UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 9. september 2022 Sag 114/2021 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod Tiltalte (advokat Henrik Stagetorn, beskikket) I tidligere instanse

straffelovens § 81 d fortsat var i kraft, men som endnu ikke har modtaget endelig dom herfor, skal kunne idømmes indtil dobbelt – frem for indtil firedobbelt – straf i forhold til den straf, der ville være idømt for tilsvarende forhold, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Samtidig er det hensigten, at sådanne personer fortsat skal kunne idømmes tillægsbøder, der er fire gange så høje som den tillægsbøde, de pågældende ville være idømt i sager, der ikke omhandler svindel m.v. med hjælpepakker. … 2.5.

1. Den foreslåede ordning For det første foreslås det, at der ved pådømmelse fra og med
2. juli 2022 af forhold omfattet af lovens § 1, nr. 1, dvs. omfattet af den nu ophævede § 81 d i straffeloven, ikke skal ske strafskærpelse efter straffelovens § 81 d, stk. 2, som affattet ved lovens § 1, nr.
3. Reglen i straffelovens § 81 d, stk. 2, omfatter lovovertrædelser, der er omfattet af § 81 d, stk. 1, som har fundet sted under sådanne omstændigheder, at der uberettiget er opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien. Forslaget vil have virkning for straffesager om sådanne forhold, som er begået,

straffelovens § 81 d var i kraft, og hvor der endnu ikke er afsagt endelig dom på tidspunktet for nærværende lovforslags ikrafttræden. Ved pådømmelsen af disse forhold vil domstolene – i stedet for strafskærpelsesreglen i straffelovens § 81 d, stk. 2 – ale-ne skulle anvende strafskærpelsesreglen i straffelovens § 81 d, stk. 1, som denne bestemmelse var affattet efter § 1, nr. 1, i lov nr. 349 af

1. april
2. Virkningen heraf vil være, at straffen som udgangspunkt vil skulle forhøjes til om-kring det dobbelte – og altså ikke det firedobbelte – i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. … / - 8 - Det foreslås for det andet, at straffelovens § 81 d, stk. 3, som affattet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 349 af
3. april 2020, fortsat finder anvendelse på pådømmelsen af ovennævnte forhold fra og med lovens ikrafttræden. Straffelovens § 81 d, stk. 3, omhandler udmålingen af tillægsbøder efter straffelovens § 50, stk. 2, i sager omfattet af straffelovens § 81 d, stk.
4. Forslaget vil have virkning for forhold omfattet af straffelovens § 81 d, der er begået,

bestemmelsen stadig var i kraft, hvorom der på tidspunktet for nærværende lovforslags ikrafttræden ikke er afsagt endelig dom, og som uden dette lovforslag ville skulle være behandlet efter straffelovens § 81 d, stk.

1. I sager vedrørende sådanne forhold vil der fortsat skulle idømmes en tillægsbøde ef-ter straffelovens § 50, stk.
2. Tilsvarende forudsættes det fortsat – uanset at der skal ses bort fra strafskærpelsesreglen i straffelovens § 81 d, stk. 2 – at tillægsbøden som udgangspunkt skal forhøjes til det firedobbelte i forhold til praksis om forhold, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, dvs. til det firedobbelte af den opnåede eller tilsigtede vinding.” Anbringender Tiltalte har anført navnlig, at frihedsstraffen efter lovændringen i 2022 alene skal fastsættes til omkring det dobbelte i forhold til praksis i sager, der ikke har sam-menhæng med covid-19epidemien i Danmark. Ved fastsættelse af frihedsstraffen må der lægges vægt på, at ansøgningerne om støtte er indgivet på vegne af selskaber og foreninger, hvor der ikke er tilsigtet personlig vinding, ligesom det bør indgå, at der ikke blev udbetalt noget beløb. Det må også indgå, at han er 59 år og ustraffet med gode personlige forhold. Straffen bør herefter fastsættes til fængsel i højest 2 år. Der er tale om et særligt forløb, hvor retsgrundlaget har ændret sig siden landsrettens dom, og straffen bør efter straffelovens § 86, stk. 1,
3. pkt., anses for udstået med varetægtsfængslin-gen. Efter praksis før straffelovens § 81 d blev der ikke fastsat tillægsbøder i sager af den foreliggende karakter, og der skal derfor heller ikke i hans sag fastsættes tillægsbøde for så vidt an-går forhold, der ligger forud for, at § 81 d trådte i kraft. Med hensyn til forhold efter bestem-melsens ikrafttræden bør tillægsbøden fastsættes til det tredobbelte af de pågældende beløb, og den kan i hvert fald ikke overstige 2.375.000 kr. svarende til det firedobbelte. / - 9 Der er ikke grundlag for rettighedsfrakendelse. Der er tale om ansøgninger indgivet inden for en kort periode, og det samlede beløbs størrelse giver ikke grundlag for, at der er nærliggende fare for fremtidigt misbrug. Det understøttes også af, at han er ustraffet. Anklagemyndigheden har vedrørende formildelse af frihedsstraffen anført navnlig, at det føl-ger af lovændringen i 2022, at straffen for Tiltalte som udgangspunkt ale-ne skal forhøjes til omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat for tilsva-rende overtrædelser, som ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Straffen for svig med offentlige midler i størrelsesordenen 1,6 mio. kr. udmåles efter praksis normalt i niveauet omkring 2 års fængsel. Der skal i skærpende retning lægges vægt på, at Tiltaltes forhold omfattede mange enheder og personer og flere forskelli-ge støtteordninger. Det må samtidig indgå, at en del af forholdene er begået, inden straffelo-vens § 81 d trådte i kraft. Frihedsstraffen bør samlet set fastsættes til fængsel i ikke under 3 år. Tillægsbøden bør fastsættes således, at de beløb, som Tiltalte søgte om,

§ 81

d var i kraft, omfattes af princippet om firedobling,

de øvrige beløb kun tæl-ler én gang. Det indebærer, at tillægsbøden skal forhøjes til 3.450.000 kr. Tiltaltes betalingsevne skal ikke tillægges betydning. Der er grundlag for rettighedsfrakendelse. Tiltalte handlede på vegne af fem forskellige virksomheder og foreninger, han søgte om lønkompensation til i alt 17 perso-ner, som han urigtigt angav som ansatte, og han søgte om støtte efter tre forskellige hjælpe-pakker. Det må også indgå, at han søgte at opnå en økonomisk vinding på godt 1,6 mio. kr. Karakteren og omfanget af hans kriminalitet begrunder nærliggende fare for misbrug af stil-ling. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling Tiltalte er ved landsrettens dom fundet skyldig i overtrædelse af straffelo-vens § 289 a, stk. 1, jf. stk. 4, jf. § 289, og § 171, jf. § 172, stk. 2, ved i forbindelse med an-søgninger om bl.a. lønkompensation efter reglerne om virksomheder i økonomisk krise som / - 10 følge af covid-19 at have givet urigtige eller vildledende oplysninger til Erhvervsstyrelsen og i den forbindelse gjort brug af falske ansættelseskontrakter. Landsretten har efter de nu ophævede bestemmelser i straffelovens § 81 d, stk. 2 og 3, fastsat straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder og en tillægsbøde på 3.400.000 kr. Endvidere har landsretten efter straffelovens § 79, stk. 2,

1. pkt., jf. stk. 3, for en periode af 5 år frakendt Tiltalte retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. For Højesteret angår sagen udmåling af frihedsstraf, fastsættelse af tillægsbøde samt spørgs-mål om rettighedsfrakendelse. Generelt om retsgrundlaget Ved lov nr. 349 af
2. april 2020 om ændring af bl.a. straffeloven blev der som straffelovens § 81 d indsat bestemmelser om skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Det fulgte af § 81 d, stk. 1, at straffen for overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser i straffeloven kunne forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen havde baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Hvis overtrædelsen havde fundet sted under sådanne omstændigheder, at der uberettiget var opnået eller søgt opnået lån, kredit, støt-te, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien, fulgte det af bestemmelsen i stk. 2, at straffen kunne forhøjes såle-des, at den blev fire gange så høj. Af bestemmelsen i stk. 3 fulgte, at der ved udmåling af til-lægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2, i forbindelse med overtrædelser omfattet af § 81 d, stk. 2, skulle lægges vægt på den opnåede eller tilsigtede vinding. Af forarbejderne til 81 d, stk. 1, fremgik, at strafniveauet for lovovertrædelser omfattet af denne bestemmelse forudsattes forhøjet til omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Af forarbejderne til stk. 2 fulgte, at straf-niveauet for lovovertrædelser omfattet af denne bestemmelse forudsattes at være fire gange så højt i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for de nævnte tilsvarende over-trædelser. Det samme udgangspunkt om firedobling fulgte af forarbejderne til bestemmelsen i / - 11 stk. 3 med hensyn til tillægsbøde i forbindelse med lovovertrædelser omfattet af stk. 2, og det var forudsat, at tillægsbøde almindeligvis skulle idømmes som tillægsstraf i alle tilfælde, hvor en fysisk person idømmes betinget eller ubetinget fængselsstraf. Bestemmelsen i § 81 d skulle efter § 4, stk. 4, i ændringsloven fra 2020 ophæves den
3. marts
4. I forarbejderne til bestemmelsen var det forudsat, at den skærpede straf skulle gælde også i sager, der først blev pådømt efter den
5. marts 2021, men hvor forholdet var begået inden dette tidspunkt. Der blev i den forbindelse henvist til straffelovens § 3, stk. 1,
6. pkt., om tilfælde, hvor ophøret af en straffebestemmelse beror på ydre, strafskylden uvedkommen-de forhold. Ved lov nr. 289 af
7. februar 2021 om ændring af bl.a. straffeloven blev tidspunktet for ophævelse af § 81 d ændret til den
8. januar
9. Bestemmelsen er herefter ophævet fra dette tidspunkt, men den anførte forudsætning i 2020-loven om strafudmåling i sager, der pådøm-mes efter ophævelsen, må anses for opretholdt. Ved lov nr. 893 af
10. juni 2022 om ændring af bl.a. straffeloven er der af hensyn til belægsforholdene i Kriminalforsorgens institutioner fastsat en særlig ordning med hensyn til straf for forhold omfattet af straffelovens § 81 d, stk. 1, der pådømmes fra og med den
11. juli 2022 (men er begået,

§ 81d var i kraft).

I sådanne forhold skal der ikke ske strafskærpelse efter § 81 d, stk. 2,

bestemmelsen i § 81 d, stk. 3, fortsat skal finde anvendelse. I lovens forarbejder er det forudsat, at der i stedet for efter § 81 d, stk. 2, alene skal ske skærpelse efter stk. 1, dvs. som udgangspunkt til omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser, som ikke har baggrund i eller sammen-hæng med covid-19-epidemien i Danmark. Højesteret bemærker, at ophævelsen af straffelovens § 81 d den

1. januar 2022 bygger på den såkaldte ”solnedgangsklausul” i 2020 -lovens § 4, stk. 4 (som ændret ved 2021-loven), dvs. på lovgivningsmagtens vurdering af, hvor længe det i lyset af covid-19-epidemien i Danmark var nødvendigt at opretholde den særlige strafskærpelse. Ophøret af bestemmelsens gyldighed beror derfor på ydre, strafskylden uvedkommende forhold. Det følger herefter af straffelovens § 3, stk. 1,
2. pkt. – som også forudsat i forarbejderne til 2020-loven – at forhold, der er begå-et,

§ 81

d var i kraft, men som pådømmes efter dette tidspunkt, skal bedømmes efter § 81 d. Særligt for sager, der pådømmes efter den 1. juli 2022, gælder som følge af lovændrin- / - 12 gen i 2022, at der ikke skal ske strafskærpelse efter § 81 d, stk. 2,

§ 81d, stk.

1 og 3, fortsat skal anvendes. Tiltaltes sag Forhold 1, 2 og 4 i Tiltaltes sag angår samlet svig for ca. 1,1 mio. kr. og er begået, inden straffelovens § 81 d trådte i kraft. Forhold 3 og 5 angår samlet svig for ca. 600.000 kr. og er begået,

§ 81d var i kraft.

Forholdene er omfattet af § 81 d, stk. 2, jf. stk.

1. Da sagen først pådømmes endeligt ved Højesterets dom, skal der imidlertid tages højde for det, der følger af lovændringen i
2. Det indebærer, at udgangspunktet for udmåling af frihedsstraf er en fordobling – og ikke en firedobling – i forhold til den straf, der ville være fastsat for tilsvarende overtrædelser, som ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark,

tillægsbøden skal fastsættes i overensstemmelse med § 81 d, stk. 3, som affattet ved lovændringen i 2020. Med hensyn til fastsættelse af frihedsstraf finder Højesteret, at der udover det anførte må lægges vægt på karakteren af de begåede forhold, herunder at Tiltalte adskil-lige gange søgte om tilskud på vegne af forskellige selskaber og foreninger med angivelse af en lang række personer og efter forskellige støtteordninger. Det kan ikke tillægges betydning, at det ikke lykkedes at få udbetalt noget beløb. Højesteret finder herefter, at frihedsstraffen bør fastsættes til fængsel i 2 år, som ikke kan anses for udstået ved varetægtsfængslingen. Med hensyn til fastsættelse af tillægsbøde kan det ikke forud for indførelsen af straffelovens § 81 d anses at have været praksis efter straffelovens § 50, stk. 2, at idømme tillægsbøde i sager, der kan sidestilles med den foreliggende. Som følge heraf er der ikke grundlag for tillægsbøde med hensyn til de beløb, der angår perioden forud for ikrafttrædelsen af § 81 d. For så vidt angår de øvrige beløb finder Højesteret, at tillægsbøden i overensstemmelse med forarbejder-ne til § 81 d, stk. 3, og lovændringen i 2022 bør fastsættes til det firedobbelte af den tilsigtede vinding, dvs. 2.375.000 kr. Højesteret tiltræder, at der er grundlag for rettighedsfrakendelse som sket. Thi kendes for ret: / - 13 - Landsrettens dom stadfæstes med de ændringer, at Tiltalte straffes med fængsel i 2 år, og at tillægsbøden fastsættes til 2.375.000 kr. med forvandlingsstraf som fast-sat af landsretten. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsret og Højesteret. / /