← Danmark

ECLI:DK:VLR:2022:BS0000004245 Sag om, hvorvidt sagsøgte, som er tidligere ene-anpartshaver i en virksomhed, skal beskattes i medfør af ligningslovens

VESTRE LANDSRET DOM afsagt den

  1. oktober 2021 Sag BS-40313/2020-VLR (
  2. afdeling) Skatteministeriet (advokat Sune Riisgaard) mod Sagsøgte (advokat Helle Hougård Porsfelt) Landsdommerne Henrik Bjørnager Nielsen, Dorte Jensen og Mikkel Bensby Nøhr (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Retten i Horsens den
  3. juni
  4. Ved kendelse af
  5. oktober 2020 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk.
  6. Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøgte, som er tidligere ene-anpartshaver i Virksomhed ApS, skal beskattes i medfør af ligningslovens § 16 E af løbende hævninger og efterfølgende indsættelser af tilsvarende beløb bog-ført på en mellemregningskonto mellem ham og selskabet, herunder om der ved de løbende hævninger er etableret ét eller flere lån. Påstande Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at Sagsøgte, skal anerkende, at hans personlige indkomst forhøjes med 400.000 kr. i indkomståret
  7. / 2 Over for Sagsøgtes påstande har Skatteministeriet påstået frifindelse. Sagsøgte har principalt påstået frifindelse, samt at Skatteministeriet skal anerkende, at hans skattepligtige personlige indkomst for 2013 skal nedsættes med 200.000 kr. Sagsøgte har subsidiært påstået frifindelse, mere subsidiært at Skattemi-nisteriet skal anerkende, at hans skattepligtige personlige indkomst for 2013 skal forhøjes med et lavere beløb end 400.000 kr., og mest subsidiært, at Skatte-ministeriet skal anerkende, at hans skattepligtige personlige indkomst for 2013 skal forhøjes med et lavere beløb end 400.000 kr., og at sagen skal hjemvises til skattemyndighederne for fastsættelse af beløbet. Sagsfremstilling Landsskatteretten har den
  8. marts 2020 truffet afgørelse i sagen. SKAT havde forud herfor truffet afgørelse blandt andet om for indkomståret 2013 at forhøje Sagsøgtes personlige indkomst med 629.768 kr., idet lån posteret på mellemregningskontoen ansås for yderligere løn. Dette beløb blev af Landsskatteretten nedsat til 224.714 kr. Det er oplyst, at differencen mellem de to beløb og beløbet på 200.000 kr. i det væsentlige er de beløb på henholdsvis 400.000 kr. og 200.000 kr., som udgør påstandene i sagen. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse blandt andet: ”… Faktiske oplysninger Klageren er eneanpartshaver i Virksomhed ApS (herefter selskabet). Selskabet er i CVR registreret med branchekode 46 63 00 ”Engroshan-del med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed” . Af CVR fremgår desuden, at selskabets formål er at drive virksomhed med salg og service indenfor hydrauliske pumper samt anden i natur-lig forbindelse hermed stående virksomhed. Der er i sagen fremlagt kontospecifikationer for konto 5880 Kapitalejerlån. På kontoen er der i perioden fra
  9. januar 2013 til
  10. december 2013 foretaget følgende posteringer: 5880,0 Kapitalejerlån Dato Tekst 01-01-2013 Overført saldo 04-01-2013 Hævet kontant 22-01-2013 Elgiganten, byttepenge 25-01-2013 Zap, vin 01-02-2013 Vand+spiritus+slik købt i tyskland Beløb drift 16.044,31 157,00 200,00 844,69 1.096,75 Saldo drift 16.044,31 16.201,31 16.401,31 17.246,00 18.342,75 / 3 07-02-2013 08-02-2013 11-02-2013 11-02-2013 13-02-2013 18-02-2013 21-02-2013 22-02-2013 25-02-2013 01-03-2013 01-03-2013 06-03-2013 06-03-2013 11-03-2013 19-03-2013 25-03-2013 02-04-2013 02-04-2013 14-04-2013 18-04-2013 23-04-2013 03-05-2013 03-05-2013 03-05-2013 07-05-2013 07-05-2013 08-05-2013 09-05-2013 12-05-2013 13-05-2013 29-05-2013 11-06-2013 21-06-2013 28-06-2013 28-06-2013 03-07-2013 19-07-2013 05-08-2013 06-08-2013 12-08-2013 19-08-2013 19-08-2013 21-08-2013 04-09-2013 06-09-2013 17-09-2013 21-09-2013 29-09-2013 01-10-2013 Hævet kontant Hævet kontakt Initialer Hævet kontant Hæv et kontant Hæv et kontant Hæv et kontant Hæv et kontant Hæv et kontant Batte rier, betalt privat Vand +vin købt i fleggard Silva n, hævet kontant Hæv et kontant Hara ld nyborg, hævet kontant Hæv et kontant Initialer Brug sen Juelsminde Hæv et kontant Bilte ma, luftmasres mm Plus, byttepenge Hæv et kontant Hæv et kontant Hæv et kontant Hæv et kontant Horn syld slagter Hæv et kontant Jem & Fix, bet. Privat Hæv et kontant Bræn dstof, bet privat Navn Hæv et kontant Hæv et kontant Hæv et kontant Initialer Udby tte, modregnet i mellemregninge n Hæv et kontant Hæv et kontant Hæv et kontant Djurs pakke, gave, mellemregning priva t Hæv et kontant Ovf Hæv et kontant Initialer Hæv et kontant Hæv et kontant Hæv et kontant Hæv et kontant Hæv et kontant Hæv et kontant 200,00 200,00 200.000,00 200,00 200,00 200,00 200,00 200,00 200,00 -39,00 2.119,40 366,35 200,00 1.000,00 200,00 -200.000 86,00 200,00 695,50 200,00 200,00 200,00 200,00 200,00 117,60 200,00 -197,00 200,00 -553,54 4.217,50 200,00 200,00 200,00 200.000,00 -20.044,00 18.542,75 18.742,75 218.742,75 218.942,75 219.142,75 219.342,75 219.542,75 219.742,75 219.942,75 219.903,75 222.023,15 222.389,50 222.589,50 223.589,50 223.789,50 23.789,50 23.875,50 24.075,50 24.771,00 24.971,00 25.171,00 25.371,00 25.571,00 25.771,00 25.888,60 26.088,60 25.891,60 26.091,60 25.538,06 29.755,56 29.955,56 30.155,56 30.355,56 230.355,56 210.311,56 200,00 200,00 200,00 3.030,00 210.511,56 210.711,56 210.911,56 213.941,56 200,00 -100.000 200,00 -100.000 200,00 200,00 200,00 200,00 200,00 200,00 214.141,56 114.141,56 114.341,56 14.341,56 14.541,56 14.741,56 14.941,56 14.141,56 14.341,56 14.541,56 / 4 11-10-2013 15-10-2013 16-10-2013 21-10-2013 01-11-2013 06-11-2013 06-11-2013 08-11-2013 16-11-2013 31-12-2013 31-12-2013 31-12-2013 Hævet kontant Hævet kontant Initialer Zap, alufolie + rødvin Hæv et kontant Kaffe vand osv. Spiritus + vin ovf til Hæv et kontant Øl+v and mm, Tyskland 4x27, taxa bet privat Initialer primo tilbageført Over ført saldo Rente r af lån til Initialer 200,00 200,00 200.000 438,44 200,00 1954,43 200,00 1.190,37 -490,00 -16.044,31 16.044,31 5.053,62 14.741,56 14.941,56 214.941,56 216.380,00 216.580,00 218.534,43 218.734,43 219.924,80 219.434,80 203.390,49 219.434,80 224.488,42 Selskabets reviso r har i årsrapporten for 2013 angivet supplerende oplysninger. Der fre mgår følgende af de n uafhængige revisorerklæring: ”Selskabet har i strid med selskabslovens § 21 0, stk. 1, ydet et lån til selskabets kapitalejer. Selskabets ledel se kan ifalde ansvar herfor. I forbindelse med ov enstående lån har selskab et i strid med ligningslovens § 16 E, stk. 1, undladt at beregne og indberette skat af ydede lån. Selskabets ledelse kan ligeledes ifalde ansvar herfor.” I årsrapporten er det ulovlige aktionærlån for regnskabsåret 2013 opgjort til 224.488 k r. Der er i indkomståret 2013 indberettet løn til klageren med 391.245 kr. For indkomståret 2014 er der i sagen fremlagt kontospecifikationer for konto 5880 Kapitalejerlån. På kontoen er der i perioden fra
  11. januar 2014 til
  12. december 2014 foretaget følgende posteringer: 5880,0 Kapitalejerlån Dato Tekst 01-01-2014 Overført saldo 13-01-2014 Initialer 31-01-2014 Hævet kontant 06-02-2014 Cyprestræ 07-02-2014 Hævet kontant 22-03-2014 Hævet kontant 22-04-2014 Fakta Gmbh 22-04-2014 SKY Flensborg 02-05-2014 Strøgbageriet, hævet kontant 05-06-2014 Hævet kontant 16-06-2014 Hævet kontant 21-08-2014 Hævet kontant 22-09-2014 Fakta Gmbh 22-09-2014 Fakta Gmbh 22-09-2014 Fakta Gmbh 01-12-2014 Indgang Tivoli 01-12-2014 XL Byg 22-12-2014 Fleggard Beløb drift 224.488,42 -200.000,00 200,00 199,00 200,00 200,00 2.528,01 2.083,97 200,00 200,00 500,00 500,00 2.206,43 1.640,81 211,91 300,00 -304,18 2.722,47 Saldo drift 224.488,42 24.488,42 24.688,42 24.887,42 25.087,42 25.287,42 27.815,43 29.899,40 30.099,40 30.299,40 30.799,40 31.299,40 33.505,43 35.146,64 35.358,55 35.658,55 35.354,37 38.076,84 / 5 30-12-2014 31-12-2014 31-12-2014 31-12-2014 Rente af mellemregning Overført saldo 31/12-2014 Rente af mellemregning Rente af mellemregning 3.351,56 600,00 1.345,52 -1.345,52 41.428,40 42.028,40 43.373,92 42.028,40 Selskabets reviso r har i årsrapporten for 2014 angivet supplerende oplysninger. Der fre mgår følgende af den u afhængige revisorerklæring: ”Selskabet har i strid med selskabslovens § 210, stk. 1, ydet et lån til selskabets kapitalejer. Selskabets ledel se kan ifalde ansvar herfor. I forbindelse med ovenstående lån har selskabet i strid med ligningslovens § 16 E, stk. 1, undladt at beregne og indberette skat af ydede lån. Selskabets ledelse kan ligeledes ifalde ansvar herfor.” Det ulovlige kapitalejerlån er i regnskabsåret 2014 opgjort til 42.028 kr. Der er i indkomståret 2014 indberettet løn til klageren med 481.743 kr. … Der er fremlagt kontospecifikationer for klagerens private bankkonto i perioden fra den
  13. marts 2013 til den
  14. januar
  15. Der er foretaget følgende posteringer på klagerens konto: Dato 11.03.13 25.03.13 27.03.13 31.03.13 11.06.13 28.06.13 28.06.13 28.06.13 30.06.13 05.08.13 19.08.13 21.08.13 06.09.13 18.09.13 30.09.13 02.10.13 16.10.13 05.11.13 31.12.13 13.01.14 Tekst KP Initialer GEBYR RENTE AF GÆLD OVERFØRSEL FRA Initialer FRA Initialer Initialer RENTE AF GÆLD OVERFØRSEL Initialer Initialer OVERFØRSEL AFDRAG AFDRAG AF GÆLD Initialer Initialer Initialer RENTE AF GÆLD Initialer Indsat/hævet 4.687,50 200.000,00 20,00 4.979,01 6.500,00 4.000.00,00 50.000,00 200.000,00 7.246,31 5.000,00 100.000,00 100.000,00 10.000,00 5.000,00 3.764,78 5.000,00 200.000,00 4.000,00 2.506,79 200.000,00 - Saldo 161.069,85 361.069,85 361.089,85 366.068,86 359.568,86 355.568,86 305.568,86 105.568,86 112.815,17 107.815,17 207.815,17 307.815,17 297.815,17 292.815,17 296.579,95 291.579,95 91.579,95 87.579,95 90.086,74 290.086,74 - Følgende fremgå r af brev fra selskabets revisor til SKAT dateret den
  16. november 201 5: ”I løbet af 2013 og 20 14 har selskabets direktør og kapitalejer hævet midler ud af selskabet til privatfo rbrug i form af kontanter , private udgifter betalt af selskabet / 6 og udlån. På denne måde har selskabet igennem hele perioden haft et tilgodeha-vende hos kapitalejer. Idet dette kan være ansvarspådragende for selskabets ledelse, er dette forhold om-talt i revisionspåtegningen som en supplerende oplysning. Det fremgår ligeledes af selskabets bogføring og indberetninger til skat i form af løn og udbytte, at udlånet til kapitalejer ikke er blevet korrekt beskattet. Også dette kan være ansvarspådragende for ledelsen, hvorfor også dette forhold nævnes som en supplerende oplysning i selskabet årsrapporter. Vedr. tilbagebetaling, kan det ses af vedlagte kontospecifikation fra regnskabsår 2015, at lånet er indfriet 22.06.
  17. Indfrielsen er sket ved at der i selskabet er ud-loddet ekstraordinært udbytte, hvor nettoudbyttet er ført på mellemregningskon-toen.” . … SKATs afgørelse … Klagerens opfattelse … Klagerens repræsentant har gjort gældende, at klageren ikke skal beskattes af lån over mellemregningskontoen. … Klageren har desuden anført følgende: … I perioder i 2013 og 2014 havde selskabet overskudslikviditet stående uden forret-ning, samtidig med at Sagsøgte havde en personlig byggekredit med en høj rente. Selskabet og han så dermed en fordel i at selskabet flyttede midler fra sin indlåns-konto til hans private byggekredit, da der derved kunne opnås en væsentlig rente-fordel for både selskabet og ham personligt. I perioderne med overskudslikviditet flyttede selskabet kr. 200.000 over på byggekreditten. Når selskabet selv skulle bruge midlerne, blev pengene flyttet tilbage til selskabets konto. Formålet med transaktionerne var ikke at Sagsøgte skulle opnå en økono-misk fordel på selskabets bekostning eller omvendt. Derimod var hensigten, at selskabet og han tilsammen kunne opnå en rentefordel på bankens bekostning. Selskabet havde dermed uafhængigt af aktionærrelationen en selvstændig forretningsmæssig interesse i flytningen. / 7 … Landsskatterettens afgørelse Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mel-lem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af §
  19. pkt., fin-der ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forret-ningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk.
  21. og
  22. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af
  23. september 2012 og har virkning for lån, der er ydet fra og med den
  24. august
  25. Klageren og selskabet er omfattet af personkredsen i ligningsloven § 16 E, stk.
  26. Af bemærkningerne til lovforslaget (L 199A, Folketinget 2011-12) fremgår, at formålet med beskatning af aktionærlån m.v. er at fjerne incitamentet til at udbetale løn eller udbytte i form af lån. 2 retsmedlemmer bemærker, at der over mellemregningen er hævet 200.000 kr. henholdsvis den
  27. februar 2013, den
  28. juni 2013 og den
  29. oktober
  30. Klageren tilbagebetalte tilsvarende beløb ved indbetalinger den
  31. marts 2013 med 200.000 kr., den
  32. august 2013 med 100.000 kr., den
  33. august 2013 med 100.000 kr. og den
  34. januar 2014 med 200.000 kr. Disse retsmedlemmer lægger til grund, at der ved hævningerne den
  35. juni 2013 og den
  36. oktober 2016 er tale om de samme midler, der er krediteret mellemregningskontoen henholdsvis den
  37. marts 2013, den
  38. august 2013 og den
  39. august
  40. Henset til formålet med ligningslovens § 16 E finder retsmedlemmer-ne, at hævningerne med 200.000 kr. henholdsvis den
  41. juni 2013 og den
  42. oktober 2013 efter en konkret vurdering ikke kan anses for omfattet af ligningslovens § 16 E. Der er henset til, at det ikke var par-ternes hensigt at yde et lån til klageren, som han frit kunne disponere over. Det bemærkes herved, at klageren i overensstemmelse hermed rent faktisk ikke har disponeret over beløbene, som efterfølgende og-så blev tilbageført til selskabet. Klagerens forklaring om den samlede rentebesparelse for klageren og selskabet understøtter dette. … / Retsmedlemmerne finder herefter, at klagerens lån samlet kan opgøres til 224.714 kr. for indkomståret 2013 og til 14.492 kr. for indkomståret
  43. Klageren beskattes heraf som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. / 8 Retsformanden bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (L 199A, Folketinget 2011-12), at sædvanlige forretningsmæssige dispositioner f.eks. er almindelige reguleringer af mellemregningskonti. Dog fremgår af bilag 14 til lovforslaget: ”Ligningslovens § 16 E skal fjerne incitamentet til at udbetale løn eller udbytte i form af lån. Der kan derfor ikke gives en udtømmende beskrivelse af, hvilke dispo-sitioner, der vil være omfattet af beskatningen. Midler stillet til rådighed vil f.eks. omfatte aftaler, hvor det efter vilkårene kan være usikkert, om der formelt set fore-ligger et låneforhold. Der kan også være tale om situationer, hvor det kontrolleren-de selskab på anden måde end ved egentlige udlån eller sikkerhedsstillelse med-virker til, at aktionæren får udbetalt løn eller udbytte i anden form. (….) det kan ikke bekræftes, at alle reguleringer via en mellemregningskonto er undtaget fra beskatning af lån. Det afhænger af hvad de enkelte reguleringer dæk-ker over.” Af bemærkningerne til det oprindelige lovforslag (L 199 af
  44. august 2012) fremgår bl.a.: ”(….) Der foreligger ikke et aktionærlån, der skal beskattes efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, hvis betalingsforpligtelsen er på taget i forbin-delse med samhandel mellem aktionæren og selskabet inden for selskabets sæd-vanlige forretningsområde. (….) Bestemmelsen finder ikke anvendelse på lån m.v., der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det vil f.eks. være lån, der opstår som led i aktio-nærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår.” Enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til klageren eller et lån til klageren forøges, anses for et lån omfat-tet af ligningslovens § 16 E, jf. Landsskatterettens afgørelse af
  45. ok-tober 2017, offentliggjort som SKM2018.10.LSR. En kreditering på mellemregningskontoen, når selskabet har et tilgodehavende, anses for en tilbagebetaling, der ikke har betydning for opgørelse af lånet, jf. Landsskatterettens afgørelse af
  46. december 2017, offentliggjort som SKM2018.23.LSR. Det anses ikke for godtgjort, at posteringerne på 200.000 kr. hen-holdsvis den
  47. februar 2013, den
  48. juni 2013 og den
  49. oktober 2013 udgør sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Det forhold, at betalingerne er bogført på mellemregningskontoen, kan ikke i sig selv føre til, at der er tale om sædvanlige forretnings-mæssige dispositioner. Ved at betalingerne er bogført på mellemregningskontoen, har par-terne herved tilkendegivet, at beløbene vedrører klageren privat. Sel-skabets lån til klageren i den forbindelse anses ikke for en sædvanlig / 9 forretningsmæssig disposition, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1,
  50. pkt. Der er herved henset til, at udlån ikke er omfattet af selskabets for-mål, at selskabet ikke tidligere har ydet lån til en uafhængig part, og at det ikke er påvist, at selskabet ville have ydet et tilsvarende lån til en uafhængig part. Klagerens repræsentant har gjort gældende, at der ved betalingerne er tale om selskabets tilbagebetaling af lån til klageren. Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren har et tilgodehavende hos selskabet. Det kan til gengæld konstateres, at selskabets lån til klageren øges ved debiteringerne, jf. ligningslovens § 16 E. Krediteringerne på 200.000 kr. den
  51. marts 2013, på 100.000 kr. den
  52. august 2013 og den
  53. august 2013 samt på 200.000 kr. den
  54. ja-nuar 2014 anses at udgøre tilbagebetalinger, der ikke har betydning for opgørelsen af lånet. Det er herved uden betydning, om det rent faktisk måtte være de samme midler, som tidligere var blevet debite-ret på mellemregningskontoen. … Retsformanden finder derfor, at klagerens lån samlet kan opgøres til 624.714 kr. for indkomståret 2013 og til 14.492 kr. for indkomståret
  55. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at klagerens lån samlet kan opgøres til 224.714 kr. for indkomståret 2013 og til 14.492 kr. for indkomståret
  56. Klageren beskattes heraf som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. … Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at forhøjelserne af klagerens personlige indkomst nedsættes med henholdsvis 405.054 kr. i 2013 og med 3.352 kr. i 2014.” Af en posteringsoversigt for Sagsøgtes private bankkonto i Spar Nord Bank A/S fremgår det, at der forud den periode, som er omfattet af den konto-specifikation, der er medtaget i Landsskatterettens afgørelse, den
  57. februar 2013 blev indsat 200.000 kr. Spar Nord Bank A/S har i en mail af
  58. marts 2017 oplyst, at rentebesparelsen på Sagsøgtes konto som følge af indsættelserne af 3 gange 200.000 kr. i perioden fra
  59. februar 2013 til
  60. januar 2014 udgjorde i alt 7.006,72 kr. Anbringender Skatteministeriet har anført, at Sagsøgtes tre hævninger på selskabets konto på hver 200.000 kr. alle udgør kapitalejerlån omfattet af ligningslovens § / 10 16 E, stk. 1,
  61. pkt . Det følger af forarbejderne, at hensigten med bestemmelsen var at fjerne det skattemæssige incitament til at optage sådanne lån, og at bestemmelsen således skulle imødegå, at kapitalejerlån anvendes som et skattefrit alternativ til hævning af skattepligtigt udbytte eller løn. Et lån til en kapitalejer med bestemmende indflydelse i det långivende selskab skal derfor i skattemæssig henseende behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt på udbetalingstidspunktet, uanset at lånet fortsat består civilret-ligt, og uanset at kapitalejeren selskabsretligt er forpligtet til at tilbagebetale lånet. Hver gang, Sagsøgte hævede beløbene i selskabet, og de i alt 600.000 kr. derved blev debiteret ifølge posteringerne på mellemregningskonto-en, medførte det, at selskabets tilgodehavende hos ham blev forøget svarende til den hævning, som blev foretaget. Han har dermed ved hver af hævningerne etableret et kapitalejerlån, der er omfattet af ligningslovens § 16 E, stk.
  62. Alle tre hævninger blev ubestridt overført til Sagsøgtes private byggekreditkonto, og han opnåede derved privat rådighed over midlerne. Sagsøgte opnåede også personligt en rentebesparel-se. Det kan også konstateres, at posteringerne på mellemregningskontoen medførte supplerende oplysninger i årsrapporterne om låneforholdet mellem Sagsøgte og selskabet. Det er uden betydning, hvad hensigten med overførslerne måtte være. Ligningslovens § 16 E, stk. 1,
  63. pkt. er en objektiv beskatningsregel, og det er derfor ikke afgørende, hvad parternes subjektive opfattelse af disposi-tionen har været. Det er kun sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, som kan undtage et lån fra bestemmelsens anvendelsesområde, og det er der ube-stridt ikke tale om. Sagsøgtes tilbagebetaling af de tre tilsvarende beløb på hver 200.000 kr. er uden betydning for beskatningen. Det følger direkte af bemærkningerne til ligningslovens § 16 E, stk. 2, at der i dette tilfælde i skattemæssig henseende er tale om tilskud til selskabet. Sagsøgte er ikke blevet beskattet af samme disposition flere gange, og der foreligger derfor hverken dobbelt- eller trippelbeskatning. Det er i øvrigt klart forudsat i forarbejderne, at der vil ske beskat-ning, sådan som Skatteministeriet påberåber sig. Beskatningen af Sagsøgte er en konsekvens af, at hver enkelt hævning i skattemæssig henseende betragtes som en endelig udbytteudlodning eller lønudbetaling, og at løbende tilbagebetaling derfor ikke har nogen betydning for beskatningen. Tilbagebetaling kan ikke føre til genoptagelse af beskatnin-gen, og selv om det kan siges at være de samme midler, som Sagsøgte anvendte til at tilbagebetale med, ændrer det ikke herved. / 11 Det bestrides, at tilbagebetaling i skattemæssig henseendeskaber et tilgodehavende hos selskabet, som frit kan hæves. Derved ville formålet med bestemmelsen være forspildt, da der i så fald de facto kunne opnås den skattemæssige genoptagelse, som lovens forarbejder netop fastslår ikke skal kunne ske. Sagsøgte har anført, at formålet med flytningen af pengene ikke var, at han skulle råde privat over midlerne, hvilket heller ikke skete, men at opnå en rentefordel på bankens bekostning. Rentefordelen var udelukkende til selska-bets fordel. Årsagen til, at midlerne blev flyttet frem og tilbage tre gange i stedet for kun én gang, var, at selskabet i perioder havde behov for at anvende mid-lerne. Det var ikke hans private forhold, der begrundede dispositionerne. Sel-skabets placering af midler på hans konto udløser ikke pr. definition beskatning efter ligningslovens § 16 E. Det kræver en hensigt til, at overførslen har til for-mål at yde et lån til ham med en egentlig dispositionsret. Er denne hensigt ikke til stede, finder ligningslovens § 16 E ikke anvendelse. Der skal ved vurderin-gen heraf skeles til den praksis, der gælder for maskeret udlodning. Det for-hold, at selskabets aktiver befinder sig på en lokalitet tilhørende kapitalejeren, kan ikke i sig selv tages som udtryk for, at kapitalejeren har lånt eller rådet pri-vat over selskabets aktiver. Hvis vurderingen af overførslen sker uden skelen til hensigten med placerin-gen, opnås formålet med at indføre ligningslovens § 16 E ikke. Formålet varne-top at undgå, at kapitalejere benytter selskabets midler som skattefri kredit, dvs. i egen interesse. Hvis overførslen sker i selskabets interesse, f.eks. for at selskabet opnår en bedre placering af sine midler og ikke for at stille midlerne til privat rådighed for kapitalejeren, er der ikke tale en disposition omfattet af ligningslovens § 16 E. Selskabet har ikke stillet kontante midler til rådighed for ham til privat brug. Landsskatteretten har da også fastslået, at selskabets overførsel af midler til hans konto pr.
  64. juni 2013 og
  65. oktober 2013 ikke omfattes af ligningslovens § 16 E, da det ikke var selskabets hensigt at yde et lån til ham. I forhold til de subsidiære påstande er det gjort gældende, at der ikke i ligningslovens § 16 E er hjemmel til at gennemføre trippelbeskatning og dermed beskat-te Sagsøgte af 3 gange 200.000 kr. Det kan konstateres, at der ikke fra hverken den daværende eller nuværende skatteministers side har været et poli-tisk ønske om, at reglerne skal føre til dobbeltbeskatning. Han kan derfor i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse maksimalt beskattes af den første overførsel. Ligningsloven og forarbejderne hertil bygger på den fiktion, at et kapitalejerlån ikke eksisterer i skattemæssig forstand. I alle skattemæssige relationer skal et selskabsretligt kapitalejerlån i stedet behandles som enten løn eller udbytte. Det / 12 må følge af denne juridiske konstruktion, at kapitalejeren i skattemæssig henseende erhverver en ejers ret over det hævede beløb, da løn og udbytte dækker over beløb, som tilkommer kapitalejeren. Hvis kapitalejeren efterfølgende ind-betaler et beløb til selskabet, vil der i skatteretlig forstand ikke kunne være tale om indfrielse af et lån. Hans indbetaling til selskabet kan derfor ikke i skatte-mæssig forstand være en indfrielse af et lån, og det har formodningen imod sig, at der skulle være tale om en gave. Bevisbyrden for, at der skulle foreligge en gavedisposition, påhviler Skatteministeriet. Det bestrides, at ligningslovens § 16 E, stk. 2, indeholder hjemmel til at anse kapitalejerens indbetaling til selskabet for et tilskud eller en gave fra kapitaleje-ren til selskabet. En sådan retsstilling ville stride imod formålet med ligningslo-vens § 16 E, som netop er at sidestille kapitalejerlån med løn og udbytte. Deru-dover ville en sådan retsstilling stride imod ordlyden af stk.
  66. Den skattemæs-sige bedømmelse af kapitalejerens indbetaling må i mangel af klart lovgrundlag baseres på almindelige skattemæssige principper. Da der ikke skatteretligt er tale om tilbagebetaling af lånet, må udgangspunktet være, at han ved indbeta-lingen til selskabet har fået et skatteretligt tilgodehavende mod selskabet eller med andre ord foretager et udlån til selskabet, som han i skattemæssig forstand frit kan hæve igen uden en ny beskatning. Retsgrundlaget Ligningslovens § 16 E, har følgende ordlyd: ”§ 16 E. Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbin-delse omfattet af §
  68. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk.
  70. og
  71. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed. Stk.
  72. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligti-ge indkomst. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 926 af
  73. september 2012 om ændring af ligningsloven mv. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 199 af
  74. august 2012) fremgår blandt andet: ”… 3.
  75. Beskatning af aktionærlån / 13 Lovforslaget har til formål at fjerne de eksisterende skattemæssige incitamenter til at optage aktionærlån som skattefrit alternativ til at hæve løn eller udbytte i selskabet. SKATs compliance-undersøgelser og indsatsprojekter har vist, at optagelse af ulovlige aktionærlån ofte anven-des til finansiering af privatforbrug. De ulovlige aktionærlån træder re-elt i stedet for løn eller udbytte, fordi det ikke har været hensigten at tilbagebetale lånene. Det foreslås derfor, at aktionærlån skal beskattes allerede ved optagelsen af lånet, således at der ikke opnås en skattemæssig fordel ved at omdøbe sådanne hævninger, der reelt er løn eller udbytte, til lån. … 3.1.2.
  76. Forslagets indhold Det foreslås, at aktionærlån beskattes på udbetalingstidspunktet for dermed at fjerne de skattemæssige fordele ved at omdøbe løn og udbyt-ter til lån. Aktionærlånet skal ved indkomstopgørelsen behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. En hævning uden tilbagebetalingspligt vil alt efter de konkrete omstændigheder være skattepligtig som løn, udbytte eller tilskud m.v. Dette medfører, at beskatningen skal ske efter de eksisterende reg-ler for den type indkomst, der i den konkrete situation vil være tale om. Hvis et aktionærlån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der foreligger en hævning uden tilbagebetalingspligt. Ved anvendelsen af skattelovgivningen vil der ikke være tale om en for-dring henholdsvis gæld. For at undgå dobbeltbeskatning ved en eventuel tilbagebetaling af lånet til selskabet foreslås det, at det tilbagebetalte beløb ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. En tilbagebetaling vil dog ikke ophæve beskatningen af låntager. Det foreslås, at der generelt skal ske beskatning, hvis en aktionær med bestemmende indflydelse i selskabet ydes et lån. Det er således ikke afgørende for beskatningen, om der er tale om et ulovligt aktionærlån. F.eks. er lån ulovlige efter selskabsloven, uanset om låntager har bestemmende indflydelse over selskabet eller ej, ligesom lån til ledelsesmedlemmer er ulovlige efter selskabsloven, men ikke nødvendigvis skattepligtige efter den forslåede § 16 E. Tilsvarende findes der en række lande, hvor aktionærlån ikke er ulovli-ge. Det bør ikke være afgørende, om lånet er ydet af et dansk eller et udenlandsk selskab. Det foreslås, at beskatning skal ske i de situationer, hvor der ydes lån, stilles sikkerhed eller på anden måde stilles midler til rådighed for personer, der har bestemmende indflydelse over selskaber og andre juridi-ske personer. Den skattepligtige personkreds er afgrænset til dem, der har den i ligningslovens § 2 beskrevne interesseforbindelse med det / 14 långivende selskab. Herved sikres, at der sker beskatning i de situatio-ner, hvor aktionæren har mulighed for at vælge, om selskabet skal yde et lån i stedet for udbetaling af løn eller udbytte. Der skal dog ikke ske beskatning i de tilfælde, hvor lånet udgør en sædvanlig forretningsmæssig situation f.eks. via almindelige reguleringer af mellemregningskonti. … Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, der er § 1, nr. 2, i lovforslaget, fremgår blandt andet: Til nr. 2 Det foreslås at beskatte lån m.v. til aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det långivende selskab. Formålet hermed er at fjerne det skattemæssige incitament til at optage sådanne lån. Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E skal således imødegå, at aktionærlån anvendes som skattefrit alternativ til hævning af skattepligtigt udbytte eller løn. Det foreslås, at låneforholdet i skattemæssig henseende behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Forslaget medfører, at aktionærlånet beskattes allerede på udbetalingstidspunktet. …. Den omstændighed, at ydelse af et lån behandles som en hævning i selskabet uden tilbagebetalingspligt, medfører endvidere, at de gældende regler om indeholdelse af A-skat eller udbytteskat i beløbet og reglerne om indberetning til SKAT om udbetaling og vedtagelse af løn og udbyt-te m.v. finder anvendelse. Hvis et lån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån. Udover at lånebeløbet beskattes som en hævning, betyder det, at låntager ikke vil kunne fradrage sine eventuelle renteudgifter på lånet, ligesom eventuelle renteindtægter vil blive beskattet som et skattepligtigt tilskud hos selska-bet. Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af det ulovlige lån ikke fø-re til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebeta-ling af løn eller udbytte. … Til § 16 E, stk. 1 / 15 Efter den foreslåede § 16 E, stk. 1, skal der ske beskatning i de tilfælde, hvor et selskab direkte eller indirekte stiller midler til rådighed for, yder lån til eller stiller sikkerhed for en fysisk eller juridisk person, der har den i ligningslovens § 2 nævnte forbindelse til selskabet. Det gælder, uanset om lånet m.v. sker på markedsvilkår, og uanset om der stilles betryggende sikkerhed for lånet. Beskatning efter den foreslåede § 16 E, stk. 1, omfatter således en del af de lån, der er i strid med selskabslovens § 210, stk.
  77. Det gælder f.eks. lån til hovedaktionærer, mens f.eks. lån til mindretalsaktionærer og ledelsesmedlemmer ikke nødvendigvis vil være omfattet af den foreslåe-de § 16 E. … Til § 16 E, stk. 2 Lån, der er beskattet efter den foreslåede bestemmelse i § 16 E, anses som nævnt ikke for et lån i skattemæssig forstand. Tilbagebetaling af lån, der er beskattet efter den foreslåede bestemmelse i § 16 E, stk.1, skal derfor skattemæssigt behandles som et tilskud til selskabet, idet der ik-ke skattemæssigt anses at foreligge et lån. For at undgå dobbeltbeskat-ning foreslås det, at en eventuel tilbagebetaling ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. …” Skatteministeriet har til brug for lovforslagets behandling i Folketinget udar-bejdet et høringsskema, bilag 2 til lovforslaget, hvoraf fremgår blandt andet: ” Organisation Advokatrådet Bemærkninger Aktionærlån Advokatrådet finder det betænkeligt, at nisteriet tilsyneladende har til hensigt alene at søge problemet med ulovlige aktionærlån løst gennem en ændring af skattelovgivningen, da den af Skatteministeriet ønskede løsning ikke blot resulterer i en fuldstændig mangel på sammenhæng mellem henholdsvis det selskabsretlige og det skatteretlige regelsæt om ulovlige aktionærlån, men tillige medfører sådanne økonomiske konsekvenser for Kommentarer Lovforslaget er ændret således, at beskatningen ikke er afhængig af, om der er tale om et ulovligt aktionærlån, men om aktionæren har bestemmende indflydelse over det långivende selskab. Lovforslagets formål er dog fortsat at fjerne det skattemæssige incitament til at omdøbe hævning af skattepligtig løn eller udbytte til skattefri lån. De påpegede økonomiske konsekvenser indtræder kun, hvis de pågældende optager lån i selskabet. Aktionæren er således selv herre over konsekvenserne. / 16 modtageren af det ulovlige aktionærlån, at der reelt er tale om pålæggelse af straf, uden at dette dog sker i et strafferetligt regi med de deri indeholdte retssikkerhedsmæssige garantier for "tiltalte". Efter forslaget skal aktionærlån betragtes som udlodninger uden tilbagebetalingspligt, uanset at der efter det selskabsretlige regelsæt ubetinget påhviler modtageren af de ulovlige aktionærer en tilbagebetalingspligt. Følges det selskabsretlige regelsæt vil modtageren af det ulovlige aktionærlån ende med at tilbagebetale lånet, men denne tilbagebetaling vil være uden skattemæssig effekt. Det er i bemærkninger tydeliggjort, at der er mulighed for omgørelse, hvis den skattep ligtige kan godtgøre, at vedkommende ikke var vide nde om de skattemæssige ko nsekvenser af låneoptagelse n. Endvidere er ikrafttræde lsesreglerne ændret, sålede s at beskatningen af aktionæ rlån ikke omfatter lån, der er optaget før lovforslagets fremsættelse. Der ses herefter ikke at være tilfælde, hv or nogen uforskyldt bliver om fattet af den foreslåede beskatning. Advokatrådet finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at omfanget af ulovlige aktionærlån søges begrænset gennem en form for strafpålæggelse, der sker i ly af et civilretligt skattesystem og ikke en strafferetlig idømmelse af en bøde for en overtrædelse af selskabslovgivningens forbud mod at yde et sådant lån. Efter Advokatrådets opfattelse bør antallet af ulovlige aktionærlån som udgangspunkt søges reduceret via en ændring af det selskabsretlige regelsæt. … FSR - danske revisorer … … Den påpegede dobbeltbeskatning kan undgås ved at undlade at optage lån i / 17 selskabet. Aktionæren er således selv herre over konsekvenserne. Det synes forudsat i de foreslåede regler, at aktionæren skal dobbeltbeskattes. Aktionæren beskattes jo ved etableringen af det ulovlige aktionærlån. Aktionæren vil herefter – for at overholde selskabsloven tilbagebetale lånet til selskabet. Når aktionæren senere på korrekt måde hæver det beløb, der blev tilbagebetalt til selskabet, vil der så vidt ses ske beskatning endnu en gang af samme beløb. Se bemærkningerne ovenfo r om undgåelse af dobbeltbeskatning. … Det fremgår ikke af lovbestemmelsen, hvordan tilbagebetalingen af lånet skal behandles hos låntager. Det fremgår blot (side 53), at beskatningen ikke kan ophæves ved tilbagebetaling. Hvis der ikke skal ske dobbeltbeskatning af aktionæren, bør det efterfølgende være muligt at udlodde et beløb svarende til det beskattede beløb uden beskatning. Alternativt bør tilbagebetalingen af lånet anses som yderligere anskaffelsessum for aktierne i selskabet. … … SRF – Skattefaglig Forening Aktionærlån … … Det følger af lovforslaget, at ulovlige aktio- / 18 nærlån skattemæssigt skal behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt og skal betragtes som enten løn eller udbytte. Da lånet imidlertid civilretligt fortsat betragtes som et lån, skal lånet forrentes i henhold til selskabsloven, ligesom lånet skal tilbagebetales. Skattemæssigt vil aktionæren ikke få fradrag for renteudgiften, medens selskabet skal beskattes af renteindtægten som tilskud. Tilbagebetaling af lånet vil ikke have skattemæssig betydning for aktionær og selskab. Når aktionæren senere hæver det tilbagebetalte lån, vil hævningen på ny blive beskattet som enten løn eller udbytte. På denne måde bliver der reelt tale om en dobbeltbeskatning. Derudover må det anses som en urimelig forskelsbehandling af den aktionær, der tilbagebetaler lånet, og den aktionær der undlader dette. Aktionæren, der undlader at tilbagebetale (selv om han civilretligt er forpligtet hertil) undgår dobbeltbeskatningen af hævningen. … Den påpegede dobbeltbeskatning kan undgås ved at undlade at optage lån i selskabet. Aktionæren er så ledes selv herre over konsekvenserne. Det er i bemærkningerne ty deliggjort, at der er mulighed for omgørelse, hvis aktionæren ikke var vide nde om de skattemæssige konsekvenser af låneop tagelsen. Endvidere er ik rafttrædelsesreglerne æn dret, således at beskatni ngen af aktionærlån ikke om fatter lån, der er optaget før lovforslagets fremsæ ttelse. Der ses herefter ik ke at være tilfælde, hvor no gen uforskyldt bliver om fattet af den foreslåede beskatning. … Af skatteministerens ko mmentar af
  78. august 2012 til e n henvendelse fra Corit Advisory P/S, som indg år som bilag 14 til lovforslaget, fremgår blandt andet: ”Corit Advisory har stillet en række spørgsmål vedrørende L
  79. Disse er gengivet i bo ksene nedenfor og kommentere s efterfølgende. … / 19 Dobbeltbeskatning: Vi skal bede Skatteministeren om at genoverveje sit svar til FSR’s høringssvar, hvorefter det fremgår, at den mulige dobbeltbeskatning i forbindelse med beskatning af aktionærlån og efterfølgende udbyttebeskatning kan undgås blot ved at undlade at optage aktionærlån. Dette svar forekommer unødigt ufleksibelt. Efter den foreslåe de LL § 16 E, stk. 2 følger det allerede, at det långivende selskab ikke skal be skattes ved tilbagebetalingen. Det synes ikke i strid med formålet og forhind rer ej heller opfyldelsen heraf, hvis en tilsvarende passus indsættes med henbl ik på at undgå dobbeltbeskatning på aktionærniveau. Kommentar: Formålet med b eskatningen af aktionærlån m.v. er at fjerne incitamen-tet til at udbetal e løn eller udbytte i form af lån. Dette formål vil i vidt omfang forspild es, hvis beskatningen uden videre kan ophæves ved tilbagebetaling, f.e ks. i tilfælde af at SKAT forhøjer aktionærens indkomst med lånet. Hvis lånet er opstået ved en ekspeditionsfejl, eller hvis betingelserne for o mgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt, kan beskatning efter ligningslovens § 16 E undgås ved tilbagebetaling af lånet.” I skatteministerens svar af
  80. april 2019 til Folketingets Skatteudvalg på spørgsmål nr. 331 er blandt andet anført: ”Spørgsmål Ministeren bedes kommentere henvendelsen af
  81. marts 2019 fra Hejm Vilsgaard Advokater vedrørende foretræde om dobbeltbeskatning af aktionærlån, … Svar Advokat Helle Porsfelt, …, har henvendt sig til Skatteudvalget om beskatning af aktionærer, der optager lån i eget selskab. … Hun finder det urimeligt, at aktionærer, der har optaget lån i eget selskab, i mange tilfælde bliver dobbeltbeskattet. Dobbeltbeskatningen opstår i forbindelse med, at aktionæren forsøger at rette op på situationen ved at tilbagebetale lånet til selskabet. Helle Porsfelt finder, at skattemyndighederne bør give tilladelse til omgørelse af den disposition, der giver anledning til dobbeltbeskatning, så det sik-res, at lånet kun beskattes én gang. Hertil bemærkes: Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at det aldrig må være hensigten med lovgivningen at gennemføre dobbeltbeskatning. Samme indkomst bør kun beskattes én gang. Det er efter min mening ikke hensigten med reglerne, at en borger skal komme i den situation at blive udsat for dobbeltbeskatning. / 20 Nogle gange har borgeren selv bragt sig i den uheldige situation ved at foretage uhensigtsmæssige dispositioner, men andre gange kan det skyldes, at reglerne er for bøvlede og komplicerede. Det er imidlertid vigtigt at holde fast i, at hensigten med værnsreglen om beskatning af aktionærlån er, at det ikke skal være muligt for en ak-tionær at tage midler ud af selskabet uden beskatning. De gældende regler sikrer derfor, at aktionæren beskattes af hævninger i eget selskab enten som løn eller udbytte. Det gælder, selv om de hævede beløb be-tegnes som lån. Der er dog grundlag for se reglerne efter i sømmene og få analyseret, om det er muligt at undgå den dobbeltbeskatning, som advokat Helle Porsfelt forståeligt nok retter fokus på. Som skatteminister sætter jeg retssikkerheden på skatteområdet meget højt, og jeg mener, det vil være et skridt i den rigtige retning, hvis vi kan nå frem til en løsning på dobbeltbeskatningsproblemet. Jeg har derfor også allerede igangsat en undersøgelse af området. Advokat Helle Porsfelts forslag vil indgå i disse overvejelser.” Landsrettens begrundelse og resultat Der er mellem parterne enighed om, at Sagsøgtes forbindelse til Virksomhed ApS er omfattet af ligningslovens § 2, og at der i overensstemmelse med opgørelsen på mellemregningskontoen er hævet blandt andet de tre gange 200.000 kr. i indkomståret 2013 på selskabets konto. Overførslerne skete til Sagsøgtes private konto i Spar Nord Bank A/S og nedbragte den negative saldo på kontoen, hvorved hans private renteforpligtel-se blev reduceret. På trods af, at det ikke var hensigten, at Sagsøgte i for-længelse af overførslerne skulle beholde beløbene, og at det var meningen, at pengene skulle tilbagebetales til Virksomhed ApS, finder landsretten, at der var tale om lån, der er omfattet af ligningslovens § 16 E. Det forhold, at Sagsøgte efter det oplyste ikke havde til hensigt i øvrigt at disponere over de overførte beløb, og at han samtidig fik en forpligtelse til at betale renter til Virksomhed ApS, kan ikke føre til et andet resultat. Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at lån, der ydes af et selskab til en kapitalejer med bestemmende indflydelse i selskabet, skattemæssigt anses som hævninger uden tilbagebetalingspligt. Dette indebærer, at kapitalejeren skal beskattes allerede på udbetalingstidspunktet, og at tilbagebetaling af lånet ikke medfører genoptagelse af skatteansættelsen hos kapitalejeren. Formålet med indførelsen af bestemmelsen var ifølge forarbejderne at fjerne de dengang eksisterende skattemæssige incitamenter til at optage kapitalejerlån som skattefrit alternativ til at hæve skattepligtig løn eller udbytte i selskabet. / 21 Det fremgår af bilagene til lovforslaget, herunder det høringsskema, som Skatteministeriet har udarbejdet til brug for lovforslagets behandling i Folketinget, at det var en forudset og accepteret konsekvens af forslaget til ligningslovens § 16 E, stk. 1 og 2, at kapitalejeren ville kunne risikere dobbeltbeskatning i forbin-delse med tilbagebetaling af kapitalejerlån og efterfølgende hævning af tilsva-rende beløb i selskabet. Der er således ikke i lovens ordlyd eller forarbejder støt-te for, at de efterfølgende indbetalinger og hævninger har kunnet foretages uden skattemæssige konsekvenser som påstået af Sagsøgte. Landsretten finder på denne baggrund, at de tre hævninger på hver 200.000 kr. udgør lån omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, og at de enkelte hævninger derfor alle skattemæssigt skal behandles som hævninger uden tilbagebetalingspligt med den virkning, at der skal ske beskatning på udbetalingstidspunktet. Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om, at Sagsøgtes personlige indkomst skal forhøjes med 400.000 kr. i indkomståret 2013, til følge, og Skatteministeriet frifindes for Sagsøgtes påstande. Under hensyn til sagens principielle karakter og forløb skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til den anden part. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte skal anerkende, at hans personlige indkomst forhøjes med 400.000 kr. i indkomståret
  82. Skatteministeriet frifindes for Sagsøgtes påstande. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. / /

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.