Vestre Landsret holdt den 14. februar 201 1 kl. 15.50 møde på tingstedet i Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne Kristian Petersen, Poul Hansen og Hanne Kirk Deichmann (kst.) Som retssekretær fu

§ 762, stk.

1, nr. 2 og

1. Kendelsen er kæret af sigtede. Landsretten afsagde Kendelse: Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at der fortsat er begrundet mistanke om, at Sigtede er skyldig i de overtrædelser af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, begået den
2. februar 2010 på Fredericia Banegård, der nu er rejst tiltale for, ligesom der fortsat er fængslingsgrundlag, jf.

§ 762, stk.

1, nr. 2 og nr.

1. / -2Af de grunde, der er anført af landsretten i kendelse af
2. december 2010, vil fortsat varetægtsfængsling heller ikke på nuværende tidspunkt stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af Sigtedes forhold, sagens betydning og den retsfølge, der kan ventes, hvis han findes skyldig, jf.

§ 762, stk.

3. Der er ikke for så vidt angår Sigtede, der er blevet mentalundersøgt, hvorefter sagen har været forelagt Retslægerådet, hvilket har ført til, at anklagemyndigheden efter forelæggelse for Rigsadvokaten har rejst tiltale med påstand om forvaring, grundlag for at fastslå, at sagen ikke er fremmet med tilstrækkelig hurtighed, jf.

§ 768, 2.

pkt. Sigtede har nu været varetægtsfængslet i mere end 1 år, jf.

§ 768a, stk.

1, nr.

1. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 493 af
2. juni 2008, hvorved denne bestemmelse blev indsat i loven, at bestemmelsen lægger op til en skærpelse af kravene for anvendelsen af den enkelte fængslingsgrund ved længere varetægtsfængslinger med henblik på en mere nuanceret vurdering af, om fortsat fængsling er nødvendig. Det fremgår endvidere, at den kriminalitet, sagen angår, i alle tilfælde vil spille en betydelig rolle, således at fortsat fængsling især kan komme på tale i alvorlige straffesager, dvs. i blandt andet sager om alvorlig, personfarlig kriminalitet, hvor den forventede straf vil være på flere års fængsel. Retten skal således efter en helhedsbedømmelse foretage en kritisk vurdering af nødvendigheden af fortsat varetægtsfængsling i lyset af varigheden af den hidtidige fængsling. For så vidt angår fængsling efter

§ 762, stk.

1, nr. 2, fremgår det, at der må foretages en fornyet vurdering af gentagelsesrisikoen ud fra karakteren af kriminaliteten og varigheden af den hidtidige fængsling. For så vidt angår fængsling efter

§ 762, stk.

1, nr. 3, fremgår det blandt andet, at der ikke mindst efter efterforskningens afslutning bør foreligge en betydelig risiko for kollusion af afgørende betydning for forfølgningen eller væsentlige hensyn til beskyttelse af vidner eller andre. Herefter bemærkes, at de nævnte forhold, som Sigtede nu er tiltalt for, som anført i byrettens kendelse af

1. februar 2010 har fundet sted kort efter, at han blev prøveløsladt den
2. januar
3. Afsoningen angik en dom af
4. september 2009, hvorved Sigtede var idømt 9 måneders fængsel for blandt andet røveri. Han er ved domme af
5. oktober 1999 og
6. april 2002 fundet skyldig i overtrædelse af blandt andet straffelovens § 245, stk. 1, og forsøg herpå, og ved domme af
7. september 2006,
8. september 2007 og
9. oktober 2008 fundet skyldig i overtrædelse af blandt andet straffe- / -3lovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og forsøg herpå. Af retspsykiatrisk erklæring af
10. juli 2010 fremgår blandt andet, at man har fundet, at Sigtede tilhører en personkreds, hvor en ny voldsepisode vil være sandsynlig. Efter en helhedsvurdering, hvori blandt andet indgår, at sagen angår alvorlig personfarlig kriminalitet, og såvel tiltaltes tidligere kriminalitet som de retspsykiatriske oplysninger, tiltrædes det, at fortsat varetægtsfængsling er nødvendig, jf.

§ 762, stk.

1, nr.

1. Efterforskningen er afsluttet, og der er rejst tiltale mod Sigtede vedrørende de nævnte voldsforhold og blandt andet for overtrædelse af straffelovens § 123, jf. § 21, ved den
2. juni 2010 som varetægtsfængslet at have forsøgt at true den forurettede i den ene af voldsforholdene i anledning af dennes forklaring til politiet og forventede forklaring i retten. Ved den helhedsvurdering, som skal foretages også vedrørende fægslingsgrundlaget efter

§ 762, stk.

1, nr. 3, er der herefter særligt grundlag for at antage, at Sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen ved at påvirke hovedvidnet ved trusler, jf.

§ 762, stk.

1, nr. 3. Landsretten stadfæster herefter kendelsen. Thi bestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet. Kristian Petersen / / /