Obsah (4)

§ 762§ 764§ 969§ 855

KENDELSE afsagt den 16. marts 2022 af Vestre Landsrets 12. afdeling (dommerne Stig Glent-Madsen, Hanne Harritz Pedersen og Anders Raagaard) i sagerne V.L. S-2469-09 og V.L. S-1783-11 Anklagemyndighede

762, stk. 1, nr. 1, og deres danske pas blev ind- -2draget. Den

1. september 2003 udstedte Justitsministeriet europæiske arrestordrer på de tiltalte med henblik på anholdelse og udlevering til Danmark. Ved lov nr. 117 af
2. februar 2020 ændredes kompetencen til at udstede europæisk arrestordre til domstolene. Anklagemyndigheden har som følge heraf ved brev af
3. marts 2021 anmodet landsretten om at udstede europæiske arrestordrer på de tiltalte i medfør af udleveringslovens §
4. De tiltalte har ved deres respektive forsvarere protesteret herimod. Sagsfremstilling I oktober 2002 blev der rejst tiltale mod bl.a. Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Person 1 for underslæb af særlig grov beskaffenhed og skattesvig af særlig grov karakter. Tiltalte 2 var forud for tiltalen blevet anholdt i USA den
5. februar
6. Efter udlevering blev han den
7. september 2002 varetægtsfængslet i Danmark. Vestre Landsret stadfæstede ved kendelse af
8. januar 2003 (sag nr. S-0051-03) byrettens afgørelse af
9. januar 2003 om at løslade ham med følgende begrundelse: ”Tiltalte har nu i tre retsmøder besvaret spørgsmål fra anklagemyndigheden vedrørende sagen. Landsretten tiltræder, at der også herefter er en begrundet mistanke om, at tiltalte er skyldig i medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk.
10. Af de grunde, der er anført i landsrettens kendelse af
11. september 2002, er betingelserne for varetægtsfængsling i

§ 762, stk.

1, nr. 1, fortsat opfyldt. Landsretten finder imidlertid, at en fortsat frihedsberøvelse nu vil stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af tiltaltes forhold og til den retsfølge, som kan ventes, hvis tiltalte findes skyldig. Det er i den forbindelse tillagt betydning, at næste retsmøde i sagen efter det oplyste er berammet til den

1. marts 2003, og at der med en række pauser er berammet retsmøder i sagen frem til den
2. april 2004.” -3Ved Retten i Ringkøbings dom af
3. august 2006 blev de tiltalte, bortset fra Tiltalte 5, frifundet. Tiltalte 5 blev fundet skyldig i underslæb for ca. 3,5 mio. kr. og blev straffet med betinget fængsel i 1 år. Anklagemyndigheden ankede dommen. Ved Vestre Landsrets dom af
4. januar 2009 blev Person 1 fundet skyldig vedrø-rende et beløb på ca. 37 mio. kr. Han blev idømt fængsel i 2 år og 6 måneder. Da de øvrige tiltalte umiddelbart efter byrettens dom havde forladt landet, var det vanske-ligt at forkynde ankemeddelelserne over for dem. Ankemeddelelserne blev derfor først forkyndt over for Tiltalte 1 i 2009 og over for de øvrige tiltalte i
5. Ved hovedforhandlingens begyndelse den
6. maj 2013 udeblev de tiltalte. Den
7. august 2013 afsagde landsretten kendelse om, at de tiltalte skulle varetægtsfængsles in absentia i medfør af

§ 762, stk.

1, nr. 1, og at de tiltalte skulle fremstilles i landsretten inden 24 timer efter indbringelsen her til landet, jf.

§ 764, stk.

1. Landsret-ten godkendte endvidere, at de tiltaltes pas blev inddraget. Af landsrettens kendelse af
2. august 2013 fremgår: ”Det må efter de foreliggende oplysning er antages, at de tiltalte ikke er til stede her i landet.

§ 764, stk.

2, er derfor ikke til hinder for, at landsretten i de tiltaltes fravær træffer afgørelse vedrørende anmodningen om varetægtsfængsling af dem. Tidligere Statsadvokats brev af

1. januar 2007 til Vestre Landsret er ikke til hinder for, at Vestre Landsrets ankedom af
2. januar 2009 (Person 1-dommen) kan indgå ved landsrettens vurdering af, om fængslings-betingelserne er opfyldt for de tiltalte. Der er ikke herved taget stilling til i hvilket omfang, statsadvokatens brev udelukker anklagemyndigheden fra helt eller delvist at anvende ankedommen under en eventuel senere bevisførelse vedrørende de tiltaltes skyld. Der er efter Vestre Landsrets ankedom af
3. januar 2009 begrundet mistanke om, at de handlinger eller undladelser, der er omfattet af tiltalen under denne ankesag, er strafbare, og at disse handlinger eller undladelser er begået af medlemmer af den i ankedommen beskrevne kreds af Lærergruppemedlem-mer, der kunne udøve beslutninger vedrørende Fondens midler. -4Efter en samlet vurdering af de bilag, som anklagemyndigheden har henvist til i sit processkrift af
4. juni 2013, er der endvidere begrundet mistanke om, at samtlige de tiltalte har tilhørt den i ankedommen beskrevne kreds af Lærergruppemedlemmer, og at de i forbindelse med dette tilhørsforhold har handlet eller undladt at handle på en sådan måde, at de kan gøres strafferetligt ansvarlige i overensstemmelse med tiltalen. Der er derfor begrundet mistanke om, at de tiltalte er skyldige i det, de hver især er tiltalt for i det tilrettede anklageskrift af
5. marts
6. De tiltalte har alle deltaget under byrettens behandling af sagen og er bekendt med tiltalen for byretten og med resultatet af byrettens dom. De tiltalte, der har forladt landet umiddelbart efter domsafsigelsen, har ligeledes været be-kendt med, at anklagemyndigheden forgæves har udøvet betydelige forkyndelsesbestræbelser i ind- og udland for at forkynde ankemeddelelsen for dem på sædvanlig vis, hvilket alene er lykkedes for så vidt angår Tiltalte
7. De tiltalte er trods lovlig indkaldelse i Statstidende hverken mødt til hoved-forhandlingen den
8. maj 2013 eller den
9. august
10. Der er herefter be-stemte grunde til at antage, at de tiltalte vil unddrage sig forfølgningen, jf.

§ 762, stk.

1, nr. 1. Efter grovheden og omfanget af de forhold, der er rejst tiltale for, vil en varetægtsfængsling af de tiltalte in absentia ikke på nuværende tidspunkt stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af de tiltaltes forhold, sagens betydning og den forventede retsfølge, hvis de tiltalte findes skyldige, jf.

§ 762, stk.

3. Den tid, der er forløbet siden byrettens dom, kan ikke føre til et andet resultat, ligesom det ikke kan føre til et andet resultat for Tiltalte 2, at han forud for byretssagen var varetægtsfængslet i ca. 11 måneder. Betingelserne for varetægtsfængsling af de tiltalte efter

§ 762, stk.

1, nr. 1, er herefter opfyldt. Efter det anførte vedrørende spørgsmålet om varetægtsfængsling er betingelserne for at godkende en inddragelse af de tiltaltes pas tillige opfyldt, jf. paslovens § 2, stk. 1, nr. 1, jf. stk.

1. Landsretten tager derfor anklagemyndighedens anmodninger om varetægtsfængsling og godkendelse af pasinddragelse til følge.” I forbindelse med anklagemyndighedens anmodning til landsretten af
2. marts 2021 om udstedelse af europæiske arrestordrer anmodede forsvarerne om, at der blev afholdt et retsmøde i landsretten. Anklagemyndigheden protesterede herimod, idet det var anklagemyndighedens opfattelse, at anmodningen kunne behandles på skriftligt grundlag. Ved retsbog af
3. september 2021 bestemte landsretten, at der skulle afholdes et forberedende retsmøde med henblik på drøftelse af følgende emner: ” -
4. Statsadvokaten har anført, at politi og anklagemyndighed har foretaget alle relevan-te skridt i forhold til anholdelse og udlevering, og at sagens langstrakte forløb ikke skyldes statens forhold. På den baggrund skal statsadvokaten - i det omfang, det er muligt - redegøre for sagens forløb siden sidste retsmødet den
5. august 2013, herunder hvad de danske myndigheder har foretaget sig for at effektuere arrestordrerne.
6. Statsadvokaten bedes redegøre for det forventede tidsforløb, såfremt en eller flere af de tiltalte måtte blive anholdt og udleveret.
7. Landsretten tog ved kendelsen af
8. august 2013 stilling til mistankegrundlaget og fandt, at betingelserne for at varetægtsfængsle de tiltalte in absentia i medfør af

§ 762, stk.

1, nr. 1, var opfyldt. Landsretten anførte om

762, stk. 3, bl.a., at en varetægtsfængsling in absentia ”ikke på nuværende tidspunkt” vil stå i misforhold til følgen, hvis de tiltalte findes skyldige. Der er efter det for landsretten oplyste ikke på nuværende tidspunkt forhold, der svækker mistanken. Det er herefter landsrettens opfattelse, at der på det forbere-dende møde alene er grundlag for at behandle varetægtsfængslingen in absentia i forhold til

§ 762, stk.

3, og parterne vil under mødet få lejlighed til at komme med bemærkninger hertil.

1. Statsadvokaten har anmodet om, at landsretten på det foreliggende grundlag skal udstede arrestordrer på de tiltalte. På det forberedende retsmøde vil der være lejlighed til at fremkomme med bemærkninger hertil. ” Retsmøde blev berammet til den
2. marts
3. Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet havde til brug for retsmødet udarbejdet et notat af
4. marts 2022 om international arrestor-dre i Navn-sagen. Af notatet fremgår følgende: ”…
5. Aktuel tiltale Som det fremgår af det tilrettede anklageskrift af
6. marts 2013 er tiltalen mod de pågældende i ankesagen begrænset i forhold til byretssagen, således at den svarer til de tiltalepunkter, som Person 1 blev dømt for i lands-retten … Tiltalen vedrører nu følgende: Tiltalte 2 - underslæb af særlig grov beskaffenhed og skattesvig af særlig grov karakter for i alt knap 35 mio. kr. Tiltalte 3 - underslæb af særlig grov beskaffenhed og skattesvig af særlig grov karakter for i alt knap 30 mio. kr. Tiltalte 5 - underslæb af særlig grov beskaffenhed og skattesvig af særlig grov karakter for i alt knap 25 mio. kr. Tiltalte 1 - underslæb af særlig grov beskaffenhed og skattesvig af særlig grov karakter for i alt knap 28 mio. kr. Tiltalte 4 - skattesvig af særlig grov karakter for i alt knap 12 mio. kr. … III. Efterlysning og tiltag for at effektuere international arrestordre -6Den
7. september 2013 blev de tiltalte efterlyst i Danmark med henblik på varetægtsfængsling, og den
8. september 2013 blev de tiltalte internatio-nalt efterlyst med henblik på anholdelse og udlevering til Danmark. … I perioden fra september 2013 til januar 2014 modtog anklagemyndigheden fra flere privatpersoner oplysninger om, at de eftersøgte skulle opholde sig i Mexico. Den
9. januar 2014 modtog anklagemyndigheden en underretning fra de mexicanske immigrationsmyndigheder om, at Tiltalte 1 og Tiltalte 4 færdedes i Mexico. … Den
10. marts 2014 fremsendte Justitsministeriet via Udenrigsministeriet en udleveringsbegæring til Mexico. … Den
11. april 2014 blev der afholdt et møde mellem den danske ambassade og de mexicanske myndigheder om den umiddelbare vurdering af sagen. Ved mail af
12. maj 2014 fra Udenrigsministeriet oplystes det, at den danske ambassade i Mexico den
13. april 2014 modtog svar fra det mexicanske udenrigsministerium, hvor det meddeltes, at der ikke i det mexicanske retssystem er hjemmel til at gennemføre en udlevering på det foreliggende grundlag. … Den
14. august 2014 havde den danske ambassade et opfølgende møde med det mexicanske udenrigsministeriums juridiske afdeling. Ambassaden fik i den forbindelse oplyst, at i en situation, hvor de pågældende personer er fri-fundet af retten i første instans, har de i henhold til mexicansk lov ret til at være på fri fod, indtil en eventuel modsatrettet dom i anden instans. … I perioden fra august 2014 til februar 2016 har Rigspolitiets kommunikationscenter flere gange gennem Interpol-samarbejdet nævnt sagen for de mexicanske myndigheder. I den forbindelse har de mexicanske myndigheder bekræftet, at de eftersøgte opholder sig i Mexico. … I perioden fra september 2013 og indtil nu har dansk politi løbende modta-get en række henvendelser om de tiltaltes mulige opholdssteder. Henven-delserne er alle blevet undersøgt, og i enkelte tilfælde har oplysningerne medført, at politiet har rettet henvendelse til personer i Danmark og anmo-det dem om at identificere sig. I alle tilfælde har det vist sig, at der ikke var tale om de eftersøgte. I september 2016 rettede den mexicanske ambassadør i Danmark henven-delse til Udenrigsministeriet og anmodede om en redegørelse for Tiltalte 2's juridiske status. Den mexicanske ambassadør foreslog sam-tidig, at der mellem Danmark og Mexico blev nedsat en arbejdsgruppe på ekspertniveau. Den
15. november 2016 blev der afholdt et møde i Mexico med deltagelse af repræsentanter fra Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og Statsadvoka-ten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) og deltagere fra det mexicanske udenrigsministerium. Det blev fra mexicansk side kon- -7kluderet, at det ville være mest hensigtsmæssigt, hvis der fra dansk side fremsattes en ny anmodning om udlevering af Tiltalte 2 m.fl., idet den tidligere udleveringsanmodning var blevet afvist på grund af for-melle mangler og manglende dokumentation. … Den
16. marts 2017 fremsendte SØIK et udkast til udleveringsbegæring til den danske ambassade i Mexico. … Ifølge oplysninger fra ambassaden blev anmodningen overbragt til de mexicanske myndigheder den
17. marts
18. Den
19. marts 2018 sendte Den danske ambassade i Mexico en svarnote fra Udenrigsministeriet i Mexico af
20. februar
21. De mexicanske myndighe-der har anført, at de forbrydelser, som der ønskes udleveret for, er forældede, og at det af den mexicanske udleveringslovs § 7, III, fremgår, at en udleve-ring ikke imødekommes, når sagen eller straffen i henhold til den mexicanske straffelov eller gældende lov i den anmodende stat er forældet. … Den
22. maj 2018 blev der fra SØIK fremsendt et svar til de kompetente myndigheder i Mexico, hvor der blev redegjort for, hvorfor straffesagen ikke var forældet efter dansk ret, at ankemeddelelsen af
23. september 2006 var en tiltale, hvorfor de tiltalte siden denne dag har været tiltalt for Vestre Landsret, at ingen af de tiltalte blev fængslet efter dommen, at ingen af de tiltalte er be-tinget løsladt, og at de tiltalte, siden de blev frifundet, har været repræsenteret ved advokat. … Generaldirektoratet svarede ved brev af
24. juli 2018, at der var visse uoverensstemmelser i de fremsendte oplysninger om forældelse i Danmark … SØIK besvarede henvendelsen den
25. september 2018, hvor det igen blev op-lyst, at sagen ikke er forældet i Danmark. … Siden denne henvendelse, er der ikke modtaget svar skriftlige fra de mexicanske myndigheder. SØIK har den
26. oktober 2019 sendt en rykker til de mexicanske myndighe-der via Rigsadvokaten, der ekspederede skrivelsen den
27. december 2019 via Udenrigsministeriet. … I forbindelse med Person 2's (Direktør for Trade Council og Global Bæredygtighed) politiske samtaler den
28. januar 2020 i Mexico City med den mexicanske undersecretary/viceudenrigsministerfor Europa … blev udleveringsanmodningen for Tiltalte 2 m.fl. af
29. oktober 2019 overrakt til viceudenrigsministeren. Under samtalen fremhævede Person 2, at de danske myndigheder ikke anså sagen som forældet, og at Danmark ville påskønne de mexicanske myndigheders aktive samarbejde. Viceudenrigsministeren kendte ikke kon-kret til udleveringsanmodningen, men han ville videreformidle anmodningen og de danske synspunkter. Den danske ambassade i Mexico havde i anledning af sagen et opfølgende møde den
30. februar 2020 med blandt andre chefen for det mexicanske udenrigsministeriums juridiske afdeling (CGM). -8På dette møde henviste CGM til, at Mexico og Danmark ikke havde en udleveringsaftale, og at sagen derfor i Mexico skulle behandles efter mexicanske regler. Umiddelbart oplyste CGM, at Mexico ikke havde fået svar fra Danmark på skrivelsen af
31. juli 2018, men fik af den danske ambassade udleveret en kopi af SØIK’s skrivelse af
32. september 2018 med mexicansk modtager-stempel på. CGM oplyste, at han mente, at forældelsesspørgsmålet var kompliceret, men han understregede, at man fra det mexicanske udenrigsministeriums juridiske afdelings side gerne stillede sig til rådighed for et tættere samarbejde med Danmark med henblik på en afslutning af sagen. I den forbindelse foreslog CGM, at man kunne sætte sig sammen med de kompetente myndigheder i Danmark med henblik på at gennemgå den danske udleveringsanmodning, så den ikke skulle ”frem og tilbage” i forbindelse med de krav, som en mexicansk dommer evt. kunne stille til substans og formuleringer. … Den
33. oktober 2020 blev der udfærdiget et brev til de kompetente myndigheder i Mexico, hvor SØIK anførte, at SØIK ønskede at afholde et møde om udlevering. SØIK bad samtidig om, at der blev sendt et forslag om mødetidspunkt. … Den
34. august 2021 har Rigsadvokaten sendt en rykkerskrivelse via Udenrigsministeriet. Rigsadvokaten har fået en bekræftelse på, at der er sket en overlevering af brevet til de mexicanske myndigheder by hand. … Den
35. januar 2022 har Rigsadvokaten sendt en rykker til de mexicanske myndigheder om svar på breve af
36. oktober 2020 og
37. august 2021 vedrørende møde om udlevering af de tiltalte. … IV. Det forventede tidsforløb ved anholdelse af de tiltalte Det er anklagemyndighedens erfaring, der vil forventes at kunne gå flere måneder fra anholdelsen i Mexico, til de tiltalte kan forventes udleveret. Der skal i denne periode afholdes berammelsesmøde, og parterne skal have en rimelig tid til at forberede hovedforhandlingen. Hovedforhandlingen må antages at strække sig over omkring 50-60 retsdage. Antallet af retsdage vil dog også være afhængig af, hvor mange tiltalte det lykkedes at få udleveret. …” Anklagemyndigheden har under retsmødet den
38. marts 2022 meddelt, at de danske myndigheder har aftalt med de mexicanske myndigheder, at der senere i marts 2022 skal afhol-des et møde over Skype med henblik på drøftelse af muligheden for udlevering af de tiltal-te. -9Forsvareren for Tiltalte 2 har under samme retsmøde fremlagt brev af
39. marts 2022 med bilag fra tiltaltes mexicanske advokat med dennes bemærkninger til udleveringsagen. Forsvarerne har for landsretten fremlagt en korrespondance fra 2019 mellem forsvarerne og anklagemyndigheden samt et resumé af nogle lægeerklæringer. Anklagemyndigheden har i retsmødet den
40. marts 2022 med forbehold tilkendegivet, at strafniveauet for de Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 5 vil være fængsel i omkring 2 år og 6 måneder og for Tiltalte 4 fængsel i omkring 1 år, hvis de findes skyldige. Retsgrundlaget §§ 45, 46, 47 og 57 i lov nr. 117 af
41. februar 2020 om udlevering til og fra Danmark (udleveringsloven) er sålydende: ”§
42. Ønskes en person efterlyst internationalt med henblik på frihedsberøvelse og udlevering til strafforfølgning i Danmark, anmoder anklagemyndigheden retten om, at sigtede varetægtsfængsles, jf.

kapitel 70, og om, at der udstedes en europæisk arrestordre. §

1. Ønskes en person efterlyst internationalt og udleveret til straffuldbyrdelse i Danmark, anmoder anklagemyndigheden retten om at udstede en europæisk arrestordre. Stk.
2. Retten kan behandle sager efter stk. 1 uden afholdelse af retsmøde. §
3. Rettens beslutning om at udstede en europæisk arrestordre træffes ved kendelse. Kendelsen kan kæres i overensstemmelse med

§ 969, stk.

1 og

1. Stk.
2. Beslutninger efter stk. 1 kan omgøres, når nye oplysninger forelig-ger. … §
3. I sager, hvor rigsadvokaten før lovens ikrafttræden har udstedt en europæisk arrestordre, udsteder retten på anklagemyndighedens anmodning en europæisk arrestordre, når betingelserne herfor er opfyldt. Retten kan træffe afgørelse herom uden afholdelse af retsmøde.” Anbringender Anklagemyndigheden har til støtte for sin påstand anført, at opretholdelse af varetægtsfængslingen in absentia for alle de tiltalte fortsat vil være proportional, jf.

§ - 10 762, stk. 3. Det samme gælder for udstedelse af europæiske arrestordrer. Sagen er for landsretten skåret væsentligt til, men har stadig et betydeligt omfang og en alvorlig karak-ter. Den omhandler således misbrug af reglerne om velgørende fonde og drejer sig for fire af de tiltalte om underslæb og skattesvig for beløb på mellem 24 og 35 mio. kr. og for Tiltalte 4 om skattesvig for ca. 11 mio. kr. På baggrund af dommen i sagen mod Person 1 må strafniveauet for fire af de tiltalte forventes at være fængsel i omkring 2½ år og for Tiltalte 4 fængsel i omkring 1 år. De tiltalte har alle unddraget sig strafforfølgningen, og sagens alder skyldes udelukkende deres egne forhold. De danske myndigheder har siden 2013 løbende foretaget skridt med henblik på effektuering af arrestordrene, og der arbejdes fortsat på dette. Det kan således ikke bebrejdes myndighederne, at det endnu ikke har været muligt at gennemføre sagen. Det oplyste om Tiltalte 2's helbredsmæssige forhold kan ikke føre til, at fortsat fængsling in absentia vil være uproportional, men disse forhold vil på baggrund af en aktuel vurdering skulle inddrages i forbindelse med en eventuel frihedsberøvelse og udlevering, fx i form af varetægtsfængsling i surrogat. Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at han tidligere under sagen har været varetægtsfængslet i omkring 11 måneder. Sagen har trods sin alder fortsat stor samfundsmæssig betydning, og fortsat varetægtsfængsling in absentia og udstedelse af europæiske arrestordrer er den eneste mulighed for at stille de tiltalte til ansvar. Hvis de tiltalte på et tidspunkt frihedsberøves og udleveres til strafforfølgning i Danmark, vil der under sagen løbende skulle foretages en vurdering af proportionaliteten, herunder i forhold til muligheden for prøveløsladelse, men frihedsberøvelse og udlevering vil ikke på nuværende tidspunkt være uproportional, hverken i forhold til

§ 762, stk.

3, eller udstedelse af europæiske arrestordrer. Anklagemyndigheden er enig i, at navnet på hver af de tiltaltes forsvarere kan medtages i arrestordreformularens punkt f. Forsvarerne har til støtte for deres påstande anført, at opretholdelse af varetægtsfængslin-gen in absentia og udstedelse af europæiske arrestordrer på baggrund heraf ikke vil være proportional, hverken efter

§ 762, stk.

3, eller reglerne om den europæiske arrestordre. - 11 Anvendelse af varetægtsfængsling efter byrettens frifindende dom – og for Tiltalte 5's vedkommende betingede dom – opfylder ikke i sig selv

krav om proportionalitet. Anklagemyndighedens oprindelige fængslingsbegæring kom først i foråret 2013 og dermed næsten 7 år efter byrettens dom, hvilket i sig selv taler imod, at der består proportionalitet. Det er ikke relevant, at de tiltalte eventuelt kun vil skulle varetægtsfængsles, indtil de har afgivet forklaring i landsretten, idet det er ganske usandsynligt, at de vil være i stand til at afgive mere detaljerede forklaringer end de meget detaljerede forklaringer, der blev afgivet i byretten. Hvis de tiltalte endvidere alle skal være til stede samtidig ved et nærme-re antal endnu ikke berammede retsmøder, vil det kunne repræsentere en lang og ubestemt fremtidig periode. Fortsat fængsling af Tiltalte 2 vil endvidere være i strid med Vestre Landsrets stadfæstelse af 10. januar 2003 af løsladelsen af ham. Ved vurderingen af proportionaliteten af en opretholdelse af varetægtsfængslingen må der lægges vægt på de tiltaltes alder og alderen af såvel sagen som den påståede kriminalitet sammenholdt med den forventede straf i lyset af muligheden for prøveløsladelse. I denne vurdering må også indgå det forhold, at de tiltalte – bortset fra Tiltalte 5's betingede straf – blev frifundet i byretten, og at den økonomiske skade er blevet genoprettet. Ligeledes må der lægges vægt på den forstyrrelse af de tiltaltes forhold, som sagen allerede har medført, idet flere af de tiltalte under byretssagen rejste frem og tilbage til Danmark fra deres bopæ-le i Afrika. Det bemærkes i den forbindelse, at den lange sagsbehandlingstid i sig selv kan udgøre en krænkelse af EMRK artikel 6, idet de tiltalte ikke har haft pligt til at samarbejde med myndighederne (jf. Dobbertin v Frankrig). Dertil kommer, at en frihedsberøvelse, som omfatter fængsling i udlandet med efterfølgende udlevering til Danmark samt forberedelse og gennemførelse af en hovedforhandling let vil kunne vare 1½-2 år. Det bemærkes endvi-dere, at anklagemyndigheden allerede i 2013 havde mulighed for at behandle sagen efter reglerne i

§ 855, men at man afstod fra dette.

Der er siden fængslingskendelsen i august 2013 ikke foretaget retslige skridt i sagen, og forsvarerne har forgæves forsøgt at komme i dialog med anklagemyndigheden om sagen. Således opfordrede man i 2015 anklagemyndigheden til at opgive påtale, og der blev i 2018 holdt et møde hos Statsadvokaten for Særlig International og Økonomisk Kriminali-tet, hvor sagen blev drøftet. Anklagemyndigheden afslog imidlertid et yderligere møde og afviste på ny at opgive påtale, hvilket blev stadfæstet af Rigsadvokaten. Det er således ind-trykket, at anklagemyndigheden reelt ikke ønsker at gennemføre sagen, men at man heller ikke ønsker at opgive den. - 12 - Efter det oplyste om de danske myndigheders forsøg på at få udleveret de tiltalte fra Mexi-co og om de mexicanske myndigheders holdning til dette må det konstateres, at det er me-get sandsynligt, at de tiltalte aldrig vil kunne udleveres fra Mexico. Det gør i den forbin-delse ingen forskel, at der fortsat er kontakt mellem de respektive myndigheder. Der er derfor ikke grundlag for at fastholde det tvangsindgreb, som en varetægtsfængsling in ab-sentia udgør. Dette svarer til sager om journalister, der ikke ønsker at oplyse om en kilde, hvor domstolenes praksis er, at der ikke sker frihedsberøvelse, fordi det ikke kan forventes at føre til det ønskede resultat. Om udstedelsen af europæiske arrestordrer bemærkes det – ud over spørgsmålet om proportionalitet – at sådanne ikke bør anvendes, fordi sagen ikke kan anses for ”ready for trial ”, når de i givet fald skal effektueres. Ligeledes er betingelserne i Rådet for den Euro-pæiske Unions rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 artikel 4 a om afgørelser truffet in absentia ikke opfyldt. Derudover er det vigtigt, at arrestordreformularen udfyldes korrekt og med de relevante oplysninger. Således bør navnene på de respektive danske forsvarere medtages i formularens punkt f, for at disse hurtigt kan kontaktes, hvis det bliver relevant. Landsrettens begrundelse og resultat Betingelsen for at udstede europæiske arrestordrer er efter udleveringslovens § 45, jf. arti-kel 2, stk. 1, i Rådet for den Europæiske Unions rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 (herefter Rammeafgørelsen), at der er afsagt en fængslingskendelse, og at Rammeafgørelsens betingelser i øvrigt er opfyldt. Som det fremgår af landsrettens retsbog for den 23. september 2021, er grundlaget for landsrettens kendelse af 29. august 2013 for så vidt angår mistanke- og indikationskravene fortsat til stede, jf.

§ 762, stk.

1, nr. 1. Landsretten skal derfor alene tage stilling til, om proportionalitetsbetingelsen i

§ 762, stk.

3, fortsat er opfyldt. De tiltalte er tiltalt for omfattende økonomiske kriminalitet. Det drejer sig for fire af de tiltalte om underslæb og skattesvig for beløb på mellem 24 og 35 mio. kr. og for Tiltalte 4 om skattesvig for ca. 11 mio. kr. Kriminaliteten har ifølge tiltalen karakter af grov og systematisk misbrug af reglerne om fonde, der støttede almengørende formål. - 13 At sagen efter byrettens dom har versereret i en længere årrække skyldes i alt væsentligt, at de tiltalte har unddraget sig forfølgning i sagen. De tiltalte blev lovligt tilsagt til et retsmø-de med henblik på hovedforhandling i 2013, men mødte ikke op. Herefter og efter det oplyste om det forventede strafniveau vil en fortsat varetægtsfængs-ling af de tiltalte in absentia ikke på nuværende tidspunkt stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af de tiltaltes forhold, sagens betydning og den forventede retsfølge, hvis de tiltalte findes skyldige, jf.

§ 762, stk.

3. De tiltalte vil blive fremstil-let i landsretten inden 24 timer efter indbringelsen her til landet, og landsretten vil herefter igen tage stilling til, om fængslingsbetingelserne på det tidspunkt fortsat er opfyldt. For Tiltalte 2's vedkommende bemærkes det, at det ikke kan føre til en anden vurdering, at han tidligere har været varetægtsfængslet i 11 måneder forud for byretssagen. Endvidere er der på det foreliggende grundlag ikke tilstrækkelige holdepunk-ter for at antage, at hans helbredsmæssige forhold afskærer ham fra at blive udleveret til Danmark og deltage i retsmøder. De tiltalte har vedvarende unddraget sig forfølgningen i ankesagen, og det lægges efter det oplyste til grund, at det ikke skyldes de danske myndigheders forhold, at ankesagen ikke er gennemført. Herefter og under hensyn til grovheden og omfanget af de forhold, der er rejst tiltale for, er betingelserne for udstedelse af europæiske arrestordrer opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at betingelserne i Rammeafgørelsens artikel 4 a ikke finder anvendelse, idet arrestordrerne ikke udstedes med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning. Endvidere er artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention heller ikke til hinder for udstedelse af arrestordrer. Landsretten tager derfor anmodningen om udstedelse af europæiske arrestordrer til følge. T h i b e s t e m m e s: De tiltalte, Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5, skal fortsat være varetægtsfængslet in absentia. De tiltalte skal fremstilles i landsretten inden 24 timer efter indbringelsen her til landet, jf.

§ 764, stk.

2. - 14 - Anklagemyndighedens anmodning om, at landsretten udsteder europæiske arrestordrer på de tiltalte, Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5, tages til følge. Stig Glent-Madsen Hanne Harritz Pedersen Anders Raagaard