ECLI:DK:VLR:2022:SS0000000163 Byrettens dom stadfæstet med ændring om, at tiltalte skal anbringes i psykiatrisk afdeling, indtil fængselsstraffen mått

DOM afsagt den

1. februar 2015 af Vestre Landsrets
2. afdehniz (dommerne Poul Hansen, Stig Glent-Madsen og Rasmus Blaabjerg (kst.) med domsmænd) i ankesag V.L. S—l 73 8—14 Anklagemyndigheden mod Tiltalte (T) født Dato 1978 (advokat Peter Secher Schmidt, Åbyhøj) Retten i Aalborg har den
3. august 2014 afsagt dom i I. instans (rettens nr. 103110/2014). Påstande Tiltalte har principalt påstået strafbortfald med bestemmelse om, at hun dømmes til an bringelse i psykiatrisk afdeling, subsidiært anbringelse i psykiatrisk afdeling, indtil straffen måtte kunne flaldbyrdes. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelovens § 73 idømmes en straf og i medfør af straffelovens § 68,
4. pkt., dømmes til anbringelse i psyki atrisk afdeling, indtil straf måtte kunne fuldbyrdes. Det påstås endvidere, at der ikke fast sættes længstetid, jf straffelovens § 68 a, stk.
5. -7- Supplerende oplysninger Læge , Retspsykiatrien, Aalborg Universitetshospital, har den
6. ok tober 2014 afgivet en supplerende udtalelse om tiltalte psykiske helbredstilstand for perio den II. april 2014 til
7. oktober
8. Af konklusionen fremgår: “ T har siden april 2014 fortsat været surrogatvaretægtsfængslet i lukket Retspsykiatrisk Afdeling SIO, hovedsagligt på baggrund afselvmordstan ker. T's tilstand i perioden har været noget svingende, idet den i perioder har været præget af betydelig angst, tristhed og selvmordstanker. I andre perio der har dette været trængt noget i baggrunden, og T har været mere aktiv og har kunnet tage helt afstand fra selvmordstankerne og har i disse perioder haft glæde af at indgå i samtaleforløb. Umiddelbart efter at T's sag havde været i byretten den 19.8.2014, var hun betydeligt lettet, men i forbindelse med stillingtagen til ankesag, var der på ny foiwærring i tilstanden, og hun har nu gennem den sidste måneds tid fort sat været præget aftristhed, angst, sovnbesvær, koncentrationsbesvær og selvbebrejdelser, som dog udelukkende retter sig mod konkrete nutidige forhold. Hun har været meget afvisende over for al kontakt med personalet og har ikke ønsket at indgå i nogen form for fysisk aktivering eller samtaleforløb. Hun har deltaget i almindelige vurderende samtaler og har her fremtrådt samlet og relevant om end præget aftristhed og angst. Hun har på intet tids punkt givet udtryk for sindssygelige symptomer, og realitetstestningen skønnes fortsat at være intakt. Hun har i samme periode fortsat haft glæde af at modtage besøg af venner og angiver velbefindende i forbindelse med disse samtaler. På den baggrund skønnes der fortsat at være tale om en belastningsreaktion præget af angstsymptomer og depressive symptomer. Der findes på den baggrund ikke anledning til at ændre mentalerklæringens konklusion.” Retslægerådet har den
9. november 2014 afgivet følgende udtalelse om tiltalte: “Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet på baggrund af tilsendte akter med retspsykiatrisk erklæring af 11.04.14 samt supplerende udtalelse Læge af 13.10.14, begge ved , Retspsykiatrisk afdeling T Aalborg, udtale, at ikke kan antages at have været sindssyg på tidspunktet for det pådømte drab, hvor hun ikke var påvirket af alkohol eller andre rusmidler. Efter Retslægerådets opfattelse befinder hun sig imidlertid aktuelt i en psykisk abnonrnilstand, der i hvert fald i lange perioder kan Ii- -3- T gestilles med sindssygdom. er normalt begavet og lider ikke af epilepsi eller andre hjerneorganiske sygdomme. T blev sammen med sin tvillingesøster adopteret af et dansk æg tepar, da de var 3 måneder gamle, efter at være fundet på en trappesten udenfor et børnehjem i Land , hvor de er født. Opvæksten var præget af forældrenes skilsmisse, alkoholoverforbrug og alvorlig sygdom hos mode ren, der døde i 2005 af en kræfilidelse. T og søsteren var overladt til at klare en del selv, og formåede at T gennemføre skoleforløb og senere uddannelse. har i voksenli vet været selvforsørgende og aldrig modtaget psykiatrisk behandling, lige som hun heller ikke har misbrugt rusmidler. Der har været flere længereva T rende samlivsforhold, før mødte faderen til nu afdøde og ret hurtigt blev gravid. De har ikke boet sammen, og forholdet beskrives som præget af konflikter fra starten, hvilket foiwærredes, da nu afdøde blev født i 2009, og der kom uenighed om samværsafialeme. Det fremgår, at hun i ugerne op til det nu påsigtede udviklede tiltagende belastningssymptomer, blandt andet i fom afvægttab, søvnbesvær, udtalt træthed, angstsymptomer, samt subjektiv oplevelse aftankeforstyrrelser, langsomhed og manglende overblik. Hun opsøgte ikke behandling og passede sit arbejde. Samlet finder Retslægsrådet imidlertid ikke grundlag for at antage, at hun befandt sig i en sindssygelig tilstand, men i en tilstand omfattet afstraffelo ves §
10. Hun har siden december 2013 været indlagt på retspsykiatrisk af deling. I de første måneder var hendes psykiske tilstand forværret, blandt andet præget af påtrængende selvmordstanker, hvorfor hun havde fast vagt. Hun forsøgte i april 2014 at begå selvmord. Efterfølgende har hendes til stand været noget svingende, men hun er fortsat præget af et højt angstni veau, et forsænket stemningsleje, søvnbesvær og isolationstendens samt selvmordsforestillinger og håbløshedsfølelse. Hun behandles med beroli gende og angstdæmpende medicin, men uden overbevisende effekt. Hun frembyder ikke åbenbare psykotiske symptomer som for eksempel halluci nationer eller vrangforestillinger. Ved en samlet vurdering finder Retslægerådet imidlertid, at ovennævnte symptomer medfører, at hun aktuelt befinder sig i en tilstand ligestillet med sindssygdom. Hun har fortsat behov for langvarig og tæt psykiatrisk over vågning, støtte og behandling blandt andet på grund af en efter rådets op fattelse ikke ubetydelig selvmordsrisiko, blandt andet fordi hun i sin aktuelle psykiske tilstand ikke har modforestillinger mod at begå selvmord. T Retslægerådet finder herefter, at med overvejende sandsynlig hed er omfattet af straffelovens §
11. Som en formålstjenlig foanstaltning skal rådet derfor anbefale dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling, subsi diært dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes. -4- Retslægerådets udtalelse har inden afgivelsen været forelagt Læge , der den
12. oktober 2014 meddelte, at hun var uenig i Retslægerådets indstilling, da hun fortsat ikke mente, at tiltalte befinder sig i en tilstand, der er ligestillet med sindssygdorn. Landsrettens begrundelse og resultat Efter Retslægerådets erklæring lægger landsretten til grund, at tiltalte efter drabet er kom met i en ikke blot forbigående tilstand af sindssygdom, jf straffelovens §
13. Under hensyn til karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet er der ikke grundlag for at lade straffen bortfalde i medfør af straffelovens §
14. 4 voterende udtaler: Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder vi, at straffen er udmålt som sket, og vi stemmer derfor for at stadfæste byrettens strafudmåling. 2 voterende udtaler: Vi finder ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at fravige udgangspunktet for straffen for drab, og vi stemmer derfor for at fastsætte straffen til fængsel i 12 år. Efter stemmeflertallet stadfæstes byrettens afgørelse om strafudmålingen. Alle voterende udtaler herefter: Efter Retslægerådets erklæring skal tiltalte i medfør af straffelovens § 73 anbringes i psy kiatrisk afdeling, indtil fængselsstraffen måtte kunne ffildbyrdes. Der fastsættes i medfør af straffelovens § 68 a, stk. 2, ingen længstetid for anbringelsen. Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. Thi kendes for ret Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at tiltalte skal anbringes i psykiatrisk afdeling, indtil fængselsstraffen måtte kunne fuldbyrdes. -5- Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Poul Hansen Stig Glent-Madsen Rasmus Blaabjerg (ksL)