← Danmark

ECLI:DK:OLR:2022:BS0000004030 Sagen drejer sig om, hvorvidt Garantifonden for skadesforsikringsselskaber i medfør af garantifondslovens § 5, stk. 1, n

Obsah (5)§ 4§ 5§ 3§ 8§ 14

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 22. december 2021 Sag BS-5117/2020-OLR (4. afdeling) Garantiordningen for Skadeforsikring, Norge Organisationsnr. 916021925 (advokat Claus Juel Hansen) mod Garantifonden

§ 4, stk. 3 (bilag 12, ekstrakten, side 247ff

(248)). 78. I forarbejderne til bestemmelsen, Ot.prp. 44 s. 86 (bilag 29, ekstrak-ten, side 243ff
(246)), er det fremhævet, at dette skulle fjerne tvivl 13 om, hvordan yrkesskadeforsikringen skulle placeres i forsikringsret-lig terminologi: "Uten en uttrykkelig regulering ville det være uklart hvordan yrkesskadeforsikringen skulle plasseres innenfor forsik-ringsterminologien. Dette er bakgrunnen for at annet ledd [nu tredje led/stk. 3] definerer yrkesskadeforsikringen som en ansvarsforsik-ring."
  1. Yrkesskadeforsikringens karakter af ansvarsforsikring underbygges derudover af, at den har til formål at dække arbejdsgivers risiko for (yrkes)skade i tilfælde, hvor arbejdsgiveren ville ifalde ansvar efter almindelig erstatningsregler. Yrkesskadeforsikringen opfylder der-ved et grundlæggende karakteristikon ved en ansvarsforsikring derved, at forsikringen har til formål at dække den sikrede (her ar-bejdsgiveren) imod at skulle udbetale erstatning for eventuelle ska-delidtes tab.
  2. Efter

§ 5, stk.

1, er ansvarsforsikringen i forholdet til den ska-delidte arbejdstager etableret efter et "direct action" princip, således at skadelidte har et direkte erstatningskrav mod forsikringsgiver (ekstrakten, side 247ff

(248)). Det fremgår af forarbejderne til yrkes-skadeforsikringsloven, side 86f i Ot prp. 44 (materialesamlingen, si-de 91ff (106-107)), at dette princip svarer til det almindelige princip om skadelidtes ret til at kræve erstatning direkte fra forsikringsgive-ren i både frivillig og tvungen ansvarsforsikring i den norske forsik-ringsaftalelovs § 7-6 og 7-7 (bilag 28, ekstrakten, side 253ff (264-265)), som det også kendes i den danske forsikringsaftalelovs § 95 (materialesamlingen, side 15ff
(18)). 81. Det bliver over for disse utvivlsomme fortolkningsbidrag, der klart fastslår yrkesskadeforsikringen som en ansvarsforsikring, helt irre-levant, at det tilsyneladende er uafklaret i norsk ret, om yrkesskade-forsikringen efter den norske forsikringsaftalelov i forholdet mellem skadelidte og forsikringsgiver, skal forstås som en skadesforsikring (der også indbefatter ansvarsforsikring) eller en personforsikring (se bl.a. side 297 i NOU 2004:3, materialesamlingen, side 81ff
(90)). En eventuel tvivl herom er sagen uvedkommende, idet det uanset den-ne står klart, at den skadelidte arbejdstager ved sit direkte erstat-ningskrav mod forsikringsgiver netop er sikret mod personskade via det, der efter yrkesskadeforsikringsloven er fastslået at være en ansvarsforsikring. 82. At yrkesskadeforsikringen også dækker tilfælde, hvor erstatnings-ansvar ikke endeligt kan fastslås, jf.

§ 3, stk. 1, (bilag 12, ek-strakten, side 247ff

(248)) medfører ikke, at yrkesskadeforsikringen ikke er en ansvarsforsikring. Når der i loven og i dennes forarbejder er taget udtrykkeligt stilling til, at yrkesskadeforsikringen forsik-ringsretligt skal anses som en ansvarsforsikring, må der kræves 14 særdeles stærke holdepunkter for at lægge det modsatte til grund. Der foreligger ingen sådanne holdepunkter i nærværende sag. 83. Den norske yrkesskadeforsikring kan heller ikke anses som en social sikringsordning på samme vis som den danske arbejdsskadesik-ringslov, som afgjort af Højesteret ved U 2000.19H (materialesam-lingen, side 117ff
(119). 84. Yrkesskadeforsikringsloven skal således genoprette den skadelidtes fulde, individuelle tab, og det er således lovens "(…) hovedoppgave … å sikre arbeidstaker påført yrkesskade rett til full erstatning også for den del av sitt individuelle tap som ikke ble dekket av folke-trygdens ytelser", jf. professor, dr. juris Person 1's responsum, Notat om den norske obligatoriske forsikrings- og erstatningsord-ning for yrkesskader (materialesamlingen, side 215ff
(221)).
  1. Dette er i modsætning til den danske arbejdsskadesikringslov, der alene er indrettet på at skulle yde erstatning for de varige følger af en arbejdsskade, men ikke tillige de midlertidige følger heraf, her-under væsentligst ikke yder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte. Hertil kommer, at skadelidte har krav på difference-erstatning udover arbejdsskadesikringsloven, såfremt dette er hjem-let i erstatningsansvarsloven. Arbejdsskadesikringsloven ligner i den henseende nærmere folketrygdsloven, hvor der heller ikke ydes fuld dækning for det individuelle tab.
  2. Under dansk ret kan der således i tillæg til arbejdsskadesikringslo-ven rettes krav mod en eventuelt ansvarlig skadevolder, men altid sådan, at arbejdsskadesikringsloven har forrang udtrykt derved, at både arbejdsskadesikringsloven § 77 (materialesamlingen, side 5ff
(10)) samt erstatningsansvarsloven § 17 (materialesamlingen, side 11ff
(12)) fastsætter, at der ikke kan kræves regres mod en erstat-ningsansvarlig skadevolder for ydelser i henhold til arbejdsska-desikringsloven. Erstatningsansvarsloven kategoriserer i den for-bindelse udtrykkeligt sådanne ydelser, som "[y]delser i henhold til den sociale lovgivning".
  1. Dette understreger, at arbejdsskadesikringsloven under dansk ret indgår i et socialt sikringssystem, mens dette ikke kan overføres til-svarende til den norske yrkesskadeforsikring. Under norsk ret ydes social sikring derimod, som beskrevet ovenfor i afsnit 3.3, i medfør af folketrygdloven.
  2. Dertil kommer, at yrkesskadeforsikringsloven tillægger forsikringsselskabet en regresret mod den forsætligt skadevoldende arbejdsgi-ver, ligesom forsikringsselskabet indtræder i skadelidtes krav mod en eventuelt ansvarlig tredjemands skadevolder, jf.

§ 8(bilag 12, ekstrakten, side 247ff

(249)). 15 89. At regresretten alene gælder for forsætlige tilfælde må anses som en yderligere fremhævelse af, at der er tale om en ansvarsforsikring. En ansvarsforsikring ville således være uden særlig interesse for forsikringstageren, såfremt skadevoldende handlinger generelt eller i vidt omfang ville medføre et regresansvar for forsikringstageren. Det er således "Poenget med en ansvarsforsikring … nettopp at forsik-ringstakeren skal holdes skadesløs", jf. også Person 1's re-sponsum, Notat om den norske obligatoriske forsikrings- og erstat-ningsordning for yrkesskader (materialesamlingen, side 215ff
(223)).
  1. Henset til de væsentlige forskelle fra den danske arbejdsskadesik-ring til den norske yrkesskadeforsikring, vil det således være misvi-sende at sidestille de danske skadelidte arbejdstageres (manglende) ret til dækning under Garantifondsloven med de norske skadelidte arbejdstageres ret til dækning under loven. Der henvises endvidere til den grundige redegørelse i Person 1's responsum, Notat om den norske obligatoriske forsikrings- og erstatningsordning for yr-kesskader (materialesamlingen, side 215ff (228ff)) om forskellene mellem den danske og den norske ordning.
  2. Sammenfattende gøres det derfor gældende, at yrkesskadeforsik-ringsloven adskiller sig fra den danske arbejdsskadesikringslov på sådanne væsentlige punkter, at Højesterets afgørelse i U 2000.19H (materialesamlingen, side 117ff
(119)) ikke kan påberåbes til støtte for, at erstatningskrav efter den norske yrkesskadeforsikringslov ik-ke skal dækkes af den Danske Garantifond, således som tilfældet er med erstatningskrav efter den danske arbejdsskadesikringslov, der i stedet dækkes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. 92. Yrkesskadeforsikringen er således en ansvarsforsikring og omfattes som sådan af Garantifondslovens dækningsområde for "øvrige ansvarsforsikringer", jf. Garantifondsloven § 5, stk. 1, nr. 3 (materialesamlingen, side 41ff
(42)).
  1. Hertil skal det endvidere bemærkes, at Garantifondsloven ikke in-deholder noget yderligere kriterium om, at § 5, stk. 1, nr. 3, alene angår "den type ansvarsforsikring, som dækker tredjemands erstat-ningskrav mod en ansvarlig skadevolder", som anført i den Danske Garantifonds svarskrift af
  2. maj 2019, side 8 (ekstrakten, side 23ff
(30)).
  1. Ifølge § 5, stk. 1, nr. 3, dækker "Fonden erstatningskrav, der er udækkede (…) til (…) tredjemænd, der er sikret mod personskade ifølge øvrige ansvarsforsikringer". I bestemmelsens forarbejder ud-dybes dette med, at ordningen skal dække "(…) alle, der er sikret mod personskade ifølge øvrige typer ansvarsforsikring, uanset om denne måtte være tegnet erhvervsmæssigt", jf. lovforslag som frem- 16 sat nr. 181 af
  2. marts 2003, de specielle bemærkninger til § 5, (materialesamlingen, side 47ff
(51)).
  1. Det afgørende kriterium i såvel bestemmelsen som forarbejderne er således, at der er tale om en type ansvarsforsikring, som sikrer mod personskade, hvilket netop er tilfældet under de norske yrkesskade-forsikringer. 4.4 De norske skadelidte arbejdstagere er tredjemænd, der er sikret mod personskade
  2. Det gøres gældende, at de norske skadelidte arbejdstagere er tred-jemænd i Garantifondslovens forstand og ikke kan anses som "sik-rede" under de norske yrkesskadeforsikringer sådan, som det er gjort gældende af den Danske Garantifond. Dette gælder således hverken under dansk eller norsk forsikringsret.
  3. Det er forsikringstager, som har de rettigheder og pligter, der følger af forsikringslovgivningen og efter policen. Forsikringstageren er således den, som har sluttet aftale om forsikring, jf. den danske for-sikringsaftalelov § 2, stk. 2 (materialesamlingen, side 15). Tilsvaren-de gælder efter den norske lov om forsikringsavtaler (forsikringsav-taleloven) § 1-2 (b), "I lovens del A betyr (b) forsikringstakeren: den som inngår en individuell eller kollektiv forsikringsavtale med sels-kapet" (bilag 28, ekstrakten, side 253ff
(254)). 98. I relation til ansvarsforsikringer er den "sikrede" den, der ønsker dækning af risikoen for det erstatningsansvar, som denne kan på-drage sig overfor en skadelidt tredjemand, dvs. den hvis ansvar dækkes. Under dansk ret kan dette udledes af forsikringsaftale-lovens §§ 91-96, hvor sikrede er den, som kan pålægges et erstat-ningsansvar (materialesamlingen, side 15ff
(18f)), mens det i den norske forsikringsavtalelov udtrykkeligt angives, at den sikrede er den, hvis erstatningsansvar er dækket, jf. § 1-2 (c) (bilag 28, ekstrak-ten, side 253ff
(254)).
  1. I Garantifondslovens § 5, stk. 1, nr. 3, er udtrykket "sikret" anvendt i en anden kontekst; nemlig til at beskrive den skadelidte, der har ret til forsikringsydelsen. Dette fremgår både af ordlyden af Garanti-fondslovens § 5, stk. 1, nr. 3 (og nr. 2) og forarbejderne til bestem-melsen, jf. nærmere ndf. pkt.
  3. Skadelidte er dermed hverken forsikringstager eller den sikrede under en ansvarsforsikring, og det ændrer ikke på de norske skade-lidte arbejdstageres retstilling i den henseende, at yrkesskadeforsik-ringsloven indebærer et direkte krav mod forsikringsselskabet for den skadelidte arbejdstager, jf.

§ 5(bilag 12, ekstrakten, side 247ff

(248)). 17 101. Sådanne direkte krav genfindes ligeledes i dansk ret i særlovsbestemmelser om erstatning og forsikring, jf. hertil eksempelvis færdselsloven (fæl) § 108 (materialesamlingen, side 29ff
(30)). Heref-ter hæfter forsikringsgiver af den lovpligtige motorkøretøjsforsik-ring direkte overfor skadelidte. Det er dog fortsat ejeren eller den varige bruger af det motordrevne køretøj, som har forsikringsplig-ten, jf. fæl § 106, stk. 1 (materialesamlingen, side 29ff
(30)), og som således er den præmiebetalende forsikringstager og den, hvis an-svar er sikret.
  1. De direkte krav sikrer skadelidte en bedre og stærkere ret overfor forsikringsgiver, men det indebærer ikke, at skadelidte ikke er tred-jemand i Garantifondslovens forstand. Såfremt et sådant synspunkt skulle lægges til grund, ville Garantifondsloven § 5, stk. 1, nr. 2, hvorefter den Danske Garantifond skal dække erstatningskrav til "tredjemænd, der er sikret mod person- eller tingsskade ifølge mo-toransvarsforsikringer" reelt være uden indhold, jf. således skade-lidtes direkte krav i fæl §
  3. De norske skadelidte arbejdstagere må således på tilsvarende vis anses som tredjemænd i Garantifondslovens forstand uanset, at for-sikringsgiver hæfter direkte overfor disse skadelidte.
  4. Det har endvidere ikke været formålet med det direkte krav i

§ 5

, at arbejdstagere skulle identificeres med forsikringstager eller på anden måde gøres til part i aftaleforholdet og dermed stilles rin-gere, end hvis kravet skulle rettes direkte mod arbejdsgiveren. 105. Alpha ville således heller ikke kunne rette et regreskrav mod den skadelidte arbejdstager under en yrkesskadeforsikring som følge af dennes forsætlige adfærd, hvilket understreger, at der ikke er for-sikringsretligt aftaleforhold imellem disse parter. Derimod vil for-sikringsdækningen eventuelt kunne nedsættes eller bortfalde som følge af skadelidtes medvirken til skaden, jf.

§ 14(bilag 12, ek-strakten, side 247ff

(250)), dvs. ud fra sådanne fra egen skylds-betragtninger, som netop kan anlægges overfor en skadelidt tredje-mand.
  1. De norske skadelidte arbejdstageres karakter af tredjemand under-støttes yderligere af de almindelige bestemmelser i den norske forsikringsavtalelov, kapitel 7 om "Tredjepersons rett" efter forsikringsavtaleloven, §§ 7-6 og 7-7, som fastsætter, at skadelidte kan kræve erstatning direkte fra forsikringsselskabet, når forsikringen dækker sikredes erstatningsansvar (bilag 28, ekstrakten, side 253ff (263 og 264-265)). Disse almindelige bestemmelser om netop tred-jemands ret ville således gælde for de norske arbejdstagere, såfremt 18 der ikke var fastsat en særbestemmelse i yrkesskadeforsikringslo-ven.
  2. Det gøres herudover gældende, at selv, hvis de norske skadelidte arbejdstagere skulle anses som "medforsikrede" eller "sikrede" i den forstand, at ansvarsforsikringen dækker betalingspligten for arbejdstagernes erstatningskrav for personskade, vil det ikke indebæ-re, at de norske arbejdstagere ophører med at være tredjemænd i Garantifondslovens forstand.
  3. Tværtimod fremgår det tydeligt af forarbejderne til Garantifondslo-vens § 5, at garantiordningen skal dække "alle, der er sikret mod personskade ifølge øvrige typer ansvarsforsikring" (materialesam-lingen, side 47ff
(51)). Dette må utvivlsomt også omfatte skadelidte arbejdstagere med erstatningskrav for personskade ifølge yrkesska-deforsikringer tegnet via Alphas norske filial. Eksemplet i forarbej-derne sammesteds om dækning af erstatningskrav fra skadelidte tredjemænd fra produktansvarsskader støtter yderligere den Nor-ske Garantiordnings synspunkt.
  1. Det forhold, at en person/persongruppe er angivet på en police som en del af den af forsikringen omfattede personkreds, ændrer ikke på, at de pågældende fortsat står udenfor aftaleforholdet overfor forsikringsselskabet.
  2. Der kan til støtte herfor henvises til den danske forsikringsaftalelovs afsnit om "Forsikring af trediemands interesse", og til eksempel lovens § 55, hvoraf fremgår, at "Forsikring af indbo anses, hvis ikke andet fremgår af omstændighederne, tillige at omfatte indbo, der tilhører forsikringstagerens ægtefælle, hans hjemmeboende børn samt personer, der hører til forsikringstagerens husstand…" (mate-rialesamlingen, side 15ff
(16)).
  1. Placeringen af forsikringsaftaleloven § 55 understreger, at de nævn-te personer er "trediemænd", selvom de nævnes direkte som omfat-tet af forsikringens dækning.
  2. Den norske forsikringsavtaleloven indeholder et tilsvarende kapitel om "Tredjepersons rett", jf. forsikringsavtaleloven kapitel 7, hvor "medforsikredes" rettigheder behandles og også anses som "tredje-persons" rettigheder (bilag 28, ekstrakten, side 253ff
(263)). 4.5 De norske arbejdstageres krav er udækkede som følge af Alphas konkurs 4.5.1 Dækning fra folketrygden er allerede fradraget 19
  1. Eventuelle trygdeytelser fra folketrygden, dvs. ydelser i henhold til folketrygdloven, er uden betydning for, hvorvidt den Danske Ga-rantifond skal betale de erstatningskrav, som de norske skadelidte arbejdstagere måtte have under en norsk yrkesskadeforsikring og som den Norske Garantiordning har udbetalt (forskutteret). Der bliver således foretaget fradrag for eventuelle "trygdeytelser" i de anmeldte erstatningskrav inden de godkendes og oversendes til den Norske Garantiordning med henblik på forskuttering.
  2. Fradrag for eventuelle folketrygdydelser (som administreres af NAV) påses af de respektive skadesbehandlere som behandler og forhåndsgodkender de anmeldte forsikringskrav for Alpha. Der vil således være taget højde for eventuelle ydelser fra NAV i den be-løbsmæssige opgørelse af forsikringsdækningen for et anmeldt og af sagsbehandlerne godkendt krav.
  3. Folketrygdydelser vil dermed ikke være en del af de krav, som kan godkendes under forsikringsdækningen hos Alpha og dermed hel-ler ikke være en del af de krav, som forskutteres af den Norske Ga-rantiordning og som den Danske Garantifond skal dække. Hermed er der også overensstemmelse med, at den Danske Garantifond ikke skal dække krav efter arbejdsskadesikringsloven - som er udækkede i medfør af Alphas konkurs. Disse krav dækkes for danske skadelid-te arbejdstagere af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i medfør af arbejdsskadesikringslovens §
  4. For norske skadelidte arbejdstage-re dækkes de tilsvarende krav efter folketrygdsloven af folketryg-den.
  5. Forholdet mellem trygdeytelserne og de eventuelle erstatningsbeløb under yrkesskadeforsikringen fremgår også af den af den Danske Garantifond fremlagte responsum fra advokat, dr. juris, Person 2, hvorefter "en arbeidstakers individuelle tap kan overstige de standardiserte og maksimerte satsene i folketrygden, som da må dekkes på andre måder - i praksis gjennom yrkesskadeforsikring"(materialesamlingen, side 201ff
(214)).
  1. Endvidere henvises til det af den Norske Garantiordning fremlagte responsum fra professor, dr. juris, Person
  2. "Generelt sett synes også arbeidsskadesikringsloven i hovedtrekk å være et motstykke til det offentligrettslige regelverket om yrkesskade i kapittel 13 i den norske folketrygdloven. De typer av ytelser som skal utbetales etter loven, er oppregnet i arbsksl. § 11 som svarer til ftrl. § 13-
  3. Reglene om beregning av de enkelte ytelsene i arbsksl. §§ 12- 27 viser at det –på samme måte som ytelser fra folketrygden - i stor grad dreier seg om normerte, maksimerte og periodiserte ytelser, selv om det ved beregning av ytelser til dels også tas hensyn til regler i erstatnings-ansvarsloven" (materialesamlingen, side 215ff
(228)). 20 4.5.2 Erstatningskravene er udækkede som følge af skadesforsikringsselskabets konkurs
  1. Ifølge Garantifondsloven § 5, stk. 1, er et erstatningskrav udækket, såfremt erstatningskravet ikke kan dækkes af et forsikringsselskab på grund af dette selskabs konkurs. Det er ubestrideligt, at det net-op er tilfældet for så vidt angår de norske arbejdstageres erstat-ningskrav under yrkesskadeforsikringerne tegnet via den norske fi-lial, Alpha Insurance NUF.
  2. Der er således tale om erstatningskrav, som ville have opnået dæk-ning hos Alpha, hvis konkursen ikke var indtrådt.
  3. Der er ingen holdepunkter for, at ordlyden i Garantifondsloven § 5, stk. 1 om, at den Danske Garantifond skal dække erstatningskrav, som er "udækkede som følge af et skadesforsikringsselskabs kon-kurs", kan eller skal fortolkes således, at kravene alligevel ikke er udækkede "som følge af" forsikringsselskabets konkurs, i det tilfæl-de, hvor en tredjepart (her den Norske Garantiordning) måtte vælge at "forskuttere" betalingen.
  4. At kravet "forskutteres" af den Norske Garantiordning, som derved indtræder i kravet, indebærer derfor ikke, at erstatningskravet der-ved falder udenfor Garantifondsloven § 5, stk. 1, og/eller i øvrigt frigør den Danske Garantifond for fondens dækningspligt. Betaling fra en tredjepart indebærer alene en indfrielse af den Danske Garan-tifonds forpligtelse overfor den pågældende skadelidte, hvorefter betaleren indtræder (subrogerer) i den skadelidtes krav overfor den Danske Garantifond. At den Norske Garantiordning indtræder i kravet er bekræftet henholdsvis ved Procedureaftalen (bilag 11, ek-strakten, side 145ff
(148)) samt mellem den Danske Garantifond og den Norske Garantiordning, jf. hertil bilag E (ekstrakten, side 139) og bilag F (ekstrakten, side 165ff (166-167)).
  1. Garantifondslovens § 5 indeholder ingen bestemmelse om, at krav som erhverves ved subrogation af tredjemand, ikke fortsat skal dækkes af den Danske Garantifond. Dette ville desuden indebære en fravigelse af det almindelige obligationsretlige princip om, at en erhverver indtræder i overdragerens rettigheder, og en sådan fravi-gelse bør have støtte i lovens udtrykkelige ordlyd og/eller stærke holdepunkter i lovens forarbejder.
  2. Et eksempel på en sådan udtrykkelig ordlyd fremgår af § 8 i lov om Lønmodtagernes Garantifond, hvorefter adgangen til betaling fra denne fond borfalder, såfremt lønmodtageren overdrager sit krav (materialesamlingen, side 57f
(58)). 21
  1. Der findes ingen tilsvarende udtrykkelig ordlyd i Garantifondslo-ven (for skadesforsikringsselskaber) eller bemærkninger herom i Garantifondslovens forarbejder. 4.5.3 Den Norske Garantiordning har en dækningsret, men ikke dækningspligt
  2. Den Norske Garantiordning er ikke forpligtet til at dække erstatningskravene fra de norske skadelidte arbejdstagere, som er omfat-tet af en yrkesskadeforsikring tegnet via Alphas norske filial. Der fremgår ikke nogen sådan dækningspligt for den Norske Garantio-rdning af den norske lovgivning.
  3. Den Norske Garantiordning har en ret, men ikke en pligt til at fore-tage udbetalinger til skadelidte norske, arbejdstagere i forbindelse med Alphas konkurs. Dette følger af finansforetaksloven § 20A-1, hvorefter Den Norske Garantiordning "… skal bidra til at å sikre ut-betaling av krav…", (bilag 1, ekstrakten, side 363), hvilket ikke skal forstås således, at den Norske Garantiordning dermed har forplig-telse til også endeligt at yde udbetaling.
  4. Det følger endvidere af finansforetaksloven § 20 A-6
(1), (bilag 1, ekstrakten, side 363ff
(364)), hvorefter "Styret avgjør hvordan garantiordningens midler skal nyttes for å hindre eller redusere tap for sik-rede eller skadet tredjeperson og kan fastsette vilkår for utbetaling". 128. Kapitel 20-A i finansforetaksforskriften (bilag A, ekstrakten, side 327ff
(329)) fastsætter herefter yderligere betingelser, der skal være opfyldt for, at der kan træffes beslutning om udbetaling, men deri-mod ikke for, at der skal træffes beslutning om udbetaling.
  1. Det er i fuld overensstemmelse hermed, når det fremgår af den Norske Garantiordnings pressemeddelelse af den
  2. oktober 2008 (bilag C, ekstrakten, side 131), at Den Norske Garantiordning "…vil forskuttere visse utbetalinger", hvilket er en udbetaling i form af et udlæg for den betaling, som de norske arbejdstagere har krav på fra den Danske Garantifond. Det fremgår endvidere, at betaling sker som følge af, at den Norske Garantiordning har besluttet at anvende "en adgang" til betaling, men derimod ikke, at der er indtrådt en lovbestemt forpligtelse.
  3. Udbetalingen ("forskutteringen") er ydet som en indfrielse af de krav, som de skadelidte arbejdstagere måtte have overfor den Dan-ske Garantifond, med henblik på at sikre, at den Danske Garanti-fonds uberettigede dækningsnægtelse ikke skulle gå ud over de, som i forvejen er hårdest ramt - de skadelidte personer. Herefter indtræder (subrogerer) den Norske Garantiordning i de skadelidte arbejdstageres ret overfor den Danske Garantifond såvel i henhold 22 til det aftalte, jf. Procedureaftalen (bilag 11, ekstrakten, side 14ff) og den efterfølgende korrespondance og drøftelser mellem sagens par-ter, jf. bilag E (ekstrakten, side 139) og bilag F (ekstrakten, side 165ff (166-167)), som i henhold til almindelige, obligationsretlige princip-per, jf. tillige ovenfor pkt. 4.5.
  5. At beslutningen om "forskuttering" netop er truffet for at sikre, at de norske skadelidte arbejdstagere ikke bebyrdes med nærværende konflikt om dækningspligt mellem den Danske Garantifond og den Norske Garantiordning fremgår tydeligt af sidstnævntes presse-meddelelse (bilag C, ekstrakten, side 131f) og meddelelse om ind-kaldelse af bidrag fra medlemmerne (bilag 15, ekstrakten, side 169f), hvor det specifikt anføres, at sagen vil blive forfulgt over for den Danske Garantifond. Når den Norske Garantiordning i meddelel-serne henviser til, at skadelidte norske arbejdstagere vil have "krav på dekning fra den norske garantiordningen" er dette derfor åben-lyst en henvisning til den Norske Garantiordnings beslutning om "forskuttering", hvorefter norske skadelidte arbejdstagere kunne ret-te deres erstatningskrav mod den Norske Garantiordning, som her-efter vil forfølge sagen over for den Danske Garantifond.
  6. Det er misvisende, at den Danske Garantifond i svarskriftet, side 4, (ekstrakten, side 23ff
(26)) søger at tolke den Norske Garantiord-nings ordvalg i pressemeddelelsen som om den Norske Garantiord-ning skulle være af den opfattelse, at den Norske Garantiordning selv skulle mene at være forpligtet til at dække de erstatningskrav som denne sag angår. Dette er selvsagt ikke tilfældet, hvilket sags-førelsen i sig selv tydeliggør. 4.6 Den Danske Garantifonds dækningsforpligtelse er primær
  1. Der fremgår ikke nogen dækningspligt for den Norske Garantiord-ning af den norske lovteksts ordlyd for de erstatningskrav denne sag vedrører. Allerede af den grund bør der udvises særlig tilbage-holdenhed med at fastslå en sådan dækningspligt under nærværen-de sag.
  2. Såfremt retten dog måtte finde, at den Norske Garantiordning har en dækningspligt overfor erstatningskrav fra norske skadelidte ar-bejdstagere, som er sikret mod personskade ifølge en arbejdsskade-forsikring tegnet i henhold til yrkesskadeforsikringsloven via Alp-has filial i Norge, gøres det gældende, at dette ikke fritager den Danske Garantifond for sin dækningsforpligtelse. Der må i det til-fælde være tale om en solidarisk hæftelse for de to garantiordnin-ger, hvilken hæftelse i det indbyrdes forhold bør bæres af den Dan-ske Garantifond. 23
  3. Det gøres endvidere gældende, at i det tilfælde, hvor der er hjem-mel til, at der kan ske udbetaling fra både fra den Danske Garanti-fond og den Norske Garantiordning, må der lægges vægt på, at Alpha har været lovpligtigt medlem af den Danske Garantifond, også for filialvirksomheden, og som sådan været bidragspligtig og betalt bidrag til den danske fond.
  4. Henset til, at Alpha har været bidragspligtig og ydet bidrag til den Danske Garantifond, som skal yde dækning indenfor sit anvendel-sesområde, hvilket efter Garantifondsloven omfatter filialvirksom-hed, må det anses for mindre byrdefuldt, at den Danske Garanti-fond skal dække erstatningskravene fra de norske skadelidte ar-bejdstagere. Forsikringsudbyderen af disse yrkesskadeforsikringer -Alpha – har netop bidraget til opbygning af den minimumsformue, som nu anvendes til og bliver reduceret som følge af Alphas kon-kurs. Heroverfor står, at Alphas norske filial ikke har ydet bidrag til den Norske Garantiordning i medlemsperioden.” Garantifonden for skadesforsikringsselskaber har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit sammenfattende processkrift, hvori er gjort følgen-de gældende: ”
  5. TVISTEN … 3.3 Retten skal tage stilling til følgende tre spørgsmål, hvor domfældel-se forudsætter et bekræftende svar på alle tre spørgsmål, mens blot et benægtende svar fører til frifindelse: 3.3.1 Kan de norske arbejdstageres krav på ydelser ifølge en norsk yrkesskadeforsikring anses for at være ”udækkede erstatningskrav” , jf. indledningen til § 5, stk. 1? – Det er den danske Garantifonds opfattelse, at den norske Garanti-ordning, sådan som sagen foreligger, ikke har ført bevis for, at de norske arbejdstageres krav , ikke er dækkede i Norge af enten den norske Garantiordning eller den norske folketrygdlovens kapitel 13, og at der i hvert fald hjemmelsmæssigt i forhold til den danske ga-rantifondslov ikke er tale om udækkede erstatningskrav, se neden-for punkt
  6. 3.3.2 Kan den norske yrkesskadeforsikring anses for at være den form for ”ansvarsforsikring” , der refereres til i § 5, stk. 1, nr. 3? – Det er den danske Garantifonds opfattelse, at uanset den norske yrkesskadeforsikring i henhold til lovens § 4 i forholdet mellem for- 24 sikringsgiveren og forsikringstageren er kategoriseret som en ansvarsforsikring, adskiller den sig – ikke kun efter dansk ret, men og-så efter norsk ret – i så høj grad fra den type ansvarsforsikring, der er omfattet af den danske garantifondslov, at krav ifølge den norske yrkesskadeforsikring hjemmelsmæssigt ikke er omfattet af den dan-ske garantifondslov, se nedenfor punkt
  7. 3.3.3 Kan de norske arbejdstagere, der har krav på ydelser ifølge en norsk yrkesskadeforsikring, anses for at være ”tredjemænd, der er sikret mod personskade” i henhold til § 5, stk. 1, nr. 3? – Det er den danske Garantifonds opfattelse, at de norske arbejdsta-gere ikke skal anses for at være vilkårlige skadelidte tredjemænd, men derimod er de specifikt sikrede arbejdstagere i henhold til den konkrete yrkesskadeforsikring, se nedenfor punkt
  8. 3.4 Sagen skal afgøres i overensstemmelse med dansk ret. Det har der-for betydning for besvarelsen af hjemmelsspørgsmålet, hvordan man efter dansk ret vil karakterisere de norske arbejdstageres krav på ydelser ifølge en norsk yrkesskadeforsikring, og ikke hvordan man i Norge har valgt at kategorisere den norske yrkesskadeforsik-ringsordning. …
  9. DE NORSKE ARBEJDSTAGERES KRAV ER IKKE ”UDÆKKEDE KRAV” 6.1 Den norske Garantiordning har ikke godtgjort, at norske arbejdsta-geres erstatningskrav ifølge en yrkesskadeforsikring tegnet hos Alpha Insurance A/S via Alpha Insurance NUF (filial salg) er ”udækkede krav” , jf. garantifondslovens § 5, stk.
  10. 6.2 For det første; de krav, som sagen angår, opfylder efter den retlige karakter af yrkesskadeforsikringen betingelserne i finansforetakslo-vens kapitel 20A-1 for at være dækket af den norske Garantiord-ning. 6.3 Yrkesskadeforsikringen må karakteriseres som en direkte skadesforsikring, jf. finansforetakslovens § 20A 1, stk.
  11. Den må anses for at være en skadesforsikring, jf. finansforetaksloven § 2-6 og forar-bejderne til yrkesskadeforsikringslovens §
  12. Der er tale om en tvungen forsikring, som gælder ved personskade (arbejdsulykker og visse sygdomme) påført arbejdstagere hos en arbejdsgivere i Norge, jf. yrkesskadeforsikringslovens §
  13. Den er i forholdet mel-lem forsikringsselskabet og arbejdsgiveren klassificeret som en an-svarsforsikring, jf. § 4, selv om arbejdsgiveren ikke er ansvarlig for 25 de yrkesskader, der dækkes af loven, og tilhører dermed kategorien ”ansvarsforsikring tegnet for å oppfylle pålegg gitt i eller i medhold av lov (tvungen ansvarsforsikring)” , jf. finansforetaksforskriften § 20A-1, stk.
  14. Den dækker direkte til fordel for arbejdstageren, jf. § 5, stk. 1, giver fuld erstatning uden hensyn til skyld, jf. § 3, og arbejds-giveren hæfter ikke for arbejdstagerens erstatningskrav, jf. § 8, stk.
  15. 6.4 De krav i henhold til norske yrkesskadeforsikringer, som sagen an-går, vedrører kun en risiko, der består i Norge, jf. finansforetakslo-vens § 20A1, stk.
  16. Pligten til at tegne yrkesskadeforsikring påhvi-ler som udgangspunkt kun norske arbejdsgivere, jf. yrkesskadefor-sikringslovens § 1, stk. 1, og § 3, stk.
  17. Uanset undtagelser til denne hovedregel angår sagen kun norske arbejdstageres erstatningskrav ifølge yrkesskadeforsikringer tegnet af norske arbejdsgivere. Den forsikrede risiko opfylder dermed betingelsen i finansforetaksfor-skriftens § 20A-1, stk. 2, jf. f.eks. kategorien i bestemmelsens litra d ”forsikringen dekker forsikringstaker eller sikret som har sitt vanli-ge bosted her i riket eller, dersom forsikringstaker eller sikret er en juridisk person, når den virksomhet som avtalen gjelder befinner seg her i riket” . 6.5 Yrkesskadeforsikringen ikke er undtaget fra dækningsområdet, jf. bemyndigelsesbestemmelsen i finansforetakslovens § 20A-1, stk.
  18. Undtagelserne er i henhold til finansforetaksforskriftens § 20A-1, stk. 3, kreditforsikring, livsforsikringer, energiforsikringer, luftfarts-forsikringer, søfartsforsikring, erhvervsforsikringer, genforsikringer og forsikringskrav fra offentlige myndigheder. Yrkesskadeforsik-ringen kan ikke henregnes til en af disse forsikringer, og den er un-der alle omstændigheder omfattet af dækningsområdet i kraft af fi-nansforetaksforskriftens § 20A-1, stk.
  19. 6.6 Det er uden betydning for vurderingen af Garantiordningens dækningspligt, om yrkesskadeforsikringen skal karakterises som en skadesforsikring omfattet af del A i den norske forsikringsaftalelov eller en personforsikring omfattet af del B i den norske forsikrings-aftalelov, fordi begge forsikringer er skadesforsikring i medfør af fi-nansforetakslovens § 2-
  20. 6.7 Det er også uden betydning for vurderingen af Garantiordningens dækningspligt, om de norske arbejdstagere skal karakteriseres om” sikrede” i henhold til policen eller ”skadet tredjeperson” , fordi beg-ge kategorier – i modsætning til hvad der gælder for den danske Garantiordnings dækningsområde, jf. nedenfor punkt 8 – er omfat-tet af dækningen, jf. finansforetakslovens § 20A-1, stk.
  21. 6.8 For det andet; de krav, som sagen angår, skal nedsættes svarende til de ydelser, som de norske arbejdstagere under alle omstændigheder 26 er berettiget til i medfør af folketrygdlovens kapitel 13, jf. den nor-ske skadeerstatningslovs § 3-1, stk. 3, og yrkesskadeforsikringslo-vens §
  22. 6.9 I det omfang de norske arbejdstagere har fået udbetalt deres erstatningskrav i henhold til yrkesskadeforsikringen uden disse fradrag, har Garantiordningen i medfør af den norske skadeserstatningslovs § 3-7 regres mod Trygden med et beløb svarende til disse ydelser. 6.10 Den norske Garantiordning har heroverfor ikke godtgjort, at de nor-ske arbejdstageres konkrete erstatningskrav i henhold til yrkesskadeforsikringen overstiger de ydelser, der kommer til udbetaling i medfør af folketrygdlovens kapitel
  24. DEN NORSKE YRKESSKADEFORSIKRING ER IKKE EN ”ANSVARSFORSIKRING” 7.1 De norske yrkesskadeforsikringer kan hjemmelsmæssigt ikke anses for at være den form for ”ansvarsforsikring” , der er omfattet af garantifondslovens § 5, stk. 1, nr.
  25. 7.2 Uanset at man fra norsk side har valgt at benævne yrkesskadefor-sikringen i forholdet mellem arbejdsgiveren og forsikringsselskabet som en ansvarsforsikring, jf. yrkesskadeforsikringslovens § 4, illu-strerer karakteren af forsikringen og forarbejderne til § 18, at forsik-ringen ikke har de karakteristika, som en ansvarsforsikring har efter dansk ret, nemlig en forsikring der er tegnet mod det erstatnings-ansvar, som skadevolderen pådrager sig overfor tredjemand som følge af en skadevoldende begivenhed, jf. den danske forsikringsaf-talelovs §
  26. 7.3 Yrkesskadeforsikringen giver således arbejdstageren fuld erstatning for yrkesskader og yrkessygdomme uden hensyn til arbejdsgiverens skyld og dækker direkte til fordel for arbejdstageren, jf. yrkesskadeforsikringslovens §§ 3, 4 og
  27. Arbejdsgiveren hæfter endvidere ikke for arbejdstagerens erstatningskrav, jf. yrkesskadeforsikringslovens §
  28. 7.4 Det har støtte i U.2000.20H, at yrkesskadeforsikringen ikke er en ansvarsforsikring. Højesteret konkluderede, at et erstatningskrav for en skade omfattet af den danske arbejdsskadesikringslov hverken er et erstatningskrav, som udspringer af et kontraktforhold, eller et krav på erstatning for skade tilføjet udenfor kontraktforhold. Hø-jesteret lagde bl.a. vægt på, at der efter arbejdsskadesikringsloven ydes erstatning for arbejdsskade, uanset om der efter almindelige erstatningsregler er en ansvarlig skadevolder, at forsikringsselska-bets regres mod arbejdsgiveren i 1978 blev begrænset til tilfælde af forsæt eller grov uagtsomhed og i 1984 blev helt ophævet, og at ar- 27 bejdsskadeforsikringsordningen i hvert fald efter disse ændringer har karakter af en lovpligtig forsikring mod ulykker. 7.5 Selv om der i øvrigt måtte være forskelle mellem den norske yrkesskadeforsikring og den danske arbejdsskadeforsikring, er de to ord-ninger i det væsentlige ens, for så vidt angår de centrale punkter, som Højesteret i lagde vægt på i dommen i U.2000.20H. 7.6 Det savner endvidere mening, hvis den danske Garantifond skulle dække norske yrkesskader, men ikke danske arbejdsskader. Det har ikke som hævdet af den norske Garantiordning i stævningens punkt 23 betydning for afgørelsen af sagen, at garantifondslovens § 2 blev ændret ved lov nr. 375 af
  29. maj 2018, der trådte i kraft den
  30. januar 2019, allerede fordi Garantiordningens påstand kun angår filialsalg i Norge og ikke grænseoverskridende salg fra Danmark. 7.7 Derfor må man i forhold til garantifondslovens § 5, stk. 1, nr. 3, an-skue den norske yrkesskadeforsikring sådan, at den – på samme måde som den danske arbejdsskadeforsikring (eller arbejdsulykkes-forsikring) – ikke er en sådan ansvarsforsikring, der hjemmelsmæs-sigt er omfattet af den danske Garantifonds dækningsområde.
  31. DE NORSKE ARBEJDSTAGERE ER IKKE ”SKADELIDTE TREDJEMÆND, DER ER SIKRET MOD PERSONSKADE” 8.1 Den norske Garantiordning har ikke godtgjort, at de norske arbejds-tagere skal anses for at være den form for ”tredjemænd” , der refere-res til i garantifondslovens § 5, stk. 1, nr.
  32. 8.2 Dansk og norsk forsikringsret opererer begrebsmæssigt ganske vist med nogenlunde den samme personkreds, men der er enkelte for-skelle: 8.2.1 Forsikringsgiveren er i henhold til den danske forsikringsaftalelov § 2, stk. 1, (forsikrings)selskabet, der skal udbetale forsikringsydelsen (forsikringssummen eller erstatningen), hvis betingelserne i policen er opfyldt. Det svarer til den norske forsikringsaftalelovs § 1-2 (a). 8.2.2 Forsikringstageren er i henhold til den danske forsikringsaftalelov § 2, stk. 2, den fysiske eller juridiske person, med hvem selskabet har indgået aftale om forsikring. Det svarer til den norske forsikringsaf-talelovs § 1-2 (b). 8.2.3 Den (for)sikrede er ifølge den danske forsikringsaftalelov § 2, stk. 3, den skadelidte fysiske eller juridiske person, som har ret til den forsikringsydelse, der kommer til udbetaling. Det forudsættes i prak-sis, at den erstatningsansvarlige skadevolder ved ansvarsforsikring også er omfattet af den sikrede personkreds, fordi selskabet skal fri- 28 holde skadevolderen for erstatningsansvaret og med frigørende virkning kan udbetale erstatningen til denne. Det svarer nogenlun-de til den norske forsikringsaftalelovs § 1-2 (c), men efter § 7-6 og § 7-7 kan den skadelidte dog rejse krav direkte mod selskabet. 8.2.4 Tredjemand er ifølge dansk erstatningsretlig praksis og forsikringsaftalelovens §§ 91-96 den skadelidte fysiske eller juridiske person, der kan rejse krav om erstatning fra den erstatningsansvarlige ska-devolder typisk efter reglerne om erstatning udenfor kontrakt, og som kun kan rejse krav mod selskabet, hvis de eksplicitte betingel-ser er opfyldt. Tredjeperson er i henhold til den norske forsikrings-aftalelovs kapitel 7 noget bredere og mere ubestemt beskrevet, og efter § 7-6 og § 7-7 kan den skadelidte altid rejse krav direkte mod selskabet. 8.3 Det er ikke afgørende for den norske Garantiordnings dæknings-pligt, jf. ovenfor punkt 6.7, om de norske arbejdstagere er ”sikrede” i henhold til policen eller ”skadet tredjeperson” , fordi begge katego-rier er omfattet af dækningen, jf. finansforetakslovens § 20A-1, stk.
  33. 8.4 Denne sondring har til gengæld betydning for den danske Garanti-fonds dækningspligt. 8.5 Der er efter ordlyden af garantifondslovens § 5, stk. 1, nr. 3, og forarbejderne angående Garantifondens formål ikke grundlag for at fortolke ordet ”tredjemænd” på anden måde end som ”den skade-lidte tredjemand” , som forsikringstageren eller den sikrede i sin egenskab af skadevolder er erstatningsansvarlig overfor, jf. f.eks. forsikringsaftalelovens §§ 91-
  34. 8.6 De norske arbejdstagere må i forhold til dansk ret imidlertid karak-teriseres som ”den sikrede” i henhold til policen, jf. den danske forsikringsaftalelovs § 2, stk. 3, og ikke ”den skadelidte tredjemand” . Det skyldes, at yrkesskadeforsikringen bl.a. ifølge forarbejderne til lovens § 18 reelt ikke er ansvarsforsikring, der dækker et underlig-gende ansvar, men har mere karakter af en personforsikring, der er tegnet af arbejdsgiveren til fordel for dennes specifikke ansatte, og som giver disse arbejdstagere et selvstændigt og direkte krav mod forsikringsselskabet. 8.7 Det forhold, at den norske Garantiordning efter den seneste æn-dring af påstanden i processkrift 4 af
  35. december 2020 beskriver de norske arbejdstagere som ”skadelidte arbejdstagere, som er sikret mod personskade ifølge en norsk arbejdsskadeforsikring” , ændrer ikke ved, at de må karakteriseres som ”den sikrede” og ikke ”den skadelidte tredjemand” . 29 Landsrettens begrundelse og resultat Spørgsmålet i denne sag er, om erstatningskrav omfattet af en forsikring tegnet hos det danske forsikringsselskabs Alpha Insurance A/S’ norske filial i henhold til den norske yrkesskadeforsikringslov er omfattet af dækningen i den dagældende garantifondslovs § 5, stk. 1, nr. 3, jf. § 2, stk.
  36. Efter ordlyden af bestemmelsen omfatter denne ikke krav i henhold til arbejdsskadeforsikringer, der er udækkede som følge af et forsikringsselskabs konkurs. Endvidere omtaler bestemmelsens forarbejder ikke denne type krav eller tilsi-ger, at de er omfattet af bestemmelsen. Efter de foreliggende oplysninger om den norske yrkesskadeforsikringsordning finder landsretten, at denne ordning på væsentlige punkter svarer til den dan-ske arbejdsskadesikringsordning. Der er herved navnlig henset til, at formålet med begge ordninger er at sikre, at skadelidte arbejdstagere sikres økonomisk for følgerne af personskade opstået i forbindelse med arbejdets udførelse, og at det er karakteristisk for begge ordninger, at der er tale om lovpligtige, arbejdsgiverfinansierede forsikringsordninger, hvor arbejdstageren sikres dækning uden hensyn til, om arbejdsgiveren har handlet ansvarspådragende. Det har på denne baggrund formodningen imod sig, at det har været hensigten med garantifondslovens § 5, stk. 1, nr. 3, at krav omfattet af en forsikring i henhold til yrkesskadeforsikringsloven i modsætning til krav omfattet af forsikring i henhold til den danske arbejdsskadesikringslov er omfattet af bestemmelsen. Det kan heroverfor ikke i sig selv føre til et andet resultat, at den norske yrkesskadeforsikring i yrkesskadeforsikringsloven og forarbejderne hertil er karakteriseret som en ansvarsforsikring i forholdet mellem forsikringsgiveren og forsikringstageren. Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af forarbejderne til yrkesskadeforsikringsloven, at det uden udtrykkelig regulering heraf ville være uklart, hvordan yrkesskadeforsikringen skulle placeres i den forsikringsretlige terminologi. Landsretten finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at erstatningskrav omfattet af forsikringer tegnet i Alphas norske filial i henhold til den norske yrkesskadeforsikringslov er omfattet af garantifondslovens § 5, stk. 1, nr.
  37. Garantifonden for skadesforsikringsselskabers påstand om frifindelse tages herefter til følge. Efter sagens udfald skal Garantiordningen for Skadeforsikring betale 250.000 kr. i sagsomkostninger til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Beløbet er fastsat skøns-mæssigt under hensyn til bl.a. sagens værdi, karakter og omfang. 30 THI KENDES FOR RET: Garantifonden for skadesforsikringsselskaber frifindes. I sagsomkostninger skal Garantiordningen for Skadeforsikring inden 14 dage betale 250.000 kr. til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.