Obsah (5)

§ 21§ 5§§ 35§ 10§ 37

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 22. marts 2021 Sag BS-10901/2020-OLR (9. afdeling) Appellant, tidligere Klager (advokat Tage Siboni, beskikket) mod Region Hovedstaden (advokat Henrik Perregaard) Retten

§ 21

skal foretages forfra, når der som følge af en overflytning af patienten sker et skifte fra en klinikchef til en anden. Opretholdelse af en tvangstilbageholdelse afhænger generelt af, om det vurde-res, at patienten fortsat er psykotisk, og om der er udsigt til afgørende bedring. Om patienten har udgang er ikke afgørende for vurderingen. Vurderingen byg-ger på observationer i dagene op til revurderingen og den aktuelle samtale i for-bindelse med revurderingen. Der skal eller bør ikke anvendes en fast formule-ring vedørende vurderingen, når denne noteres i journalen. Anbringender Appellant, tidligere Klager har gjort gældende, at det følger af grundlovens § 71, stk. 6, at retten skal tage stilling til tvangsindlæggelsen, tvangstilbagehol-delsen og den fortsatte frihedsberøvelse helt frem til tidspunktet for rettens prø-velse. Dette er nødvendigt for at respektere EMRK artikel 5, stk. 4. Retspleje-lovens regler om behandlingen af denne type sager tilsiger også en videregåen-de prøvelse, og retspraksis viser ligedes, at prøvelsen kan omfatte mere end det, som Det Psykiatriske Patientklagenævn har taget stiling til. Da tvangstilbage-holdelsen af Appellant, tidligere Klager blev ophævet den 24. februar 2020, omfatter landsrettens prøvelse derfor hele perioden fra den 11. oktober 2019 til den 24. februar 2020. / 4 Der er ikke noget, der tyder på, at betingelserne for tvangsindlæggelse efter

§ 5, nr.

1, var opfyldt ved tvangsindlæggelsen af Appellant, tidligere Klager den

1. oktober 2019 eller på noget tidspunkt senere i for-løbet. Hun var ikke psykotisk og har hverken oplevet en helbredelse eller bed-ring. Hendes adfærd den
2. oktober 2019 var udtryk for performance art/poli-tisk kunst, og hun har fortsat – som mange andre mennesker – bekymringer om overvågning og stråling. Til støtte for den subsidiære påstand har Appellant, tidligere Klager anført, at betingelserne for tvangstilbageholdelse i hvert fald ikke længere var opfyldt den
3. januar
4. Tvangsmedicineringen var reelt ophørt den
5. januar 2020, og hun havde haft udgang og overnattet hjemme flere gange. Til støtte for den mere subsidiære påstand har Appellant, tidligere Klager an-ført, at betingelserne for tvangstilbageholdelse i hvert fald ikke længere var op-fyldt den
6. januar 2020, hvor hun havde haft udgang yderligere 2 weekender uden problemer. Endvidere afskar byretten nævnte dato hende fra den ret til at opnå en retlig prøvelse af den fortsatte tvangstilbageholdelse, som hun efter grundloven har krav på. Da tilbageholdelsen af hende har været ulovlig, har hun krav på erstatning i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 sammenholdt med artikel 5, stk. 5, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Erstatningen må efter indgre-bets karakter fastsættes til ikke under 200.000 kr. Der bør herved henses til de gældende takster for ubegrundet varetægtsfængsling. Region Hovedstaden har gjort gældende, at Appellant, tidligere Klager er afskåret fra under ankesagen at få prøvet tvangsindlæggelsen af hende den
7. oktober 2019, da denne afgørelse ikke har været påklaget tidligere, hvorfor grundlaget for tvangsindlæggelsen hverken har været prøvet af Det Psykiatri-ske Patientklagenævn eller af byretten. Domstolene kan endvidere efter

§§ 35

og 37 alene prøve tvangstilbageholdelsen af Appellant, tidligere Klager i perioden fra den

1. oktober 2019 til den
2. oktober 2019, hvor Det Psykiatriske Patientklagenævn traf afgørelse. Lægen på Psykiatrisk Center København, Frederiksberg matrikel, skønnede den
3. oktober 2019 med rette, at Appellant, tidligere Klager var sindssyg eller befandt sig i en tilstand, der ganske måtte sidestilles dermed, og at det ville væ-re uforsvarligt ikke at frihedsberøve hende med henblik på behandling, fordi udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers ville blive væsentlig forringet. Både vurderingen den
4. oktober 2019 og de efterfølgende revurderinger er godkendt af en overlæge, og betingelserne for tvangstilbageholdelsen den
5. oktober 2019 og den fortsatte tvangstilbageholdelse frem til den
6. oktober 2019 er dermed opfyldt, jfr.

§ 10, / 5 stk.

1, jf. § 5, nr.

1. Frihedsberøvelsen af Appellant, tidligere Klager har derfor været lovlig. Til støtte for den subsidiære frifindelsespåstand har Region Hovedstaden gjort gældende, at den indlæggende læges erklæring var baseret på en personlig konsultation, at såvel indlæggende læge som modtagende læge den
2. oktober 2019 med rette skønnede, at Appellant, tidligere Klager var sindssyg eller be-fandt sig i en tilstand, der ganske måtte sidestilles dermed, og at det ville være uforsvarligt ikke at frihedsberøve hende med henblik på behandling, fordi ud-sigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers ville blive væsentlig forringet. Disse skøn blev både ved modtagelsen og de ef-terfølgende revurderinger godkendt af en overlæge, og betingelserne for tvangsindlæggelsen den
3. oktober 2019 og betingelserne for den fortsatte fri-hedsberøvelse, indtil tvangen blev bragt til ophør, har herefter været opfyldt, jf.

§ 5, nr.

1, og § 10, stk. 1, jf. § 5, nr.

1. Frihedsberøvelsen i hele pe-rioden har derfor været lovlig. Til støtte for frifindelsespåstanden vedrørende erstatning har Region Hovedsta-den gjort gældende, at der ikke er begået fejl af en sådan grovhed, at der er grundlag for at tilkende Appellant, tidligere Klager godtgørelse for tort. Un-der alle omstændigheder kan Rigsadvokatens takster for erstatning for uberetti-get varetægtsfængsling ikke anvendes. Landsrettens begrundelse og resultat Tvangsindlæggelsen af Appellant, tidligere Klager Appellant, tidligere Klager blev den
2. oktober 2019 tvangsindlagt på Psykiatrisk Center København, Bispebjerg matrikel. Der foreligger ikke oplysninger i sagen om, at denne beslutning blev påklaget.. Den
3. oktober 2019 blev Appellant, tidligere Klager overført til Psykiatrisk Center København, Frederiksberg matrikel, og samme dato blev der truffet beslutning om at tvangstilbageholde hende. Denne afgørelse blev påklaget til Det Psykiatriske Patientklagenævn, der den
4. oktober 2019 afholdt et videomøde, hvori Appellant, tidligere Klager og hendes patientrådgiver, Person, deltog. Ved brev af
5. oktober 2019 godkendte nævnet beslutningen om tvangstilbageholdelse. Appellants, tidligere Klager patientrådgiver an-modede herpå ved mail om, at ”afgørelsen vedr. tvangstilbageholdelse” blev indbragt for retten. For byretten nedlagde Advokat, der da var beskikket som advokat for Appellant, tidligere Klager, påstand om, at tvangstilbageholdelsen af hen-de blev kendt ulovlig. Samme påstand blev nedlagt for landsretten ved anke-stævningens indlevering den
6. marts
7. Først i Appellants, tidligere Klager / 6 påstandsdokument af
8. februar 2021 er der nedlagt påstand om, at tvangsindlæggelsen af hende den
9. oktober 2019 kendes ulovlig. I hvert fald under disse omstændigheder finder landsretten ikke grundlag for at tage Appellants, tidligere Klager påstand om prøvelse af beslutningen af
10. oktober 2019 om tvangsindlæggelse af hende under påkendelse. Tvangstilbageholdelsen af Appellant, tidligere Klager Efter

§ 35prøver Det Psykiatriske Patientklagenævn sygehusmyndighedens afgørelser om bl.a.

tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse, og nævnets afgørelser herom indbringes efter anmodning fra patienten eller patientrådgiveren af nævnet for retten efter retsplejelovens kapitel 43 a, jf.

§ 37

. Ved domstolsprøvelsen af, om betingelserne for en tvangstilbageholdelse har været opfyldt, omfatter prøvelsen efter anmodning også den fortsatte opretholdelse heraf eller, hvis tvangstilbageholdelsen er ophørt, perioden frem til ophørstidspunktet. Appellant, tidligere Klager blev tvangstilbageholdt på behandlingsindika-tion, jf.

§ 5, nr.

1, den 18. oktober 2019, og tvangstilbageholdel-sen blev i medfør af

§ 21, stk.

1, efterprøvet og opretholdt – fort-sat på behandlingsindikation – henholdsvis den

1. oktober 2019 (efter 3 dage), den
2. oktober 2019 (efter 10 dage), den
3. november 2019 (efter 20 dage), den
4. november 2019 (efter 30 dage) og herefter den
5. december 2019, den
6. ja-nuar 2020 og den
7. februar
8. Den
9. februar 2020 blev tvangstilbageholdel-sen af Appellant, tidligere Klager ophævet, da betingelserne herfor ikke læn-gere fandtes opfyldt. Efter de foreliggende oplysninger, herunder indholdet af hospitalsjournalen, de lægelige erklæringer og den forklaring, overlæge Vidne har afgivet, findes det godtgjort, at Appellant, tidligere Klager var sindssyg eller i en til-stand, der ganske må ligestilles hermed, fra den
10. oktober 2019 til den
11. fe-bruar
12. Efter indholdet af hospitalsjournalen om Appellants, tidligere Klager tilstand og adfærd og manglende sygdomserkendelse og samarbejdsvilje, hvilke oplysninger understøttes af den forklaring, som overlæge Vidne har afgivet, findes det endvidere godtgjort, at det ville have været uforsvar-ligt ikke at tvangstilbageholde Appellant, tidligere Klager den
13. oktober 2019 og opretholde tvangstilbageholdelsen til den
14. februar 2020 med henblik på behandling, fordi udsigten til en betydelig og afgørende bedring af tilstan-den ellers ville blive væsentligt forringet. / 7 Landsretten tiltræder herefter, at tvangstilbageholdelsen af Appellant, tidligere Klager fra den
15. oktober 2019 til den
16. februar 2020 har været lovlig, jf.

§ 10, jf.

§ 5, nr.

1. Sagsomkostninger Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen, jf. retsplejelovens § 312, stk.
2. THI KENDES FOR RET: Tvangstilbageholdelsen af Appellant, tidligere Klager i tiden fra den
3. ok-tober 2019 til den
4. februar 2020 har været lovlig. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. / 1 /