Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 2, hærværk af betydeligt omfang

RETTEN I VIBORG Udskrift af retsbogen Den

1. marts 2022 kl. 13.00 blev retten sat af Dommer. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 4480/2021 Politiets nr. 4100-77111-01017-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født 1944 Ingen var mødt eller tilsagt. Rettens dom af
2. februar 2022 er anket til landsretten. Under sagen blev der afgivet følgende forklaringer: Tiltalte har forklaret, at grantræerne, der står på hans egen grund, blev plantet, efter landinspektøren havde fastlagt skellet for mange år siden. Der blev også opsat skelpæle. På Adresse 2 boede der da andre end de nuværende ejere. Det var da amtet, der ejede de områder, der støder op til hans ejendom. I 2008 flyttede Forurettede og hans ven ind. Han hilste de nye naboer velkommen og hjalp dem med at få fældet nogle store træer, der skyggede. Efterfølgende blev han orienteret af landinspektøren om, at skellet var blevet flyttet 70 cm længere mod syd. Hele matriklen var blevet flyttet mod syd, for at Familie kunne få mere jord på sydsiden af deres hus, hvor der ikke var ret meget plads. Han blev ikke orienteret om, at hans granhæk så ikke længere var et fælleshegn. Skelændringen gav altså anledning til ca. 70 cm yderligere jord på hans grund, men det havde han intet at bruge til. Der blev opsat 2 skelpæle, hvor det nye skel gik. Den ene skelpæl står ved tujahækken, og det gamle fælleshegn var nu hans eget hegn. Han har også plejet det, indtil Familie anlagde have. Han gav dem lov til at klippe den tidligere fælles hæk på deres egen side. Han klippede sin egen side og toppen på sin egen side. Han har ikke plantet noget i det mellemrum, der er opstået mellem den gamle hæk og den nye - Familie - hæk. I hvert fald i efteråret 2012 havde Forurettede fyldt jord på i den del af haven, der grænser op til hans ejendom. Forurettede spurgte, om han havde noget imod, at der blev lagt lidt jord på inde ved granhækken. Der var nogle hjulspor i Forurettedes have, så han sagde, at dem måtte han gerne fylde op. Han har aldrig Std 75286 side 2 tilladt, at naboerne skulle fylde 40 cm jord på henover rodzonen af hans granhæk. Det kan grantræer ikke tåle, og det ved han noget om. Det er såle-des meget vigtigt, at man ikke kvæler et grantræs rodzone, og det er det, Forurettede har gjort ved den skete påfyldning. Han blev ikke fortalt, at Forurettede ville lave en egentlig vold ind mod hans ejendom eller opføre en ny hæk. Han klagede til kommunen over påfyldningen og anlagde også sag mod kommunen, og det tog lang tid. Så fik han, hvad han vil betegne som et falsk svar, der opererer med zoneindeling og noget. Kommunen blev vist frifundet i sagen, fordi man ikke havde givet tilladelse til den pågældende jordvold. På et tidspunkt plantede Person 1 nogle søjletujaer, som blev plantet 60 cm væk fra det skel, der nu var. Tujahækken har gjort skade på hans sitka-hæk og bl.a. skadet halvdelen af granernes rodzone, hvorfor 17 grantræer er gået ud. Andre steder hvor han har plantet sitkagraner, står de fint, bortset fra enkelte undtagelser. Det skyldtes, at der har været skygge de pågældende steder. Store dele af sitkahækken er imidlertid gået ud. Den ene side af tuja-hækken vender mod syd og giver derfor meget skygge mod granhækken. Han skar i juli 2021 noget af tujahækken ned med sin kædesav. Han holdt sværdet vandret og gik forbi i mellemrummet mellem de to hække. Topgrenene var vokset lodret, så det blev et lodret snit, ikke et såkaldt flossesnit. Flossesnit er et vidt begreb, men han vil hævde, at de snit, han foretog, ikke er af samme karakter, som dem i kommunen selv anvender, når de beskærer kommunale områder. Når han skar toppen af tujahækplanterne skyldtes det, at jordopfyldningen havde skadet 17 af hans sitkatræer. Hækken har bevirket, at der er dele af træerne, hvor der ikke vokser grene. Tujaerne gav skygge med det resultat, at nålene begyndte at falde en del af grenene på hans grantræer. Tuja er et skyggetræ, mens sitkagraner er udprægede lystræer. En hæks lovlige højde efter hegnsloven er efter hans opfattelse 180 cm plus afstand til skel. Han skar tujaerne ned til en højde på 210 over volden, regnet derfra hvor han gik og klippede toppen af. Så skal man reducere med de 40 cm, som Forurettede uberettiget har fyldt på. Endelig skal afstanden regnes fra, hvor langt tujaerne når ud, ikke fra disse stamme. Derved bliver hans beregning på 165 cm. Han havde ikke inden nedklipningen talt med Familie om det. Han måtte ef-ter mange forsøg på at komme i dialog med dem konstatere, at det ville være nytteløst at snakke mere med dem. Indtil Forurettede anlagde volden, havde de egentlig et godt naboskab og hjalp hinanden. Volden betød i øvrigt, at grundene ikke kunne komme af med vand i tilfælde af regnskyl. Han fik for omkring 30 år siden indkaldt til et hegnssyn i forbindelse med en tvist med en landmand. Sagen endte med, at landmanden blev pålagt at flytte side 3 70-80 cm ind på marken. Reglerne var da sådan, at han selv skulle betale for hegnssynsforretningen. Han frygtede, at hvis han indledte en tilsvarende sag, ville det påføre ham omkostninger. Han ved dog, at reglerne om omkostnin-ger ved hegnssyn er lavet om. Derfor har han også anmodet om et hegnssyn. Det er hans opfattelse, at Familie har sprøjtet med Round-Up, hvilket har ødelagt en del plante- og græsvækst. Sprøjtningen kan være med til at beskadige grenene i hans hæk. Forurettede forklarede, han er ejer af naboejendom-men og gift med Person
3. De flyttede ind i 2008, og i 2010 købte de en grund ved siden af, hvor kommunen fik en landinspektør ud for at fastlægge skellet. Deres grund var oprindeligt ikke særlig stor, og det var, derfor de købte nabogrunden af kommunen. De fandt de oprindelige skelpæle. Det er således ikke rigtigt, at det nye skel kom 70 cm ind på deres grund. Skellet lå, hvor det hele tiden havde ligget; der blev bare sat nye skelpæle op. Landin-spektøren genfandt en tidligere betonskelpæl. På et tidspunkt kom en kom-munalarbejder til at ødelægge betonskelpælen, og så blev der opsat en ny i form af et jernrør, på matrikelkortet i bilag 27 betegnet nr.
4. De hævede skelpælen til det nye niveau efter nærmere aftale med Tiltalte. Skellet har således ligget det samme sted hele tiden. Da de skulle planere jordstykket, ville Tiltalte orientere dem om, hvordan man klipper hæk. Person 2 fortalte, han var udlært anlægsgartner, og at de ikke behøvede nærmere undervisning i. Så blev tiltalte sur og sagde, at så skulle de ikke røre hækken. Efterfølgende satte Tiltalte et skilt op med påskriften: "Jord hertil". Kort efter talte de med tiltalte, som tilkendegav, at det skulle være sådan, at han skulle kunne komme til med en trillebør, så han kunne vedligeholde sin egen hæk. Det er således tiltalte, der skal holde sin egen hæk. De anlagde en form for skråning op mod skellet, fordi de gerne ville plante hækken lige høj. Han og Person 2 går meget op i haver, og de ville derfor gøre det så pænt som muligt. Dengang kunne de snakke nogenlunde med Tiltalte, som var indforstået med, at de fyldte 50 cm på det eksisterende terræn. Det har Tiltalte åbenbart glemt, for han været utilfreds med det i en årrække. Det var, for at hækken kunne plantes i et vandret plan og se regelmæssig og ens-artet ud. Der blev ikke fyldt 50 cm på alle steder, for det var ikke nødven-digt. De søjletujaer, de plantede, har efter hans opfattelse ikke påvirket Tiltaltes egen hæk. Det er en forholdsvis dyr hækplante, og grunden til, at de valgte denne slags hæk, er blandt andet, at tujaer ikke skal klippes i siden. Man kan i ste-det beskære dem, når de har nået den ønskede højde. Der er tale om søjlefor-mede tujaer med en hovedstamme. Hvis ikke tiltalte havde ødelagt hækken, ville de på et tidspunkt, hvor hækken var vokset op til det ønskede niveau, have markeret den ønskede højde, og så ville de med en beskæresaks have klippet overskydende vækster af. Tiltaltes beskæring har bevirket, at der ikke side 4 længere er en hovedstamme, men i stedet en række grene, der vokser op. En anden følge er, at der er frit indsyn i hans og Person 2's grund. Tiltaltes manglende vedligeholdelse af hans egen hæk har bevirket, at grenene er vokset ind i der-es hæk, så de har været nødt til med en beskæresaks at klippe den del, der vokser ind over skellet til dem, af. I den forbindelse kunne de se, at der var masser grønne skud på Tiltaltes hæk, som efter hans opfattelse får fuldt tilstræk-kelig sol. Tiltaltes handlinger udtryk for chikane, og Tiltalte har i 10 år klaget over masser af de ting, de har foretaget sig. Efter Tiltaltes retssag mod Silkeborg Kommune, som Tiltalte tabte i 2020, er Tiltalte også begyndt at chikanere dem fy-sisk. Fotoet i bilag 1-6, hvor man blandt andet ser en havebænk i forgrunden, har han taget inde fra deres ejendom over mod tiltalte. Under hækken ser man det jord, de fyldte på efter aftale med tiltalte op til 60 cm i varierende om-fang, så hækken kunne plantes i et vandret plan. Tiltalte klippede hækken ned i 1,70 meters højde, ikke 2 meter, som politiet har skrevet. Han og Person 2 plantede hækken 60 cm inde på deres egen grund og afventede, at planterne voksede op i den højde, de må være: 2,60 meter, nemlig 2 meter plus afstanden til skellet, 60 cm. Efter hans opfattelse er der ikke tale om boligbebyggelse; de bor på landet, og derfor er udgangspunktet for høj-den 2 meter. En tujahæk kan nok godt have en bredde på 35 cm, men udgangspunktet er, hvor stammen står. I forbindelse med retssagen mod Silkeborg Kommune, var der udmeldt syn-og skøn, som han deltog i. Tiltalte kom også, men de ønskede ikke at se ham på deres grund. Det skyldtes den omtalte chikane fra tiltaltes side. Bilag 1-6, side 4, et foto, han har taget, viser bl.a. en tommestok, der illu-strerer afskæringer i en længde af 1,20 m. Sagen sluttet på ny. Retten hævet. Dommer