Om salær for aflyste retsmøder på grund af teledatasagen og covid-19 Sag 55/2021 Kendelse afsagt den
- april 2022 Advokat B påkærer Vestre Landsrets salærfastsættelse i sagen: Anklagemyndigheden mod mod T1 (advokat A) og T2 (advokat B) Om fastsættelse af honorar til en beskikket forsvarer for aflyste retsmøder på grund af teledatasagen og covid-19-situationen Advokat B var forsvarer for tiltalte T2 i en ankesag ved Vestre Landsret. I februar 2019 berammede Vestre Landsret hovedforhandlingen i sagen til foretagelse på 10 retsdage i september og oktober
- I august 2019 blev disse retsdage aflyst på grund af den såkaldte teledatasag, hvor Rigsadvokaten den
- august 2019 havde udsendt en instruks om midlertidigt stop af brug af teleoplysninger. I oktober 2019 blev hovedforhandlingen berammet til foretagelse på 11 retsdage i april
- I marts og april 2020 blev først nogle og senere alle retsdage aflyst på grund af covid-19-situationen. Hovedforhandlingen blev senere gennemført i juli og august
- I forbindelse med domsafsigelsen anmodede advokat B landsretten om at få tilkendt et honorar på 5.000 kr. + moms pr. retsdag for 19 af de retsdage, der var blevet aflyst på grund af først teledatasagen og siden covid-19-situationen, i alt 95.000 kr. + moms. Landsretten tilkendte advokat B et honorar på 25.000 kr. + moms for de retsdage, der var blevet aflyst på grund af teledatasagen, men ikke noget honorar for de retsdage, der var blevet aflyst på grund af covid19-situationen. Højesteret udtalte, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte landsrettens vurdering med hensyn til honorar for de retsdage, der var blevet aflyst på grund af teledatasagen, og tiltrådte, at der ikke var grundlag for at tilkende advokat B honorar for de retsdage, der var blevet aflyst som følge af covid-19situationen. Højesteret stadfæstede derfor landsrettens kendelse. /
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.