Tiltale for vold. Påstand om erstatning

RETTEN I NÆSTVED Udskrift af retsbogen Den

1. december 2020 kl. 13.00 blev retten sat af kst. Dommer. Rettens nr. 4776/2020 Politiets nr. 1900-73241-00283-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1974) Ingen var mødt. Rettens dom af
2. november 2020 er anket. Under hovedforhandlingen er afgivet følgende forklaringer: Tiltalte har forklaret, at hun kender Forurettede. Hun kender til Adresse i By. Det er deres udlejningsejendom. Det er en lejlighed hende og hendes mand lejer ud. Det er Forurettede, der lejer den. Tiltalte har kendt Forurettede i 1½ år. Tiltalte har skubbet til Forurettede, men ikke slået hende med knyttet hånd. Den pågældende aften var Forurettedes kæreste Vidne 1 der. Tiltalte stod inde i køkkenet og så, at Vidne 1 tog noget værktøj fra sin bil. Han gik om i fyrrummet. I fyrrummet sidder el-tavlerne til både tiltaltes hus og Forurettedes lejlighed. Tiltalte gik ud bryggerset og så, at Vidne 1 var ved at skille el-tavlen ad. Hun råbte til sin mand, at Vidne 1 var ved el-tavlen. Hun løb derover og åbnede døren, hvor hun spurgte Vidne 1 om, hvad han havde gang i. Hun var en lille smule gal og snakkede lidt højt. Vidne 1 sagde til hende, at han talte pænt til hende. Hun bad ham om at forlade rummet. Vidne 1 sagde igen, at han talte pænt til hende. Hun bad ham om at forlade rummet. Da de var kommet ud, kom Forurettede farende rundt om hjørnet og lige op i ansigtet på tiltalte. Som en refleks skubbede tiltalte hende væk. Hun skubbede hende på brystkassen med begge hænder. Forurettede gik ikke bagover. Tiltalte skubbede hende væk med hænderne og bad hende om at gå væk fra sig. Tiltalte bad hende om at holde sig væk. Tiltalte fik i november 2019 en sms fra Forurettede om, at hun aldrig skulle henvende sig til hende igen, hvilket hun ikke havde gjort. Tiltalte mente, at hun skubbede til Forurettede som en reaktion. Hun blev forskrækket, da hun hverken hørte eller så Forurettede komme rundt om hjørnet. Hun skubbede to gange. Forurettede kom hen mod tiltalte igen, og derfor skubbede hun en gang til. Tiltaltes mand Vidne 2 og Vidne 1 stod der. Tiltaltes mand sagde til tiltalte, at hun skulle gå væk. Han tog fat i hendes arm og bad hende om at lade være. Std 75335 / side 2 Tiltalte gik hen i stalden, og de andre gik ind. Tiltaltes mand kom ud til dem, da de stod ude på gårdspladsen. Tiltalte kan ikke huske, om hendes mand var der, da hun skubbede første gang til Forurettede. Men han var der, da hun skubbede til Forurettede den anden gang. Der gik ca. 8 sekunder imellem hvert skub. Tiltaltes mand sagde til tiltalte, at hun skulle lade være og gå væk. Hun vidste ikke, hvorfor han sagde det. Hun var vred. Han tog fat i hendes arm. Han gjorde det for, at der ikke skulle ske mere ballade. Det var for at få ro. Forurettede råbte ind i hovedet på tiltalte. Hun råbte, at hun har ret til at komme ind i rummet og aflæse sin elmåler. Tiltalte og Forurettede har ikke det bedste forhold. De var ikke enige om opgørelsen om af el. Forurettede havde haft hest i stalden. Tiltalte bad hende om at flytte hesten, da der var ballade, og fordi de fik klager over hende. Det var i november
3. Det var derfor, tiltalte fik en sms fra Forurettede, hvor hun skrev, at tiltalte skulle holde sig væk fra hende. Det var grunden til, at de ikke havde det bedste forhold. Forurettede troede, at de snød med el-tavlen. Der var ikke lavet en aftale om, at Forurettede og Vidne 1 skulle kigge nærmere på el-tavlen. De fik adgang til, hvis de var i tvivl om elmålerens visning, at komme over og gennemgå elmåleren sammen med hendes mand. Elmåleren var lavet separat til Forurettedes lejlighed, så den kunne ikke køre på andet el. Forurettede mente, at hun brugte for meget el i forhold til, hvor meget hun var hjemme. Forurettede var i lejligheden 7/7, og når hun ikke havde sin børn, var hun inde i København hos kæresten. Forurettede var i tvivl om deres el regnskab, og hun har været med inde og aflæse og har taget billeder af elmåleren. Efter at tiltaltes mand havde taget fat i tiltalte, gik hun over i stalden. Hendes mand gik hen til Forurettede og Vidne 1 for at høre dem om, hvad der var sket. Derefter kom politiet. Politiet kom ca. kl. 22.
4. Det var ca. 1 time efter episoden. Man kunne ikke se nogen mærker på Forurettede. Tiltalte syntes ikke, at det så ud som om, at Forurettede var rød på den ene kind. Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at deres uenigheder startede i november 2019 og har varet frem til den pågældende episode. Forurettede var begyndt at bruge flere kvm, end hun havde fået lov til. Hun satte legetøj ud på græsarealerne og fyldte mere og mere. De bad hende om holde sig til lejekontrakten. Forurettede blev vred over, at hun skulle indskrænke sig. Hun låste dem ude. Hun skiftede låsen til sin lejlighed, så de ikke kunne komme ind til et rum, som de havde råderet over. Der havde også været kontroverser over husordenen. Foreholdt fotorapport, fil 1, side 24, har tiltalte forklaret, at det var døren ind til fyrrummet. På det øverste billede var døren tættest mod vinduet den, som gik ind til fyrrummet. Det var hjørnet af bygningen, som Forurettede var kommet rundt om. Det var der, hvor hun løb helt op i hovedet på tiltalte, og hvor tiltalte af refleks skubbede til hende to gange. Tiltalte har yderligere forklaret, at hun blev opereret i februar måned. Hun / side 3 havde noget brusk, som var slidt i stykker i kravebenet, og der var nogle rifter på hendes biceps på højre overarm. På det pågældende tidspunkt var hendes arm lige kommet ud af slynge, og hun gik med en ”hvileslynge” . Hun skulle til at begynde at bevæge armen. Hun kunne på det tidspunkt ikke løfte hånden og slå med en knyttet næve. Hun kunne godt skubbe, men hun kunne ikke få armen så højt op og give et knytnæveslag. Hvileslyngen hang i bryggerset. På grund af Corona kunne hun ikke komme til genoptræning, men hun har haft telefonisk kontakt med fysioterapeuten. Helingen har taget længere tid, og armen er stadig ikke okay. Tiltalte vidste ikke, hvorfor Forurettede var rød på kinden. Hun har ikke haft sine hænder så langt oppe. Forurettede var hidsig, og hendes adfærd var truende. Det var grunden til, at tiltalte skubbede hende væk. Forurettede var helt oppe i hovedet på tiltalte, og det var der, hvor tiltalte skubbede til hende. Tiltalte følte, at hun kom for tæt på. Hun kom truende løbende og sagde, at hun havde ret til at aflæse sin el-tavle. Forurettede har forklaret, at hun boede til leje på Adresse i By. Hun har boet der siden påske
5. Hun kendte ikke tiltalte i forvejen. Hun havde haft problemer med sin strøm, så hun var opmærksom på at få aflæst sin elmåler. Hendes kæreste laver el-eftersyn til daglig, og hun spurgte ham, om han ikke ville kigge på det. Hun læste godnathistorie for sine to drenge, imens kæresten gik ud for at kigge på elmåleren. Pludselig hørte hun, at tiltalte råbte meget voldsomt af hendes kæreste. Vidnets kæreste er Vidne
6. Hun tænkte, at Vidne 1 ikke skulle stå med det selv. Hun har en sms-bekræftelse på, at hun gerne må være der, da det var et rum, der lå sammen med hendes lejlighed. Det var et rum, der lå på den anden side af hendes lejlighed, hvor der stod et fyr. Hun rejste sig og gik ud. Hun nåede kun rundt om hjørnet, hvor hun sagde: ”Tiltalte, vi må gerne være her” , og så slog tiltalte hende lige i ansigtet. Tiltalte skubbede hende, så hun var ved at falde bagover. Idet vidnet rystede på hovedet, tog Vidne 1 fat i hende og sagde, at de skulle gå ind. Vidnet var omtumlet. Hun kiggede op og så, at tiltaltes mand havde fat i armen på tiltalte. Vidnet antog, at tiltalte lagde an til at slå igen. Tiltalte var meget vred og råbte mange mærkelige ting. På vej ind sagde vidnet til tiltalte, at hun syntes, at tiltalte skulle få noget professionel hjælp. Da vidnet kom ind, blev hun dårlig. Hun syntes, at det var mærkeligt, at hun havde ondt. Det dunkede i hendes hoved. Hun ringede med det samme til politiet for at anmelde det. Der gik ikke 5 minutter. Vidnet husker ikke præcist, hvornår politiet ankom, men der gik nok 2-3 timer. Foreholdt fotorapport, fil 1, side 24 har vidnet forklaret, at det var billeder af gårdspladsen. Hun kom rundt om hjørnet på det første foto. Vidnet har yderligere forklaret, at hun kom gående stille og roligt. Hun nåede at se, at Vidne 1 stod halvt inde i rummet, og tiltalte stod ude. Idet vidnet sagde, at de godt måtte være der, vendte tiltalte sig om mod hende og fløj / side 4 hen imod hende. Hun stod fire skridt fra tiltalte, da hun sagde, at de godt måtte være der. Vidnet havde lavet en aftale skriftligt med Vidne 2 om, at de gerne måtte være derinde. Hun havde gjort dem opmærksom på, at hun syntes, at hun brugte for meget strøm. Vidne 2 sagde, at han syntes, at det var fornuftigt, men at hun til hver en tid var velkommen til at aflæse elmåleren. Hun fik det på skrift, så hun havde det som dokumentation. Vidnet og tiltalte havde ikke det bedste forhold på det tidspunkt. De var blevet uvenner omkring en hest. Det var tiltalte, der bevægede sig hen mod vidnet. Tiltalte slog hende. Vidnet husker ikke, hvilken hånd tiltalte slog med. Hun var ikke i tvivl om, at hun var blevet slået. Hun var heller ikke i tvivl om, at det var et knytnæveslag. Det gjorde hjernedødt ondt, og hun var rød og hævet. Hun blev gul og blå et par dage efter. Hvis talte havde skubbet hende, så var hun blevet ramt et andet sted. Det var velplaceret, så hun var ikke i tvivl om, at det var et knytnæveslag. Vidne 1 stod bagved tiltalte, og Vidne 2 kom ud, idet tiltalte skubbede til vidnet. Vidne 2 greb tiltalte i armen, inden hun nåede at slå igen. Vidnet antog, at tiltalte ville slå igen. Tiltalte skubbede hende på den øverste del af brystkassen. Det var et hårdt skub, som vidnet var uforberedt på. Vidnet husker ikke, om tiltalte sagde noget. Vidnet husker ikke, om hun selv sagde noget. Tiltalte skubbede kun én gang. Det er forkert, når tiltalte siger, at hun ikke har slået vidnet. Vidnet var væsentlig mindre end tiltalte, så det virkede måske voldsomt på hende. Hun var ved at vælte bagover og ind i en bil eller hestetrailer. Hun landede helt oppe i hækken. Det var hækken ved siden af bilen. Idet tiltalte gik hen imod vidnet, trådte vidnet tilbage. Det var ikke et skub, der gjorde, at hun landede henne ved hækken. Hun var gået baglæns, idet tiltalte var kommet imod hende. Vidnet husker, at Vidne 2 sagde til tiltalte, at hun skulle tage det roligt. Det sagde han rigtig mange gange. Vidnet var ikke oppe og køre. Hun var helt i chok og sagde ikke noget. Hun sagde kun, at hun syntes, at tiltalte skulle få noget hjælp. Hun havde aldrig forestillet sig, at det kunne ske. Hun havde ikke snakket med tiltalte i 6 måneder, selvom de boede ved siden af hinanden. Hun regnede ikke med, at når hun mødte hende på gårdspladsen, at hun ville slå hende. Foreholdt fotorapport, fil 1, side 27, har vidnet forklaret, at det var et billede af hende. Det var et billede, som politiet tog hjemme ved hende. Det var venstre kind, hun blev ramt på. Hun var meget mere rød, end man kunne se på billedet. Det kom fra slaget. Foreholdt politiattest, fil 2, side 1, pkt. 7a: ”Patienten har holdt koldt mod kinden. Ingen behandling iværksat i lægevagt.” Vidnet lagde selv noget koldt på kinden, da hun kunne mærke, at det / side 5 dunkede. Foreholdt politiattest, fil 2, side 1, pkt. 10: ”På baggrund af beskrivelse af traumet og de objektive fund ved lægeundersøgelsen alene vurderes det at tilskadekommende vil få forbigående mén, men formentlig ikke uarbejdsdygtighed udover et enkelt døgn efter skaden. Men i form af forbigående hovedpine og ømhed svarende til venstre kind. Der skønnes ikke at være risiko for varige men eller varig uarbejdsdygtighed.” Vidnet har haft mén efterfølgende. Hun fik det rigtig skidt efter slaget og fik undersøgt sin nakke. Hun havde rigtig meget ondt, og hun havde kvalme og hovedpine. Hun holdt fri i et par dage, fordi hun fik af vide, at det var en let hjernerystelse. Da hun forsøgte at starte op på arbejdet, havde hun det rigtig skidt og måtte opgive. Hun har haft det skidt lige siden. For 6 år siden fik hun en hjernerystelse, som hun var kommet sig efter. Hun blev fulgt på smerteklinikken på Næstved Sygehus. De kunne se, at der var nedsat bevægelighed i hendes højre halvdel af kroppen, og hun husker dårligere. Hun har svært ved at koncentrere sig og har meget hovedpine. Hun bliver også hurtigt køresyg. Hun har det skidt i øjeblikket. Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at hun for 6 år siden også fik et piskesmæld. Hun fik en hjernerystelse, da tiltalte slog hende. Hun viste politiet sms-bekræftelsen fra Vidne
7. De fik et billede af den. Vidnet opdagede, idet tiltalte slog hende, at det var et knytnæveslag. Tiltalte skubbede hende lige bag efter. Vidnet husker ikke, om hun så en knytnæve. Hun var ikke tvivl, da hun kunne mærke slaget i hovedet. Hun så ikke, om det var en knytnæve eller flad hånd. Tiltalte skubbede hende lige efter, at hun havde slået hende. Vidnet har ikke set tiltalte gå rundt med en slynge. Vidnet vidste ikke, at tiltalte var blevet opereret. Vidnet nåede kun rundt om hjørnet. Idet hun så dem, sagde hun: ”Tiltalte vi må gerne være her” . Tiltalte vendte sig om og kom meget hurtigt hen til vidnet. Hun var ikke på noget tidspunkt oppe i ansigtet på tiltalte. Hun nåede ikke at hidse sig op, fordi det hele gik så stærkt. Det var ikke rigtigt, at hun skulle have været oppe i ansigtet på tiltalte. Vidnet er flyttet derfra. De har haft en kontrovers efterfølgende. Vidne 2 kom til vidnet og sagde, at det hele var løbet lidt af sporet, og han syntes, at hun skulle flytte. Han sagde det ikke direkte til vidnet, men til Vidne
8. Han sagde, at hvis hun hurtigt fandt et andet sted at bo, så skulle hun ikke tænke på huslejen eller andet. Vidnet skyndte sig at finde et andet sted at bo, da tiltalte chikanerede både hende og hendes børn. Da vidnet fandt et andet sted at bo, så blev hun alligevel opkrævet for 3 måneders husleje. Adspurgt af bistandsadvokaten har vidnet forklaret, at hun havde det rigtig godt inden episoden. Skubbet og slaget gjorde, at hendes krop spændte helt / side 6 op, og hendes nervesystem var i alarmberedskab. For at få kroppen til at slappe af, gik hun ved en fysioterapeut. Hun er stadigvæk sygemeldt og har mistet sit arbejde. Hun fik knust brusken i kæben ved slaget, og det gav voldsom hovedpine. Hun får under tiden så stærke smerter, at hun kaster op og besvimer, og hun må derfor hentes af ambulance. Tandlægen har vurderet, at hun skal bruge en bideskinne i et år. Hvis ikke det hjælper, så skal hun have opereret ny brusk ind. Det er noget, der er kommet efter slaget. Vidne 1 har forklaret, at han er kæreste med Forurettede. De boede ikke sammen. Han kom hos hende. Han var på adressen den pågældende aften. Han kender tiltalte som udlejer af Forurettedes lejlighed. Han arbejder med eleftersyn. Forurettede og ham undrede sig over hendes meget høje elforbrug. Han gik ind i fyrrummet for at kigge på el-tavlen, da der pludselig var lavet nogle ændringer derinde. Der var fjernet nogle grupper, som sad på Forurettedes måler før. Han vidste godt, hvordan sådan noget skulle se ud, og man kunne tydeligt se, at der var lavet noget fusk i forbindelse med elforbruget. Forurettede betalte for en del af den el, som blev brugt på gården. Det var noget, han forsøgte at konstatere, idet tiltalte kom ud til ham. Han stod ude i målerrummet. Der var ikke andre personer på det tidspunkt. Han er ikke typen, der ønsker konflikter, så han sagde til tiltalte, at hun skulle tage det roligt. Han husker ikke, hvem der gik først ud af rummet. Da han og tiltalte stod ude på gårdspladsen, kom Forurettede rundt om hjørnet. Han sagde til tiltalte, at hun skulle tage det roligt, fordi hun råbte og skreg. Hun talte meget højlydt. Da de stod ude, kom Forurettede rundt om hjørnet og sagde, at de godt måtte være inde i rummet. Han husker ikke præcist, hvad Forurettede sagde. Tiltalte bevægede sig hurtigt og råbende hen mod Forurettede. Han husker ikke, hvad tiltalte sagde. Tiltalte slog Forurettede i hovedet og skubbede til hende. Forurettede var helt paf bagefter. Han så håndbevægelsen, og at tiltalte gik hen mod Forurettede. Han så ikke selve slaget, da han stod skråt bag ved tiltalte. Han så, at Forurettede røg baglæns. Han så et slag og et skub. Tiltalte slog med højre hånd. Efterfølgende gjorde tiltalte klar til at slå igen. Hun holdt hånden helt omme bagved. Vidne 2 nåede at stoppe tiltalte. Vidnet var helt paf. Vidne 2 kom løbende fra højre side og stoppede tiltalte. Det hele gik så stærkt, at han ikke så, om det var slaget eller skubbet, der gjorde, at Forurettede røg tilbage. Det var tiltalte, der gik hen mod Forurettede. Vidnet og tiltalte stod et par meter fra Forurettede. Vidnet oplevede det ikke som, at det var Forurettede, der var gået helt op i hovedet på tiltalte. Han oplevede ikke Forurettede som være truende overfor tiltalte. Han følte sig ikke truet af tiltalte, da hun kom ind i rummet til ham. Tiltalte snakkede bare højt til ham. Han så ikke, om der blev skubbet med en eller to hænder. Forurettede var ved at falde bagover, og derfor vidste han, at hun var blevet skubbet. Vidne 2 tog fat i tiltaltes hånd, idet den var på vej frem. Hånden var knyttet. Han stod bagfra og så det. Han så ikke ved første slag, om det var en flad eller knyttet hånd. Som vidnet husker det, sagde Vidne 2, at tiltalte skulle tage det roligt og slappe af. Han husker ikke, om Vidne 2 / side 7 sagde noget til Forurettede. Da Vidne 2 havde fat i tiltalte, virkede hun som en person, der meget gerne ville frem på stedet. Hun ville gerne ud af grebet og slå igen. Vidnet tog fat i Forurettede og sagde, at de skulle gå ind. Forurettede var chokeret. Det var ikke fordi, Forurettede ville gøre gengæld. Efterfølgende kunne man se, at Forurettede var rød på kinden. Det var vidnet, der fandt noget koldt til hendes kind. Forurettede ringede med det samme til politiet. Han husker ikke, hvornår politiet ankom. Vidne 2 kom hen til dem og stod uden for døren. Han spurgte, om ikke Forurettede skulle finde et andet sted at bo. Vidnet tænkte, at det havde været på sin plads, at der blev sagt undskyld. Vidne 2 var fattet, men alvorlig. Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han ikke husker, om Forurettede stoppede op, eller om hun gik fremad, da tiltalte kom mod hende. Han så en håndbevægelse fra tiltalte, men han så ikke, om det var en knyttet eller flad hånd. Han så ikke selve slaget. Men han var ikke i tvivl om, at der blev slået, da han så håndbevægelsen bagfra. Han så, at hendes hånd var højt oppe. Han så ikke, at tiltalte ramte Forurettede. Da tiltalte lagde an til at slå anden gang, så han, at hånden var knyttet. Forurettede blev skubbet lige efter, at tiltalte slog hende. Hun blev skubbet på øvre torso. Han kunne ikke sige, at det var det, der gjorde, at Forurettede gik tilbage. Hun gik meget tilbage. Han så kun et skub. Vidne 2 sendte aftalen via sms, da Forurettede havde spurgt, om hun godt måtte gå ind og aflæse elmåleren. Han ved ikke om politiet har set sms’en. Vidne 2 har forklaret, at den pågældende aften havde de spist, og han var i bad. Da det var fodretid i stalden, kaldte tiltalte på ham og sagde, at Vidne 1 var på vej med noget værktøj. Han hørte ikke, hvor Vidne 1 var på vej hen med værktøjet, da han stod ude på badeværelset, og tiltalte stod i den anden ende af huset. Han tog tøj på og gik ud. Da han kom ud på gårdspladsen, så han, at Forurettede kom farende. Tiltalte og Vidne 1 var på vej ud af fyrrummet. Forurettede og tiltalte begyndte at skændes. De stod uden foran døren og begyndte gå ned ad indkørslen. Forurettede var helt oppe i hovedet på tiltalte, og tiltalte råbte tilbage og flyttede på Forurettede. Tiltalte råbte noget om, at hvis hun ikke måtte tale til Forurettede, så skulle hun heller ikke tale til tiltalte. Vidnet gik hen og sagde til dem, at de skulle stoppe. Han trak tiltalte væk derfra og bad Forurettede om at gå ind til sig selv. Tiltalte gik over i stalden, og de andre gik ind. Vidnet gik over i stalden for at se, om tiltalte var okay. Derefter gik han hen til Forurettede og bankede på. Han ville høre, hvad der foregik. Han så igennem vinduet, at de stod i køkkenet, og at de ikke ville komme ud. Han så, at Forurettede rendte rundt med noget på kinden og talte i telefon. Det virkede som om, at de talte om, hvorvidt de skulle lukke op. Da Vidne 1 lukkede op, spurgte vidnet ham om, hvad der foregik. Vidne 1 sagde, at han gerne ville ind og kigge på elmåleren. Vidnet havde sagt, at de havde en aftale om, at hvis der / side 8 var spørgsmål, så kunne de bestille en elektriker eller en VVS’er, så de kunne kigge på tingene sammen. Man skulle ikke gå rundt og rode i tingene alene og slet ikke om aftenen, hvilket Vidne 1 godt kunne forstå. De snakkede om, at der skulle noget ro på tingene. Han gik derefter over til tiltalte og hjalp til i stalden. Der var en aftale om, at de måtte gå ind og kigge på målerne. Der sad en el-tavle og en måler til vandet, og den måtte de til hver en tid kigge på. De måtte kigge alt det, de ville, også uden vidnet. Da han kom ud, så han både tiltalte, Forurettede og Vidne
9. Da han kom ud, stod tiltalte og Forurettede tæt, og råbte ad hinanden. Det virkede som om, at Forurettede lige var kommet op i hovedet på tiltalte. Tiltalte pressede hende væk fra sig. Han kiggede over på Vidne 1, men han gjorde ikke noget. Vidnet gik hen og bad dem om at stoppe. De stod meget tæt. De råbte ad hinanden. Han hørte tydeligt, at tiltalte råbte til Forurettede, at hvis ikke hun måtte tale til Forurettede, så skulle hun heller ikke tale til hende. Forurettede råbte, at de var i deres gode ret, og at de gjorde kun noget, de havde fået lov til. De stod tæt, og tiltalte skubbede Forurettede væk. Det var ikke hårdt skub. Hvis hun var blevet skubbet hårdt, så ville hun være væltet. Han husker ikke, om der var et eller to skub. Han så ikke, at tiltalte slog Forurettede. Der var ikke nogen, der blev slået. De stod der alle fire, og der var ikke andre, der bad dem om at dæmpe sig. Der var ikke nogen, der gik eller løb væk. Han husker ikke ordret, hvad han sagde til tiltalte, da han trak hende væk. Men det var noget lignede ”hold så op” . Han gik ind imellem dem. Han kom ind fra tiltaltes højre side og tog fat i hende. Han havde fat i tiltaltes arm. Han så ikke, om tiltalte var klar til at slå en gang til. Han tog ikke hårdt fat i hendes arm, da den var nyopereret. Han tog også fat om maven på hende. Han så ikke, at tiltalte skulle være klar til at slå på ny. Tiltalte brugte slyngen, når hun havde ondt. De har alle sammen haft et anstrengt forhold. Efter episoden var det skriftligt, da Forurettede ville flytte. Alt gik godt, lige indtil at Forurettede fik at vide, at hun skulle flytte sin hest. Derefter tog det en voldsom drejning. Det skete i oktober, og Forurettede flyttede hesten i december. Forurettede sagde til folk, at de ikke måtte sige, at den var blevet flyttet. Hun ville have dem til at tro, at den var blevet aflivet. Vidnet rykkede hende pænt i januar, da han sendte opgørelsen for el og vand. Forurettede havde bedt om at få den på sms hvert kvartal. Forurettede sagde, at de ikke skulle chikanere hende, og at hun ikke havde tænkt sig at betale. Derfra tog det en drejning i sproget. Han prøvede på at holde en pæn og sober samtale. Forurettede sagde, at de kunne glemme alt om det, og at hun ville ikke betale. Han fik at vide, at han ikke måtte chikanere hende og hendes børn, fordi han havde sendt en opgørelse. Der har været en elektriker og lave noget på el-tavlen. Adspurgt af anklageren har vidnet forklaret, at han så tiltalte, Vidne 1 og Forurettede, da han kom ud på gårdspladsen. Det har han også forklaret politiet. / side 9 Foreholdt afhøringsrapport, fil 1, side 21,
10. og
11. afsnit: ”Afhørte kom i tøjet og gik ud ad hoveddøren, hvorfra han så Tiltalte og Vidne 1 komme ud af fyrrummet. Straks efter kom Forurettede om hjørnet og råbte ad Tiltalte, at de havde ret til at aflæse el, mens de to kvinder gik helt tæt på hinanden. Tiltalte skubbede Forurettede, men det var ikke et voldsomt skub - ingen faldt. Vidne 1 stod pt. på hjørnet - på vej mod deres bolig. Afhørte fik fat i Tiltalte og førte hende væk derfra, og sagde at hun skulle gå ind. Da afhørte vendte sig om, var Forurettede og Vidne 1 gået ind i deres bolig.” Vidnet husker ikke ordret, hvad han forklarede til politiet. Han husker, at de stod derude. Han husker, at de stod tæt op ad hinanden og råbte ad hinanden, og at tiltalte skubbede Forurettede væk. Han følte, at det var nødvendigt - og hans ansvar som ægtefælle - at tage fat i tiltalte. Der stod to kvinder og råbte ad hinanden, hvilket der ikke var grund til. Han var ikke bange for, at der skulle ske noget andet. Men man skulle ikke stå en fredag aften og råbe ad hinanden. Det ville han til hver en tid stoppe. Han har hele vejen igennem forløbet manet til ro, også til Forurettede når hendes børn har opført sig mærkeligt. Han har haft spurgt hende, om de havde gjort noget. Forurettede var ked af at være i stalden, og hun ville gerne væk, fordi alle var efter hende. Han har altid opført sig pænt og civiliseret. Han tog fat i tiltalte, fordi det jo var hans kone. Han ville aldrig røre ved en andens kone. Hans kone var hans ansvar. Sagen sluttet. Retten hævet. Dommer / /