ECLI:DK:OLR:2022:SS0000000121 Spørgsmål om fuldbyrdelse af betinget dom

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

1. juni 2018 af Østre Landsrets
2. afdeling (landsdommerne Sanne Kolmos, Kåre Mønsted og Kristian Porsager Seierøe (kst.)).
3. afd. nr. S-3176-17: Anklagemyndigheden mod Domfældte CPR nr. (advokat Jacob Kiil, besk.) Københavns Byrets dom af
4. oktober 2017 (SS 3-19987/2017) er anket af Domfældte med påstand om opretholdelse af Østre Landsrets delvist betingede ankedom af
5. oktober 2016 og forlængelse af den ved dommen fastsatte prøvetid og længstetid for udførelse af samfundstjeneste. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse således, at den betingede del af tillægsstraffen idømt ved Østre Landsrets dom gøres ubetinget med fradrag for allerede udført samfundstjeneste. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af Domfældte Domfældte har forklaret blandt andet, at han efter byrettens dom har stabili- seret sit liv i Jylland. Han har fået en kæreste og en omgangskreds. Han har fået arbejde -2- med anlæg af kompositterrasser fra mandag den
6. juni
7. Han har planer om at spare penge sammen, så han senere kan åbne en smørrebrødsbutik. Han er fortsat indstillet på at udføre samfundstjeneste. Hans mange afbud over for Kriminalforsorgen og samfundstjenestesteder skyldes, at han ikke havde det godt psykisk. Han har det bedre nu, og han vil sagtens kunne overholde afviklingen af den resterende samfundstjeneste. Han havde ikke et forbrug af stoffer, mens han afviklede samfundstjeneste. Han holdt op med kokain i 2014 eller 2015, og han holdt op med at ryge hash, mens han afsonede i
8. Retsgrundlag Af Straffelovrådets betænkning om samfundstjeneste (betænkning nr. 1211/1990) - delbetænkning II om sanktionsspørgsmål - fremgår på side 177f i relation til overtrædelser af vilkår om samfundstjeneste blandt andet følgende: ”15.5.
9. Ligesom med hensyn til de ovenfor under 15.4 nævnte tilfælde – den oprindelige domssituation – er der i Straffelovrådet enighed om, at en kombination af samfundstjeneste og ubetinget frihedsstraf i almindelighed vil være uheldig, men at der på den anden side kan forekomme tilfælde, hvor den ikke bør være udelukket. Om de nærmere konsekvenser af disse udgangspunkter er der imidlertid ikke enighed … Standpunkterne kan herefter fremstilles således: Flertallet lægger betydelig vægt på, at samfundstjeneste og strafafsoning også i disse relationer som hovedregel er uforenelige. Der bør derfor kun kunne blive tale om fortsat samfundstjeneste, såfremt den ubetingede frihedsstraf er en kort straf, hvorved afbrydelsen af samfundstjeneste begrænses til det, som dens formål og forløb kan tåle, svarende til en ferieafbrydelse, der er et normalt led i fuldbyrdelsen. I alle de tilfælde, som falder uden for denne regel, vil samfundstjenesten ophøre, og anvendelsen af en ubetinget delstraf får den konsekvens, at den øvrige forskyldte straf overgår til at være en almindelig betinget delstraf efter kapitel
10. Dette gælder både med hensyn til straf i anledning af vilkårsovertrædelser og straf i de til § 61 svarende situationer, hvor der foreligger ny eller nyopdaget ældre kriminalitet til pådømmelse. Mindretallet ønsker at åbne en noget videre mulighed for at kombinere fortsat samfundstjeneste med ubetinget frihedsstraf. Den ubetingede strafdel kan efter mindretallets forslag have en varighed af indtil 3 måneder, et maksimum som også i de her omhandlede situationer træder i stedet for det 6 måneders maksimum, der er foreslået i § 58, stk.
11. Men i øvrigt vil reglen også efter mindretallets forslag være den, at såfremt hjemmelen til kombination af fortsat samfundstjeneste og ubetinget frihedsstraf ikke kan eller bør benyttes, vil en ubetinget delstraf have den konsekvens, at den betingede del af straffen ændres fra -3- et være en dom til samfundstjeneste til at være en betinget delstraf efter kapitel 7 om almindelige betingede domme.” Flertallets henholdsvis mindretallets udkast til straffelovens § 66, stk. 2,
12. pkt., fik på denne baggrund følgende ordlyd (betænkningens side 185): ”Stk.
13. (Flertallets forslag) … Uanset disse bestemmelser kan der i forbindelse med fortsat samfundstjeneste idømmes en kort ubetinget frihedsstraf.” ”Stk. 2 (Mindretallets forslag) … Uanset disse bestemmelser kan der i forbindelse med fortsat samfundstjeneste idømmes en ubetinget frihedsstraf på indtil 3 måneder.” I det fremsatte lovforslag (Folketingstidende 1991-92, Tillæg A, sp. 1829ff, lovforslag nr. L 84) tog justitsministeren udgangspunkt i mindretallets forslag til affattelse af bestemmelsen, og af de almindelige bemærkninger fremgår blandt andet følgende (sp. 1890): ”Justitsministeriet kan tiltræde mindretallets synspunkter og forslag til lovregel, idet der lægges vægt på, at domstolene i hvert enkelt tilfælde nøje må vurdere, om en ubetinget frihedsstraf kan udmåles for et begrænset tidsrum i kombination med fortsat samfundstjeneste. Der må herved tages hensyn til, hvad den igangværende samfundstjenestes formål og forløb kan tåle.” I de specielle bemærkninger til forslaget til ny affattelse af straffelovens § 66 beskrives forslaget som følger (sp. 1904f): ”Efter forslaget kan der som hovedregel ikke ske en kombination af straffuldbyrdelse og fortsat samfundstjeneste. I stedet vil § 58, stk. 1, finde direkte anvendelse, således at »en betinget delstraf efter denne bestemmelse træder i stedet for dommen til samfundstjeneste«. Afgørelsen vil derfor være en kombination af to elementer. Det ene er en ubetinget delstraf (på højst 6 måneder) inden for den straf, der var forskyldt ved dommen til samfundstjeneste. Det andet er en betinget delstraf, i hvilken vilkåret om samfundstjeneste er bortfaldet. I stk. 2’s sidste punktum gives dog mulighed for en kombination af ubetinget delstraf og fortsat samfundstjeneste. I lighed med indholdet af § 64 foreslås det, at den ubetingede delstraf, som kan gives i kombination med fortsat samfundstjeneste, kan have en varighed på indtil 3 måneder.” Landsrettens begrundelse og resultat I straffelovens § 66, stk. 1, nr. 2, er bestemt, at hvis den dømte overtræder vilkåret om samfundstjeneste eller andet vilkår, kan retten bestemme, at betinget dom skal opretholdes, eventuelt i forbindelse med en forlængelse af længstetiden for samfundstjeneste og af prø- -4- vetiden inden for den i § 63 nævnte grænse. Af straffelovens § 63, stk. 3,
14. pkt., fremgår, at prøvetiden højst kan udgøre to år. Ved Østre Landsrets ankedom af
15. oktober 2016 blev der for den betingede del af tillægsstraffen fastsat en prøvetid på to år, der skulle regnes fra Københavns Byrets dom af
16. august
17. Landsretten tiltræder herefter, at der ikke er hjemmel til i den foreliggende sag at opretholde den betingede dom. På baggrund af sagens oplysninger, herunder navnlig oplysningerne i indberetningen af
18. august 2017 fra Kriminalforsorgen, tiltræder landsretten endvidere, at der er grundlag for fuldbyrdelse af den betingede del af den ved Østre Landsrets ankedom af
19. oktober 2016 idømte tillægsstraf. Landsretten tiltræder ydermere af de i dommen anførte grunde samt henset til, at Domfældte som følge af prøvetidens fastsættelse i Østre Landsrets ankedom af
20. oktober 2016 havde forholdsvis kort tid til at udføre de 100 timers samfundstjeneste uden mulighed for forlængelse af længstetiden, at det ikke er påkrævet, at hele den betingede del af tillægsstraffen – med fradrag for udført samfundstjeneste – fuldbyrdes. Landsretten har herved også lagt vægt på, at Domfældte inden for længstetiden på 10 måne- der afsonede den ubetingede del af den idømte tillægsstraf. Landsretten finder, at længden af den del af den betingede tillægsstraf, som byretten har bestemt nu skal fuldbyrdes, det vil sige 20 dage, er passende. Spørgsmålet er herefter, om den resterende del af tillægsstraffen på 63 dages fængsel skal gøres rent betinget, eller om den skal være betinget med vilkår om udførelse af yderligere samfundstjeneste. På baggrund af ordlyden af og forarbejderne til straffelovens § 66, stk. 2, finder landsretten, at bestemmelsen skal forstås sådan, at det er hovedreglen, at der i forbindelse med en kombinationsdom til fuldbyrdelse af betinget straf på grund af overtrædelse af vilkår om samfundstjeneste ikke skal fastsættes vilkår om yderligere samfundstjeneste for den betin- -5- gede del af straffen. Der skal således kun undtagelsesvis efter en konkret vurdering fastsættes vilkår om udførelse af yderligere samfundstjeneste. Landsretten finder efter en samlet vurdering af omstændighederne i sagen, at der i den foreliggende sag ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at der ved siden af den delstraf, der skal fuldbyrdes, idømmes rent betinget delstraf. Landsretten ændrer derfor byrettens dom, således at de 63 dage af den betingede tillægsstraf, der er idømt ved Østre Landsrets ankedom af
21. oktober 2016, og som ikke skal afsones nu, gøres betinget udelukkende af straffri vandel. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes med den ændring, at fuld- Domfældte byrdelsen af de resterende 63 dage af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år alene på betingelse af, at Domfældte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den