ECLI:DK:SON:2022:BS0000000702 Sag om, hvorvidt den fælles forældremyndighed kan opretholdes - herunder spørgsmål om samvær og bopæl

RETTEN I SØNDERBORG DOM afsagt den

1. november 2021 Sagen er behandlet for lukkede døre Sag BS-19899/2021-SON Mor (beskikket advokat Erik Berg) mod Far (beskikket advokat Sidsel Rune Bernhard) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Som børnesagkyndig har medvirket psykolog Børnesagkyndig. Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget sagen den
2. maj
3. Mor har fremsat påstand om, at den fælles forældremyndighed over Barn, født Dato 2007, ophæves, og at hun skal have forældremyndigheden alene. Hun har videre nedlagt påstand, at der ikke skal fastsættes samvær med Far. Far har nedlagt påstand om, at den fælles forældremyndighed over Barn, født Dato 2007, ophæves, og at han skal have foræl-dremyndigheden alene. Han har videre nedlagt påstande om nærmere bestemt samvær, uanset hvem der får medhold i spørgsmålet om forældremyndighe-den. 2 Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Sagsøger har formanet forklaret, at hun i de første 4 år havde Barn boende. Far kom hyppigt på besøg. De lavede så aftale om, at Barn midlertidigt skulle bo hos far. Det skulle vare ca. ½ år. Far nægtede imidlertid at give Barn til-bage. Hun havde været bange for ham, da der havde været en voldtægt og vold med to tænder slået ud. Der var også psykisk vold. Hun havde derfor ikke overskud til at kræve ham tilbage. Han boede derfor i 6-7 år hos far. Der var af-talt samvær, periodevis med 7-7 ordning, og når far af praktiske grunde skulle have ham passet. Der var også perioden uden samvær. Hun besluttede at hente Barn, der var utilfreds. Hun hentede Barn i skolen. Far kom derfor på hendes arbejdsplads, og han måtte fjernes i håndjern af politiet i Barns påsyn. Han var ca. 7 år. Barn kom som en midlertidig nødløsning med en kollega hjem at sove Han blev senere udleveret til far. Barn blev straffet, hvis han havde en dårlig dag i skolen. Han skulle side på en skammel i fars værksted. Han fik også store opgaver. Han skulle selv smøre madpakke og arrangere transport. Han var også alene hjemme. Han skældte Barn ud. Han lavede en boksebold med et billede af far. Hun besluttede så ikke at hjemgive ham efter samvær en gang i
4. Barn sagde, han ikke ville hentes af far. De gemte sig hos en nabo. Det endte også med, at politiet blev til-kaldt. Hun beholdt herefter Barn. Der er p.t. ikke noget fast samvær. Hun har medvirket til samvær, når Barn selv kommer. Han skal med far på Lalandia. De skal holde en aftalt fælles konfirmation i april
5. Barn vil gerne konfirmeres. Selv om det i perioder går godt, mener hun ikke, at hun skal have fælles forældremyndighed med sagsøgte, fordi det spidser til, hver gang der skal træffes store beslutninger som fx valg af skole og konfirmation. Der er kommet mere ro på efter den midlertidige afgørelse. Hun agter fortsat at involvere sagsøgte i dispositionerne om Barn. De skal nu søge at finde en ny efterskole. Sagsøgte har formanet forklaret, at han har to mindre drenge. Han har nu en kæreste, der ikke er mor til de andre drenge, som han har på samvær. Han har tidligere brugte steroider og erkender, at han i starten ikke havde været en god far. Der har været en sag, hvor han blev dømt for frihedsberøvelse af sagsøger. Det skyldtes dog en misforståelse. Der har ikke været noget med voldtægt og vold, hvorunder tænder er kommet ud af sagsøgers mund. Efter samlivsophæ-velsen kom han tit på besøg. 3 I 2012 flyttede Barn over til ham, oprindeligt kun for ca. ½ år. Mor boede da sammen med en rocker eller en tidligere sådan. Han følte slet ikke der var den fornødne stabilitet, som de havde forudsat. Da Barn var 6 år, hentede mor ham egenhændigt. Han kørte til hendes arbejdsplads, hvor mor og Barn op-holdt sig. Sagsøger ville holde ham væk fra Barn. Der opstod et håndgemæng. De væltede over dørtrin, hvorved han kom til ligge oven på sagsøger, der skreg, så Barn kunne høre det. Politiet blev tilkaldt og tog ham med, dog ikke i håndjern. En kollega tog Barn med hjem, hvor han sov. Han fik Barn igen, og han boede hos ham indtil
6. En ansat fra kommenen har sagt ”of the record” til ham, at han aldrig må lade Barn komme tilbage til mor. Der har været en indberetning fra mor om, at Barn selv skulle lave madpakke hos far. Han blev af skolen bedt om at hente Barn, fordi han og en anden dreng, Person, havde lavet ballade. Han satte så Barn på en stol i ca. 1½ time. Det var så i Barns genfortælling og dermed også mors opfattelse blevet til næsten en hel dag. Barn skar sig selv i armen/hånden og havde 50% fravær i skolen. Han mener, at, mor hyppigt bekræftede Barn i hans dårlige opfattelse af ham. Han mente, at Barn mistrivedes. Han så, at skolen var tom og kørte til mors bopæl. De var hos en nabo, hvor han fandt dem, da han gik rundt om huset. Sagsøger så ham. Det udviklede sig, og politiet blev tilkaldt, og der blev ringet til kom-munen, der meddelte, at når Barn var over 12 år, kunne han selv bestemme. Han fik derfor ikke Barn udleveret. Barn har herefter ikke været i skole i over 14 dage, og det er endnu uvist, hvor han skal hen. Han mener, at han hele tiden har haft ret i, at der var et dårligt skolevalg, hvilket man så nu kan se kon-sekvensen af. Han havde lavet en opsparing til Barn. Det var ikke en egentlig børneopsparing. Da mor krævede bidrag, uden selv at have betalt de mange år, han boede hos ham, meddelte han mor og Barn, at han ville hæve bidragene på denne konto. Det er dog endnu ikke sket. Den børnesagkyndige og retten har holdt en samtale med Barn, 13 år. Af den sagkyndiges referat fra samtalen og dennes vurderinger fra samtalen fremgår: ”… Formål med samtalen Formålet med samtalen er at få belyst Barns perspektiv i forhold til et samvær med forældremyndig-hed, bopæl og samvær. Oplysning til Barn om samtalens formål Dommeren informerer Barn om formålet med samtalen, hvilket er at få hans perspektiv på forældremyndighed, bopæl og samvær i forhold til 4 hver af forældrene belyst. Han oplyses yderligere om, at dele af eller hele samtalen kan holdes fortrolig, hvis han ønsker det. Han giver udtryk for, at forældrene godt må få oplyst, hvad han har sagt. Han bliver oplyst om, at han ikke behøver at udtale sig, men at det er en mulighed, og han giver ud-tryk for, at han gerne vil udtale sig. Vurdering af reliabilitet og validitet Umiddelbart er det let at få kontakt med Barn. I forhold til mere følelsesmæssigt orienterede og dybere følelsesmæssige og relationelle spørgsmål krævede det, at jeg snakkede med Barn om det samme spørgsmål på forskellige måder, idet Barn gav udtryk for, at det var svært at snakke om visse forhold. På trods af det vurderes det, at det han gav udtryk for vedrø-rende samvær og forældremyndighed er reelt, og at han ikke er påvirket af nogen af forældrene eller andre til at komme med bestemte udsagn. Samta-len vurderes at være reliabel, dvs. sige pålidelig, og valid, dvs. gyldig, i for-hold til at kunne træffe afgørelse om forældremyndighed, bopæl og samvær. Samtidigt med der lægges vægt på, at Barn er endda særdeles presset af de konflikter forældrene har, og de konflikter han har med dem hver især. Umiddelbare kontakt med Barn Barn går selvstændigt med ind i samtalelokalet. Det er let at etablere en umiddelbar kontakt med Barn. Ved dele af samtalen er Barn afvisende og bliver tydeligt irriteret. Han bliver træt og angiver, at det er fordi han har sovet dårligt. Han bliver omkring spørgsmål i forhold til hans konflik-ter med begge forældre tydeligt berørt og får tårer i øjnene, men holder på sig selv og græder ikke, samtidigt med at han udviser en let afvisende og en lidt nedladendhed i kontaktform. Øjenkontakten bliver omkring dette vigende, og han har svært ved at blive i øjenkontakten, og der kommer i det kropslige også en afvisende kropsholdning, en afvisende stemmeføring, og dette er specielt omkring emner, som påvirker ham i en grad, hvor han ikke ved, hvad han selv tænker. Omkring dette er det tydeligt, at han ikke har nogen han kan snakke med om dette. Jeg spørger yderligere ind til hans selvskadende adfærd, som ofte er afstedkommet af negative og kaoti-ske tanker om sig selv, og ofte omkring situationer, hvor personen føler sig ensom, er det tydeligt, at Barn ikke har ord for hverken tanker eller følel-ser, og at han er undvigende i kontakten i forhold til dette. Efterfølgende i samtalen er Barn undskyldende over, at han har været træt til samtalen. Samtalen med Barn Jeg indleder samtalen med at tale med Barn om sit ophold på Skole. Han fortæller, at han havde gode venner på efterskolen, og vi snakker lidt om, hvad de hedder, hvem der er og om han stadigvæk har kontakt med dem. Han er undrende over, at jeg spørger til, hvad de hed-der, og det skinner igennem, at han ikke lige vil fortælle mig det. Han for-tæller alligevel, at der er tre og nævner dem ved navn, og siger at det er ke- 5 deligt på Skole, når de ikke er der. Vi taler lidt om, hvad de har lavet sammen, og de har hygget, og han har spillet Counter Strike med den ene. Han havde syntes, at det var fedt at være på efterskolen til at starte med, men vil gerne væk derfra nu, fordi der er stoffer, en ubehagelig stemning, og at der havde været udøvet hærværk mod en dyr bil. Hans venner er ta-get hjem, fordi de ikke kunne lide at være der, ikke fordi de var en del af dette miljø, og nu vil Barn også gerne væk. Han siger, at han på en ny efterskole gerne vil være sikker på, at der er nogen han kender. Jeg spørger om der er nogen voksne han kan snakke med om, hvad han forventer af en efterskole, og han siger, at han taler bedst med mor om dette. Han fortæller, at han har kigget på nettet, men at han syntes, det er svært. Jeg spørger om hans forældre kunne tænkes at kunne hjælpe ham med dette, og han siger, at det kan de måske, men han virker på ingen måde sikker på det. Han giver udtryk for, at han gerne selv vil styre dette, og at han gerne vil være sikker på, at der er nogen, han har det godt med på en sådan efterskole, og jeg spørger ind til, om der er nogen ting han gerne vil på en efterskole. Han siger, at han gerne vil hygge med nogle venner. Jeg taler mere med ham om Skole, og han fortæller, at han skal møde til noget morgenandagt, hvor der bliver prædiket, fortalt histo-rier fra personalet om hvordan de er blevet frelst, og at han forsøger at undgå det. Jeg spørger om der er mødepligt, og det er der, og han viser, at han er flov over ikke at give møde, samtidigt med at han siger, at det ikke er noget for ham at deltage i. Jeg spørger om der kunne foregå andet på en efterskole, som han gerne vil, og han tænker sig om et stykke tid. Han si-ger, at han fx gerne vil kunne spille badminton, og siger med det samme, at det ikke er fordi han vil være god, bare fordi han godt kan lide det. Jeg spørger til hvordan det er at være ved henholdsvis sin mor og far. Han fortæller, at det er ok, og jeg spørger, hvor meget han vil være det ved moren, og hvor meget han vil være ved faren. Han fortæller, at han helst ikke vil have faste aftaler, men at han gerne vil kunne lave løbende aftaler, og siger at hvis han nu er sur på den ene eller den anden, så vil han gerne kunne være ved den, han ikke er sur på. Jeg siger, at det ved den tidligere samtale i Familieretshuset er kommet frem, at han er bange for sin far, og spørger om han kan fortæller hvorfor. Han fortæller, at han ikke er bange for sin far, og at han ikke ved hvorfor han sagde det. Jeg spørger om hans far har gjort ham noget, og han fortæl-ler, at han to gange har fået røvfuld som mindre, og vurderer selv den ene røvfuld som retfærdig, og den anden som uforståelig og fortæller om begge episoder. Han fortæller videre, at han som mindre har hørt, at hans forældre har væ-ret oppe og skændes, og nævner en episode, hvor han er blevet hentet af 6 sin mor i skolen og er med hende på arbejde. Faren og dennes nye kæreste kom, og der opstår tumult mellem moren og faren. Barn sidder i et andet rum, så han ser ikke hvad der sker, men fortæller at han kan høre det. Han kan høre, at de skændes, og at moren reagerer ved at græde. Politiet kom-mer og tager faren med, og moren bliver indlagt på hospitalet. Barn udle-der derfra, at faren må have gjort moren noget. Jeg siger, at nogle gange kan det vi ikke har set, men har hørt, og som vi ikke kan slippe fra vores tanker komme til at give os ubehagelige fantasier og/eller tanker. Han mener ikke, at dette påvirker ham, men at det viser, at faren har gjort noget, som han ikke skulle. Jeg spørger om de hver især har fortalt ham, hvad der skete, og det har de ikke, men det er tydeligt, at det fylder for Barn. Vi taler lidt videre om han syntes, at hans forældre kan hjælpe ham og med hvad. Han siger direkte, og ikke adspurgt, mine forældre er ikke et godt forældrepar. Han virker presset, og det kommer frem, at han sover dårligt, og han siger direkte, at han for længst har givet op, og at han ikke forventer at få hjælp fra deres side. Han siger uopfordret, de må rode med hvad de laver, og vi-dere hvis jeg kommer på efterskole, så kommer jeg væk fra deres proble-mer. Han giver yderligere udtryk for, at han syntes, det er ubehageligt, når hans far lægger ting ud om ham på nettet, og siger med tristhed i stemmen og udtryk og med en tydeligt opgivende holdning, han kan jo bare gøre det, han gør. Det vurderes At Barn er endda særdeles presset. At han er presset af forældrenes konflikt At han er presset, fordi begge forældre nok forsøger at høre ham, men der er ingen af dem, der er fokuseret på, hvad han egentligt har brug for, og de-res egen konflikter og problemer kommer til at fylde mere end et fokus på, hvad Barn egentligt har brug for. At det pres han er udsat for har betydet, at han har været selvskadende. At han må formodes at være presset i en sådan grad og over en så lang periode, at han kan være i depression eller at han er depressions nær. At selvskaden dækker over generelt dårlig trivsel, at han ikke føler sig hørt og set, at han er fysisk udfordret og træt pga. længere tids udmattelse pga. forældrenes konflikter, og at han har brug for ro. At Barn flygter fra de problemer, der er mellem forældrene, når han vil på efterskole, og at dette er hans forsøg på at få ro. 7 At han har lettest ved at tale med moren. At han ikke er grundlæggende tryg ved nogen af forældrene. At han gerne vil have en ordning, hvor han selv aftaler sig frem omkring, hvem han skal være ved hvornår. Anbefalinger Det anbefales, at Barn har brug for professionel hjælp til at få bearbejdet de problemer han har, hvorfor undertegnede har valgt at udrette kommu-nen grundet bekymringer for Tobiases trivsel og udvikling. …” Familierettens begrundelse og resultat Forældrene har ikke kunnet samarbejde om skolevalg. Der er stadig problemer om skolevalget. Der var været uenighed om konfirmation. Der er dog nu lavet en aftale derom, men det ændrer ikke ved den grundliggende uenighed. Der er derfor påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om Barns forhold til Barns bedste, og at det er bedst for Barn, at den fælles forældremyndighed ophæves. Efter en samlet vurdering er det bedst for Barn, at moren får forældremyndigheden alene. Familieretten har navnlig lagt vægt på, at Barn selv me-ner, at han taler bedst med moderen. At faren føler, at han har haft ”ret” i sine forudsigelser om forløbet på den første efterskole betyder ikke sig selv, at han vil være bedre egnet som eneindehaver af forældremyndigheden. Efter barnets holdning og forholdet mellem parterne findes der for tiden ikke at skulle fastsættes samvær. THI KENDES FOR RET: Den fælles forældremyndighed ophæves, og moren skal have forældremyndigheden alene over Barn, født Dato
7. Der fastsættes ikke samvær for Barn med far. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.