Retten i Holbæk Udskrift af dombogen DOM afsagt den 16. juli 2010 i sag nr. BS 2-479/2009: Nykredit Forsikring A/S Anker Heegaards Gade 8 1780 København V mod Sagsøgte 1 Adresse 1 By og Sagsøgte 2 Adr

§ 24, allerede fordi skaden er forvoldt forsætligt.

1. For så vidt angår størrelsen er kravet samlet opgjort, jf. bilag 6, til kr. 2.837.
2. Skaden er takseret af selskabets taksator, og det er meget fast praksis, at domstolene anerkender forsikringsselskabernes taksatoropgørelser, med mindre der rettes relevante indvendinger imod taksators arbejde. Når kravet alene er som det påstævnede, er baggrunden ganske enkelt, at erstatningsbeløbet blev forhandlet netop med henvisning til bygningernes mindre gode stand. For så vidt angår advokatomkostninger bemærkes, at det er helt fast praksis, at der ved store tingskader skal betales rimelige advokatomkostninger til den skaderamte. Det bemærkes, at det krævede beløb er overordentlig rimeligt, når henses til de ganske store værdier, der var involveret." Sagsøgte 1's advokat har i et påstandsdokument anført følgende synspunkter, idet det også er anført, at alle sagsøgers anbringender bestrides: "Vedrørende ansvarsgrundlaget: Sagsøgte erkender, at han sammen med Sagsøgte 2 forvoldte ildspåsættelsen den
3. oktober 2006, og at det skete ved uagtsom handling af STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55 / Side 9/15 begge de sagsøgte. De sagsøgte, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 skal derfor være solidarisk hæftende for skadelidtes erstatningsret-ligt relevante tab, jf.

§ 25

. Sagsøgtes erstatningsansvar skal delvist bortfalde i medfør af

§ 24

blandt andet under hensyntagen til sagsøgtes unge alder samt skadens stør-relse og den foreliggende forsikringsdækning. Vedrørende sagsøgers erstatningskrav. Sagsøgers tabsopgørelse bestrides beløbsmæssigt og er i det væsentlige ikke erstatningsretlig relevant. Sagsøger kan som regressøgende ikke opnå bedre ret end skadelidte selv, hvorfor erstatningskravet ikke kan opgøres til et stør-re beløb end det skadelidte selv kunne have krævet sig erstattet, jf.

§ 22

. Tabet kan maksimalt opgøres som differencen mellem ejendommens dagsværdi før og efter branden, alternativt som omkostningerne forbundet med udbedring af brandskaderne. Sagsøgers tabsopgørelse er alene sket under hensyntagen til forsikringsretli-ge principper og de forsikringsaftaler, der forelå mellem sagsøger og skade-lidte, hvilket er de sagsøgte uvedkommende, og det kan ikke tillægges be-tydning i forbindelse med tabsopgørelsen. Ligeledes kan forliget indgået mellem skadelidte og sagsøger heller ikke tillægges bevismæssig betydning i forhold til de sagsøgte. Det påhviler sagsøger at dokumentere erstatningskravets relevans, herunder adækvans og kausalitet, og den bevisbyrde har sagsøger ikke løftet. Den brandskadede bygning var ifølge forsikringspolicen forsikret som lager for oplagrings- og pakhusvirksomhed, og desuden henstod bygningen forladt og i en meget ringe stand allerede på skadestidspunktet, og den blev ikke an-vendt til noget formål. Bygningen var bestemt til nedrivning. Sagsøger har ikke taget hensyn til disse forhold i forbindelse med udmålin-gen af erstatningen og heller ikke egne forsikringsbetingelser, se forsikringspolicen punkt 1, 7, 12, 13 og 16, hvorfor sagsøgers opgørelse af bygningens nyværdi-total og nyværdi-skade på skadestidspunktet bestrides som ukorrekt og udokumenteret, og på tilsvarende vis bestrides sagsøgers beregning og fastsættelse af værdiforringelsesprocenten-partiel skade til 25,8%. Bygningens værdi var langt mindre end den af sagsøger skønnede, og værdiforringelsesprocenten udgør mere end 30% Endvidere blev bygningen kun delvist beskadiget ved branden, og det er kun STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55 / Side 10/15 skaderne efter branden der kan kræves erstattet af de sagsøgte, hvorfor sagsøgers taksering af en del af skaderne også af den grund bestrides som værende uden erstatningsretlig relevans. Der foreligger ikke adækvans og kausalitet for alle de opgjorte skader. Samlet gøres det gældende, at sagsøger grundlag for opgørelse af erstatningskravet er udokumenteret og er foretaget på baggrund af forkerte og uberettigede forudsætninger. Endvidere bestrides sagsøgers tabsopgørelse, for så vidt angår advokatomkostninger med i alt kr. 125.000,00 til dækning af sagsøgers egen advokatbistand, der savner adækvans og kausalitet i forhold til de sagsøgte, og som ex tuto omfattes af rettens omkostningsafgørelse for nærværende sagsanlæg." Sagsøgte 2's advokat har i et påstandsdokument anført følgende synspunkter: "at sagsøgte hverken har forvoldt brand eller medvirket til ildspåsættelse på ejendommen, Adresse 3, By at det indgåede forlig ved udbetaling af erstatning på kr. 2.000.000,00 for brandskaden er ude af proportioner med den faktiske skades størrelse at sagsøgte ikke har haft indflydelse på størrelsen af erstatningsbeløbet i forliget, hvorfor sagens beløbsmæssige opgørelse ikke kan lægges til grund overfor sagsøgte. at Der ved fastsættelse af erstatningsens størrelse skal tages hensyn til sagsøgers unge alder på brandtidspunktet. Det gøres til støtte for Sagsøgte 2's påstand gældende: at ildspåsættelsen er foretaget af Sagsøgte 1 alene, at der ikke er noget ersatningsgrundlag i forhold til Sagsøgte 2, at der ikke af sagsøgeren er dokumenteret noget tab, at den brandskadede bygning allerede inden branden dels var i dårlig stand, og dels ikke længere havde nogen funktion og derfor ikke nogen værdi, at Sagsøgte 2's erstatningsansvar skal bortfalde eler nedsættes efter principperne i

§§ 24

og 24 b, såfremt han mod for-ventning måtte dømmes erstatningsansvarlig i sagen STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55 / Side 11/15 at Sagsøgte 2 ikke har tændt ild til diskoteksbygnin-gen, Adresse 3, By, at medsagsøgte, Sagsøgte 1 har en selvstændig interesse i, at Sagsøgte 2 bliver dømt som solidarisk ansvarlig, hvorfor Sagsøgte 1's forklaring ikke har bevismæssig værdi, at Sagsøgte 2 ikke har udført handlinger, der opfyl-der straffelovens § 23, stk. 1 for medvirken, idet han hverken har til-skyndet eller ved råd og dåd medvirket til ildspåsættelsen, men derimod forsøgt at slukke ilden, som Sagsøgte 1 tændte, at Sagsøgte 2 der ville have været frifundet, såfremt straffesagen mod ham var fortsat, at Sagsøgte 2 ikke var klar over, at der var ild i ejen-dommen, da han og Sagsøgte 1 forlod ejendommen, at Sagsøgte 2 herefter ikke ifalder noget ansvars-grundlag for den skade, der er påført bygningerne ved branden, at bygningen forinden branden ikke havde en værdi af kr. 5 mill, at den bygningen påførte skade ved branden derfor heller ikke havde et erstatningsomfang, der reelt udgjorde de af sagsøgeren påpegede ca. kr. 2,7 mill., at sagsøger derfor har udredt et signifikant for stort beløb i erstatning til forsikrede Person 1, at dette ikke skal komme de sagsøgte til skade, at sagsøgte må tillades at føre syn og skøn vedrørende skadens opgørelse, at sagsøgerens egen skadeskonsulents forklaring ikke har bevismæssig værdi vedrørende bygningens værdi før og efter branden, at forsikringsselskabers regresret overfor en erstatningsansarlig efter erstatningsansvarslovens § 22, stk. 1 er afgrænset til maksimalt at være det beløb som forsikringstager kunne have opkrævet direkte overfor den erstatningsansvarlige, og at forsikringsselskabets eventuelle højere opgø-relse og betaling tilforsikringstager ikke giver en ret til at opkræve et hø-jere beløb hos den erstatningsansvarlige, at der ikke er baggrund for at opkræve beløb udover selve brandskaden, at Måtte retten mod forventning komme frem til, at Sagsøgte 2 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55 / Side 12/15 skulle have opfyldt betingelserne for medvirken og dermed erstatningsansvar i sagen gøres det gældende, at der vedrørende Sagsøgte 2 særligt vil være anledning og lejlighed til at nedsætte erstat-ningsansvaret, jf. §

§ 24

, henset til at Sagsøgte 2 ikke selv har tændt ild, men tværtimod forsøgt at slukke den, samt under hensyntagen til alderen og de psykiske problemer med mo-derens kræftsygdom i hovedet. at Sagsøgte 1 i det indbyrdes forhold må bære hele el-ler det væsentligste erstatningsansvar som den der aktivt tændte ild til bygningen, jf.

§ 25

, at det fremgår af skadesopgørelse og forsikringsoplysninger som fremlægges af sagsøgte 1, at bygningen alene var forsikret som oplagrings- og pakhusvirksomhed svarende til at bygningerne reelt var forladt og ikke længere havde funktion, at at den af forsikringsselskabet fremlagte taksering vedrører en komplet opbygning af hele bygningen til nøgleklart diskotek, hvor der alene i meget ringe omfang er taget stilling til den vanrøgt ejendommen havde været udsat for inden branden, at takseringen bl.a. til udbedringsudgifterne har afsat kr. 120.000 til fliser i køkken, som ikke blev brandskabet, 222.000 til installation af ny centralvarmeinstallation m. fyr som ikke stod i det brandskadede område, 428.000 til elinstallationer hvilket ikke er realistisk da det brandskadede område er begrænset, 200.000 til malerarbejde, hvilket vil være en 100% forbedring henset til ejendommens stand inden branden, og ca. 855.000 til VVS arbejder som ikke blev berørt af branden, at dagsværdi procenterne generelt er sat meget for højt henset til bygnin-gens alder og ringe vedligeholdelsesstand, at takseringen af skaden generelt ikke harmonerer med bygningens ringe stand inden brandskaden, det meget begrænse, område som reelt blev skadet ved branden og det faktum af bygningen ikke var et fungerende diskotek, men en forladt ejendom tidligere i en årrække fungerende som diskotek (forsikringens egen beskrivelse)" Parternes advokater har under hovedforhandlingen gentaget og uddybet der-es synspunkter. Sagsøgte 1's advokat har herunder op-lyst, at et synspunkt vedrørende erstatningsansvarslovens § 24 b frafaldes. Rettens begrundelse og afgørelse Sagsøgte 1 er i overensstemmelse med sin erkendelse STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55 / Side 13/15 den

1. maj 2008 dømt efter straffelovens § 181, stk. 1, for at forvolde ildebrand i den omhandlede diskoteksbygning sammen med Sagsøgte
2. Efter det oplyste og Sagsøgte 1's forklaring under straffesagen om ildspåsættelsen og de sagsøgtes handlinger sammenholdt med de sagsøgtes forklaringer under denne sag, lægges det til grund, at følgerne af ildspåsættelsen og de opståede brandskader i diskoteket, kan tilregnes begge de sagsøgte i hvert fald som følge af deres grove uagtsomhed. Der kan derfor rettes et erstatningsansvar mod de sagsøgte, jf erstatningsansvarslovens § 19, stk, 2, nr. 1, og de sagsøgte findes at kunne gøres solida-risk ansvarlige for de skader, der opstod som følge af branden. I medfør af erstatningsansvarslovens § 22, er det herefter udgangspunktet, at sagsøger som skadesforsikrer for skadelidte, Person 1, indtræ-der i det krav, som skadelidte kunne have rettet mod de sagsøgte. Med henvisning til de foreliggende oplysninger om opgørelsen af sagsøge-rens erstatningskrav, herunder de foranstaltninger, undersøgelser og bereg-ninger, der er foretaget af Vidne 1 og Vidne 2, med henblik på at registrere og angive omfanget af brandskaderne og fast-sætte skadeerstaningens størrelse, finder retten, at sagsøgerens beregning af skadeerstatningen kan antages at give et retvisende billede. Det er derfor rettens opfattelse, at sagsøgerens opgørelse af det samlede erstatningskrav kan lægges til grund, idet der endvidere henses til, at skadeerstatningen, der er udbetalt til skadelidte er nedsat efter forhandling, og at de øvrige poster, der indgår i det samlede erstatningskrav, må anses for rimeli-ge og med relevant tilknytning til det opståede tab. På baggrund af Vidne 3's forklaring om de undersøgelser, som han har foretaget for skønsmanden til brug for udarbejdelse af skøn-serklæringen, er det rettens vurdering at undersøgelserne og de angivne konklusioner ikke kan betegnes som fuldt ud sikre, og de derfor ikke bør an-vendes som et tilstrækkeligt klart grundlag for at tilsidesætte sagsøgerens beregninger. Med henvisning til oplysningerne om de sagsøgtes nuværende personlige forhold og deres unge alder, er det utvivlsomt, at de ikke har udsigt til at kunne betale sagsøgerens erstatningskrav, der i økonomisk henseende virker urimeligt tyngende for de sagsøgte. Med henvisning i øvrigt til at de sagsøgte var 14 år og 15 år, da ilden blev påsat, og at bygningen var ubenyttet og temmelig forfalden, er der herefter anledning til undtagelsesvis og i dette ganske særlige tilfælde at anvende lempelsesreglen i erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1, selvom skaderne er STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55 / Side 14/15 opstået som følge af grov uagtsomhed. Det er således rettens samlede vurdering, at sagsøgerens krav i medfør af lempelsesreglen bør nedsættes, og sagsøgerens principale påstand tages herefter til følge med 1.000.000 kr. med tillæg af renter som påstået fra skadetidspunktet den
3. oktober 2006 *). Sagens omkostninger fastsættes som nedenfor anført med henvisning til sagens karakter og omfang samt resultatet. Der er fundet grundlag for at tildele sagsøgeren sagsomkostninger i det omfang og på grundlag af det beløb, for hvilket der er givet medhold, da der alene efter anvendelse af den anførte erstatningsretlige lempelsesregel er fo-retaget reduktion i det påstævnte beløb. Af sagsomkostningerne udgør retsafgiften 51.780 kr., og et beløb på 95.000 kr. er anset som passende til dækning af advokatbistand for sagsøgeren. Halvdelen af beløbene skal betales af Sagsøgte 2, og den anden halvdel skal betales af statskassen. Udgifterne til afholdelsen af syn og skøn udgør i alt 60.762,50 kr., der indbefatter moms. Udgifterne er afholdt af Sagsøgte 2, der endeligt skal betale halvdelen. Den anden halvdel betales efter omstæn-dighederne af statskassen, idet Sagsøgte 1 i høj grad har anvendt skønserklæringen som grundlag for sine synspunkter. Thi kendes for ret: De sagsøgte, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, skal in soli-dum inden 14 dage betale 1.000.000 kr. med tillæg af procesrente fra den
4. oktober 2006 *) til sagsøgeren, Nykredit Forsikring A/S. Inden samme frist skal statskassen betale sagsomkostninger til sagsøgeren med 73.390 kr. Sagsøgte 2 skal inden samme frist betale 73.390 kr. til sagsøgeren i sagsomkostninger. Statskassen skal inden 14 dage i sagsomkostninger til Sagsøgte 2 betale sagsomkostninger med 30.381,25 kr. Dommer STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55 / Side 15/15 *) Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, idet den
5. april 2004 rettelig skal være den
6. oktober
7. Retten i Holbæk, den
8. september
9. Dommer / /