(0)Type: Tvangstilbageholdelse - Behandlingsindikation Iværksat den: 1810-2019 RHP C270Ø, PCK, LUKKET SENGEAFSNIT, FRH Vurdering Se kont.notat fra dd. Konklusion Patienten findes psykotisk eller i en tilstand som ganske må sidestilles hermed: Frivillighed kan ikke opnås eller findes ikke tilstrækkeligt. Det vurderes uforsvarligt ikke at frihedsberøve med henblik på behandling, hvorfor patienten frihedsberøves dags dato. TVP1 påtegnet Konf. med psyk BV PLI Skal overlæge godkendes snarest muligt” / 8 I anledning af Appellants klage afgav Overlæge 6, Psykiatrisk Center København, Matrikel Frederiksberg, den 23. oktober 2019 en erklæring til Det Psykiatriske Patientklagenævn. Af erklæringen frem-går bl.a.: ”Art og omfang: Appellant er indlagt på PCK siden den 11.10.2019, med en tentativ diagnose af bipolar lidelse i manisk episode med psykotiske symptomer, vs para-noid psykose uspecificeret. Hun har afvist at ville være indlagt og at modtage behandling med antipsykotisk medicin. Hun er blevet frihedsberøvet, og den 21.10. har afsnittets Overlæge 6 truffet beslutning om tvangsbehandling med Aripiprazol. Den 18.10. har Appellant udtrykt ønsket om at klage over frihedsberøvelsen, og den 21.10. over tvangsbehand-ling. Det sidste er tillagt opsættende virkning. Årsag til indlæggelsen: Appellant er en 30-årig kvinde, tvangsindlagt på akutte gule papirer d. 11.10.19 efter at have gået nøgen rundt i København. Ved ankomst beskrevet psykotisk, næsten perpleks, med persekutoriske vrangforestillinger omkring NASA og Standardbank. Biografi: Appellant er opvokset i en velstillet familie i Midtjylland med mor, far og sto-resøster. Har et godt forhold til familien. Forældre stadig sammen og støttende for Appellant. Afsluttede gymnasiet i 2011 med meget gode resul-tater, stort set kun 12-taller. Beskriver at have følt sig tiltagende optaget af ”planøkonomi” , og at ville kæmpe imod kapitalisme og dettes vær-dier allerede fra slutningen af gymnasiet, hvor hun bestemte at rejse verdenen rundt, i stedet for at læse videre. Har boet i mange lande, og dyrket forskellige midlertidige jobs, bl.a. appelsinplukker, cykeltaxa og ”sugar-dater” . Har i flere år været i et forhold med …, de har to børn sammen på hhv. 4 og 6 år. I de sidste tre år har familien tilbragt vint-rene i Sydspanien, levet i en husbil samt et lejet hus, mest af børne-penge og sporadiske job, og muligvis også af et hussalg. Ingen fast ind-tægt ud over dette. I sommers rejste familien tilbage til DK, de havde planlagt at etablere sig på Bornholm med nogle venner, som er ved at etablere en autokra-tisk livsstil. De er der i ca. tre uger, og blev så inviteret at tage tilbage til København. Parret lejer en lejlighed på Nørrebro, og de er så kommet tilbage dertil. Tidligere Psykisk: / 9 Appellant har først været i kontakt med psykiatrien d. 1. oktober 2018, hvor hun blev kortvarigt indlagt på Risskov pga. selvmordstanker. Beskrevet i starten af indlæggelsen manisk med psykotiske elementer med selv-henførende vrangforestillinger, muligvis i relation til brug af cannabis tidligere samme dag. Stabiliseret hurtigt uden medicinsk behandling fraset i alt 15 mg Olanzapin givet d. 01.10.18, og blev udskrevet d. 05.10.18 under diagnosen ''Cannabispsykose med blandede sympto-mer” og ”Akut belastningsreaktion” , og uden opfølgning i psykiatrisk regi. … har efterfølgende beskrevet på BBH at ”Appellant det seneste år har skif-tevist været depressiv og muligvis manisk, men familien har vænnet sig til det og ikke reageret med kontakt til sundhedsvæsnet” . Forløbet ved indlæggelsen: Appellant er vurderet med løftet stemningsleje og persekutoriske vrangfore-stillinger på BBH, hvor der d. 17.10 blev startet motivationsfase for be-handling med Abilify tbl. 10 til max. 30 mg dgl, alternativt inj. Abilify 9,75 mg i.m. maksimalt 1 gang dagligt, som ifl. promedicin. Hun blev flyttet til C270Ø/FRH den 18.10. Ved ankomst fortalte hun, at ”det må-ske var lidt dumt at gå rundt nøgen” , og også at hun for et år siden blev lavet (kortvarigt, ndt.) til en robot af NASA. Motivationsfasen fortsat til og med 21.10, og Appellant har konsekvent nægtet at modtage behandling, idet hun ikke mener sig syg. Den 21.10 traf Overlæge 6 beslutning om tvangsbehandling med de ovennævnte præparater. Appellant har ønsket at klage, og klagen er tillagt opsættende virkning. Appellants holdning: Appellant har vedholdt, at hun ikke har nogen tillid til psykiatrien, som hun skønner tilknyttet og til service af medicinalindustrien. Hun har forkla-ret, at hun af den grund ikke ved, om hun skal fortælle os sandheden, eller ej, idet dette kunne blive brugt imod hende. Appellant har alligevel valgt at sige, at hun vil sagsøge NASA og Facebook, som pludselig stjal alle data fra hendes profil, fordi hun havde lavet ”de mest vanvittige ting” . Appellant er også bekymret over et netværk som involverer NASA, nogle rige familier og pædofile, som styrer verden. Hun mener hun har provoke-ret dem ved en post på Facebook, skrevet dagen hvor hun blev indlagt. Appellant mener hun kan være ”lidt høj” nogle dage. Appellant mener at det hun har behov for, for at få det godt, er at gå fra sin ægtefælle, få børnene på en deleordning, dyrke yoga, meditere, og være i naturen. Hun ønsker ikke nogen medicin. Psykisk tilstand: / 10 Appellant har en svingende kontakt ved samtalerne, som skifter fra god, og resonant, til mere fjern. Hun fremtræder og beskriver sig ambivalent ift. at beskrive sine oplevelser. Talen er flydende og samlet når hun taler om fx sin tidligere historie, men mere fragmentær, med pauser og latenstid når hun fortæller om sine oplevelser ift. NASA og FB. Det er vores vurdering at disse oplevelser har vrangkarakter. Stemningslejet svinger mellem neutral og irritabel. Der observeres søvnvanskelighe-der. Vurdering/konklusioner: Appellant vurderes at være i en psykotisk tilstand. Der er beskrevet ændrin-ger i hendes tilstand og funktionsniveau som har stået på i cirka ét år, hvor der umiddelbart både har været stemningssvingninger og vrangforestillinger. Appellant ønsker ikke at være indlagt, eller at modtage medi-cinsk behandling. Det vurderes uforsvarligt at imødekomme hendes ønsker, idet mulighederne for helbredelse ellers ville blive væsentligt forringede. Derfor er hun blevet frihedsberøvet, og der er truffet beslutning om tvangsbehandling med Abilify tbl/inj, som ifl Promedicin. Appellant har øn-sket at klage over begge foranstaltninger. Klage over tvangsbehandling er tillagt opsættende virkning.” Om tvangstilbageholdelsen af Appellant i Psykiatrisk Center København, Matrikel Frederiksberg, i perioden 18. oktober 2019-24. februar 2020 fremgår af hendes journal bl.a.: ”Tvangsnotat af Læge 4 kl. 21-10-2019 13:58 … Revurdering af frihedsberøvelse (dag 3) Type: Tvangstilbageholdelse - Behandlingsindikation Iværksat den: 1810-2019 RHP C270Ø, PCK, LUKKET SENGEAFSNIT, FRH Aktuel varighed af frihedsberøvelse: 3 dag(
- e)Pt. tvangsindlagt på behandlings indikation d. 11/10, tvangen opret-holdt ved overflytning til FRH matrikel d. 18/10. Er motiveret for Abilify de seneste 4 dage. Pårørende samtale: Til stede er pt. Appellant, dennes mand …, far … og mor ... Desuden Social-rågiver Person 7, KP Person 3, Overlæge 6 og ut. / 11 Pt. er tydelig utilfreds med at være indlagt og ønsker heller ikke rigtig samtale… … Vurdering Objektivt fremstår pt. vågen, klar og orienteret. Lederet kontakt på begge planer, sparsom blikkontakt. Garderet. Vredlanden og anspændt. Øget psykomotorisk tempo, urolig på stolen, irritabel. Drikker vand konstant, rejser sig pludselig for at gå på toilette x 2. Formelle tankefor-styrrelser med vaghed og springende tankegang. Persekutoriske og me-galomane VF. Ej adspurgt til hallucinationer. SR1, vurderes psykotisk. Pt. kan ikke korrigeres. Konklusion Patienten findes fortsat psykotisk: Frivillighed kan fortsat ikke opnås. Det vurderes fortsat uforsvarligt at ophæve frihedsberøvelsen, hvorfor denne opretholdes med henblik på videre behandling. … Tvangsnotat af Læge 5 kl. 28-10-2019 15:47 … Revurdering af frihedsberøvelse (dag 10) Type: Tvangstilbageholdelse - Behandlingsindikation Iværksat den: 1810-2019 RHP C270Ø, PCK, LUKKET SENGEAFSNIT, FRH Aktuel varighed af frihedsberøvelse: 10 dag(
- e)… Vurdering Pt informeres om formålet med dagens samtale. Pt spørges ind til, hvad der førte til aktuelle indlæggelse. Pt fortæller, at hun en dag, hvor hun følte sig i godt humør og med meget energi satte noget farvet tape henover sine bryster og underliv, hvor hun havde skrevet ”Kærlighed” på og efterfølgende gik ud på gaden uden andet tøj på. Pt mener derfor ikke, at hun var nøgen, da tape dækkede, hvad det skulle. Opsøgte en politibetjent på gaden, der herefter foranledigede indlæggelsen. Pt har svært ved at forstå, hvorfor det skulle føre til indlæggelse, da en politi-betjent siden har fortalt hende, at det hun gjorde ikke var ulovligt, med-mindre andre meldte hende for blufærdighedskrænkelse. Pt havde der-imod en opfattelse af, at hendes handling kun fik andre mennesker til at smile og gjorde dem glade. Fortæller, at hun ikke var til fare for nogen, / 12 men at hun aldrig vil gøre det igen, da hun nu har erfaret, at det kan føre til indlæggelse. Giver ikke udtryk for, at det er en upassende ad-færd i det offentlige rum, men medgiver at det ikke er en normal ad-færd, men at det også er godt at udfordre det normale. Gentager flere gange, at det eks i visse steder i udlandet ikke ville være unormalt. Pt fortæller, at hun ikke mener, at hun er psykisk syg, bare fordi hun har lidt øget energi. Konklusion Patienten findes fortsat psykotisk eller i en tilstand som ganske må sidestilles hermed: Frivillighed kan fortsat ikke opnås eller findes ikke tilstrækkeligt. Det vurderes fortsat uforsvarligt at ophæve frihedsberøvelsen, hvorfor denne opretholdes med henblik på videre behandling. Beslutningen er tiltrådt af Overlæge 7. … Tvangsnotat af Afd. læge 1Psyk kl. 07-11-2019 11:00 … Revurdering af frihedsberøvelse (dag 20) Type: Tvangstilbageholdelse - Behandlingsindikation Iværksat den: 1810-2019 RHP C270Ø, PCK, LUKKET SENGEAFSNIT, FRH Aktuel varighed af frihedsberøvelse: 20 dag(
- e)30-årig kvinde tvangsindlagt på helbredsindikation 11.10.19. Da pt'en vedholdende har fremstået psykotisk og vedholdende har afvist den anbefalede antipsykotiske behandling blev der den 6.11.19 truffet beslutning om tvangsbehandling med Olanzapin. Da pt'en klagede over beslutning afventes aktuelt møde i PKN. Pt'en ønsker fortsat ikke at være frivilligt indlagt, og mener ikke hun har været syg på noget tidspunkt. Da behandlingsplanen opdateres under samtalen spørges ind til notat i tidl behandlingsplan 12.10.19, hvor pt'en havde oplyst at 5G nettet har været afprøvet på hende. Pt'en fortæller at hun for cirka 1 år siden fik smerter mens hun holdt sin tlf. Hun overvejede om hun fik stød af tlf, men en af hendes mistanker var at det var påvirkning fra 5G. Hun har efterflg søgt viden om 5G's indflydelse. 5G tlf-net ville medføre at man ikke er menneske mere, men bliver til en robot. 4G er det maksimale mennesker og jorden kan holde til. Når frekvensen af radiobølger er for høj går det ind i den fysi-ske krop. Mennesket forsvinder helt, men man kan ikke se det på perso- / 13 nens udseende at personen er blevet til en robot pga. 5G. Pt'en mener 5G er en meget stor trussel mod menneskeheden og jorden. Pt'en siger at der er flere ting hun ikke fortæller ved samtalerne, da hun ved det bliver skrevet ned, og måske bliver brugt til at skrive at hun har psy-kose. Obj psyk: Vågen, klar og orienteret. Neutralt stemningsleje. Garderet. Holder sammen på sig selv, taler i normalt tempo. Læderet emotionel kontakt. Fremstår produktivt psykotisk med persekutoriske vrangforestillinger og mistanke om vrangforestillinger vedr misidentifikation. Vurderes ikke i øget selvmordsrisiko. Vurdering Pt'en fremstår fortsat psykotisk og afviser frivillig indlæggelse og afvi-ser medicinsk behandling af psykose. Konklusion Patienten findes fortsat psykotisk eller i en tilstand som ganske må sidestilles hermed: Frivillighed kan fortsat ikke opnås eller findes ikke tilstrækkeligt. Det vurderes fortsat uforsvarligt at ophæve frihedsberøvelsen, hvorfor denne opretholdes med henblik på videre behandling. TP1 påtegnet Beslutningen er tiltrådt af Overlæge 7. … Tvangsnotat af Afd. læge 2Psyk kl. 17-11-2019 12:01 … Revurdering af frihedsberøvelse (dag 30) Type: Tvangstilbageholdelse - Behandlingsindikation Iværksat den: 1810-2019 RHP C270Ø, PCK, LUKKET SENGEAFSNIT, FRH Aktuel varighed af frihedsberøvelse: 30 dag(
- e)Vurdering Pt'en er fortsat beskrevet psykotisk med aparte adfærd i afsnittet herun-der opfordre med. pt til selvmord gået i sommerkjole i bare tær uden-for. Ingen sygdomsindsigt. Ønsker ikke behandling med antipsykotisk medicin. Pt starter samtalen med at vælge stolen umiddelbart ved siden af ut så jeg må rykke tilbage for at der kan være plads til os begge og pt / 14 reagere ikke på denne overskridelse af intim sfære. Hun oplyses om samtalens formål. Der spørges ind til hvad grunden er til at hun er indlagt og hun forklare at hun havde lyserød tape og fik en spontan ide (adspurgt x flere kan hun ikke redegøre for baggrunden for ideen - siger at det ikke var en politisk statement og så at det var en frihedsytring og at man ikke må noget i 2019). Ved samtalen dd fremstår pt rimelig samlet men garderet og bagatelliserende og bortforklarende over for tidligere observationer mener ikke at hun har sagt noget om NASA eller FB robot og kun lidt om 5G nogle forskere mener er et problem. Adspurgt om hvad grunden til at vi har skrevet den slags hvis hun ikke har sagt det kan hun ikke komme med en forklaring. Fastholder hun er rask ikke vil have medicin og endvi-dere at det er uprofessionelt at der har været talt om at hun både kunne være Bipolar og psykotisk og at det ikke er ok at skrifte diagnose. Pt vil bare gerne ud og få et job da hun ikke kan overskue at få kontant hjælp. OBJ Vågen klar og orienteret. Kontakten i nogen grad på pt. primisser og ikke fuldgod hverken formel eller emotionel. Vurd ikke med fuldgod fysisk egenomsorg. Fremstår garderet, bagatelliserende og tanke for-styrret og vurd forsat psykotisk og behandlingskrævende. Vurd ikke til fare for sig selv eller andre SNR1 Konklusion Patienten findes fortsat psykotisk eller i en tilstand som ganske må sidestilles hermed: Frivillighed kan fortsat ikke opnås eller findes ikke tilstrækkeligt. Det vurderes fortsat uforsvarligt at ophæve frihedsberøvelsen, hvorfor denne opretholdes med henblik på videre behandling. Pt er info om dette og at hun kan klage hun har selv en advokat. Beslutningen skal snarest tiltrædes af overlæge. TVP1 påtegnet Afd. læge 2 Speciallæge i psykiatri … Tvangsnotat af Afd. læge 1Psyk, kl. 18-11-2019 8:51 … / 15 Overlæge 7 har godkendt opretholdelse af frihedsbe-røvelse TP1 påtegnet … Tvangsnotat af Overlæge 8, tidligere Vidne, OverlægePsyk kl. 13-12-19 11:00 … Pt fremtræder psykotisk med vrangforestillinger og formelle tankeforstyrrelser. Stemningslejet neutralt, ingen suicidaltanker eller planer. Mere venlig og afdæmpet og en smule mere indstillet på behandling. Plan: Frihedsberøvelsen opretholdes. TPV 1 er udfyldt. Tvangsbehandling fortsætter uændret. … Tvangsnotat af Læge 6 kl. 10-01-2020 14:33 … Revurdering af frihedsberøvelse (dag 84) Type: Tvangstilbageholdelse - Behandlingsindikation Iværksat den: 1810-2019 RHP C270Ø, PCK, LUKKET SENGEAFSNIT, FRH Aktuel varighed af frihedsberøvelse: 84 dag(
- e)Vurdering Patienten er psykotisk med nedsat sygdomsindsigt. Patienten er util-freds med tvangsmedicin Olanzapin 15 mg både præparat og dosis og vil gerne istedet prøve Abilify. Patienten modtager tvangsbehandlingen uden modstand og er gået med til forsøgsvis at tage tvangsmedicin uden læge tilstedeværelse. Pa-tienten accepter opstart af Abilify, som frivillig medicin, samtidig med fortsat tvangsbehandling med Olanzapin 15 mg. Konklusion Patienten findes fortsat psykotisk med manglende indsigt i egen til-stand og udviser ingen forståelse for fortsat indlæggelse og behandling. Frivillighed kan fortsat ikke opnås på en betryggende måde for fortsat behandling og findes ikke tilstrækkeligt. Det vurderes fortsat uforsvar- / 16 ligt at ophæve frihedsberøvelsen, hvorfor denne opretholdes med hen-blik på videre behandling. Beslutningen er tiltrådt af Overlæge 2. … Tvangsnotat af Læge 6 kl. 07-02-2020 13:02 … Revurdering af frihedsberøvelse (dag 112) Type: Tvangstilbageholdelse - Behandlingsindikation Iværksat den: 1810-2019 RHP C270Ø, PCK, LUKKET SENGEAFSNIT, FRH Aktuel varighed af frihedsberøvelse: 112 dag(
- e)Vurdering Patienten fremstår garderet med psykotisk mistænkelig adfærd. Patientens omgang med mobiltelefon, benægterne udtalelser omkring sine vrangforestillinger. Patienten er under medicin omlægning fra Olanzapin som har været tvangsmedicin til Abilify som patienten har accepteret frivilligt som alternativt. Konklusion Patienten findes fortsat psykotisk eller i en tilstand som ganske må sidestilles hermed: Frivillighed kan fortsat ikke opnås eller findes ikke tilstrækkeligt. Det vurderes fortsat uforsvarligt at ophæve frihedsberøvelsen, hvorfor denne opretholdes med henblik på videre behandling. Beslutningen er tiltrådt af Overlæge 7” Den 24. februar 2020 blev tvangstilbageholdelsen af Appellant ophævet. Af hendes journal fremgår om forløbet op til ophævelsen bl.a.: ”Kontinuationsnotater af Læge 6 kl. 07-022020 11:08 … Stuegang/overflytningsnotat. Tilstede kp. Person 4, spl. studerende, patienten og ut. Patienten informeres om plan om overflytning til åben afsnit hvor der forventes yderligere 2 ugers indlæggelse. Patienten accepter. / 17 Patienten informeres om opretholdelse af frihedsberøvelse mhp observation og stabilisering af effekt af medicin som er under omlægning. Patienten er indforstået med ovenstående. Der er uændret udgang. … Kontinuationsnotater af Person 8, Specialpsykolog kl. 13-02-2020 9:44 … Pt. har for nuværende 8 t. udgang alene, og det er vurderet, det er passende aktuelt. Dog laves der en undtagelse i weekenderne, hvor pt. ef-ter konkret vurdering af personalet gerne må få orlov og overnatte hjemme hos familien fre.-man. senest kl. 9:00. Person 8, Specialpsykolog … Kontinuationsnotater af Læge 4 kl. 18-02-2020 11:00 … Netværksmøde … Appellant fremstår i klar bedring og er klar til udskrivelse snarest… … Objektiv psykisk: VKO, god kontakt. Smilende og venlig. Neutralt stemningsleje, let uroligt psykomotorisk. Tankegange samlet. Fremstår uden VF eller hallucinationer ved dagens samtale. … Plan: Vi stiler mod udskrivelse mandag d. 24/2, således kan pt. søvn observeres efter sep. af Olanzapin. Pt. har aftale med OPUS torsdag d. 27/2. … Tvangsnotat af Læge 4 kl. 24-02-2020 10:45 … Ophør af frihedsberøvelse / 18 Type: Tvangstilbageholdelse - Behandlingsindikation Iværksat den: 1810-2019 Vurdering Pt. er klar til udskrivelse. Er skiftet fra Olanzapin til Abilify uden tilbagefald eller forværring af tilstanden. Stabil søvn, overholder aftaler og tager medicinen frivilligt. Fremstår ved dagens samtale samlet med god kontakt. Venlig og imødekommende. Ingen vrangforestillinger eller hallucinationer. Vurderes apsykotisk. Konklusion Kriterierne for frihedsberøvelse findes ikke længere opfyldt, hvorfor frihedsberøvelsen ophæves dags dato. Overlæge 3 tiltræde ovenstående beslutning d.d.” Retsgrundlag Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (psykiatriloven) indeholder bl.a. disse bestemmelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 1. februar 2022: ”§ 5. Tvangsindlæggelse, jf. §§ 6-9, eller tvangstilbageholdelse, jf. § 10, må kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi: 1) udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller 2) den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre. … § 21. Overlægen har ansvaret for, at frihedsberøvelse og anvendelse af anden tvang efter reglerne i denne lov ikke anvendes i videre omfang end nødvendigt. Stk. 2. Som led i efterprøvelse af frihedsberøvelse skal overlægen henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage, efter at frihedsberøvelsen blev iværksat, og herefter mindst hver 4. uge, så længe frihedsberøvelsen opretholdes, påse, om betingelserne for at frihedsberøve patienten fortsat er opfyldt. Resultatet af denne efterprøvelse skal tilføres tvangsprotokollen. Patientrådgiveren og efter begæring tillige patienten underrettes om beslutning om opretholdt frihedsberøvelse. … / 19 § 32. Ved enhver anvendelse af tvang skal patienten vejledes om adgangen til at påklage indgrebet. … § 35. Sygehusmyndigheden skal efter anmodning fra patienten eller patientrådgiveren indbringe klager over tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsbehandling, tvangsfiksering, anven-delse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, aflåsning af døre i afdelingen samt oppegående tvangsfiksering og aflåsning af patientstue på Sikringsaf-delingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, for Det Psy-kiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus. … § 37. Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus skal efter anmodning fra patienten eller patientrådgiveren indbringe sine afgørel-ser vedrørende tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførseltvangsfiksering, beskyttelsesfiksering, oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland og aflåsning af døre i afdelingen for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a. Stk. 2. Godkender patientklagenævnet, at patienten frihedsberøves, kan spørgsmålet om udskrivning først på ny begæres prøvet i Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus, når der er forløbet 2 måne-der efter nævnets afgørelse. Har spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed været indbragt for retten, jf. stk. 1, regnes den nævnte frist fra rettens afgørelse.” Psykiatriloven blev oprindeligt indført som lov nr. 331 af 24. maj 1989 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. Efter denne lov kunne tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse forlanges indbragt umiddelbart for domsto-lene, dvs. uden forudgående behandling i administrative klagemyndigheder. Loven afløste lov nr. 118 af 13. april 1938 med senere ændringer om sindssyge personers hospitalsophold, hvorefter afgørelser om frihedsberøvelse på psyki-atrisk afdeling kunne påklages til Justitsministeriet med efterfølgende dom-stolsprøvelse i henhold til retsplejelovens kapitel 43 a. Psykiatriloven fra 1989 byggede på betænkning nr. 1068/1986 om tvang i psykiatrien. I denne betænkning anføres om domstolsprøvelse efter 1938-loven bl.a. (bind 2, s. 536): / 20 ”Man bør … være opmærksom på, at domstolenes prøvelse omfatter forholdene som de er på det tidspunkt, domsforhandlingen finder sted, således at det ikke blot er lovligheden af selve tvangsindlæggelsen eller tvangstilbageholdelsen, der efterprøves, men tillige om forholdene har ændret sig, og frihedsberøvelse derfor ikke længere er nødvendig.” Ved lov nr. 403 af 26. juni 1998 om ændring af bl.a. lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien (Revision af psykiatriloven m.v.) blev den gældende ordning indført, hvorefter klage over tvangsindlæggelse og tvangstilbagehol-delse skal indbringes for de lokale patientklagenævn (nu Det Psykiatriske Patientklagenævn) og først herefter for domstolene. Indtil da havde patientklagenævnene kun haft kompetence i sager om tvangsbehandling mv., idet sager om tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse skulle indbringes umid-delbart for domstolene. Om de retssikkerhedsmæssige overvejelser vedrørende den foreslåede ændring af klageordningen anføres i de almindelige bemærknin-ger til lovforslaget bl.a. (Folketingstidende 1997-98, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 36, s. 940 f.): ”Det kan … overvejes at ændre klageordningen, således at klager over alle former for tvangsanvendelse indbringes for de lokale patientklagenævn i første instans. Til fordel for at samle klagerne i de lokale patientklagenævn kan det anføres, at man herved opnår, at det er den samme myndighed, der i 1. instans tager stilling til, om betingelserne for tvangstilbageholdelse er opfyldt, uanset om klagen angår frihedsberøvelse eller tvangsbehandling. En sådan klageordning vil også virke mere overskuelig og enkel og vil formentlig af patienterne kunne opleves som lettere tilgængelig end en ordning, hvor klagevejene er adskilte. Heroverfor kan anføres de retssikkerhedsmæssige synspunkter, der lig-ger bag den gældende ordning, hvorefter klager over tvangsindlæg-gelse og tvangstilbageholdelse henhører direkte under domstolene uden en forudgående administrativ klagesagsbehandling. Efter grundlovens § 71, stk. 6, har patienter krav på at få prøvet lovligheden af en tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse ved de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed. Får patientklagenævnet kompetence til i første instans at tage stilling til klager over tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse, skal patienten således sta-dig have mulighed for at få patientklagenævnets afgørelse om tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse prøvet ved domstolene. Hen- / 21 lægges klager over tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse til patientklagenævnene i første instans, vil det betyde, at der vil gå længere tid, inden patienten kan få sagen pådømt af en domstol. … Selv om den nugældende delte klageordning kan anses for en afbalanceret løsning af de modstående hensyn, der gør sig gældende, er det Justitsministeriets konklusion, at der bør ske en forenkling af klagesystemet, således at alle klager over tvang i første instans samles hos den samme myndighed. Efter Justitsministeriets opfattelse bør denne myndighed være det lokale patientklagenævn. Der stilles derfor forslag om, at alle klager over tvangsanvendelse, herunder også klager over tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse, i første instans behandles af de lokale patientklagenævn.” I lovforslagets bemærkninger omtales vigtigheden af, at domstolsprøvelsen af tvangsindlæggelser og tvangstilbageholdelser sker hurtigt, og herunder overve-jes det, om der bør fastsættes særlige sagsbehandlingsfrister i disse sager (anf.st. s. 943): ”Efter Justitsministeriets opfattelse bør man … afstå fra at indføre en absolut frist for behandlingen af klager over tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse ved domstolene. Justitsministeriet finder dog, at der ved forberedelsen af sådanne sager i lighed med andre sager om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse kan være grund til at være særligt opmærksom på, at sagen fremmes mest muligt. Dette gør sig ikke mindst gældende i de foreliggende tilfælde, hvor sagerne om frihedsberøvelse allerede har været undergivet en administrativ klagesagsbehandling ved de lokale patientklagenævn. I disse tilfælde er der således et særligt behov for at sikre, at der ikke går for lang tid, in-den patienten får rettens afgørelse. Det gælder navnlig, hvis patienten fortsat er frihedsberøvet på det tidspunkt, hvor sagen er indbragt for retten.” Anbringender Appellant har supplerende anført navnlig, at hun ifølge sin journal allerede den 11., 12., 14. og 16. oktober 2019 gav udtryk for modstand mod tvangsindlæggelsen. Hun blev imidlertid ikke vejledt om sine klagemuligheder før den 18. oktober 2019, hvor hun straks klagede. Det ville have været nærliggende for Det Psykiatriske Patientklagenævn at opfatte hendes klage som en klage også over selve tvangsindlæggelsen den 11. oktober 2019 og tvangstil- / 22 bageholdelsen de følgende dage og ikke kun som en klage over tvangstilbageholdelsen fra den 18. oktober 2019. Landsretten burde derfor have taget stilling også til tvangsindlæggelsen den 11. oktober 2019 og perioden frem til den 18. oktober 2019, og den manglende klagevejledning taler i sig selv imod, at frihedsberøvelsen i denne periode var lov-lig. For så vidt angår frihedsberøvelsen i perioden efter den 18. oktober 2019 ta-ler det imod dens lovlighed, at den løbende efterprøvelse, som overlægen efter psykiatrilovens § 21, stk. 2, skal foretage, begyndte forfra ved overflytningen den nævnte dato til Psykiatrisk Center København, Matrikel Frederiksberg. Region Hovedstaden er erstatningsansvarlig allerede som følge af, at byretten ikke har efterprøvet frihedsberøvelsens lovlighed for perioden 31. oktober 2019-24. februar 2020, og at hverken byretten eller landsretten har efterprøvet lovlig-heden for perioden 11.-18. oktober 2019. Den manglende efterprøvelse i de tidli-gere instanser er en selvstændig tilsidesættelse af hendes rettigheder, som regi-onen hæfter for. Region Hovedstaden har supplerende anført navnlig, at landsretten ikke burde have efterprøvet tvangstilbageholdelsen i perioden 31. oktober 2019-24. februar 2020. Det Psykiatriske Patientklagenævn har ikke forholdt sig til denne periode, og landsretten har derfor taget stilling som første instans. Betingelserne for fort-sat tvangstilbageholdelse var imidlertid som anført af landsretten under alle omstændigheder opfyldt også i denne periode. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at overlægens efterprøvelse af frihedsberøvelsens lovlighed efter psykiatrilovens § 21, stk. 2, begyndte forfra den 18. oktober 2019. Landsretten har med rette ikke taget stilling til frihedsberøvelsens lovlighed for perioden 11.-18. oktober 2019, men også i denne periode var frihedsberøvelsen under alle omstændigheder lovlig. Det kan ikke føre til andet resultat, at det ikke er dokumenteret, at Appellant i denne periode fik til-strækkelig klagevejledning. Hvis Højesteret finder, at frihedsberøvelsen af Appellant har været helt eller delvist ulovlig, bør spørgsmålet om erstatning ikke behandles af Højesteret som første instans, men hjemvises til behandling i byretten. Det kan under alle omstændigheder ikke i sig selv begrunde erstatning, at byretten ikke har efterprøvet frihedsberøvelsens lovlighed for perioden 31. oktober 2019-24. februar 2020, eller at hverken byretten eller landsretten har efterprøvet lovlighe-den for perioden 11.-18. oktober 2019. Højesterets begrundelse og resultat / 23 Sagens baggrund og problemstilling Appellant var fra den 11. oktober 2019 til den 24. februar 2020 frihedsberøvet efter lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (psyki-atriloven). Fra den 11. til den 18. oktober 2019 var hun frihedsberøvet i Psykia-trisk Center København, Matrikel Bispebjerg, og fra den 18. oktober 2019 til den 24. februar 2020 i Psykiatrisk Center København, Matrikel Frederiksberg. Den 31. oktober 2019 godkendte Det Psykiatriske Patientklagenævn, at Appellant havde været tvangstilbageholdt siden den 18. oktober 2019. Sagen angår, om frihedsberøvelsen af Appellant var lovlig. Det er herunder et spørgsmål, om Appellants ret til dom-stolsprøvelse under den foreliggende sag omfatter hele den periode, hvor hun var frihedsberøvet (11. oktober 2019-24. februar 2020), eller kun den periode, som Det Psykiatriske Patientklagenævn har truffet afgørelse om (18.-31. oktober 2019). Generelt om den periode som domstolsprøvelsen omfatter Det er ubestridt, at domstolsprøvelsen i sagen omfatter frihedsberøvelsens lovlighed i den periode, som Det Psykiatriske Patientklagenævn har truffet afgø-relse om (18.-31. oktober 2019). Der er derimod ikke enighed om, hvorvidt prø-velsen også omfatter de perioder, som nævnet ikke har truffet afgørelse om (11.-18. oktober 2019 og 31. oktober 2019-24. februar 2020). Efter grundlovens § 71, stk. 6, skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivnin-gen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på den pågældendes vegne, forelægges de almindelige domstole el-ler anden dømmende myndighed til prøvelse. Efter § 35 i psykiatriloven skal klager over bl.a. tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse i første omgang indbringes for Det Psykiatriske Patientklagenævn. Nævnet skal efter anmod-ning fra patienten eller patientrådgiveren herefter indbringe sin afgørelse for retten, jf. lovens § 37, stk. 1. Godkender retten frihedsberøvelsen, kan spørgsmå-let om udskrivning først på ny begæres prøvet i Det Psykiatriske Patientklage-nævn, når der er forløbet 2 måneder efter rettens afgørelse, jf. § 37, stk. 2. I tilfælde, hvor patienten ønsker domstolsprøvelse for en periode, der ligger ud over, hvad Det Psykiatriske Patientklagenævn har taget stilling til, må det bero på en fortolkning af psykiatriloven og omstændighederne i sagen, om en sådan prøvelse skal ske, eller om patienten må henvises til at indbringe denne del af sagen for klagenævnet og først herefter for domstolene. Det må i den forbin-delse indgå, at grundlovens § 71, stk. 6, og Den Europæiske Menneskerettig- / 24 hedskonventions artikel 5, stk. 4, giver patienten ret til enkel, effektiv og hurtig domstolsprøvelse af en frihedsberøvelse som den foreliggende. Der må endvi-dere lægges vægt på de overvejelser, der fremgår af forarbejderne til ændringen af psykiatriloven i 1998, hvor det blev fastsat, at tvangsindlæggelser og tvangstilbageholdelser skal indbringes for patientklagenævnene (nu Det Psykiatriske Patientklagenævn), før de kan forlanges indbragt for domstolene. Særligt om ret til domstolsprøvelse for perioden 11.-18. oktober 2019 I den foreliggende sag må det med hensyn til perioden 11.-18. oktober 2019 lægges til grund, at Appellant ikke – som bestemt i psykiatrilo-vens § 32, stk. 2 – blev vejledt om adgangen til at klage til Det Psykiatriske Pati-entklagenævn. Den 18. oktober 2019 tilkendegav hun ifølge kontinuationsnotat af samme dato, at hun ”ønsker at klage over tvangstilbageholdelse og tvangs-beh.” Det Psykiatriske Patientklagenævn søgte efter de foreliggende oplysnin-ger ikke at afklare, om hun med dette kun sigtede til perioden fra den 18. okto-ber 2019 eller også – hvad der måtte anses for nærliggende – til den frihedsberø-velse, der fandt sted fra tvangsindlæggelsen den 11. oktober 2019. Under disse omstændigheder finder Højesteret, at Appellant under den foreliggende sag har ret til domstolsprøvelse af lovligheden af frihedsberøvelsen (tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse) også for perio-den 11.-18. oktober 2019. Højesteret finder desuden, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at Højesteret kan foretage denne prøvelse. Særligt om ret til domstolsprøvelse for perioden 31. oktober 2019-24. februar 2020 Med hensyn til perioden efter Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse (31. oktober 2019-24. februar 2020) bemærkes, at det i betænkning nr. 1068/1986 om tvang i psykiatrien, bind 2, s. 536, om den da gældende ordning er anført, at domstolenes prøvelse omfatter forholdene, som de er på det tidspunkt, domsforhandlingen finder sted, således at det ikke blot er lovligheden af selve tvangsindlæggelsen eller tvangstilbageholdelsen, der efterprøves, men tillige om forholdene har ændret sig, og frihedsberøvelse ikke længere er nødvendig. Der er ikke i forarbejderne til ændringen af psykiatriloven i 1998 bemærkninger om det nævnte spørgsmål. Højesteret finder, at den retsstilling, der fremgår af betænkningen, ved lovændringen må anses for opretholdt. Højesteret tiltræder derfor, at Appellant under den forelig-gende sag skal have efterprøvet lovligheden af frihedsberøvelsen i perioden ef-ter klagenævnets afgørelse, herunder om forholdene i denne periode havde æn-dret sig, således at frihedsberøvelsen skulle have været ophævet på et tidligere tidspunkt end den 24. februar 2020. Frihedsberøvelsens lovlighed / 25 Efter det anførte har Appellant under den foreliggende sag ret til domstolsprøvelse af frihedsberøvelsen for den samlede periode 11. okto-ber 2019-24. februar 2020. Af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder Højesteret, at Appellant i perioden 18. oktober 2019-24. februar 2020 var sindssyg eller i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og at det ville have været ufor-svarligt ikke at frihedsberøve hende med henblik på behandling, fordi udsigten til en betydelig og afgørende bedring af hendes tilstand ellers ville blive væsent-ligt forringet, jf. psykiatrilovens § 5, nr. 1. Det kan ikke føre til en anden vurde-ring, at Appellant i den senere del af perioden havde tilla-delser til udgang, som efter det oplyste i det væsentlige forløb uproblematisk, idet disse udgange må betragtes som en del af forløbet frem imod det tids-punkt, hvor det kunne anses for forsvarligt at udskrive hende. Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at perioderne for overlægens løbende efterprø-velse, jf. psykiatrilovens § 21, stk. 2, efter overflytningen den 18. oktober 2019 af Appellant til Psykiatrisk Center København, Matrikel Frede-riksberg, blev regnet fra datoen for overflytningen og ikke fra tvangsindlæggel-sen den 11. oktober 2019. Højesteret finder, at betingelserne i psykiatrilovens § 5, nr. 1, for frihedsberø-velse af Appellant var opfyldt også i perioden 11.-18. okto-ber 2019. Højesteret lægger navnlig vægt på det, der er anført af Overlæge 4 i lægefagligt notat af 11. oktober 2019, og det, der i øvrigt fremgår af Appellants journal for de pågældende dage. Det kan ikke føre til en anden vurdering af frihedsberøvelsens lovlighed, at Appellant ikke i denne periode blev vejledt om adgangen til at klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn. Højesteret finder således, at frihedsberøvelsen af Appellant for hele perioden 11. oktober 2019-24. februar 2020 har været lovlig. Erstatning Efter det anførte har Appellant ikke krav på erstatning som følge af den frihedsberøvelse, hun har været udsat for. Appellant har heller ikke krav på erstatning alene som følge af, at hverken byretten eller landsretten har taget stilling til frihedsberøvelsens lovlighed for perioden 11.-18. oktober 2019, eller at byretten ikke har taget stil-ling til frihedsberøvelsens lovlighed for perioden 31. oktober 2019-24. februar 2020. Konklusion / 26 Højesteret stadfæster landsrettens dom med den ændring, at frihedsberøvelsen af Appellant også i perioden 11.-18. oktober 2019 har været lovlig, og frifinder Region Hovedstaden for Appellants på-stand om erstatning. THI KENDES FOR RET: Frihedsberøvelsen af Appellant i perioden 11. oktober 2019-24. februar 2020 har været lovlig. Region Hovedstaden frifindes for Appellants påstand om betaling af erstatning. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret til den anden part eller til statskassen. / /