← Danmark

ECLI:DK:OLR:2023:BS0000000060 Sag om, at Nets Holding A/S havde anvendt urimelige priser ved indløsning af Dankort på internettet og prispåbud opretho

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den 17. februar 2021 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne Katja Høegh, Anne Bendfeldt Westergaard og Rosenløv). 14. afd. nr. B-3693-13 og B-970-14: Nets Holding A/S (advokat Christian Alsøe og advokat Jakob Bjerre) mod Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (advokat Jacob Pinborg) biint. Foreningen for Dansk Internethandel (advokat Erik Nyborg) Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) klagede i 2010 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over Nets Holding A/S’ (tidligere PBS A/S) gebyrer for brug af Dankort på internettet. I den anledning foretog Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en undersøgelse og traf den 29. november 2012 i sag 4/0220-0100-0052 i medfør af betalingstjenestelovens § 79 og § 98, stk. 1, afgørelse om, at Nets Holding A/S havde overtrådt betalingstjenestelovens § 79 ved at fastsætte selskabets gebyrer for brug af Dankort på internettet højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence. Samtidig meddelte Konkur- -2- rence- og Forbrugerstyrelsen påbud om, at Nets Holding A/S senest den 31. januar 2013 skulle nedsætte Dankortgebyrerne, så der ikke anvendtes urimelige pris og avancer i strid med betalingstjenestelovens § 79 (FDIH I-afgørelsen). Efter en yderligere klage fra FDIH – ligeledes i medfør af betalingstjenestelovens § 79 og § 98, stk. 1 – traf Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen den 22. maj 2013 i sag 12/17816 afgørelse om, at Nets Holding A/S havde overtrådt betalingstjenestelovens § 79 ved at fastsætte selskabets gebyrer for brug af Dankort på internettet højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen meddelte i lighed med tidligere påbud om, at Nets Holding A/S skulle nedsætte gebyrerne senest den 1. juli 2013, således at det gennemsnitlige servicegebyr pr. Dankorttransaktion i perioden 1. juli 2013 til 31. december 2014 ikke overskred 1,20 kr. (FDIH II-afgørelsen). Nets Holding A/S indbragte begge afgørelser for Konkurrenceankenævnet, der ved kendelser af 25. juni 2013 og af 11. december 2013 stadfæstede afgørelserne. Nets Holding A/S anlagde herefter to sager mod Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved Retten i Glostrup om Konkurrenceankenævnets afgørelser. Ved Retten i Glostrups kendelse af 22. november 2013 om FDIH I-afgørelsen (landsrettens sag B-3693-13) og kendelse af 31. marts 2014 (landsrettens sag B-970-14) blev sagerne henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i begge sager accepteret, at sagerne er anlagt mod styrelsen og ikke mod Konkurrenceankenævnet. Nets Holding A/S har i sag B-3693-13 (FDIH I-afgørelsen) nedlagt følgende påstande: Principalt: Konkurrenceankenævnets kendelse af 25. juni 2013 i sag KL-8-2012, hvorved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse af 29. november 2012 i sag 4/0220-0100-0052 blev stadfæstet, ophæves. -3- Subsidiært: Konkurrenceankenævnets kendelse af 25. juni 2013 i sag KL-8-2012, hvorved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse af 29. november 2012 i sag 4/0220-0100-0052 blev stadfæstet, hjemvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til fornyet behandling. Nets Holding A/S har i sag B-970-14 (FDIH II-afgørelsen) nedlagt følgende påstande: Principalt: Konkurrenceankenævnets kendelse af 11. december 2013 i sag KL-22013, hvorved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse af 22. maj 2013 i sag 12/17816 blev stadfæstet, ophæves. Subsidiært: Konkurrenceankenævnets kendelse af 11. december 2013 i sag KL-22013, hvorved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse af 22. maj 2013 i sag 12/17816 blev stadfæstet, hjemvises til Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen til fornyet behandling. Mere subsidiært: Gebyrpålægget for perioden 1. juli 2012 - 31. december 2013, hvorefter det gennemsnitlige gebyr for en Dankorttransaktion på internettet ikke måtte overskride 1,20 kr., fastsættes til et af retten fastsat beløb større end 1,20 kr. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i begge sager påstået frifindelse. Dommen indeholder visse fortrolige oplysninger, som er markeret med #gult. Sagsfremstilling Sagens parter Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) er en interesseorganisation for virksomheder, der forretningsmæssigt bruger internettet og andre digitale kanaler. FDIH klagede som ovenfor anført i 2010 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over Nets Holding A/S´ (Nets) gebyrer for brug af Dankort på internettet. -4- Nets ejer Dankortet og er rettighedshaver til det. Det indebærer, at Nets samtidig varetager administration af regler, tildeling af licenser til udstedelse og indløsning af betalingskortet. Nets er samtidig eneste indløser af Dankortet. På tidspunktet for FDIH´s klage var Nets ejet af pengeinstitutterne, der ligeledes udstedte Dankortet. Konkurrence- og forbrugerstyrelsens tidligere rapporter og øvrige generelle oplysninger angående betalingskortmarkedet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøger løbende konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet og udgiver hvert 4. år en rapport herom. Af styrelsens rapport for 1. januar 2006, Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2006, fremgår om prissætningen på Dankortgebyrer bl.a.: ”1.1. Forholdene på markedet for Internet-betalinger1 For så vidt angår Internet-betalinger – dvs. den ikke-fysiske handel – viser Konkurrencestyrelsens undersøgelse, at PBS A/S´ samlede indtægter ved at tilbyde dankort-transaktioner over Internettet endnu ikke har dækket de investeringer, som PBS A/S har afholdt ved etableringen af Internetbetalingssystemet. Konkurrencestyrelsen finder derfor ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag i betalingsmiddelloven for at kræve, at PBS A/S´ sætter gebyrerne for dankorttransaktioner over Internettet ned. Da antallet af Internet-transaktioner stiger stærkt, vil betalingsmiddelloven dog give mulighed for på et senere tidspunkt at kræve en nedsættelse af gebyrerne. … 2.3. Baggrund for konkurrencestyrelsens undersøgelse af Internetgebyrerne Indtil 1999 kunne omkostningerne ved driften af et betalingssystem ikke pålægges betalingsmodtager (forretningerne), men kun kortindehaverne (forbrugerne) eller kortudsteder selv (bankerne). Forbudet mod at bankerne kunne pålægge forretningen omkostningerne ved driften af et betalingssystem indebar imidlertid en risiko for, at bankerne ikke ville finde forretningsmæssigt grundlag for at udvikle og drive betalingssystemer. … Siden 2000 er der sket en stigning i handlen over Internettet. Hvor der i 2000 var ca. 500.000 transaktioner over Internettet, har der i de første tre kvartaler i 2005 været ca. 13,5 mio. Internet-transaktioner. -8- 1) 2) Antallet af eDankort indløsningsaftaler er indeholdt i tallet for indløsningsaftaler med Dankort og Visa/Dankort på Internettet. Det skyldes, at forretninger med eDankort også har en indløsningsaftale vedrørende Dankortet. Antallet af indløsningsaftaler er opgjort pr. 31. oktober 2005 til 80.654 aftaler. Faldet i antallet af indløsningsaftaler i løbet af 2005 skyldes primært, at antallet af forretninger uden transaktioner - efter oprettelse af indløsningsaftalen - er fjernet i opgørelsen. … 5.4.1. Nærmere om PBS A/S´ forudsætninger i 1999 og den faktiske udvikling PBS A/S´ forudsætninger vedrørende udviklingen i Internet-handel vedrørte perioden 1999-2003. Forudsætningerne indgik i Konkurrencestyrelsens undersøgelse af PBS A/S´ gebyrer i 2000, hvor PBS A/S´ dankort-gebyr ved transaktioner over Internettet blev sat ned fra 1,95 kr. + 0,15 pct. af transaktionsbeløbet til 1,95 kr. + 0,10 pct. af transaktionsbeløbet. Med udgangen af 1999 forventede PBS A/S, at der ville være 2.000 Internetforretninger, er modtog Dankort. For de resterende år forventede PBS A/S en tilgang i antallet af forretninger med 250 forretninger i kvartalet, så der med udgangen af 2003 ville være 6.000 Internet-forretninger, der modtog Dankort. PBS A/S´ forventninger i forhold til den faktiske udvikling fremgår af figur 5.3. Som det fremgår af den nederste kurve, der viser den faktiske udvikling, var der næsten ingen udvikling i antallet af butikker fra 2000 til 2002. Herefter stiger antallet af forretninger jævnt, men den faktiske årlige stigning i antallet af forretninger svarer ikke til PBS A/S´ forudsætning om en årlig stigning på 1.000 forretninger. Figur 5.3. Sammenligning mellem PBS A/S’ forudsatte udvikling i antallet af Internetforretninger og den faktiske udvikling. Antal forretninger 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Forventet antal forretninger med indløsningsaftale om Dankort Faktisk antal forretninger med indløsningaftale om Dankort - 10 - Oprettelsesafgiften er en engangsbetaling, der betales af forretningerne for at kunne modtage Dankort, Visa/Dankort og eDankort. Grundlaget for beregningen af oprettelsesafgiften er omkostningerne til oprettelse af firewalls, tests etc. Oprettelsesafgiften på 1.250 kr. har været uændret siden 1999. Årsabonnementet, der dækker PBS A/S’ omkostninger til eksterne leverandører, betales én gang årligt som betaling for at være tilknyttet dankort-systemet. Abonnementet dækker omkostningerne til bl.a. kreditvurdering samt sikkerhed og kontrol. Årsabonnementet har været det samme siden 1999. 25 Årsabonnementet inkluderer både Dankortet og eDankortet (da oprettelse af Dankortinternetindløsningsaftaler automatisk giver forretningerne adgang til anvendelse af eDankortet). … Konkurrencestyrelsen har i forbindelse med undersøgelsen af PBS A/S´ dankortgebyrer på transaktioner over Internettet indhentet oplysninger fra Eurocommerce om gebyrer på debet-kort i andre europæiske lande, jf. tabel 7.2. Oplysningerne drejer sig om gebyrer for brug f debet-kort i den fysiske handel og ikke gebyrer for Internet-handlen, Gebyrerne kan således ikke sammenlignes direkte med dankortgebyret for Internet-transaktioner. … 24 Benyttes et Visa/Dankort i Danmark vil kun Dankort-delen benyttes, og Visa/dankortet sidestilles da med et almindeligt Dankort. Benyttes et Visa/Dankort i udlandet, vil kun Visa-delen benyttes, og Visa/dankortet sidestilles da med et almindeligt Visa-kort. … 7.2.2. PBS A/S’ omkostninger ved ikke-fysisk handel PBS A/S’ samlede omkostninger til selskabets betalingssystem i den ikkefysiske handel vedrører tre hovedposter. Det drejer sig om (

  1. i)interbank gebyr, (
  2. ii)afskrivninger på investeringer og (iii) driftsomkostninger, sml. tabel 7.1., ovenfor. ad (
  3. i)Interbank gebyr For hver transaktion i den ikke-fysisk handel skal PBS A/S betale 1,10 kr. i interbank gebyr. Gebyret betales til kortudsteders bank, jf. ovenfor afsnit 3 med figur 3.3. PBS A/S’ omkostninger til interbank gebyr betales således hovedsageligt til de danske banker. PBS A/S’ omkostninger til interbank gebyr er steget fra 1,3 mio. kr. i 2001 til 13,6 mio. kr. i 2004. ad (
  4. ii)Investeringer PBS A/S har pr. 1. januar 2005 investeret for i alt ca. 73 mio. kr. til opbygning af en infrastruktur til Internet-handel (både hardware og software). Investerin- - 11 - gerne vedrører både eksterne konsulentydelser og interne omkostninger i form af timeforbrug hos PBS A/S’ egne ansatte. Konkurrencestyrelsen finder, at investeringerne skal finansieres af de fremtidige indtægter. PBS A/S må derfor efter styrelsens opfattelse forventes at have et underskud i en række år, før indtægterne ved Internet-handel er store nok til at dække selskabets investeringer. PBS A/S’ investeringer vedrørende den ikke-fysiske handel fremgår af figur 7.2. Figur 7.2. PBS A/S’ investeringer vedrørende den ikke-fysiske handel fra 19992004. Mio. kr. 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1999 2001 2002 2003 2004 Investeringerne er opgjort eksklusiv en andel til internationale kort. Det skyldes, at PBS International A/S siden 2003 har betalt PBS A/S for anvendelse af infrastrukturen til internationale transaktioner. Denne indtægt har PBS A/S tilsvarende ikke medregnet i sin opgørelse af indtægter på ikkefysisk handel. PBS A/S foretog den største andel af sine investeringer i 1999, men mindre investeringer er foretaget efterfølgende i forbindelse med opdateringer af infrastrukturen. Opdateringerne har særligt vedrørt sikkerheden og stabiliteten af systemet, og PBS A/S forventer, at der på sigt kan opnås samme sikkerhed og stabilitet som i den fysiske handel, såfremt der også fremover foretages investeringer. Størstedelen af PBS A/S’ investeringer er anvendt til den fælles platform, som PBS A/S anvender til de forskellige korttyper og autentificeringsformer, herunder SSL, SET, eDankort og internationale kort. Enkelte investeringer kan dog allokeres direkte til en enkel korttype, f.eks. investeringen i 2003 på ca. 7 mio. kr., der kun vedrørte eDankort. En andel af investeringerne kan endvidere henføres - direkte eller indirekte - til SET, da SET’ høje sikkerhedsniveau krævede yderligere investeringer i forhold til SSL. PBS A/S har imidlertid ikke på noget tidspunkt haft indtægter fra SET, da efterspørgslen efter SET ikke har været til stede i markedet. - 12 - …” Af Nationalbankens kvartalsoversigt for 1. kvartal 2010 under overskriften ”Nye betalingsinstrumenter” fremgår bl.a.: ”Indledning Danske såvel som udenlandske forbrugere benytter i dag i stigende grad nye betalingsformer, når de foretager betalinger i forretninger og på internettet. Det gælder først og fremmest mobilbetalinger og betalinger med såkaldte elektroniske penge, der er forudbetalte midler lagret på et chipkort eller en computer. En tredje ny betalingsform, der kan ventes at opnå betydelig udbredelse i de kommende år, er netbankbetalinger i forbindelse med køb på internettet. Forbrugerne er ofte tilbageholdende med at ændre betalingsvaner og anvende nye betalingsinstrumenter. I Danmark har en væsentlig årsag hertil været den store udbredelse og accept af dankortet blandt forbrugere og forretninger, hvilket har begrænset nytten af nye instrumenter. Flere forhold taler dog for, at nye betalingsformer i dag har bedre muligheder for at vinde indpas end tidligere. Flere mulige nye betalingsinstrumenter er allerede vidt udbredte blandt brugerne, hvor det mest åbenlyse eksempel er mobiltelefonen. Derudover har den teknologiske udvikling givet muligheder for køb af varer og tjenester med nye betalingsinstrumenter. Endelig er der de seneste år vedtaget lovgivning, der forbedrer rammevilkårene for nye instrumenter.” Om ”Markedet for mobiltelefoner” er anført bl.a.: ”PBS og de danske pengeinstitutter forventer i år at lancere en mobilløsning, hvor købet ligeledes initieres med en SMS, men hvor afregningen sker via kundens bankkonto og ikke via bogføring hos teleselskabet. Nærtransaktioner baseret på NFC-teknologi tilbydes endnu ikke i Danmark.” Ud over ovennævnte rapport om konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet udgiver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen hvert andet år en rapport om betalingskortmarkedet. Af styrelsens rapport fra 2012, Betalingskortmarkedet, fremgår bl.a.: ”Sammenfatning 1.1 Indledning og konklusioner - 13 - Boks 1.1: Rapportens hovedkonklusioner » Dankortet er fortsat et af de mest anvendte betalingskort i EU. Danskerne foretog alene med dankort i gennemsnit 167 transaktioner pr. indbygger i 2010. Det vurderes, at dankortet er et af de mest benyttede betalingskort i EU, målt på antal transaktioner pr. indbygger i de enkelte EU-lande. … » Der er i Danmark i dag udstedt flere internationale betalingskort end dankort. Antallet af dansk udstedte internationale betalingskort er steget markant fra 1,5-2 mio. kort i 2006 til 4,5-5 mio. kort i 2011. Siden 2009 er der hvert år blevet udstedt flere internationale betalingskort i Danmark end dankort og Visa/dankort. » Øget brug af dansk udstedte internationale betalingskort. Samtidig med at antallet af dansk udstedte internationale betalingskort har været stigende, bruges kortene også oftere. I 2011 blev der foretaget 150-155 mio. transaktioner i Danmark med disse kort, hvilket er 6 gange så mange som i 2006, hvor der blev foretaget 25-30 mio. transaktioner. Ca. fire femtedele af disse transaktioner gennemføres i den fysiske handel. » Flere forretninger tager imod internationale betalingskort. I dag tager næsten halvdelen af de knap 84.000 forretninger i den fysiske handel, der tager imod dankort, også imod internationale betalingskort. Dette er en markant stigning siden 2006, hvor andelen var ca. en tredjedel af de knap 79.000 forretninger, der dengang tog imod dankort i den fysiske handel. » Antallet af danske internetforretninger, der modtager dankort, er fortsat stigende. I begyndelsen af 2012 tog knap 13.000 danske internetforretninger imod dankort, hvilket svarer til mere end en tredobling i forhold til 2005. … … Øget brug af dansk udstedte internationale betalingskort … Den procentvise stigning i antallet af transaktioner med dansk udstedte internationale betalingskort er markant højere end stigningen for dankort. Dog har den absolutte stigning i antallet af dankorttransaktioner været højere end stigningen i antallet af transaktioner med internationale betalingskort. Ligesom for dankortet bruges de internationale betalingskort oftere i den fysiske handel end i - 14 - den ikke fysiske handel, ca. 80 pct. af transaktionerne ligger i den fysiske handel. Flere forretninger tager imod internationale betalingskort … Der har ligeledes siden 2005 været en stigning i antallet af forretninger på internettet, der tager imod internationale betalingskort fra godt 2.000 forretninger til godt 6.000 forretninger, hvilket svarer til ca. en tredobling. Det er knap halvdelen af de internetforretninger, der tager imod dankort, der ligeledes tager imod internationale betalingskort. … 2.3 Hvad er et betalingsinstrument … Det oftest anvendte betalingsinstrument er betalingskort. Mobiltelefoner og andre former for elektronisk betaling kan også være betalingsinstrumenter. Selvom brugen af mobiltelefoner som betalingsinstrument er voksende, benyttes betalingskort dog stadig i langt større udstrækning. … 3.2. Udviklingen i brugen af betalingskort … Figur 3.1: Danskernes valg af betalingsform ved handel på internettet, 2011 - 16 - Der er fremlagt et oversigtskort over Europa med titlen ”A Historic Overview of European Countries with Domestic Card Schemes”, hvoraf udbredelsen af disse betalingskort i henholdsvis 2002 og 2017 fremgår. Oversigtskortet, der stammer fra en intern Nets rapport, viser tilbagegang i markedet for de såkaldte ”domestic card schemes”. Der har endvidere været dokumenteret uddrag af flere artikler angående Dankortet og markedet for betalingskort. Endelig er der fremlagt en graf fra Danmarks Statistik om udviklingen i erklærede konkurser for branchen ”finansiering og forretningsservice” i Danmark i perioden 1993-2008. De indbragte afgørelser og Nets korrespondance med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen herom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bad den 12. januar 2012 med hjemmel i betalingstjenestelovens § 98, stk. 2, Nets om at fremsende oplysninger angående

(1)omkostninger for at indløse dankort i den ikke-fysiske handel for årene 2008, 2009 og 2010 fordelt på relevante omkostningsposter, herunder omkostninger til bankerne via interbankgebyrer,
(2)gebyrindtægter for brug af dankort i den ikke-fysiske handel i 2008, 2009 og 2010 fordelt på relevante indtægtsposter,
(3)oplysninger om de relevante interbankgebyrsatser, der benyttes for brug af dankort i den ikke-fysiske handel og
(4)bankernes omkostninger ved driften af dankortsystemet for 2008 og 2010 i den ikke-fysiske handel opdelt på samme måde som den netop færdiggjorte omkostningsundersøgelse vedr. fysisk handel. Nets besvarede henvendelsen ved mail af
  1. februar 2012 vedhæftet bl.a. en beregning af Nets overskudsgrad, hvor indtægter fra Dankort på internettet i 2008, 2009 og 2010 inkl. eDankortet var fordelt på serviceafgift og øvrige indtægter, og hvor Nets afskrivninger for de pågældende år fremgik under omkostninger (oplysningerne herom er fortrolige og derfor udeladt). Styrelsen bad den
  2. juni 2012 om yderligere oplysninger i anledning af klagen over Nets gebyrer for Dankort-betalinger på internettet. Nets skrev den
  3. juli 2012 tilbage og oplyste bl.a., at data for 1999 og 2000 i lighed med Nets tidligere fremsendte oplysninger var ak- - 17 - kumuleret, og at det hverken i 2005 eller nu var muligt for Nets at opdele tallene på relevante regnskabsposter i perioden 1999-
  4. Endvidere blev der anført om afskrivninger (fortrolige oplysninger udeladt): ”Ønskes driftsøkonomien vurderet over en lang årrække, er det Nets´ opfattelse, at opstillingen hvor de [] er medregnet i 2008 er mest korrekt. Alternativt skulle dette beløb deles ud på perioden 2004-2007, så de samlede omkostninger for perioden 1999-2011 er uforandret.” Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen traf den
  5. november 2013 afgørelse i FDIH I-sagen. Af afgørelsen fremgår bl.a.: ”… 1 RESUMÉ
  6. Denne sag drejer sig om, hvorvidt Nets’ gebyrer for betalinger med dankort på internettet er i overensstemmelse med betalingstjenestelovens §
  7. Det fremgår af § 79, at der ikke må anvendes urimelige priser og avancer ved gennemførelse af en betalingstransaktion.
  8. Sagen er foranlediget af en klage fra Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH), som er en interesseorganisation for virksomheder, der forretningsmæssigt bruger internettet og andre digitale kanaler. FDIH finder, at gebyrerne for brug af dankort på internettet er for høje i henhold til lovens §
  10. Dankortgebyrer på internettet fastsættes af Nets. Nets er resultatet af fusionen mellem PBS Holding A/S og det norske selskab Nordito i
  11. Nets er eneste kortindløser af dankort på internettet. Det betyder, at hvis en internetforretning ønsker at kunne modtage dankort som betalingsmiddel via internettet, skal forretningen indgå en indløsningsaftale med Nets. Aftalen består i, at Nets indenfor en aftalt tidsperiode overfører betalingen fra kortbrugerens konto til forretningens konto. For denne ydelse betaler forretningen et gebyr pr. transaktion.
  12. Gebyret, som betales af internetforretningen til Nets, er reguleret af betalingstjenestelovens gebyrbestemmelser, herunder § 79, hvoraf det fremgår, at der ikke må anvendes urimelige priser og avancer ved gennemførelse af en betalingstransaktion. Ved urimelige priser og avancer forstås priser og avancer, der er højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence.
  13. Det fremgår af lovens forarbejder, at en afgørelse i henhold til § 79 må ske gennem en hypotetisk præget bedømmelse af forholdene, som de ville være i et konkurrencepræget marked. I vurderingen af priserne for at modtage dankort og Nets’ avance har styrelsen foretaget en undersøgelse af, om pri- - 19 -
  14. Således indebærer de nuværende dankortgebyrer fastsat af Nets en overtrædelse af betalingstjenestelovens §
  16. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal i medfør af betalingstjenestelovens § 98, stk. 1, derfor påbyde Nets at nedsætte dankortgebyrerne over for forretninger på internettet således, at der ved fastsættelse af disse gebyrer ikke anvendes urimelige priser og avancer i henhold til § 79 i betalingstjenesteloven.
  17. Styrelsen kan i henhold til BTL § 98, stk. 1, nr. 1 og 2 udstede påbud om, at ”angivne priser eller avancer ikke må overskrides”, eller ”at der ved beregning af priser og avancer skal anvendes bestemte kalkulationsregler”, det vil fx sige påbud om fastsættelse af gebyr- eller avancelofter. I nærværende sag vil styrelsen på nuværende tidspunkt undlade at udstede et sådant påbud, da det vurderes mest hensigtsmæssigt for konkurrencen på markedet, at markedets aktører selv forhandler sig frem til gebyrer, der ikke indebærer anvendelse af urimelige priser og avancer. 2 AFGØRELSE
  18. Nets har overtrådt betalingstjenestelovens § 79 ved at have fastsat dankortgebyrer ved brug af dankort på internettet, der er højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence.
  19. Styrelsen påbyder i medfør af betalingstjenestelovens § 98, stk. 1, Nets at nedsætte dankortgebyrerne senest den
  20. januar 2013 over for forretninger på internettet således, at der ved fastsættelse af disse gebyrer ikke anvendes urimelige priser og avancer i henhold til § 79 i betalingstjenesteloven. 3 SAGSFREMSTILLING 3.1 INDLEDNING
  21. Denne sag drejer sig om, hvorvidt gebyrer for betalinger med dankort på internettet er i overensstemmelse med betalingstjenestelovens §
  22. Det fremgår af § 79, at der ikke må ”anvendes urimelige priser og avancer” ved gennemførelse af en betalingstransaktion.
  23. Virksomheden Nets ejer dankortsystemet og er den eneste indløser af dankort. Det betyder, at en forretning skal have en aftale med Nets, såfremt den ønsker at kunne modtage betalinger via dankort på sin hjemmeside. Sagen vedrører således Nets’ fastsættelse af dankortgebyrer på internettet over for internetforretninger.
  24. Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) har henvendt sig til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med en klage over Nets’ gebyrer for brug af dankort på internettet. FDIH har påpeget, at dankortgebyrerne er urimeligt høje og derfor udgør en overtrædelse af betalingstjenestelovens §
  26. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med betalingstjenestelovens særlige regler om gebyrer og prisfastsættelse, herunder §
  27. Konkur- - 20 - rence- og Forbrugerstyrelsen behandler derfor FDIH’s klage efter denne bestemmelse i betalingstjenesteloven. 3.1.1 FDIH’s klage over Nets’ gebyrer for brug af dankort på internettet
  28. FDIH henvendte sig første gang til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
  29. maj 2010 med en klage over virksomheden Nets’ (tidligere PBS) gebyrer for brug af dankort på internettet. FDIH finder, at gebyrerne for brug af dankort på internettet er for høje og burde være faldet som følge af de seneste års kraftige stigning i antallet af dankorttransaktioner på internettet, idet udviklingsomkostninger ved etableringen af dankort på internettet efter FDIH’s opfattelse burde være betalt nu.
  30. På den baggrund anmodede FDIH Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at foretage en undersøgelse af gebyrerne for brug af dankort på internettet.
  31. FDIH anfører bl.a. følgende i sin klage: ”(…) Situationen er i korthed, at netbetalingerne og PBS/Nets indtægter i en årrække er steget eksplosivt, medens PBS/Nets’ udviklingsomkostninger må antages at være betalt, hvorfor de samlede omkostninger må have været faldende eller i det mindste må have holdt sig nogenlunde konstante. Samtidig har gebyrerne for betalinger med dankort på nettet været tæt ved uændret siden 1999 – og helt uændret siden
  32. Gebyrerne er karakteriseret ved, at der betales et særskilt gebyr pr. transaktion, at gebyret stiger i takt med betalingernes størrelse, og at der i tillæg til gebyret betales 0,1 % af købesummen i tillægsgebyr for betalinger over 100 kr. En følge heraf er, at gebyret gennemsnitligt er ca. ti gange højere – og i visse tilfælde over 30 gange højere – ved betaling med dankort på nettet end ved betaling med dankort i den fysiske handel. Det må på den baggrund med en meget stor grad af sikkerhed kunne lægges til grund, at gebyrerne for netbetalingerne i dag er væsentligt højere end omkostningerne. En følge heraf er, at gebyrerne må antages at være i strid med betalingstjenestelovens § 79, og derfor skal nedsættes således, at de er på niveau med omkostningerne.”
  33. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har som følge af FDIH’s klage, anmodet Nets om at redegøre for baggrunden for den nuværende gebyrstruktur og for Nets’ omkostninger i forbindelse med indløsning af dankort på internettet. - 21 - 3.1.2 Sagens parter 3.1.2.1 FDIH
  34. FDIH er en interesseorganisation for virksomheder, der forretningsmæssigt bruger internettet og andre digitale kanaler.1 FDIH har eksisteret siden 1997 og dækker alle former for e-handel. I de sidste to år har FDIH fordoblet antallet af medlemmer til omkring 600 ved udgangen af
  35. kvartal
  36. Foreningens overordnede målsætninger er blandt andre, at 1) fremme distanceog internethandel i Danmark og internationalt, 2) varetage medlemmernes interesser overfor offentlige myndigheder, organisationer, kunder og samarbejdspartnere, og 3) at arbejde for en så effektiv, fri tilgængelig og billig internetinfrastruktur som muligt. 3.1.2.2 Nets
  37. Nets-koncernen er en af nordens førende udbydere af betalings-, kort-, og informationssystemer. Nets udbyder således en række services indenfor bl.a. automatiserede betalinger, infrastrukturydelser, betalingskortløsninger, terminaler mv. I 2010 håndterede Nets knap 2 mia. transaktioner i norden. Nets ejer dankortet, og opererer også som indløser af dette betalingskort.
  38. Nets er resultatet af, at PBS Holding A/S i 2009 fusionerede med det norske selskab Nordito, som også leverede løsninger inden for betalingskort, betalingsformidling og informationstjenester. Nets er i dag ejet af danske og norske pengeinstitutter, samt Danmarks Nationalbank.
  39. Nets-koncernen havde i 2011 en samlet omsætning på 5,56 mia. kr., og et resultat efter skat på 621 mio. kr.2 3.2 1 2 3 MARKEDET FOR BETALINGER PÅ INTERNETTET
  40. Markedet for betalinger på internettet er præget af mange forskellige aktører, der er involveret i hver enkelt betalingstransaktion.
  41. Der foreligger en række forskellige betalingsformer hvorpå en forbruger kan betale for sin vare eller tjenesteydelse på internettet. Forbrugeren kan bruge betalingskort så som dankort, internationale betalingskort, herunder kreditog debetkort, men kan ofte også benytte netbank og mange andre metoder så som PayPal og eWire.
  42. Dankort eller Visa/dankort er imidlertid den mest benyttede betalingsform på internettet i Danmark. Ifølge en undersøgelse foretaget af Nationalbanken vælges dankort eller Visa/dankort langt oftere end alternative betalingsformer, når der handles på internettet, 3 jf. figur
  43. Jf. FDIH’s klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af
  44. marts
  45. www.nets.eu. Nationalbankens Kvartalsoversigt,
  46. kvartal 2012, Del 1, side 127-
  47. - 22 - Figur 1: Danskernes valg af betalingsform ved handel på internettet Note: Mikrobetalingsmidler omfatter Paypal Andre metoder dækker bl a betaling via faktura, afregning ved levering og betalinger via mobiltelefon Kilde: Nationalbankens beregninger på baggrund af tal fra DIBS Se Nationalbankens kvartalsoversigt 1 kvartal 2012: Betalinger ved handel på internettet
  48. I det følgende beskrives de forskellige aktører på markedet, den gældende regulering og endelig beskrives forløbet for en betalingstransaktion med dankort på internettet i afsnit 3.2.3 3.2.1
  49. Centrale aktører Inden for dankortbetalinger på internettet opererer en række forskellige aktører; 1) kortselskab, 2) kortudstedere, 3) kortindløsere, 4) betalingsmodtagere, 5) payment service providers (PSP) og 6) kortbrugere. - 24 - ger og en kortindløser består i, at kortindløser sørger for, at en betaling indenfor en aftalt tidsperiode overføres fra kortbrugers konto til betalingsmodtagers konto.
  50. Hvad angår indløsning af dankort er det alene Nets, der varetager denne opgave. Nets har således ikke tildelt andre kortindløsere licenser til at indløse dankort, hverken på internettet eller i den fysiske handel. Hvad angår andre betalingskort såsom MasterCard eller Visa Elektron, tilbydes indløsning af disse kort af en række forskellige kortindløsere, herunder Teller, Swedbank, Valitor og Euroline.
  51. En kortindløser kan også tilbyde indsamling og processing. Ydelsen ”indsamling” består i indsamling og videreformidling af betalingsoplysninger fra betalingsmodtager til kortindløser. Det kan fx vedrøre sikker overførelse af kortdata, betalingsoplysninger mv. fra forretningens webside til kortindløserens server. En sådan overførelse eller videreformidling af data er forbundet med omfattende sikkerhedsforanstaltninger og udvekslingen af oplysninger mellem betalingsmodtageren og kortindløseren sker i krypteret form. Denne ydelse tilbydes også af PSP’er, jf. afsnit 3.2.1.
  52. 3.2.1.4 Betalingsmodtager
  53. Betalingsmodtagere er de forretninger, der indgår en indløsningsaftale med kortindløsere for at kunne modtage betalingskort som betalingsmiddel. I nærværende sag er betalingsmodtager ofte internetforretninger. Betalingsmodtagere kan dog også være læger, offentlige myndigheder og andre institutioner. 3.2.1.5 Payment Service Providers (PSP’er)
  54. Internetforretninger har typisk et elektronisk betalingsmodul tilknyttet eller indbygget i deres hjemmeside. Internetforretninger, der vil modtage bl.a. dankortbetalinger, skal således indgå en aftale om et betalingsmodul eller betalingsgateway med en PSP. En PSP er registreret og certificeret af kortselskabet til at kunne håndtere kortinformationer i henhold til de internationale krav og standarder, der er fastlagt af kortselskaberne. En betalingsgateway kan sammenlignes med en fysisk dankortterminal. En betalingsgateway er et stykke software, der formidler information om kortbetalinger på internettet fra den hjemmeside, hvor købet foretages til forretningens kortindløser.
  55. Der findes i dag omkring 20 udbydere af betalingsgateways godkendt til dankort på det danske marked, deriblandt Nets selv.4 3.2.1.6 Kortbruger
  56. 4 Kortbrugere er de personer, der ejer betalingskortet, altså de brugere, der fx har fået tilbudt et dankort af deres bank og hvor kortet er tilknyttet en bank- Jf. FDIH’s brev af
  57. april 2012 er Nets’ udbyder af betalingsgatewayen Netsaxept. - 25 - konto. Betalingskort så som kreditkort kan som nævnt også være udstedt af benzinselskaber, detailhandelskæder, brugsforeninger eller lignende. 3.2.2 Regulering af markedet for betalinger
  58. Gebyrer i forbindelse med betalinger er i Danmark bl.a. reguleret ved betalingstjenestelovens kapitel
  59. Her er fastsat generelle regler for fastsættelse og opkrævning af gebyrer. Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der ifølge betalingstjenestelovens § 98, stk. 1,5 fører tilsyn med lovens gebyrbestemmelser. Tilsynet omfatter bl.a. de gebyrbestemmelser, der gælder for brug af betalingskort i Danmark.
  60. Styrelsen skal i den forbindelse påse, at gebyrerne for brug af betalingskort på fx internettet er i overensstemmelse med reglerne. Fastsættelse af gebyrer for brug af dankort og andre betalingskort på internettet følger af betalingstjenesteloven § 79: ”Ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbindelse med gennemførelse af betalingstransaktioner med et betalingsinstrument som nævnt i § 6, nr. 9, må der ikke anvendes urimelige priser og avancer. Ved urimelige priser og avancer forstås priser og avancer, der er højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence.”
  61. Dankortet er et betalingsinstrument, idet et betalingsinstrument ifølge lovens § 6, nr. 9 defineres som ”enhver form for personligt instrument eller sæt af procedurer, der er aftalt mellem brugeren og udbyderen af betalingstjenester, og som brugeren benytter til at iværksætte en betalingsordre.” 5
  62. Lovens bestemmelser gælder for alle udbydere af betalingstjenester i Danmark. Alle selskaber, der indløser og udsteder betalingskort på det danske marked, dvs. også selskaber, der ikke er fysisk etableret i Danmark, er omfattet af betalingstjenestelovens bestemmelser.
  63. Lovens gebyrbestemmelser har siden 1999 sondret mellem fysisk og ikkefysisk handel, jf. boks
  64. Baggrunden for at indføre en sondring var at sikre, at udviklingen af nye handelsformer og betalingssystemer i den ikke-fysiske handel blev fremmet ved at give indløsere mulighed for at finansiere omkostningerne til udvikling heraf ved opkrævning af gebyrer. Det var samtidig hensigten, at dankortet fremover kunne følge med den teknologiske udvikling på området. ”Konkurrencestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af §§ 40 og 77-81 samt artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001 og kan i den forbindelse udstede de fornødne påbud, herunder påbud om, 1) at vilkår for adgang til betalingssystemer for udbydere af betalingstjenester skal ændres, 2) at angivne priser og avancer ikke må overskrides, og 3) at der ved beregningen af priser og avancer skal anvendes bestemte kalkulationsregler.” – Betalingstjenestelovens § 98, stk.
  65. - 27 - Figur 3: Udvikling i antal dankorttransaktioner på internettet Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 6
  66. I perioden 2006-2011 er antallet af dankorttransaktioner på internettet mere end fordoblet. Samtidig er antallet af internetforretninger, der modtager dankort, vokset betydeligt. I perioden 2008-2011 er antallet af internetforretninger, der modtager dankort hvert år vokset med omkring 1.500.6 I begyndelsen af 2012 havde Nets indløsningsaftaler med knap 13.000 internetforretninger.
  67. Selvom handlen med dankort på internettet har været kraftigt voksende de seneste par år, er den samlede brug af dankort på internettet dog stadig langt mindre end brugen af dankort i den fysiske handel. I 2011 blev der foretaget 800 mio. dankorttransaktioner i den fysiske handel.
  68. En betalingstransaktion på internettet er illustreret i nedenstående figur
  69. Jf. rapporten ”Betalingskortmarkedet 2012”. www.kfst.dk - 28 - Figur 4: Betalingstransaktion på internettet lde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
  70. Kortbruger initierer betalingsprocessen fra sin computer idet han køber og med sit dankort betaler for en vare på en internetforretnings hjemmeside. Betalingsgateway’en indsamler og videreformidler de betalingsoplysninger, der skal gå videre til kortindløser. Datastrømmen med betalingsoplysninger passerer en række sikkerhedsforanstaltninger, eller firewall hos Nets, før betalingstransaktionen til slut rammer dankortsystemet hos Nets. Herfra agerer Nets som kortindløser og sørger for, at købsbeløbet overføres fra kortbrugers bankkonto til internetforretningens konto i overensstemmelse med den indløsningsaftale, der er indgået med internetforretningen. 3.3 DANKORTGEBYRER FOR HANDEL PÅ INTERNETTET
  71. Siden april 1999 har det været muligt for kortindløsere som eksempelvis Nets at opkræve et gebyr fra betalingsmodtager, når et betalingskort benyttes som betalingsmiddel i den ikke-fysiske handel, dvs. fx på internettet. Hver gang der foretages et køb med dankort via en internetforretnings hjemmeside betaler internetforretningen et gebyr til Nets. Internetforretningen har mulighed for at overvælte dette gebyr på kunden.
  72. Den nuværende gebyrstruktur er skitseret nedenfor i tabel
  73. Som det fremgår, er det gebyr, Nets opkræver af internetforretninger, tredelt afhængigt af købsbeløbets størrelse. Gebyret er således højere for større beløb end mindre beløb. Særligt udgøres gebyret for transaktioner over 100 kr. af en fast pris på 1,45 kr. plus et såkaldt ad valorem-gebyr på 0,10 pct. af købsbeløbet. Foruden de variable gebyrer, som afhænger at købsbeløbets størrelse, beta- - 41 - 4.1.1 Isoleret vurdering af dankortgebyrer på internettet
  74. Hvad angår den isolerede behandling af dankortgebyrer på internettet, er det Nets opfattelse, at dankortgebyrerne på internettet skal ses ”i lyset af Nets’ samlede omkostninger til drift af dankortsystemet. Først når der er fuld omkostningsdækning for det samlede betalingssystem, kan det blive relevant at anvende betalingstjenestelovens § 79 på prissætningen.”
  75. Bankernes og Nets’ omkostningsdækning for driften af dankortsystemet er i den fysiske handel begrænset til halvdelen af omkostningerne ved driften af dankortsystemet, jf. pkt.
  77. I den forbindelse anfører Nets bl.a.: ”Brugen af dankort i den fysiske handel kan imidlertid ikke adskilles fra brugen i den ikke-fysiske handel. Antallet af dankorttransaktioner på internettet afhænger således af dankortets fysiske udbredelse, idet der ikke er muligt at benytte dankort som betalingsinstrument uden at være i besiddelse af et fysisk betalingsinstrument. Den store udbredelse af dankortet til brug i den fysiske handel er således afgørende for det stigende antal internettransaktioner. En logisk læsning af betalingstjenestelovens § 79 indebærer således også, at en korrekt vurdering af, om der er anvendt urimelige priser eller avancer i forbindelse med driften af dankortsystemet, indebærer, at den samlede indtjenings- og omkostningsstruktur i forbindelse med driften af dankortsystemet indgår i vurderingen.”
  78. Nets tilføjer derudover at, ”det i forbindelse med dankortforliget i 2005, og de tidligere overenskomster vedrørende dankortet, har været en bærende forudsætning – særligt for vilkåret om, at gebyrerne for dankorttransaktioner for forretninger i den fysiske handel maksimalt må udgøre op til halvdelen af omkostningerne ved driften af dankortsystemet - at der er en friere gebyrfastsættelse for så vidt angår dankortgebyrer i den ikke-fysiske handel.”
  79. Nets mener derfor, at § 79 først bliver relevant, når der er fuld omkostningsdækning for driften af det samlede betalingssystem.
  80. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ikke enig i, at lovens bestemmelse i § 79 om anvendelse af urimelige priser og avancer først skal gøres gældende når der er tale om fuld omkostningsdækning i den fysiske handel. Det er styrelsens vurdering, at der er tale om to separate forretningsområder, som i nærværende sag bør vurderes særskilt. Dette understøttes bl.a. af at der i lovens gebyrbestemmelser sondres mellem den fysiske og den ikke-fysiske handel.
  81. I bemærkningerne til lovens § 79 fremgår det endvidere, at styrelsen kan gribe ind, såfremt forrentningen i investeringerne i ”det pågældende forret- - 42 - ningsområde” overstiger forrentningen for virksomheder i virksom konkurrence.21 Nets’ investeringer i 1999 og de efterfølgende år, som beskrevet i afsnit 5.4.2, vedrørte alene forretningsområdet for dankortbetalinger på internettet, hvorfor styrelsen ifølge bemærkningerne kan sammenligne forrentningen af disse i den ikke-fysiske handel i forhold til forrentningen for virksomheder i virksom konkurrence.
  82. Der er således ikke forhold i lovens bestemmelser eller i bemærkningerne til loven, som indikerer, at lovens § 79 kun kan anvendes i forhold til en samlet vurdering af en given virksomheds fulde forretningsområde.
  83. Dertil kommer at styrelsen både i sin undersøgelse i 2000 og 2006 ligeledes alene har fokuseret på dankortgebyrer på internettet i henhold til bestemmelsen om urimelige priser og avancer. I undersøgelsen fra 2000 anlagdes der endvidere et mere snævert område, idet styrelsen her pålagde PBS (nu Nets) at nedsætte et særskilt tillægsgebyr for anvendelse af en bestemt sikkerhedsprocedure i forbindelse med brug af dankort på internettet, jf. afsnit 5.2.
  84. 4.1.2 Manglende vurdering af konkurrencen på markedet
  85. Derudover anfører Nets, at ordlyden i § 7922 nødvendiggør en markedsafgrænsning med henblik på at vurdere, om der reelt er virksom konkurrence.
  86. Nets påpeger bl.a. i den forbindelse: ”Såfremt Nets’ fastsættelse af gebyrer for indløsning af dankort på internettet udgjorde en urimelig høj prisfastsættelse ville almindelige markedsmekanismer sikre, at aftagerne af Nets tjenester ville søge mod alternative aktører med henblik på håndtering af deres betalinger. Endvidere må det lægges til grund at almindelige markedsmekanismer, såfremt Nets gebyrfastsættelse var at betragte som urimelig høj, ville betyde, at Nets konkurrenter på markedet ville udbygge deres markedsandele som følge af de gunstige økonomiske indtjeningsforhold på markedet.”
  87. Samlet set er det således Nets’ opfattelse, at ”Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bør foretage en afgrænsning af det relevante marked, som kan benyttes som vurderingsgrundlag i relation til kriteriet om ”virksom konkurrence”.”
  88. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ikke enig i, at det er nødvendigt at foretage en markedsafgrænsning for at vurdere om et gebyr er i overensstemmelse med §
  89. Vurderingen af gebyrer og avancer i henhold til lovens § 79, er ikke betinget af, at prisen på det pågældende betalingskort er højere end alternative betalingsformer, eller at konkurrerende aktører vinder markedsandele fra det pågældende produkt, jf. pkt.
  90. Der er hverken forhold 21 Jf. de særlige bemærkninger til § 79 i L 119 Forslag til lov om betalingstjenester. 22 ”Ved urimelige priser og avancer forstås priser og avancer, der er højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence.” Betalingstjenestelovens § 79,
  91. pkt. - 43 - i lovens bestemmelser eller i bemærkningerne til denne, der indikerer, at styrelsen skal foretage en markedsafgrænsning med henblik på at undersøge konkurrencen på markedet for at vurdere, om § 79 finder anvendelse, jf. også afsnit 5.1 og 5.
  93. Endvidere kan det bemærkes, at dankortet, som er langt den mest anvendte betalingsform på internettet, ikke kan indløses af andre aktører end Nets. Set i lyset af omkostningerne ved indløsning af dankort på internettet og Nets’ overskudsgrad på samme jf. afsnit 5.4, er det sandsynligt, at dankortgebyrerne ville være lavere, hvis flere aktører konkurrerede om at indløse betalingskortet.
  94. Det er styrelsens samlede vurdering, at en række forhold sandsynliggør, at prisen på en dankorttransaktion på denne baggrund er højere end det ville være tilfældet under virksom konkurrence. Disse forhold er beskrevet nærmere i afsnit 5.
  95. 4.1.3 Sammenligningaf overskudsgrad med den gennemsnitlige overskudsgrad i private byerhverv
  96. Endelig anfører Nets i sit høringssvar, at grundlaget for at sammenligne overskudsgraden for Nets’ indløsning af dankort på internettet med den gennemsnitlige overskudsgrad i private byerhverv er irrelevant. Det er Nets’ opfattelse, at sammenligningen ikke giver et retvisende billede af, hvorvidt der er tale om urimelige priser eller ej i henhold til lovens § 79 som følge af den store forskel i produkttype, omkostnings- og markedsstruktur mv.
  97. Nets påpeger bl.a. i den forbindelse: Nets overskudsgrad i forbindelse med indløsning af dankort på internettet er overskudsgraden for et specifikt forretningsområde. Den anvendte overskudsgrad for ”private byerhverv” er en gennemsnitlig overskudsgrad for alle de omfattede erhvervs forretningsområder. De enkelte virksomheder i ”private byerhverv” vil imidlertid have både højere og lavere overskudsgrader, hvis overskudsgraden vurderes for hver enkelt af de forretningsområder, som de individuelle virksomheder beskæftiger sig med. At overskudsgraden for ”private byerhverv” ligger på mellem 3 og 5 pct. i perioden 2005 – 2010 kan således ikke overføres til Nets’ overskudsgrad i forbindelse med det specifikke forretningsområde ”indløsning af dankort på internettet”.”
  98. Nets mener derfor, at det vil være mere hensigtsmæssigt, at sammenligne Nets’ overskudsgrad ved indløsning af dankort på internettet med overskudsgraden for indløsning på internettet af andre gængse betalingskort, herunder MasterCard, Amex og Visa.
  99. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er enig i, at der i sammenligningen mellem Nets’ overskudsgrad og den gennemsnitlige overskudsgrad i private byerhverv skal tages forbehold for forskelle i produkttyper, markedsstruktur mv. inden for de forskellige brancher. Styrelsen er også enig i, at indløsning - 44 - af dankort på internettet har flere fællestræk med eksempelvis indløsning af andre betalingskort så som MasterCard og Visa hvad angår markedsstruktur og produkttype mv.
  100. I vurderingen af gebyrer og avancer i henhold til § 79, skal disse ikke nødvendigvis sammenlignes med en tilsvarende branche, jf. pkt.
  101. Derimod er kriteriet, at der sammenlignes med forrentningen hos virksomheder i virksom konkurrence. Indløsning af internationale betalingskort i Danmark er i høj grad præget af Teller, som er den centrale udbyder, hvorfor der ikke nødvendigvis er tale om virksom konkurrence på dette område, og dermed finder styrelsen ikke, at dette nødvendigvis udgør et bedre sammenligningsgrundlag end de private byerhverv.
  102. Private byerhverv består af en række brancher, hvor konkurrencen sandsynligvis varierer brancherne imellem. Som følge heraf og af andre markedsmæssige forhold kan der også være særskilte brancher, hvor overskudsgraden er væsentligt højere end den gennemsnitlige overskudsgrad. Eksempelvis ligger overskudsgraden ved de ti brancher med højest indtjening ca. 20 pct. point højere end gennemsnittet for private byerhverv.
  103. Dertil kommer, at Nets’ overskudsgrad er så markant større end overskudsgraden i private byerhverv og de ti brancher med højest overskudsgrad, at Nets’ overskudsgrad med stor sandsynlighed også ville være meget høj, selv hvis der kunne tages hensyn til forskelle i produkttype, omkostnings- og markedsstruktur mv. Derfor er det styrelsens vurdering, at sammenligningen alt andet lige giver en tilstrækkelig indikation af, at indtjeningen er højere end hvad tilfældet ville være under virksom konkurrence, når der samtidig tages hensyn til de øvrige forhold beskrevet i afsnit 5.
  104. 4.2 FDIH’s høringssvar
  105. FDIH har den
  106. november 2012 fremsendt høringssvar til styrelsens afgørelsesudkast, som blev fremsendt til FDIH den
  107. november
  108. I sit høringssvar er FDIH overordnet enig med afgørelsen.
  109. FDIH anfører dog en række forhold omkring de oplysninger, som i afgørelsen er anonymiseret og mener, at det ”foreliggende udkast til påbud giver ikke Nets de rette incitamenter – og FDIH de rette instrumenter – til så hurtigt som muligt at få forhandlet lovlige gebyrer på plads.” Årsagen er ifølge FDIH, at Nets vil vide, at FDIH ikke har kendskab til hverken omkostningerne eller hvilke gebyrniveauer, som kan være rimelige, at Nets ikke i afgørelsen har fået klare retningslinjer for, hvornår der er tale om rimelige gebyrer, og at Nets vil vide, at evt. nye for høje gebyrer kan bevares indtil styrelsen på ny træffer en afgørelse.
  110. FDIH anfører bl.a. andet i den forbindelse, at ”FDIH har forståelse for, at styrelsen ikke udsteder et egentligt påbud om priser og beregningskalkuler, men uden kendskab til styrelsens beregninger, herunder tal fra Nets, vil det - 45 - ikke være muligt for FDIH at deltage i en forhandling, som ender med et tilfredsstillende resultat.”
  111. Styrelsen har vide rammer for udstedelse af påbud i forbindelse med tilsynet med BTL § 79, jf. pkt.
  112. Afhængig af overtrædelsens karakter og andre forhold i relation til vurderingen af gebyrniveauer i henhold til lovens § 79 kan styrelsen vælge den type af påbud, der anses som mest hensigtsmæssigt i forhold til den konkrete sag.
  113. I nærværende sag vil styrelsen på nuværende tidspunkt undlade at udstede et påbud, som angiver konkrete rammer eller spænd for indtjening eller priser, der er i overensstemmelse med lovens §
  114. Årsagen er, at det vurderes mest hensigtsmæssigt for konkurrencen på markedet, at markedets aktører selv forhandler sig frem til gebyrer, der ikke indebærer anvendelse af urimelige priser og avancer.
  115. Såfremt styrelsen angiver præcist hvilke avancer eller gebyrer som efter styrelsens vurdering er i overensstemmelse med lovens § 79, vil det i praksis svare til pris- eller avancelofter. Dette kan risikere, at uniformere gebyrerne for betalingskort generelt, hvilke alt andet lige kan skade konkurrencen mellem indløsere. Dertil kommer at et gebyrloft kan medføre, at konkurrencen begrænses på andre parametre, herunder innovation, produktudbud, sikkerhedsudvikling, hvilket er afgørende for et velfungerende marked for indløsning af betalingskort.
  116. I nærværende afgørelse påbydes Nets, at nedsætte dankortgebyrerne senest den
  117. januar 2013 over for forretninger på internettet således, at der ved fastsættelse af disse gebyrer ikke anvendes urimelige priser og avancer i henhold til § 79 i betalingstjenesteloven.
  118. Afgørelsen fraholder ikke styrelsen fra på et senere tidspunkt at foretage en fornyet vurdering af kommende dankortgebyrer. Dertil kommer, at et indgreb ikke forudsætter, at et for højt pris- eller avanceniveau skal have været konstateret i en længere periode, men kan foretages umiddelbart, når det konstateres, at en aktør anvender urimelige priser og avancer. Når de nye dankortgebyrer er trådt i kraft, har styrelsen derfor mulighed for efterfølgende foretage en vurdering af, hvorvidt styrelsen skal påbegynde nye tiltag i henhold til §
  119. 5 Vurdering 5.1
  120. Betalingstjenestelovens § 79 Det følger af betalingstjenestelovens (BTL) § 7923, at der ”ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbindelse med gennemførelse af betalingstransaktioner med et betalingsinstrument som nævnt i § 6, nr. 9, [ikke må] anvendes urimelige priser og avancer. Ved urimelige priser og avancer forstås priser og 23 Lovbekendtgørelse nr. 365 af
  121. april 2011 om betalingstjenester og elektroniske penge - 46 - avancer, der er højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence.”
  122. Bestemmelsen er meget generel og omfatter ifølge lovens bemærkninger ”enhver virksomhed, der fastsætter gebyrer og vederlag i forbindelse med kortbetalinger”, herunder ”gebyrer fastsat overfor betalingsmodtagere”, dvs. også servicegebyrer fastsat overfor en fysisk forretning eller en internetforretning.24 Netop servicegebyrer er den væsentligste omkostning for forretningerne i forbindelse med at modtage kortbetalinger og derved også den væsentligste indtægtskilde for indløsere.
  123. Hvad angår fortolkningen af begreberne ”urimelige priser og avancer” fremgår det af lovens forarbejder, at en afgørelse heraf ”må ske gennem en hypotetisk præget bedømmelse af forholdene, som de ville være i et konkurrencepræget marked. Der kan derfor ikke kræves et egentligt bevis for, hvad prisen eller avancen ville være, men der kræves en væsentlig sandsynliggørelse.”25
  124. En overtrædelse af BTL § 79 er ifølge lovbemærkningerne betinget af en væsentlig sandsynliggørelse af, at der er fastsat priser, som: 1) ”ligger over prisen i andre lande med en effektiv betalingsformidling”, eller 2) priser, ”der ikke står i et rimeligt forhold til omkostningerne”, eller 3) priser, ”der medfører en overnormal indtjening, det vil sige en forrentning af investeringerne i det pågældende forretningsområde, der overstiger forrentningen for virksomheder i virksom konkurrence.”
  125. Det betyder, at styrelsen skal vurdere om det kan sandsynliggøres, at et eller flere af disse tre kriterier er opfyldt.
  126. Hvis styrelsen finder, at der er tale om urimelige priser efter BTL § 79, kan styrelsen udstede påbud om, at ”angivne priser eller avancer ikke må overskrides”, jf. BTL § 98, stk. 1, nr. 1, eller ”at der ved beregning af priser og avancer skal anvendes bestemte kalkulationsregler”, jf. BTL § 98, stk. 1, nr.
  127. Formålet med evt. at fastsætte kalkulationsregler er ifølge lovbemærkningerne, at virksomhederne tilskyndes til at forbedre effektiviteten.
  128. Styrelsen har således vide rammer for udstedelse af påbud i forbindelse med tilsynet med BTL § 79 og bemyndigelsen rækker så langt, at styrelsen eksempelvis kan fastsatte konkrete maksimale gebyrsatser for Nets i forbindelse med dankortgebyrer, ligesom styrelsen har bemyndigelse til at fastsætte 24 Jf. de særlige bemærkninger til § 79 i L 119 Forslag til lov om betalingstjenester, fremsat
  129. januar 2009, hvori anføres følgende: ”Bestemmelsen omfatter alle virksomheders pris-fastsættelse i forbindelse med kortbetalinger, herunder udbydere af betalingstjenesters fastsættelse af gebyrer m.v. til kortindehavere, vederlag og gebyrer fastsat over for betalings-modtagere, vederlag og gebyrer fastsat over for udbydere af betalingstjenester af virksomheder for infrastrukturydelser, og clearing og gebyrer fastsat af betalingsmodtagere over for kortindehavere. Bestemmelsen gælder for alle aktører, der måtte opkræve urimelige vederlag. Bestemmelsen anses for nødvendig, i hvert fald indtil der er skabt fuld og reel konkurrence på betalingskortmarkedet”. 25 Jf. de særlige bemærkninger til § 79 i L 119 Forslag til lov om betalingstjenester. - 49 -
  130. Konkurrencestyrelsen vurderede således, at gebyret på 1,95 kr. pr. transaktion ikke var for højt i forhold til lovens § 20 a, idet PBS fortsat ikke havde opnået et positivt afkast af sine investeringer.
  131. Styrelsen vurderede imidlertid risikotillægget på 0,15 pct. særskilt., idet der var tale om betaling for en særskilt ydelse. Da omkostningerne forbundet med SSL-systemet ikke kunne begrunde et gebyr på 0,15 pct. af købsbeløbet og styrelsen samtidig anførte, at det ikke ville være muligt over længere tid at opretholde et tillæg til priserne, der er større end de faktiske omkostninger på et marked med virksom konkurrence, vurderede styrelsen, at gebyret på 0,15 pct. ikke var i overensstemmelse med lovens § 20 a.
  132. PBS nedsatte efterfølgende gebyret til 1,95 kr. + 0,10 pct. af transaktionsbeløbet med virkning fra
  133. december 2000.27 Fem år senere sænkede PBS transaktionsgebyret for alle dankortbetalinger på internettet til 1,45 kr. + 0,10 pct. af transaktionsbeløbet – uanset beløb.28 5.2.2 Vurdering af PBS A/S´ gebyrer ved Internet-transaktioner
(2006)
  1. Som følge af den øgede handel på internettet undersøgte styrelsen igen dankortgebyrerne på internettet i 2006,29 med henblik på at fastslå om dankortgebyrerne var urimelige eller førte til en urimelig avance i henhold til den dagældende betalingsmiddellovs §
  3. På dette tidspunkt opkrævede PBS et gebyr på 1,45 kr. pr. transaktion, samt et ad valorem-gebyr på 0,10 pct., jf. tabel
  5. Styrelsen konkluderede her: ”For så vidt angår Internet-betalinger - dvs. den ikke-fysiske handel - viser Konkurrencestyrelsens undersøgelse, at PBS A/S’ samlede indtægter ved at tilbyde dankorttransaktioner over Internettet endnu ikke har dækket de investeringer, som PBS A/S har afholdt ved etableringen af Internet-betalingssystemet. Konkurrencestyrelsen finder derfor ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag i betalingsmiddelloven for at kræve, at PBS A/S’ sætter gebyrerne for dankorttransaktioner over Internettet ned. Da antallet af Internet-transaktioner stiger stærkt, vil betalingsmiddelloven dog give mulighed for på et senere tidspunkt at kræve en nedsættelse af gebyrerne. (…) Konkurrencestyrelsen finder på den baggrund for det andet, at en vurdering af rimeligheden af interbankgebyret er af væsentlig betydning for et fuldstændigt overblik over rimeligheden af PBS A/S’ gebyrniveau. Såfremt interbankgebyret, som bankerne opkræver over for PBS A/S, er for højt, vil dette påvirke vurderingen af PBS A/S’ gebyrer for betalingstransaktioner over Internettet.” 27 ”PBS’ gebyrer for handel på internettet” af Konkurrencestyrelsen,
  6. november
  7. 28 Nets’ besvarelse af
  8. april 2012 af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgsmål. 29 Se Konkurrencestyrelsens rapport af
  9. januar 2006, ”Konkurrenceforholdene på betalingskort- markedet 2006”. http://www.kfst.dk/service-menu/publikationer/publikationsarkiv/publikationer2006/konkurrenceforholdene-paa-betalingskortmarkedet-2006-pdf-format/ - 50 -
  10. Derudover anbefalede styrelsen, at dankortgebyrerne for mindre betalinger burde sættes ned for at styrke handlen på internettet og anden ikke-fysisk handel.
  11. Styrelsen konkluderede således endnu en gang, at så længe en virksomhed har underskud eller ikke har opnået afkast af sine investeringer, er der ikke tale om urimelige priser eller avancer. Samtidig bemærkede styrelsen, at antallet af transaktioner over internettet var stærkt stigende, hvorfor den tidligere betalingsmiddellov (nu betalingstjenesteloven) gav mulighed for, at styrelsen på et senere tidspunkt ville kunne kræve en gebyrnedsættelse.
  12. Som resultat heraf introducerede PBS i marts 2008 en ny gebyrstruktur, der gjorde det billigere at foretage små betalinger med dankort på internettet. Denne gebyrstruktur gælder fortsat i dag. 5.2.3 Konkurrencestyrelsens supplerende undersøgelse af PBS A/S’ gebyrfastsættelse i den ikke-fysiske handel
(2006)
  1. Som opfølgning på styrelsens vurdering af PBS’ gebyrer ved internettransaktioner i 2006, hvor styrelsen udtalte, at et for højt interbankgebyr kunne påvirke vurderingen af dankortgebyrer over for internetforretninger, besluttede styrelsen senere i 2006 at foretage en særskilt undersøgelse af interbankgebyrerne i henhold til § 15 i den dagældende betalingsmiddellov. I denne undersøgelse30 nåede styrelsen frem til følgende konklusion:
  2. ”Konkurrencestyrelsen har efter en nærmere vurdering af bankernes omkostninger fundet, at bankerne i gennemsnit havde omkostninger for 1,06 kr. pr. dankorttransaktion i den ikke-fysiske handel i
  3. (…) Konkurrencestyrelsen finder på den baggrund, at interbankgebyret på 1,10 kr., som PBS A/S betaler til bankerne ikke er for højt, da interbankgebyret afspejler bankernes gennemsnitlige omkostninger (inkl. en rimelig forrentning) ved at være dankortudstedere. (…) Konkurrencestyrelsen konkluderer derfor, at den supplerende undersøgelse af interbankgebyret ikke giver anledning til at ændre styrelsens konklusion i rapporten af
  4. januar
  5. Konkurrencestyrelsen vil derfor ikke gribe ind over for PBS A/S’ gebyrfastsættelse for dankorttransaktioner i den ikke-fysiske handel”.
  6. Undersøgelsen viste at bankerne i gennemsnit tjente 0,04 kr. pr. transaktion, idet omkostningerne udgjorde 1,06 kr. pr. transaktion og interbankgebyret medførte en indtjening på 1,10 kr. pr. transaktion. Omregnet til en overskudsgrad, svarede bankernes indtjening på dette område til en overskudsgrad på 3,6 pct. Dette niveau blev ikke af styrelsen vurderet som et tilfælde, hvor der var anvendt urimelige priser eller avancer. 30 Se ” Konkurrencestyrelsens supplerende undersøgelse af PBS A/S’ gebyrfastsættelse i den ikke- fysiske handel” af
  7. februar,
  8. http://www.kfst.dk/service-menu/publikationer/publikationsarkiv/publikationer2007/konkurrencestyrelsens-supplerende-undersoegelse-af-pbs-as-gebyrfastsaettelse-i-den-ikkefysiske-handel/ - 51 - 5.3 Kriterier for vurdering af dankortgebyrer i henhold til § 79
  9. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan, jf. afsnit 5.1, vurdere en overtrædelse af BTL § 79 ud fra tre forskellige kriterier. For denne sag er alle tre kriterier imidlertid ikke relevante.
  10. I det følgende gennemgås hvert kriterium kort i relation til nærværende sag om dankortgebyrer på internettet. 5.3.1 ”Priser som ligger over prisen i andre lande med en effektiv betalingsformidling”
  11. En sammenligning af gebyrerne for dankorttransaktioner på internettet med tilsvarende gebyrer i andre lande rummer en række udfordringer. Først og fremmest er der meget begrænsede muligheder for at indhente data om gebyrniveauer fra andre lande. Dernæst er det vanskeligt at undersøge og fastslå hvilke lande, der har en effektiv betalingsformidling, herunder hvilke kriterier, der skal opfyldes for, at der kan være tale om en effektiv betalingsformidling. Dertil kommer, at omkostningsstrukturer, regulering og infrastrukturforhold varierer betydeligt fra land til land, hvorfor det ville være vanskeligt at sammenligne gebyrniveauer, selv hvis der fandtes data for en række andre nationale betalingskort.
  12. Umiddelbart er en vurdering af dankortgebyrer på internettet på baggrund af en sammenligning med andre landes nationale kortgebyrer på internettet således ikke hensigtsmæssig. 5.3.2 ”Priser der ikke står i et rimeligt forhold til omkostningerne”
  13. At tage udgangspunkt i omkostningerne ved indløsning af dankort på internettet og vurdere, om priserne står i et rimeligt forhold til disse, vurderes at være en hensigtsmæssig fremgangsmåde i forbindelse med denne konkrete sag.
  14. Dels har styrelsen relativt detaljerede oplysninger om omkostninger fra Nets, og dels er en vurdering af gebyrer i forhold til omkostningerne i overensstemmelse med styrelsens hidtidige praksis. I forbindelse med de seneste afgørelser i henhold til BTL § 79, har styrelsen således anført, at det under ”virksom konkurrence” ikke vil være muligt ”over længere tid at opretholde et tillæg til priserne, der er større end de faktiske omkostninger”, jf. den refererede afgørelse i afsnit 5.2.
  16. I den forbindelse bemærkes, at der på markeder med svag konkurrence sædvanligvis heller ikke vil være et nedadgående pres på virksomhedernes omkostninger. Således kan både priser og omkostninger være højere på markeder med svag konkurrence end på markeder med en effektiv konkurrence. Hvis gebyret er fastsat på et niveau svarende til omkostningerne, er det derfor ikke ensbetydende med, at gebyret ikke er højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence. - 52 -
  17. Hvis et gebyrniveau vurderes urimeligt højt i forhold til de relaterede omkostninger, der formentlig er højere end, hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence, vil gebyret dog også være urimeligt højt i forhold til de hypotetiske omkostninger, der måtte gælde i et konkurrencepræget marked. Således kan denne metode i det tilfælde lægges til grund for en vurdering af, om et gebyr er urimeligt højt.
  18. Det regnskabsmæssige nøgletal overskudsgraden, kan være nyttigt i forbindelse med en vurdering af, om priser står i et rimeligt forhold til omkostningerne. Nøgletallet viser hvor stor en del af omsætningen, der bliver til indtjening i en virksomhed, og beregnes ofte som resultatet af den primære drift i procent af omsætningen. Overskudsgraden måler således forholdet mellem en virksomheds omsætning og de forbundne omkostninger.
  19. Sammenligninger på tværs af brancher skal foretages med forsigtighed. Generelt er der mellem brancher stor forskel på produkttype, markedsstruktur mv., hvilket gør, at en sammenligning ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af, hvorvidt der er tale om urimelige priser eller ej i henhold til BTL §
  21. En sammenligning mellem Nets’ overskudsgrad og eksempelvis private byerhverv giver derfor en usikker indikation af, i hvor høj grad Nets’ indtjening adskiller sig fra det generelle niveau. På denne måde kan en sammenligning af overskudsgrader ikke stå alene, men udgøre et understøttende argument i den samlede vurdering af dankortgebyrerne. Dertil kan bemærkes, at avanceniveauer generelt anses som en af flere indikatorer på konkurrenceintensiteten i et marked. 5.3.3 ”Priser der medfører en overnormal indtjening, det vil sige en forrentning af investeringerne i det pågældende forretningsområde, der overstiger forrentningen for virksomheder i virksom konkurrence”
  22. Ligesom tilfældet med sammenligning af priser på tværs af lande, er sammenligning af forrentning på tværs af brancher forbundet med udfordringer. For det første er det ikke muligt at få et præcist mål for ”forrentningen af investeringerne” i nærværende sag, da Nets ikke har mulighed for at opstille en balance for forretningsområdet. Årsagen er, at indløsningen sker på en kort-platform, som er fuldt afskrevet, og at alle omkostninger typisk bliver omkostningsført inden for regnskabsåret. Nets har ikke foretaget regnskabsmæssige registreringer særskilt for dankort, så der kan beregnes nøgletal såsom egenkapitals forrentning eller afkastningsgrad.
  23. En alternativ måde hvorpå forrentningen af investeringerne kan måles, er ved at estimere en såkaldt intern rente. Den interne rente beregnes ud fra de initiale investeringer og de efterfølgende afkast i en given periode og giver således et billede af forrentningen af investeringerne. - 56 - Billede udeladt pga. erhvervshemmeligheder
  24. Nets har i den forbindelse i sit høringssvar påpeget, at det er Nets’ opfattelse, at sammenligningen ikke giver et retvisende billede af, hvorvidt der er tale om urimelige priser eller ej i henhold til lovens § 79 som følge af den store forskel i produkttype, omkostnings- og markedsstruktur mv., jf. afsnit 4.1.
  25. Nets anfører: ”…at overskudsgraden for ”private byerhverv” ligger på mellem 3 og 5 pct. i perioden 2005 – 2010 kan således ikke overføres til Nets’ overskudsgrad i forbindelse med det specifikke forretningsområde ”indløsning af dankort på internettet”.”
  26. Da private byerhverv består af en række brancher, vil konkurrencen sandsynligvis variere brancherne imellem. Som følge heraf og af andre markedsmæssige forhold kan der også være særskilte brancher, hvor overskudsgraden er væsentligt højere end den gennemsnitlige overskudsgrad. Eksempelvis ligger overskudsgraden ved de ti brancher med højest indtjening ca. 20 pct. point højere end gennemsnittet for private byerhverv, jf. #figur
  28. Nets’ overskudsgrad er imidlertid markant større end såvel den gennemsnitlige overskudsgrad i private byerhverv som den gennemsnitlige overskudsgrad i de ti brancher med højest overskudsgrad, hvorfor Nets’ overskudsgrad med stor sandsynlighed også ville være meget høj, selv hvis der kunne tages hensyn til forskelle i produkttype, omkostnings- og markedsstruktur mv. På denne baggrund er det styrelsens vurdering, at sammenligningen alt - 60 - 5.4.3 Nets har en høj indtjening på den marginale transaktion
  29. Ved vurdering af virksomheders markedsmagt og indtjening benyttes ofte en række beregnede nøgletal på baggrund af pris og marginalomkostninger. Sådanne nøgletal er ofte vanskelige at beregne og behæftede med usikkerheder. Ikke desto mindre kan de give en indikation af en virksomheds indtjening, og om denne er relativt høj eller lav.
  30. Marginalomkostninger udgør den omkostning, der er forbundet med at producere en ekstra enhed. I nærværende sag vil det svare til de omkostninger, som Nets har ved at indløse en ekstra dankorttransaktion på internettet. Disse omkostninger omtales også som grænseomkostninger.
  31. Nationalbanken har i forbindelse med sin rapport om ”omkostninger ved betalinger i Danmark”39 opdelt Nets’ omkostninger i faste og variabeltransaktionsafhængige og variabel-beløbsafhængige omkostninger.40 Dette muliggør en beregning af Nets’ omkostninger ved den marginale betaling.
  32. Hvad angår indløsning af dankort i fysisk og ikke-fysisk handel kan Nets’ marginale omkostninger i 2009 ifølge Nationalbanken beregnes til 0,103 kr., når der ses bort fra interbankgebyrer.41 Som anført i afsnit 3.4.2 er der ikke store strukturelle omkostningsforskelle mellem indløsning af dankort i fysisk og ikke-fysisk handel. Nationalbankens beregnede variable omkostninger for dankortindløsning generelt vurderes derfor også retvisende for de variable omkostninger ved indløsning af dankort på internettet.
  33. Marginalomkostningerne er som nævnt i et vist omfang afhængige af købsbeløbets størrelse. Da det gennemsnitslige købsbeløb er højere ved dankortbetalinger på internettet end dankortbetalinger i den fysiske handel, er marginalomkostningerne derfor også højere.
  34. Marginalomkostningerne ved indløsning af dankort på internettet kan på denne baggrund udledes til 0,126 kr. når der ses bort fra interbankgebyrer.42 Interbankgebyrerne er at betragte som variabel-transaktionsafhængige omkostninger, hvorfor de også skal medregnes for at give det fulde billede af 39 Danmarks Nationalbank
(2011), ”Omkostninger ved betalinger i Danmark”. http://nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Omkostninger_ved_betalinger_i_Danmark_r apport!opendocument. 40 Danmarks Nationalbank
(2012), ”Faste og variable omkostninger ved betalinger i Danmark”. http://nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/side/WP 792012 Faste og variable omkostni nger ved betalinger i Danmark!OpenDocument. 41 Ifølge Nationalbanken kan de gennemsnitlige omkostninger, der varierer med antallet af betalinger, beregnes til 0,07 kr., mens de gennemsnitlige omkostninger, der varierer med værdien af betalinger, kan beregnes til 0,0001 kr. pr. betalt kr. Da det gennemsnitlige transaktionsbeløb i 2009 udgjorde 331 kr., kan marginalomkostningerne beregnes til følgende: MC = 0,07+0,0001*331 = 0,1031 kr. 42 Da det gennemsnitlige transaktionsbeløb i 2009 udgjorde 558 kr., kan marginalomkostningerne før interbankgebyrer beregnes til følgende: MC = 0,07+0,0001*558 = 0,1258 kr. - 64 -
  1. Nets’ gebyrer for dankort på internettet er derved højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence, og Nets anvender således urimelige priser og avancer ved indløsning af betalingstransaktioner foretaget med dankortet på internettet i strid med betalingstjenestelovens §
  2. 5.5 Konklusion
  3. Gebyret, som betales af internetforretningerne til Nets, er reguleret af betalingstjenestelovens gebyrbestemmelser, herunder § 79, hvoraf det fremgår, at der ikke må anvendes urimelige priser og avancer ved gennemførelse af en betalingstransaktion. Ved urimelige priser og avancer forstås priser og avancer, der er højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence.
  4. Det fremgår af betalingstjenestelovens forarbejder, at en afgørelse i henhold til § 79 må ske gennem en hypotetisk præget bedømmelse af forholdene, som de ville være i et konkurrencepræget marked. I vurderingen af priserne for at modtage dankort og Nets’ avance, har styrelsen foretaget en undersøgelse af, om priserne står i et rimeligt forhold til omkostningerne og om de medfører en overnormal indtjening.
  5. Det er styrelsens samlede vurdering, at Nets’ nuværende dankortgebyrer på internettet er højere end, hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence. På den baggrund vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at Nets’ gebyrer for dankort på internettet er urimeligt høje og giver anledning til en urimelig høj avance. Gebyrerne udgør således en overtrædelse af betalingstjenestelovens §
  7. Styrelsen skal i medfør af betalingstjenestelovens § 98, stk. 1, derfor påbyde Nets at nedsætte dankortgebyrerne over for forretninger på internettet således, at der ved fastsættelse af disse gebyrer ikke anvendes urimelige priser og avancer i henhold til § 79 i betalingstjenesteloven.
  8. Styrelsen kan i henhold til BTL § 98, stk. 1, nr. 1 og 2 udstede påbud om, at ”angivne priser eller avancer ikke må overskrides”, eller ”at der ved beregning af priser og avancer skal anvendes bestemte kalkulationsregler”, det vil fx sige påbud om fastsættelse af gebyr- eller avancelofter. I nærværende sag vil styrelsen på nuværende tidspunkt undlade at udstede et sådant påbud, da det vurderes mest hensigtsmæssigt for konkurrencen på markedet, at markedets aktører selv forhandler sig frem til gebyrer, der ikke indebærer anvendelse af urimelige priser og avancer.” Konkurrence og Forbrugerstyrelsen traf efterfølgende afgørelse i FDIH II-sagen den
  9. maj
  10. Af afgørelsen fremgår bl.a.: ”… - 65 -
  11. Resumé
  12. Denne sag drejer sig om, hvilket gebyr Nets må opkræve for betalinger med dankort på internettet i overensstemmelse med betalingstjenestelovens §
  13. Det fremgår af § 79, at der ikke må anvendes urimelige priser og avancer ved gennemførelse af en betalingstransaktion.
  14. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen traf den
  15. november 2012 afgørelse om FDIH’s (Foreningen for Dansk Internet Handel) klage over dankortgebyrer på internettet. FDIH er en interesseorganisation for virksomheder, der forretningsmæssigt bruger internettet og andre digitale kanaler.
  16. Dankortgebyrer på internettet fastsættes af Nets, som er eneste kortindløser af dankort på internettet. Det betyder, at hvis en internetforretning ønsker at kunne modtage dankort som betalingsmiddel via internettet, skal forretningen indgå en indløsningsaftale med Nets. Aftalen består i, at Nets indenfor en aftalt tidsperiode overfører betalingen fra kortbrugerens konto til forretningens konto. For denne ydelse betaler forretningen et gebyr pr. transaktion.
  17. Gebyret, som betales af internetforretningen til Nets, er reguleret af betalingstjenestelovens gebyrbestemmelser, herunder § 79, hvoraf det fremgår, at der ikke må anvendes urimelige priser og avancer ved gennemførelse af en betalingstransaktion. Ved urimelige priser og avancer forstås priser og avancer, der er højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence.
  18. Det fremgår af lovens forarbejder, at en afgørelse i henhold til § 79 må ske gennem en hypotetisk præget bedømmelse af forholdene, som de ville være i et konkurrencepræget marked. I vurderingen af priserne for at modtage dankort og Nets’ avance har styrelsen foretaget en undersøgelse af, om priserne står i et rimeligt forhold til de forbundne omkostninger, og om de medfører en overnormal indtjening hos Nets, jf. lovens forarbejder.
  19. Af afgørelsen af
  20. november 2012 fremgår, at Nets har overtrådt betalingstjenestelovens § 79 ved at have fastsat gebyrer ved brug af dankort på internettet, der er højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence. Styrelsen har derfor påbudt Nets at nedsætte dankortgebyret senest den
  21. januar 2013 over for forretninger på internettet således, at der ved fastsættelsen af disse gebyrer ikke anvendes urimelige priser og avancer i henhold til § 79 i betalingstjenesteloven.
  22. Nets reducerede sine gebyrer for dankortbetalinger på internettet den
  23. januar
  24. Gebyrændringen bestod primært i, at Nets gjorde det billigere at modtage dankort i købsintervallet 100-500 kr., idet det såkaldte ad valoremgebyr på 0,10 pct. af købsbeløbet, som tidligere havde været en del af gebyret for betalinger over 100 kr., nu først finder anvendelse ved købsbeløb over 500 kr. Der blev ikke ændret på gebyrerne ved betalinger under 100 kr. - 70 -
  25. Afgørelsen afholder ikke styrelsen fra på et senere tidspunkt at foretage en fornyet vurdering af kommende dankortgebyrer. Dertil kommer, at et indgreb ikke forudsætter, at et for højt pris- eller avanceniveau skal have været konstateret i en længere periode, men kan foretages umiddelbart, når det konstateres, at en aktør anvender urimelige priser og avancer.
  26. AFGØRELSE
  27. Nets har overtrådt betalingstjenestelovens § 79 ved at have fastsat dankortgebyrer ved brug af dankort på internettet, der er højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence.
  28. Styrelsen påbyder i medfør af betalingstjenestelovens § 98, stk. 1, Nets at nedsætte dankortgebyrerne senest den
  29. juli 2013 over for forretninger på internettet således, at det gennemsnitlige servicegebyr pr. dankorttransaktion i perioden
  30. juli 2013 til
  31. december 2014 ikke overskrider 1,20 kr., hvorved der ikke anvendes urimelige priser og avancer i henhold til § 79 i betalingstjenesteloven.
  32. SAGSFREMSTILLING 3.1 INDLEDNING
  33. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen traf den
  34. november 2012 afgørelse om FDIH’s klage over dankortgebyrer på internettet. Af afgørelsen fremgår, at Nets har overtrådt betalingstjenestelovens § 79 ved at have fastsat gebyrer ved brug af dankort på internettet, der er højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence.
  35. Styrelsen har derfor påbudt Nets at nedsætte dankortgebyret senest den
  36. januar 2013 over for forretninger på internettet således, at der ved fastsættelsen af disse gebyrer ikke anvendes urimelige priser og avancer i henhold til § 79 i betalingstjenesteloven. Nets reducerede sine gebyrer for dankortbetalinger på internettet den
  37. januar 2013 ved bl.a. at fjerne det såkaldte ad valorem-gebyr ved betalinger mellem 100 og 500 kr., jf. nærmere herom i afsnit
  39. Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt Nets ved sin ændring af gebyrerne har efterlevet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens påbud af
  40. november
  41. 3.2 FDIH’s klage over Nets’ dankortgebyrer på internettet
  42. FDIH henvendte sig første gang til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
  43. maj 2010 med en klage over virksomheden Nets’ (tidligere PBS) gebyrer for brug af dankort på internettet. FDIH finder, at gebyrerne for brug af dankort på internettet er for høje og burde være faldet som følge af de seneste års kraftige stigning i antallet af dankorttransaktioner på internettet, idet udviklingsomkostninger ved etableringen af dankort på internettet efter FDIH’s opfattelse burde være betalt nu. - 71 -
  44. På den baggrund anmodede FDIH Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at foretage en undersøgelse af gebyrerne for brug af dankort på internettet.
  45. FDIH anførte bl.a. følgende i sin klage:
  46. ”(…) Situationen er i korthed, at netbetalingerne og PBS/Nets indtægter i en årrække er steget eksplosivt, medens PBS/Nets’ udviklingsomkostninger må antages at være betalt, hvorfor de samlede omkostninger må have været faldende eller i det mindste må have holdt sig nogenlunde konstante. Samtidig har gebyrerne for betalinger med dankort på nettet været tæt ved uændret siden 1999 – og helt uændret siden
  47. Gebyrerne er karakteriseret ved, at der betales et særskilt gebyr pr. transaktion, at gebyret stiger i takt med betalingernes størrelse, og at der i tillæg til gebyret betales 0,1 % af købesummen i tillægsgebyr for betalinger over 100 kr. En følge heraf er, at gebyret gennemsnitligt er ca. ti gange højere – og i visse tilfælde over 30 gange højere – ved betaling med dankort på nettet end ved betaling med dankort i den fysiske handel. Det må på den baggrund med en meget stor grad af sikkerhed kunne lægges til grund, at gebyrerne for netbetalingerne i dag er væsentligt højere end omkostningerne. En følge heraf er, at gebyrerne må antages at være i strid med betalingstjenestelovens § 79, og derfor skal nedsættes således, at de er på niveau med omkostningerne.”
  48. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen traf den
  49. november 2012 afgørelse om, at Nets senest
  50. januar 2013 skulle nedsætte dankortgebyrerne således, at der ved fastsættelsen af disse gebyrer ikke anvendes urimelige priser og avancer i henhold til § 79 i betalingstjenesteloven. Nets reducerede sine gebyrer for dankortbetalinger på internettet den
  51. januar
  53. Den
  54. februar 2013 rettede FDIH endnu en henvendelse til Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen, hvori FDIH bl.a. anførte følgende:
  55. ”FDIH mener ikke, at NETS har opfyldt sit påbud ved at justere dankortgebyrerne som sket. Gebyrerne er fortsat udtryk for, at NETS anvender urimelige priser og avancer i strid med betalingstjenestelovens §
  56. Det er endvidere FDIHs vurdering, at NETS ved denne mindre justering, som kun fører til begrænsede indtægtstab for NETS, reelt opnår, at NETS’ klage til Konkurrenceankenævnet får opsættende virkning. Endvidere mener FDIH, at det er betænkeligt, hvis NETS ved at foretage en mindre justering af sine dankortgebyrer reelt kan undgå at efterleve Konkurrence-og Forbrugerstyrelsens påbud.
  57. På denne baggrund skal FDIH bede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at foretage en vurdering af, om NETS’ nye gebyrer for indløsning af Dankort på internettet opfylder styrelsens påbud og dermed, om gebyrerne er i overensstemmelse med betalingstjenestelovens § 79.” - 72 -
  58. Som følge af Nets’ nedsættelse af dankortgebyrerne den
  59. januar 2013 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fundet anledning til at undersøge hvorvidt Nets’ gebyrændring efterlever styrelsens påbud af
  60. november 2012, og Nets derved overholder betalingstjenestelovens bestemmelse om ikke at anvende urimelige priser og avancer. 3.3 SAGENS PARTER 3.3.1 FDIH – Foreningen for Dansk Internet Handel
  61. FDIH er en interesseorganisation for virksomheder, der forretningsmæssigt bruger internettet og andre digitale kanaler. FDIH har eksisteret siden 1997 og dækker alle former for e-handel. I de sidste to år har FDIH fordoblet antallet af medlemmer til omkring 600 ved udgangen af
  62. kvartal
  63. Foreningens overordnede målsætninger er blandt andre, at 1) fremme distance- og internethandel i Danmark og internationalt, 2) varetage medlemmernes interesser overfor offentlige myndigheder, organisationer, kunder og samarbejdspartnere, og 3) at arbejde for en så effektiv, fri tilgængelig og billig internetinfrastruktur som muligt. 3.3.
  64. Nets 45
  65. Nets-koncernen er en af nordens førende udbydere af betalings-, kort-, og informationssystemer. Nets udbyder således en række services indenfor bl.a. automatiserede betalinger, infrastrukturydelser, betalingskortløsninger, terminaler mv. I 2010 håndterede Nets knap 2 mia. transaktioner i norden. Nets ejer dankortet, og opererer også som indløser af dette betalingskort.
  66. Nets er resultatet af, at PBS Holding A/S i 2009 fusionerede med det norske selskab Nordito, som også leverede løsninger inden for betalingskort, betalingsformidling og informationstjenester. Nets er i dag ejet af danske og norske pengeinstitutter, samt Danmarks Nationalbank.
  67. Nets-koncernen havde i 2011 en samlet omsætning på 5,56 mia. kr., og et resultat efter skat på 621 mio. kr.45 3.4 Markedet for betalinger på internettet
  68. Markedet for betalinger på internettet er præget af mange forskellige aktører, der er involveret i hver enkelt betalingstransaktion.
  69. Der foreligger desuden en række forskellige betalingsformer hvormed en forbruger kan betale for sin vare eller tjenesteydelse på internettet. Forbrugeren kan bruge betalingskort så som dankort, internationale betalingskort, herunder kredit- og debetkort, men kan ofte også benytte netbank og mange andre metoder så som PayPal og eWire. www.nets.eu - 74 - Figur 3.10 Oversigt over centrale aktører ved brug af dankort Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 3.4.1.1 Kortselskab
  70. Der eksisterer forskellige betalingskort-koncepter (card schemes), fx dankort, MasterCard, Visa, American Express mv. De virksomheder, der ejer disse koncepter, kaldes kortselskaber eller rettighedshavere. Nets er rettighedshaver til dankort. En rettighedshaver varetager administration af regler samt tildeling af licenser til udstedelse og indløsning.
  71. Det betyder, at hvis en bank fx ønsker at tilbyde (udstede) et dankort til sine kunder, skal den indgå aftale med Nets og overholde de krav og regler, som Nets har fastsat. Herved opnår en bank ret til at producere og sælge et kort med dankortlogo på. For denne ret betaler banken en licens til kortselskabet. Desuden kan kortselskaberne også opkræve transaktionsafhængige gebyrer.
  72. Af andre kortselskaber kan nævnes Visa International, MasterCard International, American Express og Diners, som er rettighedshavere til henholdsvis VISA-kort, MasterCard, American Express og Diners kort. - 75 - 3.4.1.2
  73. Kortudsteder Kortudstedere kan efter opnåelse af licens fra en rettighedshaver, udstede betalingskortet til kortbrugere. Kortudstedere er typisk pengeinstitutter. Eksempelvis udstedes dankort af pengeinstitutter i Danmark. Der findes dog også andre kortudstedere, såsom benzinselskaber, forretninger og stormagasiner. Disse betalingskort kan ofte kun benyttes i udstedernes egne forretninger. 3.4.1.3 Kortindløser
  74. Kortindløsere tilbyder såkaldt indløsning til betalingsmodtagere (forretninger, internetforretninger). En indløsningsaftale mellem en betalingsmodtager og en kortindløser består i, at kortindløser sørger for, at en betaling indenfor en aftalt tidsperiode overføres fra kortbrugers konto til betalingsmodtagers konto.
  75. Hvad angår indløsning af dankort er det alene Nets, der varetager denne opgave. Nets har således ikke tildelt andre kortindløsere licenser til at indløse dankort, hverken på internettet eller i den fysiske handel. Hvad angår andre betalingskort såsom MasterCard eller Visa Elektron, tilbydes indløsning af disse kort af en række forskellige kortindløsere, herunder Teller, Swedbank, Valitor og Euroline.
  76. Nets-koncernen er via koncern-selskabet Teller den største indløser af betalingstransaktioner på internettet med internationale betalingskort i Danmark, og Nets-koncernen er langt den største indløser af betalingstransaktioner på internettet samlet set, hvis alle betalingskort medregnes.
  77. En kortindløser kan også tilbyde indsamling og processing. Ydelsen ”indsamling” består i indsamling og videreformidling af betalingsoplysninger fra betalingsmodtager til kortindløser. Det kan fx vedrøre sikker overførelse af kortdata, betalingsoplysninger mv. fra forretningens webside til kortindløserens server. En sådan overførelse eller videreformidling af data er forbundet med omfattende sikkerhedsforanstaltninger og udvekslingen af oplysninger mellem betalingsmodtageren og kortindløseren sker i krypteret form. Denne ydelse tilbydes også af PSP’er, jf. afsnit 3.4.1.
  78. 3.4.1.4
  79. Betalingsmodtagere er de forretninger, der indgår en indløsningsaftale med kortindløsere for at kunne modtage betalingskort som betalingsmiddel. I nærværende sag er betalingsmodtager ofte internetforretninger. Betalingsmodtagere kan dog også være læger, offentlige myndigheder og andre institutioner. 3.4.1.5
  80. Betalingsmodtager Kortbruger Kortbrugere er de personer, der ejer betalingskortet, altså de brugere, der fx har fået tilbudt et dankort af deres bank og hvor kortet er tilknyttet en bank- - 76 - konto. Betalingskort så som kreditkort kan som nævnt også være udstedt af benzinselskaber, detailhandelskæder, brugsforeninger eller lignende. 3.4.1.6 Payment Service Providers (PSP’er)
  81. Internetforretninger har typisk et elektronisk betalingsmodul tilknyttet eller indbygget i deres hjemmeside. Internetforretninger, der vil modtage bl.a. dankortbetalinger, skal således indgå en aftale om et betalingsmodul eller betalingsgateway med en PSP. En PSP er registreret og certificeret af kortselskabet til at kunne håndtere kortinformationer i henhold til de internationale krav og standarder, der er fastlagt af kortselskaberne. En betalingsgateway kan sammenlignes med en fysisk dankortterminal. En betalingsgateway er et stykke software, der formidler information om kortbetalinger på internettet fra den hjemmeside, hvor købet foretages til forretningens kortindløser.
  82. Der findes i dag omkring 20 udbydere af betalingsgateways godkendt til dankort på det danske marked, deriblandt Nets selv. 3.4.2 Regulering af markedet
  83. Gebyrer i forbindelse med betalinger er i Danmark bl.a. reguleret ved betalingstjenestelovens kapitel
  84. Her er fastsat generelle regler for fastsættelse og opkrævning af gebyrer. Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der ifølge betalingstjenestelovens § 98, stk. 1,46 fører tilsyn med lovens gebyrbestemmelser. Tilsynet omfatter bl.a. de gebyrbestemmelser, der gælder for brug af betalingskort i Danmark.
  85. Styrelsen skal i den forbindelse påse, at gebyrerne for brug af betalingskort på fx internettet er i overensstemmelse med reglerne. Fastsættelse af gebyrer for brug af dankort og andre betalingskort på internettet følger af betalingstjenesteloven § 79: ”Ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbindelse med gennemførelse af betalingstransaktioner med et betalingsinstrument som nævnt i § 6, nr. 9, må der ikke anvendes urimelige priser og avancer. Ved urimelige priser og avancer forstås priser og avancer, der er højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence.”
  86. 46 Dankortet er et betalingsinstrument, idet et betalingsinstrument ifølge lovens § 6, nr. 9 defineres som ”enhver form for personligt instrument eller sæt af procedurer, der er aftalt mellem brugeren og udbyderen af betalingstjenester, og som brugeren benytter til at iværksætte en betalingsordre.” ”Konkurrencestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af §§ 40 og 77-81 samt artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001 og kan i den forbindelse udstede de fornødne påbud, herunder påbud om, 1) at vilkår for adgang til betalingssystemer for udbydere af betalingstjenester skal ændres, 2) at angivne priser og avancer ikke må overskrides, og 3) at der ved beregningen af priser og avancer skal anvendes bestemte kalkulations-regler.” – Betalingstjenestelovens § 98, stk.
  87. - 77 -
  88. Lovens bestemmelser gælder for alle udbydere af betalingstjenester i Danmark. Alle selskaber, der indløser og udsteder betalingskort på det danske marked, dvs. også selskaber, der ikke er fysisk etableret i Danmark, er omfattet af betalingstjenestelovens bestemmelser.
  89. Det følger således af forarbejderne til betalingstjenesteloven, at der med bestemmelsen i § 79 er skabt en adgang til at foretage indgreb i forhold til alle aktører, der måtte opkræve urimelige vederlag, uanset de pågældende aktørers aktuelle markedsstyrke.
  90. Lovens gebyrbestemmelser har siden 1999 sondret mellem fysisk og ikkefysisk handel, jf. boks 3.
  91. Baggrunden for at indføre en sondring var at sikre, at udviklingen af nye handelsformer og betalingssystemer i den ikkefysiske handel blev fremmet ved at give indløsere mulighed for at finansiere omkostningerne til udvikling heraf ved opkrævning af gebyrer. Det var samtidig hensigten, at dankortet fremover kunne følge med den teknologiske udvikling på området. Fysisk handel defineres i betalingstjenesteloven som ”afvikling af en betalingstransaktion, der forudsætter fysisk tilstedeværelse af betaler og betalingsmodtager”, mens ikke-fysisk handel er al øvrig handel. Ikke-fysisk handel er således ikke blot internethandel, men også telefon- og postordresalg, brug af betalingskort i ubetjente betalingsautomater til køb af billetter i forbindelse med transport, parkeringsafgift, betaling ved betalingsvejanlæg samt betaling med betalingskort i ubetjente betalingsautomater ved benzinstandere og i forretningernes selvbetjeningskasser. Boks 3.5 Fysisk og ikkefysisk handel Reglerne for fastsættelse og opkrævning af gebyrer er forskellige afhængigt af, om der er tale om fysisk eller ikke-fysisk handel. Forretninger i den fysiske handel må kun overvælte gebyrer på kreditkort til forbrugerne, mens forretninger i den ikkefysiske handel må overvælte gebyrer på alle betalingskort. Dog må forretninger ikke overvælte et højere gebyr, end det der betales til kortindløser. Nærværende sag omhandler handel på internettet, dvs. ikke-fysisk handel. 47
  92. Reguleringen af gebyrer i den fysiske hhv. ikke-fysiske handel er forskellig, og gebyrerne for at modtage dankort på internettet er anderledes end gebyrerne for at modtage dankort i en fysisk forretning. I den fysiske handel må gebyrerne for at modtage dankort maksimalt dække halvdelen af Nets’ og bankernes omkostninger ved at drive dankort. Samtidig er det ikke tilladt for den fysiske forretning at overvælte gebyret direkte på kunden. Dette følger henholdsvis af betalingstjenesteloven, bekendtgørelsen om beregning af det årlige abonnement samt bekendtgørelsen om gebyrer ved brug af betalingsinstrumenter i den fysiske handel.47
  93. I den ikke-fysiske handel kan Nets frit sætte sit gebyr indenfor rammerne af betalingstjenestelovens §
  94. Bekendtgørelse nr. 1411 af
  95. december 2012 om gebyrer ved brug af betalingsinstrumenter i den fysiske handel (Se evt. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139814) Bekendtgørelse nr. 1475 af
  96. december 2009 om beregning af det årlige abonnement i henhold til § 80, stk. 3, i lov om betalingstjenester. (se evt. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129340) - 78 - 3.4.3 Brugen af dankort på internettet
  97. En betalingstransaktion på internettet er illustreret i nedenstående figur 3.
  99. Kortbruger initierer betalingsprocessen fra sin computer idet han køber og med sit dankort betaler for en vare på en internetforretnings hjemmeside. Betalingsgateway’en indsamler og videreformidler de betalingsoplysninger, der skal gå videre til kortindløser. Datastrømmen med betalingsoplysninger passerer en række sikkerhedsforanstaltninger, eller firewall hos Nets, før betalingstransaktionen til slut rammer dankortsystemet hos Nets. Herfra agerer Nets som kortindløser og sørger for, at købsbeløbet overføres fra kortbrugers bankkonto til internetforretningens konto i overensstemmelse med den indløsningsaftale, der er indgået med internetforretningen. Figur 3.11 Betalingstransaktion på internettet Kilde: Nets
  100. Siden 1999 har det været muligt at bruge dankort som betalingsmiddel på internettet, og antallet af dankorttransaktioner på internettet har været støt stigende siden da. I 2012 blev der gennemført knap 60 mio. dankorttransaktioner på internettet. - 85 - er på op til 1.000 kr. over for internetforretninger.55 Service består af personaleomkostninger, servicering af aftaler mv.
  101. 55 56 57 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøger hvert andet år omkostningerne ved indløsning af dankort i den fysiske handel.56 I nærværende sag har styrelsen sammenholdt relevante omkostningsposter pr. transaktion i den ikke-fysiske handel med den fysiske handel. Det kan i den forbindelse konstateres, at de centrale omkostningsposter (it-drift, direkte driftsomkostninger og service) ikke adskiller sig væsentligt fra omkostningsniveauerne i den fysiske handel. Nets har oplyst, at omkostninger til it-drift er den primære forskel, mens omkostningsforskelle mellem fysisk og ikke-fysisk handel vedrørende tab, indsigelsesbehandling mv. ikke er særligt store i Nets’ regi. 57 Jf. Nets’ besvarelse af
  102. april 2012 på Konkurrence – og Forbrugerstyrelsens spørgsmål af
  103. marts
  104. Dette følger af § 12, stk. 2 i Bekendtgørelse nr. 1475 af
  105. december 2009 om beregning af det årlige abonnement i henhold til § 80, stk. 3 i lov om betalingstjenester, hvorefter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ansvar for gennemførslen af omkostningsundersøgelsen efter § 4, der fastsætter at der hvert andet år skal gennemføres en undersøgelse af omkostningerne ved driften af et betalingssystem. Jf. Nets’ besvarelse af
  106. april 2012 på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgsmål af
  107. marts
  108. - 91 - Billede udeladt pga. erhvervshemmeligheder 3.7.5 Nets’ marginalomkostninger
  109. Hvad angår Nets’ marginalomkostning, kan disse udledes ud fra Nationalbankens rapport og working paper om omkostninger ved betalinger i Danmark.61
  110. Marginalomkostninger udgør den omkostning, der er forbundet med at producere en ekstra enhed. I nærværende sag vil det svare til de omkostninger, som Nets har ved at indløse en ekstra dankorttransaktion på internettet. Disse omkostninger omtales også som grænseomkostninger.
  111. Nationalbanken har i forbindelse med sin rapport om ”omkostninger ved betalinger i Danmark” opdelt Nets’ omkostninger i faste og variabeltransaktionsafhængige og variabel-beløbsafhængige omkostninger. Dette muliggør en beregning af Nets’ omkostninger ved den marginale betaling.
  112. Hvad angår indløsning af dankort i fysisk og ikke-fysisk handel kan Nets’ marginale omkostninger i 2009 ifølge Nationalbanken beregnes til 0,103 kr., 61 Danmarks Nationalbank
(2011), ”Omkostninger ved betalinger i Danmark”. http://nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Omkostninger ved betalinger i Danmark rapport!opendocument. Danmarks Nationalbank
(2012), ”Faste og variable omkostninger ved betalinger i Danmark”. http://nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/side/WP 792012 Faste og variable omkostninger ved betalinger i D anmark!OpenDocument. - 94 - loft for den indtjening eller avance, som er forbundet med indløsningen af dankort på internettet.
  1. Afhængig af overtrædelsens karakter og andre forhold i relation til vurderingen af gebyrniveauer i henhold til lovens § 79 kan styrelsen på denne baggrund vælge den type af påbud, der anses som mest hensigtsmæssigt i forhold til den konkrete sag.
  2. I afgørelsen af
  3. november 2012 har styrelsen at undladt at udstede et sådant påbud, da det her vurderedes mest hensigtsmæssigt for konkurrencen på markedet, at markedets aktører selv forhandler sig frem til gebyrer, der ikke indebærer anvendelse af urimelige priser og avancer.
  4. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i medfør af betalingstjenestelovens § 98, stk. 1, derfor påbudt Nets at nedsætte dankortgebyrerne over for forretninger på internettet således, at der ved fastsættelse af disse gebyrer ikke anvendes urimelige priser og avancer i henhold til § 79 i betalingstjenesteloven.
  5. Nets har efterfølgende nedsat dankortgebyrerne pr.
  6. januar 2013, jf. afsnit
  7. For så vidt angår gebyrnedsættelsen og bagrunden for denne, har Nets anført følgende:
  8. ”Nets mener, at de nye gebyrsatser opfylder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens påbud. Problemet er imidlertid, at det er meget vanskeligt for Nets at fremkomme med beregninger på gebyrnedsættelsen i relation til styrelsens vurdering efter betalingstjenestelovens §
  9. En del af formålet med Nets’ anke af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse til Konkurrenceankenævnet er således netop at få fastlagt rammerne for disse beregninger, herunder sammenligningsgrundlaget i relation til gebyrer på internettet. Indtil der kommer en afgørelse i ankesagen, er det således ikke klart for Nets, hvor de eksakte grænser for påbuddet går. Nets har således foretaget en nedsættelse af gebyrerne, hvorved Nets efter bedste evne har forsøgt at imødekomme Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens påbud.”66
  10. For så vidt angår forhandlingsforløbet op til
  11. januar 2013, hvor Nets offentliggjorde de nye dankortgebyrer, har FDIH anført følgende: ”I lyset af kendelsens krav om at tilrettelægge en ny prisstruktur via forhandling tog FDIH medio december kontakt til Nets for at tilrettelægge et forhandlingsforløb. Nets havde først mulighed for at mødes i slutningen af januar, og det endte med tre møder –hhv. 25.,
  12. og
  13. januar – hvor det ikke lykkedes at nå til enighed om niveauet for en ny gebyrstruktur. Nets kom med et udspil på møderne, men reduktionen i gebyrerne var alt for langt fra FDIHs ønsker til, at der kunne opnås enighed om niveauet for de 66 Mail til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
  14. februar
  15. - 95 - fremtidige gebyrer. De nye priser vil efter FDIHs beregninger give en besparelse for hele 2013 på kr. 10,5 mio. kr. svarende til 8 % af de samlede NETS indtægter fra gebyrer for Dankortbetalinger på nettet FDIH har hverken i klageforløb eller i direkte dialog med Nets kunnet få oplyst omkostninger i Dankortsystemet. FDIH fastholder – som i den oprindelige klage til KFST – at Nets’ gebyrer er alt for høje i forhold til de omkostninger, virksomheden måtte have.”67
  16. Ifølge FDIH præsenterede Nets’ den
  17. januar det første oplæg til en reduktion af dankortgebyrerne. Dette indebar en reduktion af indsigelsesgebyret fra 250 kr. til 200 kr., et fast gebyr på 1,45 kr. ved købsbeløb mellem 100 og 300 kr., og et gebyr på 1,45 kr. plus 0,10 pct. ved købsbeløb over 300 kr. Endelig indeholdt forslaget en mulighed for rabat til eksempelvis de 50 største internetforretninger.68
  18. Ved de endelige gebyrer den
  19. januar blev spændet med det faste gebyr på 1,45 kr. udvidet til at omfatte alle betalinger med købsbeløb mellem 100 og 500 kr., jf. afsnit 3.
  21. HØRINGSSVAR 4.
  22. NETS’ HØRINGSSVAR
  23. Nets har den
  24. maj 2013 fremsendt høringssvar til styrelsens afgørelsesudkast, der blev sendt til Nets den
  25. april
  26. Nets høringssvar indeholder fire centrale forhold: 1) Den isolerede behandling af dankortgebyrer på internettet i relation til betalingstjenestelovens § 79, 2) sammenligningen af Nets’ overskudsgrad og forrentning af investeret kapital med den gennemsnitlige overskudsgrad for ”private byerhverv” og forrentningen af investeret kapital i C20-indekset, 3) at det efter Nets’ opfattelse vil føre til et økonomisk vilkårligt resultat, hvis styrelsen gennemfører sit påbud, og 4) at afgørelsesudkastet efter Nets’ opfattelse hviler på et faktuelt forkert grundlag, idet interbankgebyrerne til bankerne hæves på baggrund af en ny aftale mellem Nets og bankerne.
  27. Derudover mener Nets, at styrelsen i sin vurdering af dankortgebyrerne ikke kan udelade det første element, ”som er nævnt i forarbejderne til betalingstjenestelovens § 79, nemlig hvorvidt der er fastsat priser, der ligger over prisen i andre lande med en effektiv betalingsformidling.” 4.1.1 Isoleret behandling af dankortgebyrer på internettet
  28. 67 68 Hvad angår den isolerede behandling af dankortgebyrer på internettet i relation til betalingstjenestelovens § 79 mener Nets overordnet, at ”afgørelsesudkastet [ikke] tager hensyn til bankernes og Nets’ samlede omkostningsog indtjeningsstruktur i forbindelse med driften af dankortsystemet, herun- Brev til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
  29. marts
  30. Brev til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
  31. marts
  32. - 96 - der den samlede overskudsgrad forbundet med bankernes og Nets’ drift af dankortsystemet.”
  33. I den forbindelse anføres bl.a. følgende: ”Det vil således føre til en uhensigtsmæssig retsstilling for bankerne og Nets, hvis Nets på baggrund af en eller flere efterfølgende afgørelser efter betalingstjenestelovens § 79 end ikke kan opnå en omkostningsdækning, der svarer til de samlede omkostninger ved driften af dankortsystemet.” ”Det gøres således gældende, at betalingstjenestelovens § 79 må tolkes således, at bestemmelsen først bliver relevant, når der er fuld omkostningsdækning for driften af det samlede betalingssystem.” ”Der henvises i den forbindelse til fx Konkurrencestyrelsens ræsonnement i deres afgørelse af
  34. november 2000, hvor styrelsen ikke fandt anledning til at anfægte et transaktionsgebyr på 1,95 kr., idet driften af betalingssystemet inklusive driftsmæssige afskrivninger af investeringerne indtil videre måtte antages at være underskudsgivende.” …”Først når der er fuld omkostningsdækning for det samlede betalingssystem, kan det blive relevant at anvende betalingstjenestelovens § 79 på prissætningen.”
  35. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ikke enig i, at lovens bestemmelse i § 79 om anvendelse af urimelige priser og avancer først skal gøres gældende, når der er tale om fuld omkostningsdækning i den fysiske handel.
  36. Betalingstjenesteloven sondrer netop mellem den fysiske og ikke-fysiske handel, hvad angår opkrævning af gebyrer, og der er således i henhold til loven tale om to forskellige forretningsområder i relation til prisfastsættelsen. Dertil kommer, at det ikke fremgår af lovens § 79, at en pris ikke er urimelig, så længe prisen blot kompenserer for underskudsgivende forretningsområder.
  37. Derudover bemærkes det, at den af Nets’ fremførte fortolkning af § 79 reelt vil underminere indholdet af den i medfør af § 80 udstedte bekendtgørelse nr. 1475 af
  38. december 2009, idet Nets så netop via krydssubsidiering vil kunne få dækket mere end halvdelen af driftsomkostningerne ved dankortsystemet i den fysiske handel.
  39. Det kan bemærkes, at styrelsens afgørelse af
  40. november 2000, som der henvises til i Nets’ høringssvar, også her alene vedrørte indløsning af dankort i den ikke-fysiske handel, og således ikke inddrog aktiviteterne fra den fysiske handel i sin vurdering.
  41. Vurderingen af hvorvidt Nets' priser medfører en overnormal indtjening skal derfor foretages i forhold til Nets' omkostninger til dankortsystemet på internettet og ikke i forhold til omkostningerne til det samlede dankortsystem. - 97 -
  42. Nets anfører endvidere, at afgørelsesudkastet ikke behandler spørgsmålet om, hvorvidt der de facto foreligger reel konkurrence på markedet for betaling på internettet.
  43. Det er Nets' opfattelse, at bestemmelsen nødvendiggør, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen må foretage en markedsafgrænsning med henblik på at vurdere, om der reelt er virksom konkurrence.
  44. I den forbindelse anfører Nets’ bl.a. følgende:
  45. ”Såfremt Nets’ fastsættelse af gebyrer for indløsning af dankort på internettet udgjorde en urimelig høj prisfastsættelse, ville almindelige markedsmekanismer sikre, at aftagerne af Nets’ tjenester ville søge mod alternative aktører med henblik på at håndtere deres betalinger.”
  46. ”Endvidere må det lægges til grund, at almindelige markedsmekanismer, såfremt Nets' gebyrfastsættelse var at betragte som urimelig høj, ville betyde, at Nets' konkurrenter på markedet ville udbygge deres markedsandele som følge af de gunstige økonomiske indtjeningsforhold på markedet.”
  47. ”En sådan udvikling synes ikke at indgå i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse i Afgørelsesudkastet, hvilket blot afspejler det forhold, at styrelsen ikke har foretaget en tilbundsgående analyse af det relevante marked. Opsummerende er det således Nets’ opfattelse, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bør foretage en afgrænsning af det relevante marked, som kan benyttes som vurderingsgrundlag i relation til kriteriet om ”virksom konkurrence”.”
  48. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ikke enig i, at det er nødvendigt at foretage en markedsafgrænsning for at vurdere om et gebyr er i overensstemmelse med §
  49. Vurderingen af gebyrer og avancer i henhold til lovens § 79, er ikke betinget af, at prisen på det pågældende betalingskort er højere end alternative betalingsformer, eller at konkurrerende aktører vinder markedsandele fra det pågældende produkt.
  50. Betalingstjenestelovens § 79 finder således anvendelse på alle aktører, der opkræver gebyrer i forbindelse med gennemførelse af den i sagen omhandlede type betalingstransaktioner, uanset de pågældende aktørers markedsstyrke. Lovgiver har dermed slået fast, at det ikke er nødvendigt at afgrænse det relevante produktmarked eller geografiske marked for at kunne fastslå, at bestemmelsen kan finde anvendelse på Nets gebyrer, hvis gebyrerne i øvrigt er urimelige.
  51. Om gebyrerne er urimelige, skal vurderes ud fra en bedømmelse af, om priserne er højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence. Heller ikke dette kan føre til, at der skal foretages en formel afgrænsning af det relevante marked, idet en markedsafgrænsning hverken vil belyse, om der er virksom konkurrence på det således afgrænsede marked, eller om de opkrævede priser er rimelige. - 99 - mv. inden for de forskellige brancher, hvilket bl.a. er baggrunden for, at sammenligningen med private byerhverv ikke står alene, men er en ud af en række tests, som belyser om Nets’ gebyrer er rimelige. Styrelsen er også enig i, at indløsning af dankort på internettet har flere fællestræk med eksempelvis indløsning af andre betalingskort så som MasterCard og Visa hvad angår markedsstruktur og produkttype mv.
  52. I vurderingen af gebyrer og avancer i henhold til § 79, skal disse ikke nødvendigvis sammenlignes med en tilsvarende branche, jf. pkt.
  53. Derimod er kriteriet, at der sammenlignes med forrentningen hos virksomheder i virksom konkurrence. Hertil kan bemærkes, at en sammenligning med overskudsgraden på visse internationale betalingstjenesteudbydere er forbundet med en række udfordringer, idet der er en række forhold, der indikerer, at der ikke er tale om virksom konkurrence på dette område, jf. afsnit 5.5.
  55. De af Nets fremsendte oplysninger om betalingstjenesteudbydere fra andre lande belyser endvidere ikke det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt betalingsformidlingen i de pågældende lande kan anses for effektiv, og om forholdene i landene i øvrigt er sammenlignelige med Danmark, jf. forarbejderne til betalingstjenestelovens §
  56. Det kan i denne forbindelse bemærkes, at Nets' overskudsgrad ved indløsning af Dankort på internettet er højere end medianen for alle 3 overordnede grupper, og ca. dobbelt så høj, som medianen for indtjening hos de selskaber, der ligesom Nets i nærværende sag opererer inden for internetbaserede betalinger, jf. afsnit 5.5.
  58. Dertil kommer, at Nets’ overskudsgrad er så markant større end overskudsgraden i private byerhverv og de ti brancher med højest overskudsgrad, at Nets’ overskudsgrad med stor sandsynlighed også ville være meget høj, selv hvis der kunne tages hensyn til forskelle i produkttype, omkostnings- og markedsstruktur mv. Derfor er det styrelsens vurdering, at sammenligningen alt andet lige giver en tilstrækkelig indikation af, at indtjeningen er højere end hvad tilfældet ville være under virksom konkurrence, når der samtidig tages hensyn til de øvrige forhold beskrevet i afsnit 5.5.
  60. Hvad angår sammenligningen af Nets’ investeringers forrentning med forrentningen af investeret kapital i C20-indekset anfører Nets overordnet, at Nets ikke er børsnoteret som virksomhederne i C20-indekset, og at det er væsentligt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse tager højde herfor, når dette indeks anvendes som sammenligningsgrundlag.
  61. Nets anfører bl.a. følgende: ”Virksomhederne i C20-indekset er som følge af børsnotering nødsaget til at agere mere kortsigtet end virksomheder, der har et ejerforhold som Nets', idet de bl.a. er udsat for et større pres fra aktionærer, der forventer et afkast (i form af eksempelvis aktiestigninger) på kortere sigt. Modsat vil en virksomhed med et ejerforhold som Nets', hvis ejerkreds blandt andet udgøres af Danmarks Nationalbank, ikke være udsat for samme pres, hvorfor sådanne virksomheder har mulighed for at agere mere langsigtet. Derfor vil en - 101 - ”Af EU-Kommissionens og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens praksis følger det således, at der som oftest først er overpris ved en profitmargen på omkring 100 %, mens en profitmargen på 25 % synes uproblematisk. Samtidig følger det af en italiensk konkurrencesag, at en profitmargen på 32-33 % konkret er blevet accepteret.” ”Vurderingen af ydelsens reelle værdi (i forhold til prisen) kan imidlertid ikke blot bero på at pålægge omkostningen en profitmargen. Det må samtidig vurderes, om der findes andre ikke-økonomiske faktorer, som skal inddrages.” ”Den gennemsnitpris, som Nets kan opretholde for gennemførelse af dankorttransaktioner er afhængig af det antal transaktioner, som foretages. Nets er derfor afhængig af den fortsatte internethandel. Nets har derfor begrænset indflydelse på sin omsætning - og dermed også på overskudsgraden - hvilket der må tages hensyn til.”
  62. Hvad angår Nets’ anbringender omkring den konkurrenceretlige praksis henvises der til forarbejderne til betalingstjenesteloven, hvoraf det fremgår, at et evt. indgreb ikke forudsætter ”et lige så højt pris- eller avanceniveau, som et indgreb efter den generelle konkurrencelov”, jf. afsnit 5.1 og Boks 5.
  64. Udgangspunktet er derimod ifølge lovbemærkningerne, at en overtrædelse af § 79 er en væsentlig sandsynliggørelse af, at der er fastsat priser, som: 1) ”ligger over prisen i andre lande med en effektiv betalingsformidling”, eller 2) priser, ”der ikke står i et rimeligt forhold til omkostningerne”, eller 3) priser, ”der medfører en overnormal indtjening, det vil sige en forrentning af investeringerne i det pågældende forretningsområde, der overstiger forrentningen for virksomheder i virksom konkurrence,”, jf. afsnit 5.
  65. Det betyder, at styrelsen skal vurdere om det kan sandsynliggøres, at et eller flere af disse tre kriterier er opfyldt.
  66. Styrelsen har i sin afgørelse endvidere taget højde for det forhold, at Nets’ gennemsnitspris i en vis grad afhænger af udviklingen i antallet af transaktioner og kortomsætning, jf. pkt. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet., hvorfor det er styrelsens vurdering, at Nets kan efterleve påbuddet. Eksempelvis vil de anførte gebyrsatser i boks 5.11 medføre en gennemsnitspris under 1,20 kr. pr. dankorttransaktion i såvel 2010 som
  68. I det omfang antallet at transaktioner eller kortomsætning ændres væsentligt, således at forudsætningerne for afgørelsen ikke længere er til stede, må Nets henvises til at kontakte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med henblik på at få ændret afgørelsen. 4.1.4 Afgørelsen hvilker på et faktuelt forkert grundlag
  69. Nets anfører i sit høringssvar, at styrelsens afgørelse hviler på et faktuelt forkert grundlag, idet Nets og bankerne har indgået en ny aftale om fremtidens dankortøkonomi. Nets oplyser, at aftalen har været under forhandling - 106 -
  70. Hvad angår fortolkningen af begreberne ”urimelige priser og avancer” fremgår det af lovens forarbejder, at en afgørelse heraf ”må ske gennem en hypotetisk præget bedømmelse af forholdene, som de ville være i et konkurrencepræget marked. Der kan derfor ikke kræves et egentligt bevis for, hvad prisen eller avancen ville være, men der kræves en væsentlig sandsynliggørelse.”75
  71. En overtrædelse af BTL § 79 er ifølge lovbemærkningerne betinget af en væsentlig sandsynliggørelse af, at der er fastsat priser, som: 1) ”ligger over prisen i andre lande med en effektiv betalingsformidling”, eller 2) priser, ”der ikke står i et rimeligt forhold til omkostningerne”, eller 3) priser, ”der medfører en overnormal indtjening, det vil sige en forrentning af investeringerne i det pågældende forretningsområde, der overstiger forrentningen for virksomheder i virksom konkurrence.”
  72. Det betyder, at styrelsen skal vurdere om det kan sandsynliggøres, at et eller flere af disse tre kriterier er opfyldt.
  73. Hvis styrelsen finder, at der er tale om urimelige priser efter BTL § 79, kan styrelsen udstede påbud om, at ”angivne priser eller avancer ikke må overskrides”, jf. BTL § 98, stk. 1, nr. 1, eller ”at der ved beregning af priser og avancer skal anvendes bestemte kalkulationsregler”, jf. BTL § 98, stk. 1, nr.
  74. Formålet med evt. at fastsætte kalkulationsregler er ifølge lovbemærkningerne, at virksomhederne tilskyndes til at forbedre effektiviteten.
  75. Styrelsen har således vide rammer for udstedelse af påbud i forbindelse med tilsynet med BTL § 79 og bemyndigelsen rækker så langt, at styrelsen eksempelvis kan fastsatte konkrete maksimale gebyrsatser for Nets i forbindelse med dankortgebyrer, ligesom styrelsen har bemyndigelse til at fastsætte et konkret loft for den indtjening eller avance, som er forbundet med indløsningen af dankort på internettet.
  76. Afhængig af overtrædelsens karakter og andre forhold i relation til vurderingen af gebyrniveauer i henhold til lovens § 79 kan styrelsen på denne baggrund vælge den type af påbud, der anses som mest hensigtsmæssigt i forhold til den konkrete sag.
  77. Bestemmelsen om urimelige priser og avancer blev indført i forbindelse med en ændring af den dagældende betalingskortlov i
  78. Forbuddet mod urimelige gebyrer blev udformet generelt og omfattede prisfastsættelsen hos enhver virksomhed, der fastsatte gebyr og vederlag i forbindelse med kortbetalinger.
  79. I 2000 blev betalingskortloven erstattet af betalingsmiddelloven, som videreførte bestemmelsen, og i 2008 blev bestemmelsen også videreført i betalingstjenesteloven, således at BTL § 79 svarer til henholdsvis betalingsmiddellovens § 15 og betalingskortlovens § 20 a. 75 Jf. de særlige bemærkninger til § 79 i L 119 Forslag til lov om betalingstjenester. - 109 - at opretholde et tillæg til priserne, der er større end de faktiske omkostninger på et marked med virksom konkurrence, vurderede styrelsen, at gebyret på 0,15 pct. ikke var i overensstemmelse med lovens § 20 a.
  80. PBS nedsatte efterfølgende gebyret til 1,95 kr. + 0,10 pct. af transaktionsbeløbet med virkning fra
  81. december 2000.77 Fem år senere sænkede PBS transaktionsgebyret for alle dankortbetalinger på internettet til 1,45 kr. + 0,10 pct. af transaktionsbeløbet – uanset beløb.78 5.2.2 Vurdering af PBS A/S´ gebyrer ved Internet-transaktioner
(2006)
  1. Som følge af den øgede handel på internettet undersøgte styrelsen igen dankortgebyrerne på internettet i 2006,79 med henblik på at fastslå om dankortgebyrerne var urimelige eller førte til en urimelig avance i henhold til den dagældende betalingsmiddellovs §
  3. På dette tidspunkt opkrævede PBS et gebyr på 1,45 kr. pr. transaktion, samt et ad valorem-gebyr på 0,10 pct., jf. tabel 3.
  5. Styrelsen konkluderede her: ”For så vidt angår Internet-betalinger - dvs. den ikke-fysiske handel - viser Konkurrencestyrelsens undersøgelse, at PBS A/S’ samlede indtægter ved at tilbyde dankorttransaktioner over Internettet endnu ikke har dækket de investeringer, som PBS A/S har afholdt ved etableringen af Internet-betalingssystemet. Konkurrencestyrelsen finder derfor ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag i betalingsmiddelloven for at kræve, at PBS A/S’ sætter gebyrerne for dankorttransaktioner over Internettet ned. Da antallet af Internet-transaktioner stiger stærkt, vil betalingsmiddelloven dog give mulighed for på et senere tidspunkt at kræve en nedsættelse af gebyrerne. (…) Konkurrencestyrelsen finder på den baggrund for det andet, at en vurdering af rimeligheden af interbankgebyret er af væsentlig betydning for et fuldstændigt overblik over rimeligheden af PBS A/S’ gebyrniveau. Såfremt interbankgebyret, som bankerne opkræver over for PBS A/S, er for højt, vil dette påvirke vurderingen af PBS A/S’ gebyrer for betalingstransaktioner over Internettet.”
  6. Derudover anbefalede styrelsen, at dankortgebyrerne for mindre betalinger burde sættes ned for at styrke handlen på internettet og anden ikke-fysisk

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.