← Danmark

Tiltale for mandrab efter straffelovens § 237, samt straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. stk. 1, nr. 1,

DOMSRESUMÉ - STRAFFE

  1. april 2022 Fængsel i 14 år for drab på ægtefælle og trusler med oversavet jagtgevær. En 62-årig mand, der den
  2. marts 2021 skød og dræbte sin ægtefælle gennem 30 år og truede flere familiemedlemmer med et oversavet jagtgevær, er af et enigt nævningeting idømt 14 års fængsel. Sagsnummer: SS 3236/2021 Sagen kort fortalt Parterne havde gennem deres advokater aftalt at gennemføre bodeling den
  3. marts 2021, hvor ægtefællen skulle hente sine ejendele på den tidligere fælles bopæl i Horsens. Ægtefællen mødte op sammen med parrets to sønner, den ene svigerdatter, tiltaltes bror og søster og et fælles vennepar. Tiltalte ville ikke lade de pågældende komme indenfor. Han kom på et tidspunkt ud af huset med et oversavet jagtgevær, hvor han truede de fremmødte med geværet. Han løb herefter hen mod ægtefællen, der flygtede ned i indkørslen til naboejendommen, hvor tiltalte tog sigte med geværet og skød ægtefællen i ryggen på meget kort afstand. Tiltalen var for overtrædelse af straffelovens § 237 (manddrab), § 266 (trusler) og 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3 (besid-delse af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted under særligt skærpende omstændigheder). Tiltalte nægtede sig skyldig. Dommens resultat Retten fandt det ved skyldkendelse af den
  4. marts 2022 bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale. / 2 Anklagerens strafpåstand var fængsel i 15 år. Forsvarerens strafpåstand var rettens mildeste dom. Straffen blev fastsat til fængsel i 14 år. Retten lagde vægt på karakteren af og omstændighederne ved drabet, hvor tiltalte skød på meget kort afstand, og at tiltalte var i besiddelse af, truede med og anvendte et ladt oversavet jagtgevær på offentligt tilgængeligt sted. Uanset at tiltalte efter sin forklaring måtte anses for at have været under et stort pres, samt at drabet blev begået foran parrets to sønner og øvrige familie, forelå der ikke sådanne særligt formildende eller skærpende omstændigheder, som kunne bevirke nedsættelse eller forhøjelse af udgangspunktet for straffen for drab på fængsel i 12 år. Tiltalte blev frakendt retten til at få arv mv. efter ægtefællen. Tiltalte blev endvidere dømt til at betale godtgørelse til sønnerne i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a, og godtgørelse for svie og smerte samt erstatning til flere af de tilstedeværende personer. Sagen var en nævningesag og samtlige nævninger og dommere var enige om dommens resultat. Tiltalte ankede dommen til frifindelse subsidiært formildelse. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Horsens den
  5. april
  6. Kontaktinformation til parternes repræsentanter Forsvarer: Advokat Stefan Møller Jørgensen, Juul Eriksen & Ernst advokatfirma. Anklagemyndighed: Anklager. /

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.