HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. februar 2022 Sag BS-19432/2021-HJR (2. afdeling) Appellant, tidligere Forurettede 1 (advokat Helle Hald, beskikket) mod Appelindstævnte, tidligere Tiltalte (advok

§ 26, stk.

2, sigtede til den oprinde-lige form for voldtægt, der også før lovændringen i 2013 var omfattet af straffe-lovens § 216 (navnlig voldtægt ved vold eller trussel om vold). Formålet med lovændringen og det anførte i forarbejderne var således ikke, at forhøjelsen til 100.000 kr. for ”fuldbyrdet voldtægt” skulle omfatte alle de former for vold-tægt, der efter lovændringen blev omfattet af straffelovens § 216, herunder den seksualforbrydelse, der tidligere var reguleret i straffelovens § 218, stk. 2. Det bemærkes herved, at niveauet for tortgodtgørelse for denne form for seksualforbrydelse forud for ændringen i

§ 26efter praksis typisk lå på mellem 20.000 kr.

og 25.000 kr., og at en forhøjelse til 100.000 kr. således ville svare til en forhøjelse i forhold til dagældende niveau på betydeligt mere end 2/

1. At en sådan forhøjelse skulle være tilsigtet, er ikke omtalt i forarbejderne. Voldtægt i form af udnyttelse af den situation, at forurettede befinder sig i en tilstand, hvor den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, er en alvorlig forbrydelse, der er krænkende for offeret. Vi finder imidlertid, at der ikke – med hensyn til udmåling af tortgodtgørelse – er lovgivningsmæssigt grundlag for at sidestille denne form for voldtægt med voldtægt ved vold eller trussel om vold. Selv om begge seksualforbrydelser er omfattet af straffelovens § 216, er der markant forskel i den straf, der efter forarbejderne normalt forud-sættes udmålt i de to situationer. Voldtægt ved vold eller trussel om vold forud-sættes som udgangspunkt straffet med fængsel mellem 2 år og 6 måneder og 3 år. Straffen for at skaffe sig samleje med en person, der befinder sig i en tilstand, / 16 hvor den pågældende ikke kan modsætte sig handlingen, forudsættes som udgangspunkt udmålt til fængsel i 1 år og 2 måneder. I begge situationer skal der ved straffastsættelsen lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen, jf. straffelovens § 216, stk.
2. På den anførte baggrund er der efter vores opfattelse ikke grundlag for at for-høje godtgørelsen for tort til Appellant, tidligere Forurettede 1, så godtgørelsen svarer til den godtgørelse, der ville have været udmålt, hvis krænkelsen havde bestået i, at hun havde været udsat for voldtægt ved vold eller trussel om vold. Appellant, tidligere Forurettede 1 har derimod krav på en tortgodtgørelse, der i forhold til godtgørelsesniveauet forud for ændringen i

§ 26, stk.

2, skal forhøjes med ca. 1/3, ligesom der skal tages hensyn til lønudvik-lingen fra 2017 til 2020. Herefter og efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder vi, at den godtgørelse på 35.000 kr., som landsretten har udmålt, er passende. Vi stemmer derfor for at stadfæste landsrettens dom. Dommer Hanne Schmidt udtaler: Ved lovændringen i

§ 26, stk.

2, havde begre-bet ”voldtægt” i straffelovens § 216 siden en lovændring i 2013 omfattet både voldtægt ved tiltvingelse af samleje ved vold eller trussel om vold (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1) og ved at skaffe sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsatte sig handlingen (dagældende § 216, stk. 1, nr. 2). I forarbejderne til ændringen i

§ 26, stk.

2, der havde til formål at øge tortgodtgørelsen til forurettede i sager om voldtægt og andre seksuelle overgreb, er det ikke anført, at der ved fastsættelse af tortgodtgørelse til ofre for voldtægt skal sondres mellem de tre forskellige former for voldtægt, der da var omfattet af straffelovens § 216, stk. 1, når der er tale om fuldbyrdet voldtægt. Efter min opfattelse må tilkendegivelsen i forarbejderne til ændringen i

§ 26, stk.

2, om, at ”tortgodtgørelsen [bør] i en sag om fuldbyrdet voldtægt […] således som udgangspunkt være ca. 100.000 kr.” , der-for forstås sådan, at dette udgangspunkt omfatter de forbrydelser, der på dette tidspunkt var omfattet af begrebet voldtægt i straffelovens § 216, stk. 1, og herunder også voldtægt i den form, at en person skaffer sig samleje med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen. / 17 At en tortgodtgørelse på 100.000 kr. i forarbejderne er angivet som et udgangspunkt ved fuldbyrdet voldtægt, indebærer imidlertid ikke, at der ikke fortsat er grundlag for at fastsætte godtgørelsen i de konkrete sager i lyset af den pågældende voldtægts karakter. Det fremgår også af forarbejderne, at der skal tages hensyn til forholdets grovhed, ligesom det fremgår af forarbejderne, at niveauet for tortgodtgørelsen skulle være 40.000-53.000 kr. ved forsøg på voldtægt. Dette stemmer også overens med, at der som følge af de mange forskelligartede forhold omfattet af straffelovens § 216, stk. 1, er en stor variation i straffene for voldtægt. F.eks. straffes voldtægt begået ved vold eller trussel om vold som udgangspunkt med fængsel mellem 2 år og 6 måneder og 3 år. Straffen for vold-tægt ved at skaffe sig samleje med en person, der er ude af stand til at modsætte sig handlingen, fastsættes som udgangspunkt til fængsel i 1 år og 2 måneder, hvis gerningsmanden ikke selv har hensat forurettede i den hjælpeløse tilstand. Straffen i de sidstnævnte situationer følger af, at straffen blev skærpet til et ud-gangspunkt på 8 måneders fængsel ved ændringen i 2013 af straffelovens § 216, og at straffen blev yderligere skærpet ved ændring af straffelovens § 216 ved lov nr. 635 af 8. juni 2016 til et udgangspunkt på 1 år og 2 måneders fæng-sel for et enkeltstående fuldbyrdet samleje med en person, der befinder sig i en tilstand, hvor den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlin-gen. Der er således både i 2013 og i 2016 sket en skærpelse af straffen for vold-tægter af denne art, og dette ændrede syn på grovheden af sådanne voldtæg-ter taler også for, at der udmåles en betydeligt højere tortgodtgørelse til de foru-rettede i sådanne sager end efter tidligere praksis. I den foreliggende sag er Appelindstævnte, tidligere Tiltalte straffet med fængsel i 1 år og 2 måneder for fuldbyrdet voldtægt af Appellant, tidligere Forurettede 1, idet han skaf-fede sig samleje med hende, der som følge af træthed og beruselse sov og be-fandt sig i en tilstand, hvor hun var ude af stand til at modsætte sig handlingen. Efter det anførte om ændringen af erstatningsansvarsloven i 2018 og det forhø-jede strafniveau for voldtægt ved at skaffe sig samleje med en person, der er ude af stand til at modsætte sig handlingen, samt efter omstændighederne i den konkrete sag finder jeg, at godtgørelsen for tort til Appellant, tidligere Forurettede 1 passende kan fastsættes til 60.000 kr. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Konklusion og sagsomkostninger Højesteret stadfæster landsrettens dom. Under hensyn til sagens principielle karakter og vidererækkende betydning skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part / 18 eller til statskassen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen. / /