens oplysninger godtgjort, at der skete ty-veri af 756 kartoner cigaretter den
2. september 2011 under ophold på Scandi-navian Transit Center nær Køge. Retten finder det ligeledes godtgjort, at British American Tobacco umiddelbart herefter rettede henvendelse til Udenlandsk virksomhed 1 med anmodning om erstatning, hvil-ket fremgår af e-mail af
3. september 2011 fra Person 3 fra Udenlandsk virksomhed
4. Det fremgår herudover af denne e-mail, at Udenlandsk virksomhed 1 efter modtagelsen af hen-vendelsen fra British American Tobacco havde underrettet Udenlandsk virksomhed 1's forsik-ringsselskab HDI-Gerling om kravet. British American Tobacco anlagde sag mod Udenlandsk virksomhed 1 og Exel Europe Limited den
5. september 2011 ved High Court of Justice i England. High Court of Justice afviste ved dom af
6. marts 2012 at behandle sagen. Court of Appeals ændrede ved dom af
7. oktober 2013 afgørelsen fra High Court of Justice, inden sagen endeligt blev afvist ved dom af
8. oktober 2015 fra Supreme Court, fordi der ikke var værneting for sagen i England. Retten lægger på baggrund af de foreliggende oplysninger til grund, at HDIGerling ikke på noget tidspunkt blev inddraget i sagen i England, ligesom de heller ikke blev skriftligt underrettet om forfølgningen og opfordret til at vare-tage deres interesser under sagen i henhold til forældelseslovens § 22, stk.
9. Udenlandsk virksomhed 1 gik konkurs den
10. september
11. Det fremgår af

s § 95, stk. 2, at den skadelidte indtræder i den sikredes ret imod selskabet, hvis skadelidtes krav på erstatning er omfattet af bl.a. sikredes konkurs. I det omfang skadelidtes krav ikke er blevet dækket, kan det fulde krav på erstatning rettes mod selskabet. / 30 Det fremgår bl.a. af forarbejderne til § 95, stk. 2, (Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsaftaler, lov om erstatningsansvar og lov om kreditaftaler, 2002/1 LSF 169), at det med bestemmelsen udtrykkeligt skulle fremgå af loven, at skadelidte i overensstemmelse med retspraksis i tilfælde af skadevolderens konkurs har et direkte krav mod skadevolderens ansvarsforsikringsselskab. Skadelidte indtræder i sikredes ret imod selskabet. Dette indebærer bl.a., at forsikringsselskabet også i tilfælde af skadevolderens konkurs kan gøre de samme indsigelser gældende over for skadelidte som over for skadevolderen/sikrede. British American Tobacco har overordnet vedrørende dansk ret henvist til, at forældelsen i forhold til HDI-Gerling allerede blev afbrudt, da Udenlandsk virksomhed 1 under-rettede HDI-Gerling om kravet umiddelbart efter tyveriet, idet British American Tobacco efter indtrædelsen i Udenlandsk virksomhed 1's ret mod HDI-Gerling tillige kan støtte ret på Udenlandsk virksomhed 1's anmeldelse af skaden til HDI-Gerling. Det følger af

s § 29, stk. 5, at hvis en skade inden forældelsesfristens udløb er anmeldt til selskabet, indtræder forældelse af krav, som skaden giver anledning til, tidligst 1 år efter selskabets meddelelse om, at det helt eller delvist afviser kravet. Det fremgår bl.a. af forarbejderne til § 29, stk. 5, (LFF 2007-02-28 nr. 166, Ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v.), at det foreslås, at forældelsesfristen for så vidt angår krav mod et forsikringsselskab afbrydes foreløbigt allerede på det tidspunkt, hvor skaden, der ligger til grund for kravet, anmeldes til forsikringsselskabet. Det afgørende tidspunkt er tids-punktet, hvor anmeldelsen er kommet frem til selskabet. Der er tale om en ud-videlse af adgangen til at afbryde forældelsen foreløbigt i forhold til den på da-værende tidspunkt foreslåede nye forældelseslovs generelle regler om foreløbig afbrydelse. Højesteret har bl.a. i dom af 23. januar 2018, som er refereret i UfR 2018.1506 H, udtalt sig nærmere om rækkevidden af bestemmelsen. Højesteret bemærkede, at under henvisning til, at

som udgangspunkt tager sigte på at regulere forholdet mellem forsikringstager og forsikringsselskab, må § 29, stk. 5, forstås således, at bestemmelsen, medmindre der er holdepunkter for an-det, alene angår forholdet mellem forsikringstager og forsikringsselskabet. Højesteret fandt på den baggrund, at der ikke var grundlag for at udstrække § 29, stk. 5, til også at omfatte en situation, hvor en kommune, som havde et re-greskrav overfor et ansvarsforsikringsselskab på baggrund af udbetalte syge-dagpenge til en skadelidt, kunne påberåbe sig bestemmelsen. / 31 British American Tobacco indtrådte den 18. september 2012 i Udenlandsk virksomhed 1's ret mod HDI-Gerling i henhold til

s § 95, stk.

1. Retten finder, at British American Tobacco hermed indtrådte i Udenlandsk virksomhed 1's krav mod HDI-Gerling på de vilkår, der var aftalt mellem dem. Det vil sige, at forældelsesfristen for British American Tobaccos krav mod HDIGerling løb allerede fra skadens indtræden den
2. september 2011, uanset om British American Tobacco på dette tidspunkt var klar over sit krav. Udgangspunktet er herefter, at forældelsesfristen for British American Tobaccos krav mod HDI-Gerling udløb den
3. september 2014, jf. hertil UfR 2017.1787 H. Det var således fra indtrædelsestidspunktet op til British American Tobacco selv at forfølge kravet mod HDI-Gerling, herunder at afbryde eller opnå sus-pension af forældelsesfristen. Retten finder således, at der hverken i ordlyden af

s § 29, stk. 5, eller § 95, stk. 2, eller i forarbejderne hertil er støtte for at kunne antage, at British American Tobacco kan støtte ret på Udenlandsk virksomhed 1's anmeldelse af skaden til HDI-Gerling, uanset at British American Tobacco er indtrådt i Udenlandsk virksomhed 1's ret mod forsikringsselskabet. Retten finder på den baggrund, at forældelsen ikke har været suspenderet eller afbrudt over for HDI-Gerling ved det ovenfor beskrevne sagsforløb før, at Bri-tish American Tobacco indgav stævning til Sø- og Handelsretten den

1. okto-ber
2. British American Tobaccos krav mod HDI-Gerling er derfor forældet. HDI-Gerling frifindes herefter. Efter sagens udfald skal British American Tobacco betale sagsomkostninger til HDI-Gerling med 225.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inklusiv moms, idet det er oplyst, at HDI-Gerling ikke er momsregistreret. Der er ved fastsættelsen af beløbet udover sagens resultat lagt vægt på sagens værdi, om-fang og forløb, herunder at spørgsmålet om værneting i medfør af retspleje-lovens § 253 har været udskilt til særskilt mundtlig forhandling. HDI-Gerling har gjort gældende, at der endvidere skal tillægges dem sagsomkostninger for så vidt angår de 3 medsagsøgere House of Prince A/S, BAT Pecsi Dohanygyar Kft. og B.A.T (U.K and Export) Ltd., som var en del af det oprindelige sagsanlæg. / 32 Retten finder ikke grundlag for at fastsætte særskilt sagsomkostningsbeløb vedrørende disse oprindelige sagsøgere, idet deres oprindelige deltagelse i sagen ikke kan anses for at have medført yderligere udgifter for HDI-Gerling. THI KENDES FOR RET: HDI-Gerling Verzekeringen N.V. frifindes. British American Tobacco Western Europe Commercial Trading Limited skal inden 14 dage betale 225.000 kr. i sagsomkostninger til HDI-Gerling Verzekeringen N.V. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / /