RETTEN I AARHUS KENDELSE afsagt den 26. november 2021 Sag BS-36954/2020-ARH Mor (beskikket advokat Rasmus Hedegaard) mod Far (beskikket advokat Elisabet V. Villadsen Jensen) Denne afgørelse er truffet

§ 29, indtil hovedforhandling finder sted den 23.

februar

1. Mor har den
2. november 2021 påstået frifindelse for anmodningen om midlertidigt samvær. Parternes synspunkter Far har til støtte for sin anmodning om midlertidig overvåget samvær henvist til den i retten afholdte børnesamtale, den udarbejdede undersøgelsesrapport og den lange berammelsestid. Endvidere har Far henvist til, at overvågede samvær ikke vil nødvendiggøre, at retten på nuværende tidspunkt tager stilling til de dilemmaer, der ved den endelige afgørelse skal tages stilling til, men at 2 overvågede samvær derimod vil give retten et noget bedre grundlag for at afsige dom. Mor har til støtte for sin påstand henvist til, at den ufuldstændige børnesagkyndige undersøgelse illustrerer store bekymringer, hvis et samvær måtte blive iværksat, og at sagsøgte er dømt for overtrædelse af en bestemmelse i straffelovens kapitel 24, hvorfor forholdene i denne sag skal bedømmes efter

§ 4a

. Endvidere har Mor henvist til, at sagen hovedforhandles i retten om under tre måneder, og en midlertidig afgørelse vil tage endeligt stilling til et af sagens hovedspørgsmål – nemlig hvorvidt der skal iværksættes samvær eller ej. Rettens begrundelse og resultat Retten har under sagens behandling iværksat en børnesagkyndig undersøgelse, herunder for at belyse, hvorvidt det vil være til Barns bedste, at der fastsættes samvær, jf.

§ 21, og § 19, jf.

§ 4a. Retten besluttede imidlertid den

1. oktober 2021 at afbryde den børnesagkyndige undersøgelse og i stedet indhente en undersøgelsesrapport på baggrund af de allerede foretagne observationer. Forud for rettens afgørelse havde den børnesagkyndige bl.a. tilkendegivet, at det var hendes vurdering, at ”der er risiko for, at Barn kan sættes i en yderligere klemme imellem sine forældres modstridende holdninger til samvær ved at gennemtvinge samværsobservationer i denne sag.” Når dette sammenholdes med, at sagen skal hovedforhandles den
2. februar 2022, hvor retten endeligt skal til stilling til spørgsmålet om samvær, er der ikke grundlag for at træffe en midlertidig afgørelse om overvåget samvær jf.

§ 29, jf.

§ 4 og § 4a. THI BESTEMMES: Anmodningen om, at der fastsættes midlertidig overvåget samvær, tages ikke til følge.