ECLI:DK:OLR:2022:BS0000002087 Sag om erstatning efter retsplejelovens § 320 grundet udsættelse i coronanedlukning

ØSTRE LANDSRET RETSBOG Den

1. februar 2021 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i København K. Landsdommerne Bloch Andersen, Henrik Bitsch og Ib Hounsgaard Trabjerg behandlede sagen. Sag BS-105/2021-OLR (
2. afdeling) Kærende (advokat Anders Lindqvist) mod Københavns Byret Københavns Byret har i brev af
3. december 2020 (sag BS-51109/2020-KBH) be-sluttet ikke at imødekomme en anmodning fra Kærende om godt-gørelse af merudgifter til advokat som følge af, at en hovedforhandling i en civil sag i foråret 2020 måtte udsættes på grund af Covid-19-situationen. Ved kæreskrift af
4. december 2020 har advokat Anders Lindqvist kæret beslutningen med påstand om, at statskassen i medfør af retsplejelovens § 320 erstatter ejerforeningens rimelige merudgifter til advokatbistand med 25.000 kr. inkl. moms. Københavns Byret har oplyst, at man ikke har bemærkninger til kæremålet. Landsretten afsagde KENDELSE / 2 Efter retsplejelovens § 320 kan retten beslutte, at statskassen skal erstatte udgif-ter, som en part uden egen skyld er blevet påført som følge af, at sagen helt eller delvist har måttet gå om eller ikke har kunnet behandles. Bestemmelsen, der blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 554 af
5. juni 2005 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Sagsomkostninger, rets-hjælp og fri proces), bygger på overvejelserne i betænkning nr. 1436/2004 om re-form af den civile retspleje III (Adgang til domstolene) afgivet af Retsplejerådet. I de specielle bemærkninger til lovforslagets § 320 er anført følgende (lovforslag nr. L 132, Folketingsåret 2004-05 (
6. samling)): ”Bestemmelsen giver retten mulighed for at bestemme, at statskassen skal erstatte udgifter, som en part uden egen skyld er blevet påført som følge af, at sagen helt eller delvis har måttet gå om. Bestemmelsen lov-fæster dermed en praksis, der har udviklet sig, hvorefter Domstolssty-relsen udbetaler erstatning, eksempelvis når en sag har måttet gå om på grund af en dommers inhabilitet eller død. Bestemmelsen kan anvendes både, når eksempelvis domsforhandlingen helt eller delvis må gå om, og når en afgørelse ophæves efter appel og sagen hjemvises til fornyet behandling. Bestemmelsen giver endvidere retten mulighed for at bestemme, at statskassen skal erstatte udgifter, som en part uden egen skyld er blevet påført som følge af, at sagen helt eller delvis ikke har kunnet behandles. Bestemmelsen udvider dermed statskassens erstatningspligt til situationer, der er nært beslægtede med de tilfælde, hvor der i forvejen efter praksis udbetales erstatning, og hvor tilsvarende hensyn gør sig gældende. Som det vigtigste eksempel kan nævnes tilfælde, hvor parterne påføres merudgifter som følge af, at domsforhandlingen aflyses og udsættes med meget kort varsel på grund af en dommers pludselige sygdom el-ler andre forhold, der kan henføres til retten. Bestemmelsen kan deri-mod ikke anvendes, hvis aflysningen skyldes en parts eller en rettergangsfuldmægtigs pludselige sygdom eller andre forhold, der ikke kan henføres til retten. Det er en forudsætning, at parten er uden skyld i, at sagen må gå om. Bestemmelsen kan således for eksempel ikke anvendes, hvis parten på et tidligere tidspunkt burde have henledt rettens opmærksomhed på en mulig inhabilitet. Bestemmelsen giver mulighed for at erstatte begge parters merudgifter ved, at sagen må gå om eller ikke har kunnet behandles. Bestemmelsen er fakultativ og forudsættes anvendt i forholdsvis begrænset omfang. Hovedeksemplerne vil være de nævnte situationer, hvor en dommer dør eller viser sig at være inhabil, således at sagen må / 3 gå om, eller hvor en domsforhandling aflyses med meget kort varsel på grund af rettens forhold. Når retten har bestemt, at udgifter skal erstattes af statskassen, medregnes disse udgifter ikke, når retten beslutter, om en part skal betale sagsomkostninger til modparten og med hvilket beløb.” I en periode i foråret 2020 behandlede domstolene, bortset fra enkelte sager, ik-ke retssager med personligt fremmøde. Efter statsministerens meddelelse den
7. marts 2020 om begrænsning af aktiviteterne i samfundet som følge af den helt særlige Covid 19-situation skete der således aflysning af en lang række rets-sager. Domstolene foretog i den forbindelse en gennemgang af retslokalerne, og hvilke tiltag der ville kunne sikre disse, ligesom der blev foretaget en gennem-gang af de verserende sager. Det blev herefter besluttet, hvilke sager der ville kunne gennemføres med personligt fremmøde (såkaldt kritiske sager). Hovedforhandlingen i de konkrete civile sager, der er genstand for kæremålet, var berammet til den
8. og
9. marts
10. Hovedforhandlingen blev indledt den
11. marts 2020, mens retsmødet den
12. marts 2020 blev aflyst den
13. marts
14. Efter omberammelse blev hovedforhandlingen herefter fortsat den
15. sep-tember 2020, hvorunder sagerne blev procederet. Der blev afsagt dom af byret-ten i de konkrete sager den
16. oktober
17. Byrettens dom er anket til Østre Landsret, hvor sagerne er under behandling. Dommerne Henrik Bitsch og Ib Hounsgaard Trabjerg udtaler: Efter indholdet af de ovenfor gengivne forarbejder finder vi, at aflysningen af den fortsatte hovedforhandling i de konkrete civile sager den
18. marts 2020 på grund af den helt særlige Covid 19-situation, der ramte det danske samfund bredt, ikke er en omstændighed, der kan henføres til retten, og som dermed lig-ger inden for rammerne af den i retsplejelovens § 320 forudsatte snævre erstat-ningsadgang. Vi tiltræder derfor, at byretten har afvist at tilkende sagsomkostninger fra statskassen. Dommer Bloch Andersen udtaler: Selv om pandemien ramte bredt, og således ikke kun domstolene, finder jeg, at aflysningen af retsmøder som følge heraf må anses for at bero på domstolenes forhold som anført i retsplejelovens §
19. En sådan forståelse er både i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd og forarbejder. Jeg bemærker i den forbindelse, at domstolene heller ikke kan siges at have egentligt ansvar ved de i forarbejderne angivne eksempler, der anses for omfattet af bestemmelsen – en dommers pludselige sygdom eller død. Jeg finder ikke, at det forhold, at bestemmelsen er tiltænkt et snævert anvendelsesområde, medfører, at denne helt særlige Covid 19-situation, som ingen kunne forudse, falder udenfor. / 4 Jeg finder således, at statskassen i medfør af retsplejelovens § 320 som udgangspunkt skal erstatte parterne de udgifter, de er blevet påført som følge af, at en sag ikke har kunnet behandles som planlagt. Om den konkrete sag bemærker jeg herefter, at hovedforhandlingens første dag den
20. marts 2020 blev gennemført med forelæggelse og bevisførelse i form af seks vidneforklaringer og afhjemling af en skønsmand. Der manglede herefter alene procedure, der skulle ske under den fortsatte hovedforhandling, der var berammet til den
21. marts
22. Denne blev imidlertid aflyst den
23. marts 2020 og senere berammet til den
24. september 2020, hvor den blev gennemført. Sagen blev således udsat i knapt ½ år. Jeg finder under disse omstændigheder, at der har været forbundet et vist merarbejde for advokat Anders Lindquist med at genopfriske sin hukommelse med henblik på sit procedureindlæg den
25. september 2020, som han er berettiget til at få erstattet efter retsplejelovens §
26. Dette merarbejde må anses for uafhængigt af sagsgenstandens størrelse og må således vederlægges på timebasis. Der må herved tages udgangspunkt i timetaksten for beskikkede advokater. Efter sagens karakter og omfang finder jeg herefter, at advokat Anders Lindquist må anses for at have haft et merarbejde på to timer som følge af den udsatte hovedforhandling, og at han således skal have erstattet 3.780 kr. med tillæg af moms af statskassen. Jeg vil således tage advokat Anders Lindquists anmodning til følge med dette beløb. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet, således at byrettens beslutning stadfæstes. Efter sagens karakter ophæves kæresagens omkostninger. THI BESTEMMES: Byrettens beslutning stadfæstes. Kæresagens omkostninger ophæves. Sagen sluttet. / /