Landsrettens afvisning af tiltaltes bevisanke i sag om overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1, straffelovens § 119, stk. 1 og 121, lov om euforis

Afvisning af bevisanke Sag 99/2021 Kendelse afsagt den

1. oktober 2022 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Afvisning af bevisanke efter udløb af kontraankefrist Tiltalte var ved byrettens dom idømt 1 års fængsel, hvoraf 6 måneder blev gjort betinget med vilkår om misbrugsbehandling for bl.a. syv overtrædelser af straffelovens § 181, stk. 1, ved at have forvoldt ildebrand. Tiltalte var sammen med sin daværende beskikkede forsvarer til stede under domsafsigelsen og modtog dommen, ligesom Tiltalte blev gjort bekendt med reglerne om anke. Statsadvokaten i København ankede efterfølgende byrettens dom med påstand om skærpelse. Tiltalte blev i ankemeddelelsen vejledt om, at eventuel modanke måtte ske inden 14 dage, hvilket var senest den
2. maj
3. Den
4. maj 2021 beskikkede landsretten en ny forsvarer for Tiltalte under ankesagen, som ved mail af
5. maj 2021 oplyste, at Tiltalte under anken ville påstå det samme som i byretten, dvs. frifindelse i det ikke erkendte omfang, hvilket anklagemyndigheden protesterede mod. Tiltalte gjorde gældende, at han inden ankefristens udløb havde meddelt sin tidligere forsvarer, at han ville gentage sin påstand for byretten. Den tidligere forsvarer oplyste i en udtalelse til landsretten, at hun ikke erindrede, at Tiltalte skulle have anmodet om, at der blev kontraanket med påstand om frifindelse, og at såfremt dette var Tiltaltes ønske, var det ikke blevet opfattet således af hende. Landsretten afviste Tiltaltes bevisanke, idet retten fandt, at Tiltalteikke havde sandsynliggjort, at overskridelsen af kontraankefristen ikke kunne tilregnes ham, jf. retsplejelovens § 910, stk. 2, og der ikke var rimelig grund til at tillade bevisanken i medfør af retsplejelovens § 910, stk.
6. Højesteret fastslog, at Tiltaltes kontraanke skulle have været iværksat senest den
7. maj 2021, hvilket der var oplyst om i ankemeddelelsen, som blev udleveret til Tiltalte den
8. maj
9. Højesteret fandt, at der under de foreliggende omstændigheder ikke var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at fristoverskridelsen ikke kunne tilregnes Tiltalte. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens kendelse. /