ECLI:DK:VLR:2022:BS0000004241 Sagen om, hvorvidt andele i solcelleanlæg og vindmøller udgør passiv kapitalanbringelse i henhold til successionsbetinge

VESTRE LANDSRET RETSBOG Den

1. juli 2020 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg. Landsdommerne Erik P. Bentzen, John Lundum og Joen Sode (kst.) behandlede sagen. Sag BS-20270/2020-VLR (
2. afdeling) Sagsøger (advokat Michael Serup) mod Skatteministeriet (advokat Annette Ortvald Gamtofte) Sagen er anlagt ved Retten i Kolding den
3. februar 2020 (BS-9734/2020-KOL). Retten i Kolding har den
4. maj 2020 bestemt, at sagen skal henvises til Vestre Landsret som
5. instans i medfør af retsplejelovens § 226, stk.
6. Sagen vedrører spørgsmålet, om aktiver bestående af andele i solcelleanlæg og vindmøller i relation til reglerne om skattemæssig succession i aktieavancebeskatningsloven skal anses som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk.
7. Ved gavebreve af
8. maj 2018 overdrog Sagsøger kapitalandele i selskabet Virksomhed ApS 1, som han var enekapitalejer i, til sine døtre. Det var et vilkår i overdragelsen, at overdragelsen skulle ske med skattemæssig succes-sion efter aktieavancebeskatningslovens §
9. 2 Virksomhed ApS 1 var enekapitalejer i Virksomhed ApS 2, som blandt andet havde ejerandele i to partnerselskaber, som ejede solcelle- og vindmøllevirksomhed. Skattestyrelsen traf den
10. december 2018 afgørelse om, at overdragelsen ikke kunne ske med skattemæssig succession. Skattestyrelsen vurderede, at der udelukkende var tale om overdragelse af finansielle aktiver og passive kapitalanbringelser. Skattestyrelsen anførte yderligere, at solcelle- og vindmølleanlæg sidestilles med en ejendom eller lignende, hvorfor der ikke kunne ske skattemæssig succession. Skattestyrelsen var samtidig ikke enig i beregningen af pengetankopgørelse på værdierne. Værdierne på driftsanlæggene i solcelle- og vindmølleanlæggene var efter Skattestyrelsens opfattelse angivet for højt, hvilket betød, at de finansielle aktiver efter Skattestyrelsens korrektion oversteg 50 %. Det var samtidig Skattestyrelsens opfattelse, at der næppe var tale om aktiv virksomhed at eje en lille del af partnerselskaber, som ejede solcelle- og vindmølleanlæg, og som var beliggende i Midt- og Sydeuropa. Sagsøger påklagede afgørelsen til Skatteankestyrelsen den
11. marts
12. Skatteankestyrelsen havde ikke truffet afgørelse eller udarbejdet sagsfremstilling mv. den
13. februar 2020, hvor Sagsøger indbrag-te sagen for Retten i Kolding. Sagsøger har under sagen nedlagt påstand om, at Skatteministeri-et tilpligtes at anerkende, at aktiver bestående i andele i solcelleanlæg og vind-møller ikke skal anses som passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavance-beskatningslovens § 34, stk. 6, og at sagen skal hjemvises til fornyet behandling. Skatteministieret har påstået frifindelse. Sagsøger anmodede ved sagsanlægget om, at sagen i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, blev henvist til Vestre Landsret. Sagsøger anførte, at sagen i sin helhed angår lovfortolkning af principiel karakter og med generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen. Skatteministeriet var enig med Sagsøger i, at sagen rejser spørgs-mål af principiel karakter. Skatteministeriet henviste til, at der ikke tidligere i retspraksis er taget stilling til, om en andel i et solcelleanlæg eller i vindmøller skal anses som passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavancebeskatnings-lovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk.
14. Ydermere foreligger der ikke retspraksis ved-rørende fortolkning af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk.
15. Sagens udfald kan endvidere få betydning for andre sager, hvor Skattestyrelsen træffer afgørelser efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6, og sagen har derfor også generel betydning for retsanvendelsen på dette områ-de. 3 Retten i Kolding har den
16. maj 2020 henvist sagen til Vestre Landsret med den begrundelse, at der ved afgørelsen af sagen skal ske en fortolkning af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk.
17. Da der ikke findes retspraksis vedrørende fortolkningen af bestemmelsen, er sagen af principiel karakter. Byretten har desuden anført, at da der er tale om en central bestemmelse i relation til skattemæssig succession ved overdragelse af aktier til nærtstående, som må forventes at få betydning i en række tilsvarende sager, finder retten, at sagen har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen. Landsretten afsagde KENDELSE Efter retsplejelovens § 226, stk. 5, skal landsretten af egen drift påse, at betingelserne for at henvise sagen til behandling ved landsretten i
18. instans er opfyldt, jf. retsplejelovens § 226, stk.
19. Sagen vedrører spørgsmålet, om aktiver bestående af andele i solcelleanlæg og vindmøller i relation til reglerne om skattemæssig succession i aktieavancebeskatningsloven skal anses som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk.
20. Afgørelsen af sagen må antages at bero på en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder, herunder hvad værdien på aktiverne i solcelle- og vindmølleanlæggene er, og hvad formålet med disse investeringer er. Der er herudover ikke grundlag for at fastslå, at sagen vil rejse principielle spørgsmål om fortolkningen af aktieavancebeskatningsloven. Der er heller ikke det nødvendi-ge grundlag for at fastslå, at sagen har tilstrækkelig generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Efter en samlet vurdering er betingelserne for at henvise sagen til landsretten i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, ikke opfyldt. Landsretten ophæver derfor byrettens kendelse og hjemviser sagen til behandling i byretten i
21. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 5, jf. stk.
22. THI BESTEMMES: Byrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til behandling i byretten i
23. instans. 4 Sagen sluttet.