← Danmark

ECLI:DK:SON:2022:BS0000000201 Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne i medfør af afskrivningslovens § 45. stk. 3 har været berettige

RETTEN I SØNDERBORG Udskrift af dombogen DOM Afsagt den

  1. november 2008 i sag nr. BS C10-390/2007: Part 1 (Sagsøger) Adresse 1 6500 Vojens mod Skattemini stenet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sagens baggrund og parternes påstande Pr.
  2. juli 2001 solgte sagsøgeren, Part 1 , landbrugsejen Adresse 2 dommen By 1 . på 87 ha. til Vidne 1 for 9109.000 kr. Ifølge skødet fordeltes købe summen med 7.997.100 kr. for den faste ejendom og resten for besætningen, beholdninger og driftsmidler. Købesummen for den faste ejendom blev iføl ge skodet fordelt med 1.400.000 kr. for stuehuset, 2.930.000 kr. for ddfts bygninger og 3.667.100 kr. for jorden. Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne i medfør af at: skrivningslovens §
  3. stk. 3 har været berettiget til at korrigere den aftalte fordeling af købesummen for den faste ejendom, som udgjorde 7.747.100 kr. efter at værdien af driftsbygninger var blevet reduceret med af værdien af staldinventar 250.000 kr. Sagsøgeren har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet. tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens fortjeneste ved salget af landbrugse jendommen beliggende Adresse 2 By 1 , , skal opgøres på baggrund af den fordeling af den samlede salgssum. som sagsøgeren og kø Vidne 1 beren, , aftalte i forbindelse med sidstnævntes køb afejen dommen. Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet talmæssig behandling ved ligningsmvndighedeme. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Det hedder i Landsskatterettens kendelse af
  4. november 2006 blandt andet: ‘Klagen vedrører opgørelsen afejendomsavancen, idet den mellem køber og sælger aftalte fordeling af overdragelsessummen ved salg af landbrugsejen STDC’6 14 r Ç711 I-Kl 94-?; -LO I .M[l.9D ‘0 - Side 2/12 dommen Adresse 2 , By 1 , er blevet tilsidesat. Landsskatterettens afgørelse Stuehus Driftsbygninger Jord I alt 1.026.000 kr. 2.680.000 1cr. 4.041.100kr. 7.747.100 kr. Skatteankenævnet har ved ansættelsen overført 500.000 kr. fra stuehuset til jorden, idet man har henvist til en udtalelse fra ToIdSkat Sydjylland Region Fiaderslev: “Vurderingsmyndigheden ved ToldSkat har den
  5. februar 2003 sam Vidne 1 men med ejeren besigtiget ejendommen herunder beset markerne. Der er tale om en landbrugsejendom med 87 ha jord, hvor samtlige driftsbygninger er i fuld produktion. Stuehuset er lejet ud, medens bygninger og jord drives sammen med en anden ejendom tilhørende Vidne 1 . Fordelingen af købesummen: Ud fra hvad der er konstateret ved besigtigelsen af henhotdsvis jord. stuehus og drifisbygninger vil jeg finde det berettiget. at der flyttes 500.000 kr. fra stuehuset til jorden og fastholde de øvrige værdier for delt mellem sælger og køber. Stuehuset indstilles fastsat til 900.000 kr. Jordens værdi indstilles fastsat til 4.167.000 1cr. Øvrige værdier indstilles fastholdt.” Skatteankenævnet har endvidere bemærket, at en gennemsnitLig pris for landbmgsjorden pâ 47.900 kr. må anses for realistisk. Klagerens påstand og argumenter ‘Der er tale om en svineproduktions ejendom med et jordtilliggende på 87,0357 ha. heraf EV stouebereWget 80 ha. På salgstidspunktet var der følgende bygninger på ejendommen: Stuehus på 318 m2 + udnyttet tagetage 72 m. 5104*1 446-SC) I -411) •I I 44-TI-LO I -MLOI-40511 Side 3/12 Svinestald fra 1987 på 1.125 m. Svinestald fra 1874, væsentlig ombygget i 1987 på 397 m
  6. Svinestald far 1992 på 354 m
  7. Lade og maskinhus fra 1876 på 600 m
  8. Maskinhus fra 1978 på 535 ni
  9. Begrundelse: Handelsps på stuehus. Der er tale om et herskabeligt stuehus med stor velanlagt have samt en pigstensgårdsplads på Ca. 2.000 m
  10. Stuehuset er iflg. BBR opført i
  11. Ydervægge er gule teglsten og tagdækning er naturskiffer. Der er I kvist på hver side af stuehuset. Bebygget areal ifølge opmåling 318 m
  12. udnyttet del aftagetage 72 m
  13. samlet boligareal 390 m
  14. Ifølge BBR udgør det samlede boligareal 290 m
  15. hvilket ikke stemmer overens med det faktiske areal. Stuehuset indeholder: Hovedindgang med klinkegulv, dobbelt stue med trægulv og Christi ansfelder kakkelovn, stor spisestue med fyrretræsloft, trægulv og pejs, opholdsstue med fast tæppe og fyrretræsloft samt udgang til terrasse, værelse med fyrretræsloft og skabe, badeværelse med skabsarrange ment, fliser til loft og klinkegulv, disp. rum, stort spisekøkken med egetræsskabe og venylgulv. spisekammer. værelse med fyretræsloft og tæppe, badeværelse med klinkegulv og fliser i højde 1.60 m, bruser, skabe og bidet. Bryggers med vaskemaskine og torretumbler samt bagindgang med mosaikgulv.
  16. sal: Alrum. soveværelse i kvist og 4 værelser. Der er tæpper i 3 værelser. Kælder på 75 m2 indrettet med 5 disp. mm. Det ene mm er fyrrum med olieftr. Gårdpladsen ville ved fly anlæg i dag koste ca. 2.000.000, da anlægs prisen er ea. 1.000 kr. pr. m
  17. Christiansfeldovnen koster ca. kr. 100.
  18. Ejendommen er beliggende meget centralt med følgende afstande: By 1 Haderslev Kolding Motorvej stilkorsel 5 km. 9 km. 15 km. 5 km. Sflc,Pllt I “4-fl-LO I ‘IEOD’II Side 4/12 Køber har oplyst, at stuehuset efter overtagelsen er lejet ud for kr. 6.000 pr. måned. Ved købet af ejendommen har køber henset til, at stuehuset på et tids punkt ville kunne fratykkes ejendommen og sælges til privat beboelse. Told og Skat retter i deres vurdering/fordeling af handelsprisen fokus på jordprisen. Det, mener vi, er forkert, idet de skal bedømme alle aktiver, som ind går i handlen, og den indbyrdes fordeling afhandelsprisen. Jordprisen på ejendomme, der sælges til fortsat produktion, og prisen på jord. der handles frit uden bygninger for at løse harmoniproblemet. kan ikke sammenlignes. ToldSkat har i deres vurdering ikke taget hensyn til, at ca. 7 ha ikke indgår i den almindelige landbrugsdrift. Hvis der korrigeres for dette, så er den imellem parterne aftalte han delspris på dyrkningsbart landbrugs jord 3.667.100/80 ha = 45.838 kr. pr. ha. ToldSkat har ved deres fordeling afhandelsprisen anvendt forkert are al på stuehuset på 278 m2 og ikke det faktiske areal, som er på 390 m
  19. Stuehuset er således 112 m2 store end forudsat ved ToidSkats vurde ring. Part 1 Købers far er fætter til sælger . Vi mener ikke, at der kan være tale om en familiehandel, når slægtskabsforholdet er så langt ude.” Syn og skøn: Der har under sagens behandling været afholdt syn og skøn. jE skattestyrel seslovens §
  20. Som syns- og skønsmand har været udmeldt statsautoriseret ejendomsmægler & valuar Skønsmand . som har afgivet syns- og skonserklæring den
  21. februar
  22. Syns- og skonsmanden har bla. udtalt: “Spørgsmål 1: Syns- og skonsmanden bedes fordele værdien af den kontante anskaf felsessum på b. 7.747.100,- pr.
  23. juli 2001 på ejendommen Adresse 2 By 1 , på stuehus, jord og driftsbygninger. Syns- og skonsmanden bedes oplyse og begrunde, hvilke forhold han i forbindelse med sin besvarelse af det stillede spørgsmål, har tillagt særlig betydning. I 411.-SU -51111 4C 154-TI-LO -‘4101-\DilI Side 5/12 Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvilket materiale udover det i forbindelse med udmeldelsen fremlagte der evt, har dannet grundlag for besvarelsen af det stillede spørgsmål. - - Svar 1: Kontantprisen kr. 7.747.100,- fordeles således: Stuehus Driftsbygninger Jorden Ialt 1.026.000 kr. 2,290.000 kr. 4.431.100kr. 7.747.100 kr. Til besvarelse af afsnit 2 i spørgsmålet skal nævnes, at Adresse 2 fremtræder velbeliggende i landskabet, Ca. 150 m fra kommunevej, stor gårdsplads og med fritliggende hovedbygning/stuehus. Denne fremtræder som helhed i nogenlunde vedligeholdt stand. Gården er ef ter sælgers oplysninger opført som domænegård og med en norsk byg mester. hvilket tydeligt kommer til udtryk i stuehusets arkitektur. Rammerne og indretningen er herskabelige. hvilket er sædvanligt for egnen og opforselstidspunktet. Stuehuset er løbende moderniseret over årene, hvor der senest for Ca. 25 år siden er foretaget modernisering af køkkenet samt nyindretning af badeværelse. Driftsbygningeme er delvis fra gårdens opførselstidspunkt 1874/1876, og hvor der er til- og ombygget i 1978, 1987 og senest i år
  24. På handelstidspunktet var der ca. 800 stipladser til slagtesvin svarende til en årlig produktion på Ca. 2.500 stk/år. Hertil kommer planteavl på de til gården horende Ca. 80 ha ager. Der har været mulighed for opbeva ring af en stor del af avlen. Som helhed skønnes produktionsanlægget at kunne anvendes men er ikke tidssvarende til en store animalsk pro duktion. Gårdens jordtilliggende på Ca. 87 ha, hvoraf størstedelen er samlet omkring ejendommen, vurderes bonitetsmæssigt at være JB 4
  25. En stor del er drænet, men drænanlægget er af ældre dato. Ud fra foranstående beskrivelse og bemærkninger er det disse forhold, jeg har tillagt særlig betydning ved min fordeling af købesummen på 7.747.100,- kr. - Som svar på afsnit 3 i spørgsmålet kan jeg oplyse, at jeg herunder har været i mit arkiv for salg af landbrug i
  26. Der er ikke 2 landbrugse jendomme, der er ens. men her er især lagt vægt på 4 handler, hvor der kunne drages paralleller med en herskabelig bolig og et stort tilsvaren de boligareal, og hvor produktionsomfang, bygningernes tilstand og tilhørende jordareal kan sammenlignes. Jeg kan oplyse, at ejendomme ne er beliggende under postnr. By 1 . 6393 Sjolund, 6650 Brørup og 7100 Vejle. STO,I 44650 I str, I-Kl 4471 ‘LO’ -MrOI-\Wr, Side 6/12 Landsskatterettens bemærkninger og begnindelse Det følger af afskrivningslovens § 45, stk. 2, at sælger og køber i kobsafta len skal foretage en fordeling af salgssummen på de aktiver, der er omfattet afoverdragelsen. Fordelingen, som parterne har aftalt, er undergivet de skat teansættende myndigheders prøvelse, jE §
  27. stk.
  28. Ejendomsavancebes katningslovens §
  29. stk. 5 og 6 indeholder tilsvarende bestemmelser. Efter de i sagen foreliggende oplysninger må retten være af den opfattelse, at der i aftalen mellem sælger og køber er henført et åbenbart for stort beløb til stuehuset. Retten kan under hensyn til stuehusets alder, standard og vedlige holdelsesstand på overdragelsestidspunktet tiltræde den i syns- og skønsrap porten ansatte værdi på 1.026.000 Is. for dette, mens retten under hensyn til skonsusikkerheden ikke finder grundlag for at tilsidesætte den mellem par terne aftalte værdi for driftsbygningerne på 2.680.000 kr. Der er under sagen aflotdt et supplerende syn- og skøn ved statsautoriseret ejendomsmægler og valuar Skønsmanden . I sin supplerende syns- og skønserklæring af
  30. juli 2007 har syns- og skonsmanden bl.a. besvaret det nedenstående spørgsmål: Spørgsmål 2 Svar 2 : Syns- og skønsmanden bedes oplyse. hvorvidt der efter hans bedste opfattelse eksisterer en margin i forhold til den af skonsmanden oply ste værdi på 1.026.000,00 ved værdiansættel sen af det i sagen omhandlede stuehus, samt i givet fald oplyse den belobsmæssige størrelse af denne margin. Svaret erja og vil være i størrelsesordenen +110-15%. Besvarelsen her er afgivet ud fra det forhold, at spørgsmålet omfatter ejen dommens stuehus som en del af en fast ejendom, og at man derfor altid ge nerelt kan stille spørgsmålstegn ved et enkelt aktivs værdi. I relation til besvarelsen af spørgsmål i i syns- og skonsrapporten af 10.02.2006 vil jeg stadig fastholde at besvarelsen er korrekt, idet der var tale om en “bunden” opgave med fordelingen aL’ kontantprisen på 7.747.100,00 alene for den faste ejendom på stuehus. avlsbygninger og jord. Det vil sige. S1p;4 Ç:’I St:I.K,;-Ti-L:., Side 7/12 at selv om maskiner og besætning var en del af handelen og dermed den samlede handelspris, var der i den anledning ikke stillet spørgsmål til værdiansættelsen af disse aktiver. Syns- og skonsmanden har desuden afgivet en supplerende skonserklæring den
  31. december
  32. Det hedder heri blandt andet: Spørgsmål 5 Syns- og skonsmanden bedes oplyse værdien af stuehuset uden hensyntagen til den samlede pris for ejendommen. Svar 5 Værdien af stuehuset ikn hensyntagen til den samlede kontantpris på ejendommen, vurderes på handelstidspunktet pr. 0 1.07.2001 at udgøre kr. 1.160.000.-. Spørgsmål 6 Syns- og skonsmanden bedes i forlængelse af besvareLsen af spørgsmål 5 oplyse, hvorvidt der også i den situation, hvor der ikke tages hensyn til den samlede pris på ejendommen eksisterer en margin i forhold til fastsættelsen af værdien stuehuset. Skønsmanden bedes i be kræftende fald oplyse den beløbsmæssige stør relse at’ denne margin. Svar 6 I besvarelsen af spørgsmål
  33. er vurderingen foretaget ud fra den margin der er anført i svar 7 Konkret er der her jjçe plads til en yderligere margin efter syns- og skonsmandens opfattel se, idet stuehuset her har en “toppris’ set i for hold til husets alder, tilstand og udseende pr. 01.07.
  34. Spørgsmål 7 Såfremt der er forskel på den værdi som stue huset ansættes til ved besvarelsen af spørgsmål
  35. og den værdi, som stuehuset er ansat til ved besvarelsen af spørgsmål i i syns- og skøn serklæringen af den
  36. februar
  37. bedes det oplyst hvad forskellen beror på. Svar 7 Forskellen i værdiansættelsen skal ses i for hold til margin anført i svar 2, og under hen syntagen til at erhvervsaktiveme. her avLsbyg ninger og jord. stadig har en realistisk værdi I I .ST:II.K I I -l- 051 Side 8/12 set i forhold til fordelingen i svar i. Det er dog syns- og skonsmandens opfattelse. at prisen på avlsbygninger og jord ved ændret fordeling, vil være under gennemsnittet set i forhold til pri sen i fri handel og vandel pr. 01.07.2001 når det forudsættes, at den samlede kontantpris på ejendommen fastholdes. Sagsøgeren har forklaret, at han overtog ejendommen pr.
  38. juLi 1965 efter sin far. Ejendommen blev drevet med slagiesvin og traditionel planteavl. Ejendommens jord er af meget vekslende kvalitet, idet der både findes hvid sand, mosejord og lerjord. Sagsøgeren er i dag folkepensionist. Ejendommen blev solgt, fordi han ikke havde helbred til at fortsætte. Han kontaktede ikke ejendomsmægler i forbindelse med salget. Under et åbent hus arrangement Vidne 1 kom han tilfældigt i snak med køberen. . Han forialte Vidne 1 , at han havde besluttet sig til at sælge ejendommen, idet hel bredet strejkede. De talte også om meget andet end salg af ejendommen. Se Vidne 1 nere ringede til ham og fortalte, at han var interesseret i at købe. Sagsøgeren mente, at han Ligeså godt kunne sælge ejendommen til Vidne 1 Vidne 1 som til en anden. Han kendte egentlig ikke særlig godt. De er ikke kommet sammen privat. De havde hver sin rådgiver med under forhandlingerne. Under de afsluttende forhandlinger del Person 1 tog de begge med rådgivere og med ejendomsmægler som opmand. De blev enige om fordelingen af købesummen for den faste ejendom, herunder, at stuehuset skulle koste 1.400.000 kr. Stuehuset var måske ikke alt for godt vedligeholdt, men det skal tages med i betragtning, at syn- og skonnet blev afholdt længe efler overtagelsen. Der var ikke tale om nogen familiehandel. Sagsøgeren skulle have så meget ud af ejendom men som muligt. Handelsværdien for stuehuset var i hvert fald 1.400.000 kr.. Det er bygget med hulmur, hvilket var usædvanligt på byggetidspunk tet. Taget er beklædt med naturskiffer, som nærmest har en ubegrænset leve tid. Der var parklignende have, og en gårdsplads belagt med pigsten. Der gik Vidne 1 næsten et halvt år fra det tidspunkt, hvor han nævnte for , Vidne 1's at han ønskede at sælge, til salget var på plads. far er sagsøgerens fætter, men de har ikke har hafl seiskabelig omgang. De har kun set hinanden ved enkelte familiemæssige begivenheder. Familierelationen Vidne 1 havde ingen indflydelse på, hvad de nåede frem til. havde overtaget sin fars ejendom, som ligger 2 km. fra sagsøgerens. De 2 ejendom me drives i dag i samdrift. Sagsøgeren var før forhandlingerne blevet enig med sin rådgiver om. at han skulle have 10.000.000 kr. for ejendommen. Han husker ikke m-prisen på jorden. men der er tale om halvdårlig jord. hvor prisen på daværende tidspunkt var mindre end 5 kr.1m
  39. De prisstignin ger. der senere har været på landbrugsjord. var endnu ikke slået igennem på daværende tidspunkt. Vidne 1 har forklaret, han er landmand og driver sin fodeejendom sammen med Adresse 2 . som han købte af sagsøgeren. De 2 ejendomme 4s _ St: 1-Ifl I W)- D<’ Side 9/12 drives med smågrise og planteavl. Ejendommene har tilsammen et par hund rede hektar jord. Afstanden mellem de 2 stuehuse er 2 km., og ejendommenes jorder ligger mellem bygningerne. Han traf tilfældigt sagsøgeren under et rejsegilde hos en god bekendt. De kom i snak, og faderen til vidnets be kendte nævnte, at sagsøgeren ønskede at sælge, og spurgte, om ikke vidnet var interesseret i at købe. Der blev ikke talt mere om købet ved den lejlig hed. Senere korte han op til sagsøgeren og sagde, at han var interesseret i at købe. Kobsforhandlingerne blev derefter indledt. Vidnet og sagsøgeren del tog med hver sin rådgiver i forhandlingerne. De afsluttende forhandlinger fandt sted på ejendommen med ejendomsmægler Person 1 som mægler. De havde bistand af hver sin rådgiver. Under de afsluttende for handlinger blev fordelingen af købesummen aftalt. Vidnet kunne ikke se no get forkert i den fordeling, som de nåede frem til. De havde forskellige ud spil. og vidnet kunne godt acceptere, at stuehuset blev sat til 1.400.000 kr. Han mente, at stuehuset var mere værd. Det har en stor herlighedsværdi, og der var tale om en domænegård med gårdsplads. Vidnet ville gerne selv væ re flyttet ind i ejendommen, men hans ægtefælle var imod, idet hun ønskede at blive i det lokalområde, hvor de boede. Vidnet og vidnets ægtefælle var knyttet til lokalsamfundet, men der er senere sket en udvikling, så de sagtens kunne have bevaret tilknytningen til lokalområdet. selvom de boede på Adresse 2 . Vidnet havde i mellemtiden renoveret sit eget hus i By 2 for 1.000.000 kr. Stuehuset har været lejet ud i en periode på 3 4 år og er siden benyttet som bolig for vidnets 2 medhjælpere. Vidnet havde for købet kun haft en ganske sporadisk kontakt med sagsøgeren. Han tror ikke, at de familiemæssige relationer har haft nogen negativ indflydelse på handelsvil kårene, men de havde ingen betydning for prisen. Der var ikke tale om en overdragelse i familieforhold. Vidnet var interesseret i at forbedre sine af skrivningsmuligheder, idet han havde overtaget sine forældres ejendom med skatiemæssig succession og derfor manglede afskrivningsmuligheder. Han Adresse 2 var bedre, end den var. Han havde regnet med, at jorden på har bekostet store beløb på at dræne jorden. I-Ian mindes ikke, at de satte no gen m2-pris eller hektar-pris på jorden, men den samlede pris for jorden var ikke urealistisk efter det dagældende prisniveau. - Vidne 2 har forklaret, at han var revisor for Vidne 1 på da værende tidspunkt. Vidnet deltog i forhandlingerne som Vidne 1's rådgiver. \‘idnet havde kendskab til, hvad værdierne kunne sættes til. Ud gangspunktet var, hvad der kunne lade sig gøre. Under forhandlingerne hav de sælgeren en interesse, køberen en anden. Prisen på stuehuset blev fastsat til, hvad stuehuset kunne sælges for som nedlagt landbrug. Fordelingen mel lem jordprisen og prisen på drifisbygninger blev fordelt i overensstemmelse med almindelig praksis, således at så meget som muligt blev overført på driftsbygningeme for at forbedre afskrivningsmulighedeme. Hvis ikke der havde været afskrivningsmuligheder på driftsbygningerne havde jordprisen været højere. Udgangspunktet for fastsættelsen af prisen på stuehuset var 1.500.000 kr. inkl. garageværdien. Da den samlede pris blev fastlagt. blev der givet og taget lidt. Det kan godt være, atjordprisen på daværende tids I 441, Srl I• Sill I -L I 94TULOI -WlI-DSII Side 10/12 punkt var nede omkring 50.000 kr. pr. hektar. Parternes synspunkter Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det følger af af skrivningslovens §
  40. stk. 2 og 3 og forarbejderne hertil, at skattemyndig hederne som udgangspunkt skal acceptere den værdifordeling. som er aftalt mellem køber og sælger. Aftalen mellem sagsøgeren og Vidne 1 er indgået mellem uafhængige parter. I denne situation kan den aftalte forde ling kun korrigeres, hvis fordelingen må anses for “åbenbart forkert’. Selv om det antages, at der har bestået et interessefællesskab mellem sagsøgeren Vidne 1 og er der ikke grundlag for en korrektion afpanernes af tale, idet der er handlet på markedsvilkår. I et tilfælde som det foreliggende, hvor parterne har modstående interesser, må det jE forarbejderne til afskriv ningslovens § 45 antages. at de aftalte overdragelsessummer svarer til de faktiske handelsværdier. Det fremgår af Landsskatterettens praksis. at en til sidesættelse i de tilfælde, hvor parterne konkret har modstående interesser, kun kan komme på tale, hvis den aftalte fordeling må anses for ‘åbenbart forkert”. Der er i nærværende sag intet interessefællesskab mellem sagsøge Vidne 1 ren og . De er i familie med hinanden men så langt ud, at dette ikke kan have betydning. De er ikke nærstående.jf. konkurslovens § 2, stk. I, som må betragtes som vejledende, når det skal fastlægges, hvilke fa milierelationer, der kan have betydning. Parterne har ikke konkret haft noget interessefællesskab i forbindelse med fordelingen af købesummen for den faste ejendom. Den aftalte fordeling kan ikke anses som “åbenbart forkert. Det fremgår ikke af forarbejderne eller den skatteretlige teori, hvilken pro centvis aft’igelse. der skal være tale om, førend der er tale om en åbenbart forkert fordeling. Det er ikke muligt at fastlægge nogen klar grænse for, hvornår en fordeling er “åbenbart forkert”. Parterne vil med andre ord kunne operere indenfor en meget vid margin, for skattemyndighederne vil kunne gribe korrigerende ind. Det fremgår af syns- og skonserklæringen, al der ved vurderingen af stuehusets værdi er en margin på 10- 15 %. Med et 15 %-til læg vil stuehuset kunne sættes til 1.179.900 1cr., og der er herefter kun en forskel på 15,7 % til den aftalte pris 1.400.000 1cr. Så beskeden en forskel som 15,7 % kan ikke anses for “åbenbart forkert’ men må ligge inden for den skonsmargin. som må indrømmes. Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at den aftalte fordeling af købesummen må anses for åbenbart forkert, og at det derfor har været be rettiget, at skattemyndighederne tilsidesatte den aftalte fordeling i medfør af afskrivningslovens §
  41. stk.
  42. Det fremgår af forarbejdeme til afskriv ningslovens § 45, at skattemyndighederne kan tilsidesætte den aftalte forde ling, hvis denne er åbenbart forkert. Dette gælder uanset, om parterne har et interessefællesskab eller ej. Før afskrivningslovens § 45, stk. 3 blev vedta get, gjaldt SD cirkulære nr. 40 af
  43. december
  44. Efter dette cirkulære kunne det selvangivne afskrivningsgrundlag for landbrugets driftsbygninger nedsættes, hvis det afskrivningsgrundLag, som myndighederne kunne god lk ;4.r’ -b,: .- 0’; Side 11/12 kende ved ligningen var mere end 20 % lavere end det selvangivne. Det fremgår af forarbejdeme til afskrivningslovens §
  45. stk.
  46. at cirkulæret vil le blive ophævet, og at dette indebar ‘at skattemyndighedernes værdiansæt telse af en afsbivningsberettiget bygning ikke længere skal være mere end 20 % lavere end den værdi, som parterne har aftalt, for at skattemyndighe derne i konkrete tilfælde kan korrigere overdragelsessummen”. Denne 20 %grænse er også vejledende i det foreliggende tilfælde. Procentgrænsen gæl der i forhold til værdiansættelsen af den faste ejendoms enkelte dele og ikke i forhold til den samlede købesum. Der kan foretages en korrektion, selv om forskellen er mindre end 20 %. Det må antages, at grænsen for den acceptab le afvigelse i overensstemmelse med højesteretsdommen refereret i Ugesk rift for Retsvæsen 1996 side 865 ligger på 10 - 15 %. Afvigelser under dette niveau kan ikke anses for at være åbenbart forkerte og kan derfor ikke be grunde en korrektion. Det udtales i landsskauerettens kendelse af
  47. oktober 2004 nr. 2-7-1803-
  48. at der må foretages et samlet skøn ved vurderingen af. om fordelingen af overdragelsessummen på de enkelte aktiver er åben bart forkert. Det er de ved syns- og skønnet fastlagte værdier, som er afgø rende for, om den aftalte fordeling har været åbenbart forkert. Syn- og skøn net betød, at stuehusværdien blev nedsat med 26,7 %. Denne forskel er så væsentlig, at der kan foretages en korrektion. Rettens begrundelse og resultat: Den samlede købesum for den faste ejendom udgjorde 7.747.100 kr., hvoraf 1.400.000 kr. er henført til stuehuset. Efter syns- og skonsmandens fordeling jf. svaret på spørgsmål 1, kan kun 1.026.000 henføres til stuehuset. Det må jf. skonsmandens svar på spørgsmål 2 og 7 lægges til grund, at der uanset den usikkerhed, der altid vil spille ind ved vurderinger af denne art, ikke er mulighed for at henføre en større del af købesummen til stuehuset, hvis der stadig skulle være tale om realistiske priser for avlsbygningerne og jorden. I overensstemmelse med syns- og skønsmandens besvarelse lægges det heref ter til grund, at kun 1.026.000 kr af købesummen kan henføres til stuehuset. Den aftalte stuehuspris, som er 26,7 % højere, må herefter i medfør af af skrivningslovens § 45 stk. 3 tilsidesættes som åbenbart forkert. Sagsøgerens principale påstand kan derfor ikke tages til følge. Da der endvidere ikke er grundlag for at ansætte stuehuset til en anden værdi end fastsat af landsskatteretten, kan sagsøgerens subsidiære påstand heller ikke tages til følge. Sagsogtes frifindelsespåstand tages derfor i det hele til følge. Efter sagens udfald i forhold til de nedlagte påstande skal sagsøgeren betale sagsøgte sagsomkostninger. Sagsomkostningsbeløbet 25.343 kr. er fastsat således, at 25.000 kr. skal dække sagsøgtes udgifter til advokat inkl. moms, mens 343 ks. skal dække sagsøgtes udgifter til en materialesamling inkl.moms. Side 12/12 Thi kendes for ret: Sagsøgte Skatteministeriet frifindes. I sagsomkostninger betaler sagsøgeren ge 25.343 kr. til sagsøgte Skatteministeriet. Part 1 inden 14 da Sagsomkostningsbeløbet forrentes i ht. rentelovens § 8 a. Dommer Anonymiseret STD(Ki L446-SO sm t i 14Ti -LU ‘.15) 0

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.