ECLI:DK:OLR:2023:SS0000000026 Landsretten stadfæstede byrettens dom i

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

november 2020 af Østre Landsrets
afdeling (landsdommerne Finn Morten Andersen, Tine Egelund Thomsen og Ane Røddik Christensen med domsmænd).
afd. nr. S-335-20: Anklagemyndigheden mod Loyal To Familia (advokat Michael Juul Eriksen, besk.) Københavns Byrets dom af
januar 2020 (SS 2-22782/2018) er anket af Loyal To Familia med påstand som for byretten om, at det foreløbige forbud mod Loyal to Familia kendes ulovligt og om frifindelse for så vidt angår den endelige opløsning af Loyal To Familia (”LTF”). LTF har endvidere påstået frifindelse for konfiskation. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling LTF’s organisatoriske forhold Det fremgår af anmeldelsesrapport vedrørende en visitation den
januar 2013 og Københavns Politis notits af
januar 2013, at politiet den pågældende dag omkring kl. 19.30 observerede tre biler i Tingbjerg. I bilerne befandt sig i alt 12 personer, der alle var iført hættetrøjer, hvorpå der på forsiden var trykt ”LTF” og på ryggen var trykt bl.a. ”Fami- -2lia BGP” samt et kranie iført maskering og to skelethænder, der holder to pistoler. Blandt personerne var Person 1 , og Person 5 Person 10 . Det fremgår endvidere, at flere af personerne bar skudsikre veste, og der blev fundet flere skudsikre veste i en af bilernes bagagerum. Der er under hovedforhandlingen forevist fotografier af de pågældende personer og det tøj, de var iført, som politiet optog på stedet. Person 1 Berlingske udtalte sig i begyndelsen af 2013 til forskellige medier om LTF. I en artikel i Dato 1 er han citeret for til journalisten at have udtalt, at han bare udtalte sig på Familia BGP’s vegne, og at de var et broderskab, ikke en bandegruppering. Endvidere udtalte han ifølge artiklen, at hvis man trådte dem over tæerne, trådte de hårdt tilbage, at hvis man lod dem i fred, lod de andre i fred, og at den eneste gruppe, de var i konflikt med, var VHK (Værebros Hårde Kerne). I forbindelse med ransagningen hos Person 5 den
maj 2014 på Adresse 2 i København N, der er omtalt i byrettens dom, blev der udover de genstande, der er omtalt i dommen tillige fundet en håndskreven seddel, hvorpå er anført bl.a.: ”Hangaround. Pros Medlem på Prøve 6 Måd 1 år 6 Måd Alle nyes navne skal godkendes af Afdelingerne. … I fængslet kan man max blive hangaround. Kontingent: N.2000 M.1500 P/H.1000” I en kort periode i juli 2016 sad Person 1 , der ubestridt var leder af LTF på daværende tidspunkt, fængslet i Nyborg Statsfængsel. Efter han var blevet flyttet fra fængslet, og efter en anden person var blevet placeret i den celle, hvor Person 1 personalet følgende tekst skrevet på indersiden af en skabslåge: ”Loyal. To. Familia Vi Glemmer aldrig for vi bærer Nag Vi rammer dem når i mindst i elsker venter det!!!! havde siddet, opdagede -3- Never Forgets Never Forgives” Der er også for landsretten afspillet videooptagelser fra overvågningen af området omkring indgangen til Enner Mark Statsfængsel den
marts 2017, da Person 1 blev løsladt og foran fængslet mødt af anslået omkring 40 til 50 personer. I forbindelse med en ransagning den
november 2019 på 2300 København S, hos Person 71 Adresse 12 , , der har ”Ano. ” tatoveret i ansigtet, fandt poli- tiet bl.a. fire sorte kasketter og tre sorte huer. På to af kasketterne og to af huerne var med hvidt trykt ”F”, og på en af huerne var med hvidt trykt ”LTF” og ”F.BGP” på henholdsvis for- og bagsiden. Der blev endvidere fundet en håndskreven seddel, hvorpå er anført bl.a.: ”Loyal to familia Broderskabets bånd mellem to LTF’er er ligesom delene af et hus, den ene del styrker og holder den anden! Jeg siger intet ondt, men jeg hører alt og ser alt. for nogle er livet en lidelse for andre en nydelse men for os er det en kamp kommer i efter en af os, kommer vi efter alle jer Familia never forgets Familia never forgives” Som det også fremgår af byrettens dom, afgav det tidligere LTF-medlem Person 11 i maj 2018 forklaring i en straffesag mod ham i Københavns Byret. Hans forklaring er gengivet i retsbogen i den sag, hvoraf fremgår bl.a.: ”… at der er rigtigt, at han har været medlem af LTF, men at han har meldt sig ud og nu er i bandeexit. … Tiltalte bekræftede, at det var på Nørrebro, at han sædvanligvis opholdt sig. Tiltalte var fra dag 1 fuldgyldigt medlem af LTF. Tiltalte havde engang imellem nogle særlige opgaver som at sende penge til indsatte LTF-medlemmer. Der var tale om kontingentpenge, som indkrævedes fra samtlige LTF-medlemmer. Alle fuldgyldige LTF-medlemmer betaler et månedligt kontingent på 2.000 kr. Af de penge bliver der kanaliseret penge ud til dem, der har behov for det, sidder inde, og lignende. Tiltalte har også selv fået penge, mens han har siddet varetægtsfængslet, men kun i begyndelsen.” -4LTF’s konflikter i relation til Midt- og Vestsjælland i det sociale boligbyggeri Karlemoseparken i Køge, Stilling Vidne 35 , der afgav forklaring i byretten, har i situationsrapport vedrørende bandegrupperinger i Karlemoseparken af
august 2017 anført bl.a.: ”Det billede der tegnede sig i Karlemoseparken for ca. 3 uger siden var således: • • • • • • De af os kendte medlemmer af banden blozzds, handlede åbenlyst med, og indtog stoffer omkring opgang 11 samt i flere af kældergangene i blok 1 –
Beboere blev jævnligt generet/truet omkring opgang 11, samt i kældrene. Der blev jævnligt klaget over hashrygning samt indtagelse af stoffer i området. Psykisk syge “bandemedlemmer” brød jævnligt ind i kælderrum og tog ophold i forskellige lokaler i Karlemoseparken. Jævnligt blev medarbejderne af bandemedlemmer, mindet om hvem der bestemte i området. Medarbejderne færdes ikke i kælderen under blok 1, idet denne kælder var værst ramt af bandernes hærgen. Medarbejderne rydder dagligt op i flere områder efter banderne, altid om morgenen, grundet egen sikkerhed, idet her optræder banden ikke. Ovenstående foregår nogen lunde på samme måde på den anden side af vejen (kollegiet Karlemosevej 2 – 44) som ligeledes er vores. For ca. 2 – 3 uger ændrede billedet radikalt idet banden LTF ankom massivt til området. • • • • For godt 14 dage siden blev alt ovenstående intensiveret idet der ankom mange nye ansigter til området, som egentligt beskæftigede sig med det samme som ovenstående blot med flere personer. For ca. 10 dage siden så vi de første LTF “uniformer” i området, samtidig steg antallet af nye ansigter i området betydeligt. For ca. 8 dage siden startede der en meget stor graffiti bølge i kældre, v/ opgang 11 og 25 samt flere andre steder. Den sidste uge har LTF medlemmer markeret sig meget hårdt i området hvilket beboerne, de studerende, og vi har fået at føle. Udviklingen er således: o Beboere der færdes i kældrene bliver truet pa livet, samt til tavshed desangående. o Handlen med narkotika samt indtagelse er eksploderet i forhold til tidligere. o Massivt graffiti er i denne uge blevet afrenset 3 gange. o Der køres med ulovlige scootere, U-indregistreret MC, biler, i området som kun er beregnet til gående, det er ikke unormalt at børn og voksne må springe til side for ikke at blive påkørt. o Der er set op til ca. 30 uniformeret LTF medlemmer i området karlemoseparken og lollegiet på en gang. -5o De studerende pa kollegiet har fået besked på at “holde deres kæft” ellers! P.t. får vi kun anonyme henvendelser fra de studerende i kollegiet. o
juni blev der fundet en enorm savtakket kniv, gravet ned under fliser ved opgang
Kniven har en bladlængde på 30 cm. o Kælderrum under blok 1 er nu indrettet til beboelse, ligeledes medbringes de meget hurtige scootere i kælderen. o Der er kælderrum der efter oplyst fra anonyme beboere bliver brugt til hashrygning og indtagelse af stoffer samt til beboelse. o Af sikkerhedsmæssige årsager er vi nu nødsaget til yderligere at begrænse medarbejdernes færden i de øvrige kældre i området. Situationen er nu så tilspidset at vi som drifter området, ikke længere har den fornødne kontrol for at kunne drifte området. Vi ser os ikke længere i stand til, på betryggende måde, at yde den service overfor beboerne de egentlig betaler for. Dagsordenen bliver p.t. helt og holden sat af LTF. P.t. regner vi med at skulle afrense graffiti 2 – 5 gange om ugen. Den åbenlyse omgang med stoffer samt den parathed til vold og hærværk LTF udviser, gør at beboere samt vi ansatte, ikke længere kan færdes frit i området. Vores arbejdsindsats er begrænset af de spilleregler LTF opsætter i området.” I en situationsrapport af
august 2017 har Vidne 35 anført bl.a., at hvad der måtte formodes at være bandemedlemmer fra LTF færdedes i området, men antallet var reduceret, at LTF fortsat ”patruljerede” i området på scootere, at der var mere ro omkring kollegiet, at der i mere end to uger ikke have været graffiti i området, og at der den
august 2017 i samarbejde med politiet ville blive iværksat plan for at tage kældrene under blok 1 tilbage. Vidne 35 har endvidere i en situationsrapport af
marts 2018 anført bl.a., at trafikken i kældrene og området var meget afdæmpet, og at man havde sat kontakten til et vagtfirma om aflåsning af vaskeriet kl. 22.30 i bero, idet effekten af politiindsatsen i uge 11 kunne have løst problemet. Anklagemyndighedens udvalgte domme Anklagemyndigheden har også under hovedforhandlingen i landsretten dokumenteret fra de udvalgte straffedomme vedrørende personer, der efter politiets opfattelse har eller har haft tilknytning til LTF, som fremgår af afsnit 6.
i byrettens dom. Anklagemyndigheden har endvidere dokumenteret fra yderligere fire straffedomme, hvor Østre Landsret afsagde dom henholdsvis den
november 2019, den
januar 2020, den
juni 2020 og den
juni
De fire straffedomme er indarbejdet i et revideret bilag A (benævnt bilag A 2), som anklagemyndigheden har udarbejdet. Af bilaget fremgår bl.a.: -6”B. Straffedomme vedrørende Brothas-konflikten …
Besiddelse af skydevåben og trusler i København NV og København Ø – Københavns Byrets dom af
december 2018 og Østre Landsrets dom
november 2019 • En person med tæt tilknytning til LTF (tiltalte Person 121 ) blev i Østre Landsret idømt 8 års fængsel og udvist for bestandigt i to tilfælde af have besiddet skydevåben og truet flere forurettede på offentligt tilgængeligt sted, alt som led i en verserende konflikt mellem LTF og Brothas. • Et medlem af LTF (tiltalte Person 230 ) blev i byretten idømt 5 ½ års fængsel for at have medvirket til én af Person 121's våbenbesiddelser samt for et trusselsforhold. Forholdet blev for hans vedkommende ikke anket. • To andre medlemmer af LTF blev i det hele frifundet. De fire tiltalte var i byretten tiltalt for i forening at have forsøgt at dræbe to civilklædte polititjenestemænd, der befandt sig i en civil personbil, og som de tiltalte fejlagtigt forvekslede med personer fra en rivaliserende bandegruppering. Forholdet blev begået den
september 2017 ca. kl. 19.00 ved Mjølnerparken, hvor to maskerede mænd på en brugsstjålet scooter standsede ca. fem meter fra de forurettedes bil, hvorefter passageren på motorcyklen afgav mindst fem skud mod bilen. De forurettede betjente blev ikke ramt, da de kastede sig ned i bilen. Der var endvidere rejst tiltale mod tiltalte Person 121 for i to andre tilfælde at have besiddet skydevåben på offentligt tilgængeligt sted og i den forbindelse truet flere forurettede, som led i den verserende bandekonflikt med Brothas, herunder i et af tilfældene i forening med tiltalte Person 230 . Under sagen bestred tiltalte Person 121 , at han var medlem af LTF. De tre medtiltalte erkendte, at de var medlemmer af LTF. Et enigt nævningeting fandt i byretten Person 121 skyldig i drabsforsøget, idet retten fandt det bevist, at han var førte den scooter, hvorfra en anden gerningsmand afgav skuddene. Byretten dømte ham endvidere for i to andre tilfælde at have besiddet skydevåben på offentligt tilgængeligt sted og truet flere forurettede, herunder i et af tilfældene i forening med Person 230 . Byretten fastsatte straffen til 20 års fængsel til Person 121 og 5 ½ års fængsel for Person 230 . Byretten frifandt de øvrige tiltalte. ankede herefter dommen til Østre Landsret. Medtiltalte Person 230 , var ikke en del ankesagen. Person 121 Et flertal i landsretten frifandt Person 121 for at have deltaget i drabsforsøget på de to civilklædte betjente (forhold 2-4). -7- Landsretten udtalte herefter om skyldsspørgsmålet i forhold 1, som var det første forhold om besiddelse af skydevåben og trusler (…): ”Under disse omstændigheder finder vi det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om sin færden i Lersøparken den pågældende dag og dømme ham for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, og § 266 ved i forening med Person 230 og efter forudgående fælles planlægning eller forståelse uden politiets tilladelse at have været i besiddelse af en pistol, med hvilken pistol tiltalte og Person 230 som beskrevet i anklageskriftet i to tilfælde truede flere uidentificerede personer. 6 af disse nævninger og 2 dommere finder det endvidere godtgjort, at den pistol af mærket Zastava, der den
december 2017 blev fundet i skovbevoksningen i Lersøparken, og hvori befandt sig et afskudt patronhylster i kammeret og 7 skarpe patroner i magasinet, er den pistol, som blev anvendt i forhold
Vi henviser i den forbindelse til stedet, hvor pistolen blev fundet, og at den på findetidspunktet var rusten og ikke funktionsdygtig, men viste sig funktionsdygtig efter rensning.” Vedrørende spørgsmålet om anvendelse af straffelovens § 81 a udtalte landsretten (…): ”Tiltalte er imidlertid adskillige gange under konflikten truffet sammen med medlemmer af LTF, ligesom han har forklaret, at hans storebror havde været og flere af hans venner var medlemmer af Person 304 LTF. Herunder var tiltalte til stede to gange i oktober måned 2017 foran Københavns Byret sammen med en større gruppe personer med tilknytning til LTF samtidig med, at der i byretten blev behandlet en straffesag mod lederen af LTF, ligesom tiltalte var til stede foran først Bispebjerg Hospital den
september 2017 og dernæst Rigshospitalet den
september 2017 sammen med en større gruppe LTFmedlemmer i anledning af en skudepisode den
september 2017 i Søborg, hvor en person med tilknytning til LTF var blevet dræbt ved skud. Senere på dagen den
september 2017 blev han ca. kl. 18.30 antruffet i en bil i Lundtoftegadekvarteret i selskab med LTF-medlem Person 48 , der af politiet vurderes at være et højtstående medlem af Person 243 Person 133 nævnte gruppering, samt LTF-medlemmerne og domfældte Person 230 . Alle disse voterende finder under de nævnte omstændigheder, at tiltaltes forklaring om, at han af LTF blev presset til at sælge hash, må tilsidesættes som utroværdig. Herefter finder vi det – på samme måde som byretten – bevist, at tiltalte på gerningstidspunktet havde en meget tæt tilknytning til LTF. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke kan føre til et andet resultat, at tiltalte i perioden fra ultimo august 2017 til primo oktober 2017 ikke i politiets systemer var registreret som bandemedlem. Pistolen blev besiddet og brugt til at true med i et område med tilknytning til bandekonflikten mellem LTF og Brothas, og vi finder herefter, at tiltalte besad pistolen med baggrund i denne konflikt, og at forholdet derfor i det hele er omfattet af straffelovens § 81 a, stk. 1”. -8- Landsretten fandt ligeledes Person 121 skyldig i sagens forhold 5, der ligesom forhold 1 vedrørte besiddelse af et skydevåben og trusler mod flere forurettede, begået den
oktober 2017 i København Ø, alt som led i den verserende bandekonflikt og udtalte blandt andet (…): ”Landsretten finder herefter, at tiltalte i forening med den uidentificerede kammerat var i besiddelse af den i dette forhold omhandlede pistol, samt at han i forening med kammeraten dels verbalt og dels ved fremvisning af nævnte pistol fremsatte trusler over for de tre forurettede. Endvidere finder landsretten af de grunde, flertallet har anført under forhold 1, at besiddelsen af pistolen samt de fremsatte trusler skete under omstændigheder, der må anses for omfattet af straffelovens § 81 a, stk.
Landsretten nedsatte på baggrund af frifindelsen for drabsforsøget i forhold 2 straffen til 8 års fængsel og udviste Person 121 af Danmark med indrejseforbud for bestandig. … …
”Chopper” vedr. forsøg på grov vold mod medlemmer af Brothas i Mjølnerparken og fuldbyrdet grov vold mod en person på Tagensvej – Retten på Frederiksbergs dom af
marts 2019 og Østre Landsrets dom af
juni 2020 • Ti medlemmer af LTF blev idømt langvarige fængselsstraffe på mellem 4 år og 6 måneder, og 6 år og 6 måneders fængsel for forsøg på grov vold mod fem medlemmer af Brothas i Mjølnerparken, og for grov vold mod en person på Tagensvej, som de fejlagtigt formodede var medlem af Brothas, alt som led i en verserende bandekonflikt mellem LTF og Brothas. • To af de domfældte blev endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Anklagemyndigheden havde i byretten rejst tiltale for drabsforsøg mod 16 personer i alderen fra 19 til 38 år, der alle var medlemmer af eller havde tilknytning til LTF. 16 af de pågældende var i forhold 1 tiltalt for i forening og efter forudgående planlægning den
oktober 2017 ca. kl. 18.00 først at have forsøgt at dræbe fem ledende medlemmer af Brothas i Mjølnerparken, hvilket mislykkedes, idet de fem medlemmer af Brothas nåede at løbe fra stedet. I forhold 2 var de 16 personer tiltalt for umiddelbart derefter på Tagensvej med bl.a. flere knivstik og anvendelse af slagvåben at have forsøgt at dræbe en person, der havde en vis tilknytning til Brothas. Ti af de 16 tiltalte, som befandt sig i tre biler, der blev benyttet ved angrebene, blev i byretten kendt skyldige i grov vold og forsøg herpå, som led den verserende bandekonflikt med Brothas. Seks af de tiltalte blev frifundet, herunder én efter anklagemyndighedens endelige påstand. -9- Om det nærmere hændelsesforløb anførte byretten (dom s. 38): ”Som det fremgår af det ovenfor anførte løb 12 personer, hvoraf i hvert fald en del var maskerede og bevæbnede med slag- og stikvåben, efter fem højtstående medlemmer af Brothas i Mjølnerparken den
oktober 2017 ca. kl. 17.
Som det ligeledes fremgår løb de 12 personer kort tid efter tilbage med uforrettet sag til den grå og den sorte Mercedes og den mørke Hyundai, der herefter alle kørte sammen fra stedet i høj fart, og kort før kl. 18 stoppede, henholdsvis passerede meget langsomt ved busstoppestedet ved Tagensvej 183-185, hvor en del af personerne steg ud og overfaldt med bl.a. knivstik og Person 305 slag med hammer og koben, efter at én af de pågældende personer havde spurgt , om han var ”fra Nordvest”, hvilPerson 305 ket utvivlsomt sigtede til mulige tilknytning til Person 305's Brothas”. Byretten fandt det under sagens forhold 1 som nævnt ikke bevist, at der var tale om drabsforsøg på de fem medlemmer af Brothas i Mjølnerparken, men at der alene var tale om et forsøg på udøvelse af grov vold. Vedrørende sagens forhold 2 om overfaldet på på TaPerson 305 gensvej fandt retten, at der var (eventualitets)forsæt til et egentlig drabsforsøg, men at beviset mod gerningsmændene alene kunne udstrækkes til udøvelse af grov vold. Byretten anførte blandt andet herom (dom s. 44): ”Som anført ovenfor kan det lægges til grund, at de 15 personer, der ankom til Hothers Plads og Tagensvej alle var medlemmer af, eller i hvert fald stærkt tilknyttet, LTF. Efter det ovenfor anførte handlede de i forening og efter fælles forudgående planlægning og aftale, i hvert fald til dels, og under alle omstændigheder efter fælles forståelse af, at formålet med køreturen mod Mjølnerparken var at rette et voldeligt angreb mod et eller flere medlemmer af Brothas og eventuelt andre personer med tilknytning til Brothas. Der kan således som følge af den forudgående planlægning, antallet af deltagere, bevæbningen og det oplyste om karakteren i øvrigt af den verserende konflikt mellem LTF og Brothas ses bort fra muligheden af, at formålet med køreturen til Brothas’ kendte opholdssted i området omkring Mjølnerparken blot var at skræmme eller at vise sig. At hensigten som minimum var at udøve vold, under anvendelse af de medbragte slag- og stikvåben, understøttes desuden af den vold, som flere af personerne i de tre biler, udøvede få minutter senere på Tagensvej, og i øvrigt af den voldsparathed og parathed til at anvende skydevåben som også LTF generelt udviste under konflikten med Brothas i
(s.45-46) For så vidt angår forhold 2 er der ikke ført tilstrækkeligt konkret bevis for, at gerningsmændene direkte havde til hensigt at slå Person 305 ihjel. Der er heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at gerningsmændene indså, at det var overvejende sandsynligt, at den - 10 - vold, de udsatte ved døden. Person 305 for, ville resultere i, at han afgik Som ovenfor anført kan det imidlertid på baggrund af vidneforklaringerne og personundersøgelsen af lægges til Person 305 grund, at han af op til 8 personer, der kom fra henholdsvis den sorte Mercedes og den mørke Hyundai, blev tildelt 8 knivstik i ryggen med gabende sår og punkteret lunge til følge, og stump vold mod hovedet, bl.a. forøvet med koben og hammer, og at han desuden blev tildelt slag og spark mod både hoved og krop. Som følge af voldsudøvelsens karakter og voldens omfang og de skader, volden resulterede i, kan det endvidere lægges til grund, at i hvert fald de gerningsmænd fra den sorte Mercedes og den mørke Hyundai, der var aktive udøvere af volden, som minimum må have indset, at det var en mulighed, at Person 305 kunne dø af den vold, de udsatte ham for, og at denne mulighed ikke var fjerntliggende. Det må også lægges til grund, at i hvert fald disse gerningsmænd accepterede denne mulighed for det tilfælde, at døden faktisk måtte blive følgen. Dette understøttes også af den betydelige grad af voldsparathed og voldsudøvelse, herunder ved brug af skydevåben, der i øvrigt blev udvist, også af medlemmer af LTF, i tiden omkring konflikten i
I hvert fald de aktive udøvere af volden har dermed haft det fornødne forsæt til at dræbe , Person 305 hvilket imidlertid altså ikke lykkedes, herunder muligvis fordi hurtigt fik hjælp og den fornødne lægebehandling. Person 305 (s. 47) De af de 15 personer, der ikke var aktive i volden mod Person 305 , hæfter således strafferetligt – som udgangspunkt - på lige fod med de aktive udøvere for volden, som de ved deres fortsatte tilstedeværelse har understøttet, og som ingen af dem i øvrigt gjorde noget for at forhindre eller standse undervejs. De pågældende har således ikke blot forholdt sig passive i strafferetlig forstand, og selv hvis de havde, var omstændighederne sådan, at der var en særlig forbindelse mellem dem og det kriminelle hændelsesforløb, således at der med rimelighed kunne forventes en aktiv handling fra dem, idet deres passivitet ellers måtte anses som udtryk for tilslutning til og understøttelse af forbrydelsen, jf. herved U 2014.1150 H. Da det imidlertid også må lægges til grund, at den grå Mercedes ikke decideret stoppede op under episoden, men blot kørte langsomt forbi, er der ikke det fornødne sikre grundlag for at fastslå, at der også for de personer, der var i denne bil, var en sådan fuld erkendelse og accept af omfanget og karakteren af den vold, som de øvrige udsatte for, at der også for disse Person 305 personer kan statueres drabsforsæt. Tilsvarende gælder for de personer, som i hvert fald de to chauffører, der forblev i bilerne under overfaldet. Da det endvidere ikke er muligt på det foreliggende grundlag med sikkerhed at fastslå, hvilke personer der, ud over Person 110 , på dette tidspunkt befandt sig i den grå Mercedes, og præcis hvor mange og hvem af personerne fra den sorte Mercedes og den mørke Hyundai, der var aktive deltagere i voldsudøvelsen, og hvor længe, de hver især var det, kan det heller ikke fastslås - 11 - med den fornødne grad af sikkerhed, hvem af disse der havde drabsforsæt ,og hvem der alene havde forsæt til overtrædelse af straffelovens § 245,stk.
Det bemærkes herved, at det tydeligt ses på videoovervågningsmaterialet fra Tagensvej 183, at ikke alle gerningsmænd var fremme ved samtidig, og at nogle af gerningsPerson 305 mændene var hurtigere tilbage i den sorte Mercedes end andre, hvilket er foreneligt med vidnet, , forklaring om, at Person 306's der var ”2 af drengene, der løb derfra lidt senere end de andre, efter at de havde tildelt manden de sidste slag”. Efter en samlet vurdering er der herefter – alene – grundlag for at anse de 15 personers voldsudøvelse i dette forhold for en overtrædelse af straffelovens § 245, stk.
For så vidt angår forhold 1 er der ikke ført tilstrækkeligt konkret bevis for, at gerningsmændene den
oktober 2017 havde til hensigt at slå Person 285 én eller flere af personerne , , Person 284 Person 307 Person 308 og Person 309 ihjel. Der er heller ikke ført bevis for, at gerningsmændene anså det for overvejende sandsynligt, at køreturen mod Mjølnerparken ville resultere i, at de slog én eller flere personer ihjel. På den ovenfor anførte baggrund er der meget, der tyder på, at gerningsmændene som minimum ville have udsat én eller flere af dem for vold af samme karakter og omfang som Person 305 få minutter senere. I mangel af en fuldbyrdet voldshandling at holde vurderingen op imod er der imidlertid ikke det til domfældelse i en straffesag fornødne sikre grundlag for at lægge dette til grund, hverken for én eller flere af de 15 personer. Allerede derfor er der ikke grundlag for at henføre forholdet under straffelovens §237, jf. §
Forholdet er derfor af de ovenfor anførte grunde alene et forsøg på overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.” Byretten fandt det som nævnt bevist, at angrebene var en del af den daværende bandekonflikt mellem LTF og Brothas, og anførte bl.a. om anvendelsen af straffelovens § 81 a (dom, s. 39 ff.): ”Det kan herefter, hævet over enhver rimelig tvivl, lægges til grund, at både det passerede på Hothers Plads, i Mjølnerparken og på Tagensvej var aktioner fra LTF’s side rettet mod Brothas og personer tilknyttet Brothas, som en del af den på det tidspunkt igangværende konflikt mellem disse to grupper. Det kan endvidere i forlængelse heraf, hævet over enhver rimelig tvivl, lægges til grund, at de i alt 15 personer i de tre biler med , Reg. nr. 3 og Reg. nr. 4 , enten Reg nr. 2 var medlemmer af LTF eller i øvrigt som minimum så stærkt tilknyttet LTF, at de var parate til at begå eller medvirke til at begå voldshandlinger for LTF rettet mod personer, tilknyttet en eller flere bandegrupperinger, som LTF var i konflikt med. [Understregning foretaget her]” Og videre (s. 48): ”Som følge af det ovenfor anførte er både forhold 1 og 2 desuden omfattet af straffelovens § 81 a, stk. 1, idet der har stået alle gerningsmændene klart, at begge forhold havde baggrund i eller var egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten anvendes skydevåben.” - 12 - For så vidt angår strafudmålingen fandt retten, at straffen for de to forhold som udgangspunkt skulle fastsættes til 5 års ubetinget fængsel. Retten anførte i den forbindelse om strafudmålingen (s. 67-68): ”Vi finder, at straffen for forhold 1 og 2 - som udgangspunkt - passende kan fastsættes til fængsel i 5 år, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 1, og jf. § 245, stk. 1, jf. § 81 a, stk.
Vi har herved lagt vægt på forholdenes karakter og herunder omfanget og karakteren af den vold, der er udøvet i forhold
Begge forhold er begået i forbindelse med en bandekonflikt, omfattet af straffelovens § 81 a, stk.
Det kan lægges til grund, at denne bandekonflikt allerede på gerningstidspunktet var særdeles alvorlig og omfattende, og at den eskalerede yderligere efter gerningstidspunktet. Der er tale om to forhold, hvor de [10] tiltalte og en pt. ukendt gerningsmand, har handlet efter planlægning, koordineret og i fælles forståelse og forening med henblik på at udøve legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter mod medlemmer, herunder ledende medlemmer af en rivaliserende bandegruppering, og i hvert fald 6 af gerningsmændene var til dette formål bevæbnet med slag- og stikvåben. I forhold 2 er der tale om et overfald på en person, der ikke havde mulighed for at værge for sig, og som de tiltalte - uden at gøre sig anstrengelser for at sikre sig, at det også var tilfældet - antog muligvis hørte til en gruppering omkring en rivaliserende bandegruppering. Der er tale om et groft overfald, begået i det offentlige rum først på aftenen på en almindelig hverdag. Under overfaldet blev der anvendt mindst to forskellige knive, en hammer og muligt et koben af op til 8 aktive, helt eller delvist maskerede, udøvere af volden, og der blev tildelt slag og spark mod såvel hoved som krop. Overfaldet havde potentielt livsfarlige skader til følge. Skaderne omfattede bl.a. otte gabende stiksår i ryggen og et stiksår i højre lår samt et snitsår i hårbunden, der målte 3,5 x 0,2 cm, og flere underhudsblødninger i hovedet. Der er herefter ikke omstændigheder, der kan bevirke, at den fordobling af straffen, der efter forarbejderne til straffelovens § 81 a, stk. 1, som udgangspunkt skal ske i sager omfattet af bestemmelsen, ikke skal ske i dette tilfælde. De 5 års fængsel, der på denne baggrund er det passende udgangspunkt for strafudmålingen, skal herefter holdes op mod hver enkelt af de tiltaltes personlige forhold og tidligere straffe”… To af de dømte blev henholdsvis betinget udvist og udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Sagen blev herefter anket til landsretten for de ti domfældtes vedkommende. Vedrørende skyldsspørgsmålet i sagens forhold 1 og 2 udtalte landsretten (dom s.14-16): Forhold 1 - 13 ”Det findes efter bevisførelsen for landsretten af de grunde, der er anført af byretten bevist, at personerne i de tre biler havde forsæt til grov vold over for , Person 309 , Person 308 , Person 307 Person 285 og som fastslået af byretten. Der er derimod Person 284 heller ikke for landsretten ført bevis for, at personerne i de tre biler havde forsæt til at dræbe en eller flere af de nævnte fem personer. Det tiltrædes, at forholdet havde baggrund i den verserende konflikt mellem bandegrupperingerne LTF og Brothas, hvor der som led i konflikten var anvendt skydevåben, og at betingelserne for at henføre forholdet under straffelovens § 81 a, stk. 1, derfor er opfyldt. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at de personer, der var med i de tre biler, har overtrådt straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten. Der er ikke grundlag for tillige at henføre forholdet under straffelovens §
Forhold 2 Af de grunde, der er anført af byretten, findes det bevist, at alle personerne i de tre biler havde forsæt til grov vold over for Person 305 , og at voldsudøvelsen skete i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse. Der er heller ikke for landsretten ført det til domfældelse fornødne bevis for, at alle eller enkelte af personerne i bilerne havde drabsforsæt. Det tiltrædes, at også dette forhold havde baggrund i den verserende konflikt mellem LTF og Brothas, hvor der som led i konflikten var anvendt skydevåben, og at betingelserne for at henføre forholdet under straffelovens § 81 a, stk. 1, derfor er opfyldt. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at personerne, der var med i de tre biler, har overtrådt straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten. Om de enkelte tiltaltes skyld bemærkes herefter følgende: har erkendt, at han var chauffør i den grå Mercedes, Person 110 og har erkendt, at han er den person, der af anPerson 102 klagemyndigheden er benævnt ”gerningsmand L”. På den baggrund og af de grunde, der er anført af byretten og ovenfor, tiltrædes det, at er skyldige i overtrædelse af Person 110 og Person 102 straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten. Af de grunde, der er anført af byretten, findes det bevist, at Person 162 var chauffør i den sorte Mercedes og således den gerningsmand, der af anklagemyndigheden er benævnt ”gerningsmand B”, og at var chauffør i den mørke Hyundai og såPerson 310 ledes den gerningsmand, der er benævnt ”gerningsmand F”. Det tiltrædes endvidere af de grunde, der er anført af byretten, at det er bevist, at er ”gerningsmand G”, at Person 114 Person 312 er ”gerningsmand D”, at er Person 12 ”gerningsmand A”, og at Person 124 er ”gerningsmand C”. I relation til Person 124 - 14 - bemærkes, at de fundne mørke sko med hvide såler ikke er tillagt betydning ved bevisbedømmelsen. For så vidt angår , tiltrædes det efter bevisførelsen, Person 311 herunder telefonsamtalerne den
oktober 2017 om eftermiddagen med Person 295 , videoovervågningerne fra Adresse 13 i Køge og Hothers Plads, ATK-fotoet, antræffelsen af ham i Folkets Park den
oktober 2017 kl. 18.25 og oplysningerne om hans tilknytning til LTF, at det er bevist, at han er ”gerningsmand H”. På den baggrund og efter det ovenfor under forhold 1 og 2 anførte, tilPerson 162 Person 310 trædes det herefter, at , Person 312 , Person 114 Person 12 og Person 311 er skyldige i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten. Person 124 For så vidt angår udtaler 3 dommere og 8 Person 161 nævninger: Af de grunde, der er anført af byretten, finder vi det bevist, at er ”gerningsmand O”. På den baggrund og efter det Person 161 ovenfor under forhold 1 og 2 anførte finder vi derfor Person 161 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten. 1 nævning udtaler: Jeg finder det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at er ”gerningsmand O”. Jeg stemmer derPerson 161 for for at frifinde . Person 161 Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes herefter skyldig i overtrædelse af straffeloPerson 161 vens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten.” Om selve sanktionsfastsættelsen udtalte landsretten, at straffen som udgangspunkt skulle skærpes til fængsel i 6 år (s.17-18): ”Straffen for forhold 1 og 2 findes – som udgangspunkt – passende at kunne fastsættes til fængsel i 6 år. Der er herved lagt vægt på forholdenes alvorlige og grove karakter, og at begge forhold er begået med baggrund i en verserende bandekonflikt. Der er således lagt vægt på, at de tiltalte i forening og efter forudgående planlægning en eftermiddag løb ind i et beboelseskvarter, og hvor flere af de tiltalte medbragte slag- eller stikvåben, med forsæt til at udøve grov vold over for fem medlemmer af den bandegruppering, som LTF var i konflikt med, og at de herefter på åben gade i forening udøvede et groft overfald mod som beskrevet af byretten. Udgangspunktet på fængsel Person 305 i 6 år skal herefter vurderes i forhold til hver enkelt af de tiltaltes personlige forhold og tidligere straffe”. Landsretten udmålte herefter fængselsstraffe på mellem 4 år og 6 måneder (tillægsstraf) og 6 år og 6 måneders fængsel. Landsretten fandt endvidere, at de - 15 - domfældte og Person 110 Person 312 Danmark med indrejseforbud for bestandig. … skulle udvises af
Manddrab og drabsforsøg i Mjølnerparken – Københavns Byrets dom af
april 2019 og Østre Landsrets dom af
juni 2020 • Et medlem af LTF og en person med tilknytning til LTF blev idømt fængsel på livstid for manddrab på og forsøg på Person 27 manddrab mod yderligere en person, som led i en verserende bandekonflikt mellem LTF og Brothas. Forholdet blev begået den
november 2017 ca. kl. 15.30 på parkeringspladsen i Mjølnerparken på Nørrebro, hvor de tiltalte, som var 18 og 21 år gamle, var kommet kørende på en brugsstjålet knallert. Den ene tiltalte afgav syv skud mod en personbil, hvori der befandt sig to personer. Den ene, den 22-årige , sad på førersædet og blev ramt af 6 skud. Han afgik ved Person 27 døden. 19-årige fætter, der sad på passagersædet ved siPerson 27's den af , blev ramt af et strejfskud i armen. De to forurettePerson 27 des 18-årige kammerat havde lige akkurat forladt bilen på tidspunktet for skudafgivelsen, og blev ikke ramt. De forurettede i sagen var ikke medlemmer eller tilknyttet til Brothas, men befandt sig tilfældigt i Mjølnerparken, hvor de også boede. Anklagemyndigheden havde bl.a. rejst tiltale for drab og drabsforsøg begået i forening og efter forudgående planlægning, herunder som led i de tiltaltes medlemskab af LTF. Under sagen vedstod den ene tiltalte, at han var medlem af LTF og den anden, at han havde fået en vis tilknytning til LTF bl.a. i forbindelse med, at hans kammerater fra ”Holmbladsgade-banden” i sommeren 2017 gik ind i LTF. Om det generelle hændelsesforløb fandt landsretten det i lighed med byretten for bevist, at et medlem af LTF, og to personer med tilknytning til LTF, nogle få dage før drabet lejede en hvid Toyota Avensis i Malmø Lufthavn, og at dette køretøj senere blev brugt som flugtbil til drabet og drabsforsøget i Mjølnerparken. Landsretten fandt det bevist (…): ”at de tiltalte på gerningsdagen den
november 2017 var til stede på indre Nørrebro, hvor de befandt sig i en såkaldt ”puljelejlighed” beliggende i en ejendomskarré ved Guldbergsgade/Sjællandsgade. Lejligheden blev benyttet af medlemmer af bandegrupperingen LTF og personer med nær tilknytning til LTF.” Bevisførelsen bestod i et stort antal videooptagelser med de formodede gerningsmænds færden fra området omkring puljelejligheden og til og fra gerningsstedet samt i adskillige vidneforklaringer fra borgere, som havde iagttaget gerningsmændene. Herudover var der bl.a. fundet krudtpartikler og et DNAspor efter den ene tiltalte i flugtbilen. - 16 - For så vidt angik selve gerningsøjeblikket udtalte landsretten (...): ”Det lægges efter bevisførelsen videre til grund, at de to sortklædte og maskerede personer på knallerten umiddelbart herefter bragte knallerten til standsning ud for venstre side af fronten af den bil, hvori , og Person 27 Person 313 Person 314 befandt sig, og som var ved at bakke ind i en parPerson 27 keringsbås i Mjølnerparken. Herpå steg den gerningsmand, der sad bagerst, af knallerten og afgav i alt syv skud med en halvautomatisk pistol mod bilen, hvorved blev ramt af seks skud. Person 27 Efter forklaringerne afgivet af vidnerne og Person 313 lægges det til grund, at Person 314 Person 313 ved gerningsmændenes ankomst på knallerten sad på bilens forreste passagersæde, mens sad på bagsædet bag Person 314 forreste passagersæde. På baggrund af obduktionserklæringen vedrørende Person 27 , hvorefter der fandtes én skudlæsion i hovedet med indskudssår i højre side af nakkeregionen, en skudlæsion med indskudssår på venstre side af ryggen og med skudkanal gående gennem venstre skulderblad, en skudlæsion med indskudssår på venstre side af ryggen og med skudkanal gående gennem venstre
ribben og ind i venstre brysthule, en skudlæsion med indskudssår på højre side af ryggen og med skudkanal gående gennem højre
ribben og ind i bughulen, en skudlæsion med indskudssår nær højre lyske og med skudkanal nedadtil på højre side af bugen og en skudlæsion med ind skudsår på bagsiden af højre albue og skudkanal gående nedadtil på indersiden af højre overarm, sammenholdt med de kriminaltekniske erklæringer lægges det til grund, at skuddene, der dræbte , blev afgivet på nært hold. Person 27 Det lægges endvidere til grund, at ét af de afgivne skud strejfede arm.” Person 313's Landsretten fandt, at de tiltalte var de rette gerningsmænd til drabshandlingerne i Mjølnerparken og udtalte herom (…): ”Alle voterende lægger endvidere – henset også til det korte tidsrum, der forløb, fra de tiltalte kl. 15.24 gik fra gårdarealet ad Guldbergsgade, til en knallert med to personer kom fra den retning, de to tiltalte var gået, samt de beskrivelser af personerne på knallerten, som flere vidner har afgivet – til grund, at det var de tiltalte, der på knallerten med som fører og Person 12 Person 150 som passager kørte ind i Mjølnerparken, hvor Person 150 steg af knallerten og på nært hold afgav i alt syv skud med en halvautomatisk pistol mod , der blev ramt af seks Person 27 skud og dræbt. Under disse omstændigheder, og da det af de grunde, byretten har anført, findes bevist, at de tiltalte handlede i forening og efter forudgående planlægning og aftale med hinanden og med en ukendt medgerningsmand, finder samtlige voterende de tiltalte skyldige i drab på , jf. straffelovens § 237, i overensstemmelse med Person 27 byrettens bevisresultat.” - 17 - Landsretten fandt endvidere de tiltalte skyldige i at have haft til hensigt at dræbe Person 27's 19-årige fætter, der blev ramt af et strejfskud, men frifandt - i modsætning til byretten - for drabsforsøg mod fætrenes 18-årige kammerat, der som nævnt var undløbet fra bilen kort før skyderiet. Endelig fandt landsretten det bevist, at drabshandlingerne var begået som led i en verserende konflikt mellem LTF og Brothas, og at straffelovens § 81 a, derfor skulle bringes i anvendelse (…): ”Det er ubestridt, at der på daværende tidspunkt var en konflikt mellem bandegrupperingerne LTF og Brothas, og at der som led i konflikten blev anvendt skydevåben. Tiltalte var efter Person 12 sin forklaring medlem af LTF. For så vidt angår tiltalte Person 150 , der efter sin forklaring havde en vis tilknytning til LTF, og som på gerningsdagen befandt sig i LTF’s ”puljelejlighed” på Sjællandsgade, findes det bevist, at han på gerningstidspunktet havde i hvert fald en meget tæt tilknytning til LTF. Herefter tiltræder samtlige voterende, at forhold 1 havde baggrund i den verserende konflikt mellem bandegrupperingerne LTF og Brothas, hvor der som led i konflikten anvendtes skydevåben, og at betingelserne for at henføre forholdet under straffelovens § 81 a, stk. 2, derfor er opfyldt.” Vedrørende strafudmålingen fandt landsretten i lighed med byretten, at fængsel på livstid var påkrævet for begge de tiltalte (…): ”Samtlige voterende har ved strafudmålingen navnlig lagt vægt på karakteren og grovheden af drabet og drabsforsøget i forhold 1, der var nøje planlagt og skete i forening med medtiltalte og i hvert fald yderligere en uidentificeret medgerningsmand, rettede sig mod personer, der befandt sig i et boligområde, som led i den da verserende bandekonflikt mellem LTF og Brothas. Under disse omstændigheder har de voterende, der har stemt for at fastsætte straffen til fængsel på livstid, ikke fundet det forhold, at sagens forhold blev begået kort tid efter, at , der ikke tidligere er straffet af betydning for saPerson 150 gen, fyldte 18 år, en sådan betydning i formildende retning, at der har været grundlag for at fastsætte en mildere straf.” … Samtlige voterende har – udover relevante Person 12's forstraffe – ved strafudmålingen navnlig lagt vægt på karakteren og grovheden af drabet og drabsforsøget i forhold 1, der var nøje planlagt og skete i forening med medtiltalte og i hvert fald yderligere en uidentificeret medgerningsmand, rettede sig mod personer, der befandt sig i et boligområde, som led i den da verserende bandekonflikt mellem LTF og Brothas.” …
Forsøg på besiddelse af skydevåben i Folehaven, Retten på Frederiksbergs dom af
november 2018 og Østre Landsrets dom af
januar 2020 - 18 - • To medlemmer af LTF blev idømt hhv. 5 og 6 ½ års fængsel for forsøg på overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, som led i en verserende bandekonflikt mellem LTF og Brothas. De blev begge udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. De tiltalte, der begge var 20 år på gerningstidspunktet, forsøgte den
marts 2018 i Folehaven i Valby at sætte sig i besiddelse af en skarpladt revolver af mrk. Smith and Wesson, cal. 357 isat 6 patroner. Revolveren var dog allerede den
marts 2018 blevet fjernet ved politiets mellemkomst og erstattet af en attraprevolver. De tiltalte blev i byretten dømt for forsøg på besiddelse af revolveren, men frifundet for overtrædelse af straffelovens § 81 a, idet byretten ikke fandt, at der forelå en konflikt mellem LTF og Brothas på daværende tidspunkt. Landsretten fandt ligesom byretten de tiltalte skyldige i at have forsøgt at sætte sig i besiddelse af revolveren, men vurderede imidlertid også, at forholdet blev begået som led i en verserende konflikt og udtalte herom (dom, s. 28): ”Efter bevisførelsen, herunder den dokumentationsrapport, der er udarbejdet af Københavns Politi, Efterretning- og Analysesektionen, den
april 2018, lægges det til grund, at konflikten mellem banderne LTF og Brothas begyndte i midten af juli 2017, hvorefter konflikten eskalerede hen over sommeren og efteråret
Under konflikten blev der anvendt skydevåben og andre våben. Der var talrige episoder, hvor der blev skudt med skydevåben, i hvilken forbindelse flere personer blev ramt, og tre personer afgik ved døden. Det lægges efter de af politiassistenterne og Vidne 13 afgivne forklaringer til grund, at der i december Vidne 9 2017 blev indgået en våbenhvile mellem LTF og Brothas, og at aftalen om våbenhvile i en periode løbende blev forlænget med en måned ad gangen. Det lægges videre til grund, at konflikten først ved udgangen af april 2018 blev vurderet som værende slut, og at banderne på gerningstidspunktet den
marts 2018 derfor fortsat var i konflikt med hinanden. Forklaringerne om, at konflikten først blev afsluttet ved udgangen af april 2018, understøttes af, at der i februar 2018 blev registreret en skudepisode og en knivepisode og i marts 2018 en knivepisode, som efter politiets vurdering havde tilknytning til den verserende konflikt. Endelig lægges det efter forklaringerne til grund, at LTF, Sjælørafdelingen, hvortil de tiltalte var tilknyttet, var modstander af våbenhvilen og ønskede at fortsætte konflikten sammen med Tingbjergafdelingen. Henset hertil, og til at revolveren blev fundet i en kælder i Folehaven, der var kendt som et område, hvor LTF Sjælør-afdelingen holdt til, findes det efter en samlet vurdering bevist, at lovovertrædelsen havde baggrund i konflikten mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten anvendtes skydevåben, og at de tiltalte helt eller delvist var motiveret af at ville deltage i eller reagere på konflikten mellem grupperne. - 21 ”Data og metode til beskrivelse af LTF-medlemmers kriminalitet … Kommentarer til de enkelte tabeller: Tabel 0: I tabellen er opgjort politiets registrering af antal nuværende og tidligere medlemmer af LTF. I tabellen er desuden opgjort antal nuværende og tidligere medlemmer af LTF, der har mindst én fældende afgørelse, som står i kriminalregisteret. … Tabel 1.b: Tabel 1.b er bygget op på samme måde, som tabel 1, blot er der her tale om belysning af udvalgt kriminalitet begået af nuværende og tidligere medlemmer af LTF og om sager, hvor gerningstidspunktet ligger inden for den periode, hvor politiet har vedkommende registreret som medlem af LTF. … Tabel 3: Ubetinget fængselsstraf er identificeret ved følgende:
Afgørelsestypen skal være en dom (…) og Strafkoden skal være ubetinget fængsel (…) eller livsvarigt fængsel (…) eller
Afgørelsestypen skal være en dom/kendelse (…) og strafkoden skal være forvaring (…) eller
Afgørelsestypen skal være en delvist betinget dom (…) og strafkoden skal være ubetinget fængsel (…) Der er en lille fejlkilde i opgørelsen af den ubetingede straf: Kriminalregisteret har oplyst, at hvis der idømmes en fængselsstraf, hvoraf en del er betinget, så kan der være tilfælde, hvor det hele kommer til at stå som betinget. Det betyder, at opgørelsen i tabellen over samlet strafmasse er en smule til den konservative side. En livstidsdom er medtaget med 17 år. En forvaringsdom er medtaget med 13 år. Kriminalforsorgen har på forespørgsel henvist til Justitsministerens svar af
august 2018 på spørgsmål 868 fra Retsudvalget, hvoraf det fremgår, at den gennemsnitlige afsoningstid indenfor de seneste år for forvaringsdømte er 13 år og 4 måneder. … - 22 - Tabel
Antal nuværende og tidligere medlemmer af LTF. Antal nuværende og tidligere medlemmer af LTF, der har fået mindst én fældende afgørelse, som står i Kriminalregisteret. Antal personer med mindst én fældende afgørelse i Antal personer Kriminalregisteret Nuværende medlemmer af LTF 107 107 Tidligere medlemmer af LTF 318 316 I alt 425 423 … Tabel 1.b. Antal sager og antal fældende afgørelser, hvor nuværende og tidligere medlemmer af LTF er dømt for udvalgte straffelovsovertrædelser begået i medlemsperioden Antal personer dømt for samme forhold I alt, antal Antal fældende sager afgørelser Antal dømte LTF-medlemmer Overtrædelse af straffelovens paragraf 1 2 3 4 5 6 7 8 11 Forbrydelser mod den offentlige myndighed og fred 84 2 0 0 1 0 0 0 0 87 93 119, stk. 1 og 2 71 2 1 74 80 124, stk. 1 og 2 13 13 13 134a 0 0 Almenfarlige forbrydelser samt hærværk 37 5 3 2 1 0 1 0 0 49 76 180 0 0 181 2 1 1 1 5 11 191 17 2 1 1 1 22 36 192a 18 2 1 1 22 29 Forbrydelser mod liv og legeme 94 9 5 4 6 1 0 2 1 122 206 237 0 0 237 jf. 21 2 2 4 6 244 43 2 2 3 1 51 70 245, stk. 1 29 5 3 1 5 1 2 1 47 110 246 0 0 252 20 20 20 Forbrydelser mod den personlige frihed 8 1 2 0 0 0 0 0 0 11 16 260 7 2 9 13 261 1 1 2 3 Formueforbrydelser 209 55 15 6 1 0 0 1 0 287 401 276 98 43 3 1 145 201 290 11 11 11 279 31 6 1 38 46 279a 15 15 15 281 18 2 9 3 32 61 288, stk. 1 8 2 10 12 288, stk. 2 1 1 2 291 28 1 2 3 1 35 53 I alt 432 72 25 12 9 1 1 3 1 556 792 63 57 11 58 8 30 26 113 6 53 79 12 14 12 3 89 50 11 9 5 18 11 2 26 203 … Tabel
Antal års frihedsberøvelse idømt medlemmer af LTF. Særskilt efter gerningstidspunkt. Antal idømt Gerningstidspunkt fængselsstraf Seneste 3 år Seneste 5 år Hele livet ---------- Antal års frihedsberøvende straf ---------Nuværende medlemmer af LTF 171,2 249,8 430,3 91 Tidligere medlemmer af LTF 239,5 398,5 979,6 281 I alt 410,7 648,3 1.409,9 372 …” Gennemgang af dna-profiler i de 31 udvalgte sager, som anklagemyndigheden har dokumenteret i denne sag I juni 2020 besluttede Rigsadvokaten og Rigspolitiet at gennemgå et stort antal straffesager, hvor der var sket fældende afgørelse med en dna-sporprøve, der var typebestemt efter 16 dna-systemer, mens personprofilen var optaget i dna-profilregistret med 10 dnasystemer, og hvor der ikke efterfølgende var lavet en opgradering af dna-profilen. For så vidt angår de udvalgte straffedomme, anklagemyndigheden har dokumenteret i denne sag, har de relevante politikredse foretaget en tilsvarende gennemgang af disse. Efter - 23 - modtagelsen af politikredsenes konklusion på denne gennemgang er parterne enige om, at der ikke er grundlag for at antage, at personprofiler på 10 dna-systemer har medført forkerte domfældelser i sagerne. Andre oplysninger Under hovedforhandlingen har forsvareren oplyst, at der for landsretten ikke protesteres mod anklagemyndighedens brug af tilfældighedsfund som beviser i denne sag. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af vidnerne , Vidne 2 , Vidne 6 , Vidne 22 , Vidne 12 , Vidne 33 Vidne 3 , , Vidne 38 Vidne 20 og Vidne 43 , Vidne 1 , Vidne 9 , , Vidne 41 . Vidne 17 Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 52 . De i byretten af vidnerne , , Vidne 21 , Vidne 51 , , Vidne 8 , Vidne 31 , Vidne 35 Vidne 50 Vidne 44 , , , Vidne 48 Vidne 5 Vidne 19 Vidne 23 , , , Vidne 24 , Vidne 10 , Vidne 45 , Vidne 47 Vidne 49 , Vidne 30 Vidne 25 , Vidne 37 , og , Vidne 28 Vidne 18 Vidne 36 Vidne 32 Vidne 40 , , Vidne 7 , Vidne 27 , Vidne 26 , Vidne 4 Vidne 39 Vidne 34 , , Vidne 46 , afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens §
Forklaringerne er gengivet i dommen, således som de fremgår af retsbøgerne, dog er der foretaget mindre korrekturrettelser og tilpasninger. Vidnet lektor Vidne 1 har forklaret bl.a., at han rettelig er ansat på Malmø Universitet. Han mener, at hashmarkedet i Danmark har en årlig omsætning på omkring 2 mia. kr., og det må være en fejl i gengivelsen af hans forklaring for byretten, når det er anført, at han forklarede, at der indtjenes omkring 2 milliarder kr. på hashmarkedet. - 24 Forevist planchen benævnt ”Samarbejde og struktur”, der indgår i det oplæg, han holdt for medarbejdere i politiet den
februar 2018, har han forklaret, at han har udarbejdet planchen, og at punkterne struktur (arbejdsdeling, lederskab og kommunikation) og identifikation (symboler, kendetegn, tatoveringer og tøj) stammer fra international forskning. Det er elementer, som de nævnte, der karakteriserer en organiseret struktur. Forevist planchen benævnt ”Vold og hævn” fra samme oplæg har han forklaret, at figuren stammer fra en artikel af de amerikanske forskere Decker og Pyrooz, der også er nævnt i planchen, og artiklen samler tilgængelig viden på området. Vold mellem bander bliver hyppigt omtalt som en cyklus af vold, hvor de involverede fortsætter, indtil en trækker sig. Bander hævner således vold med mere vold for at fastholde deres position, og hvis man som bande vil fortsætte med at have del i det kriminelle marked, må man gøre sådan. Forevist planchen ”Driftsomkostninger” ligeledes fra samme oplæg har han forklaret, at han ikke har udarbejdet denne, og at den er taget fra en amerikansk artikel, som bygger på forfatternes adgang til en større bandes regnskabsoplysninger. Større amerikanske bander beskæftiger sig typisk med kokainmarkedet, og planchen illustrerer en amerikansk entreprenant bandes driftsomkostninger i forbindelse med salg af narko. Oplysningen i planchen om fængselsløn angår den omtalte amerikanske bande. Han har læst om fængselsløn i byretsdommen i denne sag. Han har ikke selv forsket heri i forhold til danske bander. Hans forskning er både empirisk og teoretisk funderet, og den meste empiri er andenhånds empiri. Han har beskæftiget sig med beviser, som politiet har indsamlet, og som han har fået adgang til, og han har også interviewet enkelte bandemedlemmer. Derudover har han læst anden dansk forskning om bander og bandemedlemmer. Han har ikke haft samtaler med nogen personer, der skulle være tilknyttet LTF. Vidnet specialkonsulent Vidne 2 har forklaret bl.a., at det er korrekt, at han har undersøgt LTF-medlemmers brug af håndtegn, og at medlemmer er set benytte et håndtegn, hvor de samler fingrene sådan, at fingrene danner et F. Forevist fotografierne i figur 35 og figur 36 i ”Samlerapport: Kendetegn” med dataindsamling afsluttet den
juni 2018 bekræftede han, at det er dette håndtegn, han henviser til. De fleste af de fotografier af LTF-medlemmer, der laver håndtegn, som politiet har, stammer fra offentligt tilgængelige profiler på sociale medier. Politiet har dog også fundet nogle fotografier ved ransagninger af telefoner. Forevist fotografiet i figur 40 i samme samlerapport af to personer, hvoraf den ene er iført en LTF-vest, har han forklaret, at det er det eneste fotografi, han husker at have set, hvor en person er iført en sådan vest. Forevist tabel benævnt ”Beklædningsgenstand - 25 (iført)” i samme samlerapport har han forklaret, at det er korrekt, at hvis man lægger tallene heri sammen, giver det mere end 535 observationer, som er det antal observationer af personer iført LTF-beklædning, der i perioden fra den
januar 2013 til den
februar 2018 medførte oprettelse af et journalnummer. Årsagen hertil er, at der ved de enkelte observationer kan være registreret flere personer iført LTF-beklædning. Forevist tabellen under punkt 2.5 i samme samlerapport, hvoraf fremgår bl.a., at der er 39 journalnumre under benævnelsen ”Iført LTF beklædning og skudsikker vest”, har han forklaret, at man så på gruppen af LTF-medlemmer samlet, og at der under disse 39 journalnumre derfor indgår observationer af flere personer, hvor en person havde LTF-beklædning på, og en anden person havde skudsikker vest på. Efter nedlæggelsen af det foreløbige forbud mod LTF er der oprettet journalnumre på episoder, hvor personer er set med LTF-tatoveringer eller ved ransagninger er fundet i besiddelse af tøj med erstatningskendetegn for LTF. Der er bl.a. fundet kasketter med erstatningsbogstavet F trykt med hvidt, jf. foto i figur 6 i Samlerapport ”Opdateret LTF situationsbillede” med dataindsamling afsluttet den
juni
Han kan ikke svare på, hvornår de produkter, der er fundet under ransagninger, er indkøbt eller produceret. Han kan bekræfte, at der ved ransagningen hos Person 71 den
november 2019 blev fun- det fire sorte kasketter og tre sorte huer, hvoraf der på to af kasketterne og to af huerne med hvidt var trykt ”F”, og der på en af huerne med hvidt var trykt ”LTF” og ”F.BGP” på henholdsvis for- og bagsiden, jf. samme samlerapport. Forevist fotografierne i figur 17 og figur 18 i samme samlerapport af henholdsvis to personers tatoveringer af teksten ”LOYAL TO FAMILIA” og ”BGP” på højre hånd og en persons tatovering af ”LTF” over højre øjenbryn har han forklaret, at det er de eksempler på nye tatoveringer efter nedlæggelsen af det foreløbige forbud, som han kender til. Han har udarbejdet den seneste version af tidslinjen over LTF’s udvikling fra januar 2013 til og med den
juni
Der vurderes aktuelt at være 106 medlemmer af LTF, og LTF har fået de nye afdelinger Holdet, Rødovre og Avedøre. Afdelingen Holdet er en tidligere Vanløsegruppering. Han ved ikke, om afdelingen i Rødovre tidligere var en anden gruppering. Han har fået oplysningerne i tidslinjen fra politiets systemer, hvor han har adgang til at trække dem. Det er hans vurdering, at National Nomads stadig er en afdeling i LTF. Politiet har ikke lavet en ny territoriel analyse siden, de afleverede sagen. - 26 Forevist fotografi af graffiti i figur 19 i Samlerapport ”Opdateret LTF situationsbillede” med dataindsamling afsluttet den
juni 2020 forklarerede han, at det er det eneste LTFgraffiti, som han er bekendt med, at politiet har fundet siden opløsningen. Som det fremgår af teksten under fotografiet, blev graffitien fundet på Skotlands Plads i nærheden af Holmbladsgade på Amager. Der har været en hektisk udvikling i LTF på Amager, og man kan se i nogle af politiets rapporter, at politiet har overvejet, om Amager hører under LTF Nørrebro. Det er fortsat uafklaret, om dette er tilfældet, eller om der er en selvstændig afdeling af LTF på Amager. Forevist Tabel 3 ”Overblik over gerningskoder” og Tabel 2 ”Sagsfordeling på gerningskoder” i samme samlerapport har han forklaret, at han er lidt i tvivl om, hvad gerningskode 70377 med teksten ”Opholdsforbud – begæring herom (forbudt forening)” omfatter i forhold til gerningskode 70378 med teksten ”Opholdsforbud – meddelt … (forbudt forening)”, men den omfatter formentlig politiets begæringer om at påbegynde en sag om opholdsforbud. Man kan se i Tabel 2, at der ikke er oprettet nogen sager under gerningskode 70378, så der ses ikke at være sager, der optræder flere gange i denne tabel. Forevist Tabel 4 med teksten ”Oversigt over de sager sket domfældelse i” i samme samlerapport har han forklaret, at han kan vedstå indholdet heraf. Det er politiets vurdering, at LTF videreføres. Det er endvidere politiets vurdering, at Person 6 , der tidligere var en del af ledelsen, er udtrådt af LTF. Han kan ikke svare på, hvorfor der ikke er flere sager om deltagelse i videreførelsen af LTF, og han kan ikke udelukke, at årsagen hertil er, at det er politiets vurdering, at det ikke kan bevises, at der er personer, der viderefører LTF. Det er korrekt, at der skete frifindelse i de tre seneste sager om videreførelse af LTF. Han er ikke bekendt med en sag fra Kolding, hvor der for et par uger siden skulle være sket frifindelse. Forevist Tabel 1 ”Medlemmer i LTF National Nomad” i politiets rapport af
august 2020 har han forklaret, at Person 237 , der har været medlem af LTF i nogle år, åbenbart er indtrådt i LTF’s ledelse. Han har trukket oplysningen herom i politiets systemer. Han er ikke bekendt med, at der er rejst sager mod nogle af de personer, der er nævnt i Tabel 1 som værende nuværende medlemmer af LTF National Nomad, for at have videreført LTF. Beslutningen om at rejse henholdsvis undlade at rejse en sag bygger på en politifaglig vurdering, som han ikke kender. Foreholdt fra artikel i Ekstra Bladet den
januar 2013 med overskriften ”De unge fra Blågårds Plads: – Vi er den nye generation”, artikel i Berlingske den
februar 2013 med - 27 overskriften ”Topfigur i bandegruppering: Vi er et broderskab”, artikel i Frederiksborg Amts Avis den
maj 2017 med titlen ”LTF-præsident: Vi åbner nye afdelinger” og artikel i Berlingske den
august 2017 har han forklaret, at han mener, at LTF har en pressestrategi, hvorefter man kommunikerer med medierne, når man har noget at sige, og at det ikke er alle, der får lov til at udtale sig. Når man udtaler sig, taler man til borgerne om LTF som et broderskab, der står sammen, og man fremstiller sig som stærk. Han har ikke fundet artikler efter september 2018, hvor nogen fra LTF udtaler sig. Forevist Tabel 2 ”Fordeling af indbetalinger til LTF fordelt på år (2013-2018)” i politiets rapport af
april 2019 har han forklaret, at han har indsat oplysningerne i denne tabel, og at han kan vedstå sammentællingerne. Forevist kassekvittering fra Person 5's konto i Danske Bank af
maj 2015 vedrørende fire overførsler samme dag på hver 2.000 kr. bekræftede han, at denne også indgår som en del af grundlaget for sammentællingerne af indbetalinger til LTF-medlemmer. Forevist bilaget ”Bilag 2 – Specifikationer af modtagere, afsendere og indbetalinger til LTF medlemmer fra LTF på grundlag af de fundne kvitteringer.” har han forklaret, at han har udarbejdet denne specifikation. De anførte oplysninger om, hvilken LTF afdeling de enkelte personer tilhørte, er baseret på politiets antagelser herom. Det er ikke sikkert, at indbetalerens fulde navn var anført på alle de enkelte kvitteringer. Hvis det fulde navn ikke var anført, har politiet på baggrund af det anførte lavet en fortolkning af, hvem der stod for indbetalingen. Politiet har ikke registreret, om de personer, der modtog penge, senere blev dømt eller frifundet. Det fremgår af sammentællingen af indbetalingerne, at der var i alt 608 indbetalinger til 85 modtagere. Der var rettelig 24 afsendere af beløb, hvilket også fremgår af rapportens tekst. Forevist Tabel 1 ”Oversigtstabel over korrektionerne fundet ved kontroloptælling af kvitteringerne, sammenholdt med tabel 3 (side 12) i samlerapporten og tabel 1 i rapporten ’Specifikationer af afsender og modtager af støtte, L-4-0-3’” bekræftede han, at han har udarbejdet denne. De 663 indbetalinger omfatter både indbetalinger til LTF-medlemmer og indbetalinger til andre, hvilket er forklaringen på, at dette tal afviger fra antal indbetalinger anført i Tabel 2 ”Fordeling af indbetalinger til LTF fordelt på år (2013-2018)” i politiets rapport af
april
De anførte kosternumre henviser til det tildelte kosternummer i de sager, hvor kosterne blev fundet. I Tabel 1 ”Ransagninger med fund af indbetalingskvittering og koster nr.” i rapport af
august 2019 er der en oversigt over, hvor de forskellige koster er fundet. - 28 Forevist bilaget ”Bilag 1 Specifikation af modtagere, afsendere og indbetalinger til LTF medlemmer fra LTF medlemmer i 2017 baseret på data fra Kriminalforsorgen” har han forklaret, at bilaget indeholder oplysning om, hvem der har modtaget støtte. Han kan bekræfte oplysningerne om, at Person 146 modtog i alt 14.000 kr. i perioden februar til sep- tember 2017, og at de enkelte beløb blev indbetalt af henholdsvis Person 5 og . Han kan også bekræfte optællingen af henholdsvis antal modtagere, antal Person 11 afsendere og de samlede indbetalinger. Årsagen til, at disse tal ikke identiske med tallet for 2017 i Tabel 2 ”Fordeling af indbetalinger til LTF fordelt på år (2013-2018)” i rapport af
juni 2019, er, at der er tale om to forskellige datasæt. Politiet har ikke analyseret, om beløbet på 412.500 kr. er en delmængde af beløbet på 606.922 kr. Forevist eksempler på blå udgiftssedler har han forklaret, at disse ikke har indgået i opgørelsen i Tabel 2 ”Fordeling af indbetalinger til LTF fordelt på år (2013-2018)” i rapport af
juni 2019, og at han ikke selv har brugt dem til noget. Han har ikke undersøgt, om de blå sedler kan vedrøre de samme tal, som fremgår af dr lyserøde indbetalingssedler. Der var eksempler på indbetalinger fra LFT-medlemmer til indsatte, der ikke var LTFmedlemmer. Vidne 6 har forklaret bl.a., at det er korrekt, som han forklarede i byretten, at han fik indtryk af, at det var Person 1 , der bestemte, da Person 1 , og Person 7 nogle andre kom og så de prøvemærker, vidnet havde lavet. Han baserer denne opfattelse af rollefordelingen mellem Person 1 og de øvrige tilstedeværende på, at Person 1 sagde, hvordan han ville have det, og der var ingen andre, der sagde noget. De talte alle lidt sammen om, hvordan man kunne gøre i forhold til mærkerne, men der var ingen tvivl om, at det var Person 1 , der bestemte. Forevist tegning af vest med størrelsen ”X-S” angi- vet, hvorpå der skulle stå bl.a. ”EL PRESIDENTE” og ”FOUNDER” på forsiden og ” EL PRESIDENTE” på bagsiden, har han forklaret, at det var en tegning af Person 1's vest. Person 7 sagde ikke, hvilken vest han skulle have, og vidnet vidste heller ikke, hvem der skulle have de andre veste. Han vidste, hvilken vest Person 1 spurgte ham, om han mon kunne passe størrelse XS, hvorefter skulle have, da vidnet Person 1 prøvede vesten og sagde, at han syntes, den passede. De ville allesammen gerne have, at deres vest sad meget tæt. Han husker ikke, hvem der gav ham et depositum på 9.000 kr. Han havde lidt korrespondance med dem, men de kom mest på adressen hos ham i stedet for at skrive. Han husker - 29 - ikke, at de talte om, at der var nogle buer, der skulle stå Sverige på. Forevist faktura, hvorpå datoen
juni 2017 er anført, har han forklaret, at det er en foreløbig faktura, som han har udfærdiget, og at den blev ændret, når der kom rettelser til bestillingen. Han udfærdigede den på baggrund af oplysningerne i mail af
juni 2017 om de yderli- Person 7's gere ting, som han skulle lave til dem. Det er vidnet, der har anført kontaktoplysningerne i den foreløbige faktura. Vidnet specialkonsulent Vidne 3 har forklaret bl.a., at han siden etableringen af Bandidos i Danmark i 1993 arbejdsmæssigt har beskæftiget sig med Bandidos. Der er en europæisk ledelse i Bandidos, der hedder Nationalen, og der er en gruppe af personer i Bandidos, der kaldes Nomads. Han mener, at Nomads i Bandidos udgør et lag mellem de almindelige medlemmer og Nationalen, og at Nomads rådgiver andre afdelinger i Bandidos. Man genfinder betegnelsen ”prospects” i Bandidos, og forkortelsen ”SYLB”, der står for ”Support Your Local Bandidos”, anvendes i Bandidos. De fleste store rockergrupper er organiserede på nogenlunde samme måde. Man har således supportere nederst, dernæst ”hangarounds” og dernæst ”prospects”. ”Hangarounds” og ”prospects” er prøvemedlemmer. I de store rockergrupper er man på prøve omkring to år, inden man kan blive fuldgyldigt medlem. Som fuldgyldigt medlem er der mulighed for senere at avancere til at få særlige opgaver. Forevist to fotografier af Person 65 iført en sort trøje med bl.a. teksten ”PROSPECT” har han forklaret, at der som forklaret er ”prospects” i andre grupper end LTF. Forevist håndskrevet brev har han forklaret, at han ikke har set brevet før. Om beskrivelsen i brevet af, hvordan man bliver medlem af LTF, har han forklaret, at beskrivelsen er sammenlignelig med den måde, hvorpå man bliver medlem af Bandidos. I Bandidos er udgangspunktet, at man er ”hangaround” i seks måneder, ”prospect” i et år og ”probationary” i et år, hvorefter man kan blive fuldgyldigt medlem. Forevist fotografi taget den
juli 2017 af Person 7 iført sort T-shirt med teksten ”LTF”, ”CAPITAN” OG ”NATIONAL NOMAD” har han forklaret, at det er korrekt, at gere var medlem af Bandidos. Han har ikke kendskab til Person 7 Person 7's tidlirolle i LTF, og han husker ikke hans status i Bandidos. Politiet så ikke betegnelsen National Nomad anvendt af LTF i 2013, og et af de første tegn på, at LTF anvendte betegnelsen, så man til festen den
juli
- 30 Lederen af Bandidos i USA kaldes ”El Presidente”. Ved etableringen af Bandidos i Europa i 1993 blev Bandidos i Europa først styret fra USA og senere fra Danmark, og på et tidspunkt talte de i Bandidos om, at man skulle kalde lederen i Danmark for ”El Presidente”. Det endte dog med, at man besluttede, at lederen i Danmark skulle kaldes ”Presidente”. Det er hans vurdering, at Person 1 var leder af LTF, da han ankom til festen den
juli 2017 iført en T-shirt med bl.a. teksten ”LTF”, ”El PRESIDENTE og ”FOUNDER”. Han kan ikke svare på, om Person 1's bror ville være underlagt det, som en person fra National Nomads sagde, eller om han i kraft af sit familieforhold ikke ville være det. Det er korrekt, at der var en fadergruppe omkring LTF, men han kan ikke sige mere om, hvorvidt denne var en faktor. Foreholdt, at det af rapport af
marts 2018 fremgår, at der ved ransagningen hos Virksomhed 1 A/S den
februar 2018 blev fundet bl.a. fire bjælker med teksten ”SECRETARY”, har han forklaret, at denne titel finder man også i Bandidos, hvor ”secretary” er en person i officerslaget, der er ansvarlig for skrivearbejdet. Man finder derimod ikke nogen med titlen ”security” i Bandidos. Det er korrekt, at man i Bandidos har en bogholderfunktion, der er benævnt ”treassurer”, og som står for økonomi og kasseregnskab. I Bandidos har man også støtte til fængslede medlemmer, ligesom der finder kontingentbetaling sted. Det kan godt passe, at der var et godt forhold mellem Blågårds Plads-gruppen og Bandidos. Han husker ikke helt den episode i Aalborg, hvor en person døde, og hvor Person 1 i oktober 2008 blev dømt for vold med døden til følge, men det kan godt passe, at Person 1 og dem, han var sammen med, var i Aalborg for at besøge Bandidos. Det er korrekt, at Blågårds Plads-gruppen var i konflikt med Værebros Hårde Kerne (”VHK”) i
På det tidspunkt hang Blågårds Plads-gruppen ud sammen med grupper fra Skovlunde, Tingbjerg, Kokkedal og Lundtoftegade, der også var i konflikt med VHK. Foreholdt notat af
september 2013 med overskriften ”Vedrørende hændelser som vurderes relateret til konflikten mellem bandegrupperingerne Værebrogruppen/VHK og Loyal to Familia/LTF” og notat af
maj 2013 med overskriften ”Vedrørende situationen i Værebroparken”, som vidnet har udarbejdet, har han forklaret, at han kan vedstå oplysningerne i begge notater. Det er hans vurdering, at episoderne den
marts 2013, den
april 2013 og den
maj 2013, der er beskrevet i notatet af
maj 2013, også var en del af konflikten mellem VHK og LTF. Episoderne fandt sted omkring Værebroparken, hvor medlemmerne fra VHK er vokset op, og det er sædvanligt, at en gruppering søger tilbage dertil, når de er i - 31 - konflikt. Han var ikke involveret i efterforskningen af episoden den
maj 2013, og han ved ikke, om nogen er sigtet eller dømt for skyderiet. Han ved, at efterforskningen var rettet mod LTF. Efter hans opfattelse begyndte konflikten mellem VHK og LTF med talrige provokationer mellem dem, som f.eks. provokationer i nogle musikvideoer og graffiti med nedsættende tekst om hinanden. Der kan også have været andre årsager til konflikten. Narkotikahandel er en velkendt måde at finansiere en gruppes eksistens på, og det er set, at det har ført til konflikt mellem grupper, men han kan ikke sige noget sikkert herom i forhold til konflikten mellem VHK og LTF. Foreholdt, at det fremgår af Person 1's straffeattest, at han blev prøveløsladt den
november 2012, har han forklaret, at politiet har haft den tanke, at da lederen kom på gaden igen, blev der strammet op. Tidligere var det ”Store A” og ”Lille A”, der var ledelsespersoner i Blågårds Plads-grupperingen, og han husker ikke, hvornår de blev afsat. ”Store A” og ”Lille A” var brødre, der holdt til omkring Blågårds Plads og i mange år havde en gruppering omkring Blågårds Plads. Han husker ikke, at Person 1 var leder på Blå- gårds Plads, da han blev løsladt i november
I 2008 var det ”Store A” og ”Lille A”, der styrede Blågårds Plads-grupperingen. Efter hans vurdering er der nok en fladere struktur i VHK og Brothas, end der er i LTF, og VHK og Brothas reklamerer ikke så meget med, hvem der bestemmer mere end andre. Der er givet vis nogen i de grupper, der bestemmer mere end andre. Vidnet politiassistent Vidne 9 har forklaret bl.a., at han ikke tidligere har set bilaget benævnt LTF tidslinje (2013-2020). Efter nedlæggelsen af det foreløbige forbud den
september 2018 blev det en anderledes opgave at monitorere LTF, da nogle af mulighederne for monitorering forsvandt. For at efterkomme forbuddet ophørte medlemmerne f.eks. med at anvende beklædningsgenstande med LTF-logoer i det offentlige rum, og monitoreringen af LTF kom derved til at ligne, hvad politiet kender fra monitoreringer af andre grupper. Politiet har stadig mange muligheder for at monitorere LTF, men det er efter det foreløbige forbud på nogen punkter blevet vanskeligere, fordi tilhørsforholdet ikke på samme måde er synligt. - 32 Forevist tre dokumenter benævnt Dokumentationsrapport – Gruppe af
maj 2020 vedrørende henholdsvis LTF Avedøre, LTF Rødovre og LTF Holdet har han forklaret, at de alle er udarbejdet af Efterretnings og Analyse Enheden i Københavns Vestegns Politi, som Københavns Politi samarbejder med, og at han kan tiltræde oplysningerne i rapporterne. I forbindelse med sager om opholdsforbud har han selv set på LTF Avedøre, og der har han trukket de samme data. I forhold til LTF Rødovre er han enig i, at de har et modsætningsforhold til Husumgruppen. De fotografier af Person 209 , som politiet tog i forbin- delse med anholdelsen af ham den
januar 2020, er indgået i vurderingen i forhold til LTF Holdet. Seks af de registrerede medlemmer af LTF Holdet har tatoveringer, hvori ”LTF” indgår, og der er oprettet sager herom, som er ved at blive efterforsket. Han kan ikke i alle tilfælde sige, hvornår de pågældende har fået tatoveringerne. Vanløsegrupperingen blev omdøbt til Holdet efter det såkaldte trippeldrab, og i en årrække eksisterede Holdet nærmest som en fængselsgruppe, da alle medlemmerne sad fængslet. Der foregik en hvervning af medlemmer i fængslet, og gruppen voksede, herunder med personer fra Horsens. Ved løsladelsen af lederen af Holdet samt andre medlemmer i sommeren 2019 var der indikationer på, at Holdet ønskede at komme med i LTF, og interne uoverensstemmelser førte til, at Holdet blev delt, hvorefter omkring halvdelen af det gamle Holdet blev en del af LTF. Lederen af Holdet, der også tidligere har været medlem af LTF, har i retten erkendt, at han er leder af en afdeling i LTF, der hedder LTF Holdet. Det er korrekt, at det er politiets opfattelse, at Person 315 er leder af LTF Holdet, jf. Do- kumentationsrapport - Person af
maj 2020, som vidnet har udarbejdet. Forevist Bilag C2 – oversigt over dokumentationsrapporter pr.
september 2020, hvoraf fremgår bl.a., at politiet har anført, at en række af de i bilaget nævnte personer var medlemmer af LTF den
juni 2020, har han forklaret, at grundlaget for at kunne registrere en gruppering er, at det er vurderet, at der er nogle personer, der er medlemmer af grupperingen. Man kan ikke have en gruppering uden medlemmer, ligesom man ikke kan have medlemmer uden at have en gruppering. Forevist politiets Tabel 1: Medlemmer af LTF National Nomad med skæringsdatoerne den
oktober 2017,
oktober 2019 og
juni 2020 har han forklaret, at han på baggrund af det, som politiet kan dokumentere, er enig i det oplyste om, hvem der pr. 15 juni 2020 indgår i ledelsen af LTF. Politiet mener, at mens Person 1 Person 10 fungerer som leder af LTF, er ude af landet. Dette baserer politiet på oplysninger, der er fremkom- - 33 - met i forbindelse med efterforskninger og oplysninger fra informanter. Han må ikke give konkrete informationer om indholdet af oplysningerne. Da Person 10 var varetægts- fængslet i starten af året, blev en anden person indsat som fungerende leder af LTF. Det har ikke noget at gøre med Person 10's rolle i den sag, hvor han sad varetægtsfængslet, at politiet betragter ham som fungerede leder af LTF. Han ved ikke, om penge fra medlemmer fra LTF, mens han sad varetægtsfængslet. fik Person 10 Person 2 internationalt efterlyst. Politiet kan ikke længere dokumentere, at Person 6 er er en del af LTF, og han kan ikke komme de oplysninger nærmere, der ligger til grund herfor. Han kan heller ikke komme nærmere ind på, hvorfor politiet vurderer, at medlem af LTF. Person 237 Person 237 er sås ret massivt omkring Blågårds Plads straks efter sin løsladelse, og det spiller ind i politiets vurdering, hvem han mødes med og under hvilke omstændigheder. Politiet tager de oplysninger fra de åbne systemer, som de kan, jf. f.eks. Dokumentationsrapport – person af
maj 2020 vedrørende Person 316 og anmel- delsesrapport af
maj 2020 vedrørende tilsyn ved Folkets Park. Det er hans vurdering, at LTF stadig har afdelingen National Nomad, og at LTF Holdet har en leder, der også er National Nomad, men det er ikke fuldt dokumenteret, hvordan strukturen nærmere er i forhold til National Nomad. Han kan ikke sige mere om, hvorfor politiet mener, at Person 19 og andre er en del af National Nomad, da politiet baserer vurderingen heraf på oplysninger fra lukkede kilder. Forevist Dokumentationsrapport – Konflikt af
juni 2020, som vidnet har udarbejdet, har han forklaret, at han kan vedstå oplysningerne. Udover de i rapporten nævnte hændelser var der også den
juni 2020 en hændelse på Vej 1 i Vanløse, hvor der blev affyret flere skud mod en bil, der på det tidspunkt blev benyttet af LTF Holdet. En eller flere af medlemmerne af LTF Holdet bor på Vej 1 i Vanløse. Han mener, at baggrunden for konflikten mellem Husumgruppen og LTF skyldes flere ting. Opsplitningen af Holdet i to førte til dårligt blod mellem de to fraktioner, der herved opstod, og politiet fik i nogen tid efterretninger om flere hændelser med relation hertil. I januar/februar 2020 blev to personer, hvoraf den ene havde tilknytning til den fraktion af Holdet, der ikke blev en del af LTF, således overfaldet i Vanløse. Hændelserne den
marts 2020, hvor der blev affyret skud mod både en lejlighed, der blev benyttet som opholdssted for flere medlemmer af LTF Holdet, og mod en lejlighed, hvor en person med tilknytning til Husumgruppen havde adresse, kan bunde i konflikten mellem de to fraktioner af Holdet, da Husumgruppen blev trukket med ind i denne konflikt. Kort tid herefter - 34 blev LTF Rødovre trukket ind i konflikten, da Kærene-gruppen – der senere blev til LTF Rødovre – var i konflikt med Husumgruppen i 2018 eller 2019, og da der stadig er ondt blod mellem disse personer. Herefter eskalerede situationen, og da en person blev slået ihjel, gik hele LTF ind i konflikten. Navnet Husumgruppen er politiets betegnelse for den pågældende gruppe af personer. Han vil svare både ja og nej til, at konflikten handler om narkotikamarkedet. Den tidligere konflikt mellem Kærene-gruppen og Husumgruppen angik et narkotikamarked i Vanløse, men det forhold, at hele LTF gik ind i konflikten, er mere et spørgsmål om øje for øje. En bande lever af at fastholde sine medlemmer og at få nye medlemmer, hvilket kræver både styrke og magt, og motivationen for at gå ind i en konflikt med en anden bande kan være, at det giver mulighed for at vise, at man er stærk. Person 284 (P 284) Forevist fra Dokumentationsrapport – Konflikt af
maj 2018, som vidnet har udarbejdet, hvoraf fremgår bl.a., at en person fra Brothas den
oktober 2017 blev slået ihjel ud for Tagensvej 135 på Nørrebro, bekræftede vidnet, at det var Kaldenavn Person 284 med , der blev slået ihjel. P 284 var med til at etablere Brothas og var forankret i Mjølnerparken, og man kan godt sige om ham, at der ikke skulle meget til for, at han lod sig provokere, og at han var konfliktsøgende. Forevist fra samme rapport, hvoraf fremgår bl.a., at en person den
november 2017 blev ramt af skud og afgik ved døden ud for Ruten 1 i Brønshøj, bekræftede han, at det var Person 317 , der var lillebror til Person 318 , som blev slået ihjel. Begge drab er uopklarede. Det er ikke atypisk, at man ser, at bander til f.eks. skudepisoder anvender nogen, der skal vise noget for at blive medlem af banden. Det er politiets generelle vurdering, at dem, der er nederst i en bandes hierarki, bliver sat til at gøre noget for banden. Efter politiets opfattelse var Person 285 leder i Brothas den
oktober 2017, men der var flere ledende skikkelser i Brothas, da Brothas ikke er så struktureret. I 2016 delte Brothas sig i først Gremium og Black Jackets og senere i NV og Brothas. Før konflikten med Brothas var LTF i konflikt med VHK. Han kan ikke uden videre svare på, hvor lange perioder i 2015-2016, der var uden konflikter. Der var flere konflikter internt i Brothas end i LTF, og der var kortere pauser mellem konflikterne. Man kan nok godt sige det sådan, at når Brothas ikke var i konflikt med andre, var de internt i konflikt. Foreholdt sin forklaring for byretten om, at LTF Amager mest holdt til ved Ungehuset og Prismen har han forklaret, at de pågældende personer hang ud sammen de nævnte steder. De talte sammen og opholdt sig sammen. Man kan godt sige, at LTF-medlemmer generelt - 35 set primært er ”boligblokfunderet”, og at de er vokset op i samme områder. Der er givet vis et geografisk sammenhold, men der er også medlemmer, der er kommet til andre steder fra. Vidnet politiassistent Vidne 12 har forklaret bl.a., at han ikke ved, hvorfor Black Army gik i opløsning. Person 43 var præsident for Black Army, da han blev overfal- det i Vestre Fængsel. Det er korrekt, at der tidligere var et venskab mellem Black Army og LTF i form af deltagelse i hinandens fester, og der var også medlemmer fra Black Army til stede ved løsladelsen af Person 1 fra Enner Mark Fængsel i marts
Det er politiets generelle vurdering, at der også kan være venskaber mellem bander i forhold til narkotikamarkedet. Han husker ikke, at LTF havde venskaber med andre end Black Army. Konflikten mellem LTF og Black Army opstod, fordi LTF ønskede at ekspandere ved at åbne afdelinger i Aarhus og i den forbindelse ville overtage Black Army i Aarhus. Det er en generel vurdering baseret på, hvad der er set andre steder, at det kan være et problem med to bander i samme by, hvis banderne f.eks. kæmper om samme narkotikamarked, og konflikten mellem LTF og Black Army kan derfor også have handlet om dette, men det kan han ikke svare konkret på, om var tilfældet. Han ved ikke, hvor i Aarhus Black Army holdt til, og han ved i det hele taget ikke så meget om situationen i Aarhus. Hans konkrete viden om konflikten mellem LTF og Black Army er, at den handlede om at få nogle personer til at blive LTF-medlemmer i stedet for at forblive medlemmer af Black Army. Vidnet politiassistent Vidne 22 har forklaret bl.a., at han fortsat er politiassistent i lokalpolitiet på Amager. Han er en del af samarbejdet ”Din Betjent” i lokalområdet, der har eksisteret siden 2011/2012, og han i udfører i SSP-regi kriminalitetsforbyggende arbejde som f.eks. at skabe relationer til og projekter med sårbare børn og deres forældre. En del af lokalpolitiets virke består i at forsøge at skabe en relation til de unge for derigennem at være med til at præge dem i en positiv retning. Han er endvidere kontaktperson i Holmbladsgade-området. Han er typisk uniformeret, når han kommer i klubber, opholdssteder mv. Det er hans erfaring, at hvis skole og familie i et socialudsat område ikke kan understøtte hinanden i forhold til sårbare børn, ender det ofte med, at de sårbare børn søger mod et fællesskab på gaden. Når børnene søger efter noget på gaden, finder bandemedlemmerne dem og viser dem et tillidsforhold og et sammenhold, som kan få de sårbare børn til at vokse. Dette er et meget klassisk billede, som han ser i sit arbejde, og han ser også, at det er vanskeligt for sårbare børn og unge at komme væk fra en bande, når de først er kommet - 36 - ind. Politiet forsøger at hjælpe nogle til at komme væk fra bandemiljøet, men det er vanskeligt, herunder fordi det, som myndighederne kan tilbyde, ikke forekommer at være lige så lukrativt som at forblive i banden, ligesom de pågældende børn og unge ved at komme væk fra bandemiljøet mister det fællesskab og følelse af at være sammen med nogen, som en bande kan tilbyde. Han har hørt fra et tidligere LTF-medlem, der i dag er medlem af Gremium, at man skal være 18 år for at blive medlem af LTF, hvilket i øvrigt er den almindelige aldersgrænse for at blive medlem af en bande. De drenge fra Amager, der er blevet LTF-medlemmer, kommer fra området omkring Holmbladsgade. Nogle af dem har fortalt ham, at LTF er et broderskab, der går ud på at passe på hinanden, og at nogen ”har ens ryg”, hvis man kommer i problemer. De har også fortalt, at de ikke har de bedste familierelationer, og at de derfor har deres brødre i stedet. Det kan også have været en faktor for nogen, at man ikke får så mange problemer med andre, hvis man er en del af LTF, fordi disse andre ikke vil lægge sig ud med LTF. Han kan ikke afvise, at det for nogen også trækker, at de ved at blive en del af LTF får mulighed for at køre rundt i leasede dyre biler. Han mener, at dette er en del af den manipulation, der foregår, for at få det til at se attraktivt ud at være en del af LTF. Han er enig i, at LTF indtil 2017 primært bestod af personer, der var opvokset i samme område. Det er blevet et mere mudret billede efter
Det er hans vurdering, at man bør skelne mellem de personer, der virkelig vil LTF, og de personer, der er mere sårbare. Han har hørt fra et medlem af LTF, at det koster et trecifret tusindbeløb for et medlem at udtræde af LTF. Han har ikke skrevet en rapport om denne oplysning. Han har ikke hørt eller set eksempler på, at det blev forbudt nogen at udtræde af LTF. Forevist fotografi af Person 150 har han forklaret, at Person 150 var en af dem, der kom ind i LTF i slutningen af den periode i foråret 2017, hvor Holmbladsgadegruppen gik ind i LTF. Person 150 har altid været meget tilbagetrukket, og han har derfor ikke talt så meget med ham. Der kunne tydeligt mærkes en ændring på Amager i foråret 2017 efter, at Person 1 var blevet løsladt, og nogle af de personer fra Holmbladsgadegruppen, der allerede var kommet ind i LTF, pressede på i forhold til, at andre også skulle komme ind i LTF. I dag er der 27 medlemmer af LTF Amager, og de fleste af dem kommer fra lokalområdet. Efter nedlæggelsen af det foreløbige forbud går LTF-medlemmer ikke med LTF-tøj, så de er ikke lige så nemme at genkende for f.eks. medarbejderne i Prismen. Det har ført til, at - 37 - man skal have et anerkendelsesværdigt formål, som f.eks. at benytte en bane til boldspil, for at opholde sig i Prismen. Politiet må ikke fortælle Prismen, hvem der har banderelationer. Politiet ser ikke så mange problemer omkring Kvarterhuset længere. Årstiden og situationen omkring Covid-19 kan være medvirkende hertil. Frankrigsgade er derimod blevet meget relevant i forhold til LTF, og LTF-medlemmerne kommer i Hjørnekiosken, hvor de siger, at de spiller på heste. Dette har medført borgerhenvendelser om utryghed i forhold til bl.a. Person 71 , der har en Ano. -tatovering i ansigtet. Person 71 havde før sin løsladelse i sommeren 2019 ingen tilknytning til Amager, men han er nu tilknyttet LTF på Amager. Han har over for politiet givet udtryk for, at han er helt ligeglad med, hvordan almindelige borgere oplever ham i forhold til hans synlige Ano. -tatovering, og det er ikke lykkedes at få en dialog med ham. De kriminalitetsformer, som politiet ser, at LTFmedlemmerne på Amager er involveret i, er handel med narkotika i form af såkaldte hvide bude, vagtvirksomhed, når der er uro i miljøet, og besiddelse af knive. Forevist Københavns Byrets dom af
maj 2018 har han forklaret, at han kender , Person 222 og Person 226 Person 228 indgående, og de er absolut en del af LTF. Vidnet politiassistent Vidne 20 har forklaret bl.a., at han fortsat arbejder i operativ specialsektion i Københavns Politi. Der er tætte relationer mellem LTF-medlemmer, herunder for nogens vedkommende familiemæssige relationer, og i LTF støtter man hinanden, hvis der sker noget med enkelte medlemmer. I lang tid frem til lukningen af Folkets Hus var husets
sal tilholdssted og klublokale for LTF, og andre borgere kom ikke på
sal, hvilket de nok heller ikke måtte for LTF. Politiet fandt i den periode skydevåben og hash omkring Folkets Hus, ligesom der foregik vagtvirksomhed. Der blev bl.a. fundet en pistol under en container foran Folkets Hus, og et LTF-medlem blev dømt herfor. Der blev også fundet en pumpgun i en skakt i området. Det er sædvanligt, at en bande har våben liggende tæt på det sted, hvor de holder til, da de skal have adgang til våben, hvis der bliver brug for at forsvare sig. Han har talt med Person 1 Han har ikke talt med få gange efter, at Person 1 Person 1 blev løsladt i marts
siden den sag, hvor han blev udvist af Danmark. Person 1 er meget velformuleret og nedtoner kriminalitetsbilledet, og han har bl.a. sagt til vidnet og vidnets kolleger, at det er godt, at politiet passer deres arbejde, ligesom han har spurgt, hvorfor politiet er så meget i området på Nørrebro. - 38 - Det foreløbige forbud har medført, at man ikke længere ser LTF-beklædningsgenstande i gadebillet. Tidligere var det en taktik for LTF at manifestere sig ved at gå med synlige LTF-beklædningsgenstande. LTF-medlemmers brug af kasketter med et ”F” på er ophørt efter, at en person fik dom herfor. Der er også meddelt opholdsforbud til nogle af de ledende LTF-medlemmer. Han har talt med flere LTF-medlemmer om det foreløbige forbud, og de er nysgerrige i forhold til reglerne herom. De ved godt, hvad de i øjeblikket må og ikke må i forhold til gå med noget, der står LTF på. Der er også nogle LTF-medlemmer, der har spurgt, hvor meget de må ses uden at være en forening. LTF er en struktureret bandegruppering, og i Person 1's fravær har nr. 2 og nr. 3 taget over i forhold til ledelsen af LTF. Der er nu ca. otte medlemmer af National Nomad, og det er dem, der har kontakt til politiet i Person 5 og og Person 3 Person 1's Person 237 fravær. Det kunne være , der har kontakt til politiet. Det er korrekt, at og andre. Efter hans opfattelse er . Han har set Person 10 har været fængslet i flere pe- Person 237 rioder, og når han er kommet på fri fod, har han haft stor kontakt til Person 1 , , der alle har meget at skulle have sagt, eller Person 52 har været varetægtsfængslet i lang tid. træderne for Person 10 , Person 10 Person 1 Person 10 og Person 10 en enkelt gang efter dennes løsladel- Person 237 stedfor- se i juli
Han var ikke involveret i den sag, hvor otte personer blev sigtet for at overtræde det foreløbige forbud mod LTF. Ikke alle otte blev dømt i byretten, og sagen er vist anket. Der er flere LTF-medlemmer, der for nylig er taget med narkotika, og der er fortsat anmeldelser om tilfælde af afpresning, men anmelderne vil af frygt for repressalier ikke bidrage til at belyse sagerne. Afpresningen foregår på indre Nørrebro, og politiet får ofte anonyme tips om, at en forretningsdrivende har fået at vide, at hvis vedkommende vil drive forretning der, skal der betales et beløb til LTF. Vidnet politiassistent Vidne 38 har forklaret bl.a., at han stadig arbejder i lokal- politiet i Aarhus. I lokalpolitiet arbejder de med at skabe nære relationer i lokalområdet, og de har en mere dialogbaseret tilgang til politiarbejdet end ved andet politiarbejde, og de tager sig f.eks. tid til forebyggende samtaler og møder med drengene i lokalområdet. I den tid han har været i lokalpolitiet, har de kunnet tale med de lokale drenge, herunder når der har været ballade. De drenge fra Bispehaven, der i 2017 gik ind i LTF, ophørte med at ville - 39 - tale med politiet, og han fik ikke nogen begrundelse for, hvorfor de ikke ville tale med politiet længere. Black Army var den første rigtige bande i Aarhus Vest, og der var flere lokale drenge, der var med i Black Army. Flere af de lokale drenge, der gik ind i LTF i 2017, havde tidligere været medlemmer af Black Army. Som han husker det, så politiet første gang personer med LTF-trøjer på i Aarhus den
maj 2017, hvor der ankom en masse LTF-medlemmer, der mødtes med nogle lokale drenge i Bispehaven i Aarhus Vest. Der kom i alt omkring 75 personer, og dette medførte en modreaktion fra Brabrandgruppen. Det kriminelle marked, som han mener, at LTF forsøgte at komme ind på i Aarhus, var hashmarkedet og anden handel med narkotika samt et marked for modtagelse af beskyttelsespenge og lignende. Politiet har set denne form for kriminalitet omkring Bispehaven. Der blev også solgt hash i Bispehaven og Gellerup før, at LTF ankom i 2017, og det bliver der også stadigvæk. Han kan ikke sige, om salget af hash steg, mens LTF var til stede i Aarhus. Lokalpolitiet har aldrig haft så travlt som under konflikten mellem LTF og Brabrandgruppen i 2017, hvor der var ugentlige skyderier eller våbenfund, knivoverfald, kidnapninger og forsætlige påkørsler fra begge gruppers side. Der var tydelige vagtværn i f.eks. Bispehaven, hvor LTF-medlemmer stod strategisk placeret og havde walkie-talkier. Han var ikke på arbejde den
juni 2017, men han husker godt, at der blev afholdt en fredsdemonstration den dag. Han er bekendt med, at der var en episode med affyring af et skud. Konflikten påvirkede lokalområdet og de lokale beboere meget, og skyderierne midt i Gellerupparken og Bispehaven skabte stor utryghed. Utrygheden fyldte rigtig meget for de lokale beboere i den periode. Der ligger både skoler og institutioner i det område, hvor skyderierne og de øvrige episoder fandt sted. Han husker ikke, om han afholdt bekymringssamtaler med lokale drenge i forhold til at gå ind i bandemiljøet i den pågældende periode i
Politiet frygtede, at der skete rekruttering til LTF både i Bispehaven og Tilst, idet de her kunne se, at der stod mange rundt om de tilstedeværende LTF-medlemmer. Han har ikke set LTF-medlemmer dele gaver ud eller lignende. Det er korrekt, at der også var konflikter i det kriminelle miljø i Aarhus før, at LTF ankom – herunder i Aarhus Vest – og det er der også stadigvæk. Nogle gange er der tale om slagsmål i nattelivet mellem helt unge drenge, der eskalerer således, at drengenes ældre - 40 - brødre bliver involveret. Normalt falder der dog ro på igen. Der var rigtig mange episoder med overfald og lignende, mens LTF var i Aarhus. Det er korrekt, at flere personer er blevet skudt i Aarhus inden for de seneste måneder. Der er også familiemæssige konflikter mellem forskellige familier i Gellerup. Vidnet tidligere imam har forklaret bl.a., at forældre til drenge Vidne 41 opsøgte ham og bad om hans hjælp, inden der indtrådte en katastrofe. Han har besøgt to forældrepar, som han aftalte med, at alle forældre skulle sige til deres børn, at de skulle mødes med imamen. Forældrene var bange for, at deres børn ville blive slået ihjel i konflikten, da der var skyderier. Han kan ikke sige direkte, at LTF kom til Aarhus for at sælge narkotika, da han ikke selv har set noget sådant finde sted, men alle ved, at det generelt forholder sig sådan, at skyderier har noget at gøre med, at nogen ønsker at sælge narkotika i et område. Han har hørt fra forældre og børn, at LTF ville have et sted at sælge narkotika i Aarhus. Han kan dog ikke sige, at han ved, hvorfor LTF kom til Aarhus. Hans rolle som imam var at hjælpe med at skabe fred og ro, og det var hans pligt at sige, at de ikke ville have de omhandlede konflikter i deres lokalområde. Hans fokus var ikke på den politimæssige rolle. Vidnet politiassistent Vidne 33 har forklaret bl.a., at han fortsat er ansat i Efterret- nings- og Analysesektionen i Nordsjællands Politi, hvor han nu er fungerede politikommissær. I sektionen indsamler de al den viden, de kan, herunder fra ”open sources”, aflytninger, igangværende efterforskninger og tidligere efterforskninger. Hvis de observerer, at en bande ændrer adfærd – som f.eks. at begynde at anvende skudsikre veste og etablere vagtvirksomhed – vil det være en adfærdsændring, som de lægger mærke til. Tilsvarende vil fund af skydevåben være noget, som de lægger mærke til. LTF og Brothas har ikke klubhuse, men de har hver deres territorier, som de færdes i, og de søger hen i den anden bandes territorium, når de har brug for at få hævn. Hvis man trænger ind på den anden bandes område, når der er en anspændt stemning, vil det være egnet til at øge konflikten. LTF blev etableret i Nordsjælland i 2014/15, og i forhold til det daglige virke er LTF ekstremt topstyret fra Nørrebro. Han er bekendt med, at Person 32 fra LTF Hillerød var National Nomad. - 41 - LTF-medlemmer går i almindelighed ikke rundt med skydevåben på sig. Når LTF er i konflikt med andre, er der som regel én person, der bærer et skydevåben, når de går flere sammen. Det er den lavest rangerede i LTF, der bærer skydevåbenet, og denne person skal forsvare gruppen, hvis der sker noget. Hans kendskab hertil stammer fra de efterretninger, som politiet får. Han kan ikke fortælle, hvem disse kilder er. Han er ikke klar over, om der er nogen, der er blevet dømt for at gå sammen med en person, der bar et våben på de øvriges vegne. Forevist Retten i Helsingørs dom af
september 2020 – der er under anke – hvorved Person 57 blev idømt fængsel i 14 år for bl.a. forsøg på manddrab, og hvor retten fandt, at det pågældende skyderi i hvert fald var egnet til at fremkalde en ny konflikt mellem LTF og Brothas, har han forklaret, at han er bekendt med dommen. En af hans medarbejdere udarbejdede notaterne om, at den pågældende episode var egnet til at fremkalde en ny konflikt mellem LTF og Brothas. Vidnet chef for Koncern Sikkerhed, Kriminalforsorgen, Vidne 43 har forklaret bl.a., at LTF-medlemmer og indsatte, der er såkaldt gråzoneregistreret i forhold til LTF, fortsat bliver indsat på fokusafdelinger. Andre indsatte kan blive indsat på en fokusafdeling efter en konkret vurdering af behovet herfor, f.eks. hvis vedkommende har udvist aggressiv adfærd på den afdeling, hvor vedkommende er placeret. Der er aktuelt 48 fokusafdelingspladser i Enner Mark Fængsel, men ikke er alle i brug. Der er planer om at etablere yderligere fokusafdelingspladser i Nyborg Statsfængsel. ”Gråzoneregistrering i forhold til LTF” er en særskilt registrering, som Kriminalforsorgen begyndte at anvende internt i 2017, og den anvendes i forhold til personer, der er tilknyttet LTF, men som ikke af politiet er registreret som medlemmer. Den viden, der danner grundlag for, at en person bliver registreret med en gråzoneregistrering i forhold til LTF, får Kriminalforsorgen fra f.eks. personen selv eller andre indsatte. Det er ofte sådan, at de pågældende selv ønsker at tilkendegive deres tilknytning til LTF. Gråzoneregistrering i forhold til LTF blev indført af hensyn til orden og sikkerhed. Kriminalforsorgen er ikke i besiddelse af et datasæt vedrørende udviklingen i vold og trusler mod ansatte for perioden 2017-2020 svarende til det, der er i Kriminalforsorgens redegørelse vedrørende perioden 2007-2017, og som han blev foreholdt fra i byretten. Forevist graf over udviklingen i volds- og trusselsepisoder mod ansatte, der er indsat i rapporten - 42 ”Tal fra Kriminalforsorgen – april 2020” har han forklaret, at der fra januar 2018 til marts 2020 var en stigning i antallet af indsatte på 16 pct., men et fald i volds- og trusselsepisoder mod personalet. Han kan ikke nedbryde disse tal i forhold til bandegrupperinger. I forhold til de episoder, der har fundet sted, har Kriminalforsorgen imidlertid set en forråelse i form af planlægning af overfald og anvendelse af overfaldsredskaber. Efter de overfald, hvor dåser blev brugt som slagredskab, er der blevet indført nye standarder for, hvilke effekter de indsatte må have i cellerne. Der har været to episoder i henholdsvis april og maj 2020 med overfald på personale i Vestre Fængsel begået af LTF-medlemmer. Ved begge episoder blev en fængselsfunktionær helt umotiveret overfaldet af en indsat, der anvendte en termokande med varmt vand som slagredskab. For så vidt angår overfaldet i maj 2020 har Kriminalforsorgen oplysninger om, at der tidligere på dagen havde været en kontrovers med et ledende medlem af LTF om vist nok noget medicin, og det er derfor opfattelsen, at det var et bestillingsarbejde. De to overfaldsmænd har helt sikkert fået en disciplinær sanktion som følge af overfaldene. Det er vanskeligt at lave den fornødne kobling mellem et overfald og andre indsatte end den konkrete overfaldsmand til at kunne give andre en disciplinær sanktion som følge af overfaldet. Samme dag, som overfaldet i april 2020 fandt sted, blev fokus i forhold til alle indsatte LTF-medlemmer indskærpet, således at der f.eks. skal være minimum to ansatte til stede, når personalet har kontakt med LTF-medlemmer, og der er også udsendt en ny sikkerhedsopdatering med indskærpelse af adfærd i forhold til LTF-medlemmer. Efter skudepisoden foran Nyborg Statsfængsel i 2016 blev der formuleret en række anbefalinger i forhold til, hvordan de ansatte skulle tage vare på deres egen sikkerhed i fritiden. Indsatte LTFmedlemmer bliver håndteret på en helt anden end f.eks. indsatte HA-rockere, da langt større opmærksomhed på daglig basis er påkrævet i forhold til LTF-medlemmerne. Han mener ikke, at der har været en dialog med LTF-medlemmer om årsagen til de uforholdsmæssigt mange overfald på fængselsfunktionærer. Foreholdt figur 39 ”Gerningspersoners over- og underrepræsentation fordelt på tilknytning til rocker-/bandegruppering” i Kriminalforsorgens redegørelse ”Vold og trusler mod Kriminalforsorgens personale, Udviklingen fra 2007-2017” og den tilhørende tekst, hvoraf fremgår bl.a., at der i absolutte tal var i alt 211 episoder om vold og trusler i perioden 2012 til
halvår 2017, hvor gerningspersonen har rocker-/bandetilknytning, hvoraf 20 pct. blev - 43 - begået af et LTF-medlem, 12 pct. blev begået af et medlem af Brothas Souljaz, 11 pct. blev begået af et medlem af Bandidos, 10 pct. blev begået af et medlem af Black Army, og 5 pct. blev begået af et medlem af AK81 har han forklaret, at man godt kunne have set på, hvor mange medlemmer fra de anførte bander/rockergrupper, der var fængslet i denne periode, men at formålet med redegørelsen var at give et billede af, hvad der var de ansattes virkelighed i forhold til vold og trusler. Kriminalforsorgen har tallene for, hvor mange fra de anførte bander/rockergrupper, der var fængslet i den pågældende periode. Vidne 52 har forklaret bl.a., at han har været formand for Forbund i snart to år. Han har været fængselsbetjent siden
Han har ikke selv konkrete oplevelser med LTF, så hans viden er i vidt omfang andenhåndsviden fra medlemmer af forbundet. Han hører fra Enner Mark Fængsel og andre fængsler, hvor LTF-medlemmer afsoner, at der er to ting, der navnlig gør sig gældende disse steder, hvoraf den ene er voldsomme overfald på ansatte, og den anden er en meget negativ og aggressiv stemning fra LTFmedlemmernes side i forhold til de ansatte. Det er naturligvis vanskeligt at forsøge at påvirke nogen i positiv retning, hvis miljøet er så aggressivt, at man ikke kan tale sammen, og det er vanskeligt for de ansatte at finde ud af, hvad LTF-medlemmerne er sure over. I forhold til de ansatte er LTF-medlemmerne absolut mere voldsparate end andre grupperinger, og de begår uden forudgående varsel overfald på de ansatte. Han mener, at der er en stor underrapportering fra de ansatte i forhold til, hvad de oplever i forhold til LTFmedlemmerne, og de tillidsfolk, han har talt med i forbindelse med, at han skulle afgive forklaring i denne sag, har fortalt ham, at menige ansatte siger, at ledelsen har sagt, at de ansatte med henblik på at få tingene til at fungere ikke skal rapportere alt og i stedet skal se igennem fingrene med nogle af de ting, der foregår. Foreholdt grafer over udviklingen i volds- og trusselsepisoder mod ansatte og udviklingen i antallet af ansatte udsat for vold og trusler, der er indsat i rapporten ”Tal fra Kriminalforsorgen – april 2020” har han forklaret, at han ikke mener, at tallene er retvisende på grund af den omtalte generelle underrapportering. Han får oplysninger om, hvad der foregår på afdelinger på mange måder, herunder møder med tillidsfolk, deltagelse i generalforsamlinger og samtaler med folk, der henvender sig til ham, fordi han er forbundsformand. Det er forskelligt, om han udarbejder en rapport over de oplysninger, han modtager, og det kommer an på karakteren af det, som han bliver op- - 44 - lyst. Fængselsforbundet har en holdning til resocialisering af indsatte, men forbundet har ikke noget med konkrete sager om resocialisering at gøre. Når han hører, at der intet samarbejde er med LTF-medlemmer på afdelingerne, er det hans konklusion, at der så ikke bruges konstruktiv tid på udarbejdelse af handlingsplaner og udgangsforhold. Vidnet chefkonsulent Vidne 17 har forklaret bl.a., at han fortsat er ansat i Rigspolitiet, hvor han nu har ansvaret for politiets nationale operationsplaner. Hvis bare ét forhold i et sagskompleks mod et nuværende eller tidligere LTF-medlem er under anke, er ingen af forholdene i sagskomplekset medtaget i de i Rigspolitiets notat ”Data og metode til beskrivelse af LTF-medlemmers kriminalitet” af
maj 2018 anførte tabeller benævnt ”Tabel
Antal sager og antal fældende afgørelser, hvor nuværende medlemmer af LTF er dømt for udvalgte straffelovsovertrædelser”, ”Tabel 1.a. Antal sager og antal fældende afgørelser, hvor tidligere medlemmer af LTF er dømt for udvalgte straffelovsovertrædelser”, ”Tabel 1.b. Antal sager og antal fældende afgørelser, hvor nuværende og tidligere medlemmer af LTF er dømt for udvalgte straffelovsovertrædelser begået i medlemsperioden”, ”Tabel
Antal fældende afgørelser, hvor nuværende medlemmer af LTF er dømt for at besidde mv. skyde- og stikvåben eller dømt for overtrædelse af lovgivningen vedrørende euforiserende stoffer”, og ”Tabel 2.a. Antal fældende afgørelser, hvor tidligere medlemmer af LTF er dømt for at besidde mv. skyde- og stikvåben eller dømt for overtrædelse af lovgivningen vedrørende euforiserende stoffer”. Det er endvidere korrekt, at der i tabellerne (dog ikke Tabel 1.b.) også er medtaget de afgørelser, der måtte ligge uden for den periode, hvor den pågældende person var medlem af LTF. Han kan bekræfte, at man i forhold til de anførte overtrædelser af straffelovens § 276 ikke kan se, om forholdene er henført under straffelovens §
I forhold til ”Tabel
Antal sager og antal fældende afgørelser, hvor nuværende medlemmer af LTF er dømt for udvalgte straffelovsovertrædelser” er der rettelig 53 (og ikke 55) fældende afgørelser om overtrædelse af straffelovens § 192 a, jf. notat af
juni 2019 vedrørende inkonsistens mellem opgørelse af LTF-medlemmers kriminalitet
maj 2018 og
januar
Det er korrekt, at der i ”Tabel
Antal års frihedsberøvelse idømt medlemmer af LTF. Særskilt efter gerningstidspunkt.” kan være en lille fejlkilde i forhold til kombinationsdomme, idet den ubetingede del i en eventuel kombinationsdom muligvis ikke vil være talt - 45 - med, men han kan ikke sige, om der konkret er nuværende eller tidligere LTF-medlemmer, der har fået en kombinationsdom. Tallet 299 er det antal individuelle personer, der er idømt ubetinget fængselsstraf. Tallene i kolonnerne ”Seneste 3 år”, ”Seneste 5 år” og ”Hele livet” kan ikke lægges sammen, idet kolonnen ”Seneste 5 år” indeholder tallene fra kolonne ”Seneste 3 år”, og idet kolonne ”Hele livet” indeholder tallene fra både kolonne ”Seneste 3 år” og kolonne ”Seneste 5 år”. Man kan ikke se, om fængselsstraffen er idømt i medlemsperioden. Vedrørende Rigspolitiets notat ”Data og metode til beskrivelse af LTF-medlemmers kriminalitet” af
oktober 2020, der indeholder en opdatering af beskrivelsen af LTFmedlemmers kriminalitet, har han forklaret, at Rigspolitiet har fået bygget en ny version af efterforskningsstøttedatabasen, og at han i den forbindelse fandt de fejl, der er redegjort for i notatets side
De tre tilfælde af fejl i databehandlingen ændrer ikke ved noget, da fejlene er marginale i forhold til det samlede antal datoer, der indgår. Han ved ikke, hvorfor de seks personer, der i den nye database ikke er registreret som nuværende eller tidligere medlemmer, ikke længere indgår som tidligere medlemmer. I ”Tabel
Antal nuværende og tidligere medlemmer i LTF. Antal nuværende og tidligere medlemmer af LTF, der har fået mindst én fældende afgørelser, som står i Kriminalregisteret” i notatet af
oktober 2020 kan man se, at der kun er to nuværende eller tidligere LTFmedlemmer, der ikke har en fældende afgørelse i Kriminalregisteret. Det er korrekt, at det for denne tabel gælder, at alle fældende afgørelser i Kriminalregisteret er medtaget, dvs. også eventuelle bøder for at køre uden lys på cyklen. ”Tabel
Antal sager og antal fældende afgørelser, hvor nuværende medlemmer af LTF er dømt for udvalgte straffelovsovertrædelser”, ”Tabel 1.a. Antal sager og antal fældende afgørelser, hvor tidligere medlemmer af LTF er dømt for udvalgte straffelovsovertrædelser” og ”Tabel 1.b. Antal sager og antal fældende afgørelser, hvor nuværende og tidligere medlemmer af LTF er dømt for udvalgte straffelovsovertrædelser begået i medlemsperioden” er udarbejdet og opgjort på samme måde som tabellerne i notatet af
maj
Man kan i Tabel 1.b. i notatet af
oktober 2020 se, at antallet af fældende afgørelser efter straffelovens § 119, stk. 1 og 2, nu er 80 mod i alt 57 personer, hvor det i Tabel 1.b. i notatet af
maj 2018 er 44 mod i alt 32 personer. Han vil kalde dette en signifikant stigning. Der er generelt sket en stigning i antallet af fældende afgørelser for overtrædelse af straffe- - 46 - lovens bestemmelser om forbrydelser mod den offentlige myndighed og fred, idet der nu er 93 fældende afgørelser mod i alt 63 personer, mens der pr.
maj 2018 var 53 fældende afgørelser mod i alt 36 personer. Man kan også se, at der har været en stigning i antallet af fældende afgørelser efter henholdsvis straffelovens § 191 og § 192 a. For så vidt angår drabssager efter straffelovens § 237 kan han bekræfte, at drabssagen fra Mjølnerparken, hvor Østre Landsret afsagde dom den
juni 2020, ikke er medtaget. Man kan se i Tabel 1.b., at i alt er 203 individuelle personer dømt for de anførte straffelovsovertrædelser begået i medlemsperioden, og dette antal personer kan man sammenligne med oplysningen i Tabel
om, at der er i alt 425 nuværende eller tidligere medlemmer af LTF. Det er korrekt, at man dermed også kan sige, at omkring 52 pct. af de nuværende eller tidligere medlemmer af LTF ikke er dømt for overtrædelse af de anførte bestemmelser i medlemsperioden. For så vidt angår de tilsvarende tal i Tabel 1.b. i notatet af
maj 2018 kan man sige, at omkring 70 pct. af de nuværende eller tidligere medlemmer af LTF ikke er dømt for overtrædelse af de anførte bestemmelser i medlemsperioden. Ved en sammenligning mellem ”Tabel
Antal års frihedsberøvelse idømt medlemmer af LTF. Særskilt efter gerningstidspunkt” i henholdsvis notatet af
maj 2018 og notatet af
oktober 2020 kan man se, at der har været en markant stigning i det samlede antal års frihedsberøvelse idømt LTF-medlemmer, idet i alt 372 personer nu er idømt i alt 1409,9 års fængsel, og det skal nok passe, at stigningen har været på omkring 35 pct. i forhold til tallene pr.
maj
Han kan bekræfte de anførte tal i ”Tabel
Antal fængslede LTFmedlemmer pr.
august 2020 fordelt efter kriminalitetstyper og efter, om de afsoner eller er varetægtsfængslede”. Han kan vedstå tallene i notatet ”Opgørelse af LTF-medlemmers kriminalitet i sager med teleoplysninger” af
august 2020, og det er korrekt, at notatet angår historiske teleoplysninger. Han kan bekræfte det, der er anført om, at teledataproblematikken i forhold til tidligere eller nuværende medlemmer af LTF omfatter omkring 12.500 journalnumre, at der i størrelsesordenen 7.500 af disse sager ikke er nogen fældende afgørelse, eller den fældende afgørelse ikke indebærer frihedsstraf, at der i den foretagne gennemgang af 2.527 sager er fundet ni sager med mulige teledatafejl, og at der således udestår gennemgang af omkring 2.500 sager. Endvidere kan han vedstå sit notat af
september 2020 benævnt ”Andelen af fældende afgørelser givet til LTF-medlemmer hvor der er DNA-match mellem spor og gernings- - 47 - mand, og hvor sporet er baseret på 16 DNA systemer og gerningsmandens DNA-profil er baseret på 10 DNA systemer”. Procedure Anklagemyndigheden og forsvareren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med de oversigter over hovedpunkter, der er gengivet i byrettens dom. Landsrettens begrundelse og resultat Generelle bemærkninger Grundlovens § 78, der efter sit indhold på den ene side indeholder en formel beskyttelse af retten til at danne foreninger og på den anden side en begrænsning i den materielle frihed hertil, er kun to gange forud for denne sag bragt i anvendelse med henblik på opløsning af en forening (jf. UfR 1874.479 og UfR 1924.514). Det er anklagemyndigheden, der har bevisbyrden, og det almindelige krav i straffesager om, at beviset skal have en sådan styrke, at det skal være bevist ud over enhver rimelig tvivl, gælder også ved opløsning af en forening efter denne grundlovsbestemmelse. Bestemmelsen og dens forarbejder indeholder ikke en definition af, hvad der skal forstås ved en forening, og indeholder heller ikke nærmere fortolkningsbidrag til belysning af, hvad der skal forstås ved en forenings øjemed i stk. 1, eller hvilken karakter volden eller anstiftelsen til vold mv. skal have for, at en forening anses for omfattet af stk. 2, jf. afsnittet i byrettens dom om grundlovens §
Om de af byretten anførte retskilder bemærkes dog i øvrigt, at landsretten i overensstemmelse med det, som forsvareren har anført, finder, at de fremhævede notater udarbejdet af Justitsministeriet som overordnet myndighed for anklagemyndigheden ikke har nævneværdig retskildemæssig betydning i denne sag. Grundlovens § 78 og forarbejderne hertil bærer naturligt præg af at være affattet i en anden tid med andre samfundsmæssige udfordringer end i dag. Adgangen til at begrænse foreningsfriheden har således navnlig været tiltænkt anvendt over for grupper med det formål at omstyrte demokratiet, tilvejebringe ændringer i landets forfatning med ulovlige midler eller påvirke andre ved strafbare handlinger. Uanset at disse eksempler ligger langt fra kriminelle grupper, der begår forbrydelser for foreningens egen vindings skyld, finder landsretten, at det falder indenfor bestemmelsens anvendelsesområde at værne samfundet - 48 - mod enhver forening med et ulovligt øjemed uanset fraværet af en direkte trussel mod demokratiet. Om det faktuelle grundlag for landsrettens vurdering i denne sag foreligger der – som nærmere redegjort for nedenfor – et relativt sparsomt skriftligt materiale om navnlig LTF’s øjemed. Der er endvidere ikke nogen LTF-medlemmer, der har afgivet forklaring under sagen, og i de straffesager mod LTF-medlemmer, der er blevet dokumenteret, har de pågældende i det væsentlige ikke forklaret om motiv og baggrund for de handlinger, de er blevet dømt for. Flere politifolk har forklaret, at personer fra lokale grupperinger holdt op med at tale med politiet, da de blev medlemmer af LTF, og at tilgangen til politiet var, at LTF-medlemmer generelt ikke ville tale med politiet. Dette understøttes i øvrigt af et fotografi af et stykke papir fundet på en mobiltelefon tilhørende en person tilknyttet LTF Køge, hvorpå der står bl.a. ”Ingen unødig snak med politiet.”. Hvis der er bevismæssigt grundlag for at anse LTF for en forening, må vurderingen af LTF’s øjemed således i væsentligt omfang ske på baggrund af den virksomhed, der er bevismæssigt grundlag for at fastslå, at LTF-medlemmer har udøvet på vegne af LTF, jf. nærmere nedenfor. Endelig bemærkes det, at flere politifolk under deres forklaringer er fremkommet med oplysninger fra unavngivne kilder eller har forklaret om politimæssige vurderinger uden at forklare nærmere om de oplysninger, der ligger til grund for disse vurderinger. Landsretten finder, at det ved bevisbedømmelsen må indgå, at LTF i hvert fald i et vist omfang ikke har haft reel mulighed for kontradiktion i forhold til disse oplysninger og vurderinger. Landsretten vil i det følgende først tage stilling til, om LTF er en forening omfattet af grundlovens § 78, herefter vil landsretten forholde sig til foreningens virke, herunder om den vold, som medlemmer af LTF er straffet for, kan tilskrives LTF. På baggrund heraf konkluderes det, om der var grundlag for at forbyde LTF, og om der nu er grundlag for at opløse LTF. Er LTF en forening omfattet af grundlovens § 78? Det fremgår ikke af grundlovens § 78 eller dennes forarbejder, hvad der nærmere kendetegner en forening. Ved vurderingen af, om en sammenslutning af personer udgør en forening, må der derfor tages udgangspunkt i dansk rets almindelige foreningsbegreb, idet det dog bemærkes, at grundlovens foreningsbegreb må forstås bredt i lyset af bestemmelsens karakter af værn af en grundlæggende frihedsrettighed. - 49 - Ved en forening forstår man i almindelighed et varigere samvirke mellem en kreds af personer, som sker til fremme af et eller flere nærmere bestemte formål efter foreningens vedtægter el.lign. – der kan være mere eller mindre detaljerede og eventuelt foreligge som en stiltiende forståelse – og ved hjælp af organer, som kan handle på foreningens vegne. Som allerede anført har repræsentanter for LTF heller ikke for landsretten bidraget til belysning af formålet med LTF. Det må dog som ubestridt lægges til grund, at LTF blandt andet har haft til formål at yde medlemmerne økonomisk understøttelse, idet LTFmedlemmer systematisk har indbetalt penge til frihedsberøvede personer fra LTF, hvilket af forsvareren er betegnet som ”en form for a-kasse”. Den for landsretten afspillede telefonsamtale mellem Person 11 Person 11 og bogholderiet i Enner Mark Fængsel, hvorunder anmodede om tilbageførsel af penge indbetalt til LTF-medlemmer, idet han ikke på tidspunktet for indbetalingerne var bekendt med, at de pågældende var blevet løsladt, peger på, at indbetalingerne i hvert fald i disse tilfælde ikke udsprang af en nær personlig relation. Dertil kommer, at det fremgår af Person 4's forklaring gengi- vet i Københavns Byrets dom af
maj 2018, at LTF er et broderskab, og at man hjælper hinanden i medgang og modgang. Landsretten lægger derfor til grund, at LTF i hvert fald har haft et socialt sigte, som udgør et sådant tilstrækkeligt defineret øjemed, der må kræves af en forening. Det er ubestridt, at LTF blev etableret i begyndelsen af 2013 af blandt andre Person 1 , som i hvert fald indtil sin udvisning af Danmark har været leder af LTF. Efter bevisførelsen, herunder Person 4's forklaring gengivet i Københavns Byrets dom af
maj 2018 om, at ”LTF er blevet stort. Han kender ikke halvdelen”, og i et vist omfang vidnerne Vidne 9's og Vidne 2's forklaringer om politiets opgørelser over medlemmer af LTF, som til dels er baseret på politiets konkrete observationer og registreringer af personer, der viser tilknytning til LTF ved bl.a. beklædning eller tatoveringer, lægges det til grund, at der gennem årene har været en varierende tilslutning til LTF, og at medlemmer er trådt ud, mens andre er kommet til. Det lægges videre til grund, at der har været en struktur med inddeling af LTF i afdelinger. Dette fremgår bl.a. af den beklædning, som personer tilknyttet LTF optræder i på fotografier optaget af politiet

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

ECLI:DK:OLR:2023:SS0000000026 Landsretten stadfæstede byrettens dom i sag om, hvorvidt tiltalte (bande) opløses i medfør af grundlovens § 78, stk. 1,