ECLI:DK:HJR:2022:BS0000005300 Højesteret har afsagt kendelse om, at ankesag fremmes til realitetsbehandling

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den

1. december 2022 Sag BS-34551/2022-HJR Appellant (advokat Asger Toft) mod Appelindstævnte (advokat Henrik Bartels Petersen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den
2. maj 2021 (BS-36937/2020-FRB) og af Østre Landsrets
3. afdeling den
4. december 2021 (BS-20893/2021-OLR). I denne afgørelse har deltaget tre dommere: Jan Schans Christensen, Jens Kruse Mikkelsen og Kristian Korfits Nielsen. Påstande Appellant har nedlagt påstand om, at sagen fremmes til realitetsbehandling. Appelindstævnte har nedlagt påstået om afvisning. Sagsfremstilling Den
5. december 2021 stadfæstede Østre Landsret Retten på Frederiksbergs dom af
6. maj 2021, hvorved retten fandt, at en række arbejder i en andelslejlig-hed – med undtagelse af arbejder for 529 kr. – udgjorde forbedringer, og at Appellant derfor ikke havde betalt overpris for lejligheden. Appellant havde nedlagt påstand om betaling af 33.020 kr. med tillæg af proces-rente fra sagens anlæg. / 2 Sagen blev både i by- og landsretten behandlet efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav (småsager), og i landsretten blev sagen behandlet skriftligt. Den
7. august 2022 meddelte Procesbevillingsnævnet tilladelse til, at sagen kunne indbringes for Højesteret, hvilket skulle ske inden 4 uger fra meddelel-sen af tilladelsen, dvs. senest den
8. september
9. Den
10. september 2022 kl. 15.20 indleverede advokat Asger Toft på vegne af Appellant en ”Anmodning om tilladelse til at anke eller kære efter fristens udløb” via domstolenes digitale sagsportal. Samtidig hermed indlæstes et dokument, som i sagsportalen har titlen ”Anmodning om tilladelse til at anke eller kære efter fristens udløb” , men hvor det af selve dokumentet fremgår, at det er en ankestævning udarbejdet af advokat Asger Toft. Samme dag kl. 17.04 modtog Appelindstævntes advokat Henrik Bar-tels Petersen en automatisk genereret advisering om, at der var nyt i sagen på sagsportalen. Den
11. september 2022 sendte Østre Landsret via sagsportalen og under henvisning til sagsnummer BS-34551/2022-HJR et fremsendelsesbrev til Højesteret, hvoraf fremgår bl.a.: ”Appellant v/advokat Asger Toft har med Procesbevillings-nævnets tilladelse af
12. august 2022 anket landsrettens dom af
13. de-cember
14. Retsafgift er ikke opkrævet eller betalt. Sagen er gjort tilgængelig for Højesteret på minretssag.dk” Samme dag blev en automatisk genereret advisering om, at der var nyt i sagen på sagsportalen, sendt til sagens parter. Den
15. september 2022 skrev Højesteret via sagsportalen til advokat Asger Toft og anmodede om hans bemærkninger til, at sagen var blevet oprettet som en særlig anmodning om tilladelse til at anke eller kære efter fristens udløb, men at det fremgik af det indlæste processkrift, at der var tale om en anke. Samme dag svarede advokat Asger Toft bl.a. følgende: ”Der er fra Procesbevillingsnævnet givet tilladelse til anke til Højesteret ved skrivelse af
16. august
17. Ankestævning er indleveret til landsretten på Minretssag.dk inden 4 uger efter, således at anken er rettidig. / 3 Hvis jeg på Minretssag.dk har fået givet udtryk for at der er indeholdt en anmodning om dispensation, er det en fejlafkrydsning.” Ved skrivelse af
18. oktober 2022 til advokat Asger Toft opkrævede Højesteret retsafgift og anførte i den forbindelse bl.a.: ”Højesteret har modtaget Deres ankestævning hvori appellanten har nedlagt påstand om betaling af 32.491 kr. Retsafgift ved indgivelse af anken udgør 4.000 kr., jf. retsafgiftslovens §
19. … Indbetales retsafgiften ikke rettidigt, betragtes anken som bortfaldet, jf. retsafgiftslovens § 47, stk. 7.” Den
20. oktober 2022 indleverede Appelindstævnte ankesvarskrift, hvoraf det fremgår, at der principalt nedlægges påstand om afvisning, idet det gøres gældende, at appellanten ikke har anvendt sagsportalens appelfunktion korrekt, da sagen blev indbragt for Højesteret som en ”særlig anmodning” og ikke som en anke. Anbringender Appellant har anført navnlig, at Højesteret den
21. september 2022 modtog ankestævningen, som samme dag blev registreret af Højesteret under sagen BS34551/2022-HJR. At ankesagen fejlagtigt er blevet indbragt som en ”særlig anmodning” ændrer ikke på, at sagen er blevet indbragt for Højesteret ved brug af domstolsportalens appelsystem i henhold til retsplejelovens § 148 a, stk.
22. Betingelserne i retsplejelovens § 372, jf. § 148 a, stk. 1, er derfor blevet overholdt, idet sagen både er modtaget og oprettet i Højesteret med eget sagsnummer inden ankefristens udløb. I Højesterets kendelse af
23. februar 2021 (UfR 2021.1632) var sagen indbragt direkte for landsretten og derved udenom appelsystemet i sagsportalen, hvorfor sagen først blev modtaget og oprettet af Højesteret efter ankefristens udløb. Appelindstævnte har anført navnlig, at Appellant ikke har anvendt sagsportalens appelfunktion korrekt, da sagen er indbragt for Højeste-ret som en ”særlig anmodning” og ikke som ”anke” . Appellant har ikke anket sagen på den måde, der foreskrives i vejledningen til minretssag.dk, sagsportalen og retsplejeloven, og det er ikke i den forbindelse tilstrækkeligt at indlæse et processkrift indeholdende en ankestævning. Sagen er derfor ikke an- / 4 ket til Højesteret inden udløb af fristen i retsplejelovens § 372, stk.
24. Der henvises til Højesterets kendelse af
25. februar 2021 (UfR 2021.1632). Appellant kan ikke meddeles tilladelse til at anke efter udløbet af 4-ugers fristen. Der henvises til princippet i afgørelserne UfR 2013.570H, UfR 2015.913 H, UfR 2018.2071H og UfR 2019.1159H. Højesterets begrundelse og resultat Der er rejst spørgsmål, om Appellants ankestævning er indgivet rettidigt ved indlæsning på sagsportalen den
26. september 2022, selv om anken blev indbragt som en ”Anmodning om tilladelse til at anke eller kære efter fristens udløb” i stedet for som en anke. Appellant fik ved Procesbevillingsnævnets afgørelse af
27. august tilladelse til at anke landsrettens dom, jf. retsplejelovens § 371, stk. 1,
28. pkt. Det følger af retsplejelovens § 372, stk. 2, at hvis Procesbevillingsnævnet har meddelt tilladelse til anke efter retsplejelovens § 371, skal anke ske inden 4 uger efter, at tilladelsen er meddelt ansøgeren. Det er ubestridt, at ankefristen i den foreliggende sag skal regnes fra den
29. august 2022, hvor Procesbevillingsnævnets anketilladelse blev meddelt. Ankefristen udløb således den
30. september
31. Det fremgår af retsplejelovens § 372, stk. 2, at anke sker ved indlevering af ankestævning til den ret, hvis dom indankes, og at den ret, hvis dom indankes, inden 1 uge efter modtagelse af anken sender sagens dokumenter til ankeinstan-sen. Ifølge retsplejelovens § 148 a, stk. 1, skal borgerlige retssager anlægges og behandles ved anvendelse af domstolenes digitale sagsportal. Det fremgår bl.a. af forarbejderne til § 148 a, at forpligtelsen til at anlægge og behandle sagerne på domstolenes sagsportal indebærer, at en retssag skal anlægges digitalt på den måde, som foreskrives på domstolenes sagsportal (Folketingstidende 2015-16, tillæg A, lovforslag nr. L 22, s. 12). Domstolsstyrelsen har udarbejdet ”Vejledning til minretssag.dk” , der er målrettet advokater og andre professionelle brugere af minretssag.dk. Vejledningen er bl.a. tilgængelig på Domstolsstyrelsens hjemmeside, og der henvises til vejledningen på forsiden af minretssag.dk. Af vejledningens punkt 39, der er benævnt ”Ankestævning til Højesteret” , fremgår bl.a. at: ”[d]u anker på sagens forside ved at trykke på knappen ”Opret appel” og derefter vælge ”Anke” . / 5 I denne sag blev landsrettens dom appelleret inden for ankefristen, nemlig den
32. september 2022 men i stedet for ”Anke” blev der på sagsportalen valgt appelformen ”Særlig anmodning” , og der blev samtidig hermed automatisk genereret et dokument med titlen ”Anmodning om tilladelse til anke eller kære efter fristen udløb” , som ikke lever op til kravene til en ankestævning i retsplejelovens § 373, bl.a. fordi dokumentet ikke indeholder den nedlagte påstand. Samtidig hermed blev der indlæst et dokument udarbejdet af advokat Asger Toft. I sagsportalen har dette dokument også titlen ”Anmodning om tilladelse til at anke eller kære efter fristens udløb” , men af selve dokumentet fremgår, at det er en ankestævning, hvorved landsrettens dom ankes, ligesom Appellants påstand fremgår. Samme dag modtog Appelindstævntes advokat Henrik Bartels Peter-sen en automatisk genereret advisering om, at der var nyt i sagen på sagsporta-len. Dagen efter oprettelsen af appellen og inden ankefristens udløb overførte landsretten sagen til Højesteret, og i den forbindelse skrev landsretten bl.a., at Appellant ved advokat Asger Toft har anket landsrettens dom af
33. de-cember
34. Efter fristens udløb skrev Højesteret til advokat Asger Toft og anmodede om en forklaring på, hvorfor sagen var oprettet som en særlig anmodning. Advokaten svarede, at der måtte være tale om en ”fejlafkrydsning” , hvorefter Højesteret opkrævede retsafgift med 4.000 kr. for ”anken” . Særligt henset til at der samtidig med oprettelsen af sagen på sagsportalen blev indlæst et dokument med en ankestævning indeholdende appellantens på-stand, at modparten samme dag modtog advisering herom, og at sagen dagen efter og inden for ankefristen, blev overført af landsretten til Højesteret med be-mærkning om, at landsrettens dom var anket, finder Højesteret, at ankesagen uanset fejloprettelsen på sagsportalen undtagelsesvis skal fremmes til realitetsbehandling. THI BESTEMMES: Ankesagen fremmes til realitetsbehandling. / /