← Danmark

ECLI:DK:SHR:2022:BS0000000084 Sag om transportansvar for den kontraherende fragtfører efter CMR-loven, for skader på et parti gulvplanker under landev

Obsah (5)§ 24§ 29§ 38§ 25§ 31

SØ- OG HANDELSRETTEN DOM afsagt den 7. december 2020 Sag BS-6509/2020-SHR Topdanmark Forsikring A/S (advokat Karina Ekdahl (prøve)) mod Freja Transport & Logistics A/S (advokat Karin-Lis Sinding Jense

reg-ler. Der blev givet ren kvittering på fragtbrevet ved afgangen, og det kan konstate-res, at godset var beskadiget ved ankomst til modtager, hvorfor Freja er præsum-tivt ansvarlig, jf.

§ 24, stk.

  1. 3.1.2 At skaderne er sket under transport understøttes endvidere af surveyrapporten, hvori havarieksperten konkluderer […]: ” Due to the provided pictures and the observed kind of damages it is reasonable to assume that the damages occurred during the transport due to insufficient or incorrect lashing and loading. ” 3.2 Ansvar – kørselsuheld 3.2.1 Frejas ansvar som fragtfører bekræftes ydermere af, at der er sket et kør-selsuheld under transporten, hvorved godset er blevet udsat for ekstraordinære voldsomme påvirkninger, det har medført at plankerne har forskubbet sig ganske voldsomt på ladet. Dette skaber selvsagt en klar formodning for, at skaderne på godset er opstået under transporten og kan tilskrives et sådant uheld. Det må for-modes, at Freja er enig heri, idet der vel ellers ikke var grund til at holde kør-selsuheldet skjult i så lang tid for Hørning og Topdanmark. 3.2.2 Det gøres således gældende, at skaderne på gulvplankerne er forårsaget som følge af kørselsuheldet, der skete under transportforløbet. Skaderne kan i sin hel-hed tilskrives kørselsuheldet. 3.2.3 Det gøres endvidere gældende, at Freja med deres adfærd groft har tilsidesat deres loyale oplysningspligt, som Freja burde have udvist over for sin kontrakt-part, når et uheld, der også rammer lasten, sker under transport. I det lys frem-kommer det stærkt kritisabelt, at Freja i hele sagsforløbet, herunder også i retssagen, har indtaget den holdning, at Freja er fri for ansvar fordi lasteinteressen ” ikke har dokumenteret, at skaderne på godset er opstået under transporten ”, når man samtidig skjuler, at bilen har været udsat for et kørselsuheld. 23 3.2.4 Når uheldet under transporten holdes skjult for lasteinteressen, blev Hørning afskåret fra at foretage dispositioner for at oplyse hændelsen yderligere ved omgå-ende besigtigelse samt begrænse tabet, herunder foretage en hurtig og effektiv sor-tering. Frejas bevisbyrde er dermed yderligere skærpet, hvis man vil gøre gælden-de, at de konstaterede skader ikke kan tilskrives dette kørselsuheld eller at tabet kunne have været begrænset yderligere. Det gøres derfor supplerende gældende, at Freja har bevisbyrden for, at skadesårsag og omfang ikke er som anført, og det må komme Freja processuelt til skade, hvis der måtte være nogen tilbageværende tvivl herom. 3.3 Godsets pakning 3.3.1 Det gøres herom overordnet gældende, at det ikke kan forventes, at hverken pakning, lastning eller stuvning skal kunne modstå helt ekstraordinære påvirknin-ger som følge af et kørselsuheld under transporten. Det er udgangspunktet. 3.3.2 Når det er sagt, så bestrides det i øvrigt, at Freja under aftaleindgåelsen skulle være bibragt den forståelse, at plankerne var pakket i ensartede pakker, som Freja hævder. I det tilfælde hvor fragtføreren er af den opfattelse, at godset ikke kan sik-res forsvarligt, således som det modtages til transport, bør han selvsagt først påbe-gynde transporten, når den supplerende surring er etableret – og hvis det ikke kan lade sig gøre – afvise at gennemføre transporten. Freja havde trods alt som professionel part (og sagkyndig person fsva. transporten) påtaget sig opgaven med at surre og fastspænde godset korrekt og tilstrækkeligt. Var Freja ikke i stand til at udføre transporten uden betydelig fare for skader, havde Freja pligt til at underrette Hør-ning herom inden transporten blev igangsat. 3.3.3 Det bemærkes endvidere, at pakkernes uensartethed var som ved alle de øvri-ge transporter. De blev alle pålæsset på samme måde, og de efterfølgende trans-porter (lige bortset fra den efterfølgende transport) er gennemført af Freja helt uden skader. Det i sig selv er bevis for, at skader ikke var uundgåelige, hvis godset havde været forsvarligt surret af fragtføreren. Med andre ord; der er ingen kausali-tet mellem måde hvorpå pakningen er sket og de indtrufne skader. 3.4 Reklamation 3.4.1 I forhold til Hørnings reklamation gøres det gældende, at der blev reklameret rettidigt, idet Hørning gjorde Freja bekendt med skaderne få timer efter godset an-komst og dokumenterede disse ved fremsendelse af adskillelige billeder af lastbi-len og godset, hvor det tydeligt kan ses, at godset har forskubbet sig og var beska-diget. Der er således ført bevis for, at godset ved afleveringen ikke havde den til-stand som angivet i fragtbrevet. 3.4.2 I øvrigt forekommer det helt ubegrundet at anføre manglende reklamation, idet Freja som transportør selv var klar over og kendte til kørselsuheldet. 3.5 Skadesomfanget 3.5.1 Det gøres gældende, at tabet er velunderbygget med de uvildige havarieks-perters rapporter, som derfor må lægges til grund ved rettens afgørelse. 3.5.2 Freja hævder, at der er en betydelig risiko for at beskadigede planker fra an-dre transporter er medtaget i tabsopgørelse. Udover at dette er fuldstændig udoku-menteret, forsøger Freja at skabe tvivl om rigtigheden af den uvildige havarieks- 24 perts rapportering af skaderne og skadesomfanget, som allerede under besigtigel-sen af godset den
  2. marts 2019 blev anslået til at være 70-80 % af plankerne. 3.5.3 Det skal fremhæves, at Freja ikke ønskede at involvere sig i nogen fælles un-dersøgelse af skadesårsagen eller skadesomfanget, men afventede blot Hørnings tilbagemelding efter foretagen undersøgelse. Topdanmark fik som nævnt herefter foretaget en uvildig besigtigelse af godset. Det gøres dermed gældende, at hava-rirapporten sammen med den supplerende bevisførelse fra Hørning, skal lægges til grund for afgørelsen af skadesomfanget, da Freja ikke har ønsket at få foranstaltet egne uvildige undersøgelser. Det er ikke tilstrækkeligt nu, lang tid efter skaden, at anfægte den uvildige rapports konklusioner om skadesomfanget uden nogen form for konkrete indikationer på, at den ikke skulle være retvisende. 3.6 Sorteringsomkostninger 3.6.1 Som beskrevet ovenfor var sorteringsomkostningerne, både i Oslo og Hør-ning, nødvendige for at kunne frasortere de sunde planker fra for derved at be-grænse tabet og endeligt opgøre tabet, hvorfor disse er erstatningsberettigede efter

§ 29, stk.

  1. Det gøres gældende, at omkostningerne er rimelige og ale-ne afholdt som følge af kørselsuheldet, hvorfor fragtføreren er ansvarlig herfor. 3.6.2 Den valgte fremgangsmåde for sorteringen af godset kan alene tilskrives, at fragtføreren valgte at fortie uheldet. Var Hørning straks orienteret om uheldet, havde Hørning samt de uvildige havarieksperter fra starten været klar over, at godset med stor sandsynlig havde lidt omfattende skade. Lastbilen kunne dermed med det samme have være returneret til Hørning, hvor man på enklere vis, og sandsynligvis også med færre omkostninger til følge, kunne have foretaget en sor-tering af plankerne. 3.6.3 Modtager og montøren af gulvplankerne i Oslo, Vidne 3, vil afgive forklaring om, hvorledes sorteringsprocessen i Oslo nærmere blev foretaget. 3.6.4 Besigtigelsesomkostningerne er ligeledes efter fast praksis erstatningsberetti-gede, idet det var nødvendigt for at fastlægge skadesårsagen og den umiddelbare vurdering af skadesomfanget. …” For Freja Transport & Logistics er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af
  2. september 2020, hvoraf fremgår bl.a.: ”… 2.
  3. Reklamation TopDanmarks forsikringstager Hørning Parket A/S har ikke reklameret rettidigt, idet de påståede skader er synlige skader, hvilket indebærer, at reklamation, jf.

§ 38, stk.

1 skal ske senest ved aflevering af godset. Ved godsets ankomst til varemodtager i Oslo den

  1. februar 2019, kl. 7:24 lossede varemodtager godset og underskrev anmærkningsfrit og uden forbehold CMR-fragtbrevet […]. 25 Varemodtager fremsatte således på tidspunktet for aflevering af godset ikke indsi-gelse overfor transportøren med angivelse af, at der som påstået var sket beskadi-gelse af godset under transporten. Det forhold at Hørning Parket A/S samme dag den
  2. februar 2019, kl. 10.42, ca. 3 timer efter levering af godset sender en e-mail til Freja Transport […] med oriente-ring om, at man har modtaget henvendelse fra varemodtager med billeder af god-set, og at denne e-mail følges op af en kort e-mail 7 dage senere med reklamation vedrørende påstået beskadigelse af hele forsendelsen, ændrer ikke på, at Hørning Parket A/S ikke har reklameret rettidigt på tidspunktet for aflevering af godset. Der henvises til retspraksis SH2017.H-98-
  3. Den manglende rettidige reklamation medfører for TopDanmark bevisbyrdetab, hvorefter TopDanmark jf.

§ 38, stk.

1 bærer bevisbyrden for, at de på-ståede skader er opstået under transporten. 2.

  1. Skadeomfang på leveringstidspunktet Topdanmark har ikke dokumenteret skadeomfanget på leveringstidspunktet. Det bestrides, at den fremlagte survey rapport […] dokumenterer skaderne på leveringstidspunktet. Varemodtager har anmærkningsfrit underskrevet CMR-fragtbrevet, og har efter modtagelse losset og fordelt gulvplankerne i de forskellige lokaler på byggeplad-sen, hvor de har henstået under fortsat bygningsarbejde i en hel måned forinden, at der blev foranlediget besigtigelse af de påståede skader den
  2. marts
  3. Surveyor Person 5 foretager ikke opgørelse af skadesomfan-get under besigtigelsen den
  4. marts 2019, idet det overlades til bygherre at opgø-re skadesomfanget under byggeforløbet, jf. pkt. 3.2 i survey rapporten fremlagt som sagens bilag 5 […]. Topdanmark har trods opfordring hertil ikke fremlagt dokumentation eller nær-mere redegørelse for, hvordan bygherre under byggeprojektet har opgjort antal be-skadigede planker. Topdanmark har således ikke dokumenteret, at de påståede skader er opstået un-der transporten, om de er opstået under aflæsning, udpakning, sortering og forde-ling af plankerne i de forskellige lokaler på byggepladsen, eller om skaderne er op-stået i forbindelse med arbejdet på byggepladsen, hvor plankerne har været fordelt i de forskellige lokaler i mere end 9 måneder forud for opgørelsen af skadesomfan-get. Topdanmark har jf.

§ 38, stk.

1 bevisbyrden for at dokumentere at de påståede skader er opstået under transporten, ligesom Topdanmark har bevisbyr-den for at dokumentere omfanget af de påståede skader. Denne bevisbyrde har Topdanmark ikke løftet. Freja Transport fastholder derfor, at det fremsatte erstat-ningskrav er uberettiget henset til, at Topdanmark ikke har dokumenteret ska-desomfanget på leveringstidspunktet. 2.

  1. Dokumentation for varens identitet 26 Topdanmark har ikke dokumenteret identiteten mellem de påståede beskadigede planker og plankerne omfattet af den konkrete transport udført den
  2. februar
  3. Survey rapporten […] henviser ikke til relevant identifikation af plankerne, f.eks. cll.nr. el.lign., og Topdanmark har trods opfordring hertil ikke fremlagt dokumen-tation eller nærmere redegørelse for, hvordan bygherre under byggeprojektet har opgjort antal beskadigede planker, herunder redegjort for fordelingen af antal m2 beskadigede planker fordelt på de enkelte kolli/pakker omfattet af transporten samt hvordan man har sikret, at tabsopgørelsen alene omfatter gulvplanker omfat-tet af den konkrete transport. Topdanmarks forsikringstager Hørning Parket A/S har både før og efter den kon-krete transport den
  4. februar 2019 leveret adskillige læs tilsvarende gulvplanker til samme varemodtager i Oslo. Fraja Transport har med henvisning til e-mailkorrespondance og billedmateriale fremlagt som henholdsvis bilag E […], bilag G […] og bilag F […] dokumenteret, at plankerne har forskubbet sig under transporten ved mindst to andre transporter. Freja Transport har ikke modtaget særskilt reklamation eller erstatningskrav for plankerne omfattet af øvrige transporter, ligesom det i sagen ikke er oplyst, hvor-vidt Hørning Parket A/S ´ tidligere kontraherende speditør Blue Water Shipping A/S har modtaget reklamation eller erstatningskrav vedrørende tidligere transpor-ter, hvor plankerne havde forskubbet sig under transporten. Fraja Transport gør på det grundlag gældende, at der består en betydelig risiko for, at eventuelle beskadigede planker omfattet af andre transporter tillige er indeholdt i tabsopgørelsen i nærværende sag. Topdanmark har bevisbyrden for at dokumentere at samtlige af de 483 m2 beska-digede planker, som indgår i tabsopgørelsen, var omfattet af den konkrete trans-port den
  5. februar
  6. Denne bevisbyrde har Topdanmark ikke løftet. Freja Transport fastholder derfor, at det fremsatte erstatningskrav er uberettiget henset til, at Topdanmark ikke har dokumenteret identiteten mellem de beskadigede planker og plankerne omfattet af den konkrete transport udført den
  7. februar
  8. 2.
  9. Skadeårsag Hvis retten anser det for dokumenteret, at de påståede skader i et vist omfang er opstået under transporten, gør Freja Transport til støtte for frifindelsespåstanden subsidiært gældende, at Freja Transport jf.

§ 25, stk.

1, litra

  1. b)og
  2. c)er fri for ansvar, idet Freja Transport har godtgjort, at de påståede skader kan skyldes forkert og mangelfuld pakning og læsning af godset, hvilke forhold Freja Trans-port ikke er ansvarlig for. Topdanmark har ikke dokumenteret, at skaderne som påstået skyldes manglende sikring af godset eller et kørselsuheld. 2.4.1. Mangelfuld pakning og læsning af godset 27 Gulvplankerne var pakket i uhensigtsmæssige pakker af uens størrelse og form hvor mange enkelt-planker stak ud fra stakken, ligesom pakkerne ikke var embal-leret med fast træramme el.lign. i enderne, for at sikre stabilitet og beskyttelse af godset, hvorfor emballeringen ikke var tilstrækkelig til at beskytte godset mod nor-male påvirkninger under transporten. Der var hverken i de enkelte pakker eller ved læsning af pakkerne på bilen sorteret efter størrelse, for at sikre stabilitet under transporten. Se billedmaterialet fremlagt i pkt. 5 i survey rapporten […] samt sur-vey rapportens pkt. 3.1. Surveyor Person 5 konkluderer i survey rapportens pkt. 3.3 på grundlag af det forelagte billedmateriale samt varemodtagers forklaring vedrø-rende transporten, at det er rimeligt at antage, at skaderne er opstået som følge af utilstrækkelig eller forkert sikring og læsning af godset. Freja Transport henviser videre til surveyor Person 6's konklusion frem-lagt som bilag 6, hvoraf det fremgår, at skaderne på i hvert fald de 6 pakker læsset bagerst i bilen skyldes uhensigtsmæssig pakning og læsning, hvilket også er årsa-gen til, at Topdanmark har reduceret forsikringsudbetalingen til deres forsikrings-tager Hørning Parket A/S. Henset til varemodtagers disponering over godset efter modtagelse uden besigti-gelse umiddelbart efter aflevering samt manglende opgørelse af antal m2 beskadi-gede planker fordelt på de enkelte pakker er det ikke muligt at afklare, i hvilket omfang skaderne skyldes manglende sikring af godset eller mangelfuld pakning og lastning af godset, hvilket bevismæssigt bør komme Topdanmark til skade. Der er mellem parterne enighed om, at Hørning Parket A/S var ansvarlig for pak-ning, emballering, læsning og stuvning, dog således at Freja Transport var ansvar-lig for surring af godset ved spændebånd. Freja Transport har med henvisning til ovenstående godtgjort, at de påståede ska-der kan være opstået som følge af forkert og mangelfuld pakning og læsning af godset, hvorfor Topdanmark i henhold til

§ 25, stk.

2 har bevisbyrden for at dokumentere, at eventuelle skader opstået under transporten ikke skyldes mangelfuld pakning og læsning af godset. Denne bevisbyrde har Topdanmark ik-ke løftet. Freja Transport er derfor fri for ansvar jf. CMRlovens § 25, stk.

  1. 2.4.
  2. Opbremsning under transporten Lastbilen havde en hård opbremsning ved lav hastighed i et sving, idet lastbilens nødbremse blev udløst grundet fejl i lastbilens elektronik. Lastbilen blev derfor kørt til Volvo Service værksted i Oslo med henblik på afhjælpning af fejlen, netop for at afværge risiko for kørselsuheld. Vognmandens beskrivelse af hændelsen er fremlagt som sagens bilag C […]. Lastbilen har således under transporten ikke været involveret i et kørselsuheld så-ledes som påstået af Topdanmark. Topdanmark har intet grundlag for en sådan påstand. Opbremsning ved lav hastighed er en almindelig trafikal hændelse, hvorfor der er tale om en normal forventelig påvirkning under transportforløbet. Freja Transport bestrider, at opbremsningen som påstået af Topdanmark kan karakteriseres som ”voldsomme ekstraordinære påvirkninger ”. 28 Det er fast praksis, at godset skal emballeres, læsses og sikres på en sådan måde, at godset under transporten kan holde til normale påvirkninger under transporten, som f.eks. rystelser, stød og pludselige opbremsninger. Se CMR-loven med kom-mentarer af Ulla Fabricius,
  3. udgave, side
  4. Freja Transport fastholder derfor, at eventuelle skader på godset opstået under transporten ikke skyldes selve opbremsningen, men derimod skyldes uhensigts-mæssig emballering og læsning af godset. 2.
  5. Beløbsmæssig opgørelse af tabet 2.5.
  6. Hørning Parket A/S´ usikrede krav Freja Transport anerkender, at Topdanmark jf. e-mailkorrespondancen fremlagt som bilag 10, […] er berettiget til at medtage Hørning Parket A/S usikrede krav i påstandsbeløbet. 2.5.
  7. Værdien af godset Freja Transport anerkender at godsets værdi kan opgøres til 902 DKK pr. m
  8. 2.5.
  9. Besigtigelsesomkostninger Freja Transport anerkender at Topdanmark har afholdt besigtigelsesomkostninger med i alt NOK 12.662, svarende til DKK 9.
  10. 2.5.
  11. Sorteringsomkostninger Freja Transport bestrider, at de i tabsopgørelsen indregnede sorteringsomkostnin-ger på henholdsvis DKK 80.483,46 samt DKK 50.000 udgør erstatningsberettigede omkostninger uanset ansvar for de påståede skader. Sorteringsomkostningerne fremstår i det hele udokumenterede, idet Topdanmark ikke har fremlagt dokumentation for den beløbsmæssige opgørelse af de påståede sorteringsomkostninger, som efter det oplyste består af mandetimer hos henholds-vis varemodtager og Hørning Parket A/S. Freja Transport bestrider, at det forhold at Hørning Parket A/S ikke har været in-formeret om en hård opbremsning i et sving ved lav hastighed under transporten, har afskåret lasteejer fra at foretage dispositioner med henblik på sortering af gulv-plankerne umiddelbart efter levering. Varemodtager og lasteejer kunne konstatere eventuelle skader straks ved afleve-ring af godset, og har derfor haft alle muligheder for at iværksætte effektiv sorte-ring af eventuelt beskadigede planker umiddelbart efter modtagelse. Topdanmark har i skriftvekslingen anerkendt, at der har været en betydelig meromkostning ved, at lasteejer har valgt ikke at foretage sortering umiddelbart efter levering, men derimod angiveligt har foretaget løbende sortering i forbindelse med byggeprocessen. Freja Transport kan ikke holdes ansvarlige for sådanne om-kostninger til sorteringsarbejde, som i det hele fremstår udokumenterede. 29 --Hvis retten anser det for dokumenteret at de påståede skader i et vist omfang er opstået under transporten, og samtidig anser det for dokumenteret, at Freja Trans-port i et vist omfang kan holdes ansvarlig herfor, gøres det i relation til den beløbs-mæssige opgørelse af kravet gældende, at fragtomkostninger, besigtigelsesomkost-ninger og eventuelle berettigede sorteringsomkostninger, alene kan medregnes for-holdsmæssig. …” Rettens begrundelse og resultat Ansvar Retten finder det efter bevisførelsen godtgjort, at varemodtager, ABS-Parkettgruppen Norge AS, gjorde mundtlig indsigelse direkte over for chaufføren vedrørende godsets tilstand i forbindelse med aflevering heraf på byggepladsen i Oslo den
  12. februar 2019, jf.

§ 38, stk.

  1. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at ABS-Parkettgruppen Norge AS, mens chaufføren var til stede, tog fle-re fotos af godset som dokumentation for dets tilstand ved afleveringen, og at chaufføren efter egne oplysninger ”helped rebuild and unloaded the cargo at unloa-ding place ”. De optagne fotos dokumenterer, at en væsentlig del af plankerne var væltet eller forskubbet på traileren. Det bemærkes, at reklamationen samme morgen den
  2. februar 2019 blev fulgt op af en mail fra Hørning Parket A/S til Freja Transport & Logistics A/S vedlagt billeddokumentation for godsets tilstand ved ankomsten. Af mailen fremgår i øvrigt, at Hørning Parket A/S ”går ud fra, at I er informeret ”. Det er ubestridt mellem parterne, at godset var i ubeskadiget stand, da det blev overgivet til den udførende fragtfører hos Hørning Parket i Skanderborg. På den anførte baggrund og bevisførelsen i øvrigt finder retten, at der er indtrå-dt skade på godset under transporten, og at Freja Transport & Logistics A/S som kontraherende fragtfører er præsumptivt ansvarlig herfor, jf.

§ 24. Freja Transport & Logistics A/S har bl.a.

gjort gældende, at de er fri for ansvar efter

§ 25, stk.

1, litra b og c, jf. stk. 2, henset til forkert og mangelfuld pakning og læsning af godset. To havarieksperter har uafhængigt af hinanden i deres respektive Survey Reports lagt til grund, at skaden på godset dels skyldes mangelfuld surring (som fragtføreren skulle stå for) og dels, at godset var pakket i uhensigtsmæssi- 30 ge pakker af uens størrelse (som Hørning Parket havde ansvaret for). Havarieksperterne havde imidlertid ikke modtaget oplysning om, at lastbilens nødbremsesystem var blevet aktiveret under kørslen og havde derfor ikke mulig-hed for at lade det indgå i vurderingen af skadesårsagen og deres fordeling af ansvar mellem parterne. Under forberedelsen af nærværende sag er der således fra Freja fremlagt dokumentation for, at chaufføren få timer efter aflevering af godset gjorde Freja Transport & Logistics A/S opmærksom på, at: ”The cargo shifted for the fault of the trucks electronics, because it activated the emergency brakes when turning… ” Retten finder efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger om skadernes karakter og aktiveringen af lastbilens nødbremsesystem i et sving, at det ikke er godtgjort, at den konkret indtrufne skade kan skyldes mangler ved pakning og læsning af godset, idet det ikke kan forventes, at pakning og læsning skal kunne imødegå ekstraordinære påvirkninger som den foreliggende under kørslen. På den anførte baggrund er der ikke grundlag for ansvarsfrihed efter

§ 25

. Erstatning Retten bemærker indledningsvist, at parterne er enige om den enhedspris, som ligger til grund for opgørelse af værdien af de beskadigede planker til en samlet værdi på 433.012,42 kr. På baggrund af bevisførelsen finder retten, at der ikke med tilstrækkelig sikkerhed er påvist en konkret risiko for, at de beskadigede planker fra nærværende transport er blevet blandet med planker fra andre transporter med forvekslingsmulighed til følge. Retten finder således, at Freja Transport & Logistics A/S er erstatningsansvarlig for beskadigelsen af det samlede parti gulvplanker svarende til en værdi af 433.012,42 kr. Retten finder endvidere, at Freja Transport & Logistics A/S skal erstatte fragtomkostningerne på 9.523 kr., jf.

§ 31, stk.

1, jf. § 29, stk. 3, samt besigtigelsesomkostningerne på 9.351 kr., som er beløbsmæssigt ubestridt. For så vidt angår kravet på sorteringsomkostninger finder retten det godtgjort, at sorteringsarbejdet i Oslo og hos Hørning Parket A/S i Skanderborg var nødvendigt for at kunne frasortere de mangelfri planker for derved at begrænse og endeligt opgøre tabet, hvorfor omkostninger forbundet hermed er et erstatningsberettiget tab, jf.

§ 31, stk.

1, jf. § 29, stk.

  1. 31 Imidlertid er omkostningerne forbundet med sorteringsarbejdet i såvel Oslo som Skanderborg, som er angivet til alt 130.483,46 kr., i alt væsentligt udoku-menteret. Retten tilkender på den baggrund en skønsmæssigt fastsat erstatning for sorteringsomkostninger på 30.000 kr. Sagens samlede resultat bliver herefter, at Freja Transport og Logistics A/S skal erstatte Topdanmark Forsikring 481.886,42 kr. Efter sagens udfald skal Freja Transport & Logistics A/S betale 61.880 kr. i sagsomkostninger til Topdanmark Forsikring A/S, hvoraf 11.880 kr. dækker forholdsmæssig retsafgift, og 50.000 kr. ekskl. moms dækker rimelige udgifter til advokatbistand fastsat efter sagens karakter, omfang, værdi og forløb. THI KENDES FOR RET: Freja Transport & Logistics A/S skal inden 14 dage betale 481.886,42 kr. med rente på 5 % p.a. fra den
  2. februar 2020 samt sagens omkostninger på 61.880 kr. til Topdanmark Forsikring A/S. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.