Retsbog

BILAG 1 EKSTRAKT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Forklaringer Sagsøgte 1............................................................................................................ 4 Sagsøgte 1.......................................................................................................... 11 Sagsøgte 1.......................................................................................................... 19 Sagsøgte 3............................................................................................................ 38 Sagsøgte 3............................................................................................................ 43 Sagsøgte 3............................................................................................................ 58 Sagsøgte 3............................................................................................................ 66 Sagsøgte 3............................................................................................................ 78 Sagsøgte 7.................................................................................................... 85 Sagsøgte 7.................................................................................................... 88 Sagsøgte 7.................................................................................................. 101 Sagsøgte 4........................................................................................................................ 111 Sagsøgte 4........................................................................................................................ 112 Sagsøgte 4........................................................................................................................ 121 Sagsøgte 5..................................................................................................... 128 Sagsøgte 5..................................................................................................... 133 Sagsøgte 8......................................................................................................... 139 Sagsøgte 8......................................................................................................... 145 Person 2.................................................................................................... 151 Person 2........................................................................................................ 161 Person 2........................................................................................................ 173 / -2Person 2........................................................................................................ 179 Person 1........................................................................................ 183 Sagsøgte 12....................................................................................................... 186 Vidne 3..................................................................................................................... 195 Vidne 4......................................................................................................... 210 Vidne 8........................................................................................................................... 221 Vidne 2...................................................................................................................... 224 Vidne 19...................................................................................................... 227 Vidne 1....................................................................................................................... 233 Vidne 5...................................................................................................................... 237 Vidne 5...................................................................................................................... 246 Vidne 6...................................................................................................... 257 Vidne 15.................................................................................................................... 271 Vidne 20............................................................................................................. 275 Vidne 21............................................................................................................................ 278 Vidne 22......................................................................................................................... 287 Vidne 10.............................................................................................. 291 Vidne 5...................................................................................................................... 295 Vidne 23................................................................................................ 304 Vidne 6.................................................................................................... 308 Vidne 6...................................................................................................... 317 Vidne 24............................................................................................................ 323 Vidne 18............................................................................................................. 330 Vidne 34.................................................................................................... 335 Vidne 25.................................................................................................... 345 Vidne 35.......................................................................................................... 354 Vidne 36......................................................................................................................... 361 Vidne 33................................................................................................................. 368 / -3Vidne 16 og Vidne 17........................................................................ 378 Vidne 34.................................................................................................... 380 Vidne 7........................................................................................................... 385 Vidne 7........................................................................................................... 402 Vidne 7........................................................................................................... 417 Vidne 26............................................................................................................... 428 Vidne 27............................................................................................................. 435 Vidne 28............................................................................................................... 442 Vidne 29....................................................................................................................... 451 Vidne 7........................................................................................................... 457 Vidne 9...................................................................................................................... 466 Vidne 9...................................................................................................................... 481 Vidne 9...................................................................................................................... 494 Vidne 30........................................................................................................................ 501 Vidne 12..................................................................................................... 507 Vidne 31................................................................................................ 513 Vidne 14............................................................................................................ 515 Vidne 13........................................................................................................ 527 Vidne 32............................................................................................. 535 Skønsmand 1, Skønsmand 2 og Skønsmand 3................................................................ 541 Vidne 11................................................................................................... 549 Sagsøgte 1........................................................................................................ 554 / -4- Sagsøgte 1 har den

1. april 2016 forklaret blandt andet, at der efter hans opfat-telse ikke var særlig risikobetonede engagementer i banken. Enkelte engagementer kunne være svage. En bank lever imidlertid af at låne penge ud med en bestemt risikoprofil. Ban-ken havde som led i driften løbende fokus på at sikre en tilstrækkelig likviditet og et solidt kapitalgrundlag. Efter hans opfattelse var bankens kreditorganisation og kreditbehandling fuldt forsvarlig. De problemer, der opstod undervejs, blev løst. Der har aldrig været et an-sættelsesstop i banken, og han var altid på udkig efter gode medarbejdere. Direktion og bestyrelse har ikke afgivet ledelsesberetninger, der ikke var retvisende. Det ville revisionen også have grebet ind overfor. Banken har efterkommet alle Finanstilsynets og Fondsrådets advarsler, henstillinger og påbud. Han kan ikke se, hvordan han skulle have pådraget sig et personligt ansvar i forbindelse med salg af Bank 1-aktier og salg af Aktiv Boligin-vest, eftersom han aldrig har stået for at sælge aktier. Han er 73 år og afsluttede i 1962 en elevuddannelse i Bank
2. Han arbejdede her-efter i en årrække uden for banken og uddannede sig herunder til statsautoriseret revisor. Han vendte tilbage til banken som den ene af to direktører i
3. Efter et par år blev han enedirektør. Bestyrelsesformanden var dengang Person 64, der er Sagsøgte 4's far. Denne blev senere afløst af Vidne
4. Da han tiltrådte i 1978, var Bank 1 en meget traditionel og lokalt funderet erhvervsbank. Op gennem 1980’erne var strategien at gøre banken mere salgsorienteret, ligesom det var hensigten, at kunderne skulle kunne hol-de sig til én bankrådgiver, der skulle kunne klare så vidt muligt alle, og i hvert fald 80 %, af kundens bankforretninger. Banken udviklede sig således i perioden til at være en all round-bank. Da han tiltrådte i 1978, var der formentlig en naturlig balance mellem indlån og udlån, men som årene gik, voksede udlånene kraftigt på grund af de mange erhvervskunder i Bank
5. Et kendetegn ved erhvervskunder er, at de i modsætning til privatkunder ikke kom-mer med indlån. Væksten i udlån til erhverv skabte derfor behov for at hente funding på kapitalmarkedet særligt i forhold til den langsigtede disponering, idet indlånene ikke i sig selv i længden var tilstrækkelige til at finansiere bankdriften. Det blev ikke betragtet som et problem, men som en opgave der skulle løses. Hans væsentligste arbejdsopgaver som direktør bestod i alle anliggender vedrørende øko-nomi og var fortrinsvis af koordinerende karakter. Han kunne være gået på pension alle- / -5rede i
6. Som led i et kommende generationsskifte blev Sagsøgte 3 ansat i banken i 2004 og overtog hans opgaver vedrørende erhverv, kredit og jura. Sagsøgte 3 var således en potentiel kandidat til direktørposten, når han selv gik af. Lederrådet kan betegnes som bankens direktion. Der blev afholdt et månedligt lederråds-møde med fokus på den langsigtede strategi og daglige lederrådsmøder med mere fokus på driften. I de daglige møder deltog kun han, Sagsøgte 2 og Vidne 4, der var referent. I de månedlige møder deltog også Sagsøgte 3 og Person
7. Lederrådets opgavevaretagelse var præget af, at de havde gensidig tillid til hinanden og ikke blandede sig i hinandens opgaver. Der var et godt samarbejde i lederrådet. Som di-rektør havde han fuld tillid til sine kolleger, observerede deres arbejde, men blandede sig ikke heri. De havde også et godt indbyrdes forhold uden for banken. Hensigten med leder-rådsmødereferaterne var ikke, at de skulle kunne bruges til at hænge medlemmerne af le-derrådet op på de trufne beslutninger. Bankens kreditudvalg bestod af Sagsøgte 3, Vidne 5 og Vidne
8. Han selv trådte ud af kreditudvalget, da Sagsøgte 3 tiltrådte. Oprindelig mødtes kreditudvalget en gang om ugen, men efter Sagsøgte 3's tiltræden blev der af-holdt møde dagligt. Sagsøgte 3 trådte ind i kreditudvalget i stedet for ham en gang i
9. Han blev alene tilkaldt til møder i kreditudvalget, hvis der var behov for det, og i praksis skete det kun, hvis Sagsøgte 3 havde meddelt forfald. Hvis Sagsøgte 3 ikke deltog i et møde i kreditudvalget, skulle et andet medlem af direktionen deltage, før kreditudvalget var beslutningsdygtigt. Kreditudvalgets bevillingskompetence var identisk med hans bevillingskompetence. Kreditudvalget tog således stilling til de bevillinger, der ikke kunne behandles af bankens øvrige medarbejdere. Kreditpolitikken blev udarbejdet af chefjurist Vidne 3 i samarbejde med Sagsøgte
10. Kreditpolitikken, der lø-bende blev justeret, blev godkendt af bestyrelsen. Han holdt ikke ugentlige møder med kreditudvalget som forudsat i forretningsordenens pkt. 6.1., men han fik tilsendt indstillin-gerne til bestyrelsen. Han fik i overensstemmelse med forretningsordenens pkt. 6.
11. frem-sendt kopi af de låneansøgninger, der blev fremsendt til kreditudvalget. Der fandt endvi-dere rapportering sted som forudsat i pkt.
12. Alle større, ubevilgede overtræk blev desuden forelagt som forudsat i forretningsordenens pkt.
13. Der blev også foretaget en vurdering af engagementernes bonitet, jf. forretningsordenens pkt. 9, ligesom der kvartalsvis var en / -6gennemgang til brug for nedskrivninger, jf. forretningsordenens pkt.
14. Målet var, at 20 % af lånesagerne svarende til 80 % af udlånet blev forelagt for bestyrelsen. Kreditbehandlingen i bestyrelsen var også meget grundig. Sagsøgte 3's gennem-gang af indstillingerne på bestyrelsesmøderne var således meget grundig og kunne godt tage halvanden time. Der fandt også gennemgang sted som forudsat i forretningsordenens pkt. 9 og 10 til brug for den efterfølgende drøftelse i bestyrelsen. Der blev holdt et månedligt bestyrelsesmøde, dog ikke i juli måned. Herudover blev der afholdt to årlige bestyrelsesseminarer. Bevilling af lån, kreditter og garantier mv. var et fast og centralt dagsordenspunkt på bestyrelsesmøderne. Dette punkt blev forelagt af Sagsøgte
15. Han stod selv for gennemgangen af regnskabsrapporteringen, der var et andet centralt dagsordenspunkt. Bankens ressourcesituation, herunder personalenormeringen, var ikke et spørgsmål, der i udgangspunktet blev drøftet i bestyrelsen eller med ham. Det hørte under den daglige ledelse. Han erindrer ikke, at der i forbindelse med revisionen af forret-ningsordenen for bestyrelsen i 2007 kom et afsnit ind om, at bestyrelsen også skulle påse ressourcesituationen. Det er ikke et anliggende, som bestyrelsen havde mulighed for at påse. Bankens § 70-instruks angiver kompetencefordelingen mellem bestyrelse og direktion og blev løbende justeret, herunder for så vidt angår bevillingsrammer. Chefjurist Vidne 3 var således meget omhyggelig med at påse, at instrukser mv. blev opdateret og god-kendt i direktion og bestyrelse. Han erindrer ikke, at Finanstilsynet har været inddraget i opdatering af instrukser mv. § 70-instruksen er altid blevet overholdt, herunder pkt. 1.
16. og 1.
17. om, hvilke dispositioner der skal forelægges for bestyrelsen, og der foreligger heller ingen revisionsbemærkninger om overtrædelser heraf. Bankens kreditafdeling blev ikke drænet, men omkring år 2000 blev bankens lånesagsbehandling, der før lå i kreditafdelin-gen, omlagt og decentraliseret, således at kreditafdelingens funktioner blev af mere kon-trollerende karakter. Regnskabsrapporteringen til bestyrelsen er sket i overensstemmelse med § 70-instruksens pkt. 6.
18. og 6.2., og rapporteringen er i øvrigt af Finanstilsynet blevet anvendt som forbillede for andre pengeinstitutter. Regnskabsrapporteringen blev udarbej-det af Team Økonomi. Han gennemgik selv hver måned økonomirapporteringen, der også blev udsendt til bestyrelsen. Ændringen pr.
19. oktober 2006 af § 70- instruksen skete som led i en opstramning, der havde til formål at sikre, at der var en betryggende overdækning. Den anførte ændring i § 70instruksen blev foretaget på foranledning af Vidne 3 og / -7svarede til, hvad man allerede praktiserede i banken i forhold til blandt andet anvendelse af de mere sikre ”commited lines” . Da der var tale om et likviditetsanliggende, hørte ændrin-gen i øvrigt i første række under Sagsøgte 2's arbejdsområde. Regnskabsrapporteringen, der blev udarbejdet til hvert bestyrelsesmøde, bestod blandt an-det af en driftsrapport og en statusrapport. Oplysningerne om udlånenes størrelse var ikke genstand for særlig interesse. En afgørende ledelsesopgave var derimod at sikre, at der blev skaffet tilstrækkelig likviditet til at drive banken, der var i vækst. Han ønskede ikke at begrænse medarbejderens muligheder for at sælge bankens produkter. Det blev imidlertid heller ikke anset for et problem at skaffe den fornødne likviditet. Formatet for kapitalberedskabsrapporteringen, der indgik i regnskabsrapporteringen, er vist udarbejdet af Vidne
20. Solvensnøgletallene blev udarbejdet for et kvartal ad gangen. I forbindelse med udarbejdelsen af solvensnøgletallene blev der også foretaget en følsomhedsvurdering base-ret på mulige fald i indtjeningen. Målsætningen var at have en solvens, der lå 1-2 % over kravene i lovgivningen, således som det også fremgår af Team Økonomis notat af
21. marts
22. Bank 1's solvensbehov lå på linje med andre bankers, og selvom man efter Finanstilsynets tilsynsbesøg i 2005 havde drøftet spørgsmålet om et højere solvensbehov, var vurderingen, at der ikke var grundlag herfor. Den interne målsætning om en solvens, der lå 1-2 % over lovens krav, blev dog løbende opretholdt, også selvom banken i perioder ikke levede op hertil. Solvensprocenten kom dog i hans tid som direktør aldrig under lov-kravet på 8 %. En stor bank som Bank 19 havde formentlig en mindre marginal end Bank 1, hvorimod en lokal jysk sparekasses marginal formentlig ville være større. Udlånsvæksten på erhvervsområdet gjorde det nødvendigt at have fokus på bankens kapitalbehov. Banken var således konstant i markedet for at hente supplerende kapital og arbejdede med de tre gængse muligheder herfor: udvidelse af aktiekapitalen, salg af egne aktier og ansvarlig lånekapital. Ingen i banken anså dette for problematisk, da det var nemt at skaffe kapital. Banken havde generelt ikke særlig fokus på indlån. På det private område var der dog en nogenlunde balance mellem indlån og udlån. Kapitalberedskabsrapporteringen indeholdt blandt andet oplysninger om branchekoncentrationen fordelt på bankens udlån. Bank 1 havde fokus på ejendomsbranchen. Man kunne her styre sin risikoprofil gennem de stillede sikkerheder. Alle sikkerheder var op-gjort i overensstemmelse med kravene i lovgivningen. Problemerne opstod, da ejendoms-markedet faldt sammen, og sikkerhederne faldt i værdi. Efter hans opfattelse havde / -8Bank 1 ikke en problematisk profil i forhold til branchekoncentrationen. Bank 1 havde desuden blandt andet i kraft af Sagsøgte 3 og Vidne 4 en bety-delig indsigt i ejendomsbranchen og ejendomsfinansiering. Problemet var således ikke manglende kompetence i banken, men ejendomsmarkedets sammenbrud. Værdierne for-dampede. Den vurdering, der foretages af bankens generelle kreditrisiko i kapitalberedskabsrapporteringen, er også udtryk for en følsomhedsvurdering/” stress test” . Han er derfor ikke enig i det anførte i referatet af bankens møde med Finanstilsynet den
23. juli 2007 – som han i øvrigt ikke selv deltog i – om, at der ikke er blevet forelagt følsomhedsanalyser for besty-relsen. Kapitelberedskabsrapporteringens oplysninger om likviditetsnøgletal, herunder navnlig oplysningerne om sammensætningen af indlån, ændrede sig over årene, idet navnlig de særlige indlån (pensionsopsparinger) tidligere var større. Banken havde på intet tidspunkt været i likviditetsknaphed, men over tid blev det en større og større opgave at hente lines i udlandet og få ansvarlig kapital. Derfor blev Moody’s bedt om at rate banken, idet ratingen – og den blåstemp ling, som den høje rating fra Moody’s indebar - gjorde det meget lettere for banken at navigere i markedet. Oversigten over ratede lines i henholdsvis Danmark og udlandet, der fremgår af kapitalberedskabsrapporteringerne, viser således de muligheder, banken havde for at trække kapital i andre banker, i det omfang disse banker havde mulig-hed for at stille et sådant træk til rådighed. Oversigten indeholder ikke oplysningerne om committed lines, der typisk har en længere løbetid, og som giver banken en egentlig trækningsret. Renten på en rated line er formentlig lidt lavere end på en committed line. Både intern og ekstern revision skulle påse, at bankens systemer og forretningsgange fungerede, som de skulle, herunder at banken overholdt kravene i § 70-instruksen. Kapitalberedskabsrapporteringen blev også blev sendt til revisionen hver måned. Revisionsarbejdet var imidlertid et anliggende mellem bestyrelsen og revisionen, og han havde som direktør ikke noget at gøre med revisionen. Det hørte under Vidne
24. Han selv mødtes som udgangspunkt kun en gang årligt med revisionen i forbindelse med aflæggelse af års-regnskabet. Han har aldrig modtaget bemærkninger fra hverken revisionen eller Finanstil-synet om, at rapporteringen til bestyrelsen ikke har været tilfredsstillende. / -9Likviditeten var et fast emne på lederrådsmøderne, og der var løbende fokus på likviditetsmæssige forhold på både kort og lang sigt. Det kan man også læse i referaterne fra lederrådsmøderne, herunder referatet af lederrådsmødet den
25. juni 2005 pkt. 1.
26. og 1.
27. Som han ser det, udviklede bankens vækst sig ikke anderledes, end man havde budgetteret med. Kapitalberedskabsrapporteringen pr.
28. december 2005 illustrerer, at banken henover året har tjent mange penge, og at kernekapitalen er steget. Kapitalberedskabsrapporteringen pr.
29. februar 2006 viser nu som noget nyt det opgjorte solvensbehov pr. februar 2006 på 7,73 %. Da det er under lovens solvenskrav på 8 %, er der ikke noget usædvanligt heri. Kapitalberedskabsrapporteringen pr.
30. marts 2006 viser heller ingen usædvanlige for-hold. Det forhold, at likviditetsnøgletallene viser, at der skal hentes 711 mio. kr. på ikke commited lines, er uproblematisk, idet der var væsentligt større ikke udnyttede lines til rådighed. Likviditeten var således meget tilfredsstillende. Bankens årsrapporter indeholder en beskrivelse af, hvorledes banken i vidt omfang har benyttet sig af disse lines som led i fundingen. Han husker ikke særskilt plancherne fra bestyrelsesseminaret i 2005, der også omhandler dette spørgsmål. Som han ser det, udvik-lede bankens vækst sig ikke anderledes, end man havde budgetteret med. Som led i overvejelserne om, hvordan man fremadrettet kunne sikre bankens funding, blev det på et lederrådsmøde den
31. januar 2006 drøftet, om banken skulle rates, fordi man med en rating ville opnå bedre og nemmere finansieringsmuligheder. På daværende tids-punkt var det imidlertid vurderingen, at det var for dyrt at få en rating. På de senere leder-rådsmøder den
32. maj 2006 og
33. maj 2006 var der også fokus på bankens likviditetsmæs-sige forhold. Spørgsmålet om en rating blev på ny drøftet på lederrådsmødet den
34. sep-tember
35. Kontakten med Moody’s blev formentlig varetaget af Sagsøgte 2 og Sagsøgte
36. Han de ltog ikke i drøftelser med Moody’s. Moody’s foretog i den følgende tid til brug for ratingen en meget grundig undersøgelse af banken, også grundi-gere end Finanstilsynet, og var langt nede i bøgerne. I den forbindelse har det været nød-vendigt også at vurdere boniteten i bankens udlånsportefølje og bankens interne kontroller og procedurer. På daværende tidspunkt havde banken et øget solvensbehov, og der var brug for yderligere kapital, som man kunne få ved at optage et nyt ansvarligt lån. Salg af egne aktier eller en aktieudvidelse, som var planlagt til foråret, var også et led heri. På le-derrådsmødet den
37. december 2006 drøftede man bankens største kunder, som man ville / - 10 have til at købe den portefølje af egne aktier, som banken på daværende tidspunkt var ved at sælge ud af for at honorere det forhøjede solvensbehov. Banken spillede således på flere strenge og havde rigelig tid til at afvente aktieemissionen i foråret. Der blev endvidere ført forhandlinger med Glitnir om køb af aktier i banken. Forhandlin-gerne med Glitnir havde bestemt ikke proformakarakter. Der var ikke tale om en parkering af aktierne. Det er også den konklusion, som Ernst & Young har draget i deres rapport. Banken var imidlertid ikke interesseret i at få Glitnir ind som en stor og meget synlig akti-onær i banken, således som Glitnir syntes at have lagt op til. Glitnir købte dog en mindre aktiepost i banken, men uenigheder mellem banken og Glitnir om offentliggørelsesproces-sen i anledning af købet førte til, at handlen gik tilbage, og at Glitnirs og Bank 1's veje måtte skilles. Som han så det, lagde Glitnir nærmest op til, at Bank 1 skulle fremstå som en filial i forhold til Glitnirs aktiviteter i Luxembourg. Han købte selv en stor post aktier i Bank 1 omkring dette tidspunkt. I forbindelse med kapitalberedskabsrapporteringen pr.
38. september 2006 var solvensbehovet over 8 %. Den nødvendige polstring, som banken foretog i form af salg af egne ak-tier og en aktieemission, skal ses i en helhedssammenhæng, herunder i lyset af de forskel-lige vækstscenarier. Kapitalberedskabsrapporteringen pr.
39. november 2006 indeholder ikke oplysninger om de samme vækstscenarier. Det skyldtes, at man nu var tæt på år-safslutningen og derfor kunne tage udgangspunkt i de faktiske tal. Det forventede solvens-behov pr.
40. december 2005 blev nu opgjort til 11,5 %. I kapitalberedskabsrapporteringen pr.
41. marts 2007 kan man se en ny måde at foretage en følsomhedsvurdering på, idet der nu udarbejdes en prognose for resten af året ud fra årets hidtidige resultat sammenholdt med årsbudgettet. Denne måde at foretage vurderingen på er nok mere retvisende og rele-vant, da den tager udgangspunkt i faktisk realiserede tal. Solvensbehovet pr.
42. december 2006 er opgjort til 10,75 % og er blandt andet et resultat af bankens dialog med Finanstil-synet. Årsrapporten for 2006 indeholder efter hans opfattelse en retvisende beskrivelse af ban-kens funding. Der var tale om en helt naturlig spredning. Ernst & Youngs revisionsprotokollatet til årsrapporten 2006 angiver i pkt. 8.2., at revisio-nen ikke har bemærkninger til ledelsens regnskabserklæring. Det var også den besked, som han fik fra bestyrelsen. / - 11 - Ultimo december 2006 blev der på foranledning af Vidne 3 udarbejdet et Corporate Governance regelsæt for banken. Regelsættet blev efterfølgende godkendt i bestyrelsen. Fondsbørsmeddelelsen af
43. marts 2007 om ratingen fra Moody’s blev udsendt på hans sidste arbejdsdag i banken. Ratingen førte til, at banken fik mulighed for at foretage et træk på op til 2 mia. euro. Banken optog dog kun et obligationslån på 750 mio. euro. På davæ-rende tidspunkt havde banken en høj solvens og rigelig likviditet, og grundlaget for den fortsatte drift var helt sikkert. Selvom Finanstilsynet i sin rapport af
44. april 2005 har anført, at der var for mange efterbevillinger blandt bankens største engagementer, tog han det ikke som udtryk for, at tilsy-net fandt, at der manglede ressourcer i kreditkontoret. Efterbevillingerne blev anvendt for at vise fleksibilitet over for kunder, der havde brug for en hurtig tilbagemelding. Efterbe-villinger var således ikke udtryk for manglende personaleressourcer, men kunne være ud-tryk for, at kunden havde svært ved at fremskaffe den dokumentation, som banken kræ-vede. Der var i perioden fra 2001 en løbende stigning i antallet af ansatte i banken. Han tog i øvrigt ikke del i de daglige ledelsesdispositioner vedrørende ressourcespørgsmål og for-deling af medarbejdere til de forskellige arbejdsopgaver. Det hørte under de enkelte med-lemmer af lederrådet. Et par år efter hans tiltræden i banken blev Person 12 ansat i Intern Revision. Hun nød stor respekt i branchen, også forud for sin ansættelse i Bank
45. Intern Revision var ikke hans store interesseområde, men det er hans klare vurdering, at de samlede kompeten-cer i Intern Revision var tilstrækkelige. Der var – uanset Person 12's senere indtrufne sygdom – ikke huller i revisionsarbejdet. I forbindelse med Person 12's sygdom trådte ekstern revision til og bistod banken. Vidne 7, der fik stillingen som chef for Intern Revision efter Person 12's sygdom og død, blev anset som en god arvtager for Person
46. Sagsøgte 1 har videre den
47. april 2016 forklaret blandt andet, at hans udtræ-den af kreditudvalget skyldtes det generationsskifte, der lå i, at Sagsøgte 3 blev ansat i banken. Han kendte imidlertid de personer, der sad i kreditudvalget, og det var der-for ikke afgørende, at han også selv sad i kreditudvalget. Vidne 5 var en meget nøje-regnende og forsigtig kreditmedarbejder, hvorimod Vidne 6 havde en bre- / - 12 dere profil. Begge var meget dygtige medarbejdere. Hans daglige arbejde, der i forvejen var præget af lange arbejdsdage, blev lettet af, at han trådte ud af kreditudvalget. Kort tid efter hans udtræden af kreditudvalget gik udvalget over til at holde daglige møder. Af hen-syn til effektiviteten i bankens lånesagsbehandling var det en god idé, og ordningen blev også opretholdt efter, at Sagsøgte 12 tiltrådte som direktør. Prospektmeddelelsen af
48. februar 2007 om udbud af nye aktier i Bank 1 skal ses i sammenhæng med, at aktieudvidelser på grund af væksten i banken fandt sted ca. hvert
49. år. Aktieudvidelsen havde været planlagt siden efteråret 2006, og der var intet usædvanligt heri. Det primære formål med aktieudvidelsen var, som det også fremgår af prospektmed-delelsen, at styrke bankens solvens i lyset af væksten og den forøgede indtjening. Generelt havde de forudgående 10 år været præget af meget beskedne nedskrivninger og hensættel-ser. Beskrivelsen i prospektet, herunder af bankens markeds-, likviditets- og kreditrisici, er efter hans opfattelse dækkende. Banken havde i vidt omfang finansieret sig gennem de mere sikre commited lines med en løbetid på op til 5 år. Det afgørende problem i banken var ikke kredithåndteringen, men at værdien af sikkerhederne faldt, og at bankens kunder ikke kunne realisere deres salgsforventninger i forbindelse med ejendomsprojekterne. Ban-ken foretog altid en vurdering af kreditrisiciene med udgangspunkt i den enkelte kundes forhold, hvorunder der blev foretaget en helhedsvurdering af såvel kundens forhold som det samlede engagement. Banken havde som de fleste andre pengeinstitutter ikke nogen særlig risikoprofil, men tilpassede sig markedsmekanismerne. Der kom stort set hvert år den samme risikooplysning fra Finanstilsynet om branchekoncentrationen i bankens enga-gementer, og Bank 1 besvarede hvert år oplysningen med, at man fra bankens side var tryg ved branchekoncentrationen. Banken fulgte løbende de forslag og anvisninger, der kom fra ”Lokale Pengeinstitutter” . Også beskrivelsen i prospektet af forholdene vedrø -rende bankens nedskrivninger og hensættelser er efter hans opfattelse fuldt ud retvisende. Banken havde over årene udviklet sig fra at være et lokalt forankret pengeinstitut til at væ-re en regional bank. Bankens værdigrundlag følger af ”Larsens lov” /”Lassens lov” . Et bæ-rende element i bankens profil var nærhed i kundeforholdet, således at banken var fleksibel og nem at samarbejde med for kunderne. Der var på daværende tidspunkt både internt i banken samt i Finanstilsynet og Bank 3 tillid til, at der fortsat ville være en positiv udvikling på markedet. Beskrivelsen i prospektet af bankens kapitalressourcer, herunder bankens fokus på anvendelse af commited lines, er dækkende. Prospektet var udtryk for bankens helt opdaterede og aktuelle syn på banken og den forventede udvikling i markedet og var mere opdateret end det seneste årsregnskab. / - 13 - Bankens lånesagssystem var helt centralt for bankens drift. Oprindelig var funktionen centraliseret, men blev senere lagt ud til de enkelte kunderådgivere. En sag startede altid hos kunderådgiveren. På privatlånsområdet kunne stort set alt håndteres hos kunderådgiveren. Det samme var på grund af lånebeløbenes størrelse ikke tilfældet på erhvervskundeområ-det. Den lokalt forankrede kunderådgiver samarbejdede meget tæt med kreditkonsulenterne i kreditkontoret, der inden for nærmere angivne beløbsrammer kunne bevilge lån. Hvis beløbet oversteg beløbsrammen, måtte sagen forelægges for kreditudvalget og/eller besty-relsen. Kunderådgiveren sad med den fysiske sag, hvori alt underliggende materiale lå, f.eks. mæglervurderinger og årsregnskaber mv. Selvom sagsbehandlingen i vidt omfang foregik elektronisk, var der stadig mange papirdokumenter i de enkelte lånesager. Disse dokumenter blev i fornødent omfang udvekslet mellem kunderådgiveren og kreditkonsu-lenten. Oplysningerne heri dannede grundlag for sammenfatningen og indstillingen til kre-ditkontoret. Kreditkontoret havde således mulighed for at gennemgå den fysiske sags-mappe. Han må gå ud fra, at materialet blev tilbagesendt til kunderådgiveren, når lånesa-gen var færdigbehandlet. Hvis sagen skulle forelægges for kreditudvalget, skete det på grundlag af indstillingen og en mundtlig forelæggelse, og den fysiske sag blev derfor ikke forelagt for kreditudvalget. Det materiale, der blev forelagt for bestyrelsen, var stort set det samme materiale, som blev forelagt for kreditudvalget. Der blev indtastet en stor mængde oplysninger i lånesagssystemet. Disse oplysninger blev brugt både ved kreditgivningen og opfølgningen herpå. Der lå således et meget omfattende skriftligt materiale i banken, og det var dette materiale, der blev sendt ind til Finanstilsynet til brug for tilsynets gennem-gang af bankens erhvervsengagementer. En skriftlig bevilling som f.eks. den skriftlige bevilling af
50. maj 2005 vedrørende Centerplan er typisk udarbejdet af kreditkonsulenten i samarbejde med kunderådgiveren. Oplysningerne i den skriftlige bevilling er et sammendrag af oplysningerne i sagen, herunder dokumenterne i den fysiske sag. En almindelig lånesag kunne sagtens fylde 20-30 sider. De oplysninger og de bilag, der fremgår af den skriftlige bevilling, var således det, der blev forelagt for kreditudvalget og bestyrelsen. Kreditudvalget og bestyrelsen havde tillid til oplysningerne modtaget fra kreditkonsulenten og kunderådgiveren. Vedrørende erhvervskunder havde man i modsætning til privatkunder ikke en registrering af låneradfærden i lånesystemet. Regnskabsoversigten, som ratingen byggede på, måtte være indtastet i lånesagssystemet. En skriftlig bevilling indeholdt typisk også en koncernengagementsoversigt. Bank 1's lånesagssystem var udarbejdet af BEC og bygget op om bankens procedu- / - 14 rer og organisation. Kvaliteten i kreditvurderingen lå i kreditkontorets arbejde. Afgørende for, hvem der havde kompetence til at afgøre, om et lån skulle ydes, afhang alene af stør-relsen på det ansøgte lån. Ved vurderingen af, om et konkret lån skulle ydes, blev der imid-lertid altid foretaget en helhedsvurdering med udgangspunkt i det samlede engagement og de hidtidige erfaringer med den pågældende kunde. Team Erhverv/kunderådgiverne og Team Kredit/kreditkonsulenterne var samarbejdspartnere, men havde forskellige funktio-ner. Team Erhverv ville gerne sælge bankens ydelser, hvorimod Team Kredit skulle sikre, at der kun blev ydet lån efter en forsvarlig kreditvurdering. Der var derfor en klar funkti-onsadskillelse mellem kunderådgivere og kreditkonsulenter. Lånesagssystemet indebar, der var en sikker styring af låneprocessen, således at det blandt andet blev sikret, at lovgivnin-gen og andre regler blev overholdt. Overtrækslisterne, efterretningslisterne og vist også bevillingslisterne er rent systembaserede. Han er ikke bekendt med, at lånesagssystemet skulle have været fejlbehæftet. Han har aldrig selv været nede i lånesagssystemet og har således alene bygget sine overvejelser og beslutninger på de input, han har fået. Kontrollen med, at det var de rigtige oplysninger, der kom ud af systemet, hørte under revisionen. Kreditområdet var et hovedområde for såvel intern som ekstern revision. Revisionen til-rettelagde sit arbejde selvstændigt, og han havde intet indblik i den daglige arbejdstilret-telæggelse i revisionen. I forbindelse med bankens kreditbehandling blev der fra begyndelsen af 00’erne afviklet team høringer, der indebar, at hvert salgsteam blev indkaldt til høringer om deres kredit-givning i kreditudvalget sammen med intern revision. De store teams var oftere genstand for teamhøring end de små teams. På teamhøringerne blev de store engagementer drøftet. Han husker ikke intervallerne for teamhøringerne. Der blev blandt andet foretaget dokumentkontrol. Både han og Sagsøgte 2 deltog i teamhøringerne. Han mener, at team-høringerne også fortsatte efter Sagsøgte 3's tiltræden i banken. Materialet til brug for møder i kreditudvalget blev modtaget dagen før mødet. På møderne gennemgik Vidne 5 og Vidne 6 materialet. Efter møder i kreditudval-get fik han også tilsendt kopi af det materiale, der blev sendt til bestyrelsen. Hans grund-holdning var, at han ikke ville "over rule" en indstilling fra Vidne 4 og Vidne
51. Han har således ikke sagt nej til indstillinger, som de har indstillet til be-villing, men han har i enkelte tilfælde været med til at sende sagen retur med henblik på indhentelse af supplerende oplysninger. Han har aldrig været med til at bevilge et lån, som over for kreditudvalget var indstillet til et afslag. / - 15 - Forelæggelse for bestyrelsen kunne ske på tre niveauer. Der var for det første en ugentlig udsendelse, hvor der forelagdes skriftlige bevillinger for bestyrelsen. Herudover var der for det andet det materiale, der blev sendt til bestyrelsen i forbindelse med indkaldelsen til bestyrelsesmødet. For det tredje var der materiale, der blev medbragt til bestyrelsesmødet. Det medbragte materiale skulle ligesom andet materiale være opført på bevillingslisten, men blev markeret med et ”A” . Det materiale, som bestyrelsen fik forelagt, var generelt det samme materiale, som blev sendt til kreditudvalget, medmindre behandlingen i kreditud-valget havde ført til uddybninger eller ændringer i materialet. De allerede meddelte presse-rende bevillinger blev også sendt til bestyrelsen, da det følger af loven, at der skal ske fo-relæggelse på det førstkommende bestyrelsesmøde. Presserende bevillinger bestod af det samme materiale som de almindelige skriftlige bevillinger og fik nøjagtig samme behand-ling i bestyrelsen. Materialet til bestyrelsen var det samme uanset om der var tale om nye lån eller prolongeringer. Også ved prolongeringer og tillægsbevillinger blev der foretaget en totalvurdering af engagementet. Sagsøgte 3 deltog altid i den del af bestyrel-sesmødet, der vedrørte kreditter og bevillinger, og foretog her en gennemgang af de fore-lagte sager. Det gjaldt også forelæggelse af sager, hvor der allerede var meddelt en presse-rende bevilling, således at bestyrelsen havde lejlighed til at stille spørgsmål til disse bevil-linger. Sagsøgte 3's gennemgang endte altid med en samlet vurdering af engage-mentet. Han selv fik som direktør dagligt tilsendt materialet til kreditudvalget, ligesom han ugentligt fik tilsendt materialet til brug for bestyrelsesmødet. Det var som oftest det samme materiale, og derfor var forberedelsen til bestyrelsesmødet ikke så krævende. Han spurgte 3-4 gange årligt bestyrelsen, om de var tilfredse med Sagsøgte 3's engagements-gennemgang på bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen udtrykte altid stor tilfredshed med Sagsøgte 3's forelæggelser. Bestyrelsen var bekendt med Finanstilsynets brev af
52. januar 2007 om blandt andet om-fanget af presserende bevillinger. Det var imidlertid bestyrelsens opfattelse, at der var tale om en fornuftig arbejdstilrettelæggelse, og denne praksis blev derfor fortsat uanset Finans-tilsynets opfattelse. Bestyrelsen fik forelagt al korrespondance med Finanstilsynet. Anven-delsen af presserende bevillinger skal ses i lyset af, at banken gerne ville etablere et nemt og fleksibelt samarbejde med kunderne. Det var således karakteristisk for kunderne i ejen-domssektoren, at der ofte var behov for en hurtig stillingtagen uden en grundig kreditvur-dering, f.eks. i forbindelse med garantistillelser. Hertil kommer, at kunden kunne have / - 16 svært ved hurtigt at fremskaffe den fornødne dokumentation. Dette behov ville banken gerne imødekomme, og det skete gennem anvendelse af de presserende bevillinger. Team Kredits notat fra maj 2005 om presserende kreditbevillinger gav anledning til en drøftelse både i bestyrelsen og med Finanstilsynet. Person 65 fra Finanstilsynet til-kendegav, at anvendelsen af de presserende bevillinger var bankens eget ansvar, og at ban-ken måtte tilrettelægge kreditgivningen, som den ville. Efterfølgende blev spørgsmålet drøftet i bestyrelsen, og antallet af efterbevillinger faldt også lidt i en periode. De presse-rende bevillinger var imidlertid et vigtigt konkurrenceparameter for banken. Banken var heller ikke enig i, at der ikke blev foretaget den samme grundige vurdering af engagemen-tet, som hvis der havde været tale om en almindelig bevilling. Han er ikke enig med Fi-nanstilsynet i, at anvendelsen af presserende bevillinger skyldtes bankens ressourcesitua-tion, således som det fremgår af tilsynets rapport af
53. april
54. Det er imidlertid oplagt, at der var travlt i banken på daværende tidspunkt. Kompetencen til at meddele presserende bevillinger lå hos kreditudvalget, hvis kompetence svarede til direktionens bevillingskom-petence. Disse bevillinger blev således altid meddelt på det rigtige niveau i banken. Hvis bestyrelsen havde været uenig i en presserende bevilling meddelt af kreditudvalget, ville det have fået afsmittende virkning på behandlingen af de næste låneansøgninger fra den pågældende kunde. Den konkrete meddelte bevilling ville naturligvis stå ved magt. Han havde ikke noget at gøre med bankens daglige ressourceallokering. Det lå hos ledelsen i de enkelte teams. Ledelsen i de enkelte teams mødtes jævnligt med personalechefen. Han har aldrig hørt om, at der skulle være ressourceproblemer i banken. Bankens ejendomsfinansiering bestod overvejende af projektfinansieringer, således som det er anført i Bank 1's redegørelse af
55. november 2005 til Finanstilsynet om ban-kens udlånsvækst. Det var et af bankens særlige ekspertiseområder. I november 2005 hav-de banken ikke haft reelle tab på ejendomsfinansieringer gennem flere år. Tværtimod måtte nedskrivninger i nogle tilfælde tilbageføres. Det var bankens vurdering, at vækststrategien var fuldt ud forsvarlig. Finanstilsynet reagerede da heller ikke på redegørelsen. Bankens vækststrategi og Finanstilsynets brev af
56. oktober 2005 havde desuden været drøftet i bestyrelsen, hvor der var tilslutning til strategien. / - 17 Der var ingen af de personer, der stod bag de 10 mest tabsvoldende engagementer, som han havde personlige relationer til. De fleste, bortset fra O2, var kunder i banken helt til-bage fra 1990’erne. Den skriftlige bevilling af
57. juli 2006 vedrørende Centerplan svarer til andre bevillinger. Den aftaledato, der er angivet i ansøgningen, er datoen for genforhandling af lånet/engagementet i overensstemmelse med forretningsordenen. Som det vil ses, forklares en eventuel underdækning på engagementet. Der er i øvrigt ikke noget usædvanligt i en underdækning på et erhvervsengagement. Centerplan havde på daværende tidspunkt en koncernrating på 200, som er udtryk for den højeste rating, en virksomhed kan få. Denne rating ændrede sig ikke før august
58. Der er ikke noget særligt at bemærke vedrørende de stillede sikker-heder, og det vil ses, at der er uudnyttede sikkerheder for ca. 70 mio. kr. Den konkrete be-villing er meddelt som en presserende bevilling, men han har ingen erindring om den kon-krete lånesag. Han er ikke bekendt med, at Intern Revision skulle have været uenig i den rating, der er foretaget vedrørende Centerplan. I den skriftlige bevilling af
59. februar 2006 vedrørende O2 er ratingen angivet som
60. Det er ikke en særlig god rating i forhold til de andre engagementer, der typisk lå på 200 og 300, og engagementet var generelt præget af ”Murphy’s law” . Det var det eneste enga -gement, der var foretaget hensættelser på. Han har ingen erindring om den konkrete bevil-ling. For så vidt angår spørgsmålet om underdækning, skal man hæfte sig ved, at der var tale om en såkaldt finanskonstruktion. Bank 1 var ikke det eneste pengeinstitut, der gjorde brug af finanskonstruktioner for at spare stempelafgift. Finanskonstruktionerne sva-rer til, hvad der nærmere er beskrevet i bankens brev af
61. maj 2007 til Finanstilsynet og i brev af
62. januar 2007 til Moody’s. Når der blev ydet lån til et engagement med rating 400, skyldtes det formentlig, at man ville søge at afhjælpe den økonomiske svaghed i engage-mentet for at se, om situationen herved kunne bedre sig til fordel for banken. Motivet har været rent forretningsmæssigt. Der var desuden tale om et forholdsvist beskedent beløb målt i forhold til det samlede engagement. Han havde ikke noget særligt kendskab til Stones -koncernen ud over, hvad der fulgte af, at han i almindelighed fulgte med i bankens forretninger. Han har aldrig mødt Person
63. I den skriftlige bevilling af
64. februar 2007 vedrørende Stones fremgår det, at der er en underdækning på godt 314 mio. kr. Der er imidlertid ikke taget højde for, at banken har fået transport i et BRF-lån på 346 mio. kr. En rating på 300 er fornuftig og er graden under en / - 18 topvurdering. For ham fremstod engagementet på daværende tidspunkt som et godt og fornuftigt engagement, og Person 53 havde en formue på omkring 2 mia. kr. I forhold til Nestors skriftlige bevilling af
65. oktober 2006 var der tale om et meget sikkert engagement, der havde en rating på 200, og der var tale om både overdækning og personlig formue hos Vidne
66. Overtrækslisten viser et overtræk på 29 mio. kr. pr.
67. december
68. Han kan ikke forklare, hvorfor maksimum er blevet nedskrevet med 23 mio. kr. i forhold til den skriftlige bevilling af
69. oktober
70. Der burde heller ikke umiddelbart være et overtræk på 29 mio. kr. Han er ikke bekendt med, at systemerne ikke skulle fungere tilfredsstillende, således som det blev forklaret af Sagsøgte 12 i Bank 4-sagen. Det var ikke hans opfattelse, at de løbende udvidelser af rammerne for ejendomsinvesteringerne skete for at inddække overtræk. Der var derimod tale om løbende udviklinger i engagementerne i perioden frem mod salget af projekterne. For alle ejendomsprojekternes vedkommende var der tale om, at projekterne skulle sælges videre. Den skriftlige bevilling af
71. oktober 2006 vedrørende Person 44 viser, at under-dækningen reelt er dækket ind af et uudnyttet maksimum og disponibelt indestående mv. Der var endvidere tale om sikkerhed under en finanskonstruktion, ligesom der var stillet kautioner. Engagementet havde som følge heraf også en rating på
72. Af indstillingen kan man endvidere se, at der er taget højde for, at ejendomspriserne er reduceret med 8 %. Intet tyder på, at engagementet skulle have haft en anden rating. Han erindrer ikke baggrunden for, at bevillingen er ydet som en presserende bevilling. Den skriftlige bevilling af
73. december 2006 vedrørende City Development viser, at der i vidt omfang er tale om finanskonstruktioner, og at dette er grunden til den betydelige underdækning i engagementet. Baggrunden er at der ved finanskonstruktioner ikke sker en værdiansættelse af sikkerheden, selvom banken er enekreditor i det bagvedliggende sel-skab. Endvidere fremgår det af bevillingen, at der er ca. 200 mio. kr. ud af den samlede bevilling, der ikke er trukket. Han har intet kendskab til, hvorfor ratingen med håndskrift er rettet fra 200 til 300 vedrørende Ejendomsselskabet Amerika Plads A/S. Den skriftlige bevilling af
74. marts 2006 vedrørende Person 3 var speciel, idet det var usædvanligt, at en kunde ønskede at købe så mange Bank 1-aktier, som det / - 19 var tilfældet, frem for andre værdipapirer. Person 3 var meget risikovillig og spekulativt orienteret. Det blev derfor aftalt, at der skulle være værdier svarende til en overdækning på 20 % og en stop loss-klausul på 10 %. En stop loss-klausul var helt sæd-vanlig i et lånearrangement som det foreliggende. Han vil gå ud fra, at der var en system-baseret kontrol med overholdelsen af vilkårene. Der var en betydelig overdækning i den periode, hvor han stadig var direktør. Han erindrer ikke, hvorfor bevillingen er meddelt som en presserende bevilling. Depotet, som værdipapirerne lå i, var klausuleret til dækning af gælden til banken. Engagementet er blevet anset som et privatkundeengagement og er derfor ikke rated. I forhold til bevillingen af
75. december 2007 erindrer han ikke, om der er foretaget afskrivninger på Virksomhed I/S, og der er i øvrigt tale om et forholdsvist lille engagement. Den skriftlige bevilling af
76. september 2006 vedrørende Person 41 viser alene en meget beskeden underdækning. Der er desuden både et uudnyttet maksimum og kautioner. Han ved ikke, hvorfor engagementet er bevilget som en presserende bevilling. Han har ikke set referatet af mødet den
77. november 2006 med koncernen, men sådanne møder må have været helt sædvanlige og en naturlig del af kunderelationen. Mødereferatet er natur-ligvis blevet lagt på kundens sag. Den skriftlige bevilling af
78. januar 2007 vedrørende Capital Group A/S viser, at engagementet er blevet nedbragt fra 52 mio. kr. til 34 mio. kr. forud for bevillingen. Underdækningen på 80 mio. kr. er desuden søgt forklaret i bevillingen og svarer i vidt omfang til den fremgangsmåde, der anvendes ved finanskonstruktioner. Han har intet kendskab til baggrunden for, at bevillingen er meddelt som en presserende bevilling. Sagsøgte 1 har den 26 april 2016 forklaret blandt andet, at forholdet mellem Bank 1 og Finanstilsynet var gnidningsfrit indtil ultimo
79. Herefter oplevede han for første gang en anden adfærd fra Finanstilsynets side. Det skete i forbindelse med sagsforløbet om bankens itmæssige håndtering af de nye regnskabsregler om håndteringen af nedskrivninger. Der opstod en misstemning mellem banken og Finanstilsynet i forbin-delse hermed, antagelig fordi Bank 1 ikke var ydmyge nok over for Finanstilsynet, og fordi der fra bankens side var en fornemmelse af, at tilsynet optrådte unødvendigt nid-kært. Der var imidlertid heller ikke tvivl om, at banken, i lighed med andre pengeinstitut-ter, ikke var god nok til at håndtere udfordringerne i forhold til de nye regnskabsregler. / - 20 Bankens grundholdning var, at man gerne ville beholde hensættelserne med henblik på at imødegå fremtidige tab, men det var Finanstilsynet ikke indstillet på, og det førte til, at hensættelserne blev tilbageført. Bank 1 var generelt glad for Finanstilsynets involvering i bankens drift. Han søgte dialog med Finanstilsynet, men fra 2006 da Vidne 13 tiltrådte som direktør, skete der et skifte fra en konsultativ og samarbejdsorienteret tilsynsform til en detailstyret tilsynsform. Det er også det, der kommer til udtryk i referatet af bankens møde i Finanstil-synet den
80. juli
81. Alle Finanstilsynets påbud og henstillinger blev opfyldt af banken, men tilsynet var ikke længere indstillet på en dialog med banken. Eneste punkt, hvor besty-relsen ikke fulgte Finanstilsynets anbefalinger, var reelt spørgsmålet om risikooplysningen vedrørende anvendelsen af presserende bevillinger efter forretningsordenens pkt. 2.
82. Her valgte bestyrelsen bevidst at fastholde den hidtidige strategi og fremgangsmåde. Ham bekendt var det fra begyndelsen af 1990’erne helt almindeligt, at Finanstilsynet send-te ”kædebreve” til en række pengeinstitutter med anmodning om redegørelser for be stemte spørgsmål, herunder f.eks. om udlånsvæksten. Al korrespondance med Finanstilsynet blev forelagt for bestyrelsen. Finanstilsynets brev af
83. oktober 2005 om en redegørelse om udlånsvæksten var ikke en usædvanlig henvendelse. Redegørelsen i 2005 blev udarbejdet af Sagsøgte 3 i samarbejde med chefjurist Vidne
84. Det var et kendetegn, at Finanstilsynet ikke fulg-te op på de oplysninger, der blev bedt om, og der kom aldrig nogen respons på de re-degørelser, som banken sendte ind. Banken var i øvrigt tryg ved udlånsporteføljen, der heller ikke havde givet anledning til hensættelser eller anmærkninger i revisionsprotokol-latet, for så vidt angår de store engagementer. Han har ingen præcis erindring om, hvordan bankens stresstests blev foretaget. Banken havde heller ingen bekymringer i forhold til bankens branchekoncentration, der var koncentreret om bygge- og anlægssektoren, og man havde gennem mange år ikke tabt penge på byggeprojekterne. Det var desuden bankens opfattelse, at den fornødne faglige kompetence var til stede i organisationen. Banken ud-nyttede blot den foreliggende markedssituation og havde ikke problemer med udlånsvæk-sten. Problemerne opstod først, da værdien af sikkerhederne forsvandt med finanskrisen. Heller ikke redegørelsen om udlånsvæksten i 2006 til Finanstilsynet gav anledning til be-mærkninger fra tilsynet. Banken opfattede fortsat væksten i udlån som en succes. Banken havde fokus på at fremskaffe kapital og likviditet, der kunne sikre udlånsvæksten og havde / - 21 også succes hermed. Med ratingen hos Moody’s fik banken adgang til l angt bedre fundingmuligheder. Også i 2007, efter at han var fratrådt, blev banken anmodet om en redegørelse om udlånsvæksten. I anmodningen anførte Finanstilsynet, at der var et betydeligt indlånsunderskud i banken. Det var imidlertid helt almindeligt i en erhvervsrettet bank og svarede til, hvad der også var tilfældet i andre banker. Finanstilsynets undersøgelse af banken forud for tilsynets redegørelse af
85. april 2005 blev reelt foretaget over en længere periode end blot perioden februar-marts 2005, idet banken forud for tilsynsbesøget havde tilsendt Finanstilsynet et meget omfattende materi-ale. Der var en bestemt rytme i Finanstilsynets virksomhed, således at der gik 3-5 år mel-lem hvert tilsyn. Omfanget af undersøgelserne forud for hvert tilsyn blev dog større, efter-hånden som årene gik. Tilsynsbesøget foregik ved, at Finanstilsynet fik stillet et lokale til rådighed. Som led i undersøgelsen blev der afholdt møder med de relevante ledere og medarbejdere. Ud over at modtage Finanstilsynets repræsentanter deltog han ikke i tilsyns-besøget eller den efterfølgende gennemgang af undersøgelsen for bestyrelsen. Finanstilsynets efterfølgende gennemgang af undersøgelsen for bestyrelsen skete på grund-lag af de plancher, der er fremlagt i sagen. Gennemgangen var ikke dialogbaseret og havde karakter af en enetale fra Person 65's side. Det eneste punkt, hvor bestyrelsen tog til genmæle, var således vedrørende spørgsmålet om omfanget af de presserende bevillinger. Oplysningerne om udlånsprocenten blev af banken ikke anset som et problem, idet banken jo havde et vækstmål. Oplysningerne om Bank 1's solvensbehov blev heller ikke af banken set som et problem, idet banken havde midlerne til at finansiere driften. Heller ikke oplysningerne om kernekapitalprocenten gav anledning til overvejelser i banken. Nestor Invest A/S blev uanset Finanstilsynets plancher ikke anset for et svagt engagement. Finans-tilsynets rapport af
86. april 2005 gav heller ikke anledning til, at der blev rejst kritik over for direktionen fra bestyrelsens side. De eneste spørgsmål, der reelt blev rejst af bestyrel-sen over for direktionen, var således omfanget af anvendelsen af presserende bevillinger, bankens branchekoncentration og de håndskrevne protokoller fra bestyrelsesmøderne. Der var imidlertid enighed i bestyrelsen om, at man skulle fortsætte som hidtil. Finanstilsynet havde påtalt, at bestyrelsesprotokollen var håndskreven. Bestyrelsen fastholdt imidlertid, at bestyrelsesprotokollen fortsat skulle være håndskreven, således at den kunne færdiggøres i forbindelse med de enkelte bestyrelsesmøder, og således at det ikke var muligt at foretage efterfølgende rettelser. / - 22 I oktober måned blev der af banken over for bestyrelsen foretaget en samlet opfølgning på undersøgelsen. Ansvaret herfor lå hos chefjurist Vidne
87. Alle påbud var blevet op-fyldt. Stort set alle risikooplysninger var også blevet opfyldt. Han forholdt sig ikke til de forskellige scenarier om følsomhedsberegninger, der fulgte i kølvandet på rapporten. Det henhørte under Vidne 4 og Vidne
88. Finanstilsynets undersøgelse og de deraf følgende ændringer førte ikke til ændringer i bankens strategi eller økonomi. Opfølgningen gav ikke anledning til bemærkninger i bestyrelsen. Banken havde en målsætning om at ligge 2 % over den lovbestemte solvensprocent på 8 %. Solvensbehovet, som først skulle opgøres fra 2005 efter indførelsen af de nye nedskrivningsregler, byggede på en samlet risikovurdering af en lang række individuelle faktorer inden for to valgfrie modeller. Så vidt han husker, valgte banken at anvende Lokale Pengeinstitutters model. Der kom først fokus på solvensbehovet i efteråret
89. Der var ikke enighed mellem banken og Finanstilsynet om parametrene for opgørelsen af solvensbeho-vet. Han brugte ikke så mange kræfter på solvensbehovet og fæstnede sig ikke ved, om der blev stillet krav til Bank 1, som ikke blev stillet til andre banker. Finanstilsynet stillede ultimo 2006 krav om, at solvensbehovet blev offentliggjort. Det var imidlertid chefjurist Vidne 3's opfattelse, at der ikke var hjemmel til at stille et sådant krav. Da Finanstilsynet fastholdt, at der skulle ske offentliggørelse og gav banken påbud herom, blev påbuddet naturligvis efterkommet. Team Økonomis oversig t over ”solvensbehov - udgangspunkt i september 2006 og for-ventet ultimo 2006” er udarbejdet af Vidne
90. Som det fremgår, forhøjede bran -chekoncentrationen og de store engagementer hver især solvensbehovet med et procent-point. Finanstilsynet accepterede bankens opgørelse af solvensbehovet. Banken havde ikke problemer med at opfylde solvensbehovet, men det var løbende en almindelig opgave i banken at sikre, at kapitalgrundlaget og likviditeten var på plads. Bankens estimat om en solvens på 11 % i brevet af
91. november 2006 til Finanstilsynet holdt godt og vel stik, idet solvensen som følge af salg af egne aktier og optagelse af sup-plerende kapital kom til at ligge på 13 %. Finanstilsynets rapport af
92. januar 2007 blev taget til efterretning af banken og gav ikke anledning til strategiske ændringer. Han kan ikke svare på, om banken var gearet til at håndtere en væsentlig konjunkturnedgang. Det afhænger af, hvordan en væsentlig kon/ - 23 junkturnedgang skal vurderes, og det må Finanstilsynet selv kunne svare på. Bankens opfattelse var, at man i forhold til vurderingen af engagementernes bonitet var, hvor man altid havde været. Banken blev da heller ikke i rapporten bedt om at foretage hensættelser på grundlag af oplysningerne om udlånsporteføljen. Finanstilsynet burde efter hans opfattelse have pålagt banken at foretage hensættelser frem for en forøgelse af solvensbehovet, hvis tilsynet havde ment, at der var behov herfor. Et sådant krav blev imidlertid ikke stillet til banken. Finanstilsynets rappo rt af
93. januar 2007 blev sendt til Moody’s den
94. januar
95. Moo-dy’s foretog en meget grundig gennemgang, der strakte sig over flere måneder. Moody’s havde adgang til at gennemgå alt materiale i banken. Han vil mene, at Moody’s undersø-gelse er dyberegående end Finanstilsynets undersøgelser. Ham bekendt gav rapporten af
96. januar 2007 ikke Moody’s anledning til at foretage noget i forhold til den me get fine ra-ting, som Bank 1 efterfølgende opnåede. For så vidt angår Finanstilsynets dispensation primo 2007 vedrørende omfanget af engagementet med Centerplan havde banken foretaget en regnefejl på 30 mio. kr. Det gav anledning til berettiget kritik fra Finanstilsynet. Der var imidlertid tale om en ren kontorfejl fra bankens side. Nedbringelsen af engagementet skete i øvrigt hurtigere end planlagt. På lederrådsmødet den
97. maj 2005 blev det drøftet, om der skulle tilføres en medarbejder til controllerfunktionen som led i opfølgningen på Finanstilsynets rapport fra
98. På lederrådsmødet den
99. maj 2005 var der under pkt. 3.
100. endvidere en opfølgning på, at ressourcerne var til stede. Pkt. 4.
101. omhandler opfølgning på Finanstilsynets rapport, men der var ikke tale om ”tunge” punkter. Det blev anset for helt naturligt, at Finanstilsynets anvis -ninger skulle følges. Han deltog normalt ikke i personaleudvalgsmøderne, hvorunder resourcespørgsmål henhørte. Intern Revision fulgte ikke over for bestyrelsen op på Finanstilsynets undersøgelse fra 2005, men Intern Revision har internt i organisationen påset, at anvisningerne blev fulgt op, således som det f.eks. fremgår af Intern Revisions rapport af
102. december
103. Halvårsrapporteringen er løbende i overensstemmelse med forretningsgangen blevet fore-lagt for bestyrelsen. / - 24 Han blev i foråret 2003 omfattet af et optionsprogram for den øverste ledelse som supple-ment til den allerede eksisterende medarbejderaktieordning. Det skete for at sikre fokus på bankens fortsatte positive udvikling. Han var desuden interesseret i at fastholde sin leder-gruppe. Hans brev af
104. februar 2006 til ekstern revision skal ses i lyset af ekstern revisions ønske om ændringer i noterne til årsrapporten vedrørende oplysningerne om ledelsens ve-derlag. Han var uenig med revisionen i de foreslåede ændringer og utilfreds med det sene tidspunkt, hvor revisionen fremkom med ønske om ændringer til årsrapporten, og derfor er tonen i brevet lidt skarp. Hans sidste arbejdsdag i banken var den
105. marts
106. Han blev egentlig et år længere, end han havde planlagt, da han fandt det hensigtsmæssigt, at den nye direktør skulle udpe-ges af Vidne 1's afløser som bestyrelsesformand. Han udnyttede sit optionsprogram fuldt ud i overensstemmelse med det anførte i hans e-mail af
107. april
108. Købet blev finansieret ved at sælge en del af aktierne. Både han, hans hustru, børn og børnebørn havde aktier i banken. Han solgte en mindre post aktier i august
109. Han beholdt en stor portion aktier, fordi han havde en særlig veneration over for Bank 1, der jo repræsenterede hans livsværk. Han overvejede aldrig at sælge alle sine aktier. Adspurgt af sagsøgerens advokater har Sagsøgte 1 den
110. maj 2016 forklaret blandt andet, at han frem til efteråret 2006 var den eneste anmeldte direktør i Bank
111. Der blev ikke i forbindelse med genforhandlingen af hans kontrakt i 2004 foretaget indskrænkninger i hans bemyndigelse eller ændringer i hans lønforhold. Kreditudvalgets kompetence var sammenfaldende med hans kompetence. Den omstændighed, at der var nedsat et kreditudvalg, indebar ingen begrænsninger i hans kompetence. I situationer, hvor kreditudvalget endnu ikke havde taget stilling til en bevilling, har han aldrig uden om kre-ditudvalget bevilget et lån. Det skal nok passe, at han selvstændigt kunne yde kreditter op til 25 mio. kr., om end han ikke i dag husker beløbsgrænsen. Den ændring af bankens generelle beløbsgrænser i for-hold til ydelse af lån, der fandt sted ultimo 2006, indebar, at beløbsgrænserne blev gjort afhængige af, hvilken type kredit der var tale om. Han erindrer ikke, om der var en maksi-mal kreditgrænse på 75 mio. kr. pr. enkeltsag. Den tidligere omtalte regel om, at 80 % af / - 25 bankens samlede udlån og 20 % af lånesagerne skulle behandles af bestyrelsen, var nok reelt en 90/10-regel. Sagsøgte 3 tiltrådte i maj 2004, og de deraf følgende tilpasninger i forretningsor-denen blev foretaget henover efteråret 2004 og foråret 2005 med endelig konfirmering i forretningsordenen fra maj
112. Sagsøgte 3 var en del af bankens lederråd, der blev opfattet som bankens direk-tion. Han havde drøftet spørgsmålet om Sagsøgte 3's overtagelse af rollen som anmeldt direktør med Sagsøgte 2, men ikke med bestyrelsen. Det var op til bestyrel-sen og Sagsøgte 3 selv at finde ud af, om Sagsøgte 3 skulle overtage direktørposten efter ham. Han mener, at han havde en pensionsbestemmelse, der gav ham mulighed for at fratræde som 62-årig med bevarelse af to tredjedele af lønnen. Ved fratræden efter
113. januar 2003 ville der ikke ske reduktion af hans pension. Da han i foråret 2006 meddelte bestyrelsesformanden, at han ville gå af efter næste årsregnskab, tilkendegav han også, at han ikke ville inddrages i ansættelsen af den ny direk-tør. Det var således først med ansættelsen af Sagsøgte 12 som ny direktør, at han blev klar over, at Sagsøgte 3 og vel også Vidne 4 var blevet fravalgt. Sagsøgte 3 var hans kandidat til jobbet. Bevillingen af
114. februar 2005 vedrørende Centerplan er på bevillingslisten anført med bl.a. hans initialer. Han kan ikke se, om der er tale om en bevilling, der har været behandlet på et kreditudvalgsmøde den pågældende dag, men det vil være hans umiddelbare anta-gelse, at der har været et sådant møde. Fra den
115. maj 2005 blev arbejdsformen i kreditudvalget ændret fra to ugentlige møder på hans kontor til daglige møder på Sagsøgte 3's kontor. Når hans initialer fremgår af kreditbevillinger også efter denne dato, skyldes det formentlig, at han har fået forelagt materialet. Når han blev tilkaldt til kreditudvalget, skete det altid på grundlag af et skriftligt dokumentmateriale. Materialet var i vidt omfang identisk med det materiale, der senere blev forelagt for bestyrelsen. / - 26 Bestemmelsen i pkt. 5.
116. i den forretningsorden for kreditudvalget, der blev vedtaget den
117. maj 2005, er udtryk for, at det skulle være muligt at drive banken, selvom kreditudval-get ikke var fuldtalligt. Ændringen gav ikke anledning til betænkeligheder, da der jo altid skete en efterfølgende forelæggelse for bestyrelsen. Han under sig over, at Vidne 7 ikke internt i banken har gjort opmærksom på det betænkeligheder, som hun giver udtryk for i referatet af det møde, der blev holdt mel-lem hende og repræsentanter fra Bank 7 i august
118. Han har i hvert fald ingen erindring om at være blevet gjort opmærksom på de fremhævede forhold. Når det af kapitalberedskabsrapporteringerne fremgår, at der nogle gange er tale om større engagementer end bevilget af bestyrelsen, er det ikke noget, som han har hæftet sig ved. Der er jo mulighed for at bevilge kreditter ud over, hvad bestyrelsen har bevilget, ligesom der også kan være tale om overtræk. O2 var et vanskeligt engagement og under løbende tilsyn i banken. I 2005 var rating et relativt nyt fænomen, og der var en del usikkerhed herom. Det følger af ratingsystemet, at svage engagementer, dvs. engagementer med rating 2 b i Finanstilsynet eller kode 41 i banken skulle overvåges i Team Kredit, og han er bekendt med, at der f.eks. også var over-vågning af engagementet vedrørende Focus Development. Han er ikke klar over, hvad overvågningen konkret bestod i, da det ikke hørte under hans opgavevaretagelse. Ansvaret for kreditområdet og dermed for overvågning af engagementerne lå hos kreditdirektøren. Han havde dog naturligvis som direktør det overordnede ansvar. Han anså udlånsvæksten for en succes. Banken budgetterede med en lavere vækst end den realiserede vækst i en række år. Det var imidlertid alene udtryk for, at banken havde haft held med vækststrategien. Når banken i brevet af
119. november 2007 til Finanstilsynet har anført, at man har til hensigt at reducere væksten, og at den forventede vækst for det kom-mende år var på 15 %, var det udtryk for, hvad banken forventede i forhold til de input, som man havde modtaget ”nedefra” i banken. Budgettet var udarbejdet af Person 6 på baggrund af oplysninger fra de enkelte teams. Selv ville han nok have budgetteret med en højere vækst. Han var imidlertid ikke inde i detaljerne bag budgetlægningen. Udlånsvæk-sten blev generelt anset som et succesparameter. / - 27 Det gav ikke anledning til bekymring, at der allerede pr.
120. marts 2007 havde været en udlånsvækst på 65 %. Selvom budgetforventningen for hele året var en samlet vækst på 15 %, gav det således ikke anledning til overvejelser, at man havde hentet 10 % af den sam-lede vækst allerede i årets to første måneder. Banken var på daværende tidspunkt rigeligt solvent, og aktieemissionen var på plads. Det var jo heller ikke noget mål at komme til at ligge under de budgetterede tal – sådan er der ingen virksomheder, der arbejder. Risikoprofilen i forhold til projektfinansieringer tog udgangspunkt i de forventede realisationspriser og kundens betalingsevne – man gik efter kunder, der kunne betale tilbage. Man kan ikke sige, at der var en overgangsperiode i forhold til Sagsøgte 3's over-tagelse af nogle af hans opgaver, men de arbejdede sammen i blandt andet kreditudvalget i en overlappende periode. Vidne 5 og Vidne 6 fortsatte også som med-lemmer af udvalget. Alt hvad der vedrørte kreditområdet, hørte under Sagsøgte
121. Sagsøgte 3's gennemgang på bestyrelsesmøderne var langt grundigere, end han var vant til i Bank 6, hvor han i en lang periode sad i bestyrelsen. Det var altid Sagsøgte 3, der forelagde bevillingerne. Han kunne en sjælden gang have bemærkninger til forelæggelserne. Også de sager, hvor han selv som direktør havde været inddraget i be-slutningsprocessen i kreditudvalget, blev forelagt af Sagsøgte 3 i dennes egen-skab af formand for kreditudvalget. Han har ikke oplevet, at bestyrelsen har haft bemærk-ninger til gennemgangen. Bestyrelsen kunne i øvrigt kontakte kreditkontoret, hvis der var behov for yderligere oplysninger. Ham bekendt skete det i meget få tilfælde. Han er ikke bekendt med, at sager er blevet sendt retur fra bestyrelsen. Det er heller ikke forekommet, at bestyrelsen har haft bemærkninger til allerede meddelte, presserende bevillinger. Det var Sagsøgte 3 og Vidne 3, der fastlagde kreditpolitikken, og bestyrel-sen har ikke haft bemærkninger til denne. Han er ikke sikker på, om kreditpolitikken blev ændret i årene efter
122. Han tror det ikke. ”Larsens lov” var bankens værdigrundlag. Alle dele af ”Larsens lov” , som i 2007 blev til ”Lassens lov” , var vigtige. I 2007 udgik ordet ”rentabel” af loven og blev i lyset af tidsån den erstattet med: ”samarbejde” . Han har ikke noget kendskab til, at der skulle være en regel i banken om en beløbsgrænse på 600 mio. kr. pr. engagement, således som det fremgår bankens notat af
123. januar 2007 til / - 28 Moody’s. Efter den sammenhæng, hvori oplysningen herom indgår, er der formentlig alene tale om en grænse, der knytter sig til SPV’er. Det er ikke en begrænsni ng, der følger af kreditinstruksen. Han er først i forbindelse med retssagen blevet bekendt med, at en sådan beløbsgrænse er nævnt. Han havde ikke social omgang med Person 6 eller andre ansatte i banken. De eneste personer fra banken, han havde social omgang med, var de øvrige medlemmer af lederrå-det og bestyrelsesmedlemmerne. Bevillingen af
124. februar 2005 vedrørende Centerplan er i den skriftlige bevilling angivet med datoen
125. marts
126. Han kan ikke forklare denne forskel i dateringen. Oplysnin-gerne i den konkrete bevilling er alene et sammendrag af oplysningerne i selve lånesagen, og det er vigtigt at være opmærksom på, at der også kan ligge vigtige oplysninger i det underliggende sagsmateriale, herunder f.eks. oplysninger om byggetid og finansieringsom-kostninger. Den skriftlige bevilling er efter hans opfattelse udarbejdet af en god og dygtig organisation. Der kan være mange årsager til, at projekterne ikke er blevet afsluttet inden for den tidsramme på to år for indfrielse, der fremgår af bankens kreditpolitik. Han må gå ud fra, at der i lånesagen ligger oplysninger om baggrunden herfor. Han ved ikke, om det ville have været naturligt for bestyrelsen i forbindelse med forelæggelsen af de skriftlige bevillinger også at forholde sig til oplysningerne om, hvor en stor en procentdel af de enkelte projekter, der var blevet solgt. Bestyrelsen udtrykte i hvert fald ikke utilfredshed med de oplysninger, som de modtog i forbindelse med forelæggelsen af bevillingerne. Han erindrer heller ikke, at der har været drøftelser i bestyrelsen, når en ramme for overtræk var blevet overskredet. Der blev i 2005 foretaget en nedskrivning på 15 mio. kr. vedrørende Centerplan. Det var ikke noget, der var påfaldende i et engagement af den størrelse, som Centerplan havde. Som han erindrer det, var der 30 engagementer i Centerplan-koncernen, og nedskrivningen skyldtes alene et af disse engagementer. Han mener ikke, at der var tale om koncernned-skrivning, men alene om en nedskrivning på et enkelt delengagement. Indholdet af over-trækslisten pr.
127. januar 2005 og det anførte herom i Intern Revisions protokollat til års-rapporten ændrer ikke ved hans opfattelse heraf. / - 29 Han fik ikke forelagt bevillingsansøgningerne i forbindelse med behandlingen af bevillingerne i kreditudvalget og bestyrelsen. Han har vanskeligt ved at tro, at bevillingen i lånesagsdokumentet af
128. februar 2005 vedrørende Centerplan-koncernen skulle være bevilget af en underordnet medarbejder direkte over for kunden. Der har snarere været tale om den pågældende medarbejders indstilling opad i banken. I forbindelse med Finanstilsynets rapportgennemgang på mødet den
129. marts 2005 frem-kom der ikke specifikke bemærkninger vedrørende Centerplan-koncernen ud over, hvad der fremgik af rapporten. Rapportgennemgangen havde i øvrigt en sådan karakter, at der ikke var lagt op til nogen drøftelse. Overtrækslisterne blev ikke gennemgået punkt for punkt hverken i kreditudvalget eller på bestyrelsesmøderne. Af overtrækslisten for maj 2005 fremgår det, at der er et overtræk på 15 mio. kr. i Centerplan-koncernen. Det var imidlertid karakteristisk for overtrækkene på erhvervsområdet, at de ofte var kortvarige og derfor uden betydning på længere sigt. Et eventuelt overtræk kunne f.eks. allerede være dækket ind på det tidspunkt, hvor en kredit blev bevilget. Medmindre overtrækket skyldtes noget belastende, ville det derfor ikke have betydning. Der blev udarbejdet en overtræksliste dagligt. På erhvervskundeområdet var overtræk – i modsætning til privatkundeområdet – således en del af forretningen. En erhvervskunde kunne også have et ubevilget overtræk, som senere blev afløst af en bevilling, f.eks. fordi der var tale om et nyt projekt. Det kunne ligge i situationen, at det var naturligt, at der kom et overtræk. Et overtræk, der skyldtes rentetilskrivninger, var heller ikke nødvendigvis problematisk, idet overtrækket kunne være væk den følgende måned. Banken opfattede ikke dette som en misligholdelse, men som et finansieringsbehov. Dette var f.eks. tilfældet i forhold til Person
130. De overtræk, som Person 3 havde vedrørende rentetilskrivninger, skulle ses i lyset af, at der var en betydelig overdækning i engagementet, idet de aktier i Bank 1, som han havde stillet til sikkerhed, var blevet væsentligt mere værd. Centerplans overtræk på 15 mio. kr. må ses i sammenhæng med, at Centerplan havde en høj rating på
131. OIV-markeringen og nedskrivningen på den del af engagementet, der vedrører K/S Adelgade, blev i øvrigt fjernet ved årsskiftet, fordi betingelserne for OIV-markeringen ikke længere var til stede. Det er ren teknik. Han er ikke bekendt med den konkrete begrundelse for fjernelse af OIV-markeringen. / - 30 - Han kontrollerede ikke det materiale, som han modtog fra bankens medarbejdere, inden han videresendte det til Finanstilsynet. Han havde tillid til sine medarbejdere. Han har ikke nogen erindring om en situation, hvor Centerplan-engagementet skulle have været større end bevilget af bestyrelsen. I forbindelse med dispensationsansøgningen til Finanstilsynet om størrelsen af Centerplan-koncernengagmentet blev der begået en kontorfejl. Fejlen be-stod i, at man fra bankens side glemte at tage højde for rentetilskrivninger. Der var tale om en ren regnefejl i tilknytning til et engagement på 1,2 mia. kr. Havde banken søgt om en dispensation på det fulde beløb, havde man fået det. Han hørte første gang om fejlen, da Finanstilsynet påpegede denne. Han mener ikke, at han kunne have opdaget fejlen på et tidligere tidspunkt. Finanstilsynets rapport af
132. januar 2007 gav ham ikke anledning til overvejelser om Centerplan-koncernen. Engagementet havde en rating på 200, og Finans-tilsynet fandt ikke anledning til at foretage en anden rating. Heller ikke indholdet af låne-sagsdokumentet af
133. februar 2007 gav banken anledning til en anden rating. Han tillagde det ikke nogen betydning, hvad ratingen var på de enkelte selskaber i Centerplan-koncer-nen. Han havde alene fokus på koncernratingen. Han ved ikke, hvordan koncernratingen blev foretaget. Den skriftlige bevilling af
134. juni 2007 vedrørende Centerplan, hvoraf det blandt andet fremgår, at der er et væsentligt likviditetspres og et utilfredsstillende stort overtræk i koncernen, er ikke et billede, han kan genkende fra sin tid i banken. Han var ikke utilfreds med engagementet, der havde en høj rating. Han har ikke drøftet med Vidne 5, at det var svært at få budgetter fra Centerplan. Engagementet vedrørende O2 var bankens eneste dårlige engagement af betydning. Han kan ikke erindre, om der blev nedskrevet på engagementet i hans tid som direktør, men der var tale om et nedskrivningsengagement. Han kan ikke redegøre for den nærmere sam-menhæng mellem O2-engagementet og Focus Development-engagementet. Det er ikke helt klart for ham, i hvilket omfang O2 og Focus Development er blevet behandlet som én kon-cern, men han var klar over, at der var en sammenhæng. O2 var et ejendomsengagement, men han kan ikke erindre, hvad de enkelte projekter omhandlede. Som det fremgår af den skriftlige bevilling af
135. januar 2005, levede koncernen ikke op til bankens udgangspunkt om, at halvdelen af de udbudte lejligheder skulle være solgt. Der var imidlertid alene tale om et udgangspunkt, og virkeligheden svarede ikke altid hertil. Man var i januar 2005 klar over, at der var tale om et dårligt engagement, der var i en reparationsfase. Bank 1 har ham bekendt aldrig lånt penge ud på den måde, som Person 51 omtaler i artiklen i Berlingske Tidende den
136. august
137. Han er ikke klar over, om opregningen af Focus / - 31 Development-koncernen som et svagt engagement i Finanstilsynets undersøgelse fra marts 2005 også omfatter O
138. Under alle omstændigheder må han gå ud fra, at Finanstilsynet har fået alle de oplysninger, man har bedt om. Udlejningsejendomme værdiansættes anderledes end projektejendomme. Det skyldes, at der er løbende indtægter på en udlejningsejendom. Hertil kommer, at nogle projekter kun-ne bestå i en kombination af projektejendomme og udlejningsejendomme, hvilket også kan have betydning ved vurderingen af, hvilken afkastgrad der må forventes. Han er dog ikke den nærmeste til at svare på spørgsmål om værdiansættelsen af udlejningsejendomme. Det anførte i bankens brev af
139. juni 2005 til Finanstilsynet er formentlig udtryk for helt normale betragtninger. Selvom han ikke kan stå til ansvar for disse generelle betragtninger, lyder det ikke helt forkert at holde nettohuslejen op mod den samlede gæld i ejendommen, således som det er sket i stresstesten. Han har ingen konkret erindring om bankens enga-gement i forhold til Nestor Invest A/S og Vidne 10, herunder om der var tale om et udlejningsengagement. Han ved ikke, hvem der introducerede Vidne 10 i banken, eller hvor længe han havde været kunde i banken. Han ved heller ikke, om der blev gjort noget særligt for at overvåge Vidne 10 i lyset af stresstesten. Det er imidlertid vigtigt at pointere, at en sådan stresstest jo viser et yderpunkt. Vidne 10 havde i banken en kreditramme på 643 mio. kr., som denne kunne operere inden for. Han beskæftigede sig ikke med de nærmere vilkår for udnyttelsen af den bevillingsmæssige ramme. Det var et anliggende, der hørte under kreditkontoret. Vilkårene for udnyttelse af rammen fremgår ikke af bevillingen, og han har heller ingen erindring om det nærmere indhold heraf. Han har aldrig mødt Vidne 10, og der var heller ikke tale om et engagement, som han var særligt involveret i. Han var ikke involveret i eller forudgående orienteret om Vidne 10's køb af ak-tier i Bank
140. Generelt var kunderne på ejendomsinvesteringsområdet ret spekula-tivt orienteret. Han kan ikke huske, om der i forbindelse med Vidne 10's køb af aktier i december 2006 var en stop loss-klausul, og om lånet på 125 mio. kr. skulle godkendes af bestyrelsen. Det indgik i vurderingen af Vidne 10's enga-gement i Bank 1, at han havde stillet selvskyldnerkaution, men banken var også interesseret i, at han havde et personligt engagement i investeringerne. / - 32 Han har aldrig mødt Person
141. Han havde imidlertid fået at vide, at han var en dynamisk forretningsmand. Stones havde en god rating og blev anset for en god kunde. Han lagde betydelig vægt på den samlede koncernrating, og det var således ikke afgørende, om der var enkeltengagementer med en dårlig rating i det samlede engagement. Han har ingen erindring om den konkrete lånesag i forbindelse med bankens lånesagsdokument af
142. januar 2007 vedrørende Stones og kan således ikke svare på, om der var en stop loss-klausul. Bank 1 ville gerne have solgt sine aktier og udbød dem derfor til de kunder, som man kendte i forvejen. Der var i den forbindelse en klausul om, at aktierne ikke måtte sælges før den
143. april
144. Han mener, at det skyldes, at der blev ydet en eller anden form for rabat ved købet. Han har imidlertid ikke siddet med i forhandlingerne eller udstukket retningslinjerne herfor. Han erindrer ikke noget om den udvidelse af engage-mentet med Stones, der skete samtidig med købet af aktier i Bank
145. Den skriftlige bevilling af
146. februar 2007 vedrørende Stones Invest A/S blev meddelt som en presserende bevilling. Der var tale om en betydelig sikkerhedsstillelse i forbindelse med udvidelsen af engagementet. Han erindrer ikke, om bevillingen blev særligt drøftet i bestyrelsen. Han har heller ingen erindring om en drøftelse i bestyrelsen af, at Stones generelt havde problemer med at få afsluttet projekterne. Han har ingen erindring om engagementet med Møllegården. Det var en grundholdning i banken, at man meget gerne så, at kunden også var aktionær i banken og dermed en del af lokalsamfundet. Når den skriftlige bevilling af
147. september 2006 blev meddelt som presserende, skyldes det nok, at man måtte handle, når handlen var dér. De overtræk, der var i engagementet vedrørende Person 44, var generelt små. Det var en del af den samlede vurdering af et kundeengagement at kende kundens private for-mueforhold, herunder private kautioner. Et andet og vigtigt parameter var imidlertid også en vurdering af kundens personlige engagement og risiko samt evne til at drive forretning. Det var vigtigt at fastholde over for kunden, at der var en fælles interesse med banken i, at engagementet udviklede sig positivt. Når Person 44 i en overtræksliste var angivet med rating E, skyldtes det, at der ikke var fremlagt regnskaber. Det er en dårlig personlig rating, men det var ikke det, han lagde vægt på. Person 44 var i hans øjne ikke et nødlidende engagement. / - 33 Det billede af ratinger i forhold til ejendomsfinansiering, der kommer til udtryk i brancheanalysen fra maj 2007, svarer ikke til det billede, der forelå, da han forlod banken. Han har ikke noget kendskab til baggrunden for den opgørelse, der er foretaget i brancheanalysen. Han er ikke bekendt med, at Team Erhverv har haft vanskeligt ved at foretage koncernratings. Adspurgt af sagsøgerens advokater har Sagsøgte 1 den
148. maj 2016 forklaret blandt andet, at han ikke kan huske Sagsøgte 2's notat af
149. juli 2006 om vækst contra fremskaffelse af likviditet og soliditet. Som leder i en bank indgår det imidlertid i den løbende proces at fokusere på likviditet og soliditet – det er ”business as usual” . Når man ydermere ekspanderer på udlånssiden, er der altid en risiko for, at solvens og likviditet kan blive en knap faktor. Han erindrer heller ikke den i notatet omtalte udmelding fra Ny-kredit om, at banken burde ”bremse op for vækstfilosofien” . Efter sommerferien 2006 fort-satte banken i øvrigt den planlagte kurs. Han erindrer ikke drøftelserne på lederrådsmøderne den
150. juli og
151. august
152. Han opfatter ikke udsagnet om, at der var trukket godt op på de commitede lines som om, at banken havde en anstrengt likviditet. Spørgsmålet om likviditet og salg og marketing var faste, ordinære punkter på lederrådsmøderne. Han har ikke set notatet af
153. januar 2005 fra Person 9 til Person 12 om blandt andet Ernst & Youngs viden om bankdrift. Det er imidlertid korrekt, at hjælpen fra Ernst & Young ikke var særlig stor. Problemerne førte jo også til, at Ernst & Young blev udskiftet som bankens eksterne revisor, selvom banken havde anvendt Ernst & Young i mange år. Han havde ikke indflydelse på, hvem der blev valgt som revisorer. Det var et bestyrelsesanliggende. Revisionsprotokollerne blev sendt til bestyrelsen og dermed også til ham. Han undrede sig ikke over, at han ikke modtog revisionsprotokoller fra Intern Revision i
154. Det var ikke unormalt, at der kun blev afgivet en enkelt revisionsprotokol om året. Han mener, at det først var i efteråret 2006, at han hørte om intern revisionschef Person 12's sygdom. Der var ingen rapportering til ham om de kvartalsmøder, som Vidne 4 afholdt med Intern Revision. Han erindrer ikke at have modtaget ”management letters” i
155. / - 34 Den kritik af Intern Revision, der fremgår af pkt. 3.
156. i Ernst & Youngs revisionsprotokol-lat af
157. juli 2006 om den løbende revision af banken, gav ham egentlig ikke anledning til bekymring. Han spurgte heller ikke nærmere ind til kritikken. For ham var det afgørende, at revisionen blev foretaget med det rigtige resultat, og det var en opgave, som i sidste ende måtte løses af ekstern revision. Det endte jo i øvrigt også med, at revisionen fik en påtale. Team Økonomis § 70-rapportering pr.
158. august 2006 viste en margin på kun 0,60 % i forhold til lovgivningens solvenskrav og førte til, at der i banken blev taget initiativer til styrkelse af solvensen. Det var en ledelsesopgave at sørge for tilstrækkelig solvens, og § 70rapporteringerne var et arbejdsredskab for ledelsen i den forbindelse. Han ved ikke med sikkerhed, hvorfor beregningerne af solvensbehovet ved forskellige vækstscenarier udgik af kapitalberedskabsrapporteringen efter oktober 2006, men det kan skyldes, at man nu var så langt henne på året, at det ikke længere gav mening at medtage oplysningerne herom. I kapitalberedskabsrapporteringen pr.
159. november 2006 blev de forventede solvensnøgletal således opgjort på en ny måde. Han forelagde kapitalberedskabsrapporteringerne på bestyrelsesmøderne. Der var ikke en drøftelse på bestyrelsesmøderne af det specifikke vækstscenarie på 30 % i forhold til konsekvenserne for solvensen, der jo ville føre til, at solvensen kom under lovens krav. Banken tog imidlertid initiativer til at sikre, at lovens solvenskrav blev opfyldt i form af optagelse af ansvarlig lånekapital og salg af aktier. Han var uenig i Finanstilsynets krav om at tilbageføre hensættelser på ca. 50 mio. kr. efter indførelsen af de nye regnskabsregler. Han ville gerne beholde et vist råderum i form af reserver. Banken havde ikke en særlig strategi vedrørende solvensbehovet. Det er muligt, at banken opgjorde sit solvensbehov lavere end andre banker, men man fulgte reglerne. Ham bekendt var der heller ingen uoverensstemmelser med eller kritik fra Finanstilsynet herom. Banken lå jo også inden for sit eget mål om at ligge 1-2 % over lovkravet på 8 %. Pkt. 8 i Finanstilsynets rapport af
160. april 2005 gav ham ikke anledning til bekymring. Tilsynets rapport blev på alle punkter fulgt op i banken, således som det fremgår af den oversigt, der blev fremlagt på bestyrelsesmødet den
161. maj
162. Banken tog Finanstilsy-nets rapport til efterretning og forøgede også senere – i efteråret 2006 – solvensen. Man / - 35 kan godt være uenig med Finanstilsynet, og på daværende tidspunkt i 2005 valgte banken altså at afvente den videre udvikling. Den redegørelse, som banken afgav i anledning af Finanstilsynets brev af
163. juli 2005 om en redegørelse for bankens solvensbehov, må have været tilfredsstillende for tilsynet. Han mener ikke, at der i bankens ledelse blev foretaget særlige overvejelser i anledning af de breve, som banken modtog fra Finanstilsynet om solvensen. Banken levede jo op til lovens krav. Hvis Finanstilsynet havde ønsket en anden reaktion fra banken, kunne tilsynet have krævet bestemte tiltag iværksat. Sådanne krav blev imidlertid ikke stillet af Finanstilsynet. Vidne 4 var ikke enig med Finanstilsynet i, at der i 2006 skulle ske en offentlig-gørelse af solvenskravet, således som tilsynet krævede. Det var aldrig sket før, og man kunne have få indtryk af, at banken var blevet spændt for en politisk hest. Banken ønskede ikke en offentliggørelse, da den ville kunne skabe unødvendig og negativ opmærksomhed om banken. I sidste ende bestemte banken sig dog for frivilligt at følge Finanstilsynets øn-ske, men det blev så bestemt, at der samtidig med offentliggørelse af solvensbehovet også skulle offentliggøres en opjustering af årets forventede resultat før skat med ca. 200 mio. kr. Det anså han ikke for unaturligt i lyset af bankens forhold. Han ved ikke, hvad der ligger i udtrykket ”et passende antal aktier” i pkt. 1.
164. i lederråds mødereferatet af
165. december
166. Han havde ingen anfægtelser i forbindelse med aktieoptionsprogrammet og salg af bankens aktier. Bankens brev af
167. august 2006 var rettet til bankens aktionærer og kunder. Det var for ham at se helt naturligt, at der ikke i brevet blev skrevet noget om risikoen ved at købe ak-tier. I forhold til kunder, der ikke i forvejen var aktionærer, blev der jo i kunderådgivnings-fasen vejledt om konsekvenserne af at købe aktier. Det var i øvrigt bankens opfattelse, at der ikke var en risiko ved at købe aktier i banken. Han har ingen erindring om drøftelserne i banken forud for udsendelsen af brevet. Der var i øvrigt tale om samme type brev, som banken regelmæssigt havde udsendt til kunder og aktionærer gennem en længere årrække. Han har ingen erindring om den kritik, som banken modtog fra Finanstilsynet i efteråret
168. / - 36 Bankens brev af
169. november 2006 til Finanstilsynet er formentlig afsendt i umiddelbar forlængelse af bestyrelsesmødet. Han har dog ingen konkret erindring herom. Bankens brev af
170. november 2005 til Finanstilsynet kan være sendt til Finanstilsynet forud for bestyrelsesmødet. Udgangspunktet var imidlertid, at al kommunikation med Finanstilsynet foregik på direktions- og bestyrelsesniveau. Hvis der var tale om et vigtigt emne, ville et brev således ikke blive sendt til Finanstilsynet, før bestyrelsen havde set og forholdt sig til brevet. Breve om mere rutineprægede spørgsmål kunne dog forelægges efterfølgende for bestyrelsen. Han kan ikke huske at have drøftet Finanstilsynets brev af
171. januar 2007 med hverken intern eller ekstern revision. Ud over det årlige møde i forbindelse med årsregnskabet hav-de han ikke kontakt med revisionen. Han erindrer ikke at have deltaget i et møde med Fi-nanstilsynet den
172. november 2006, således som det fremgår af brevet til Finanstilsynet. Der er nok tale om en skrivefejl, og det har formentlig været Sagsøgte 2, der har deltaget i mødet. I forhold til det anførte i Intern Revisions protokollat af
173. februar 2006 vedrørende årsregnskabet 2005 om meget store svagheder på det systemmæssige område havde han tillid til, at der ville blive taget hånd om problemstillingen. Han erindrer ikke, hvilke system-mæssige problemer der var tale om. Han konstaterede blot, at der havde været et problem, som var på vej til at blive løst. Han ved ikke, hvorfor det opgjorte solvensbehov ikke er medtaget i årsregnskabet
174. Det var imidlertid ikke et lovkrav. Hans vurdering af konkurrencesituationen i 2005 var, at banken klarede sig godt. Han erindrer ikke de konkrete drøftelser på bestyrelsesseminaret i
175. Aftalerne med kunderne blev indgået ud fra den eksisterende konkurrencesituation, og banken bestræbte sig på at være bedre end andre banker blandt ved at etablere korte beslutningsveje, der skabte flek-sibilitet og nærhed i kundeforholdet. Banken havde dygtige og specialiserede medarbej-dere, der havde evnen til at vurdere engagementerne og derfor turde gå skridtet videre net-op på grund af deres dygtighed. Der var navnlig dygtige medarbejdere i Team Erhverv. Chefen for Team Erhverv, Person 6, var en dygtig leder, der havde et godt forhold til kunderne. Person 6's umiddelbare chef var Sagsøgte
176. Han havde indtryk af, at de ikke havde så godt et forhold til hinanden. Han har aldrig instrueret / - 37 Sagsøgte 3 om, hvordan han skulle forholde sig i forhold til Person 6, således som det er beskrevet i bogen ”Titel 1” . Bankens funding blev drøftet på bestyrelsesseminaret i
177. Det er en klar ledelsesopgave at sørge for tilstrækkelig funding, og det var også det, der førte til, at banken tog kontakt til Moody’s. Bankens hidtidige kanaler var ved at være brugt op. Banken ønskede ikke at dæmpe sin udlånsvækst og måtte derfor i stedet se på nye muligheder for funding. Det var en del af bankens generelle kreditpolitik, at der skulle være en stor spredning af risici. En skæv spredning kan afbødes ved i stedet at fokusere på styrkede sikkerheder, så-ledes som man også gjorde i Bank 1 i forhold til ejendomssektoren. Han mener, at Bank 1 havde den rette spredning af sine risici. Oprindelig var den fineste position i en bank at være ”kreditmand” , og det var i den med arbejdergruppe, at direktører blev rekrutteret. Det var imidlertid ikke et relevant synspunkt set fra hans stol. Han havde en mere salgsorienteret og kundeorienteret profil, således som det også fremgår af det interview, der blev lagt på bankens intranet i forbindelse med hans fratræden. Han er helt uenig i den kritik af den tidligere ledelse, som fremgår af Bank 1's fondsbørsmeddelelse af
178. august 2008 om en redegørelse for selskabets aktuelle situa-tion, ligesom han heller ikke er enig i den kritik, som Sagsøgte 12 i pressen har fremsat af den tidligere ledelse. Adspurgt på ny af advokat Arvid Andersen har Sagsøgte 1 forklaret blandt an-det, at han ikke ved, om brevet af
179. august 2005 er udtryk for bankens opfølgende svar til Finanstilsynet på tilsynets rapport af
180. april
181. Banken var imidlertid over et par år i en løbende proces med Finanstilsynet om solvensbehovet. Han ved ikke, hvordan Bank 1's solvenstal placerede banken i forhold til andre banker. Det anførte i Finanstilsynets brev af
182. januar 2007 om, at der skulle afsættes en buffer på 1,2 mia. kr., var indregnet i bankens opgjorte solvensbehov. Hans notat af
183. maj 2005 blev drøftet i bankens besty-relse. Notatet var udarbejdet som led i bankens løbende overvejelser om det fremadrettede solvensbehov. / - 38 Adspurgt af advokat Mogens Gaarden har Sagsøgte 1 blandt andet forklaret, at der betales en højere rente for et overtræk, der ikke er aftalt, end for et bevilget overtræk. Rentetillægget for et selvbestaltet overtræk lå nok på omkring 6 %. Medmindre der var tale om et svagt engagement, gav et overtræk ikke anledning til bekymring. Sagsøgte 3 har den
184. maj 2016 forklaret blandt andet, at han er uddannet som bankassistent i Bank 19 i By 13 i
185. I årene derefter og frem til sin ansættelse i Bank 1 i 2004 var han ansat i Bank 19, herunder i udlandet, navnlig Tyskland, Luxembourg og senest i England, hvor han var vicekreditchef. Hen ad vejen har han sup-pleret bankuddannelsen med relevant efteruddannelse. Ansættelsen i Bank 1 kom i stand via en kontakt til Sagsøgte
186. Han blev opfordret til at søge en stilling i Bank 1 og tiltrådte som underdirektør med ansvar for erhverv og kreditgivning om-kring maj-juni
187. Han havde på det tidspunkt været i udlandet i 10 år, og hans indtryk var, at det gik forrygende i den danske bankverden. Han var fysisk placeret med eget kon-tor i Team Erhverv, hvor der var 25 ansatte, og hvor blandt andre også Person 6 havde kontor. Direktionen var placeret i lokaler bag en glasdør ovenfor. Bestyrelseslokalerne lå i forlængelse af direktionslokalerne. De andre underdirektører var Person 10 med ansvar for udvikling og marketing og Person 9, der senere blev afløst af Vidne 4, med ansvar for admini-stration. Han refererede i starten direkte til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 bortset fra tiden omkring Sagsøgte 1's fratræden, hvor han refererede til Sagsøgte
188. Derefter refererede han til Sagsøgte 12 og senere igen til Sagsøgte
189. Han deltog ikke i bankens daglige drift eller organisering, og han var ikke involveret i strategi og målsætning. Han går ud fra, at direktionen tog sig af disse forhold. Han havde en funktionærrolle. Han var heller ikke indberettet som direktør til hverken Fi-nanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Hans arbejde bestod navnlig i at stå for kreditsagerne og for erfaringsudveksling omkring udvikling af produkter, og hvad der bevægede sig i markedet. Hans samarbejde med Sagsøgte 2 handlede mest om funding, og han var af og til med på besøg hos banker i London og Luxembourg. Person 6, Vidne 5 og Vidne 3 refererede til ham. I praksis foregik det ved, at han holdt daglige småmøder med Vidne
190. Samarbejdet med Person 6 foregik ved, at Person 6 orienterede ham på ugentlige morgenmøder. Person 6 var meget selvstændig i lighed med Vidne 3, der var / - 39 bankens chefjurist og fungerede i en form for stabsfunktion. Han har sammen med Person 6 og Vidne 3 været med til efter forelæggelse for direktionen at bortvise en medarbejder på grund af illoyal optræden, men ellers havde han ikke kompetence til at af-skedige medarbejdere. Han var i et vist omfang med til at ansætte medarbejdere i Team Kredit, mens Person 6 selv stod for at ansætte medarbejdere i Team Erhverv. Han del-tog også efter Sagsøgte 12s ønske i ansættelsen af den nye kreditchef Vidne 15 i april
191. I begyndelsen af sin ansættelse fik han en årsløn på en million kroner brutto. I 2006 steg dette til halvanden million, formentlig som en anerkendelse af hans arbejde, og fordi ban-ken ønskede at knytte ham tættere til sig. I december 2007 modtog han et gratiale på 257.000 kr., hvilket han betragtede som et meget stort skulderklap. Han modtog endvidere i 2006 sammen med Vidne 4 en option på køb af 5.000 aktier i banken. Præmien var da ca. 350.000 kr. Dette var ikke led i det samme optionsprogram, som direktionen deltog i. Herudover modtog han i 2005 i lighed med alle bankens øvrige medarbejdere medarbejderaktier i forhold til årslønnen og som leder. Han deltog som inviteret i bestyrelsesseminaret i november 2005, hvor han også holdt op-læg. Der var derudover tale om et socialt arrangement, hvor bestyrelsen fik mulighed for at møde mellemlederne. Han var ikke klar over, at der den
192. marts 2007 skete indberetning i medfør af den dagældende bestemmelse i værdipapirhandelslovens § 28 a, og han har i hvert fald ikke lagt vægt på det. Det er endvidere helt naturligt, at han ikke optræder på oversigter over bestyrelsens og direktionens aktiebeholdninger, eftersom han ikke var med i hverken bestyrelsen eller direktionen. I forhold til bestyrelsesmødet den
193. april 2008 var han ikke klar over, at Sagsøgte 12 ændrede bankens hidtidige praksis for indberetning i henhold til værdipapirhandelslovens § 28 a. Han anså sig selv for ledende medarbejder som vist i organisationsdiagrammet i årsrapporten for
194. I forhold til den forretningsorden, der var gældende for lederrådet for 2005, opfattede han det sådan, at Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Vidne 4 udgjorde det faste lederråd, der mødtes dagligt, mens han selv og Person 10 deltog i det udvidede lederråd, der mødtes hver anden eller tredje måned og til ekstraordinære lederrådsmøder. Vidne 4 deltog formentlig i de daglige møder med Sagsøgte 1 og / - 40 Sagsøgte 2, fordi han var tovholder på bankens daglige drift. I forretningsordenen for 2008 optræder han ikke længere som lederrådsmedlem, fordi Sagsøgte 12 valgte at lade det udvidede lederråd udgå og i stedet have et fast lederråd bestående af Sagsøgte 12, Sagsøgte 2, Vidne 4, Person 10 og Person
195. Han blev i stedet suppleant for Sagsøgte
196. Han opfattede i hele perioden det faste lederråd som direktionen. I 2005 deltog han i ni ud af i alt 82 lederrådsmøder og i 2006 i syv af i alt ca. 76 lederrådsmøder. I den periode, hvor Sagsøgte 2 var direktør, samledes det udvidede le-derråd dagligt. Han deltog derfor i denne periode på seks til otte måneder i en del møder. Efter Sagsøgte 12s tiltræden fra omkring august 2007 har man formentlig kørt videre med lederrådsmøderne, så Sagsøgte 12 kunne lære dem alle og områ-derne at kende, og derefter er tingene blevet ændret igen. Det almindelige lederråd var det daglige ledelsesorgan, mens det udvidede lederråd ikke var et beslutningsorgan. Sammen med Vidne 5 og Vidne 6 udgjorde han det faste kredit-udvalg, mens Sagsøgte 1 kun deltog ved særlige lejligheder. Kreditudvalgets opgave var at tage stilling til og indstille kreditter til bestyrelsen og at fordele kreditbefø-jelser til filialerne. Kreditudvalget behandlede ikke overordnede spørgsmål af strategisk karakter. I forbindelse med sin opsigelse den
197. august 2008 blev han bedt om at stille på Sagsøgte 2's kontor, hvor han blev modtaget af to assistenter fra HR-afdelingen. Sagsøgte 2 eller andre fra direktionen var ikke til stede, hvilket han dog ikke tænkte nær-mere over. Bank 1's strategi var en vækststrategi. Man ville gerne vækste og tjene penge, der hvor man havde kompetencerne, hvilket navnlig var inden for bygge- og anlæg. Der var tale om en opportunistisk tilgang – man tjente penge, hvor man kunne. Han deltog ikke i beslutningen om denne strategi. Han vil tro, at Sagsøgte 2 holdt oplægget om implementering af salgs- og lederud-dannelsen, der vist blev holdt, fordi man ønskede, at filialcheferne i højere grad skulle stå i spidsen for salget frem for at administrere filialerne. Materialet er rettet mod filialcheferne, og området hørte under Sagsøgte
198. / - 41 - På Sagsøgte 1's foranledning konciperede han sammen med Vidne 5 Bank 1's brev af
199. november 2005 til Finanstilsynet, hvor banken redegjorde for, at væksten, som bekymrede Finanstilsynet, var i overensstemmelse med bankens strategi. Brevet byggede på et første udkast fra Vidne 5, som de havde drøftet, før det blev forelagt Sagsøgte 1, der også gav sine input. Han var til stede på bestyrel-sesmødet den
200. november 2005, hvor redegørelsen til Finanstilsynet om udlånsvæksten var på dagsordenen. Han husker ikke, hvad der blev drøftet i den anledning. Bestyrelsens strategi var som bankens en vækststrategi. Oplægget om markeds- og konkurrencesituationen på bestyrelsesseminaret i 2005 blev afholdt af Sagsøgte
201. Når det anføres, at der slækkes lidt på sikkerhederne, hænger det formentligt sammen med, at der i filialnettet i forhold til privatkunder og små er-hvervskunder blev slækket lidt på sikkerhederne af hensyn til konkurrencesituationen. Det har ikke været møntet på de store erhvervskunder. Udtrykket med, at det er sjovere at træ-de på speederen end på bremsen, var en salgstale og udtryk for Sagsøgte 2's facon. Efter seminaret var han ikke et øjeblik i tvivl om, at Bank 1 havde en vækststrategi. Hans egen rolle i vækststrategien bestod i at være kvik og imødekommende i håndteringen af erhvervskunderne. Målsætningen i bankens årsregnskab for 2005 om at øge indtjeningen gennem vækst blev i praksis udmøntet ved, at banken skulle lave gode forretninger, jo flere jo bedre. Der var ingen ændring i strategien for
202. Han skrev bankens brev af
203. december 2007 til Finanstilsynet, hvor der redegøres for vækstraten med udgangspunkt i tidligere års breve, som var stort set identiske. Som udgangspunkt stod direktionen for korrespondancen med Finanstilsynet. Han har på et enkelt, specifikt punkt, vist vedrørende gruppevise nedskrivninger, varetaget korrespondance med Finanstilsynet, men det lå helt fast, at kun Sagsøgte 1, kunne fastlægge budska-bet til Finanstilsynet. Han skrev ikke bankens brev af
204. september 2007 til Finanstilsynet, hvor der blev rede-gjort for en betydelig stigning i udlånet. Brevet er underskrevet af Sagsøgte 12, og det ser ud til, at han har skrevet det på baggrund af tidligere års breve. Det kom i hvert fald ikke, da Sagsøgte 12s tiltrådte til udtryk, at han skulle have en anden hold- / - 42 ning til vækst end bankens hidtidige vækststrategi. I efteråret 2007 ændrede billedet sig lidt, idet de begyndte at mærke, at markederne blev mere træge. Samtidig ønskede Sagsøgte 12, at de overvejede at ændre bankens strategi ved at sænke eksponeringen i ejendomsbranchen fra vist 30 % til 25 % og udvikle andre kompetencer, navnlig på ener-giområdet. Den ansvarlige for bankens handel med værdipapirer, herunder salg af egne aktier, var Sagsøgte 2 og dermed den øvrige direktion. Han er bekendt med, at banken gerne ville have flere kunder til også at være aktionærer, men han var ikke med til at vedtage denne strategi og ved ikke, hvem der vedtog den. Han deltog i et udvidet lederrådsmøde i august 2006, hvor man drøftede en aktiekampagne. Han husker ikke, hvad der blev drøftet, men det var formentlig spørgsmål om, hvordan kampagnen skulle tilrettelægges. Han var selv kunde i banken og fik derfor også det standardbrev, der blev udsendt til alle kunder om aktiekøb. Han vil tro, at brevet er udarbejdet i marketingsafdelingen. Han var i øvrigt ikke involveret i kampagnen. Det samme gælder kampagnen i
205. Han vil tro, at det var Person 20, Vidne 4 og Person 23, der deltog i det lederråds-møde, der blev afholdt den
206. marts 2007, hvor man drøftede aktieemission. Han deltog i et udvidet lederrådsmøde den
207. december 2006, hvor man blandt andet drøftede, om de store kunder havde et passende antal aktier. Han var blevet bedt om at under-søge, om de store erhvervskunder havde aktier i banken, og hvis ikke at bede Person 6 om at tilbyde dem aktier. Sagsøgte 2 bad ham vist om dette. Han fik oplyst, at ban-ken godt kunne stille sig til rådighed, hvis der var behov for finansiering af aktiekøb. Han hørte ikke selv mere til det, men han kunne efterfølgende konstatere, at der begyndte at komme kreditbevillinger til aktieinvesteringer til kreditafdelingen. Han har ikke medvirket til bogen Titel
208. Han ved ikke, om bestyrelsen blev orienteret om det, der i bogen omtales som ”det massive salg af aktier” . For så vidt angår Bank 1's samarbejde med Glitnir blev han af Sagsøgte 2 bedt om at deltage i et møde med Glitnir om, på hvilke punkter de to banker kunne samar-bejde. Han kunne reelt kun bidrage omkring kreditforhold. Han var ikke med til at beslutte, om der skulle indgås en aftale med Glitnir, og han havde lidt svært ved at se et samarbejde for sig, fordi de to banker drev meget forskellige forretninger. Han fik kopi af korrespon- / - 43 dancen om aktiesalget til Glitnir og kendte derfor til salget, men han var ikke på anden måde involveret. Det var direktionens område. Sagsøgte 3 har den
209. maj 2016 forklaret blandt andet, at han som øverste chef for Team Kredit navnlig havde ansvaret for de kreditsager, som skulle behandles i kredit-udvalget og bestyrelsen. Vidne 5 var chef for Team Kredit og Person 6 for Team Erhverv med fem til seks erhvervskundechefer under sig, som hver især havde et antal medarbejdere under sig. Ved hans tiltræden i 2004 havde Bank 1 ingen kreditpolitik. Han bad derfor på et tidspunkt Vidne 5 om at udarbejde et udkast, som dannede grundlag for den politik, bestyrelsen vedtog. Som anført i kreditpolitikken var det bankens forretningsmodel hurtigt at kunne træffe beslutninger vedrørende kreditansøgninger. Han deltog ikke i lederrådsmødet den
210. april 2005, men han blev tovholder for opfølgningen på kritikpunkterne i Finanstilsynets forudgående rapport. Det var formentlig en opgave, han havde fået af Sagsøgte
211. Som led heri udarbejdede han et over-sigtsskema, som blandt andet var vedlagt materialet til bestyrelsesmødet den
212. maj 2005, hvor alle problemer var opregnet og med angivelse af, hvem der var ansvarlig for det en-kelte punkt. Han brugte skemaet til at holde styr på, at der blev fulgt op på de enkelte punkter. Han fulgte ikke selv op, men forlod sig på de oplysninger han fik fra de enkelte ansvarlige. For eksempel var han ikke selv i stand til at følge op på de juridiske aspekter. Han kunne ikke selv at vurdere, om banken på alle områder tog højde for lovgivningens krav til opgørelse af det individuelle solvensbehov. Denne vurdering foretog Vidne
213. Opfølgningsskemaet blev løbende opdateret. Han har ikke selv udarbejdet brancheanalysen fra maj 2007, men der var ham, der havde fået ideen til brancheanalyser. Der var tale om en bred analyse om projektfinansiering og anlægsfinansiering af ejendomme. Der var i alt otte til ti af sådanne analyser af forskellige brancher, som han gennemgik for bestyrelsen som et fast punkt efter gennemgangen af kreditsagerne. Han har kun hørt, at bestyrelse og direktion har taget godt imod disse analyser. Det er noget af en overdrivelse, når det i bogen ”Titel 1” er angivet, at han ikke kunne sove om natten af bekymring for bankens store engagementer. Det er rigtigt, at han på et / - 44 tidspunkt foreslog, at Bank 1 i lighed med for eksempel Bank 22 skulle sænke grænsen for de store engagementer til 10 %. Resultatet blev dog, at Sagsøgte 1 holdt fast i lovgivningens krav på 25 %. Efter at Sagsøgte 12 var tiltrådt som direktør, ændrede banken fokus og ønskede i stedet at satse på andre brancher end bygge- og anlægsbranchen/ejendomsprojektering, hvilket blandt andet kom til udtryk på et lederrådsmøde i september
214. Direktionen havde ansvaret for korrespondancen med Finanstilsynet. Han deltog i korrespondancen i det omfang, brevene vedrørte hans ansvarsområder. Han er ikke klar over, hvordan man generelt i banken fordelte besvarelsen af Finanstilsynets henvendelser. Når han var inddraget, udarbejdede Team Kredit et udkast, som blev drøftet, før det blev fore-lagt direktionen, som så kunne have ændringer. Han har ikke fået kopi af al korrespondan-ce med Finanstilsynet, kun de dele som vedrørte erhverv og kredit. Bankens brev af
215. januar 2007 til Moody’s var foranlediget af Finanstilsynets forudgående rapport. Sagsøgte 2, Vidne 4 og han var enige om at videregive Finanstil-synets kritikpunkter til Moody’s, fordi Bank 1 var midt i en ratingproces hos Moo-dy’s. Han ved ikke, hvordan den an førte maksimumgrænse på 600 mio. kr. pr. koncern er kommet ind i brevet, og grænsen er aldrig brugt. Sagsøgte 2 stod i spidsen for pro-jektet med Moody’s, Vidne 4 stod i spidsen for økonomisiden, og han var selv i spidsen for kreditområdet. D et er ikke korrekt, som omtalt i bogen ”Titel 1” , at han blev brugt i forbindelse med Bank 1's funding i udlandet. Sagsøgte 2 tog ham dog med til nogle møder i udlandet. Han havde intet med bankens fundingstrategi at gøre. Det var formentlig Sagsøgte 2, der tog sig af dette. Det var mest på papiret, han havde ansvaret for Team Jura, for Vidne 3 arbejdede meget selvstændigt. Formelt refererede Vidne 3 til ham, men reelt refererede han i højere grad til Sagsøgte 1, og Vidne 3 havde flere sager for Sagsøgte 1 end for ham. Vidne 3 sørgede for, at banken overholdt sine juridiske for-pligtelser i forhold til solvens, mens Team Økonomi sørgede for den talmæssige side. / - 45 Person 20 var filialdirektør og i spidsen for Team Filialer med reference til Sagsøgte
216. Person 20 tog sig navnlig af driften og filialudviklingen. Vidne 8 var ansvarlig for Team Økonomi, der stod for regnskab og bogholderi. Vidne 8 havde reference til Vidne 4, der nok mest refererede til Sagsøgte
217. Team Økonomi udarbejdede blandt andet kapitalberedskabsrapporter. Han mod-tog kopi af rapporterne, men brugte dem ikke i sit daglige arbejde. Rapporterne var først og fremmest rettet til direktionen og bestyrelsen. Han antager, at tallene deri er trukket fra bankens systemer, og at de er drøftet med Team Kredit. Vidne 8 stod for oplægget af
218. marts 2005 til bestyrelsen om opgørelse af bankens solvensbehov. Han ved ikke med sik-kerhed, hvordan beregningen er lavet. Person 23 var ansvarlig for Team Investering og Udland med reference til Sagsøgte
219. Teamet tog sig af funding i udlandet og likviditetsstyring. Han ved ikke, om teamet tillige tog sig af aktieudstedelse, med det var som regel teamet, der annoncerede kommende aktieudstedelser i filialerne. Team Kredit havde Vidne 5 som kreditchef og Vidne 6 som souschef. Herudover var der en række kreditchefer, et sekretariat og to byggesagkyndige. Der var ingen formel opgavefordeling mellem Vidne 5 og ham, og han deltog ikke i Team Kredits håndtering af sager ud over den konkrete sagsbehandling i kreditud-valget. Han var heller ikke involveret, når Team Kredit videregav oplysninger til Team Økonomi eller revisionen. Sådan havde det været i mange år. Han kunne dog altid spørge, hvilket han gjorde, og han fik altid svar. Han havde svært ved at genkende Finanstilsynets kritik fra 2005 af antallet af presserende sager, der skulle skyldes manglende ressourcer i kreditkontoret. Banken oprustede hele tiden i kreditafdelingen, og man gik fra 10 medarbejdere, da han tiltrådte, til over 20 med-arbejdere til sidst. Han drøftede fra tid til anden ansættelsessituationen med Vidne 5, og han sagde altid, at Vidne 5 skulle have de medarbejdere, som han hav-de brug for. Han ønskede på et kvartalsmøde med Intern Revision i juni 2007 at få en uddybning af revisionens kritik, fordi han gerne ville have oplyst, hvad kritikken gik ud på. Det viste sig, at Team Kredit ikke altid leverede tallene til tiden i forhold til årsafslutningen. Man blev / - 46 enige om, at aftalen med revisionen skulle overholdes, hvilket den efter hans opfattelse også blev efterfølgende. Det er en overdrivelse, når det i bogen ”Titel 1” er a nført, at kommentaren i revisionsprotokollatet ramte ham hårdt, men der var travlt i Team Kredit. Man tog løbende medarbejdere ind for at følge op på behovet, og man arbejdede på at leve op til kravene. Man fik de ekstra kræfter, man havde behov for. Som beskrevet i revisions-protokollatet til årsrapporten for 2006 blev der tilført fem nye medarbejdere. Team Kredits hovedopgave var at behandle kreditsager og bevilge lån i det omfang, man kunne, og ellers indstille til bestyrelsen. Teamet tog sig også af overtræk og nedskrivninger og stod typisk for at udarbejde vejledninger som omtalt i bankens brev af
220. oktober 2006 til Finanstilsynet. Det ville være naturligt, hvis Team Kredit har udfærdiget den stresstest af
221. juni 2005, som er underskrevet af Vidne 5 og Vidne
222. Man kan sagtens forestille sig udlån til en lavere rente end de anførte 6 %. Det afhang af forholdene. Det var en sædvanlig opgave for Team Kredit at foretage kreditopfølgning i filialerne. Hver medarbejder i teamet havde ansvaret for en eller flere bestemte filialer, og man til-stræbte at lave opfølgninger en gang pr. år. Normalt lavede man kreditopfølgning i forbin-delse med kredithøringer. Han deltog normalt ikke i disse. Team Kredit udarbejdede ugentlige samlelister med en oversigt over de sager, der var behandlet i kreditudvalget i ugens løb. Vidne 6 var vist ansvarlig, men fik bistand af sekretariatet, der bestod af Person 66 og Person
223. Han vil tro, at Vidne 6 har lagt alle sagerne til sekretariatet, der så har tastet oplysningerne ind. Samlelisterne blev gennemgået ugentligt med direktionen. Han stod for at gennemgå listerne. Team Kredit stod også for at udarbejde bevillingslister. Det var vist Vidne 6, der med bistand fra sekretariatet forestod udarbejdelsen heraf. Han så selv bevillingsli-sterne, når han skulle til bestyrelsesmøder og referere sager. Skriftlige bevillinger indgik også. Team Kredit stod endvidere for at udarbejde efterretningslister med orientering til bestyrelsen om allerede foretagne bevillinger og overtrækslisterne. Kommentarerne til overtræk på overtrækslisterne stammer fra filialnettet. Som det er anført i overtræksindbe- / - 47 retningen af
224. september 2007, skulle kommentarer være korte og præcise. Han så først overtrækslisterne i forbindelse med bestyrelsesmøder. Bank 1 havde i 2004 et ratingsystem, som var lidt overset og ikke blev brugt særlig meget. Han oplevede bankens risikostyring i 2004 som enkel og klassisk, hvor man tog stilling fra sag til sag, som man gjorde i banker på det tidspunkt. I forbindelse med indfø-relsen af de nye lovregler fra 2005 satte man i kreditudvalget en udvikling i gang for i hø-jere grad at gøre brug af rating til at klassificere kunder og for at få et overblik over hele porteføljens bonitet. Banken var ligesom andre pengeinstitutter af samme størrelse slet ikke klar til at håndtere lovændringerne, og ingen vidste noget særligt om det nye regelsystem. Der var heller intet elektronisk system til at håndtere de nye regler. Det blev derfor en tung start med manglende forståelse for det nye system i hele branchen. I det tidligere system arbejdede man med dels objektiv rating bestående af regnskabsanaly-se og nøgletal som basis for en karakter, dels subjektiv rating beroende på den enkelte sagsbehandlers vurdering af virksomheden og branchen. Problemet med dette system var, at man arbejdede med historiske data, og at en rating derfor kun kunne være vejledende. I løbet af 2005 overgik banken til at benytte flere objektive parametre, og hvert enkelt sel-skab i en koncern skulle nu vurderes selvstændigt. Han holdt et oplæg på bestyrelsesseminaret i 2005 om kreditscoring af privatkunder ud fra kontoadfærden som et nyt risikostyringsværktøj. I april 2006 var man ved at have kreditscoring af privatkunder på plads, og man ønskede nu en tilsvarende adfærdsmodel for erhvervskunder, hvor man ud fra kontoadfærden kan måle risikoen for fremtidige tab. Der er tale om en matematisk/statistisk model frem for en klassisk regnskabsanalysemodel. Kreditscoring for erhverv forblev imidlertid på tegne-brættet, formentlig fordi man havde rigeligt at se til med at få kreditscoring for private og gruppevise nedskrivninger til at fungere. I dialogen med Finanstilsynet i foråret 2006 vedrørende gruppevise nedskrivninger, som Bank 1 skulle lave for første gang i 2005, argumenterede banken for, at man havde gjort, som man skulle. Banken redegjorde over for Finanstilsynet for to modeller, en til kreditscoring for privatkunder og en til klassifikation ved erhvervskunder. Kreditscoring for privatkunder fungerede ikke på dette tidspunkt, fordi en privatkunde uden lønindtægt, / - 48 som for eksempel levede af kapitalindkomst, faldt igennem ved en adfærdsklassifikation og derfor fik den dårligste rating. For så vidt angår erhverv havde man et ratingsystem, men han husker ikke, hvor godt det da fungerede. Man begyndte på dette tidspunkt at æn-dre ratingen for erhvervskunder, der blev indført en klasse eller to mere, og klasserne fik andre betegnelser. Man fik med tiden tilstrækkelige historiske data i systemet til at under-støtte ratingen. Det blev en lang og tung proces, men Finanstilsynet og Fondsrådet ville i sidste ende ikke acceptere de gruppevise nedskrivninger, som banken argumenterede for, og banken måtte tilbageføre nedskrivningerne. Ratingsystemet var en fortløbende proces på lederrådsmøder. Som noget nyt indførte man i 2007 mulighed for at rate projektfinansieringskunder, hvor der ofte ikke var regnskaber, fordi et projekt typisk blev oprettet i et nyt selskab. Et projekt kunne ud fra nærmere angivne parametre maksimalt opnå rating 201, som var udtryk for et stærkt projekt. Efter hans opfattelse fulgte man i banken det system, der angivet i en vej-ledning om rating fra juni
225. I årsregnskabet for 2006 var de