Retten i Glostrup Den
- december 2010 kl. 13:00 blev retten sat på tingstedet af Dommer. Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 10C-5381/2009: Sagsøger Adresse By mod CTD Exclusive ApS Malmparken 6 2750 Ballerup Ingen indkaldt eller mødt. Det tidligere fremlagte var til stede. Der blev endvidere fremlagt duplik, sagsøgerens processkrift I, bilag B-D, brev af
- september 2010 fra sagsøgerens advokat, brev af
- september 2010 fra sagsøgtes advokat, brev af
- september 2010 fra sagsøgerens advokat og telefax af
- november 2010 fra sagsøgtes advokat. Sagsøgeren har anmodet om, at det i medfør af retsplejelovens § 297 tillades, at sagsøgerens partsforklaring indhentes som en skriftlig erklæring fra sagsøgeren. Sagsøgte har protesteret herimod. Parterne har skriftvekslet spørgsmålet. Retten afsagde KENDELSE Det følger af retsplejelovens § 297, at retten kan tillade at der indhentes en skriftlig erklæring fra en part eller en person, der ville kunne afhøres som vidne under sagen, hvis det findes ubetænkeligt. Denne sag drejer sig om, hvorvidt parterne har indgået en købsaftale, eller om sagsøgte har været agent for sagsøgeren. Sagsøgeren har gjort gældende, at han i forbindelse med et køb af en Ferrari indbetalte et beløb på 50.000 euro i depositum, som han ikke har fået tilbagebetalt, da sagsøgte misligholdt aftalen. Sagsøgte har gjort gældende, at der ikke har været tale om et køb, men at sagsøgte skulle være agent for sagsøgeren i forbindelse med lokalisering af en Ferrari. På denne baggrund og efter en samlet vurdering af STD065548-S01-ST01-K899.02-T2-L01-M14-\R28 / Side 2/2 sagen finder retten ikke, at det kan anses for ubetænkeligt, at sagsøgeren alene afgiver en skriftlig erklæring, hvorfor sagsøgerens anmodning om indhentelse af en skriftlig erklæring fra sagsøgeren, der træder i stedet for en mundtlig partsforklaring, ikke tages til følge. Thi bestemmes: Det tillades ikke, at der indhentes en skriftlig erklæring fra sagsøgeren, der træder i stedet for en mundtlig partsforklaring. Sagen udsat. Retten hævet. Dommer STD065548-S01-ST01-K899.02-T2-L01-M14-\R28 /
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.