ECLI:DK:OLR:2022:SS0000000116 Byrettens dom blev ændret, således at tiltalte straffes med en bøde på 2.000 kr.

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

1. februar 2018 af Østre Landsrets
2. afdeling (landsdommerne Peter Thønnings, Tine Egelund Thomsen (kst.) og Louise Falkenberg (kst.) med domsmænd).
3. afd. nr. S-2298-17: Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (advokat Knud Vedelsby) Københavns Byrets dom af
4. august 2017 (SS 2-26558/2016) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale, og at tiltalte straffes med en bøde på 2.000 kr. samt frakendes retten til at føre motorkøretøj i et år. Tiltalte har påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaringer af tiltalte og politibetjent Vidnet Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at hun den pågældende dag var på arbejde som statist i området omkring lufthavnen. Hun havde været på arbejde i 7-8 timer. Det var ikke et fysisk krævende arbejde. Inden hun tog på arbejde, havde hun været hjemme. Da hun kørte fra arbejdet, havde hun nogle venner med i bilen, som hun satte af ved et bus- -2- stoppested tæt på. Hun sagde til dem, at hun havde det underligt. Det var som om, at hun havde lukkede øjne, og det føltes, som om tiden gik, uden at hun kunne huske det. Hun havde haft det underligt et par dage forinden, men ikke på samme måde. Hun kan huske, at hun kørte i sin bil. Pludselig var det som om, at det hele lukkede sig omkring hende. Da hun åbnede øjnene igen, så hun en masse gult lys, og så gik hun i panik. Hun blev bange for, at hun ikke ville få sin søn at se igen. Hun har haft kørekort, siden hun var 20 år, og hun er kørt forkert mange gange før. Normalt holder hun ind til siden og orienterer sig, inden hun kører videre. Hun kan ikke huske, hvor mange biler, der kørte forbi hende, men hun kan huske, at der var lys. Hun kan godt huske, at hun satte katastrofeblinket til. Hun satte det til, fordi hun var panisk og havde brug for hjælp. Hun tror, at hun satte farten ned, fordi hun fornemmede, at den var helt galt. Hun krydsede vejbanerne på motorvejen og kørte op på tilkørselsrampen mod trafikken, fordi hun skulle væk. Hun så, at der var lys, og det kørte hun imod for at komme væk. Hun fik ikke hjælp af politiet. Den ene betjent var meget flink, men den anden råbte af hende. Hun var chokeret bagefter. Da hun kom hjem, lagde hun sig til at sove, og efter en time vågnede hun badet i sved. Dagen efter ringede hun til sin psykiater og lagde en besked. Hun kan ikke huske, at hun var på vej mod Sverige, da det skete. Hun var helt forvirret og vidste ikke, hvor hun var. Det var første gang, hun var på arbejde det pågældende sted, og hun er ikke vant til at køre i det område. Hun kan ikke huske, hvornår hun stoppede med at tage Fluoxetin, men hun stoppede, fordi hun begyndte at tabe håret. Hun har aldrig tidligere og heller ikke efterfølgende oplevet noget lignende. Hun har heller ikke tidligere haft lignende bivirkninger ved anden medicin. Hun har fået en ny psykiater, der har givet hende et nyt præparat. Hun spurgte sin tidligere psykiater, om hun måtte køre bil, når hun indtog Fluoxetin, og fik at vide, at det måtte hun gerne. Hun ved, at hun spurgte om det, fordi hun kører sin søn til børnehave hver dag. Som hun husker det, kom politiet, da hun var kørt væk fra tilkørselsrampen. Hun vendte ikke om på motorvejen, fordi hun ikke ville køre til Sverige. Hun har fået at vide, at man ikke skal betale broafgift, hvis man ved en fejl kører ad motorvejen til Sverige. Det var dog ikke noget, der indgik i hendes overvejelser. Det er svært at forklare, hvad der skete, for det giver ikke nogen mening. Da hun så det gule lys, var det som om, at noget væltede ind over hende, og hun skulle bare væk. -3- Vidnet har supplerende forklaret blandt andet, at tiltalte kørte i sin bil på vej mod København, da de ankom til stedet. Der kørte en bil bagved tiltalte. Det var vist anmelderen. De bragte tiltaltes bil til standsning efter ca. 1 km. Tiltalte virkede rystet. Der var udrykningssignal på politibilen. De kunne mærke, at det virkede voldsomt på tiltalte, så de slukkede signalet. De testede tiltalte for alkohol og spiritus. Det tog ca. 15 minutter, og i løbet af dette var tiltalte faldet til ro. Det var deres vurdering, at tiltalte herefter var i stand til at køre videre. Tiltalte forklarede, at hun havde tastet sine adresseoplysninger ind i bilens GPS, og at GPS’en efter kortere tids kørsel pludselig viste, at hun havde langt hjem, hvilket havde undret hende. Som han husker det, nævnte tiltalte ikke noget om, at hun havde haft et angsttilfælde. Hun fortalte, at hun havde haft en lang dag på arbejde i området omkring Kastrup. Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder tiltaltes egen forklaring og de foreviste videooptagelser fra Øresundsmotorvejen, findes det bevist, at tiltalte førte den omhandlede personbil som beskrevet i anklageskriftet. Det bemærkes indledningsvis vedrørende spørgsmålet om gerningen er begået af tiltalte i utilregnelig tilstand, at bivirkningen ”panikangst” efter det oplyste er registeret som en ”sjælden” bivirkning for præparatet ”Fluoxetin” med en forekomst på 0,1-0,01%, og at der ikke er oplysninger om de nærmere følger af et anfald af panikangst. Tiltaltes forklaring om sin tilstand er blandt andet, at hun i forbindelse med kørslen nærmest følte, at hun sov eller ikke registrerede, hvad der foregik og kun vågnede op i glimt, og at hun på et tidspunkt gik i panik. Det fremgår af videooptagelserne, at tiltalte kørte mod færdselsretningen i motorvejens overhalingsspor og passerede ud af Øresundstunnellen med relativt høj hastighed og herefter sænkede farten og i overhalingssporet fortsatte kørslen mod færdselsretningen i retning mod København med lav hastighed og tændt katastrofeblink. Tiltalte har herom forklaret blandt andet, at hun tændte bilens katastrofeblink og satte farten ned, da hun så lys fra modkørende biler, og at hun kørte fra motorvejen på den førstkommende tilkørselsrampe for at komme væk. -4På baggrund af oplysningerne om bivirkningerne ved præparatet ”Fluoxetin” og når særligt henses til karakteren af tiltaltes kørsel mod færdselsretningen samt til tiltaltes forklaring om, at hun inden sin kørsel mod færdselsretningen havde registreret, at bilens GPS pludselig viste, at hun ved fortsat kørsel havde langt hjem – hvilket ifølge vidnet politibetjent Vidnet tillige var tiltaltes forklaring umiddelbart efter episoden – finder landsretten, at det kan afvises, at tiltalte på det pågældende tidspunkt som følge af indtag af lægeordineret medicin befandt sig i en utilregnelig tilstand. Tiltalte findes på denne baggrund skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Straffen fastsættes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand til en bøde på 2.000 kr., jf. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, § 46, stk. 2, og § 45, stk. 2, med forvandlingsstraf af fængsel i 6 dage. Landsretten finder, at tiltalte ved den beskrevne kørsel, hvor hun blandt andet over en længere strækning kørte mod færdselsretningen på Øresundsmotorvejen og mødte flere modkørende biler, forsætligt har fremkaldt nærliggende fare for skade på andres person eller ting, ligesom kørslen i øvrigt er sket på en særlig hensynsløs måde. Landsretten finder derfor, at tiltalte i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 5, skal frakendes førerretten ubetinget. Frakendelsestiden findes efter kørslens karakter passende at kunne fastsættes til 1 år, jf. færdselslovens §
5. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres, således at Tiltalte straffes med en bøde på 2.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, frakendes tiltalte for et tidsrum af et år fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter. -5- (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den