← Danmark

ECLI:DK:VIB:2022:BS0000000161 Sag om kommunens refusionspligt

RETTEN I VIBORG Udskrift af dombogen DOM Afsagt den

  1. februar 2014 i sag nr. BS 1-1534/2012: Assens Kommune Rådhus Allé 5 5610 Assens mod Skive Kommune Torvegade 10 7800 Skive Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den
  2. oktober 2012, drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, Skive Kommune, er refiisionspligtig overfor sagsøgeren, Assens Person 1 Kommune, vedrørende reflisionsberettigede udgifter til der er handicappet, og herunder, om Skive Kommune er forpligtet af sit oprindelige reftasionstilsagn givet den
  3. november 1995 og om, hvorvidt Person 1's efterfølgende interne flytning i Assens Kommune har betydning for Skive Kommunes reflisionsforpligtelse. Assens Kommunes påstand er, at Skive Kommune skal anerkende fortsat at være reffisionspligtig efter den
  4. april 2011 for så vidt angår reflisions Person 1 berettigede udgifter vedrørende . Skive Kommunes påstand er frifindelse. Skive Kommune har nedlagt en selvstændig påstand om, at Assens Kom mune tilpligtes at betale 1.887.375,90 1cr. til Skive Kommune med tillæg af renter fra den
  5. december
  6. Overfor denne påstand har Assens Kommune påstået frifindelse. Oplysningerne i sagen Person 1 Det er oplyst, at kom alvorligt til skade sidst i 1994 i forbindelse med udøvelsen af sportsgymnastik. Det fremgår af Skive Kommunes joumalark, at kommunen i første gang blev orienteret om sagen Person 1 af det sygehus, Viborg Sygehus, hvor var blevet indlagt Person 1 efter ulykken, idet sygehuset oplyste kommunen om, at højest sandsynligt ville blive permanent kørestolsbruger. Ifølge joumalop tegnelseme ansøgte sygehusets socialrådgiver den
  7. juni 1995 på vegne Person 1 om ansættelse af hjælpere i henhold til bistandslovens § 48, stk.
  8. Af optegnelserne fremgår under datoen den
  9. juni 1995, at et til 5TD06 44&SO I StOl K194-t3 LC -MOO’027 Side 2/15 Person 1 den
  10. juni 1995 planlagt møde aflystes, idet havde besluttet at flytte til Fyn. Videre fremgår det under datoen den
  11. juli 1995, Person 1 at telefonisk havde meddelt, at han ville flytte til By på Fyn. Det fremgår videre afjoumaltilførsleme, at der herefter hos kommunen var Person 1 interne drøftelser af spørgsmålet om bistand til , og at kommunen bl.a. rådførte sig med amtets judst. Resultatet af kommunens Person 1 overvejelser blev meddelt i form af et brev af den ii. august 1995 til Viborg Sygehus. Hed siges det bLa. Person 1's “På vegne har Paraplegifimktionen i brev af
  12. august 1995 anmodet Skive kommune om
  13. at indlede samarbejde med Tommerup og Vissenbjerg konzinimeifor at fremskaffe midlertidige lejebolig og
  14. at tage stilling til ansøgning om ansættelse afprivate lyælpere i henhold til bistandsiovens §‘ 48, stk
  15. Person 1 er tilmeldt folkeregisteret i Skive Kommune, og det er social- og sundhedsfon’altningens opfattelse, at der vil kunne tilbydes Person 1 en kvalificeret bolig i Skive Kommune. På baggrund af de foreliggende oplysninger er det social- og sundheds Person 1 fon’altningens opfattelse, at opj5’lder betingelserne i.h.t. bistandslovens § 48, stk.
  16. Ordningen ville kunne effektueres i forhold til en kvaflficeret bolig i Skive. Person 1 Imidlertid har tilkendegivet, at han ikke ønsker at bo i SIdvefremover, hvoifor det erformålsløst at ansætte Iælpere i Skive. Person 1 Såfremt Person 1's er det uvedkommende. således vælger at etablere sig i anden kommune, selvstændige beslutning, som er Skive Kommune Som aktuel handlekommune er Vissenbjerg og Tommerup kommuner g.d. blevet kontaktet m.h.t. fremskaffelse af ‘fortrinsstilling i almennyttig bolig byggeri”. Vissenbjerg kommune ønsker ikke at gøre noget sådant for borgere, der ikke bor i kommunen. Tommerup kommune ønskede fremsendt kopi af sagsaktet; hvilket vil ske snarest he,fra. Det blev dog tilkendegivet, at det vil være urealistisk at fon’ente evt, nødvendige forandringer ved lejemål, sålænge der er tale om midlertidig bolig. Dette er en realistisk vurdering, hvilket Person 1 bør orienteres 5TD061446SOI STOIK194-tJLOI MOO-\011 Side 3/15 om. SAlve kommune tager herefter ikke yderligere skridt til samarbejde om fremskaffelse af midlertidig lejebolig udet!for Skive kommune men er fortsat til rådighed in. h. t. fremskaffelse af varig h’ahficeret bolig i Skive kommune. Af senere joumaltilførsler fremgår det, at der løbende var kontakter mellem sygehuset og Skive Kommune. Herunder fremgår det af en tilførsel for den
  17. september 1995, at sygehusets socialrådgiver oplyste, at Person 1 sammen med fysio-og ergoterapeut fra afdelingen skulle besig Byen tige et rækkehus i den
  18. oktober
  19. I en journaltilførsel for datoen den
  20. september 1995 siges det: “Få baggrund af afdelingens “medvirken” ved evt. boligændringer i Vissenbjerg kommune, drøftes sagen igen med juristen. Endvidere orienteres Ano. om sagen. Der tages kontakt til Socialministeriet, hvor det fortolkes, at Skive kommune vil blive ,-efhsionskomnwne i.h.t. BL § i l,stk. i nr. i. Ved at indtræde nu, vil kommunen endvidere kunne få indflydelse på ombvgningsplanerne, for huset er endelig færdigbygget, hvis huset “kan godkendes” tilforinålet. Deifor vælges samarbejdslin ien.” Skive Kommune meddelte herefter sygehuset, at man var indstillet på at Person 1's medvirke til flytning til Vissenbjerg Kommune. Ved brev af
  21. oktober 1995 accepterede Skive Kommune et håndværkertilbud Adresse By om ændringer i den midlertidige bolig, , , som Person 1 havde valgt, og ved brev af
  22. oktober 1995 bevilgede Skive Kommune i henhold til bistandslovens § 48, stk. 4 ansættelse af Person 1 private hjælpere til . Herefter meddelte Skive Kommune reflisionstilsagn til Vissenbjerg Kommune med refiasionsstart den
  23. november
  24. Person 1 I forbindelse med at i 1997 flyttede fra sin midlertidige bolig og til det hus, han i mellemtiden havde ladet opføre, betalte Skive Kommune udgifterne hertil og fik i forlængelse heraf tinglyst pant i ejendommen i form af et pantebrev på 170.000 kr. Ved brev af
  25. oktober 2008 anmodede Assens Kommune, som Vissen bjerg Kommune ved kommunalreformen i 2007 var blevet en del at Skive Kommune om refusion af førtidspension, som var blevet udbetalt af Vissenbjerg Kommune siden
  26. oktober
  27. Idet Skive Kommune ikke umiddelbart var indstillet på at reftindere førtidspensionen, foregik der herefter en korrespondance mellem de to kommuner, hvorunder retsgrundlaget blev diskuteret. Skive Kommune accepterede afslutningsvis STDZ ;14€-sxflCI KI94.: LO) -M)flE17 Anonymiseret (Ano) Side 4/15 ved brev af
  28. august 2009 reftisionspligt og betalingspligt 3 år tilbage, således at man indgik på at reffindere førtidspension fra den
  29. september
  30. Ved brev af2l. februar 2011 tog Skive Kommune handlepligten hjem. Ved brev af
  31. april 2011 tilskrev Skive Kommune Assens Kommune således: “Skive Kommune er, efter vedlagte svar fra Socialministeriet, blevet op Person 1 nzærksom på, at de af os faldne betalinger for , erfaldet på fejlagtigt grundlag. Person 1 Skive Kommune er ikke pligtig at betale refiision for til Assens Kommune, i det retssikkerhedslovens § 9c, ikke indebærer retfor Assens Kommune til at modtage mellemkommunal refusion fra Skive Kommune i denne givne situation, se ‘svarpå spørgsmål nr J78’ s.
  32. Skive Kommune træffer hermed afgørelse om at stoppe betalingen fremadrettet og vil snarest vende tilbage til Assens Kommune vedrørende et evt. tilbagebetalingskravfor så vidt angår allerede fejlagtigt erlagt refusion. Skive Kommune skal hermed gøre opmættom på at både handle- og Person 1 betalingsfoipligtelsen for herefter påhviler Assens Konmuine. Assens Kommune indbrate Skive Kommunes afgørelse for Det Sociale Nævn, der ved en afgørelse af den
  33. december 2011 stadfæstede Skive Kommunes afgørelse. Nævnets afgørelse indeholder følgende begrundelse: “Sådan vurderer vi sagen Pï vurdere; at det- ikke har været den fornødne medvirke,, i forbindelse med Person 1's interne flytning i Assens Kommune. Hvad har været afgorende for resultatet Det er en betingelse for at stoppe en løbende refusion, at betalings kommunen dokumentere,; at det- ikke længere er hjemmel til at yde refusion, jf Ankestyrelsens principafgørelse offrntliggjort som R-6-
  34. Det fremgår afAnkestyrelsens principaJørelse offrntliggjort som 83-]], at der ikke afforarbejderne til retssikkerhedsloven eller senere ændringer er holdepunkter for, atfortolk7üngen af medvirken skalforståes anderledes end efter reglerne om social bistand. Det fremgår endvidere, at der foreligger medvirken, når der er bevilliget økonomisk hjælp eller hjælp i øvrigt, der muliggør flytning, men i visse tflfælde også når der ydes rådgivning og bistand i øvrigt feks. til at blive skrevet op til en lejlighed i en anden StDO6I i4.SDl STOl -K194T3LOl -MOO-\017 Side 5/15 kommune. Detfremgår afAnkestyrelsens principafgørelse offentliggjort som R-2-O& at en kommunes bevilling afboligændringer til en borgers nyerhvervede bolig i en anden kommune ikke havde haft et sådant onfang, at kravet om medvirken var opfi’ldt. Det fremgår endvidere af afgørelsen, at en kommunes reflisionspllgt som følge af medvirken til en borgers flytning i fly bolig måtte forudsætte, at kommunen eller anden offentlig myndighed i et vist omfang aktivt havde påvirket borgerens beslutning om erhvervelse af eller havde medvirket ved anskaffelsen af en ny bolig. Vi har lagt til grund, at Skive Komm tine har medvirket til Person 1's sflytningfra Skive tilAssens Kommune i
  35. Person 1 Vi har lagt vægt på, at i foråret 1996 købte en bygge grund i Assens Kommune, og at Assens Kommune den
  36. april 1997 bevilligede boligændringer i den nye bolig. Vi har endvidere lagt vægt på, at alle udgfier til byggeriet. Person 1 selv løbende afholdte P7 har endvidere lagt vægt på, at det ikke fremgår afsagens oplysningei; at hverken Assens Kommune eller Skive Kommune har medvirket til gældende beslutning om erhvervelse af byggegrun den. Endvidere, at hverken Sidve Kommune eller Assens Kommune anses for at have ydet rådgivning eller bistand, bevilliget økonomisk hjælp eller hjælp i øvrigt, der muliggjorde flytn ingen. Assens Kommunes bevilling af boligændringerne og Skive Kommunes betaling for boligændringerne, havde således ikke et sådan onfang, at kravet om medvirken var opftldt. Skive Kommune har således doh-umenteret, at hverken Skive Kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til den interne flytning i Assens Kommune, og at der som følge heraf ikke længere foreligger hjemmel til at yde rejhsion til Assens Kommune for udger vedrørende Person 1 . I, Der er ikke afgivet forklaringer under sagen. Parternes synspunkter Assens Kommune har til støtte for sine påstande i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af
  37. november 2013, der er sålydende: ST0061446-SOL5TO(K194-T3 LOl kIOO.017 Side 6/15 Parterne er uenige om, hvorvidt Skive Kommune er forpligtet af sit oprinde lige reftisionstilsagn af den
  38. november
  39. Person 1's Parterne er endvidere uenige om, hvorvidt efterfølgen de interne flytning i Assens Kommune har betydning for Skive Kommunes reffisionsforpligtelse. Person 1's Person 1 oprindelige flytning: korn den
  40. december 1994 til skade ved udøvelse af hvorved han brækkede nakken. På daværende tidspunkt var gymnastik, Person 1 Person 1 bosat i Skive Kommune. flyttede i Byen 1995 fra Skive Kommune til en midlertidig ejerbolig i nuvæ rende Assens Kommune. Skive Kommune var bekendt med, at der var tale Person 1 om en midlertidig bolig, jf. bilag L, side 4, idet først skulle bo i en midlertidig bolig, indtil hans permanente ejerbolig var indret tet til hans særlige behov. - Det fremgår af bilag L, at Skive Kommune forinden afgivelse af reflisions tilsagn var meget opmærksom på, at kommunens “medvirken” til flytningen ville medføre, at kommunen var reftisionspligtig for fremtidige udgifter. Det fremgår imidlertid tydeligt af bilag L, side 6, at man vælger at “medvirke”, både ved at få indflydelse på boligændringer/ombygningspla fler, ved at stille chefterapeut til rådighed i forbindelse med indretningen, Byen ved at deltage i besigtigelse af huset i , for Vissenbjerg anmodes om at være handlekommune. ved at hjælpe med okonomisk flyttehjælp, pak keudgifler og rengøring af bolig, som frafly4tes. Skive Kommune tilkendegiver således klart, at man vil medvirke til flytning til Vissenbjerg Kommune,jf. bilag L, side
  41. Efterfølgende tager Skive Kommune kontakt til entreprenorforretning, jE bilag 17, med henblik på at få et tilbud angående ændringer i den fremtidige permanente ejerbolig i Vissenbjerg Kommune, og Skive Kommune accepte rer tilbuddet fra entreprenorforretningen. Skive Kommune bevilger endvidere økonomisk hjælp til døgnforanstaltning vedrørende praktisk bistand m.v., jf. bilag J, forinden der afgives reftisions tilsagn til Vissenbjerg Kommune. Der afgives den
  42. november 1995,jf. bilag 1, reflisionstilsagn overfor Vis senbjerg Kommune uden forbehold. Parterne har efterfølgende, i 2009, korresponderet vedrørende reffisionstil sagnet, jE bilag
  43. Også på daværende tidspunkt meddelte Skive Kommu STDO6I446SO -STOl Kl 93.T3 -LO I -MOO-\D17 Side 7/15 ne, at man accepterede at være refiisionspligtig. Skive Kommune har således også i tiden efler I 995 kontinuerligt vedstået sig sit oprindelige reffisionstilsagn. Skive Kommune har siden 1995 været i besiddelse af samtlige oplysninger, der har dannet grundlag for det oprindelige afgivne reftisionstilsagn. Skive Kommune er allerede på baggrund af den udviste passivitet bundet af tilsagnet om refusion, dette både for så vidt angår allerede afholdte, samt Person 1 fremadrettede udgifler vedrørende . Subsidiært gøres gældende, at Skive Kommune i lovens forstand har med Person 1's virket til flytning i 1995, hvorfor Skive Kommune og så på denne baggrund er reffisionspligtig i henhold til det oprindelige afgiv ne refusionstilsagn. Det Sociale Nævn har i afgørelse af
  44. december 2011, jfr bilag 6 vurderet, Person 1's at Skive Kommune har medvirket til oprindelige flyt ning Person 1's interne flytning i Assens Kommune: Som det fremgår af bilag L og reflusionstilsagnet, jf. bilag 1, var Skive Kom Person 1's mune alLerede ved flytning bekendt med, at Person 1 i første omgang flyttede til en midlertidig bolig, imens den per manente bolig blev indrettet efter hans særlige behov. Det gøres gældende, at det ikke har betydning for reftisionsforpligtelsen, om den refusionsydende kommune har medvirket til flytning i det tilfælde, hvor der er tale om en intern flytning i kommunen, når der som i dette tilfælde er tale om et ubrudt behandlingsforløb, og hvor behovet for hjælp er uændret. I den forbindelse gøres opmærksom på, at der mellem parterne er enighed om, at der er tale om et ubrudt behandlingsforløb, og der er enighed om, at behovet for hjælp er uændret. Det gøres endvidere gældende, at Ankestyrelsens afgøreLse 118-12 er udtryk for, at den hidtidige fortoikning af loven ikke var korrekt.’ Skive Kommune har til støtte for sine påstande i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af
  45. november 2013, der er sålydende:
  46. Anbringender til støtte for ififindelsespåstanden £10061 446-SOl .570 l.K194.73.LOl M00-D27 Side 8/15 Skive Kommune gør gældende, at de var berettiget til at stoppe betalingerne til Assens Kommune, jf Skive Kommunes afgørelse af
  47. april 2011 (bilag 2). Skive Kommune var og er ikke pligtig til at betale reffision for efter dennes flytning til Assens Kommune. Person 1 Det gøres gældende, at Skive Kommune hverken har medvirket ved den op rindelige flytning til Assens Kommune (punkt 2.1, nedenfor) eller ved den senere interne flytning (punkt 2.2, nedenfor), ligesom det bestrides, at det oprindeligt afgivne reftisionstilsagn skulle kunne være bindende alene ud fra en passivitetsbetragtning (punkt 2.3 nedenfor). Hvis Skive Kommune får medhold i, at de ikke har medvirket til den oprin delige flytning, er det uden betydning, hvorledes Ankestyrelsen senere har forholdt sig til spørgsmålet om intern flytning i kommunen, idet reftisions pligten i så fald allerede var ophørt forud for den interne flytning/aldrig har været der. 2.1 Den oprindelige flytning (handle- og betalingskommune) Person 1's Skive Kommune bestrider. at de skulle have medvirket til flytning fra Skive Kommune til Assens Kommune i
  48. Derfor er betingelserne for reftsion, jf. retssikkerhedslovens § 9 c, ikke opfyldt. Person 1 Det var selv, der ville flytte til Assens Kommune, og Skive Kommune var ikke involveret i denne beslutningsproces, jf. også bil ag B. Skive Kommune gav heller ikke vejledning i den anledning. Her må Person 1 det også fremhæves, at beslutningen blev truffet, mens fortsat lå indlagt på Viborg Sygehus, efter trampolinulykken i december
  49. Der foreligger som udgangspunkt alene medvirken, hvis der er bevilget øko nomisk hjælp eller hjælp i øvrigt, der muliggør flytning. Herom kan der henvises til Det Sociale Nævns afgørelse af
  50. december 2011 (bilag 6, side 2, øverst), jf. Ankestyrelsens piincipafgorelse 83-11 (bilag D). Der kan også henvises til Anicestyrelsens principafgørelse 156-12 (bilag E), ifølge hvilken støtte til boligindretning og anden hjælp ikke kan begrunde en refrsionspligt, hvis ikke kommunen aktivt har påvirket borgerens beslutning om at erhverve en bolig eller har medvirket til at anskaffe en ny bolig i en anden kommune. - Der skal meget til, før rådgivning og bistand isoleret set er nok til at statuere medvirken. STDO6I 346-SU I -STOl .K191-T3-LO ( -MOS-sOl? Side 9/15 Person 1's Da Skive Kommune ikke har været involveret i flyt ning, kan Skive Kommune heller ikke siges at have medvirket til flytningen. som forudsat i retssikkerhedslovens § 9 c, stk.
  51. Der er derfor allerede af den grund ikke adgang til at rejse krav om refusion mod Skive Kommune efter reglerne i retssikkerhedslovens § 9 c. - - Det Sociale Nævn lagde i sin afgørelse i bilag 6 til grund, at Skive Kommu ne havde medvirket ved den oprindelige flytning fra Skive Kommune til As sens Kommune i 1995, og tog herefter alene stilling til spørgsmålet om den efterfølgende, interne flytning. Afgørelsen i bilag 6 må forstås således, at nævnet ikke har realitetsbehandlet spørgsmålet om den oprindelige flytning. Dette fremgår implicit af at det under “sådan vurderer vi sagen” på side I anføres: “Vi vurderer, at der ikke Person 1's har været den fornødne medvirken i forbindelse med bi terne flytning i Assens Konunune”. Afgørelsen handler kun om Skive Kommunes ophør af mellemkommunal refusion i 2011, ikke om hvorvidt kommunen var reflisionspligtig tilbage i
  52. Således kan Det Sociale Nævns afgørelse ikke tillægges nogen betydning for rettens vurdering af spørgsmålet om den oprindelige flytning. 2.2 Den interne flytning Skive Kommune gør desuden gældende, at de heller ikke medvirkede til Person 1's interne flytning i Assens Kommune. Det underbygges også af afgørelsen fra Det Sociale Nævn (bilag 6). Nævnet stadfæstede Skive Kommunes afgørelse om ophør afrefiasion. Der fandtes ikke længere at være hjemmel til at pålægge Skive Kommune at yde refusion til Assens Kommune. Nævnet henviste til, at Skive Kommune ikke havde medvirket til Person 1's beslutning om at erhverve en byggegrund, ligesom de heller ik ke ydede rådgivning eller bistand, herunder økonomisk hjælp eller hjælp i øvrigt, som muliggorde flytningen (se bilag 6, side 2). Skive Kommunes synspunkter støttes også af Ankestyrelsens praksis i øv rigt, jf. blandt andet principafgørelsen i bilag F. 2.2.1 Principafgørelse 118-12 (bilag 7) Det forhold, at Ankestyrelsen i september 2012 i principafgørelse 118-12 50644640 STOl Kl 94-T3 LO I -MOO-\D2? Side 10/15 når frem til, at reffisionsforpligtelsen fortsætter, selvom borgeren flytter in ternt i den nye kommune hvor der er tale om et ubrudt, reftisionsbærende forløb, hvor behovet for hjælp er stort set uændret ændrer ikke ved, at Ski ve Kommune var berettiget til at stoppe refusionen i
  53. - - Ankestyrelsens prineipafgørelse har kun virkning for praksis fra tidspunktet for offentliggørelsen og fremefter. Principafgorelsen kan ikke anvendes til vurdering af om en intern flytning i 1997 15 år tidligere har haft den konsekvens, at refiisionspligten er ophørt. Det ville være meget geimemgri bende og ville i øvrigt M omfattende og uoverskuelige konsekvenser for kommunerne, der i så fald ville skulle ind og revurdere alle “gamle” sager (sager, hvor beslutningen om refusion er truffet før 2012). — — Der kan alene gøres undtagelse fra reglen om, at principafgorelser kun har virkning fremadrettet, hvis der tidligere har været tale om en forkert fortolk ning af loven (en retsvildfarelse) eller en ulovlig praksis. Det er Assens Kommune, der har bevisbyrden for, at det har været tilfældet, og den er ikke løftet her, hvor udfaldet af principafgørelse 118-12 beror på en ændret fortolkning afretssikkerhedslovens § 9 c ikke på en retsvildfarelse eller en u lovlig praksis. - Skive Kommune gør således gældende, at det har betydning for retiisions pligten, om Skive Kommune har medvirket til den interne flytning i Assens Kommune, uanset om der har været tale om et ubrudt behandlingsforløb, hvor behovet for hjælp er uændret, jf. i øvrigt Ankestyrelsens Pdncipafgø relse R-2-
  54. Det har Skive Kommune ikkejf. ovenfor punkt 2.
  55. 2.3 Passivitet Det bestrides, at Skive Kommune skulle have udvist passivitet overfor As sens Kommune, herunder at dette isoleret set skulle kunne statuere en refusi onspligt. Her må vi se nærmere på forholdene, da tilsagnet blev givet i 1995, samt på omstændighederne da tilsagnet blev trukket tilbage i
  56. 2.3.1 Omstændighederne, da refiasionstilsagnet blev givet i 1995 Skive Kommune afgav i 1995 reftisionstilsagn (bilag 1). Det var på det tidspunlct Skive Kommunes opfattelse, at de ikke var reflisi onspligtige, sådan som det også klart fremgår afjournalnotat af
  57. septem ber 1995 (bilag 12) samt afbilag B og I. For at være helt sikre på, at denne opfattelse var korrekt, herunder at Skive 5TD061446SO! STO K 94-Ti LO -MflO-\027 Side 11/15 Kommune i den pågældende situation ikke ville blive refusionskommune. kontaktedes Socialministeriet, sådan som det også fremgår af bilag
  58. Socialministeriet oplyste, at Skive Kommune i den pågældende situation vil le blive refusionspligtig, og på den baggrund traf Skive Kommune afgørelse om det refusionstilsagn, der er fremlagt som bilag
  59. Skive Kommune indgik således ikke en “frivillig aftale” om refusion vedrø Person 1 rende , men traf den beslutning, som de rettelig måtte på regne var den korrekte i henhold til Socialministeriets svar. Skive Kommune gjorde således, hvad de var nødt til at gøre for ikke at “løbe fra ansvaret”. 2.3.2 Årsagen til at Skive Kommune i 2011 opdagede “fejlen” Person 1 Skive Kommune hjemtog i 2011 handlepligten for . Det skete som følge af ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service. Lovændringen fremgår af LÆ nr. 550 af 26/05/2010, hvor det af § 3 frem går, at der for borgere, der pr.
  60. august 2010 havde opholdt sig i en boform mv. omfattet af § 9, stk. 7-9 og § 9 a, stk. 7, i lov om retssikkerhed og admi nistration på det sociale område, og som pr.
  61. januar 2011 fortsat opholdt sig der, som hovedregel ville ske et skift af handlekommune pr.
  62. januar
  63. For disse borgere overgik handlepligten fra deres nuværende opholdskom mune til den tidligere opholdskommune. Skive Kommune har således ikke aktivt hjemkaldt handlepligten. Det skete automatisk som følge af en lo vændring. Det var i den forbindelse, at kommunen blev opmærksom på, at de betalte refusion i en sag, hvor de ikke burde gøre det. Først på det tidspunkt fik Ski ve Kommune indsigt i de papirer, der gjorde, at de kunne se, at de ydede re flision på et forkert grundlag. Indtil januar 2011 var det Assens Kommune, der var handlekommune for Person 1 . I praksis betød det, at sagsbehandlingen blev foretaget i Assens Kommune, og det eneste, Skive Kommune havde at gøre med sagen, var betaling af regningeme. Denne betaling sker automatisk, når der forelig ger et refusionstilsagn. økonomiafdelingen i Skive kommune påser således ikke løbende, at grundlaget for tilsagnet er korrekt. Da handlepligten gik tilbage til Skive Kommune, blev det Skive Kommunes Person 1 ansvar at foretage sagsbehandlingen i relation til , og først her blev der sct på indholdet afreftisionstilsagnet påny. Først på det tidspunkt blev Skive Kommune klar over, at de ikke var refusi STDO6 14J6-SO Stol K194-fl 101 -MOO-\027 Side 12/15 onspligtige, hvorefter de straks traf afgørelse om at stoppe betalingen frem adrettet og tog forbehold for et tilbagebetalingskrav for så vidt angik allere de fejlagtigt erlagt reffision (bilag 2). Forudsætningerne for reffisionstilsag net var bdstet, og Skive Kommune reagerede, så snart de blev opmærksom på, at grundlaget for reffisionstilsagnet var fejlagtigt. Skive Kommune har således før 2011 beffindet sig i en vildfarelse, for så vidt angår reflisionsforpligtelsen en vildfarelse som Socialministeriets svar var årsagen til. - Det bestrides, at Skive Kommune har udvist retsfortabende passivitet, og/el ler i øvrigt at et uberettiget refiasionstilsagn skulle kunne stå ved magt som følge af Skive Kommunes handlinger og/eller mangel på samme. Som følge af ovennævnte punkt 2.1-2.3 bør Skive Kommune ffiflndes, idet de ikke kan anses for at være bundet afreflisionstilsagnet, afgivet i
  65. Anbringender til støtte for Skive Kommunes selvstændige påstand over for Assens Kommune 3.1 Ingen medvirken til den oprindelige flytning Person 1 i 1995 flyttede til Assens Kommune uden medvirken Da fra Skive Kommune, har Assens Kommune ikke på noget tidspunkt været Person 1 berettiget til refusion for udgifter vedrørende . Opkrævningeme fra Assens Kommune for udgifter til ansættelse af private hjælpere har derfor ikke haft hjemmel i reglerne om mellemkommunal refu sion. Opkrævningeme har derfor været uberettigede, og det gælder opkrævninger ne i hele perioden siden
  66. Følgelig har Skive Kommune krav på refusion for den fejlagtigt ydede refu sion. Assens Kommune har heller ikke bestridt adgangen til tilbagesøgning (forudsat, at Skive Kommune får medhold i, at det er afgørende, om der har været medvirket til flytningerne) ligesom der heller ikke er fremsat indsigel ser vedrørende størrelsen af kravet (se her duplikken,
  67. afsnit). 3.2 Heller ingen medvirken til den efterfølgende, interne flytning Hvis ikke Skive Kommune får medhold i, at de ikke har medvirket til den oprindelige flytning, gøres det subsidiært gældende, at de ikke har medvirket til den efterfølgende, interne flytning, og at dette også fører til, at reffisions pligten ophørte senest i 1997 Gf det ovenfor under punkt 2.2-2.2.1 anførte). STDO6I 346-SOl -STOl -K194-T3-LO I -MOO-\027 Side 13/15 Den part, som uberettiget har betalt et beløb, har et tilbagebetalingskrav. Det er dette krav, der udgør Skive Kommunes selvstændige betalingspå stand. Skive Kommune har kun krævet tilbagebetaling for så vidt angår udgifter af holdt i perioden
  68. december 2009 til dato, under hensyn til forældelsesreg leme.t Rettens begrundelse og afgørelse Det lægges efter joumalnotateme fra Skive Kommune til grund, at Person 1 i juli 1995, efter at Skive Kommune havde tilbudt ham en bolig, på eget initiativ traf beslutning om at ville flytte til Vissenbjerg Kommune (nu Assens Kommune), hvor han ville købe en ejerbolig. Uanset at Skive Person 1 Kommune efterfølgende bevilgede økonomisk hjælp til Byen ændringer i en midlertidig bolig i som han først flyttede til inden han flyttede ind i ejerboligen, og til dognforanstaltning vedrørende praktisk bistand mv., finder retten ikke, at Skive Kommune medvirkede til flytningen i retssikkerhedslovens § 9 c’s forstand. Retten har herved lagt vægt på, at Skive Komnrnnes medvirken i form af betaling af flyttetilskud m.v. ikke var en nødvendig betingelse for flytningen og på, at hensynet bag § 9 c er at beskytte kommuner mod såkaldt eksport af sociale klienter, men modsat ikke er at beskytte kommuner mod udgifter vedrørende personer, der på eget initiativ tager ophold i den pågældende kommune. Skive Kommune blev derfor ikke reftisionspligtig overfor Assens Kommune Person 1's i forbindelse med flytning i
  69. Skive Kommune valgte dog den
  70. november 1995 at afgive et reflisionstilsagn uden forbehold til Assens Kommune, selv om man ifølge joumalnotateme var i tvivl om, hvorvidt dette var rigtigt. I 2009 rettede Assens Kommune henvendelse til Skive Kommune i anledning af, at man var blevet opmærksom på, at man ikke havde fået Person 1's refunderet udgifter til førtidspension på baggrund af reffisionstilsagnet. Skive Kommune genovervejede i den forbindelse sagen og accepterede at have pligt til at reftindere udgiften til førtidspension. Først i 2011, da handlepligten efter en lovændring gik tilbage til Skive Kommune, blev kommunen opmærksom på, at man ikke var reflisionspligtig, hvilket kommunen i april 2011 tilkendegav overfor Assens Kommune, og man standsede herefter de fremtidige betalinger. Skive Kommunes beslutning om at standse reffisionsbetalingen blev indbragt for Det Sociale Nævn, der dog ikke realitetsbehandlede spørgsmålet om, hvorvidt Skive Kommune medvirkede ved flytningen i 1995, men alene tog stilling til betydningen af den senere interne flytning, Person 1 hvor flyttede fra sin midlertidige bolig og over i det Side 14/15 hus, som han havde ladet opføre. Retten finder herefter, at Skive Kommune, der allerede i 1995 var i tvivl om, hvorvidt man var reftisionspligtig overfor Assens Kommune, og som på ny var blevet konfronteret med problemstillingen om refusion i forbindelse med Assens Kommunes henvendelse i 2009, på et langt tidligere tidspunkt havde anledning til og mulighed for at få aficlaret, hvorvidt kommunen faktisk var reflisionspligtig. Skive Kommunes krav på tilbagebetaling for perioden forud for april 2011 er derfor fortabt ved passivitet. Da Skive Kommune ikke blev refiisionspligtig i forbindelse med flytningen i 1995, var det derfor berettiget, at man stoppede betalingeme i april 2011, og af samme grund har den interne flytning ikke betydning for reflisionspligten. Det følger heraf, at Assens Kommune intet krav har på refusion af udgifter Person 1 efter
  71. april 2011 angående . Skive Kommune frifindes på den baggrund for den anerkendelsespåstand, som Assens Kommune har nedlagt, og Assens Kommune flifindes for den selvstændige betalingspåstand, som Skive Kommune har nedlagt. Efter dette resultat anses Skive Kommune for at have vundet sagen. Assens Kommune skal derfor betale sagsomkostninger til Skive Kommune. Sagsomkostningsbeløbet fastsættes efter sagens udfald, værdi og omfang til 150.000 kr. (inkl. moms), som vedrører rimelige udgifter til advokatbistand. Thi kendes for ret: Skive Kommune frifindes for den anerkendelsespåstand, som Assens Kommune har nedlagt, og Assens Kommune frifindes for den selvstændige betalingspåstand, som Skive Kommune har nedlagt. I sagsomkostninger skal Assens Kommune inden 14 dage betale 150.000kr. (inlci. moms) til Skive Kommune. Sagsomkostningeme fonentes efter rentelovens § 8a. Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3 5TD061446SOl -STI I -K (94 TI •LO I -1.100-9037

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.