UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. oktober 2022 Sag 99/2021 Anklagemyndigheden mod Tiltalte (advokat Ole Schmidt) I tidligere instans e

§ 905, stk.

1. Ved brev af
2. maj til Østre Landsret protesterede advokat Forsvarer 1 imod fortsat varetægtsfængsling af Tiltalte efter dom. Det fremgik ikke af dette brev, at Tiltalte ønskede at kontraanke dommen. Den
3. maj 2021 beskikkede landsretten advokat Ole Schmidt som forsvarer for Tiltalte under ankesagen. Ved mail af
4. maj 2021 oplyste advokat Ole Schmidt, at Tiltalte under anken ville påstå det samme som i byretten, dvs. frifindelse i det ikke erkend-te omfang, hvorefter advokaten bemærkede, at det ville være nødvendigt med bevisførelse, og at der derfor næppe var afsat tilstrækkelig tid til ankesagen. Ved mail af
5. juni 2021 protesterede anklagemyndigheden mod kontraanken og nedlagde påstand om, at Tiltaltes kontraanke afvises. Anklagemyndigheden anmodede samti-dig med henvisning til

§ 910, stk.

2, jf. § 905, stk. 2, om, at spørgsmålet om dette blev afgjort forlods, særskilt og på skriftligt grundlag. Anklagemyndigheden bemærkede desuden, at hvis kontraanken blev tilladt, var man enig i, at anken ikke ville kunne forhandles på en halv dag, og at der i stedet måtte afsættes en hel retsdag. Ved mail af

1. juni 2021 til landsretten fastholdt advokat Ole Schmidt, at sagen skulle behandles som bevisanke, og at der skulle afsættes mindst en retsdag. Af mailen fremgår, at der ville blive behov for bevisførelse i 14 ud af 15 forhold. Advokaten anførte desuden, at / - 3 Tiltalte kunne have levet med den afsagte dom fra byretten, hvor der alene skulle afsones 6 måneder, men da anklagemyndigheden ankede, frygtede hans klient, at anklagemyndigheden ville gentage sin strafpåstand for byretten, der lød på mere end to års fængsel, og at hans kli-ent derfor meddelte sin tidligere forsvarer, at han ville gentage sin påstand for byretten, nem-lig frifindelse i det ikke erkendte omfang. Tiltaltes tidligere forsvarer, advokat Forsvarer 1, fremsendte den
2. juni 2021 sine bemærkninger til landsretten, hvoraf fremgår, at hun ikke erindrer, at Tiltalte skulle have anmodet om, at der blev kontraanket med påstand om frifindelse, og at såfremt dette var Tiltaltes ønske, var det ikke blevet opfattet således af hende. Østre Landsret afsagde den
3. juni 2021 kendelse, hvoraf bl.a. fremgår: ”Det følger af

§ 905, stk.

1 og 2, at når anklagemyndigheden anker en dom, har tiltalte en kontraankefrist på 14 dage, der regnes fra dagen efter udløbet af den ordinære ankefrist efter § 904, stk.

1. Tiltalte, der kontraankede dommen den
2. maj 2021, har således kontraanket for sent. Det fremgår af sagens oplysninger, at advokat Forsvarer 1 har op-lyst, at hun ikke erindrer, at Tiltalte skulle have anmodet hende om at kontra-anke sagen med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang. Landsretten finder på denne baggrund, at Tiltalte ikke har sandsynliggjort, at overskridelsen af kontraankefristen ikke kan tilregnes ham, jf.

§ 910, stk. 2, og Tf

K 2018.1002 Ø. Af

§ 910, stk.

3, fremgår, at såfremt tiltalte iværksætter kontraanke i medfør af

§ 905, stk.

2, for sent, kan landsretten tillade anken, hvis der er rimelig grund til det. … Det fremgår af sagens oplysninger, at anklagemyndighedens ankemeddelelse den 3. maj 2021 blev udleveret til Tiltalte, der på det pågældende tidspunkt var varetægtsfængslet. Tiltalte har således inden udløbet af kontraankefristen været bekendt med anklagemyndighedens udmålingsanke. Landsretten finder allerede på den bag-grund, at der ikke er rimelig grund til at tillade hans bevisanke efter

§ 910, stk.

3. Derfor afviser landsretten Tiltaltes bevisanke i medfør af

§ 910, stk.

1, jf. § 904, stk. 1.” Sagen blev herefter udsat på berammelse for så vidt angår udmålingsanken. / - 4 Anbringender Tiltalte har anført navnlig, at den manglende rettidige kontraanke skyldes fejl fra hans tidligere forsvarers side og henviser til, at det følger af retspraksis fra Højesteret, at an-ken i så fald som udgangspunkt admitteres. Den tidligere forsvarer burde have sikret sig, at Tiltalte var fuldt ud klar over risikoen ved ikke at kontraanke. Når man som forsvarer står overfor en klient, der i byretten har fået et meget mildere resultat end påstået af anklagemyndigheden, har man en særlig forpligtelse, når anklagemyndigheden anker, herunder til at sikre sig, at klienten virkelig har forstået risikoen ved at undlade at kontraanke. Subsidiært har han anført, at der ved mindre utilregnelige fristoverskridelser skal gives tilla-delse til ankens admittering, hvis der eksempelvis ikke er givet tilstrækkelig ankevejledning. Tiltalte ønskede ikke at anke byrettens dom, og ankevejledningen ved domsafsigel-sen omfattede ikke Tiltaltes efterfølgende anke. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at Tiltalte ikke har sandsynliggjort, at overskridelsen af kontraankefristen ikke kan tilregnes ham, jf.

§ 910, stk.

2. Det kan ikke antages, at fristoverskridelsen udelukkende skyldes en fejl fra forsvarerens side. Da der ikke i øvrigt er fremlagt oplysninger, som sandsynliggør, at overskridelsen af ankefri-sten skyldes grunde, som ikke kan tilregnes tiltalte, er betingelserne for at tillade anke i med-før af

§ 910, stk.

2, ikke opfyldt. Der er ikke rimelig grund til at se bort fra fristoverskridelsen, og betingelserne for at tillade anke efter kontraankefristen i medfør af

§ 910, stk.

3, er således ikke opfyldt i denne sag, hvor tiltalte var bekendt med ankemyndighedens anke inden kontraankens udløb. Ankemeddelelse blev udleveret til tiltalte den 3. maj 2021, og tiltalte havde dermed flere dage til at reagere, før fristens udløb, ligesom tiltalte i forbindelse med domsafsigelsen blev vejledt om ankereglerne. Højesterets begrundelse og resultat Det følger af

§ 905, stk.

1 og 2, at når anklagemyndigheden anker en dom, har tiltalte en kontraankefrist på 14 dage, der regnes fra dagen efter udløbet af den ordinære anke-frist efter § 904, stk.

1. Tiltaltes kontraanke skulle således have været iværksat senest / - 5 den
2. maj
3. Dette var der oplyst om i ankemeddelelsen, som blev udleveret til Tiltalte den
4. maj
5. Højesteret finder, at der under de foreliggende omstændigheder ikke er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at fristoverskridelsen ikke kan tilregnes Tiltalte. Højesteret stadfæster derfor landsrettens kendelse. Thi bestemmes : Landsrettens kendelse stadfæstes. Tiltalte skal betale kæresagens omkostninger. / /