ECLI:DK:BOR:2022:SS0000001581 HistoriskDokument

RETTEN PÅ BORNHOLM DOM afsagt den

1. januar 2022 Rettens nr. 1-792/2021 Politiets nr. 2200-84266-00001-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte ApS cvr-nummer Anklageskrift er modtaget den
2. november
3. Tiltalte ApS er tiltalt for overtrædelse af databeskyttelseslovens § 8, stk. 4, jf. stk. 3, jf. § 41, stk. 2, nr. 1 jf. stk. 6, jf. stk. 3 jf. databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk. 2, og stk. 5, litra a, jf. stk. 9, ved den
4. og
5. juli 2018 uberettiget har videregivet oplysninger om strafbare forhold om , idet på vegne af forurettede direktør i e-mails af
6. og
7. juli 2018 oplyTiltalte ApS ste to af kunder Tiltalte ApS` Kunde 1 og - om , at var Kunde 2 forurettede blevet bortvist med omgående virkning og meldt til politiet bl.a. for mandatsvig, ligesom en nærmere beskrivelse af måden, hvorpå svindlen var foregået, var beskrevet, og det endvidere fremgik, at havde forurettede erkendt forholdet, og at der muligt var svindlet for et beløb på mellem 120.000 kr. og 450.000 kr., uagtet at hensynet til Tiltalte ApS interesser for videregivelse af de strafbare oplysninger ikke klart oversteg hensynet til interesse i hemmeligholdelse forurettedes af oplysningerne. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på 400.000 kr. Tiltalte virksomhed har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet vidneforklaring af . forurettede Direktørs direktør , person 1 og forklaring er i retsbog for den
8. januar 2022 gengivet Std 75271 side 2 således: ”Vidnet har forklaret, at det er korrekt, at han på vegne af direktør tiltalte virksomhed sendte e-mailen af
9. juli 2018 til kunde 1 og e-mailen af
10. juli 2018 til kunde 2 . Han sendte mailene med henblik på at indhente dokumentation og for at belyse omfanget af den havde begået. Han ønskede at finde ”the smosvindel, forurettede king gun”, som kunne opstarte efterforskningen hos politiet. Tiltalte virksomhed opkøbte i
11. forurettede forurettedes materielfirma blev herefter ansat som leder for materiel afdelingen. I købekontrakten mellem parterne blev der endvidere indsat en konkurrenceklausul for ikke i 5 år efter salget af sin virksomhed, forurettede (F) om, at (F) måtte beskæftige sig med materiel arbejde på Bornholm. Det første år (F) var ansat gik fint, men det var som om, at det begyndte at gå skævt efter, at fik udbetalt en bonus, han ikke var tilfreds med. (F) var i en (F) periode svær at få kontakt til, og da det blev kendt for vidnet, at (F) arbejdede fuld tid i en anden virksomhed Virksomhed A/S (Virk1) om natten, indgik vidnet og (F) en forligsmæssig løsning, hvor (F) fik et opsigelsesvarsel på 3 måneder frem for 6 måneder. Vidnet blev kort tid efter opsigelsen bekendt med, at der var en del materiel andre steder end, hvor (F) har oplyst. Vidnet blev endvidere bekendt med, at der gik rygter i branchen om, at man kunne leje materiel sort hos firma elforurettedes ler i hvert fald til en gunstig pris. Vidnet kontaktede på den baggrund en række samarbejdspartnerne for at finde ud af, hvor galt det stod til. Vidnet fik på den måde fundet frem til 10 fakturer, som var faktureret af sendte de 8 ud af forurettede til sit eget materiel firma. Kunde 1 10 fakturaer. K 2 hørte vidnet aldrig fra. blev politianForurettede meldt den
12. juli 2018 og blev bortvist fra tiltalte virksomhed den
13. juli
14. Vidnet var derfor nødt til at understrege sagens alvor ved at skrive, som han gjorde til og Kunde 2 , om at Kunde 1 forurettede blandt andet havde erkendt forholdet, og hvor stort et omfang, der kunne være svindlet for. Vidnet vidste godt, at det ikke var rigtigt, at forurettede havde erkendt sig skyldig. De 10 fakturerer er de eneste, der kom frem i lyset i sagen og som dannede grundlag for den senere straffesag, hvor i oktober 2019 blev dømt for mandatsvig. Politiet kom forurettede ikke i besiddelse af øvrige fakturaer, hvorfor det viste sig at have været af afgørende betydning, at vidnet havde skaffet de pågældende fakturaer. Vidnet ønskede ikke at skade (F) med mailene. Vidnet sendte udelukkende mailene for at sikre sin egen virksomhed og klarlægge omfanget af det mulige tab, der var lidt. Vidnet vidste ikke, han gjorde noget forkert ved at skrive, som han gjorde. Ellers havde han aldrig gjort det. Vidnet har ikke påvirket eller forhindret muligheder for at få arbejde på forurettedes Bornholm. Vidnet har ikke kontaktet virksomheden Virk1 eller Campus Bornholm. Så vidt vidnet er bekendt har fortsat sin forurettede virksomhed, som han reklamerer med på Bornholmermarked. Det er i strid med den konkurrenceklausul, de aftalte i 2016, der først udløb i august
15. Vidnet har dog aldrig gjort noget ved de pågældende reklamer eller Kunde 2 = K 2 side 4 Kunde 1 og K2 , som oplyste ham, om mailen hvori vidnet bliver omtalt, men Firma 1 , som er hans leverandør, der oplyste ham herom. Vidnet kontaktede K2 for at høre, om der var hold i den omtale, han var blevet oplyst om. K2 sendte et udklip af den mail de havde modtaget fra . Det er korrekt, at han i 2019 blev dømt for Tiltalte ApS underslæb over for . Han har ikke kunnet få Tiltalte ApS arbejde siden 2018 eller få sin virksomhed til at løbe rundt. Han har boet i en kuffert siden
16. Vidnet har ikke erkendt noget. Han havde arbejde hos Virksomhed A/S (Virk1) samtidig med, at han var ansat hos Tiltalte ApS . Han arbejdede 37 timer hos Virksomhed A/S (Virk 1) Da han blev fyret hos , gik der ikke ret lang tid før Tiltalte ApS han også blev fyret hos Virksomhed A/S (Virk 1) uden grundlag. Det var kun fordi (D) havde kontaktet Virksomhed A/S (Virk1) Han forsøgte at starte selvstændig i august
17. Han har stadig CVR-nummeret, men det er ikke aktivt. Han har bopælsadresse på Bornholm, men han bor der ikke. Han er nu i materiel branchen i København. Han ønsker ikke at oplyse hvor i København, han arbejder. Han startede i arbejde den
18. januar
19. Han er ansat som montør. Han har søgt flere stillinger i København som underviser, men hvor han ikke har kunnet blive ansat trods høj kvalifikation, da virksomhederne ikke kunne sende ham til Campus Bornholm for at undervise, da forskellige byggefirmaer på Bornholm havde oplyst til Campus, at hvis vidnet var underviser, så ville de ikke sende deres elever afsted.” Der har været fremlagt årsrapporterne for tiltalte virksomhed for 2017/2018, 2018/2019, 2019/2020 og 2020/
20. Tiltalte virksomhed er ikke tidligere straffet. Rettens begrundelse og afgørelse Skyldspørgsmålet har forklaret, at han på vegne af tiltalte virksomDirektør hed skrev og fremsendte e-mails af
21. og
22. juli 2018 om forurettede til henholdsvis og Kunde 2 Kunde 1 . Retten lægger på den baggrund til grund, at tiltalte virksomhed er dataansvarlig for den beskrevne behandling af oplysninger. Retten finder, at de pågældende e-mails indeholder personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1, og at fremsendelsen (videregivelsen) heraf udgør en behandling, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr.
23. Efter forklaring lægger retten til grund, at forurettedes ikke havde givet samtykke til behandling af sine perforurettede sonoplysninger. side 5 Videregivelse af de pågældende personoplysninger om strafbare forhold for en tidligere ansat, findes at være omfattet af reglerne i databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, jf. stk.
24. Retten lægger herved vægt på, at der er tale om en politianmeldelse fra en arbejdsgiver, at oplysningerne vedrører strafbare forhold begået i forbindelse med ansættelsen, at det anføres, at forholdet er "erkendt", samt at der fremgår en uddybende beskrivelse af, hvordan det strafbare forhold er blevet begået. Der er således tale om oplysninger om et politianmeldt strafbart forhold, som for modtageren må fremstå underbygget. Retten finder, at den detaljerede beskrivelse af anklagerne mod , herunder oplysningerne om, at forurettede forurettede skulle have erkendt forholdet, og at beløbet kunne være mellem 120.000 til 450.000 kr., ikke var nødvendige for at varetage tiltalte virksomheds legitime interesse i at orientere virksomhedens samarbejdspartnere om, at ikke længere var ansat, hvorfor videregivelsen af opforurettede lysningerne ikke kunne ske med hjemmel i databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, jf. stk.
25. Det findes herefter ikke godtgjort, at videregivelsen af de nævnte strafbare oplysninger for at varetage private interesser klart oversteg hensynet til de interesser, som begrunder hemmeligholdelse for . forurettede Det kan ikke føre til andet resultat, at har forkladirektør ret, at den efterfølgende straffesag mod alene var forurettede baseret på de fakturaer, som tiltalte virksomhed på egen hånd indhentede fra sine samarbejdspartnere. Herefter findes tiltalte virksomhed skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Bødefastsættelsen Anklagemyndigheden har efter indstilling fra Datatilsynet nedlagt påstand om en bøde på 400.000 kr. Efter oplysningerne fra anklagemyndigheden og Datatilsynet er den omsætningsmæssige ramme bag skønnet over bødens størrelse baseret på tiltalte virksomheds omsætning i årsrapporten fra 2017/ 2018, hvor bruttofortjenesten for regnskabsåret var på 21.018.825 kr., og bruttofortjenesten for regnskabsåret 2016/2017, hvor bruttofortjenesten var på 23.894.243 kr., samt sagens øvrige omstændigheder. Af artikel 83, stk. 4, og stk. 5, i databeskyttelsesforordningen fremgår, at bødefastsættelsen sker på baggrund af virksomhedens årlige omsætning i det foregående regnskabsår. Retten finder herefter, at bødestørrelsens fastlæggelse skal ske på baggrund af tiltalte virksomheds seneste regnskabsår efter gerningstidspunktet. side 6 Retten har ved bødens fastsættelse endvidere lagt vægt på, at der er tale om en overtrædelse i forbindelse med behandling af personoplysninger i en særlig kategori, at der med vedtagelsen af databeskyttelsesloven er tilsigtet en væsentlig skærpelse af det hidtidige bødeniveau efter den tidligere gældende persondatalov, at videregivelsen er sket forsætligt, og den lidte skade for , da videregivelsen under hensyn til oplysningerforurettede nes karakter må antages at have påvirket arforurettedes bejdsliv i nærmiljøet ud over den 5-årige konkurrenceklausul, som var underlagt indtil august
26. forurettede Retten finder imidlertid, at der ved bødens fastsættelse som formidlende omstændigheder bør lægges vægt på, at der er tale om en førstegangsovertrædelse af databeskyttelsesforordningen, at sagen alene angår videregivelse af oplysninger vedrørende een person, at oplysningerne alene er videregivet til to samarbejdspartnere, og at tiltalte virksomhed havde en legitim interesse i at oplyse deres samarbejdspartnere om, at ikforurettede ke længere var ansat hos tiltalte virksomhed og således ikke kunne indgå aftaler på tiltalte virksomheds vegne, hvorfor videregivelsen af oplysninger om strafbare forhold alene havde karakter af manglende dataminimering, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk.
27. Retten har ved bødens udmåling ikke fundet grundlag for at bringe straffelovens § 82, nr. 4, i anvendelse, uanset at databeskyttelsesloven først trådte i kraft kort tid før gerningstidspunktet. Retten har herved lagt vægt på, at privates uberettigede behandling og videregivelse af oplysninger om andre personers strafbare forhold tillige var strafbart forud for databeskyttelseslovens ikrafttræden, jf. § 70, stk. 1, nr. 1, jf. § 8, stk. 4 og 5, i den dagældende persondatalov. Tiltalte virksomhed idømmes på denne baggrund en bøde på 100.000 kr., jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 4, jf. stk. 3, jf. § 41, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 6, jf. stk. 3, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk. 2, og stk. 5, litra a, jf. stk.
28. Thi kendes for ret: Tiltalte ApS 100.000 kr. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer skal betale en bøde på