ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 11. april 2022 Sag BS-14103/2020-OLR (6. afdeling) Sagsøger (advokat Knud Foldschack, besk.) mod Udlændinge- og Integrationsministeriet (advokat Søren Horsbøl Jensen) Lan

§ 114j, stk.

1. Se vedlagte telefonnotat af
2. oktober 2019 i e-mailformat. Det bemærkes, at det fremgår af ovennævnte notat, der er dateret
3. november 2019, at Statsadvokaten samme dag havde vurderet, at Sagsøger vil kunne sigtes for overtrædelse at straffelovens §

§ 114j, stk.

1. Statsadvokatens vurdering er beklageligt anført med forkert da-to, idet vurderingen er foretaget den
2. oktober 2019, som overfor an-ført. Der henvises til Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om Forelæggelse og Indberetning mv., punkt 3.3.1., om forelæggelse af sager om straffe-lovens kapitel 12 og 13.” I det af Politiets Efterretningstjeneste udarbejdede notat af
3. november 2019, og som sidenhen blev sendt til Sagsøger via e-Boks i forbindelse med en parts-høring, er anført bl.a.: ” Notat om den danske statsborger Sagsøger, der tillige er statsbor-ger i Marokko …
4. Oplysninger om Sagsøger Medie 1 bragte den
5. marts 2019 en artikel “Overskrift 1” , hvoraf det fremgår, at journalisterne har interviewet en 30-årig dansk/marokkansk kvinde, som på tidspunktet for interviewet opholdt sig i en kurdisk lejr i det nordøstlige Syrien. Kvinden kaldes i artiklen “Navn 1” . Det fremgår af artiklen, at kvinden er født i Marokko, men er vokset op på Frederiksberg. Kvinden har dobbelt statsborgerskab, og hun blev i foråret 2014 gift med dansk-kurderen Person
6. Parret rejste i ef-teråret samme år på pilgrimsrejse til Mekka i Saudi-Arabien. Det fremgår endvidere af artiklen, at “Navn 1 og Person 2 tog til Syrien, hvor de ankom til kalifatets hovedstad Raqqa. Parret rejste til Istanbul og derfra videre til byen Gaziantep og over grænsen til Syrien, hvor Islamisk Stat dengang havde sine grænsevagter. Parret blev derfra sendt videre til Raqqa. Det beskrives i artiklen, at Person 2 blev dræbt under et ameri-kansk luftangreb den
7. december 2015, og at “Navn 1” opholdt sig i Raqqa indtil sommeren
8. Det beskrives endvidere, at “Navn 1” — 10 efter Person 2's død – giftede sig med en afghansk kriger, som på tidspunktet for artiklen var tilbageholdt i et kurdisk fængsel. “Navn 1” har til journalisterne bla. udtalt følgende: - “Jeg blev angrebet to gange i Danmark, fordi jeg går klædt som jeg gør. Hernede er jeg ikke blevet angrebet en eneste gang – kun med raketter og bomber – men det var ikke personligt” . - “Jeg fandt min feminine side i Raqqa. I Danmark kørte jeg bil selv og studerede, men du kan ikke være feminin i Danmark. I Raqqa fandt jeg min plads som kone, mor, kvinde og søster. Jeg følte mig virkelig beskyttet. Vi kommer aldrig til at føle den samme frihed som i kalifa-tet” . - “Hvis jeg kommer tilbage til Danmark og får en dom, så tager de mit statsborgerskab fra mig og sender mig til Marokko. Og så skal jeg igennem hele processen igen. Så jeg ved det ikke, kan jeg tage direkte til Marokko og få det overstået, I Marokko kan de sætte dig under jorden, og så er du glemt. Det er PET’s vurdering, at “Navn 1” er identisk med Sagsøger. Dette støttes af, at det fremgår af CPR-registeret, at Sagsøger og Person 2 fra
9. november 2013 til marts 2014 var tilmeldt på adressen Adresse 2 i København Derudover har de tyrkiske myndigheder den
10. april 2019 oplyst, at Sagsøger og Person 2 indrejste i Tyrkiet den
11. juni 2014 via Istanbul Atatürk lufthavn og udrejste igen den
12. juni
13. De indrejste igen i Tyrkiet den
14. december
15. De tyrkiske myndig-heder har ingen oplysninger om udrejse. Om Sagsøgers ophold i Syrien, herunder i Raqqa kan der henvises til nedenstående oplysninger. Politiet har den
16. april 2019 modtaget oplysninger fra en kilde om, at Person 2's kone, Person 3, efter Person 2's død havde boet alene i parrets fælles hus. Person 3 var efter IS’ overtagelse af huset flyttet til en lejr for enker og kvindelige ji-hadister. Person 3 var senere blevet gift med et afghansk ISmedlem. Det er PET’s vurdering, at Person 3 er identisk med Sagsøger. Statsadvokaten i København har d.d. vurderet, at Sagsøger vil kun-ne sigtes for overtrædelse at straffelovens §

§ 114j, stk.

1. 2.
2. Oplysninger om Person 2 Person 2, cpr. nr. …, er født i Irak. 11 PET er bekendt med, at Person 2, inden han udrejste til Syrien, var i kontakt med Person 4, der i 2007 blev idømt 7 års fængsel i Glostrup-sagen, for at være en del af en bevæbnet terrorcelle, som sandsynligvis havde planer om at angribe de lande, som havde styrker i Irak og Afghanistan. PET vurderer, at Person 2 var aktiv i facilitering af mate-riale fra Tyrkiet til Syrien sammen med Person
3. …
4. Vurdering … PET vurderer, at Sagsøger har udvist en handlemåde, som er til al-vorlig skade for landets vitale interesser. PET vurderer, at Sagsøger indrejste i Syrien i december 2014, hvor hun og Person 2 tilsluttede sig IS. Det er PET’s vurdering, at Sagsøger ikke i kalifatet har bidraget i kamphandlinger, men at Sagsøger har udøvet aktiviteter, som har bidraget med at opretholde og konsolidere IS’ position i området, lige-som hun i offentlige medier har udtrykt opbakning til kalifatet.” Ud over ovennævnte notat af
5. november 2019 fra Politiets Efterretningstjene-ste foreligger der et notat af
6. november 2019 fra Politiets Efterretningstjeneste. Dette notat adskiller sig fra det ovenfor gengivne notat, idet der efter sætningen ”Om Sagsøgers ophold i Syrien, herunder i Raqqa kan der henvises til ne-denstående oplysninger” er foretaget en udstregning af flere linjer. Endvidere lyder den efterfølgende sætning i notatet af
7. november 2019 således: ”Endvi-dere har politiet den
8. april 2019 modtaget …” , mens sætningen i notatet af
9. november 2019 lyder: ”Politiet har den
10. april 2019 modtaget …” . Herudover er notatet af
11. november 2019 identisk med notatet af
12. november
13. Udlændinge- og Integrationsministeriets advokat har under hovedforhandlin-gen bekræftet, at ministeriets afgørelse efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, ale-ne baserer sig på oplysningerne anført i Politiets Efterretningstjenestes notat af
14. november 2019 og således ikke også på udeladte oplysninger. Medie 1's artikel Den
15. marts 2019 bragte Medie 1 under overskriften ”Overskrift 1” følgende interview med en person, der i artiklen blev kaldt ”Navn 1” , og som ubestridt er identisk med Sagsøger: ”Overskrift 2 12 Overskrift 1 Person 6 Person 7 Person 8 ROJAVA, SYRIEN – Hendes mave buler ud under de lange mørke klæ-der. I hijabbens åbning toner et blegt, rundt ansigt med fine træk frem. Den 30årige dansk-marokkaner er ni måneder henne. Hun holder sin knap halvandet år gamle søn i hånden og tager plads i en sofa i en vin-duesløs trailer. Hendes øjne er blide. Det er vanskeligt at forestille sig, at denne dan-sker boede fire år i Islamisk Stat, før hun for fire måneder siden blev fanget og spærret inde her i den kurdiske fangelejr i det nordøstlige Sy-rien. Vanskeligere endnu er det at begribe, at hun har været gift med en dansk mand, der begik sig i Islamisk Stats inderste magtcirkler. Uden for traileren ligger den tunge stank fra oliefeltet i nærheden over fangelejren. Teltdugene blafrer i den regnkolde februarvind. Her holdes kvinder fra hele verden, der har været gift med krigere fra Islamisk Stat, indespærret med deres børn. Rundtomkring i teltene sidder flere dan-skere og afventer deres skæbne. Mere end 400 kilometer mod syd forsvarer Islamisk Stat sin sidste enklave i den lille syriske by Baghouz. Kampene raser, byen står for fald; de sidste udpinte IS-krigere overle-ver nu på vejsideplanter og gudsfrygt. Lejrens kurdiske vagter har indvilliget i at lade os møde den højgravide danske statsborger, som vi her vil kalde »Navn 1«. Af frygt for frem-tiden ønsker hun ikke at stå frem med sit rigtige navn, som Medie 1 er bekendt med. Hun hoster tørt, sætter sig frem på sofaen kun en armslængde væk. … »Er du journalist?« spørger hun så. Hun fortsætter på formfuldendt dansk: »Jeg havde håbet, du var fra Politiets Efterretningstjeneste.« Navn 1 vil vide, hvad der skal ske med hende, og hun er ikke den eneste danske statsborger i regionen, der higer efter en afklaring. Der befinder sig tilfangetagne eller strandede danskere med forbindelser til Islamisk Stat i Syrien; i landets kurdisk kontrollerede områder samt Tyrkiet og mindst to andre lande i regionen. Alene i de kurdisk kontrollerede om-råder sidder 800 europæiske fremmedkrigere og deres koner og børn, som holdes fanget i lejre som den, Medie 1 har besøgt. Det antal vil stige efter Islamisk Stats nærtstående nederlag i Baghouz. Herhjemme pure afviste politikere fra både rød og blå blok at tage imod fremmedkrigerne, indtil justitsminister Person 9 pegede på Danmarks retslige forpligtelser, der vil betyde, at vi i fremtiden vil se danske syrienskrigere vende tilbage. 13 Det kan være et spørgsmål om måneder, før de begynder at vende hjem til Danmark, erfarer Medie
16. Den 30-årige danske statsborger er med andre ord et eksempel på, hvilke mennesker det danske sam-fund skal håndtere i en meget nær fremtid. Navn 1's egen historie er på alle måder usædvanlig. Hun gik fra en tilværelse i Danmark som en uafhængig ung kvinde med sygeplejerskedrømme til at være en stolt husmor i Islamisk Stats hjertekammer i selskab med en international terrorist med dansk pas. Inde i de kurdiske fangevogteres trailer, hvor vi møder Navn 1, er der hvidt som på et hospitalsværelse. En spinkel og lavstammet kvindelig lejrleder betragter os med en cigaret mellem læberne. Så rejser hun sig og går udenfor. »Det er utroligt, I først har fundet os nu,« siger Navn
17. Hendes søn le-ger på gulvet. »Jeg vil bare gerne vide, hvad der skal ske med os.« Fire år i selskab med Islamisk Stat har ikke fået Navn 1 til at mindes ti-den i Danmark med længsel. »Jeg blev angrebet to gange Danmark, fordi jeg går klædt, som jeg gør,« siger hun. »Hernede er jeg ikke blevet angrebet en eneste gang - kun med raketter og bomber – men det var ikke personligt.« Hun er derfor i tvivl, om Danmark er »sikkert« for familien. Det er fremtiden for hendes søn og kommende barn, der bekymrer hende, ik-ke danskernes dom over hendes beslutning om at blive brud i Islamisk Stat. »Hvis jeg fra begyndelsen havde været bange for at blive stemplet,« si-ger hun, »så ville jeg ikke være i Syrien«. Selv er Navn 1 tilbageholdende med oplysninger om sin fortid, men interviews med personer, der har kendt hende, gør os klogere på, hvem hun er, og hvorfor hun traf beslutningen om at alliere sig med en bevæ-gelse, som står bag nogle af de mest bestialske forbrydelser i moderne tid. Navn 1 er født i Marokko, men voksede op i en moderat muslimsk fami-lie på Frederiksberg blandt tre søstre og fire brødre. »Hun var sød og hjælpsom, en helt almindelig pige,« fortæller en af hendes brødre. »Hun var religiøs, men på ingen måder ekstrem.« I hendes lejlighed fyldte mærketøj i skabene. Hverdagene brugte hun på at blive sosu-assistent, senere læste hun videre til sygeplejerske, mens hun i fritiden gik ud og spiste med sine veninder og tog i biogra-fen. Inden Navn 1 rejste til Syrien, var hun frivillig i flere nødhjælpsor-ganisationer i København: 14 »Hun var meget gavmild og hjælpsom og dukkede altid op, når der skulle pakkes containere eller samles penge ind. Hun var slet ikke IS-typen« siger en person, der kendte hende og ønsker at være anonym. »Jeg kendte også hendes mand,« bemærker personen. »Jeg tænker, at det er ham, der har fået hende på de tanker.« Efter brylluppet I sine Nike-sko og North Face-jakke lignede dansk-kurderen Person 2 ikke de andre langskæggede salafister fra København. Men alle-rede da hans klassekammerater fra Gymnasium skrev hans blå bog, forudså de utroligt nok hans fremtid som »leder for den ny islamiske stat« sammen med en anden fyr fra klassen, Person 5, der senere blev kendt som debattøren Person 10's formodede at-tentatmand. »Klassens råd« til Person 2 lød: »Pas på PET«. Efter at have fuld-ført gymnasiet uddannede han sig som maskinmester. Det var ham, Navn 1 giftede sig med den
18. april
19. Han frekvente-rede det salafistiske miljø i København, der i de år formede en god del af Danmarks jihadister. »Jeg havde ingen grund til at mistænke ham for at have den slags kon-takter og bekendtskaber. Han virkede ikke som sådan en voldelig en, men helt nede på jorden og meget sød,« husker Navn 1's bror i dag. I efteråret 2014 rejste det nygifte par på pilgrimsrejse til Mekka i SaudiArabien på en danskarrangeret tur med 140 deltagere. »Jeg oplevede dem ikke som ekstreme islamister, hvor kvinden ikke må tale med andre mænd. Vi kunne sagtens sidde og snakke alle sammen, og vi tog på Burger King og McDonald’s,« fortæller en person, der var med på pilgrimsrejsen og blev venner med parret. »De virkede nyforel-skede og glade for hinanden. Person 2 passede meget på hende.« Med på pilgrimsrejsen var også en søn af den nu afdøde imam og tidli-gere hellige kriger Person 11, der for få år siden indgød purunge mænd i Grimhøjmoskéen fantasier om jihad. Senere rejste Person 11's søn til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat, hvor han angivelig blev dræbt i et bombeangreb. Helt fredelig og »nede på jorden« var Navn 1's mand, Person 2, nu nok ikke. I hvert fald forlod parret den
20. december Danmark. Navn 1 fortæller, at det for hende handlede om at følge i Muhammeds spor, ik-ke mindst i profetens tidlige dage, hvor mange var imod hans ideer. »Hvis alle havde været for Islamisk Stat, så ville det ikke have været interessant for mig,« siger hun. Kvindefrigjort i Raqqa 15 Navn 1 stak sin familie den løgn, at Person 2 havde fået et ingeniørjob i Tyrkiet, og at hun ville følge med ham. Parret landede i Istanbul. Herfra tog de videre til smuglerbyen Gaziantep og over grænsen til Sy-rien, hvor Islamisk Stat dengang havde sine egne grænsevagter, der vi-deresendte de nyankomne til kalifatets hovedstad Raqqa. Som de andre fik hun tildelt et hus at bo i, men ellers var alt kaos i den nyfødte stats hovedstad. Raqqa var hendes hjem indtil sommeren 2017, hvor den kurdisk anførte belejring af byen begyndte. Person 2's ophold i byen syntes derimod fra begyndelsen at have været på lånt tid. CIA anså ham for at være et »betroet medlem af Islamisk Stat med tilknytning til ledelsen«, som den amerikanske efterretnings-tjeneste formulerer det. Navn 1's mand var blevet en international top-terrorist. Den
21. december 2015, få uger efter Islamisk Stat rystede Paris med en stribe terrorangreb, hvor 130 mistede livet, slog USA til. Person 2 sad i en bil med en dansker fra Valby i en gade i Raqqa, da det amerikanske missil ramte. De døde begge på stedet. Efterfølgende satte den syriske aktivistgruppe Raqqa is Being Slaughte-red Silently Person 2 i forbindelse med terrorangrebene i Paris, mens USAs forsvarsministerium bekræftede Person 2's rolle som en »facilita-tor af eksterne operationer« - Islamisk Stats terrorangreb og operationer uden for kalifatets grænser. Navn 1 nåede aldrig at få børn med Person
22. Hendes søn og kommende barns far er en afghansk kriger, som hun giftede sig med senere hen. Han er nu bag tremmer i et af kurdernes andre fængsler. I Raqqa betød mandens afghanske oprindelse, at parret ikke plejede tæt kontakt til de andre danskere i byen, fortæller Navn
23. Deres om-gangskreds bestod først og fremmest af engelsktalende afghanere. »Jeg fandt min feminine side i Raqqa,« siger hun. »I Danmark kørte jeg bil selv og studerede, men du kan ikke være feminin i Danmark. I Raq-qa fandt jeg min plads som kone, mor, kvinde og søster. Jeg følte mig virkelig beskyttet.« Navn 1 fortsætter: »Vi kommer aldrig til at føle den samme frihed som i kalifatet.« Kurderne frarøver hende ikke bare friheden ved at spærre hende inde her i lejren, forstår vi på Navn 1: De nægter hende ret til at dække sit an-sigt med niqab, når hun er indenfor i traileren, og hun vægrer sig ved at vise sit ansigt for Medie 1's udsendte. 16 Som årene gik, tog bombardementerne af Raqqa til, og det blev for me-get for Navn 1 og hendes nye afghanske mand, fortæller hun. De forsøg-te at flygte, men blev fanget af Islamisk Stat og spærret inde. »Vi blev allesammen tossede af bombardementerne,« siger hun og for-tæller, hvordan deres lejlighedskompleks i Raqqa blev ramt flere gange. Inden kurderne indtog Raqqa i 2017, flyttede parret videre til det sydli-ge Syrien. De befandt sig stadig i kalifatet, men i slutningen af sidste år gjorde de endnu et forsøg på at flygte. De betalte en lokal smugler 16.000 dollars for at få dem ud af kalifatet. Han tog pengene og førte dem direkte i armene på de kurdiske styrker. Marokko eller Danmark I traileren i kurdernes kvindelejr overvejer Navn 1 sin skæbne. Hendes lille søn fedter med et stykke chokolade på gulvet. Snart bærer hun et nyfødt barn i sin favn. Den lille familie må væk herfra. Men Navn 1 er i tvivl om, hvorvidt hun bør rejse hjem til Danmark, hvis muligheden byder sig. Dansk-marokkaneren har dobbelt statsborger-skab og overvejer, om fødelandet Marokko er et bedre valg. »Hvis jeg kommer tilbage til Danmark og får en dom, så tager de mit statsborgerskab fra mig og sender mig til Marokko. Og så skal jeg igen-nem hele processen igen. Så jeg ved det ikke. Kan jeg tage direkte til Marokko og få det overstået?« spørger hun sig selv. »I Marokko kan de sætte dig under jorden, og så er du glemt,« siger hun. Omvendt er hendes håb, at hun måske slipper med en blødere straf der end hjemme i Danmark. Meget er ude af Navn 1's kontrol. Hun risikerer allerede at få taget sit danske statsborgerskab fra sig, inden hun potentielt kommer til Dan-mark. Flere politikere har foreslået at gøre det muligt at fratage syriens-farere med dobbelt statsborgerskab deres danske pas gennem en rets-sag in absentia. Det var netop hvad der for få uger siden overgik den 19-årige, engelsk-fødte IS-brud og nybagte mor Person 12, der også er i kurdernes varetægt. Person 12's sag er dog stadig uafklaret. Sandhedens vej Medie 1 er i kontakt med andre danske strandede syriensfarere eller deres familier i Danmark. De er i modsætning til Navn 1 desperate efter at komme hjem til Danmark. … I traileren gør den kvindelige kurdiske lejrleder tegn til, at interviewet med Navn 1 skal afsluttes. 17 Vi spørger, om hun har vendt Islamisk Stat ryggen? »Det kan jeg ikke sige noget om. I vil gerne vide, om vi har fortrudt,« spørger Navn
24. Hun ser fattet på os. »Ja, jeg har fortrudt. Om Islamisk Stat er på sandhedens vej, vil jeg ikke udtale mig om.« Person 8 er freelancejournalist og forfatter til bogen » Terrori-sten fra Nørrebro «.” Avisartikler/medieomtale Ud over det indledningsvis nævnte interview bragt i Medie 1 den
25. marts 2019, er der fremlagt en række yderligere artikler og anden medieomtale. Af en artikel bragt i Medie 2 den
26. februar 2020 fremgår således: ”» Overskrift 3« En 30-årig kvinde, der er enke efter en højtstående dansk IS-kriger, fik for godt to måneder siden frataget sit danske statsborgerskab via en be-sked i eBoks. I mere end et år har hun opholdt sig i en interneringslejr i den nordøstlige del af Syrien. Nu frygter hun for en kurdisk rettergang. … Syrien »Savner du Danmark? « spørger jeg den 30-årige kvinde Navn 2, der er iført heldækkende mørkegrønt slør og dragt, som kun viser hendes lys-hudede ansigt. »Ja, det gør jeg,« svarer hun i al-Roj-lejren i det nordøstlige Syrien. En flygtninge- og interneringslejr, der især huser kvinder og børn, som blev tilbage eller flygtede, da terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) led store nederlag. Her har kvinden opholdt sig i mere end et år. Navn 2 er ikke kvindens rigtige navn, men hendes identitet er redaktio-nen bekendt. I lejren går tiden med at passe børnene i det store, hvide telt. Dagligt får hun en boks med ris, bulgur, linsesuppe, oliven og suk-ker. Resten køber hun selv i lejrens kiosk. »Jeg har telefonisk kontakt med min familie i Danmark, som sender mig penge. Lejrens personale henter pengene fra en vekselerer og giver mig dem,« siger hun og er ikke glad for at bo under de forhold. »Mit liv er sat på pause her. Jeg er bekymret for mine børn og deres hygiejne. Vores hvide telte bliver hurtigt grå og fugtige.« 18 Derfor håbede Navn 2 på at komme tilbage til Danmark, hvor hun havde statsborgerskab, lige indtil regeringen i november 2019 fratog hende det med en ny hastelov. Hun var en af de første, som loven blev brugt mod. … »Jeg er pissesur. De har ikke engang advaret mig eller informeret mig. Jeg fik det at vide over e-Boks, som jeg selvfølgelig heller ikke har ad-gang til her. Jeg har ikke gjort noget, som er til fare for den danske be-folkning,« lyder det. »Jeg kom hertil, før det blev forbudt.« Hun henviser til en lov, som i 2016 gjorde det strafbart for danske statsborgere at rejse ind i områder, hvor en terrororganisation er part i en væbnet konflikt — som eksempelvis Syrien. Den trådte altså i kraft, ef-ter at hun i 2014 tog til det krigshærgede land. »Det er for dårligt af Danmark, at de bare efterlader mig her. Hvordan skulle jeg true Danmark?« … Kunne gå med niqab Navn 2 er født i Marokko i 1989, men hun kom i en ung alder til Dan-mark. Her følte hun sig ikke velkommen. »Der var meget islamhad. Allerede i folkeskolen sagde folk til mig: “Du er muslim, du er ikke en del af os” ,« siger hun. Efter folkeskolen færdiguddannede hun sig til social- og sundhedsassi-stent. »Jeg sendte ansøgninger af sted, men fik ikke noget arbejde. Sikkert, fordi jeg gik med slør.« Efter en pilgrimsfærd til islams hellige by Mekka i 2013 besluttede hun sig for fremover ikke kun at dække håret, men hele kroppen. Den nye dragt, niqab, efterlod kun øjnene frie. Kort tid efter blev hun gift med en dansk-kurdisk maskiningeniør fra Nørrebro, der senere blev berygtet for sin tilknytning til IS. En dag i 2014 pakkede parret kufferten og satte kurs mod Københavns Lufthavn i Kastrup. De fløj til Tyrkiet og havde planer om at bosætte sig der. »Jeg syntes, at det var en god idé at tage til Tyrkiet, for det er et mus-limsk land. Jeg kunne gå med niqab, frit dyrke min religion modsat i Danmark, hvor niqab var ildeset og senere blev forbudt. Hvad frygter Danmark ved, at jeg dækker mit ansigt?« »Vi skulle leve som i det gamle kalifat« 19 Meningen var ikke at tage til IS, eller “Dawla” , som Navn 2 kalder den. Det betyder “stat” på arabisk og henviser til Islamisk Stat. »Vi har aldrig snakket om at tage til Syrien.« I samme periode drog tusinder af unge fra hele verden i hellig krig for at kæmpe imod Syriens leder, Bashar al-Assad. »Folk kom her, fordi de følte, at det var det rigtige sted at komme som muslim, hvor man kunne vise sympati med de muslimske brødre og søstre, der bliver dræbt af Assad og koalitionen mod IS,« forklarer Navn
27. Pludselig befandt det muslimske par fra Danmark sig i Syrien. »Min daværende mand holdt med Staten og kørte mig over grænsen til Syrien. Jeg havde ingen idé om hans holdninger før det.« »Vi kom hertil og blev sat i et hus i Raqqa (terrororganisationens selverklærede hovedstad, red.). Vi blev lovet guld og grønne skove. At vi skulle leve som i det gode, gamle kalifat.« I sit månedsmagasin, Dabiq, henviste IS ofte til de gode, gamle dage i Abbaside-kalifatet fra 750 til
28. Perioden er kendt som “islams guldalder” , fordi den muslimske verden blomstrede inden for arkitektur, medicin og astronomi. Adoptivsøn dræbt under luftangreb IS’ leder Person 13 havde udråbt et kalifat på tværs af Irak og Syrien og havde en hær på titusinder af loyale jihadister. Kvinder skulle gå fuldt tildækkede. Mænd skulle have fuldskæg. IS’ fødevare-kontrol tjekkede, om købmænd og slagtere halalslagtede deres dyr efter de religiøse regler. »Min mand arbejdede for Staten,« erkender Navn 2 om den dansk-kurdiske jihadist. Lønnen for at arbejde hos jihadisterne var op til 700 dollars om måne-den. Beløbet afhænger af, hvor stor en familie jihadisten har. Har en kriger mange børn, skal familien have mere mad på bordet, hvorfor han får flere penge end jihadisten uden kone og børn. I store dele af den ve-stlige verden lyder en månedsløn på mellem 300 og 700 dollars ikke som en bondegård, men i Syrien og Irak er det en stor sum. … Ifølge flere vestlige kilder var Navn 2's mand ligefrem medlem af IS´ ledelse og dermed den højest placerede dansker i terrorbevægelsen. Det afviser hun. »Det en stor joke, for han var bare en lille fisk i Staten.« 20 Kalifatet havde et kontor for forældreløse børn. To uger efter at de an-kom til Syrien, adopterede parret via kontoret et syrisk barn, hvis fami-lie var blevet dræbt. Navn 2 gik efter eget udsagn hjemme og passede den lille. Han nåede at blive tre år. En dag rev lyden af et fly Navn 2 og hendes mand ud af søvnen i hjem-byen Mayadeen i det østlige Syrien. I etagen over dem sov sønnen. De løb gennem huset. Glasskår, betonfragmenter og sten fløj omkring dem, i takt med at bomberne faldt omkring huset. »Koalitionens angreb dræbte vores adoptivsøn,« fortæller Navn 2 med grådkvalt stemme. »Jeg følte sorg, magtesløshed og ærgrede mig over, at jeg ikke kunne beskytte ham. Først blev hele hans familie dræbt og nu ham selv.« IS gengældte koalitionens angreb. Fredag den
29. november 2015 an-greb jihadisterne seks steder i Paris og dræbte 130 mennesker. »Det var hævn for alle de raketter, vi fik i hovedet,« fastslår Navn 2 med løftet pegefinger. »Jeg siger ikke, det er i orden med Paris-angrebet, men er det i orden, når de dræber os? Når de dræber min adoptivsøn?« Hun fortsætter: »I Europa kan de ikke tage det, når nogen af deres folk dør. De er ikke vant til det. Her er det normalt.« Kort tid efter, en dag mens hendes mand kørte i en BMW på en bred vej i Raqqa, kom en amerikansk Predator-drone flyvende lige over ham og affyrede et Hellfire-missil. Bilen forsvandt i et flammehav. Navn 2's mand blev dræbt på stedet. Hun blev derefter gift med en afghansk mand, som var læge i kalifatet. Hun fik to børn med ham. »Er det o.k. at stjæle?« De sortklædte krigere i IS blev kendt for mange ting, heriblandt henret-telser og sexslaveri. 1august 2014 blev 6.417 medlemmer af den irakiske yazidiminoritet kidnappet ifølge FN. Yazidierne blev betragtet som ”vantro” af IS. … Yazidiernes mænd blev flere steder henrettet, hvis de nægtede at kon-vertere til islam. Det vidner en video, som IS lagde ud, om. En IS-jiha-dist trækker med kniven gidslet op på knæ og tvinger med et hårdt ryk hans nakke tilbage, så halsen bliver blottet. Han hæver kniven over ho- 21 vedet og råber »Allahu akbar. « Allah er stor. Millimeter for millimeter glider kniven ind i det bløde kød under gidslets venstre kæbe. I det fjerde nummer af IS’ månedsmagasin, Dabiq, kunne interesserede i artiklen ‘The Revival of Slavery Before the Hour” læse om sexslaveri: »Deres (yazidiernes) kvinder kan godt blive slavebundet. (...) Man bør huske på, at det at tage de vantros familier som slaver - og deres kvin-der som konkubiner - er et fast aspekt af islamisk lov.« Navn 2 fastslår med hånden på hjertet, at hun tager afstand fra det . »Det er selvfølgelig ikke o.k. at voldtage dem eller tvinge dem til at bli-ve muslimer. Jeg er selv kvinde, så jeg kunne aldrig forsvare voldtæg-ter.« »Min daværende mand fik tilbudt en yazidi-slave, men afslog det,« hu-sker hun om sin berygtede første mand i Staten, der blev dræbt i BMW ‘en. Derudover var Staten kendt for at straffe hor med stening, alkoholind-tagelse med 90 piskeslag, tyveri med afhugning af hænder. Videoer vi-ste en mand, der var bagbundet og havde bind for øjnene, mens han stod på taget af en høj bygning. Herfra blev han skubbet i døden. Hans brøde? Han var homoseksuel. »Jeg sympatiserer ikke med Dawla,« slår Navn 2 fast. »Men man kan ikke have en islamisk stat uden de strafferegler.« Er det o.k. at hugge hænder af folk? »Lad mig vende det om: Er det o.k. at stjæle? Det er derfor, straffen eksisterer, for at forebygge tyveri, så man ikke stjæler igen.« Også straffen mod homoseksuelle er forebyggende. »Det er en straf, som Gud har befalet. Efter straffen var der mindre homoseksualitet på gaden, kan jeg huske.« IS eksisterede, men skrumpede. Støttet af luftangreb fra den ameri-kansk anførte koalition mod IS lykkedes det kurderne i Syriens Demo-kratiske Styrker (SDF) at fordrive islamisterne fra den ene by efter den anden. … I oktober 2017 mistede IS også Raqqa. Navn 2 fik i mellemtiden en søn. Hun flygtede med sin afghanske familie til Hajin på grænsen til Irak. Her prøvede hun at stikke af, men det tillod Staten ikke. I december 2018 blev også Hajin indtaget af kurderne. Siden har Navn 2 boet med sønnerne i kurdiske lejre, mens hendes mand er i fængsel. I 22 kurdisk fangenskab fødte hun endnu en søn, opkaldt efter hendes adoptivsøn, der blev dræbt af koalitionens luftangreb. Stoler ikke på kurdisk domstol De europæiske lande — deriblandt Danmark — ønsker indtil videre ik-ke at hente IS-krigerne og deres familier hjem for at retsforfølge dem. Det har fået det kurdiske selvstyre i Syrien til at beslutte, at det vil dømme IS-folkene ved en lokal domstol. Navn 2 giver ikke meget for det. »Vil de retsforfølge mig her? Hvad skal der så ske med mig efter afsoningen? Kommer jeg så ud af Syrien?« spørger hun. »Hvad med dem, der er uskyldige som mig? Skal vi alle dømmes? Kur-derne har ingen beviser. De vil basere deres anklager på andres sladder. Det er jo ikke troværdigt.« Adspurgt om fremtiden, svarer hun, at hun bare gerne vil ud. »Jeg vil have stabilitet og sikkerhed for mig og mine børn. Hvor det bli-ver? Det ved jeg ikke. Måske skulle jeg tage tilbage til Marokko.« Grundlæggende fortryder hun, at hun gik om bord på flyet den dag i 2014 i Kastrup. »Jeg endte med at se meget død og ødelæggelse. Det hjemsøger mig via mareridt om natten. Jeg hører lyde, der ikke er der. Når der lyder et brag, søger jeg i dækning med det samme.« Hun vender tilbage til de første ord fra interviewets start. »Vi blev lovet guld og grønne skove hernede. Men det var det ikke.«” Den
30. april 2021 bragte Medie 3 en artikel, som blandt andet vedrører en person benævnt ”Navn 1” , hvoraf fremgår bl.a.: ”Overskrift 4” 11 personer har fået frataget deres danske statsborgerskab, efter de ulovligt er rejst ind i Syrien. Nu er de statsborgere i lande som Iran, Ma-rokko og Somalia. … Siden 2019 har den 32-årige Navn 1, der sidder i al-Roj-fangelejren i Sy-rien med sine to små børn, ikke været dansk statsborger. I 2014 rejste hun til terrorbevægelsen Islamisk Stats såkaldte kalifat i Sy-rien sammen med sin mand, som USA har betegnet som en ledende fi-gur i organisationen. … 23 - Det var i nyhederne vist nok, de havde sendt mig brev i e-boks. Jeg ved ikke, hvordan de havde tænkt sig, at jeg skulle åbne min e-boks og finde ud af at mit statsborgerskab var taget, fortæller hun. 11 personer var danske statsborgere Tidligere var Navn 1 både dansk og marokkansk statsborger, og netop fordi hun også har et andet statsborgerskab, har det været muligt for de danske myndigheder at fratage hende det danske. … Ifølge en aktindsigt, som DR Nyheder har fået, har i alt 10 personer fået frataget deres danske statsborgerskab fra den
31. november 2019 til den
32. december
33. Udlændinge- og integrationsministeriet oplyser mandag, at der i indeværende måned er endnu en person, som har fået frataget sit statsborgerskabet. Det vil sige, at det samlede antal nu er på
34. … Kvinderne er selv rejst afsted Tilbage i al-Roj-lejren siger Navn 1, at hun i dag tager afstand fra Isla-misk Stats ideologi. Men i et interview i lejren med Medie 1 for to år siden sagde hun, at hun aldrig ville komme til ”at føle samme fri-hed som i kalifatet. …” Den
35. oktober 2021 bragte Medie 3 to interviews med ”Navn 1” , der blev bragt som videoklip af henholdsvis 23 og 30 sekunders varighed på Medie
36. Det første interview var ledsaget af teksten: ”Overskrift 5” . Interviewet er så-lydende (transkriberet): Person 14: ”Jeg møder 32-årige Navn 1 i Roj-fangelejren i Syrien, hvor hun stadig bor med sine drenge på fire og to. Børn, som tidligere et blevet undersøgt af danske myndigheder – som så symptomer på angst og underernæring.” Navn 1: ”Den lille er stadig underernæret og spiser ikke ret meget. Han er begyndt at få tics. Han kan ikke rigtig koncentrere sig meget. Han har stadig diarré.” Det andet interview er ledsaget af følgende tekst: ”I videoen fortæller Navn 1, hvorfor hun ikke mener, at hun har vendt Danmark ryggen” . Interviewet er sålydende (transkriberet): 24 ”Person 14 ”Altså du rejste til Islamisk Stat, hvor der var henret-telser og terror. Kan man ikke sige, at du har vendt Danmark ryggen?” Navn 1: ”Nej. Jeg vidste ikke, at de ting foregik her.” Person 14: ”Det er bare svært for mig at forstå, at man ikke kan vide det.” Navn 1: ”Vidste du det i 2014?” Person 14: ”Ja, da havde de jo henrettet nogle af mine kollegaer journalister.” Navn 1: ”I 2014?” Person 14: ”Ja.” Navn 1: ”Okay. Der var ikke noget i nyhederne.” Person 14: ”Det var der.” Navn 1: ”Måske fulgte jeg ikke med i nyhederne.” ” Endvidere bragt Medie 3 samme dato en artikel skrevet af Person 15 og Person 14 vedrørende bl.a. ”Navn 1” , hvoraf fremgår bl.a.: ”Overskrift 6 En kvinde med dobbelt statsborgerskab er blevet hentet fra Syrien til Danmark, og det vækker håb hos en af de kvinder, der stadig er i fangelejren. … I al-Roj-lejren i Syrien sidder 32-årige Navn 1 med sine to børn på to og fire år. De var ikke ombord på det fly, der natten til torsdag landede i Dan-mark med tre kvinder og 14 børn fra lejren. … … Navn 1 er nemlig én af fire kvinder, som administrativt har fået frataget sit danske statsborgerskab, og som den danske regering derfor har af-vist at hjælpe. Men nu har Navn 1 alligevel fået fonyet håb. Det har nemlig vist sig, at én af de kvinder, som er blevet hentet til Danmark, også har dobbelt statsborgerskab … Det får Navn 1 til at håbe på, at hun måske også kan komme til Danmark. - Hun er heldig. Jeg er glad på hendes vegne, men det giver mig håb, siger Navn 1, da Medie 3 møder hende i al-Roj-lejren. Medie 3's mellemøstkorrespondent, Person 14, har besøgt Navn 1 og hendes to børn i al-Roj-lejren. I 2014 tog Navn 1 til Islamisk Stats såkaldte kalifat sammen med sin mand, der ifølge USA blev et højt placeret IS-medlem. Han blev i 2015 25 dræbt af et amerikansk droneangreb, og Navn 1 følte sig ifølge sin egen forklaring tvunget til at gifte sig igen. Med sin nye afghanske mand fik Navn 1 sin første søn, og mens hun var gravid med nummer to, forsøgte familien at slippe ud af kalifatet. Flugtforsøget lykkedes dog ikke, og de blev arresteret af kurderne. Manden blev fængslet, og Navn 1 blev anbragt i al-Roj-lejren. Nu vil Navn 1 gerne tilbage til Danmark med sine to sønner på to og fi-re år. - Jeg håber, at Danmark ændrer mening og tager os tilbage, for de har virkelig brug for hjælp, drengene, siger hun.” Sms´er Af en sms, som efter det af Sagsøgers advokat oplyste er afsendt af Sagsøger den af
37. marts 2021, og hvor det ikke er oplyst, hvem modtageren er, fremgår bl.a.: ”Jeg tog derop idag og får a vide at det er tv2 så siger jeg nej tak jeg vil ik interviewes, og det tog meeeget lang tid at overbevise dem! Og den ansvarlige var sur og irreteret på mig. Så jeg tog mine drenge og gik ned til mit telt, 30-40 min efter kommer en soldat ned til mig og siger du skal komme op, jeg troede je sku få ballade eller smidt i fængsel af den ansvarlige, så var helt vildt bange, fordi at jeg bare gik tidligere, men Jeg fortalt hende at jeg ik vil, og spurgte er det noget jeg skal skal, hun sagde bare, rejse dig sagde jeg du skal komme op når vi siger det, ogja du skal jeg tænker okay tag det roligt Sagsøger ik gøre dem mere sur, det ka være hun giver mig elektricitet eller smider mig i fængsel så jeg føl-ger pænt med med drengene, da jeg er der oppe fortælle jeg dem at jeg vil hverken have ansigt på eller navn hverken jeg eller mine børn, og jeg har faktisk ik lyst til det men skal, så vi snakker lidt og kommer til et spørgsmål som jeg fortrød mit svar på, og jeg bad ham om at han ik ku fjerne det stykke og mit svar, så svaret han nej det ik op til dig hva vi vil udsende så spurgte jeg pænt men jeg formuleret mig forkert det var ik mine tanker osv, ka du være sød at fjerne det, jeg er allerede under pres fra alle de her som står og holder øje med at jeg taler til dig, og hun si-ger så koldt det kan du ik bestemt vi kan ik lotte noget fra og til, siger jeg self kan du det du er jonalist og du skal sidde og redigere alt det her før du udsender, siger han nej det ik sådan det foregår jeg bestemmer selv hva jeg vil klippe fra og til, så han var meget uhøflig og tænkte slet ik på min sikkerhed og hva det ku gøre ved min sag, jeg bliver irreteret og siger ved du hva jeg vil gerne aflyse hele interviewet jeg har slet ik lyst til a snakke med dig når du opføre dig sådan, jeg vil gerne have at alt bliver sletter og glem a jeg snakket til jer, det nægtede han også og sagde men nu har du sagt hva du har sagt og vi har optaget det, det har du slet ik ret til, så jeg tog drengene og gik, og hans kamera mand fulg-te efter mig hele vejen ned til mit telt, jeg var skideballe bange og er stadig bange for at jeg måske kommer får problemer fra de her sener... 26 jeg har en total dårlig følelse og føler mig slet ik i tryghed efter den behandling” Der har under sagen været dokumenteret yderligere sms´er, som efter det oply-ste er afsendt af Sagsøger i august og oktober 2021 med omtale af forholdene i Roj-lejren mv. Oplysninger vedrørende Task Force Evakuering samt lægelige oplysninger Den
38. marts 2021 etableredes den tværministerielle ”Task Force Evakuering” , som fik til opgave at afdække, om evakuering af de danske børn uden deres forældre fra lejrene i det nordøstlige Syrien på baggrund af en individuel vur-dering ville kunne gennemføres på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde og inden for rammerne af Danmarks konventionsmæssige forpligtelser. I forbin-delse med dette arbejde gennemførte en myndighedsdelegation primo maj 2021 en såkaldt fact findingmission i det nordøstlige Syrien, herunder i Roj- og al-Hol-lejrene. Der blev i den forbindelse af Læge 1, spe-ciallæge i pædiatri, og Læge 2, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, udarbejdet følgende lægelige vurdering af Sagsøgers yngste søn, Barn 2: ”Pædiatrisk og børne- og ungdoms-psykiatrisk vurdering Udarbejdet til Sundhedsstyrelsen Dato: 5/5/21 Navn: Barn 2 Fødselsdato/CPR: Dato 22019, 2 år 2 mdr, født i konfliktzone Adresse: Al-Roj, Kurdistan, Syrien Forældre mor Sagsøger og far […] (angiveligt i fangelejr for mænd). Bror Barn
39. Mors bror i DK nærmeste pårørende kontakt i DK er … Tilstedeværende i konsultation, Barn 2, Barn 1, mor, AK, AC og lokal sikkerhedsvagt. Sprog/tolk samtale, med mor på dansk, ingen tolk. Vanskeligt at be-dømme børnenes sprogforståelse, men begge børn taler en del i konsul-tationen, en skønsom blanding af engelsk, arabisk og danske ord Oplysninger fra Sagsøger: Tog til Syrien i 2014, har studentereksamen. Fængslet under ekstreme forhold. Har boet med sine børn i Al Roj siden
40. Gravid med Barn 2, da ældste Barn
41. var 1 år gammel og hun stadig ammede ham. Mor var meget bange i den periode, gemte sig under 27 trappen og i badeværelset, når der var bombeangreb. Efterfølgende var Mor og Barn 1 fængslet under ekstreme forhold. Graviditet med vægttab ellers ingen fysiske komplikationer, men meget bange. Ingen svangreprofylakse. Fødte hjemme uden professionel assi-stance med hjælp fra naboer i familiens telt i Al Roj, da alt var lukket ned. Ukompliceret vaginal fødsel, FV 3600, skreg med det samme. Udvikling og vækst: Barn 2's udvikling var lidt langsommere end hans storebror, men alderssvarende (kunne gå ca 1 år gammel, stort arabiske og engelske ordforråd). Altid lille, ikke fulgt eller undersøgt. Ingen børneundersøgelser, sansescreen eller vaccinationer. Aktuelt overordnet Mor bekymret for vækst, altid lille og kronisk diarre. Barn 2 spiser for lidt, har kronisk diarre og opkastning. Desuden angst og sover ikke meget. Vellidt blandt de andre børn og leger godt. Vurdering fra Børnelæge Alvorlig underernæring, moderat Anamnese Uddybet somatisk anamnese Altid mindre end de andre børn, ingen vækstdata. Diarre stort set siden fødslen med grødede lidt slimede ublodige nogle gange grønne afførin-ger et par til flere gange dagligt, nu 2x dgl og opkast et par gange ugentligt. Desuden småt spisende, ikke indtryk af symptomer relation til mad. Ingen almene symptomer, specielt ingen smerter eller indtryk af feber. Ikke symptomer fra andre organsystemer (CNS, CP, GI, UG, BA, hud) systematisk adspurgt. Symptomer veksler men aldrig asymp-tomatisk, måske lidt bedre over tid. Godt humør, sover ok. Set af læge et par gange her, som har udskrevet antibiotika uden virkning. Ingen paraklinisk udredning. … Objektiv undersøgelse AT god men klejn med let udspilet abdomen slungkne balder V 10.6 kg (-25D), H82 cm (-3SD), BMI 15,8 (<25D), p, ernæringstilstand, udseende, fremtrædende, kontakt aldersvarende, søger mor som hjælper og trøster Barn 2, leger med bror Øjne ia Oto ia CO ia, god tandstatus Collum ia Stetp ia Stetc ia Abdomen let udspilet, uøm, uden organomegali eller udfyldninger. RES: Columna og ekstremiteter Genitalia ++ Hud og hår ia 28 Groft neurologisk, kan ikke koopere på den korte tid. Pædiatrisk sammenfatning Moderat underernæret, alvorligt stunned, ikke waisted, ingen umidel-bare objektive symptomer og fund på vitamin og micronutrient mange. Bør revurdere i bedre rammer og suppleres med paraklinisk udredning, inkl for malabsorption. Anbefales somatisk og psykiatrisk screenings-undersøgelse i Danmark i trygge rammer, med mere tid og adgang til evt paraklinik. Bør desuden sansescreenes, se tandlæge og vaccineres for alder. Psykisk helbred og belastninger se psykiatrisk vurdering. Vurderes tæt knyttet til sin mor. Vurdering fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk speciallæge … Aktuel undersøgelse Undersøgelsen omfatter screening med SDQ (spørgeskema om styrker og vanskeligheder) Objektiv Psykisk: Indtryk fra samtale med mor og barn. Vågen opmærksom. Sidder tæt på mor og er mere tilbageholdende. Der kan dog fås øjenkontakt. Barn 2 begynder også at skrige under brors undersøgelse og begge brødre brydes om at komme til at sidde på mor. Barn 2 kommer med små ticslignende skrig. Kort legeobservation: er interesseret i legetøjet. Forsøger at snuppe storebrors legetøj, og da dette bliver til højlydt diskussion får han et spil med bægre og en lille kanin. Er interesseret i cup’sene, men ikke i kani-nen. Sætter dem systematisk i række og dette kan han koncentrere sig om i få min. Tegner lidt streger på papiret. Kontakt med mor. Søger hende konstant. Vurdering. Må tages med ekstra meget forbehold, da observationsperi-ode var meget kort. Lille og tynd for alder, men nogenlunde alderssva-rende udviklet. Kommer med små uprovokerede skrig kunne være tics eller autistisk mannerisme. Børne- ungepsykiatrisk sammenfatning Psykiatrisk anbefaling: udredning for somatisk sygdom. Har behov for stabile sikre rammer. Når disse er sikret, anbefales ambulant børne- og ungdomspsykiatrisk udredning med obs for angst og verbale Tics. Barn 2 er helt afhængig af sin mor. Samlet pædiatrisk børnepsykiatrisk vurdering Opfølgning af somatisk sygdom, se ovenfor. Desuden forebyggende undersøgelse/interventioner for alder. Se pædiatrisk sammenfatning. Psykiatrisk udredning som beskrevet underfor. 29 Barnets/den unges og familiens behov for støtte Evakuering til Danmark med mor og bror Yderligere undersøgelse i stabile rammer. Familien forventeligt behov for social støtte. Barnets/den unges/forældrenes holdning til erklæringen Konklusion og anbefaling gennemgået med mor” Der blev endvidere af de samme læger udarbejdet følgende lægelige vurdering af Sagsøgers ældste søn, Barn 1: ”Pædiatrisk og børne- ungdoms-psykiatrisk vurdering Udarbejdet til Sundhedsstyrelsen Dato: 5/5/21 Navn: Barn 1 Fødselsdato/CPR: Dato 32017, 3 år 8 mrd, født i konfliktzone Adresse: Al-Roj, Kurdistan, Syrien Forældre mor Sagsøger og far […] (angiveligt i fangelejr for mænd), lillebror Barn
42. Mors bror i DK nærmeste pårørende kontakt i DK er … Tilstedeværende i konsultation, Barn 2, Barn 1, mor, AK, AC og lokal sikkerhedsvagt. Sprog/tolk samtale, med mor på dansk, ingen tolk. Drenges primære sprog arabisk. Vanskeligt at bedømme børnenes sprogforståelse, men begge børn taler en del i konsultationen (en skønsom blanding af en-gelsk, arabisk og danske ord). Barn 1 synes at forstå det meste på dansk/engelsk. Familieforhold, Sagsøger tog til Syrien i 2014, har studentereksamen. Ingen børn med første mand, kort efter dennes død gift med anden mand og hurtig gravid med Barn 1, ikke planlagt. Sporadisk kontakt til far (et par breve). Mor og Barn 1 fængslet under ekstreme forhold. I Al Roj si-den
43. Mor har fire søskende, bror nærmeste pårørende kontakt. Graviditet, ikke fulgt, sult og vægttab på 8 kg, ingen svangre omsorg, født hjemme med far (læge) ukompliceret FV
44. Ingen børneunder-søgelser eller vaccinationer. Mor og Barn 1 fængslet under ekstreme for-hold, mange i samme celle, sult og usikkerhed. Kolik de første måneder. Barn 1 har måske også altid været lille, men ikke så lille som sin bror Barn 2, ingen vækstdata. Ammet 2 år. Barn 1 altid været fremme i skoene (Gik 11m, renlig dag 12m, sætninger fra 20m). Som 8m universelle kramper x1, ved ikke om feber, ingen kramper siden. Ingen kroniske sygdomme. Set af læger nogle gange, men mor ikke tiltro til lægerne her eller vaccinationsprogrammet. 30 Aktuelt overordnet Mor bekymret fordi Barn 1 ikke spiser så meget. Han er langsom til at spise. Hun forsøger at lokke med chips og drikke. Barn 1 er konstant bange og holder øje med mor, hvis hun nærmer sig døren eller han hø-rer lynlåsen i teltet farer han sammen og vil straks med. Om natten vågner han op og skal lige checke om mor er der. Bliver bange hvis mor råber højt, ex hvis han har haft et uheld og er kommet til at tisse på gul-vet. Mor fortæller Barn 1 leger udenfor med sten, jord, sand og vand. Han leger fint med andre børn og sin lillebror. Vurdering fra Børnelæge Alvorlig underernæring, moderat Anamnese Uddybet somatisk anamnese Mor bekymret for psykiske symptomer. Ellers ikke. Ingen almene symptomer (specielt ikke feber, vægttab, træthed). kke symptomer fra organsystemer (CNS, CP, GI, UG, BA, hud) systematisk adspurgt. Humør som regl ok. Søvn som ovenfor beskrevet. Appetit nogenlunde. Allergi ingen mistanke Dispositioner Astma, laktoseintolerans, gigt og hjertesygdom hos onkler/bedsteforældre hos Eksposition (TB) ukendt Medicin inklusiv traditionel medicin, multivitamin Objektiv undersøgelse AT god, geschæftig undersøge alle vores legeting og har styr på hvad lillebror ikke/må få, pakker resolut alt ned i sin lille rygsæk da han sy-nes det er tid til at slutte. Interagerer godt med både mor og lillebror (pseudotvilling). Vægt 12.5 kg (-2SD), H 91 cm (<-2SD), BMI 15.1 (>1SD) Øjne ia Oto ia CO ia, god tandstatus Collum ia Stetp ia Stetc ia Abdomen uøm, slank, uden organomegali eller udfyldninger. RES: ia Thorax, columna og ekstremiteter ia Genitalia ++ Hud og hår ia Groft neurologisk ia Pædiatrisk sammenfatning 31 Moderat underernæret, moderat stunned, ikke waisted, ingen umidel-bare objektive symptomer og fund på vitamin eller micronutrient man-gel. Anbefales somatisk og psykiatrisk screeningsundersøgelse i Dan-mark i trygge rammer, med mere tid og adgang til evt paraklinik. Bør desuden sansescreenes, se tandlæge og vaccineres for alder. Psykisk helbred og belastninger se psykiatrisk vurdering. Vurderes tæt knyttet til mor og bror. … Børne- ungepsykiatrisk sammenfatning 3 år 8 mdr gammel dreng, lille for alder og tidlige år under svære betingelser. Ikke tegn på udviklingsforstyrrelse, men har udviklet angst. Kvik og ansvarsfuld. Samler legetøj og holder fast på sin rang som sto-rebror. Søger sin mor. Psykiatriske Anbefalinger: Stabile sikre rammer. Når disse er sikret, anbefales ambulant børne- og ungdomspsykiatrisk udredning med obs for angst/PTSD og opmærksomhedsforstyrrelse. … Barnets/den unges og familiens behov for støtte Evakuering til Danmark med mor og bror Yderligere undersøgelse i stabile rammer. Familien forventeligt behov for social støtte. Barnets/den unges /forældrenes holdning til erklæringen Konklusion og anbefaling gennemgået med mor” Task Force Evakuering afrapporterede i en rapport af
45. maj 2021, hvoraf fremgår: ”… Sikkerhedssituationen og forholdene i Roj-lejren er ikke så dårlige som i alHol lejren, og ISIL har ikke i samme grad som i al-Hol-lejren aktive enheder, der dominerer og kontrollerer beboerne. … Sundhedsfaglig vurdering Den sundhedsfaglige vurdering er - efter opdrag fra Sundhedsstyrelsen - foretaget af to danske speciallæger i henholdsvis pædiatri (børnesygdomme) og børne- og ungdomspsykiatri. Lægernes opgave har været at vurdere børnenes fysiske og psykiske helbredstilstand. Vurderingen er sket under særlige rammer og begrænsninger, og der er således tale om et øjebliksbillede. Med det forbehold kan følgende konkluderes vedrø-rende de ti undersøgte børn (for en uddybning, se bilag 3): - Ingen børn har akut livstruende sygdomme. - Alle børn udviser symptomer på angst, herunder angst for adskillelse fra deres mor og søskende, angst om natten, ved høje lyde og ved syn af soldater. Der er symptomer og tegn på tristhed, problemer med koncen- 32 tration og rastløshed. Nogle børn har symptomer på egentlig psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse. - Alle børn er i væsentlig risiko for forværring af deres mentale tilstand, hvis ikke der iværksættes psykosocial støtte. Ved manglende støtte vil der være risiko for manglende indlæring og normal udvikling, hvilket kan gøre, at børnene bliver dårligt fungerende på sigt. Der er behov for umiddelbar udredning og behandling af de børn, hvor der er tegn på psykisk lidelse eller udviklings forstyrrelse. - Alle børn har en tæt tilknytning til deres mor og søskende, og der er en veletableret kontakt mellem mor og barn. Det er derfor vurderingen, at adskillelse fra mor og søskende vil påføre børnene en yderligere sundhedsmæssig belastning med risiko for yderligere forværring af de-res psykiske tilstand. - Flere børn er underernærede, og nogle af disse er i særlig øget risiko grundet enten alvorlig underernæring, eller fordi de som følge af deres alder er i særlig risiko for smitsomme sygdomme og dermed med i risi-ko for overdødelighed. Speciallægen vurderer, at der er behov for ud-redning og behandling af årsager hertil, hvilket ikke vurderes muligt i lejrene. - For alle børn vil fortsat ophold i lejrene have alvorlige konsekvenser for børnenes udvikling, og alle børn har behov for yderligere sundheds-faglig udredning med henblik på stillingtagen til behov for behandling og opfølgning, hvilket ikke er tilgængeligt i lejrene. - For alle børn vil fortsat ophold i lejren forringe behandlingsmulighe-der og prognose i væsentlig grad. Baseret på de to speciallægers undersøgelser og vurdering af børnene er det derfor den samlede vurdering, at de bør evakueres ud fra en sund-hedsfaglig betragtning, og at det bør ske sammen med deres mødre og søskende. … Terrortruslen fra udrejste mænd og kvinder i konfliktzonen i Syr  i  en/Irak Det fremgår af PET’s seneste Vurdering af terror truslen mod Danmark (VTD) fra marts 2021, at Center for Terroranalyse (CTA) vurderer, at personer, der er eller har været udrejst fra Danmark til konfliktzonen i Syrien/Irak, kan udgøre en trussel mod Danmark eller mod danske interesser i udlandet. Det gælder både mænd og kvinder, og uanset om personerne opholder sig i konfliktzonen, er returneret til Danmark eller opholder sig i et andet land i eller uden for Europa. Den mulige trussel er ikke begrænset til eventuel angrebsplanlægning, men vedrører også radikalisering af andre personer, propagandavirksomhed, logistisk støt-te, terrorfinansiering og anden terrorrelateret virksomhed. Det fremgår endvidere af VTD’en, at en persons udrejse til en konflik-tzone for at støtte en militant islamistisk dagsorden dog ikke nødven-digvis betyder, at personen udgør en terrortrussel mod Danmark eller danske interesser i udlandet. Terrortruslen beror på en konkret vurde- 33 ring af den enkeltes hensigt og kapacitet til at angribe danske mål. Blandt relevante faktorer er den udrejste persons fortsatte sympati for militant islamisme og tilknytning til militant islamistiske grupper samt personens eventuelle våbentræning og deltagelse i kamphandlinger. Endvidere fremgår det af VTD’en, at det er CTA’s vurdering, at forhol-dene i lejre og fængsler i det nordøstlige Syrien kan bidrage til at øge radikaliseringen af tilbageholdte personer, herunder også tilbageholdte personer udrejst fra Danmark. CTA har ikke på baggrund af fact finding-missionen i det nordøstlige Syrien, herunder i Roj- og al-Hol-lejrene, fundet grundlag for at ændre disse vurderinger. …” Det fremgår af oplysningerne i sagen, at den danske regering i maj 2021 beslut-tede at hente tre kvinder med dansk statsborgerskab og deres børn hjem fra Sy-rien. Fire kvinder, som havde fået frataget deres danske statsborgerskab, her-under Sagsøger, var ikke omfattet af beslutningen om hjemtagelse. Det frem-går endvidere, at det efterfølgende viste sig, at én af de kvinder, som var omfat-tet af regeringens hjemtagelsesbeslutning, havde dobbelt statsborgerskab. Sagsøgers partsdeltagelse under retssagen Der har under sagens forberedelse for landsretten været en længerevarende skriftveksling mellem parterne vedrørende spørgsmålet om Sagsøgers mu-lighed for at afgive partsforklaring under sagen. Den
46. oktober 2021 afsagde landsretten følgende kendelse om spørgsmålet: ”k e n d e l s e : Forarbejderne til indfødsretslovens § 8 F, stk. 5, jf. lovforslag nr. L 38 af
47. oktober 2019, indeholder alene få eksempler på, hvordan den, som efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, og som ophol-der sig i udlandet, kan gives lejlighed til at udtale sig over for retten ved en domstolsprøvelse af den administrative fratagelse af statsborgerska-bet. Der er ikke i forarbejderne udtrykkeligt taget højde for den situa-tion, at den pågældende – som her – er tilbageholdt i en fangelejr under udenlandsk jurisdiktion. Landsretten lægger til grund, at der ikke er praktisk mulighed for, at Sagsøger afgiver forklaring direkte for landsretten, dels fordi Sagsøger er tilbageholdt i en fangelejr i Syrien under de kurdiske selvsty-remyndigheders kontrol, dels fordi de danske myndigheder efter det oplyste ikke vil være indstillet på at lade hende indrejse i Danmark med henblik på at afgive forklaring. 34 Landsretten kan allerede som følge heraf ikke imødekomme Sagsøgers principale anmodning om, at hun ”bringes til Danmark på et processuelt ophold under retssagen” . Sagsøger er således henvist til at afgive forklaring eller i anden ræk-ke at afgive skriftlig erklæring fra sit opholdssted i Roj-lejren. Landsretten finder i den forbindelse, at det bør tilstræbes, at en mundt-lig forklaring kan afgives over for landsretten under former, der i videst muligt omfang opfylder de almindelige krav til afgivelse af parts- eller vidneforklaring fra udlandet, jf. ovenfor vedrørende bestemmelsen i retsplejelovens § 192, stk.
48. Landsretten bemærker herved, at det efter omstændighederne må forudsættes, at der ved Sagsøgers afgivelse af forklaring via telekommunikation fra Roj-lejren enten er en uafhængig bisidder eller en dansk myndighedsperson, f.eks. fra en dansk ambassade, til stede. Ved vurderingen af, hvordan Sagsøger herefter skal gives lejlighed til at udtale sig over for retten, finder landsretten, at det påhviler myn-dighederne til brug for landsrettens afgørelse at tilvejebringe de nød-vendige oplysninger om, hvad der praktisk er muligt. Landsretten forudsætter samtidig, at den person, der er frataget statsborgerskabet, i det omfang det er påkrævet, medvirker ved at meddele de nødvendige oplysninger, idet det i modsat fald må lægges til grund, at vedkommende ikke ønsker at afgive forklaring for retten. Det lægges efter de foreliggende oplysninger til grund, at de kurdiske selvstyremyndigheder har anmodet om nærmere oplysninger om Sagsøger med henblik på at kunne besvare Udenrigsministeriets henven-delse vedrørende muligheden for afgivelse af forklaring mundtligt eller skriftligt fra lejren. Det lægges endvidere til grund, at Udenrigsministe-riet ikke har foretaget sig yderligere, efter at Sagsøgers beskikkede advokat har nægtet Udenrigsministeriet at videregive hendes navn. I det omfang Sagsøger fortsat ønsker at afgive partsforklaring under sagen, opfordrer landsretten herefter Sagsøger til snarest muligt at give samtykke til, at de ønskede oplysninger videregives til de kurdiske selvstyremyndigheder med henblik på, at det kan undersøges, om der er mulighed for at afgive mundtlig eller skriftlig forklaring fra lejren, og under hvilke nærmere former dette kan ske. Thibestemmes: Sagsøgers anmodning om, at hun bringes til Danmark på processu-elt ophold med henblik på at kunne afgive forklaring direkte for lands-retten under hovedforhandlingen, imødekommes ikke. Sagen udsat til den
49. oktober 2021 på meddelelse fra Sagsøger ved advokat Knud Foldschack om, hvorvidt man ønsker at give samtykke til Udenrigsministeriets videregivelse af oplysninger til de kurdiske selvstyremyndigheder.” 35 Af landsrettens retsbog af
50. oktober 2021 fremgår blandt andet, at advokat Knud Foldschack havde meddelt samtykke til, at Udlændinge- og Integrations-ministeriet via Udenrigsministeriet kunne videreformidle nærmere angivne oplysninger vedrørende Sagsøger til de kurdiske selvstyremyndigheder, samt at sagen blev udsat til den
51. november 2021 på Udlændinge- og Integra-tionsministeriets tilvejebringelse af oplysninger om muligheden for Sagsøgers afgivelse af mundtlig eller skriftlig forklaring fra Roj-lejren, herunder oplysninger om, under hvilke nærmere former dette kan ske. Af landsrettens retsbog af
52. november 2021 vedrørende forberedende retsmø-de i sagen fremgår blandt andet, at spørgsmålet om Sagsøgers mulighed for at afgive partsforklaring under sagen blev drøftet, og at advokat Søren Horsbøl i den forbindelse oplyste blandt andet, at det havde vist sig muligt, at en dansk myndighedsperson på hovedforhandlingens første dag den
53. november 2021 kunne være til stede i Roj-lejren med teknisk udstyr, således at Sagsøger vil-le kunne udtale sig over for landsretten. Af landsrettens retsbog vedrørende retsmødet i sagen den
54. november 2021 kl. 9.30 (hovedforhandlingens dag 1) fremgår bl.a.: ”Parterne nedlagde påstande som i påstandsdokumenterne. Advokat Knud Foldschack redegjorde for status vedrørende Sagsøgers afgivelse af forklaring via videoopkald (WhatsApp) fra Roj-lejren og oplyste herunder, at det på indeværende tidspunkt ikke er muligt at opnå forbindelse til lejren. … Retten blev midlertidigt hævet. Retten blev sat på ny kl. 11.
55. Advokat Knud Foldschack redegjorde for den aktuelle status vedrøren-de muligheden for Sagsøgers afgivelse af forklaring i retsmødet via videoopkald fra Roj-lejren og oplyste herunder, at det på indeværende tidspunkt ikke er muligt at opnå forbindelse til lejren. Retten blev midlertidigt hævet. Retten blev sat på ny kl. 13.
56. … Advokat Knud Foldschack oplyste, at han netop har været i kontakt med Sagsøger via videoforbindelse til Roj-lejren. Han har haft lejlig-hed til at tale med klienten i ca. 1 time og 20 minutter, idet samtalen dog er blevet afbrudt 6-7 gange af 2-3 minutters varighed på grund af den ustabile forbindelse. 36 Person 16, ID-nr. 1, Rigspolitiet, der var til stede i landsretten med hen-blik på teknisk bistand, bekræftede oplysningerne om, at forbindelsen var ustabil som oplyst af advokat Knud Foldschack. Advokat Knud Foldschack oplyste endvidere, at han under sin samtale med Sagsøger har orienteret hende grundigt om hendes rettigheder i forbindelse med afgivelse af forklaring, herunder at hun ikke har pligt til at svare på spørgsmål, såfremt hun herved vil være i risiko for at in-kriminere sig selv. Sagsøger vil gerne afgive forklaring, men ikke svare på spørgsmål om, hvad hun har foretaget sig under sit ophold i Syrien. Advokat Knud Foldschack anmodede om yderligere forberedelsestid, således at retten sættes på ny kl. 14.
57. Advokat Søren Horsbøl havde ingen bemærkninger hertil. Retten blev midlertidigt hævet. Retten blev sat på ny kl. 14.
58. Sagsøger deltog i retsmødet via videoopkald sammen med Person 8, der oplyste at være ansat på advokat Knud Foldschacks kontor, og nu således at der af tekniske grunde var lyd- og billedfor-bindelse på en iPad. Sagsøger blev vejledt om sandhedspligten og indholdet af retspleje-lovens § 305, jf. § 171, stk.
59. Sagsøger afgav forklaring. Sagen udsat kl. 15.05 til fortsat hovedforhandling den
60. november 2021 kl. 9.30.” Udlændinge- og Integrationsministeriet har fremlagt en rapport af
61. novem-ber 2021 udarbejdet af Rigspolitiet vedrørende afhøringen af Sagsøger under hovedforhandlingen. Af rapporten fremgår: ”Udfærdiget af: ID-nr. 2 Vedrørende: Afhøring af Sagsøger Født 1989 Angående: Observationer under afhøringen og besigtigelse af tilstedeværende aktører i Camp Roj i det Nordøstlige Syrien. _______________________________________________________________ Tirsdag den
62. november 2021 kl. 11:201 mødte ID-nr. 2, efter aftale med lejrledelsen i Camp Roj, i en administrationsbygning i Camp Roj. Ved ankomsten til mødelokalet blev ID-nr. 2 mødt af henholdsvis Person 82 og Sagsøger3 . Besigtigelse af Sagsøger 37 Følgende var ID-nr. 2's observationer i forbindelse med besigtigelsen af Sagsøger: Kvinde, marokkansk af oprindelse, 30-35 år, 160-165 cm. høj, 65-70 kg., mørkt krøllet/skulderlangt hår sat op i nakken med en orange strikket hårelastik, let makeup, velernæret og velsoigneret, iført ankellang bor-deaux kjole, beige cardigan, sorte sneakers, fremstod i forbindelsen med samtlige interaktioner med ID-nr. 2 som imødekommende, rolig, æd-ru og egnet til afhøring. Besigtigelse af mødelokaliteten Afhøringslokalet, der var placeret i stueetagen på en administrationsbygning, målte 4 x 8 meter og var møbleret med et centralt placeret skrivebord, bag hvilket der var placeret to skrivebordsstole. Ydermere var lokalet udstyret med fire tilsvarende stole og fire mindre sofaborde fordelt jævnt imellem stolene. Midtfor på skrivebordets langside mod-sat skrivebordsstolenes placering var der monteret et teleskopstativ til den af IDnr. 2 medbragte Apple iPad, der i forbindelse med afhørin-gen blev koblet til en til formålet særligt etableret Wi-Fi forbindelse med løbende upload og downloadhastighed på mellem 9-6 Mbps. Minutrapport Gennemgående for nedenstående minutrapport var det faktum, at der i forbindelse med tidsrummet fra ankomsten af ID-nr. 2 i.e. kl. 11:20 og indtil Person 8 og Sagsøger forlod administrations-bygningen i.e. kl. 16:30 efter endt retsmøde, ikke var andre i lokalet end Person 8 og Sagsøger. Dette med undtagelse af ID-nr. 2, der i forbindelse med opsætning af kommunikationsplatformen i.e. Apple iPad, eller på direkte foranledning af Person 8 i forbindelse med udbedringen af signalforbindelsen til retsmødet i København, Danmark, undtagelsesvis befandt sig i mødelokalet. ID-nr. 2 befandt sig, efter aftale med Person 8, umid-delbart uden for døren til mødelokalet i et opholdsrum. Opholdsrum-met, hvori ID-nr. 2 befandt sig, havde direkte forbindelse til en sikret gård omkranset af 4 meter høje mure, der isolerede administrations-bygningen fra den omkringliggende lejr. Inden for murene befandt der sig til en hver tid tre uniformerede YPG soldater/vagter, der jf. enhe-dens regulativer omhandlende den operative indsættelse i Camp Roj, var udstyret med en plate carrier vest, en sort balaklava og en AK-47 riffel. Pågældende YPG soldater/vagter, der fungerede som ID-nr. 2's sikkerhedseskorte, forblev under hele opholdet i lejren i pågældende gård og bevægede sig på intet tidspunkt inden for i bygningen i.e. ad-ministrationsbygningen. Således blev der på intet tidspunkt i forbindel-se med pågældende afhøring båret synlige våben i afhøringslokalet el-ler på ID-nr. 2's tilstødende opholdssted.  11:20 - 12:30: ID-nr. 2 forestod udbedringen af signalforhold i mødelokalet, imens Person 8 og Sagsøger be- 38 fandt sig på lokaliteten og konfererede uanfægtet af ID-nr. 2's tilstedeværelse.  12:30 - 13:50: Person 8 og Sagsøger kommuni-kerede/konfererede via ZOOM med Knud Foldschack  14:00 - 14:50: ID-nr. 2 foranstaltede frokost til Person 8 og Sagsøger. På anmodning fra Person 8 arrangerede ID-nr. 2, at Person 8 og Sagsøger kunne indtage deres frokost i administrationsbyg-ningens gård. I forbindelse med pågældende frokost, under hvilken ID-nr. 2 opholdt sig inden for i administrationsbyg-ningen, blev ID-nr. 2 anmodet om at tage to fotografier af Person 8 og Sagsøger, imens de poserende indt-og deres frokost i solskinnet
63.  16:05: Retsmødet blev hævet.  16:05 - 16:30 Person 8 og Sagsøger konferere-de i mødelokalet, hvorefter Person 8 og Sagsøger samtidigt forlod mødelokaliteten. I pågældende forbin-delse havde Sagsøger påført sig en bordeaux hijab. Således fremstod føromtalte ankellange kjole nu mere som en abaya med matchende hijab. Idet Sagsøger forlod administrationsbyg-ningen blev hun eskorteret af medlemmer fra YPJ. Person 8 blev i forlængelse af dette mødt af sin tolk og sin chauffør, hvorefter hun formodedes at have forladt Camp Roj. Kildeførerens vurdering Kontakten mellem ID-nr. 2 og Person 8 og Sagsøger vurderedes igennem hele forløbet som værende god efter om-stændighederne. Kommunikationen var høflig, sober og til tider venlig. Dette i særdeleshed i forbindelse med ID-nr. 2's imødekommelse af frokostarrangementet. Person 8 og Sagsøger tog af-sked med ID-nr. 2 på samme høflige maner, som de havde budt ID-nr. 2 velkommen. Sagsøger vurderedes rolig og samlet om end lettere på-virket af afhøringsforløbet, idet hun forlod administrationsbygningen kl. 16:
64. Ovenstående imødekommenhed blev kortvarigt kompromitteret, idet Person 8 ca. kl. 12:40 anmodede, om at ID-nr. 2 identi-ficerede sig, hvilket alene blev imødekommet ved angivelsen af oven-stående KF nummer. 1 Samtlige tidsangivelser er jf. lokal syrisk tid. 2 Bisidder for Sagsøger. 3 Identisk med Sagsøger, cpr.:Født 1989- . 4 Tilstedeværende YPG vagter havde i forbindelsen med fotograferingen ingen indsigelser, idet de tog bille-der taget med Person 8's mobiltelefon portrætterede pågældende kvinder siddende op ad en gul mur med deres frokost.” Sagsøger har fremlagt to fotos, som angives at være optaget i afhøringsloka-let i forbindelse med Sagsøgers afgivelse af forklaring den
65. november
66. Det ene foto viser det nederste af en dør og mellemrummet ned mod gul-vet, det andet foto viser bl.a. en taske. Sagkyndige udtalelser mv. Der er under sagen dokumenteret fra en artikel publiceret af ICCT, Internatio-nal Centre for Counter-Terrorism – The Hague i april 2015 med titlen “Europe-an Female Jihadists in Syria: Exploring an Under-Researched Topic” . Sagsøger har fremlagt uddrag af artiklen i en uautoriseret dansk oversættelse, hvilken oversættelse Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke har haft be-mærkninger til. Det fremgår heraf bl.a.: ”De europæiske kvinders rolle i Syrien har indtil videre været bag slagmarken. Det betyder dog ikke, at deres rolle er mindre betydnings-fuld. Kvinder lader til at spille en vigtig rolle ved indirekte at støtte kampen. Det kan bidrage til succesen og appellen til jihadist grupper. Som mødre, kan disse kvinder opfostre deres børn efter den militante islamiske ideologi og hjælpe med at vedligeholde ”frihedskæmper myten” hvor oprører er glorificerede som helte. Som sygeplejersker, kan de tage sig af de sårede kæmpere. Som facilitatorer, kan de hjælp med at indsamle penge til jihad og sprede propaganda der kan hjælpe med at overbevise andre om at deltage i kampen. På disse måder, kan kvinder spille en vigtig og indirekte rolle i jihad uden egentlig at bære våben.” Der har under sagen endvidere været dokumenteret fra ph.d. Person 17's vidneforklaring under en sag behandlet ved Retten i Esbjerg. Af Retten i Esbjergs dom af
67. marts 2018 fremgår således bl.a. følgende: ”Person 17 har som vidne forklaret, at han er ph.d. for-sker hos universiteter i henholdsvis Firenze og Paris, men aktuelt arbej-der som gæsteforsker hos DIIS. Han har været hos DIIS siden marts 2017 og skal være der resten af ph.d.-forløbet, som han har været i gang med siden
68. DIIS er en semioffentlig tænketank. som forsker inden for mange områder, som vedrører international politik og forhold, bl.a. terrorisme og jihadisme og f.eks. de sikkerhedsmæssige udfordringer, der ligger deri. Der leveres bred forskning, som det kendes fra et uni-versitet, og ikke kun ud fra et dansk politisk perspektiv. DIIS er en poli-tisk uafhængig organisation. Der er tilknyttet folk med mange forskelli-ge faglige og akademiske baggrunde. Han har siden 2015, hvor han påbegyndte sin ph.d. beskæftiget sig indgående med jihadisme eller militant islamisme og mere konkret med forholdet mellem jihadistiske grupper. Han kigger meget indgående på forholdet med IS og Al-Qaeda, og hvordan dynamikkerne mellem dem påvirker andre jihadistiske grupper. Han gør det ved på daglig basis at 40 følge deres kommunikation og materiale og ved at interviewe folk i el-ler tæt på grupperne. Han har officielt arbejdet med det siden 2015, men begyndte den type forskning tilbage i 2012 og
69. Når man forsker i jihadisme, er der kommet et pres både politisk, men også fra medierne, om, at man også forholder sig til terrorisme. De to ting er jo ikke nød-vendigvis koblet sammen, men som forsker i jihadisme bliver man nødt til også at forholde sig til terrorisme, fordi der er så mange, der gerne vil høre om det. Han følger meget indgående den verserende borgerkrig i Syrien. Det er helt centralt i forhold til hans forskning. … Forespurgt om det er rigtig forstået, at Free Syrian Army, FSA, ikke er en militant islamistisk gruppe, men en militær enhed med et andet udgangspunkt, forklarede han, at FSA er en masse sekulære grupper. Se-kulær, som at de ikke har ambitionen om, at et specifikt religiøst ud-gangspunkt skal være determinerede for den politiske stat, de gerne vil oprette. De kan som individer godt være troende, men det er ikke reli-gionen, som skal determinere det politiske. Det er rigtigt, at FSA ikke har et kalifat som overordnet mål. FSA har ikke på samme måde som IS været i stand til at tiltrække fremmedkrigere. I starten var der nogen, som tilsluttede sig FSA, som da også blev set som en stærk oprørsgrup-pe mod det syriske regime, men FSA, som er en samlebetegnelse for mange meget fragmenterede grupper, har også lidt meget under at væ-re så fragmenteret. Derfor har de ikke været i stand til at tiltrække sig den samme støtte udefra. … Forespurgt om dawla og dawlatul-islam er almindeligt anvendte ord for islamisk stat, forklarede han, at det er det, hvis man støtter IS. Mus-limer, som kæmper for grupper, der bekæmper IS, vil typisk bruge an-dre ord til at omtale IS. Det er ord med nogle positive konnotationer, som oftest kun IS medlemmer vil bruge. … Forespurgt om det også var i foråret 2013 eller først senere, at IS blev kendt blandt islamister i Vesten, forklarede han, at de sådan set altid har været kendt i og med, at det tidligere var Al-Qaeda i Irak, som var en meget populær organisation blandt islamister også i Vesten. Men da de begyndte at erobre mere og mere territorium, begyndende i somme-ren 2013, begyndte de at blive ufatteligt populære blandt militante is-lamister i Vesten, og det eksploderede fuldstændig
70. juni 2014, da de oprettede kalifatet. Han vil mene, at det i efteråret 2013 var alment kendt i Vesten, hvad IS var, hvad de stod for, og hvilket mål de havde. Der er ingen tvivl om, at folk i det islamistiske miljø ville have en god ide om, hvad IS var, netop fordi det er en organisation med en lang hi-storik. Alle vidste, at det var et kalifat, de kæmpede for. Den almene lægmand i Vesten begyndte nok også da at vide, at IS var en gruppe, som hørte til på den absolutte ekstreme fløj. I efteråret 2013 var IS blandt islamister afgjort kendt for deres brutalitet og høje voldsparat-hed. Al-Qaeda i Irak har den mest brutale historie af alle militante isla-mistiske grupper. Mange civile, som fulgte krigen i Irak, vidste også 41 dette. Man havde da netop eksempler på, hvordan de halshuggede folk, filmede det og sendte det på nettet. Den ekstreme voldsparathed var al-lerede noget, som karakteriserede IS fra dag 1, da de rykkede ind i Syri-en. … Hvis man ville tilslutte sig IS i efteråret 2013, gjorde man typisk det, at man bestilte en billet til andet europæisk land og derfra bestilte en re-turbillet til Istanbul. Herfra tog man via f.eks. bus til den syriske græn-se. I begyndelsen kunne man relativt nemt krydse grænsen. og herfra blev man mødt af folk, som kunne hjælpe, f.eks. folk fra IS eller FSA, så man kom til safehouses eller lejre, hvorfra man kunne tage videre. Det var da ikke så opdelt. Senere var det ofte sådan, at man, allerede når man befandt sig i Tyrkiet, havde en aftale med folk fra IS, som befandt sig i Syrien, og som tog over grænsen, mødte en og hjalp en til at krydse grænsen. Det har ændret sig i takt med, at sikkerheden blev højere og højere. I begyndelsen kunne det godt være afhængigt af omstændighe-derne, hvilken gruppe man endte i. Ideologi spillede på det tidspunkt måske ikke den store rolle. Det kom senere. Gaziantep er en tyrkisk by lige nord for grænsen og var en typisk destination, man tog til og derfra arrangerede den sidste del af ens tur til Sy-rien. Ultimo 2013 var det stadig kompliceret at krydse grænsen, men spørgsmålet var, om man betalte en lokal smugler for det. Sådan fore-gik det i starten. Der var nogle tyrkiske og syriske smuglere, som ikke tilhørte nogen organisation, men som blot tjente penge. Det udviklede sig til, at man, allerede når man var på den tyrkiske side, mødtes med folk fra den gruppe, man havde tænkt at tilslutte sig. … Forespurgt om han har set eksempler på, at vesterlændinge er rejst til Syrien og har bosat sig i IS områder, men uden at de har haft nogen til-knytning til IS, forklarede han, at han ikke har hørt om sådanne tilfæl-de. Hvis man flytter derned for at leve under et islamisk samfund, og fordi man har hørt om IS, kommer man også dertil, fordi man vil bidra-ge med noget. Det er de typiske historier, man hører. Man har hørt om hele familier, der migrerer. Så tager de jo derned, fordi de er interesse-ret i det islamiske projekt og engagerer sig på den ene eller anden må-de. Om de alle bliver kæmpere er ikke sikkert, men de er engageret i IS. IS har også fra dag 1 været presset på ressourcer, så det handler om at aktivere alle de ressourcer, de kan. Derfor kan man heller ikke bare rej-se dertil uden at bidrage. I teorien, og særligt hvis man er lokal eller araber og på den måde ikke tiltrækker sig opmærksomhed, kan det godt tænkes, at man kunne bo-sætte sig i IS kontrolleret område uden tilladelse fra IS og uden at skulle bidrage til deres projekt på den ene eller anden måde. Hvis man er en, som tiltrækker sig opmærksomhed, har han svært ved at se, hvordan man vil kunne gøre det. F.eks. hvis man kommer som vesterlænding.” Der har tillige været dokumenteret fra en dom afsagt af Oslo Tingrett den
71. maj 2021, hvori følgende uddrag af den under retssagen af retten udpegede sag- 42 kyndige, professor dr.phil. Person 18's rapport af
72. februar 2021 ”Om rollen til tilreisende kvinner i ISIL og/eller Jabhat Al-Nusra i Syrien” er gengivet: ”Når det gjelder tilreisende kvinners rolle og betydning i ISIL, har den sakkyndige skrevet blant annet følgende: Under ISILs Kalifat skulle tilreisende kvinner i første rekke innta rol-len som hjemmeværende kone og mor. Dette ble ikke fremstilt som en passiv rolle i skyggen av ISILs mannlige krigere. Tvert imot ble kvinnene stadig vekk trukket frem som uvurderlige støttespillere som «muliggjorde jihad», som la grunnlaget ikke bare for at ISILs mannlige rekrutter ble godt ivaretatt på hjemmebane og høyt moti-verte for å delta ut ved fronten, men også at det fødtes en ny gene-rasjon jihadister som kunne fylle rekkene etter de falne ISIL-krigerne. Å være trofast kone for ISILs mujahideen og å oppfostre neste gene-rasjon ISIL-rekrutter var blant de tilreisende kvinnenes viktigste rol-ler, men ikke de eneste. Tilreisende kvinner kunne også i begrenset grad utføre oppgaver i kvinnedelen i ISILs byråkrati og institusjoner, spesielt i undervisnings- og helsesektoren. Mange lokale syrere og irakere hadde flyktet forut for lSlLs inntog, og organisasjonen mang-let kvalifisert personell i mange av tjenestene i offentlig sektor. ISILs propaganda vektla hvor gode offentlige tjenester Kalifatet ytte til si-ne undersåtter, men nyere forskning har vist at det var stort sprik mellom ord og praksis og at tjenesteytelsen raskt forverret seg. Ikke bare effektene av krigshandlingene og prioriteringen av militære behov, men også ISILs ekstreme krav om kjønnssegregering gjorde de vanskelig å opprettholde et godt servicetilbud under Kalifatet og ut-nytte de menneskelige ressursene som de tilrejsende kvinnene repre-senterte.” Forklaringer Sagsøger og Vidne har afgivet forklaring. Sagsøger har forklaret, at hun befinder sig i Roj-lejren i det nordlige Syrien i et venteværelse i en bygning. Hun er sammen med Person
73. Uden for døren står fire maskerede vagter, der er bevæbnet med store våben og iført veste. Der står endvidere en repræsentant fra Danmark, og så er der dem fra selve lejren, som også går ude på gangen. Personerne ude på gangen kan se og høre gennem døren. Hun er født i Marokko. Hendes mor var i Danmark, inden moderen på grund af personlige problemer rejste tilbage til Marokko, hvor hun blev født. Hun kom til Danmark med sin mor og fik fast bopæl her med sin mor og sin far, da hun var 3 eller 4 år. Hendes far og mor havde indtil da levet adskilt. Hele hendes familie bor i Danmark, dvs. hendes mor, fire søskende (to brødre og to søstre) og deres børn, samt tre mostre og deres børn. Hendes far er død, mens hun har været i Roj-lejren. Hun er vokset op på Frederiksberg, hvor hun har gået i bør-nehave, folkeskole, fritidshjem, klub og taget sin uddannelse til sosu-assistent. 43 Så vidt hun ved, har hun ingen familiemedlemmer i Marokko. Hun har vist en dement mormor, som hun ikke har mødt. Hun husker, at hun har været i Ma-rokko i et par enkelte sommerferier. Hun har ikke været i Marokko, siden hun var 10 år, måske endda yngre end 10 år. Efter hvad hun husker, har hun i hvert fald ikke været i Marokko, efter at hun var fyldt 12 år. Hun husker ikke meget fra sin indrejse i Syrien. Hun og hendes mand rejste til Tyrkiet. Hun havde hjemmefra fået at vide, at de skulle være i Tyrkiet. Derfra tog de med hjælp fra smuglere videre til Syrien. De fik ikke så meget at vide om, hvordan det skulle foregå. Da de kom over grænsen, fik de taget alle deres ting af værdi, såsom telefoner, computere og pas. Hun ved ikke hvorfor. Hun har aldrig fået disse ting tilbage. Hendes mand døde i december 2015, som det fremgår af sagsmaterialet. På det tidspunkt kendte hun ikke meget til stedet. Hun havde ikke været ude. Hendes mand efterlod ved sin død kun en telefon, som hun benyttede til at prøve at komme i kontakt med sin familie og en orga-nisation i Danmark, som hun havde arbejdet for. Hun fik fat i en repræsentant for organisationen, som prøvede at guide hende til at komme til grænsen, men det lykkedes ikke. Det var farligt at færdes alene som kvinde. Hun havde på det tidspunkt en 5-6-årig forældreløs dreng, som hun tænkte kunne optræde som hendes værge, hvis hun gik på gaden. Hun prøvede at få en taxa til at køre hende til lufthavnen. Hun talte også med den ansvarlige for NGO’en, som er en anerkendt organisation i Danmark, om han kunne komme ind til hende. Han prøvede at hjælpe hende på forskellig vis, men det lykkedes ikke. Hun og dren-gen prøvede at flygte, men det mislykkedes, og de blev taget til fange af IS, som sendte hende på ”fortrydelsesophold” i et hus. Det var ulovligt at forlade Syri-en. De tog den forældreløse dreng fra hende, men senere fik hun ham tilbage. Hun sad i huset i en uge og blev derefter kørt tilbage til det hus, hun boede i. Flugtforsøget fandt sted inden for to måneder efter hendes mands død. Den første måned havde hun ikke mulighed for at gøre noget, så det har været ca. i februar
74. Forholdene i Roj-lejren er forfærdelige. Der er ikke trygt. Der er konstant sikkerhedstrusler. Der er problemer med vand, varme og elektricitet. Kloakkerne er ude på gaden. Hendes sønner er syge, og der er ingen lægehjælp til dem. IS er tæt på at overtage lejren, og tyrkerne bomber. Hun føler sig ikke tryg blandt kvinderne i lejren. Der har været overfald og brande. Hun og hendes veninde har valgt at tage deres slør af, for at det ikke skal symbolisere noget. Hendes veninde har derefter fået brændt sit telt ned to gange. Teltbrande kan opstå på grund af de materialer, de har til at lave mad, eller hvis nogen påsætter dem. De har varmere med petroleum til at varme teltene op med. Der ligger flere stærkt brandbare ting i teltene. Det er ikke sket for hende, at der er gået ild i hendes telt, men det påvirker hende og drengene meget at leve under disse forhold. Hun og børnene har været udsat for trusler både fra kvinderne i lejren og an-dre. Hun føler sig ikke tryg ved at fortælle om fra hvem og om hvad. Hun har 44 været udsat for voldelige overgreb, og det har hendes drenge også. Hun har givet interviews til de danske medier – der har været en masse, hun husker ikke hvilke. Det første interview gav hun ca. en uge efter sin ankomst til lejren. Hun flygtede i september 2018 og blev tilbageholdt i 4 måneder. Hun var gravid, og hendes ældste søn var 1 år. Hun var fængslet under meget hårde forhold. Efter de 4 måneder i fængsel blev hun kørt til Roj-lejren. I lidt mindre end en måned var hun sammen med en gruppe af andre kvinder, som også var fængslet, isole-ret fra resten af lejren – det bliver alle, indtil der er sat telt op og sørget for dy-ner mv. Hun kom altså fra fængslet til et isoleret område af lejren og derefter ind i selve lejren. Interviewet til Medie 1 gengivet i artiklen af den
75. marts 2019 kan godt have været et af de første interviews, hun gav, efter at hun var kommet til lejren, men hun husker ikke, om det var det første interview. Man får intet at vide, før 4-6 soldater kommer ind i teltet og siger, at man skal komme op til den bygning, som hun også sidder i nu. Man har 2-3 minutter til at gøre sig klar, og man har ikke et valg. Hun har bedt om ikke at deltage, men er blevet tvunget. Hun har aldrig bedt om at blive interviewet. På et tidspunkt var hun syg af corona, og hun bad om ikke at skulle op til huset for at blive interviewet, men hun fik ikke noget valg. Hun fik besked om at gøre, hvad der blev sagt, og det gjorde hun så for at undgå problemer og trusler mv. Når hun har givet interviews, har der været soldater og administrativt personale fra lej-ren til stede. Et par gange har de sagt, at de gerne ville tage billeder af hende og børnene. Hun har én gang oplevet, at de filmede interviewet, men ellers har det mest været billeder. Da hun ankom til lejren i foråret 2019, var Røde Kors/IRC der, og man kunne udfylde et papir, hvor man kunne give samtykke til, at det blev meddelt til ens land, at man var der. Det gjorde hun, og hun bad også bestyrelsen for lejren om at meddele det til de danske myndigheder. Hun tænkte bare: ”Yes, nu kan jeg endelig komme til Danmark og få afsluttet det her.” Hun havde ingen kontakt med de danske myndigheder i november 2019 og var ikke klar over, at hun var ved at miste sit danske statsborgerskab. Hun vidste ikke engang, at det var en mulighed, at hun kunne miste sit danske statsborgerskab. Hun har ikke en e-Boks. Hun har ikke set de artikler, der er skrevet på baggrund af de interviews, hun har givet. Der er ikke adgang til danske medier i lejren. Der er hos bestyrel-sen i lejren en telefon, man kan bruge hver anden uge, men kun til at aftale, hvordan man får sat penge ind. Man må ikke have anden kontakt til sin familie. I maj 2021 kom en Task Force fra den danske regering og talte med lejrens læger og bestyrelse samt med kvinderne i hver ca. 2 timer og så til deres børn. Hun talte således med dem i ca. to timer, hvor de også undersøgte hendes sønner. De sagde, at drengene er underernærede, og at hendes ældste søn har begyndende PTSD og er stresset. Udenrigsministeriet og PET var også med. Hun har talt med PET i maj og august
76. PET spurgte kun til de andre, der er sendt hjem, men der blev ikke spurgt ind til hende eller hendes ophold. Hun har flere gange 45 – hun husker ikke hvor mange gange – haft besøg i lejren af Person
77. Det kan godt passe, at det nu er sjette gang, at hun har besøg af Person 8 i lejren. I hvert fald tre af gangene har advokat Knud Foldschack været med. Hun prøver på ikke at bryde sammen. Sønnerne har det ikke godt. De er underernærede, bange hele tiden og stressede. Hendes ældste søn på 4 år siger ofte, at hun ikke må tænde for blusset til madlavning, fordi han er bange for, at der går ild i teltet. Han er bekymret hele tiden. Der er ikke rigtig beskæftigelse for børnene i lejren. Hun har netop fået indskrevet den ældste i lejrens skole to gange to timer om ugen. Hun vil gerne have, at han lærer noget og lærer at væ-re sammen med andre børn. De har fælles toiletter til otte telte, og han skal for-beredes på bare det at forlade teltet og gå på toilettet. Når hun går på toilettet, går han med og står udenfor. Hun er bange for, at han måske møder andre og bliver radikaliseret og måske bliver taget fra hende på et tidspunkt. Det er rig-tigt forstået, at hun helt klart tager afstand fra IS og gerne vil hjem til Danmark med sine drenge. Hun udrejste med sin anden mand, Person
78. Hun ønsker ikke at svare på, hvad der i artiklen ”Overskrift 1” bragt i Medie 1 den
79. marts 2019 på grundlag af et interview med hende menes med: ”Helt fredelig og ”nede på jorden” var Navn 1's mand, Person 2, nu nok ikke. I hvert fald forlod parret den
80. december Danmark. Navn 1 fortæller, at det for hende handlede om at følge i Muhammeds spor, ikke mindst i profetens tidlige dage, hvor mange var imod hans ideer.” Hun vil heller ikke svare på, hvad der ligger i, at ”Navn 1 stak sin familie den løgn, at Person 2 havde fået et ingeniørjob i Tyrkiet, og at hun ville følge med ham.” For så vidt angår omtalen i artiklen om, at de som de andre fik tildelt et hus at bo i, så var der tale om, at de blev tilbudt en lejlighed, som de lejede. Hun ved ikke, hvem udlejer var. Hun vil ik-ke svare på, hvorfra de fik penge til at betale huslejen. Hun vil ikke svare på, hvilke forhold der fik hende til at finde sin feminine side i Raqqa, og hvorfor hun udtalte: ”I Danmark kørte jeg bil selv og studerede, men du kan ikke være feminin i Danmark. I Raqqa fandt jeg min plads som kone, mor, kvinde og sø-ster. Jeg følte mig virkelig beskyttet” og videre: ”Vi kommer aldrig til at føle den samme frihed som i kalifatet” . Hun vil ikke svare på, hvad Person 2 døde af. Hun blev gift igen med en læge, som også havde planer om at forlade Syri-en. Hun ønsker ikke at svare på, hvad der skete i Syrien. Inden hun rejste ud af Danmark og ind i Syrien, havde hun ikke undersøgt, hvad der foregik. Person 2 havde fortalt en lille smule om, at der var noget krig, og at de havde brug for hjælp dernede. Han sagde, at hun med sin baggrund og uddannelse kunne hjælpe. Hun vil ikke svare på noget om Islamisk Stat. Hun tror, at hun på lejrkontorets telefon af sin familie fik besked om afgørelsen om fratagelse af sit danske statsborgerskab, efter at familien i Nyhederne havde set, at man havde taget statsborgerskabet fra dem, der var rejst til Syrien. Hendes familie mistænkte, at hun kunne være en af dem, men de havde ikke sikker viden her- 46 om. Hun fik bare lige beskeden, og så var det dét. Hun kunne ikke kommunike-re tilbage til familien, idet man som tidligere forklaret kun må kommunikere om overførsel af penge. Hun vil ikke svare på spørgsmål om de fremlagte sms-beskeder. Vidne har forklaret, at han er født i Marokko. Han husker ikke, hvornår hans far kom til Danmark – det var i 70’erne eller 80’erne. Hans far har to børn med sin første kone og blev så gift med vidnets mor, som han har 5 børn med: Vidnets storesøster, vidnet, Sagsøger, en lillebror og sidst en lillesøster. Han og Sagsøger er født i Marokko, og de andre tre søskende er født i Danmark. Han ved ikke, hvorfor han og Sagsøger blev født i Marokko. De boede med deres mor i en lille by i Nordmarokko. Han var 9 år, da de kom til Danmark i 1993, hvor de tog bopæl. Sagsøger er født i 1989, så hun var 3-4 år, da de kom til Dan-mark. De kom ikke tilbage til boligen i Nordmarokko, men var tilbage på ferie måske to gange. Han husker ikke hvornår. Sagsøger var lille. Hans far har dansk statsborgerskab. Hans mor og han har permanent opholdstilladelse. Resten af hans søskende har dansk statsborgerskab. De har ikke familie eller venner i Ma-rokko. Han taler en lille smule marokkansk. Sagsøger taler kun ganske lidt ”baby-marokkansk” . Han er uddannet pædagog. Sagsøger er uddannet sosu-assistent. Hans far døde i januar
81. Sagsøger er vokset op som helt almindelig pige. Hun spillede fodbold, senere hen interesserede hun sig for modetøj, hun havde ve-ninder, og gik i biografen som normale piger gør. Hun havde en helt normal opvækst. Hun blev gift i 2013 og skilt nogle måneder efter. Derefter blev hun gift med Person
82. Person 2 tog kontakt til ham, fordi han var den ældste bror af hendes søskende. De talte sammen. Person 2 var sød og rar og ville gerne giftes med Sagsøger. Han syntes, at det gik for stærkt, men det var jo hendes liv, og hun bestemte selv. De blev gift i 2013, kort tid efter at Person 2 havde rettet henven-delse til ham. Efter et halvt år rejste de til Tyrkiet, hvor Person 2 havde fået ar-bejde. På et tidspunkt fik han at vide – han husker ikke hvordan – at Sagsøger ikke havde dansk statsborgerskab længere. Han mener, at det var gennem en advokat eller en journalist, at han fik beskeden. Han havde ikke talt med nogen danske myn-digheder – ingen havde henvendt sig til ham. På et tidspunkt kom PET hjem til ham og spurgte, om han havde nogle nye billeder af Sagsøger, men det havde han ikke. Det var efter, at hun havde fået frataget sit statsborgerskab. Da han fik at vide, at Sagsøger havde mistet sit statsborgerskab, kontaktede han advokat Knud Foldschack. Hans mor lever stadig. Hun er 63 år. Alle hans søskende er bosat i Danmark. Hans far fik tre børn med sin første kone. De to af dem er ældre, men den tredje er yngre, end han er. De har kontakt med de tre børn af første ægteskab, som også bor i Danmark. Sagsøger og hendes mand fortalte ham en uge før afrejsen, at de ville rejse til Tyrkiet. Han husker ikke, hvornår han fik at vide, at Sagsøger var i 47 Syrien. Det var først efter droneangrebet i december 2015, hvor Person 2 blev dræbt, at han gik ud fra, at hun også var i Syrien, men han vidste ikke, om hun stadig var i Tyrkiet. Han tror, at det var gennem en advokat eller en journalist, at han fik at vide, at hun var blevet interneret i fangelejren. Efter hvad han hu-sker, havde han ingen kontakt med Sagsøger, fra hun tog afsted til Tyrkiet, til han fik at vide, at hun var i en fangelejr. Han forsøgte ikke at kontakte hende, da han ikke havde kontaktoplysninger. Der var ham bekendt ingen i familien, der havde kontakt med hende. Han blev kontaktet af advokat Knud Foldschacks advokatsekretær, som sagde, at de skulle snakke, og at Sagsøger var i fangelejren og havde fået frataget sit danske statsborgerskab. Hun opfordrede ham til at tale med advokat Foldschack om det. Han husker ikke, hvor hun kom fra, hen-de der ringede – hun var journalist. Det var Person 8, der kontaktede ham. De kendte hinanden i forvejen, fordi de bor i samme område og tæt på hinanden. Hun fortalte ham over telefonen, at Sagsøger var i lejren, og at hun havde fået fra-taget sit danske statsborgerskab. Han spurgte, hvad han kunne gøre, og hun anbefalede, at han kontaktede advokat Foldschack. Han kom herefter til et mø-de med advokat Foldschack på advokatkontoret. Retsgrundlaget §§ 8 B og 8 F i lov om dansk indfødsret var på tidspunktet for Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse sålydende (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1029 af
83. juli 2018): ” § 8 B. Den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, kan ved dom frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. … Stk.
84. Den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, kan af udlændinge- og integrationsministeren fratages sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. … Stk.
85. Hvis det trods rimelige bestræbelser ikke er muligt at meddele fratagelsen efter stk. 3 til den, der efter stk. 3 har fået frataget sin danske indfødsret, på andre måder, optages fratagelse af statsborgerskab som meddelelse i Statstidende. … § 8 F. Sager omfattet af § 8 B, stk. 3, kan indbringes for Københavns By-ret af den, som efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, inden 4 uger efter afgørelsens meddelelse. Københavns Byret kan dog undtagelsesvis tillade en indbringelse efter 4 uger. … Sagens indbrin-gelse for retten kan ikke tillægges opsættende virkning. Stk.
86. Ved domstolsbehandlingen beskikker retten en advokat for den, som efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret. 48 … Stk.
87. Retten bestemmer, hvordan den, der efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, i tilfælde af at vedkommende opholder sig i udlandet, får lejlighed til at udtale sig over for retten.” § 8 B, stk. 1, blev indsat ved lov nr. 311 af
88. maj 2004 om ændring af indfødsretsloven (Ændring af reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring samt indførelse af ny bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret). Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. 138 af
89. januar 2004) fremgår bl.a.: ”4.
90. Frakendelse af dansk indfødsret 4.2.
91. Statsborgerskab er det retlige bånd mellem et individ og en stat og konstituerer gensidige rettigheder og forpligtelser mellem individet og staten. Statsborgerskab er udtryk for et særligt tilhørsforhold til et land og kendetegnet ved, at statsborgere i et land har særlige rettigheder i for-hold til udlændinge i landet. I Danmark indebærer statsborgerskab bl.a. særlige rettigheder i relation til demokratisk deltagelse, og det følger så-ledes af grundlovens § 29 og § 30, at valgbarhed og stemmeret til Folke-tinget forudsætter dansk indfødsret. Dansk indfødsret giver endvidere særlige rettigheder i relation til diplomatisk bistand, udstedelse af pas samt muligheden for at besætte visse offentlige hverv. Dansk indfødsret giver en ubetinget ret til at blive i eller tage ophold i Danmark. Dansk indfødsret og de særlige rettigheder, der er knyttet hertil, må forudsætte loyalitet over for Danmark og vitale interesser for det dan-ske samfund. … 4.2.
92. Efter forslaget er dom for de omhandlede strafbare forhold en yd-re ramme for muligheden for at frakende en person hans danske ind-fødsret. Bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13 indeholder normalstrafferammer fra 4 måneder (f.eks. for forhånelse af fremmed nation m.v., jf. lovens § 110 e) til livstid (f.eks. for overtrædelse af lovens § 114 om terrorisme). Det fremgår således af den foreslåede bestemmelse, at den, der dømmes for overtrædelse af et eller flere af de omhandlede strafbare forhold, ved dom »kan« frakendes sin danske indfødsret. I overensstemmelse med almindelige betragtninger om proportionalitet er det hermed forudsat, at domstolene ved vurderingen af, om en per-son skal frakendes dansk indfødsret, foretager en afvejning af på den ene side forholdets grovhed og på den anden side en frakendelses be-tydning for den pågældende. Den foreslåede bestemmelse svarer såle- 49 des på dette punkt principielt til den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 8 A om frakendelse af dansk indfødsret erhvervet ved svig. Den betydning, frakendelse af dansk indfødsret har for en person, må bero på en konkret vurdering af den pågældendes forhold. Ved denne vurdering bør der navnlig lægges vægt på personens til-knytning her til landet og til udlandet, herunder det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i. Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på varigheden og karakte-ren af en persons ophold i Danmark og i udlandet. Den tid, en person har tilbragt i Danmark og i udlandet, kan således i sig selv have betyd-ning for den pågældendes tilknytning. Dette må imidlertid sammen-holdes med karakteren af opholdene. Det bør således tillægges særlig vægt, hvor den pågældende har fået sin opvækst, ligesom ophold i ud-landet kan tillægges mindre vægt, hvis udlandsopholdet skyldes arbej-de for danske interesser, eller hvis den pågældende person under sit ophold i udlandet har bevaret en tæt tilknytning til Danmark f.eks. gennem tilbagevendende feriebesøg, deltagelse i danske foreninger i udlandet m.v. Der kan endvidere bl.a. lægges vægt på en persons aktuelle familie-mæssige forhold her i landet og i udlandet samt den pågældendes rød-der, herunder om familien har en langvarig tilknytning til Danmark Også sprogkundskaber kan have en betydning, herunder navnlig i hvilket omfang den pågældende behersker dansk og sproget i det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i. I tilfælde, hvor en person alene dømmes for mindre alvorlige forhold, bør den pågældende kun frakendes dansk indfødsret, hvis denne sank-tion må anses for at være af mindre indgribende betydning for den på-gældende. Dette vil navnlig være tilfældet, hvis den pågældendes til-knytning her til landet er så ringe, at det minder om de omstændighe-der, der i medfør af indfødsretslovens § 8 indebærer fortabelse af dansk indfødsret. I tilfælde, hvor en person dømmes for mere alvorlige forhold, bør den pågældende som udgangspunkt frakendes dansk indfødsret. Den be-tydning, en frakendelse har for pågældende, kan dog tale afgørende herimod. Herunder bør der ikke ske frakendelse i forbindelse med selv meget alvorlige forhold, hvis den pågældende ikke har nogen eller ale-ne har en meget ringe tilknytning til et andet land. I disse situationer bør Danmark tage ansvaret for den pågældende danske statsborgers handlinger. Ved mere alvorlige forhold forstås som udgangspunkt forhold, der straffes med fængsel i 2 år eller derover. 50 Udlændingelovens regler om inddragelse af opholdstilladelse og ud-visning bør i et vist omfang indgå i proportionalitetsafvejningen. En delmængde af de personer, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil før meddelelse af dansk indfødsret have haft ophold i Danmark på grundlag af en opholdstilladelse meddelt i medfør af udlændingeloven. Der vil navnlig være tale om personer, som har opnået dansk indfødsret ved naturalisation. I det omfang, disse personer ikke havde søgt eller ikke opnået dansk indfødsret, ville dom for strafbart forhold i stedet kunne indgå i vurde-ringen af, om udlændingelovens betingelser for inddragelse af ophold-stilladelse og eventuelt udvisning ville være til stede. Efter udlændinge-loven kan en udlænding få inddraget sin opholdstilladelse og blive ud-vist bl.a., hvis den pågældende må anses for en fare for statens sikker-hed eller en alvorlig trussel mod den offentlig orden, sikkerhed, sund-hed m.v. Vurderingen af, om en person skal have inddraget sin opholdstilladelse og udvises, afhænger imidlertid af en proportionalitetsafvejning, der minder meget om den afvejning, der efter forslaget skal foretages i for-bindelse med spørgsmål om frakendelse af dansk indfødsret.