. Kærefristen er to uger fra Procesbevillingsnævnets kæretilladelse, og kære skal indgives til den ret, hvis afgørelse der kæres, her Sø- og Handelsretten. NHS, Inc. har den 10. marts 2020 indgivet kære til Sø- og Handelsretten, som er stilet til Østre Landsret, og har derfor ikke indgivet kære til rette landsret. Sport24 A/S og Sports Group Denmark A/S har gjort indsigelse mod, at kæremålet behandles ved Østre Landsret, hvorfor kæremålet, om muligt, skal henvises til behandling 3 ved Vestre Landsret, jf.
2. Da en henvisning ikke er mulig indenfor to uger fra Procesbevillingsnævnets kæretilladelse, er der ikke sket rettidig kære, og henvisning er dermed ikke længere mulig, jf. nylig rets-praksis, behandlet under Procesbevillingsnævnets journal nr. 2014-22-0182 og 2014-220221, hvori Østre Landsret har antaget, at en anke indleveret til forkerte landsret skal afvises, såfremt ankestævningen først modtages af rette landsret efter udløbet af ankefristen – selv når henvisningskendelsen afsiges før ankefri-stens udløb. (Det bemærkes, at der er meddelt anketilladelse til Højesteret). Kæ-remålet skal i overensstemmelse med de pågældende sager principalt afvises, subsidiært i hvert fald henvises til Vestre Landsret. Formuleringen af NHS, Inc.’s påstande om forbud for hele EU og fraværet af synspunkter om værneting ved sagens anlæg indebærer desuden, at NHS, Inc. må antages at have anlagt krænkelsessagerne ved Sports Group Denmark A/S og Sport 24 A/S’ almindelige værneting, nemlig hjemtinget. NHS, Inc. har på intet tidspunkt – før nu – gjort gældende, at sagerne er anlagt ved et undtagelsesværneting. Havde NHS, Inc. gjort dette i første instans, ville Sports Group Denmark A/S og Sport 24 A/S have indgivet formalitetsindsigel-ser om samme, herunder om den territoriale udstrækning af de søgte forbud. Det vil desuden bryde med grundlæggende retsprincipper, og den ellers i øv-rigt lovregulerede geografiske inddeling af det danske domstolssystem, hvis en sagsøger blot kan skifte værneting undervejs i en appelsag uden særskilt og udtrykkelig lovhjemmel hertil. Spørgsmålet om værneting skal afgøres efter varemærkeforordningens artikel 122, stk. 1, og ikke
værnetingsregler. Omend det fremgår af varemærkeforordningens artikel 125, stk. 5, at sager med påstand om krænkelse af et EU-varemærke kan anlægges ved retterne i den medlemsstat, hvor krænkelse er begået (forum delicti), ledsages denne kompetenceregel af en afgørende modificering, nemlig varemærkeforordningens artikel 126, stk. 2, hvorefter en EUvaremærkedomstol, der har kompetence i medfør af artikel 125, stk. 5, kun er kompetent med hensyn til handlinger, der er begået, eller som der er risiko for i den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende. Af denne årsag er Østre Lands-ret – selv i dét tilfælde at sagen måtte tillades fremmet under henvisning til varemærkeforordningens deliktsværneting – ikke rette domstol til at påse de påståede krænkelser, som under sagen påstås begået udenfor Danmarks grænser. Det følger heraf, at sagerne for Sø- og Handelsretten umuligt kunne have været anlagt efter varemærkeforordningens regler om deliktsværneting. Af samme årsager kan nærværende kæresager naturligvis ej heller (pludselig) fremmes ved et deliktsværneting i stedet. En sådan behandling vil stride mod to-instansprin- 4 cippet, og udvide kæresagerne til at vedrøre spørgsmål, som Sø- og Handelsret-ten end ikke har behandlet i første instans. NHS, Inc. har overfor Sport24 A/S og Sports Group Denmark A/S’ afvisningspåstand og subsidiære påstand om henvisning af sagen til Vestre Landsret navnlig anført, at det står NHS, Inc. frit for at vælge værneting, når en sag kan anlægges ved flere retter. Sports Group Denmark A/S har 15 varemærker, der sælges i sportsbutikker i Skandinavien og EU, herunder i butikskæden Sport24 A/S. Krænkelsen af NHS, Inc.’s varemærker er derved sket i hele EU, og således også i Østre Landsrets kreds, hvorfor sagen kan anlægges ved Østre Landsret som deliktsværneting, jf.
. Der henvises til Stilling 1 for Sports Group Denmark A/S, Person 4's, for-klaring under forbudssagen herom: ”Sports Group Denmark har 15 varemærker, der sælges i Skandinavien og EU. Kundesegmentet for CRUZ er sportsbranchen, navnlig butiks-kæder som Sport
2. Sagerne behandlet under Procesbevillingsnævnets journalnumre 2014-22-0182 og 2014-220221 har ikke præjudikatværdi i denne sag; for det første fordi det er uafklaret, 5 hvordan Højesteret vil forholde sig til disse sager, og for det andet fordi de pågældende sager er fra før, retssagsportalen med digital håndtering af anlagte sa-ger blev taget i brug. I denne sag vil henvisningen til Vestre Landsret kunne ske automatisk via minrets-sag.dk, og der vil ikke være behov for at indlevere et nyt kæreskrift, og allerede af den grund kan der ske henvisning efter retspleje-lovens § 248 stk. 2. Retsgrundlaget Rådets og Europa-Parlamentets forordning 2017/1001 indeholder blandt andet følgende bestemmelser: ”KAPITEL X KOMPETENCE OG RETSPLEJE I SØGSMÅL VEDRØRENDE EUVAREMÆRKER AFDELING 1 Anvendelse af EU-regler om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område Artikel 122 Anvendelse af EU-regler om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område 1. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, finder EU-reglerne om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område anvendelse på sager vedrørende EUvaremærker og ansøgninger om registrering af EU-varemærker samt på sager i forbindelse med litispendens og indbyrdes sammen-hængende krav vedrørende EU-varemærker og nationale varemærker. 2. For så vidt angår sager, der er et resultat af de i artikel 124 omhandlede søgsmål og modkrav:
4-6, anvendelse.” Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 670 af
1, sager om EF-varemærker, jf. varemærkelovens § 43 a, og sager om EFdesign, jf. designlovens §
kapitel 22, hvis sagen ikke var blevet an-lagt ved Sø- og Handelsretten. … Der er i henhold til design- og varemærkeforordningen i hver medlemsstat oprettet særlige domstole med kompetence til at behandle krænkelses- og gyldighedssager vedrørende EF-design og EF-varemærker. Det følger således af designlovens § 42, at Sø- og Handelsretten er EFdesigndomstol i første instans, og at Højesteret er EF-designdomstol i anden instans i henhold til EF-designforordningen. Det følger desuden af varemærkelovens § 43 a, at Sø- og Handelsretten er EF-vare-mærkedomstol i første instans, og at Højesteret er EF-varemærkedomstol i anden instans i henhold til EF-varemærkeforordnin-gen. 2.9.2. Justitsministeriets overvejelser Som det fremgår af pkt. 2.9.1 ovenfor, følger det af
4, at sager behandlet af Sø- og Handelsretten alene kan ankes til Højesteret, hvis visse betingelser er opfyldt. Er disse betingelser ikke opfyldt, eller hvis parterne foretrækker det, kan anke ske til landsretten. For så vidt angår sager om EF-varemærker og EF-design, følger det imidlertid af varemærkelovens § 43 a og designlovens § 42, at Højeste-ret er henholdsvis EF-varemærke- og EF-designdomstol i anden instans, uanset om betingelserne i
4, for anke til Højesteret er opfyldt. Det er efter Justitsministeriets opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at der i sager om EF-varemærker og EF-design - i modsætning til, hvad der i øvrigt gælder for sager, der behandles af Sø- og Handelsretten fortsat er fri adgang til anke til Højesteret uanset sagens karakter. En sådan ord-ning synes således at stride mod formålet bag
4. Justitsministeriet finder derfor, at det ikke har været hensigten, at der ikke i forbindelse med indførelsen af
4, blev foretaget en konsekvensændring af de relevante bestemmelser i varemærke- og designloven. 2.9.3. Den foreslåede ordning Det foreslås på den baggrund, at designlovens § 42 og varemærke-lovens 43 a, ændres således, at det fremgår af bestemmelserne, at både 10 Højesteret og landsretterne er EF-design- og EU-varemærkedomstole i anden instans, og at afgørelsen af, om en dom afsagt af Sø- og Handelsretten i henhold til disse love kan ankes til Højesteret eller landsret, træffes efter bestemmelserne i
4-6. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser … Til § 4 Til nr. 1 Det fremgår af varemærkelovens § 43 a, at Sø- og Handelsretten er EFvaremærkedomstol i første instans, og Højesteret er EF-varemærkedomstol i anden instans i henhold til EF-varemærkeforordningen. Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at det fremgår, at både Højesteret og landsretterne er EU-varemærkedomstole i anden instans, og at afgørelsen af, om en dom afsagt af Sø- og Handelsretten i henhold til denne lov kan ankes til Højesteret eller landsret, træffes efter bestemmelserne i
4-6. … Forslaget indebærer, at sager om EF-varemærker behandlet af Sø- og Handelsretten fremover vil kunne ankes til Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig betydning i øvrigt, el-ler hvis andre særlige grunde taler for, at sagen behandles af Højesteret som anden instans. Hvis sagen ikke opfylder de nævnte betingelser, eller hvis parterne foretrækker det, kan anke ske til landsret. …”
a lyder: ”Kendelser og beslutninger, der afsiges af Sø- og Handelsretten efter reglerne i § 253, kan kæres til landsretten, hvis afgørelsen kan fuldbyr-des eller Procesbevillingsnævnet har tilladt, at afgørelsen indbringes særskilt. Sådan tilladelse kan gives, hvis der foreligger særlige grunde, jf. § 253, stk.
I andre tilfælde vil Sø- og Handelsrettens kendelser og beslutninger kunne kæres til landsret med Procesbevillingsnævnets tilladelse. … 2.1.6. Justitsministeriets overvejelser … Justitsministeriet er enig med udvalget i, at forslagene fra underudval-get kan være med til at sikre, at Højesteret får de rigtige sager, og at sagsbehandlingstiderne ved Højesteret kan nedbringes. Som udvalget 12 finder Justitsministeriet, at der er tale om et velafbalanceret forslag, ligesom det er væsentlig, at forslaget har tilslutning i alle instanser ved domstolene. Justitsministeriet er således enig i underudvalget og udvalgets overvejelser og forslag, og lovforslaget er i det væsentlige udformet i overensstemmelse med underudvalgets lovudkast. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser … Til nr. 21 (§ 392 a) Det foreslås, at kære af kendelser og beslutninger afsagt og truffet af Søog Handelsretten i alle tilfælde skal ske til landsretten og i øvrigt efter samme regler, som gælder i dag. Det betyder, at særskilt kære af kendelser og beslutninger, der afsiges af Sø- og Handelsretten efter regler-ne i
12), og hvor kære kræver tilladelse fra den højere ret, vil kunne kæres til lands-ret, såfremt landsretten tillader det. I andre tilfælde vil Sø- og Handels-rettens kendelser og beslutninger kunne kæres til landsret med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Efter stk. 3 skal ansøgning om kæretilladelse efter stk. 1 og 2 indgives til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger efter, at afgørelsen er truffet. Procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvis give tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 6 måneder efter, at afgørelsen er truf-fet. Den foreslåede bestemmelse svarer til forslaget til
5, og viderefører den gældende § 392 a, stk. 2,
1, jf. § 253, stk. 4. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser … Til nr. 68 (§ 392 a) Med lovforslaget foreslås den gældende bestemmelse i
a om kære af kendelser og beslutninger, der afsiges af Sø- og Handelsretten, opdelt i flere stykker med henblik på at sikre større klarhed, herunder i forhold til sammenhængen med reglerne om appel af delafgørelser, jf. herved
28). Det foreslås i stk. 1, at Procesbevillingsnævnet frem for - som i dag landsretten, skal behandle anmodninger om kære af delafgørelser af-sagt af Sø- og Handelsretten som
kapitel 22, hvis sagen ikke var blevet anlagt ved Sø- og Handelsretten. ...” Landsretten afsagde følgende KENDELSE Sø- og Handelsrettens sag BS-16681/2018, NHS, Inc. mod Sports Group Denmark A/S, er anlagt den
. Begge sager angår påstået krænkelse af NHS, Inc.’s EU-varemærke ”SANTA CRUZ” ved brug af et varemærke ”CRUZ” , som tilhører Sports Group Denmark A/S, på sportsartikler, som markedsføres af det-te selskab og Sport24 A/S. Procesbevillingsnævnets kæretilladelse er meddelt i medfør af
2. Det følger af
2, 3. pkt., at kære sker til den landsret, i hvis kreds sagen skulle have været anlagt efter reglerne i kapitel 22, hvis sagen ikke var blevet anlagt ved Sø- og Handelsretten. Retssager anlægges efter
1, ved sagsøgtes hjemting, medmindre andet er bestemt i retsplejeloven. Hjemtinget er for selskaber i den retskreds, hvor hovedkontoret er beliggende, jf.
1. Sports Group Denmark A/S og Sport24 A/S har begge hovedkontor i Silkeborg. Selskaberne har dermed hjemting i Viborg retskreds, der ligger i Vestre Lands-rets kreds. Sager, hvorunder der påstås straf, erstatning eller oprejsning i anledning af retskrænkelser kan tillige anlægges det sted, hvor retskrænkelsen er foregået, jf.
. 15 Det sted, hvor retskrænkelsen er foregået, kan både være stedet, hvor retsbrud-det er begået, og stedet hvor virkningen heraf er indtrådt, Efter de foreliggende oplysninger sælger Sport24 A/S sportsartiklerne med Cruzvaremærket i blandt andet egne forretninger, herunder i i hvert fald én forretning på Sjælland, nærmere bestemt Fisketorvet i København. For dette sel-skabs vedkommende er der dermed deliktsværneting efter
Landsretten finder, at den krænkelse, som NHS, Inc. påstår, at Sports Group Denmark A/S har begået, som udgangspunkt må anses for at være foregået på det sted, hvor Sports Group Denmark A/S har foretaget markedsføring og salg af sportsartiklerne med Cruz-varemærket samt levering heraf – hvilket i mangel på anden oplysning må antages at være Sports Group Denmark A/S’ hovedkon-tor i Silkeborg. [Der er ikke sådanne sikre oplysninger om samarbejdet mellem de to selskaber, at der for Sport Group Denmark A/S’ vedkommende kan anta-ges at være deliktsværneting i Østre Landsrets kreds som følge af salg af kræn-kende produkter i Sport24 A/S’ butikker i denne landsretskreds. For Sports Group Denmark A/S’ vedkommende er deliktsværnetinget efter
derfor sammenfaldende med hjemtinget efter
§ 238, stk. 1. I Sø-og Handelsrettens sag BS-11792/2019, NHS, Inc. mod Sports Group Denmark A/S og Sport24 A/S, er sagen mod de to selskaber kumuleret i medfør af
1, ved sagsanlægget. Sagen mod Sport24 A/S kunne, hvis den ikke var blevet anlagt ved Sø- og Handelsretten, i medfør af
Denne sag kan derfor kæres til Østre Landsret efter
2, 3. pkt. I sag BS-16681/2018 kunne sagen derimod, hvis den ikke var blevet anlagt ved Sø- og Handelsretten, alene have været anlagt ved en byret i Vestre Landsrets kreds, da hjemting og deliktsværneting begge er ved Retten i Viborg. Isoleret betragtet kan denne sag dermed alene kæres til Vestre Landsret. Sø- og Handelsretten har imidlertid besluttet at sambehandle de to sager i med-før af
1. Der er ikke i
a og forarbejderne hertil taget stilling til, hvorledes der skal forholdes i tilfælde som det foreliggende, hvor der af Sø- og Handelsretten er truffet bestemmelse om sambehandling af sager, som, hvis sagerne ikke var blevet anlagt ved Sø- og Handelsretten, skulle eller kunne have været anlagt ved byretter i henholdsvis Vestre Landsrets kreds og Østre Lands-rets kreds. 16 Landsretten finder, at bestemmelsen i
2,
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.