UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 25. februar 2022 Sag 92/2021 Anklagemyndigheden mod Tiltalte (advokat Martin Utiger) I tidligere instanse

§ 808. Ved brev af 17.

januar 2021 meddelte kriminalforsorgen imidlertid, at det ikke havde været muligt at udarbejde en sådan. Det fremgår af udtalelsen bl.a., at det ikke var lykkedes at gennemføre en sammenhængende samtale, da Tiltalte fremstod uengageret, umotiveret og ligeglad med det hele. Det fremgår endvidere af udtalelsen, at personalet på Opholdssted, hvor Tiltalte op-holdt sig, havde oplyst, at han var meget vanskelig at håndtere i dagligdagen. Den

1. maj 2021 blev Tiltalte akutindlagt på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup. I den forbindelse sendte Læge en udtalelse af
2. maj 2021 til Tiltaltes forsvarer. Af udtalelsen fremgår bl.a.: ”Tiltalte er aktuelt indlagt på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup, Intensivt Døgnafsnit, afsnit B
3. Tiltalte blev indlagt d. 1/5-2021 på Akutafsnit, B205, BUC Glostrup og blev overflyttet til B204 d. 5/5-
4. Tiltalte er kendt med diagnosen skizotypisk sindslidelse (uden specifikation), og han blev indlagt grundet forværring i psykotiske symptomer i form af forvirring, aparte ad-færd, isolationstendens og usammenhængende vrangforestillinger. Der har været mis-tanke om medicinsvigt op til indlæggelsen. Tiltaltes tilstand er ikke væsentligt forbedret under indlæggelsen og Tiltalte observeres fortsat forvirret, kaotisk og psykotisk. Tiltalte er svært præget af sin tilstand, han vurde-res tankeforstyrret og kognitivt negativt påvirket og hans funktionsniveau er aktuelt me-get lavt. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at Tiltaltes aktuelle tilstand gør, at han ikke er i stand til at møde op i retten i uge 19 og deltage i de planlagte retsmøder.” Retten i Hillerød aflyste på den baggrund den berammede hovedforhandling. Anklagemyndigheden anmodede herefter Retten i Hillerød om, at Tiltalte blev mentalundersøgt ambulant i medfør af

§ 809, stk.

1, samt om, at der i medfør af

§ 810

blev afsagt kendelse om, at Retspsykiatrisk Klinik kunne rette hen-vendelse til pårørende eller andre privatpersoner med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for mentalundersøgelsen. / -3Tiltalte ønskede ikke at medvirke til en mentalundersøgelse. Om baggrunden for hans manglende medvirken til personundersøgelsen oplyste han, at han på det tidspunkt ikke vidste, hvad en personundersøgelse var, men at han nu var indstillet på at samarbejde med kriminalforsorgen. Retten i Hillerød afsagde den

1. juni 2021 kendelse i sagen. Af rettens begrundelse fremgår bl.a.: ”Af brev af
2. maj 2021 fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup til tiltaltes forsvarer fremgår, at tiltalte den
3. maj 2021 blev indlagt akut på centeret, og at tilstan-den hos tiltalte, der er kendt med diagnosen skizotypisk sindslidelse, ikke var væsentligt forbedret under indlæggelsen, og at han fortsat blev observeret som forvirret, kaotisk og psykotisk. Centeret vurderede, at tiltalte var svært præget af sin tilstand, tankeforstyrret og kogni-tivt negativt påvirket, ligesom hans aktuelle funktionsniveau var meget lavt. Centeret vurderede, at tiltalte ikke var i stand til at møde i retten i sin aktuelle tilstand. Retten aflyste hovedforhandlingen, der var fastsat til den
4. og
5. maj 2021, under hensyn til tiltaltes tilstand. Tiltalte har under sagen ikke samtykket til udarbejdelse af mentalundersøgelse. Retten finder herefter på baggrund af de lægelige oplysninger i sagen samt karakteren og omfanget af tiltalen, at det er af betydning for sagens afgørelse, at tiltalte bliver mentalundersøgt ambulant, jf.

§ 809, stk.

1. Retten finder videre på baggrund af tiltaltes manglende samtykke til udarbejdelse af mentalundersøgelse, at det er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, at Retspsykiatrisk Klinik kan rette henvendelse til tiltaltes pårørende eller andre privatpersoner med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for en mentalundersøgelse.” Østre Landsret stadfæstede ved kendelse af
2. juni 2021 byrettens afgørelse. Af landsrettens kendelse fremgår bl.a.: ”Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Det i kæreskriftet an-førte kan ikke føre til en anden vurdering. Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.” Retsgrundlag

§ 809og § 810 lyder: / -4” § 809.

Sigtede skal underkastes mentalundersøgelse, når dette findes at være af betydning for sagens afgørelse. Hvis han ikke udtrykkeligt samtykker i undersøgelsen, kan denne kun finde sted efter retskendelse. Er sigtede udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, kan retten uden sigtedes tilstedevæ-relse bestemme, at sigtede skal underkastes mentalundersøgelse. Det skal fremgå af indkaldelsen til retsmødet, at udeblivelse uden dokumenteret lovligt forfald kan medfø-re, at retten træffer bestemmelse om mentalundersøgelse. Er sigtede fængslet, kan han ikke mentalundersøges uden rettens bestemmelse. Stk.

1. Findes det påkrævet, at sigtede indlægges til mentalundersøgelse på hospital for sindslidende, i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller i anden egnet institution, træffer retten ved kendelse bestemmelse herom. §
2. Såfremt sigtede ikke samtykker i, at der søges tilvejebragt oplysninger om hans personlige forhold ved henvendelse til hans pårørende eller andre privatpersoner, kan dette kun ske, hvis retten finder det af væsentlig betydning for sagens afgørelse og ved kendelse træffer bestemmelse herom. Er sigtede udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, kan retten afsige kendelse efter
3. pkt. uden sigtedes tilstedeværelse. Det skal fremgå af indkaldelsen til retsmødet, at udebli-velse uden dokumenteret lovligt forfald kan medføre, at retten afsiger kendelse som nævnt i
4. pkt.” Bestemmelserne fik i alt væsentligt deres nuværende indhold ved lov nr. 139 af
5. marts 1960 om ændring i lov om rettens pleje (Personundersøgelser i straffesager m.v.), hvor bestemmelserne blev indsat i retsplejeloven som § 800 b og § 800 c. Af bestemmelsernes forarbejder (Folketingstidende 1959-60, tillæg A, lovforslag nr. L 160, sp. 2906), fremgår bl.a., at lovforslaget i det væsentlige byggede på indstillingerne i betænkning nr. 82/1953 om forsorgsdomme og betingede domme, samt betænkning nr. 149/1956 om de retspsykiatriske undersøgelser i straffesager. Særligt om den foreslåede § 800 c (nu § 810) fremgår af de speciel-le bemærkninger til lovforslaget bl.a. (a.st. sp. 2909): ” Reglens formål er en beskyttelse mod forstyrrelse af sigtedes forhold til familie, arbejdsgivere m.v.; at sigtede ved en tilståelse har bragt skyldspørgsmålet på det rene, sy-nes ikke at kunne begrunde, at denne beskyttelse bortfalder.” Af de forudgående overvejelser i betænkning nr. 149/1956 fremgår bl.a. (s. 20-21): ” Fra lægelig side fremhæves betydningen af, at der foreligger oplysninger, der gør det muligt for lægen at danne sig et billede af den sigtedes miljø såvel i barndommen som senere i livet. I overensstemmelse hermed er miljøet … nævnt blandt de forhold, om hvilke der bør indhentes oplysninger. … Det fremhæves i cirkulæreudkastet, at den sigtede selv er den vigtigste kilde til oplysninger om hans personlige og sociale forhold. Der skal således først foretages afhøring / -5af den sigtede herom, og kun i det omfang, hvori det skønnes nødvendigt at supplere de herved fremkomne oplysninger, skal der rettes henvendelse til andre. Spørgsmålet om, i hvilket omfang der bør indhentes oplysninger om den sigtede fra hans (nuværende og eventuelle tidligere) ægtefælle, hans slægtninge, omgangskreds m.v., frembyder betydelige vanskeligheder. På den ene side er det klart, at der i mange tilfælde ad denne vej vil kunne fremskaffes oplysninger, der er af stor værdi for den retspsykiatriske undersøgelse. På den anden side kan en sådan henvendelse have til føl-ge, at personer eller kredse, der ellers ikke ville have fået kendskab til straffesagen, nu gøres bekendt med denne, at den sigtede mister et arbejde, som han måske ellers havde kunnet bevare, at han „fryses ud" af sin bekendtskabskreds, eller at der på anden måde sker forstyrrelse af hans forhold. Modsætningen mellem diskretionshensynet og hensy-net til at fremskaffe så udførlige oplysninger som muligt er i øvrigt ikke særegen for de straffesager, hvori der foretages mentalundersøgelse. Den træder frem i alle straffesager, der ikke er af en så bagatelagtig karakter, at tilvejebringelse af oplysninger om den sig-tedes personlige og sociale forhold skønnes overflødig. Den løsning af dette problem, som foreslås i cirkulæreudkastet og omtales nærmere i det følgende, tager direkte kun sigte på det område, som kommissionen i øvrigt beskæftiger sig med, men man skal dog fremhæve, at adgangen til at indhente oplysninger til brug for en mentalundersøgelse ikke bør være mere begrænset end adgangen til at indhente tilsvarende oplysninger ale-ne til brug for de juridiske myndigheder. Kommissionens forslag hviler derfor på den forudsætning, at adgangen til at tilvejebringe personlige oplysninger i straffesager un-dergives en almindelig regulering efter de samme grundsynspunkter, som kommissio-nen har anlagt. Disse stemmer overens med den regel, som er foreslået i det i straffe-lovskommissionens betænkning om forsorgsdomme og betingede domme indeholdte lovudkasts §
6. Efter kommissionens opfattelse bør den sigtede altid have lejlighed til, forinden der ret-tes henvendelse til privatpersoner i det omhandlede øjemed, at udtale sig om, hvorvidt han har noget at indvende herimod. Uden den sigtedes samtykke bør henvendelse til hans pårørende m.v. i al fald kun ske, såfremt dette i det enkelte tilfælde findes magtpå-liggende af hensyn til mentalundersøgelsens gennemførelse, og der efter samtlige fore-liggende omstændigheder ikke skønnes at burde tillægges den sigtedes vægring afgø-rende vægt. Det vil ikke være muligt udtømmende at angive de hensyn, der bør tages i betragtning ved udøvelsen af det heromhandlede skøn, men visse retningslinier kan trækkes op. For så vidt man kan gå ud fra, at den person, til hvem henvendelsen agtes rettet, på forhånd er bekendt med sagen, er der som regel ikke større betænkeligheder. I modsat fald må man forsøge at skønne over, om de oplysninger, den pågældende vil kunne give, må an-tages at være af en sådan værdi, at der er grund til at sætte sig ud over diskretionshensy-net. Der bør herved blandt andet lægges vægt på karakteren af de sigtelser, sagen vedrø-rer. Hvis den sigtede alene ventes idømt en betinget straf eller en kortvarig ubetinget frihedsstraf, vil der ofte være gode muligheder for, at han kan bevare sit arbejde og i det hele undgå den sociale deroute, som erfaringsmæssigt hyppigt følger efter en straffe-dom. I sådanne tilfælde er det af ganske særlig vigtighed, at disse muligheder ikke for-spildes eller forringes som følge af manglende diskretion fra myndighedernes side. Her-til kommer, at betydningen af at have udførlige personlige oplysninger regelmæssig er størst i tilfælde, hvor den sigtede ventes idømt en frihedsstraf af længere varighed eller undergivet anden form for frihedsberøvelse. / -6- Det er af væsentlig betydning, hvem det skal påhvile at udøve skønnet over, hvorvidt personlige oplysninger mod den sigtedes vilje skal indhentes. Under de nuværende forhold tilvejebringes disse oplysninger formentlig rutinemæssigt af politiet eller den, der foretager den i straffelovens § 56 omhandlede undersøgelse. Selv om der utvivlsomt i mange tilfælde ved fremskaffelsen vises takt og forståelse af sigtedes vanskeligheder, er denne ordning dog ikke betryggende. Hensynet til at beskytte den sigtede kunne tale for en kompetenceordning, hvorefter henvendelser af den omhandlede art i alle tilfælde, hvor den sigtedes samtykke ikke har kunnet opnås, forudsætter en retsafgørelse. Selv om det må antages, at det kun undtagelsesvis vil blive nødvendigt at indhente personlige oplysninger mod den sigtedes vil-je, mener kommissionen imidlertid, at det er forsvarligt at nøjes med den i cirkulæreud-kastet foreslåede regel, hvorefter afgørelsen kun, når den sigtede nægter sig skyldig i den lovovertrædelse, sigtelsen vedrører, skal være henlagt til retten. I disse tilfælde, hvor det henstår som usikkert, om sigtede senere vil blive anset skyldig i lovovertrædel-sen, er der særlig grund til at beskytte ham mod uønskede indgreb i hans personlige for-hold. I tilståelsessager vil det derimod efter kommissionens opfattelse være forsvarligt, at afgørelsen ikke træffes af retten, men af en overordnet politimand – eventuelt af den undersøgende læge personlig eller en overordnet funktionær inden for den institution, hvortil indhentningen af de personlige oplysninger måtte blive henlagt…” Overvejelserne i betænkning nr. 149/1956 blev, som det fremgår, udmøntet i et udkast til cirkulære til politiet og anklagemyndigheden angående mentalundersøgelser i straffesager, der er optrykt som bilag B til betænkningen. Af cirkulæreudkastet fremgår om adgangen til at tilvejebringe oplysninger ved henvendelse til sigtedes pårørende m.fl., jf. nu

§ 810, bl.a.

(s. 121): ”Nægter den sigtede at give sit skriftlige samtykke, bør henvendelse til hans pårørende m.v. kun ske, såfremt dette i det enkelte tilfælde findes magtpåliggende af hensyn til mentalundersøgelsens gennemførelse, og der efter samtlige foreliggende omstændighe-der ikke skønnes grund til at tillægge den sigtedes vægring afgørende vægt. Ved afgø-relsen heraf vil der navnlig være at tage hensyn til, om de personer, til hvem henven-delse agtes rettet, må antages på forhånd at være bekendt med den mod den sigtede rejste sag, samt til sigtelsens beskaffenhed, således at der i sager angående alvorligere forbrydelser lægges særlig vægt på at fremskaffe så udførlige personlige oplysninger som muligt, medens diskretionshensynet bør træde mere i forgrunden, hvis sagen kan ventes afgjort med en frihedsstraf af kortere varighed.”

§ 810blev ændret ved lov nr.

1169 af

1. juni 2021, hvor bestemmelsens
2. og
3. pkt. om udeblivelsestilfælde blev indsat. Af forarbejderne til lovændringen fremgår bl.a. af de specielle bemærkninger (Folketingstidende 2020-21, tillæg A, lovforslag nr. L 212, s. 65): ”Med de foreslåede regler udvides mulighederne for i sigtedes fravær at træffe afgørelse om, at der kan rettes henvendelse til sigtedes pårørende og andre privatpersoner. Der er / -7derimod ikke tilsigtet nogen ændringer i, hvornår der kan rettes henvendelse til sigtedes pårørende eller andre privatpersoner, jf.

§ 810, 1.

pkt., der ikke foreslås ændret.” Anbringender Tiltalte har anført navnlig, at han ikke skal mentalundersøges, da han ønsker at samarbejde med kriminalforsorgen om, at der udarbejdes en personundersøgelse i medfør af

§ 808

. Når personundersøgelsen bliver udarbejdet, vil der som i alle andre straffesager være mulighed for, at kriminalforsorgen ved deres speciallægekonsulent selv-stændigt vurderer, hvorvidt det er nødvendigt, at han efterfølgende bliver pålagt en mentalun-dersøgelse. Der er ikke et tilstrækkeligt lovgrundlag for mentalundersøgelse af ham, da sigtelsen mod ham ikke har den grovhed og kriminalitetsart, som er omfattet af pligten til mentalunder-søgelse, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5, som har til formål at beskytte frihed og sikkerhed imod vilkårlige indgreb, samt artikel 3 og

1. Der foreligger ikke tilstrækkelige lægelige oplysninger til, at det kan fastslås, at han har den påståede skizotypiske lidelse. Anklagemyndigheden er tidligere blevet opfordret til at fremlægge de lægelige udtalelser vedrørende ham, men disse er ikke blevet fremlagt i sagen. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at vurderingen af, om mentalundersøgelse skal foretages, beror på en samlet vurdering af en række forskellige oplysninger om Tiltaltes personlige forhold. Der kan ikke af ordlyden af bestemmelsen i § 809, stk. 1, eller af forarbejderne hertil udledes et krav om, at der i almindelighed skal iværksættes en personun-dersøgelse efter § 808, eller at der bør foreligge en udtalelse fra kriminalforsorgens speciallæ-gekonsulent, før der kan træffes beslutning om mentalundersøgelse. Der foreligger i nærværende sag tilstrækkelige lægelige oplysninger, der indikerer et behov for mentalundersøgelse, idet udtalelsen af
2. maj 2021 fra Læge på Glostrup Bør-ne- og Ungdomspsykiatrisk Center udgør fuldt tilstrækkelig lægelig dokumentation for, at der helt åbenbart er et behov for mentalundersøgelse. Af udtalelsen fremgår således, at Tiltalte aktuelt var indlagt på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup, at han er kendt med diagnosen skizotypisk sindslidelse, at han blev indlagt grundet forværring i psy-kotiske symptomer i form af forvirring, aparte adfærd, isolationstendens og usammenhæn- / -8gende vrangforestillinger, og at han under indlæggelsen blev observeret forvirret, kaotisk og psykotisk. Tiltalte kan således være omfattet af straffelovens § 16 eller § 69, og det er der-for af betydning for sagens afgørelse, at han underkastes en mentalundersøgelse. Både de lægelige oplysninger i sagen og karakteren og omfanget af tiltalen tilsiger, at Tiltalte bliver mentalundersøgt ambulant, jf.

§ 809, stk.

1. Der er navn-lig ikke tale om bagatelagtig kriminalitet, eller kriminalitet, der alene kan forventes straffet med bøde, idet Tiltalte er tiltalt i 12 forhold, heraf bl.a. seks forhold vedrørende overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved at have overfaldet personale på Opholdssted, hvor han boede, og et forhold vedrørende røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2, jf. til dels §
2. Betingelserne er til stede for at afsige kendelse efter

§ 810

om, at Retspsykiatrisk Klinik kan rette henvendelse til tiltaltes pårørende eller andre privatpersoner med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for mentalundersøgelsen, idet det af kriminalforsor-gens udtalelse af 17. januar 2021 fremgår, at det ikke var muligt at få en sammenhængende samtale med Tiltalte, som fremstod uengageret, umotiveret og ligeglad med det hele, og at personalet på Opholdssted oplyste, at tiltalte var meget vanskelig at håndtere i dagligda-gen. Der er eksempler i praksis på, at landsretterne stiller krav om at få oplyst, hvem af tiltaltes pårørende og andre privatpersoner der skal rettes henvendelse til, og hvilke oplysninger der herved ønskes tilvejebragt fra disse til brug for mentalundersøgelsen, jf. f.eks. UfR 2020.463 V og TfK 2021.719 Ø. Der kan imidlertid ikke i forarbejderne til

§ 810

indfortolkes et krav om, at retten ved udøvelsen af skønnet skal have mere specifikke oplysninger om, hvilke konkrete personer der agtes rettet henvendelse til, og hvilke oplysninger disse for-modes at kunne bidrage til mentalundersøgelsen med. Højesterets begrundelse og resultat Tiltalte er tiltalt i 12 forhold, herunder seks forhold angående overfald og et forhold vedrørende røveri. Han har tidligere nægtet at medvirke til gennemførelsen af en per-sonundersøgelse efter

§ 808. Han blev den 1.

maj 2021 akutindlagt på Børne- / -9og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup. Det fremgår af oplysninger fra centeret bl.a., at Tiltalte er kendt med diagnosen skizotypisk sindslidelse, at han blev indlagt grundet forværring i psykotiske symptomer i form af forvirring, aparte adfærd, isolationsten-dens og usammenhængende vrangforestillinger, og at der har været mistanke om medicinsvigt op til indlæggelsen. Det fremgår også, at centeret vurderede, at Tiltalte var svært præget af sin tilstand, tankeforstyrret og kognitivt negativt påvirket, ligesom hans aktu-elle funktionsniveau var meget lavt, og at Tiltalte ikke var i stand til at møde i retten i sin aktuelle tilstand. Højesteret tiltræder under disse omstændigheder, at det er af betydning for sagens afgørelse, at Tiltalte underkastes en ambulant mentalundersøgelse, jf.

§ 809

. Det, som Tiltalte har anført om, at han nu ønsker at samarbejde med kriminal-forsorgen om udarbejdelsen af en personundersøgelse efter

§ 808

, samt det anførte om artikel 3, 5 og 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, kan ikke under de foreliggende omstændigheder føre til et andet resultat. Anklagemyndighedens anmodning i medfør af

§ 809, stk.

1, tages derfor til følge. Henset til, at det ikke er oplyst, hvem af sigtedes pårørende og hvilke andre privatpersoner der skal rettes henvendelse til, og hvilke oplysninger, der herved ønskes tilvejebragt fra disse til brug for mentalundersøgelsen, finder Højesteret, at betingelserne for at træffe afgørelse efter

§ 810ikke er opfyldt på det foreliggende grundlag.

Anklagemyndighedens anmodning i medfør af

§ 810tages derfor ikke til følge.

Thi bestemmes : Tiltalte skal mentalundersøges ambulant. / - 10 Anklagemyndighedens anmodning om, at det tillades Retspsykiatrisk Klinik at rette henvendelse til Tiltaltes pårørende eller andre privatpersoner med henblik på at tilveje-bringe oplysninger til brug for mentalundersøgelsen, tages ikke til følge. /