← Danmark

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119 b og § 245, stk. 1, jf. § 21 og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1 samt fyrværkeril

RETTEN I HERNING Udskrift af retsbogen Den

  1. april 2022 kl. 08.30 blev retten sat af Dommer. Rettens nr. 99-441/2022 Politiets nr. 4100-70305-00052-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte cpr-nummer Født 2000 Ingen var mødt. Rettens dom af
  2. marts 2022 er anket. Under hovedforhandlingen er afgi-vet følgende forklaringer: Tiltalte vedstod den forklaring, som han havde afgivet i grundlovsforhøret. Tiltalte forklarede, at han tidligere på dagen havde drukket sammen med kammerater. Han kan ikke huske, hvor meget han drak, men det var stærk spiritus. Han har en nogenlunde sammenhængende erindring om aftenen. Den er dog ikke hundrede procent. Visse ting husker han kun i billeder. Han havde det superdårligt den aften. Han var angst og ked af det. Han ville selv kontakte myndighederne, men havde ikke nogen telefon. Han kontaktede derfor sin mor via computeren. Det hele kogte over for ham og han smadrede hele sin lejlighed. Han kan ikke huske, hvad han tænkte, da politiet mødte op, men han følte, at hele verden var imod ham. Han var udenfor, da politiet kom. Han var rundt om hjørnet på bygningen. Politiet gik hen imod ham udenfor. Han gik tilbage hen mod lejligheden. Politiet stod på hjørnet men trak sig tilbage, da han gik hen imod dem. Han kan godt have gået og bevæget kniven imens. Det var en kniv fra hans egen lejlighed. Ikke en køkkenkniv men en, som man ville gå på jagt med for eksempel. Politiet trak sig længere tilbage og han gik ind i lejligheden. Han fortsatte med at smadre lejligheden. Han huggede blandt andet kniven ind i døre og ting i lejligheden. Først var der to betjente. Efterfølgende kom der flere betjente. Han stod i indgangsdøren til lejligheden og han kan huske, at han talte med betjentene. Han talte med de to betjente, der stod til venstre for ham udenfor. Han kan ikke huske, hvad der blev sagt. Han var stadig oprevet og ked af det. Han var ud over det sædvanlige ked af det. Der stod to betjente på den anden side af hækken. Der stod desuden to betjente til den ene side og to betjente til den Std 75335 / side 2 anden side. De stod udenfor. I gangen, hvor han stod, havde han kanonslag, som han skulle bruge til nytår. Han antændte en af dem og kastede den med underhånd ud foran døren. Han så det ikke som værende farligt. Han havde fået kanonslagene af en, som han kendte. De var i en pose med krudt. Han spurgte ikke kammeraten om styrken på kanonslagene. Kanonslaget landede på kanten af fliserne lige ved busken. Der var ingen mening eller bagtanke med at smide kanonslaget ud. Det var ikke for at skræmme eller ramme. Han tænkte ikke over, at betjentene kunne blive ramt. Han have ingen tanker om faren. De kanonslag, som han havde i lommen, var af en anden slags. De var kraftigere. Han tog herefter kniven og slog den i postkassen. Han var nok gået helt ud af lejligheden på dette tidspunkt. Han havde nok kniven med. Han tror bare, at han råbte. Han råbte nok, at de skulle skyde ham. Han husker ikke, at betjentene råbte. Han var så fanget i sig selv. Han tror, at han gik hen mod betjentene med kniven i hånden. Kniven kan godt have været i bevægelse. Han var forvirret og frustreret. Han ville have, at de skulle skyde ham, men han ville ikke skræmme dem. Han kan huske, at han fik peberspray, da han kom gående. Han fik mere peberspray og lagde så kniven fra sig. Betjentene holdt ham på god afstand, men han var på vej hen imod dem. Han blev herefter anholdt. Da han kontaktede sin mor var det for, at hun kunne kontakte myndighederne. Han havde nok tænkt, at det var en læge, der ville komme. Han ville gerne have hjælp. Han tog ikke sin medicin. Det gør han nu. Politiet var i hvert fald 5 meter væk og de trak sig hele tiden ud til vejen. Han kastede ikke kanonslaget efter nogen. Det var bare for at kaste det ud. Kanonslaget landede et par meter fra ham selv. Det var tættere på ham end på betjentene. Han var et godt stykke fra betjentene, da han fik peberspray. Tror i hvert fald fem meter væk. Han stak ikke kniven ud efter betjentene og var i øvrigt aldrig tæt nok på dem til at kunne ramme. Politiassistent Forurettede 1 forklarede, at han var på arbejde den pågældende dag sammen med politiassistent Forurettede
  3. De blev sendt ud til en opgave med en ung mand, som skulle være i gang med at rasere sin lejlighed. Da de ankom til stedet, så stod døren til lejligheden åben. De kunne se, at der lå mange smadrede ting udenfor. Tiltalte kom frem fra rundt om hjørnet af bygningen. Tiltalte var opfarende og vred og gik med hastige skridt mod dem, mens han fægtede med en kniv. De identificerede sig som værende fra politiet. Tiltalte reagerede ikke på dette. På dette tidspunkt var de så langt fra tiltalte, at de ikke behøvede at trække deres skydevåben. Tiltalte gik hen og stillede sig ved sin fordør. Tiltalte stod i døren og fægtede med kniven, mens han råbte. Han råbte blandt andet ”bare skyd mig” . Han hakkede kniven ned i postkassen. De forsøgte sig med en dialog med tiltalte. Til tider virkede det, men tiltalte kørte op og ned. De sagde til tiltalte utallige gange, at han skulle smide kniven. Tiltalte ville ikke smide kniven. Han sagde, at kniven var hans sikkerhed mod, at de skulle komme for tæt på ham. Den næste patrulje var på stedet efter højest et minut. Derefter gik der lidt / side 3 længere tid, inden den tredje patrulje ankom. De trak lidt tættere på tiltalte for at forsøge at berolige ham. Det virkede nogle gange. De stod relativt tæt på. De stod ved et lille hul mellem buskene foran tiltaltes dør. Hundepatruljen stod ved vejen og den anden patrulje stod for enden af stien. Samme sted som tiltalte kom fra, da de først ankom. Indsatslederen stod sammen med dem lige ved buskene. Tiltalte have en pose med kanonslag. Tiltalte fik antændt et af kanonslagene og kastede den mod dem. Tiltalte vidste godt, at de stod der. Kanonslaget ramte ned der, hvor de lige havde stået. De nåede at trække sig lidt tilbage og han nåede også at holde sig for ørene. Ingen af dem kom til skade. Politiassistent Forurettede 5 stod sammen med ham. Indsatslederen gik frem og tilbage, men stod tæt på dem, da kanonslaget sprang. Det var tydeligt, at kanonslaget blev kastet mod dem. Kort tid efter dette gik tiltalte meget målrettet mod hundepatruljen, mens han fægtede med kniven. Tiltalte fik peberspray af to af de andre betjente, uden at det hjalp. Han sprayede herefter selv tiltalte med peberspray. Dette havde endelig en effekt. Tiltalte gik meget målrettet mod hundepatruljen. Han kan ikke sige, hvad tiltalte tænkte, men han tænkte selv, at det var for at gøre skade på betjentene fra hundepatruljen. Efter at tiltalte havde fået peberspray flere gange, smed han endelig kniven fra sig og han blev derefter anholdt af to kollegaer. De ledte efter posen med kanonslag, men de resterende blev fundet på tiltalte efterfølgende. Lejligheden var meget raseret. Da tiltalte gik imod dem, da de lige var ankommet, så råbte han ”skyd mig” eller noget lignende. Tiltalte gik mod dem men stoppede op ved sin fordør. De trak sig tilbage til deres patruljevogn. Tiltalte fægtede med kniven og stak den blandt andet i døren og i postkassen. Tiltalte var psykisk uligevægtig og var nok også påvirket. De overvejede ikke at tilkalde en læge på dette tidspunkt. De bevægede sig rundt udenfor i gruset. De stod også i buskadset foran tiltaltes dør. Han stod i buskadset, da kanonslaget sprang. Han kan ikke huske, hvor de andre stod på dette tidspunkt. Han var selv på vej væk og så derfor ikke, hvordan kanonslaget blev kastet. Han så heller ikke, hvor tæt på kanonslaget tiltalte selv var. Han talte selv med tiltalte i lang tid. Han kan ikke huske, præcist hvad der blev sagt. På et tidspunkt så tiltalte sig vred på den ene af hundeførerne og gik afsted mod ham. Tiltalte var en til to meter væk fra ham, da han sprayede. Tiltalte stod ved sin dør og fægtede med kniven. De stod alle meget tæt på tiltalte på det tidspunkt. Politiassistent Forurettede 2 forklarede, at døren til lejligheden stod åben, da de ankom. Der lå en masse ting udenfor lejligheden. Tiltalte kom rundt om hjørnet af bygningen. Tiltalte råbte og var vred og voldsom. Han fægtede med en kniv. De trak sig derfor tilbage. Tiltalte råbte ”så skyd mig” . Tiltalte var stoppet op ved sin fordør. De trak sig tilbage for at skabe rum til tiltalte. En kniv, som den tiltalte stod med, kan være farlig på en afstand af helt op til ti meter. Tiltalte var meget psykotisk og man kunne fornemme, at kniven var hans sikkerhed. Det sagde tiltalte også. De sagde, at de var fra / side 4 politiet. De var desuden i uniform. De forsøgte sig med en dialog med tiltalte og opfordrede ham til at lægge kniven fra sig, så de kunne hjælpe ham. Det fik de ikke meget ud af. Efter dem ankom også en hundepatrulje, en uropatrulje og indsatslederen. Politiassistent Forurettede 5 forsøgte at tage over, og han stod sammen med politiassistent Forurettede 1 lige foran tiltaltes dør. Hundepatruljen stod syd for døren, mens den anden patrulje stod nord for. Indsatslederen bevægede sig rundt mellem dem. Det var politiassistent Forurettede 5, der havde dialogen med tiltalte. Når dialogen bevægede sig i en dårlig retning, forsøgte han selv at tage over. De kom ingen vegne med det. Tiltalte stod med kniven i munden, mens han havde posen med kanonslag. Det lykkedes til sidst tiltalte at få antændt et af kanonslagene. Han nåede selv lige at holde sig for ørerne. Det var et kraftigt kanonslag med tryk på. Kanonslaget blev kastet i retning mod Forurettede 1 og Forurettede 5, som stod ved buskene. Han stod selv cirka fem meter væk. Han så eksplosionen men ikke præcist, hvor kanonslaget landede. De to andre betjente løb væk. Han kan ikke huske, om tiltalte sagde noget, da han kastede kanonslaget. Tiltalte fortalte under forløbet, at han havde det dårligt. Tiltalte skulle ind og afsone en dom og der var sygdom i hans familie. Han mener, at tiltaltes hensigt med at kaste kanonslaget var at ramme eller i hvert fald at skræmme. Tiltalte stod stille lidt i døren, hvorefter han pludseligt gik frem mod politiassistent Forurettede
  4. Det virkede som om, at tiltalte var blevet vred på hundepatruljen. De sprayede tiltalte med peberspray. Forurettede 5 og han ramte tiltalte fra hver sin side. Tiltalte blev anholdt af hundepatruljen. Han talte ikke med tiltalte, så han ved ikke, hvorfor tiltalte pludseligt blev sur på hundepatruljen. Tiltalte havde helt fra starten en hensigt om at skade betjentene og intentionen var, at han ville have politiet til at skyde ham. Tiltalte talte hele tiden, bortset fra en ”pause” undervejs i forløbet, hvor han blev helt stille. Hans opfattelse var, at tiltalte gik frem mod hundepatruljen med det formål at skade politiassistent Forurettede
  5. Selvom man er betjent, kan man stadig godt komme til skade og hans tanke hele vejen igennem var, at tiltalte ønskede at skade dem. Tiltalte gik jo rundt med og frem imod dem med en stor kniv. Det var tiltaltes adfærd og ageren og hans psykiske tilstand, der fik ham til at tænke sådan. Tiltalte var påvirket og psykisk ustabil. Tiltalte sagde ikke direkte, at han ville skade ham. Tiltalte sagde, at kniven var hans sikkerhed. Politiassistent Forurettede 5 forklarede, at han er en del af Enhed. Det betyder, at han har modtaget ekstra uddannelse og er beredskabsfagligt uddannet. De bruges oftest ved større episoder. Han kom til stedet den pågældende dag ganske kort tid efter den første patrulje. Politiassistent Forurettede 1 og politiassistent Forurettede 2 talte med tiltalte og han sluttede sig til dem. Han talte med tiltalte gennem længere tid. Tiltalte ville ikke lægge kniven. Tiltalte sagde, at han ikke ville være der mere og han ville have dem til at skyde ham. Deres dialog varede femten til tyve / side 5 minutter. Tiltalte havde hele tiden kniven i hånden og fægtede med den. Han stak kniven i døren og i postkassen. Tiltalte fægtede med kniven men ikke direkte mod dem. Tiltalte tog kniven i munden, mens han antændte et kanonslag. Kanonslaget blev kastet ud mod dem. De stod meget tæt på tiltalte, da han gjorde dette. Måske tre meter væk. Tiltalte kastede kanonslaget mod dem. De nåede at trække sig måske fem meter væk. Havde de ikke flyttet sig, så ville de være blevet ramt. De blev ikke ramt. De talte lidt videre med tiltalte herefter. Pludselig begyndte tiltalte at gå frem mod politiassistent Forurettede
  6. Tiltalte gik meget målbevidst frem mod Forurettede
  7. Han mener, at tiltalte fægtede med kniven imens. Tiltalte passerede dem på vejen frem mod Forurettede
  8. Tiltalte sagde noget i retning af, at de ikke skulle grine af ham. Tiltalte var på en eller anden måde blev sur. Politiassistent Forurettede 3 sprayede tiltalte med peberspray. Kort efter sprayede han også selv tiltalte. Det samme gjorde to kollegaer. Tiltalte ville ikke smide kniven, selvom de råbte, at han skulle smide den. Tiltalte begyndte til sidst at gnide sig i øjnene og smed så kniven. Herefter blev han anholdt. Det var hans opfattelse, at tiltalte ville skade dem med det kanonslag, som han smed efter dem. Det var også hans opfattelse, at tiltalte ville skade Forurettede 3 med kniven. Politiassistent Forurettede 6 forklarede, at han havde ledelsen på stedet den pågældende dag. Det betyder, at det var ham, som skulle tage de endelige taktiske beslutninger. Han havde en kollega med, som blev i bilen. De har specielle forholdsregler, som kan anvendes, når sager drejer sig om psykisk syge. De tilstedeværende patruljer stod i en halvbue rundt om tiltaltes lejlighed. Der var en betjent, som holdt øje med bagsiden af bygningen. Politiassistent Forurettede 5 stod lige foran tiltalte og indgangen til lejligheden. Han stillede sig bag Forurettede
  9. Under episoden gik han desuden frem og tilbage mellem de tilstedeværende betjente. Der blev ført en dialog med tiltalte over lang tid. Dialogen gik ud på, at tiltalte skulle lægge kniven. Tiltalte tændte på et tidspunkt et kanonslag og kastede det i retning af, hvor han stod sammen med to andre betjente. De stod to til tre meter fra hinanden. De måtte bakke to til tre meter væk for ikke at blive ramt. Kanonslaget blev kastet i en bue ud. Som et underhåndskast. Kanonslaget landede i kanten af budskadset, hvor de havde stået. Måske en til halvanden meter væk. Det var et meget kraftigt kanonslag, som kunne høres helt oppe i bilen. Han stod med den ene hånd på pebersprayen, den anden hånd på pistolen. Der var herefter lidt dialog med tiltalte igen, men det virkede ikke. Tiltalte gik forbi dem, langs med med hvor de stod og videre frem mod hundepatruljen. Tiltalte havde kniven i hånden og op foran sig, mens han gik frem. Tiltalte fik herefter peberspray fra flere forskellige betjente. Sprayen virkede til sidst og tiltalte blev anholdt. De kunne ikke trænge ind til tiltalte. Det er hans vurdering, at tiltalte kun var farlig for betjentene. Han havde instrueret de tilstedeværende betjente i, at de måtte skyde tiltalte, hvis tiltalte / side 6 gik frem imod dem med den store kniv. Han havde selv truffet en beslutning om at ville skyde tiltalte, hvis tiltalte gik frem med kniven mod politiassistent Forurettede
  10. Hans indtryk var, at tiltalte havde brug for hjælp. Med kniven var tiltalte farlig og det var derfor ikke forsvarligt at anvende for eksempel skjolde eller skum. Han tror ikke, at tiltalte selv var klar over hvor farligt det var. Han trak ikke sin pistol, men han ville have gjort det, hvis tiltalte for eksempel løb frem. Politiassistent Forurettede 3 forklarede, at han er hundefører. Han var den pågældende dag sammen med kollegaen Forurettede
  11. Han så flere kollegaer stå i nærheden af tiltalte. Tiltalte havde det dårligt og ville skydes af politiet. Han hørte kanonslaget eksplodere, men så det ikke. Han trak om bagved for at skåne ørerne. Han kunne se, hvor kanonslaget havde ramt ved buskene. Kort tid herefter gik tiltalte frem mod ham med kniven. Han sagde til tiltalte flere gange, at han skulle lægge kniven. Det ville tiltalte ikke. Han gav ham derfor peberspray, hvorefter tiltalte trak lidt tilbage. Tiltalte kom frem mod ham i rask gang med kniven hævet. Tiltalte sagde, at han ville skydes. Han tænkte ikke, at tiltalte ville stikke ham. Han synes mest, at tiltalte var til fare for sig selv. Tiltalte havde en selvdestruktiv adfærd. Inden episoden med kanonslaget havde tiltalte gået og løbet lidt frem og tilbage med kniven. Der var forsøg på at få en dialog med tiltalte. Politiassistent Forurettede 4 forklarede, at der var flere patruljer på stedet, da de ankom. De havde fået at vide, at der var tale om en mand, der havde en kniv. De tilstedeværende betjente var i gang med at forsøge at indlede en dialog med tiltalte. Tiltalte gik frem og tilbage og stod også i døren. Tiltalte stak flere gange med kniven i døren og i postkassen, mens han sagde ”så skyd mig dog” . På et tidspunkt hentede tiltalte et kanonslag, som han antændte og kastede fremad. Der var tale om et stort kanonslag. Nok femten til tyve centimeter langt. Han søgte selv om bag bygningen og så ikke, hvordan kanonslaget blev kastet, men han så, at det blev kastet mod de kollegaer, som stod foran tiltalte. Efter dette forsøgte de andre betjente igen at indlede en dialog med tiltalte. Det gik ikke så godt. Pludselig så tiltalte sig sur på ham og hans kollega. Tiltalte gik herefter meget målrettet frem mod dem. Han tænkte, at tiltalte ville stikke kollegaen med kniven. Han trak derfor sin pistol. Tiltalte gik med kniven i hånden. Nok ned langs siden. Han så ikke, hvilken vej bladet på kniven vendte. Han håber, at tiltalte ville være stoppet, men han ved det ikke. Han troede, at tiltalte ville skade hans kollega Forurettede
  12. Ellers ville han ikke have trukket pistolen. Han ville have skudt tiltalte, hvis det var. Tiltalte blev sprayet med peberspray af Forurettede 3 og derefter af flere af de andre betjente. Hans indtryk var, at tiltalte var påvirket eller psykisk syg. / side 7 Vidne forklarede, at hun er tiltaltes mor. Tiltalte ringede til hende den dag cirka klokken halv et. Hun kunne høre, at han have det rigtig dårligt. Han ringede til hende over Messenger, da han ikke havde sin telefon. Han ville have hende til at ringe til 112 for ham. Hun kunne høre, at han tumlede rundt i lejligheden, og hun kunne ikke komme i kontakt med ham. Han havde det dårligt. Hun ringede til 112 og oplyste, at hun vurderede, at han var psykotisk og i gang med at ødelægge sin lejlighed. Han var meget forpint, og det var hendes vurdering, at han skulle indlægges. Hun har både set og hørt ham have det sådan flere gange før. Anklagemyndigheden har anmodet om, at forklaringerne fra hovedforhandlingen optages i retsbogen. Sagen sluttet. Retten hævet. / /

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.