Ikke hjemmel til at anvende teleovervågning Sag 2/2021 Kendelse afsagt den
- februar 2022 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Ikke hjemmel til at anvende teleovervågning med det formål at forkynde indkaldelse til en hovedforhandling Sagen angik, om der kunne ske teleobservation af Tiltalte i en nærmere angiven periode med det formål at forkynde en indkaldelse til en hovedforhandling for Tiltalte efter retsplejelovens § 791 a, stk. 5, nr.
- Efter bestemmelsen kan politiet foretage teleobservation ved at indhente oplysninger fra udbydere af teletjenester vedrørende lokaliseringen af en mobiltelefon, der antages benyttet af en mistænkt, hvis indgrebet antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen og vedrører efterforskningen af en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover. Højesteret fandt efter bl.a. indholdet af og forarbejderne til bestemmelsen, at det straffeprocessuelle tvangsindgreb teleobservation kun kan anvendes som led i politiets efterforskning af strafbare forhold under sagens forberedelse, dvs. forud for tiltalerejsningen. Der er ikke grundlag for med henvisning til formålsbestemmelsen i retsplejelovens § 743, hvorefter efterforskningen har til formål bl.a. at forberede sagens behandling ved retten, at udstrække anvendelsesområdet for § 791 a, stk. 5, nr. 1, til også at omfatte politiets tilvejebringelse af oplysninger til brug for forkyndelse af indkaldelsen til hovedforhandlingen. Landsretten var nået et andet resultat. / /
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.